Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 101:

Forslag til folketingsbeslutning om genbekræftelse af udlændinges indfødsret.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 21.01.2025).

Det ser ud til, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker at begrunde forslaget. Så hr. Mikkel Bjørn har ordet. Værsgo.

Jeg skulle lige være sikker på, at jeg havde den rigtige tale, for vi har jo to beslutningsforslag om statsborgerskab her i dag.

Dansk Folkeparti har fremsat et forslag, vi behandler i dag, om noget, der burde være en selvfølge i enhver ansvarlig retsstat. For statsborgerskab er ikke en rettighed. Det er en tillidserklæring. Det er Danmarks inderste forsvarslinje, vores folkelige fællesskabs hjørnesten, men den linje er blevet udvisket. Statsborgerskab er blevet givet til mennesker, der ikke kan tale dansk, som ikke kender vores historie, og som har forbrudt sig mod vores folk og samfund. Det er ikke bare et svigt; det er en trussel.

Derfor siger vi: Kan du som modtager af dansk statsborgerskab ikke tale dansk på et niveau, vi burde kunne forvente, eller ved du intet om Danmark, ja, så er det ikke Danmark, der svigter dig – det er dig, der svigter Danmark. Med det her beslutningsforslag trækker vi en streg i sandet, for Danmark er ikke et herberg. Danmark er et hjem, og et hjem skal man værne om. Tak for ordet.

Mange tak for det.

Forhandlingen er nu åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til Danske Folkeparti for forslaget, som pålægger regeringen at sikre det nødvendige lovgrundlag inden udgangen af 2025, så statsborgerskab tildelt udlændinge fra og med 2016 skal genbekræftes.

Ifølge forslagsstillerne skal alle, der har fået tildelt statsborgerskab fra med 2016, have genbekræftet statsborgerskabet ved at bestå en ny dansk indfødsretsprøve, og myndighederne skal gennemgå deres strafferetlige forhold for at vurdere, om de stadig bør opretholde dansk statsborgerskab. I det omfang, at internationale konventioner er i vejen for en gennemførelse af beslutningsforslaget, ønsker forslagsstillerne, at Danmark enten opsiger eller begrænser sin tilslutning til de respektive konventioner.

Jeg må nok sige med det samme, at vi fra regeringens side ikke kan støtte beslutningsforslaget. Som forslagsstillerne også selv peger på, skyldes det, at en gennemførsel af forslaget vil forudsætte, at Danmark udtræder af statsborgerretskonventionen. Det ønsker regeringen, som det er velkendt, ikke at gøre. Vi vil derimod arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund.

Vi skal senere i dag behandle et andet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som også handler om frakendelse af indfødsret for enhver overtrædelse af straffeloven, og jeg vil derfor fokusere på den del af forslaget, der handler om en såkaldt oprydning af sager fra og med 2016.

Vi stiller allerede i dag mange og også strenge krav til udlændinge, der søger dansk statsborgerskab. Det gælder ikke mindst krav vedrørende kriminalitet, danskkundskaber og kendskab til dansk kultur, historie og samfund. Derudover foretages et supplerende kriminalitetstjek 2 år efter vedtagelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Dette er blevet foretaget siden 2018.

Dengang blev der også foretaget såkaldte engangsforanstaltninger, hvor alle, der havde fået dansk indfødsret med naturalisation i perioden mellem 2014 og 2018, blev tjekket. I den forbindelse undersøges det, om ansøgeren har fortiet oplysninger om strafbare forhold ved erhvervelse af statsborgerskabet. Er det tilfældet, kan der rejses en sag om frakendelse af statsborgerskab på baggrund af svig. Vi går i dag langt for at sikre, at det er de rigtige personer, der får statsborgerskab, og sådan skal det selvfølgelig også være, for vi er jo enige med forslagsstillerne i, at dansk statsborgerskab er noget ganske særligt.

Lad mig i den forbindelse minde forslagsstillerne om, at skiftende regeringer over de sidste mange år løbende har strammet op på de krav, der stilles til ansøgere. Jeg er enig med spørgeren i, at statsborgerskab historisk er blevet givet lemfældigt, men ikke siden 2016. Jeg mener, at forslagsstillerne maler et billede af, at der er gang på gang begås fejl, der betyder, at dybt kriminelle borgere får statsborgerskab og der derfor er behov for en genvurdering af sagerne. Det er i sagens natur ikke en opfattelse, jeg deler.

Når det kommer til spørgsmålet om betinget statsborgerskab, skal man selvfølgelig kunne frakendes sit danske statsborgerskab, hvis man begår meget grove forbrydelser. Det er også det, der er tilfældet i dag. Det betingede statsborgerskab, som forslaget er udtryk for, vil, tror jeg, reelt være med til i et vist omfang at udhule en ordning, som der er i dag. Jeg vil jo selvfølgelig ikke afvise det fuldstændigt; der kan være fornuft i det, men det kræver grundlæggende meget store forandringer bl.a. af grundloven og i hvert fald noget, der er mere vidtgående end det, som man kan vedtage med et beslutningsforslag.

Vi mener, at det er fornuftigt, at det danske pas, man får, når man som ny statsborger har været igennem den proces, der er, også betyder noget; det vil sige, at det ikke er noget, som man mister umiddelbart, eller som kan frafalde på baggrund af relativt små forseelser, eksempelvis i forhold til færdselsloven eller andre ting. Men vi er selvfølgelig enige i, at når det kommer til grov kriminalitet, som er skadelig for samfundet som helhed, bl.a. terrorvirksomhed, så skal der være mulighed for at frakende tildelte statsborgerskaber. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Vi kan gå videre til ordførerrækken, og det er først Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tak for det. Det er altid både spændende, interessant og også givtigt at diskutere beslutningsforslag på indfødsretsområdet. Det her beslutningsforslag omhandler, at vi går helt tilbage til 2016 – dengang ministeren hed fru Inger Støjberg i Udlændinge- og Integrationsministeriet – og så frem til i dag, hvor statsborgerskaberne så skal genbekræftes, bl.a. med en fornyet danskprøve og en fornyet indfødsretsprøve.

Som ministeren også har redegjort for i det forrige indlæg, vil hele processen stride mod statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen. Socialdemokratiet er et parti, der står fast på internationale aftaler og står fast på konventionerne, hvad et meget bredt flertal i Folketinget også gør, og bl.a. af den grund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Når jeg nu går ned og nærlæser beslutningsforslaget, må jeg jo også sige, at jeg slet ikke synes, at det her beslutningsforslag lever op til de standarder, der ellers normalt gælder for hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti. For det er jo uomtvisteligt, at hvis det her forslag kunne rulles ud i livet, ville det også være en stor administrativ byrde på Indfødsretskontoret, når borgere tilbage fra 2016 skulle op til forskellige test. De skal tjekkes en gang til, og deres statsborgerskab skal genbekræftes.

Jeg synes, det er god skik og det er god praktik, at man som ansvarligt parti, når man fremlægger beslutningsforslag i Folketinget, også anviser finansiering, og det er klart, at et sådant forslag jo også skal finansieres. Det vil kræve ekstra administrative medarbejdere, og hvis det ikke vil kræve ekstra administrative medarbejdere, vil det i hvert fald gøre, at eksisterende sager trækker væsentlig længere ud, da Indfødsretsudvalget kun har de ressourcer, som de nu engang har til rådighed.

Så det synes jeg, og jeg synes, det er god skik i alle de beslutningsforslag, der bør fremsættes her i salen. Altså, man kan jo ikke fremsætte noget og så tro, at man kan tage penge fra et eller andet tilfældigt træ, der er ovre i Finansministeriets baggård. Der må man jo anvise finansiering til det her område. Der kan jeg så forstå, at hvis forslaget kunne rulles ud i livet, ville Dansk Folkeparti også øge bureaukratiet i det offentlige med det her forslag, da det unægtelig vil kræve mange flere administrative ressourcer.

Men når alt kommer til alt, vil jeg sige: Når forslaget strider mod de internationale konventioner, er det pænt nej tak til beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Der en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Der er på et tidspunkt indhentet en beregning over, hvor meget vi ville tjene som stat ved at sætte gebyret for statsborgerskabsansøgninger op til de faktiske omkostninger ved at behandle en ansøgning, og jeg tror, at det var 40 mio. kr. eller sådan noget. Så det kunne man jo overveje som en mulig finansieringskilde. Men jeg vil egentlig tage fat i det her med, at hr. Anders Kronborg sagde, at det var et brud på statsløsekonventionen. For det her forslag rækker jo kun tilbage til det tidspunkt, hvor man indførte muligheden for dobbelt statsborgerskab. Derfor har jeg umiddelbart svært ved se, at det skulle være et brud på statsløsekonventionen, men det kan være, at hr. Anders Kronborg kan gøre mig klogere.

Ordføreren.

Lad os lige tage den første ting, som ordføreren bringer på banen, og lad mig besvare det spørgsmål som det første i den her omgang. Altså, som ordføreren også udmærket er klar over, er der jo et lovforslag, der er på vej igennem Folketinget i øjeblikket, og det er blevet udvalgsbehandlet her i dag. Jeg havde dog svært ved helt at tolke, hvordan oppositionen stiller sig i forhold til betænkningsafgivelsen i udvalget. Jeg kunne forstå, at nogle ønskede udsættelse i forhold til både ændringsforslagene og selve betænkningsafgivelsen, og der afgives så endelig betænkning i morgen. Så der bliver vi jo selvfølgelig klogere på, hvordan oppositionen stiller sig. Men det forslag handler jo bl.a. om at hæve gebyret i forhold til de sager, som behandles i øjeblikket. Så det er jo en ekstra indtægtskilde, og der må jeg bare glæde hr. Mikkel Bjørn med, at det var der jo ikke et krav om, dengang Dansk Folkeparti sad som tungen på vægtskålen og fru Inger Støjberg sad med magten i ministeriet. Nu sidder der en socialdemokratisk udlændingeminister, der går ind og fremsætter et konkret lovforslag her i salen om, at gebyret skal hæves, og det må da alt andet lige glæde hr. Mikkel Bjørn.

Hr. Mikkel Bjørn frafalder. Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Jeg ville egentlig ikke stille ordføreren et konkret spørgsmål, men det, ordføreren står og siger oppe fra Folketingets talerstol, får mig alligevel til at tage ordet. For jeg synes faktisk ikke, det er i orden, at vi har en indfødsretsordfører fra Socialdemokratiet, der begynder at tale om ting, der er foregået på et lukket møde i Indfødsretsudvalget. Det synes jeg faktisk ikke er i orden. Jeg troede faktisk, at vi i Indfødsretsudvalget havde en lukket dialog, og at vi kunne snakke frit i det rum, vi ligesom har omkring de forskellige ting. Så jeg synes faktisk ikke, det er i orden, at ordføreren refererer til noget, der er blevet drøftet på et lukket udvalgsmøde, og det vil jeg da gerne høre hr. Anders Kronborgs kommentar til.

Ordføreren.

Altså, jeg mener ikke, det bryder nogen som helst tavshedsklausul eller noget som helst andet, at man åbent og ærligt fortæller, at der er en betænkningsafgivelse, som der er frist for i morgen, og at det endnu ikke er alle partier, der har afgivet betænkning. Og til det kan jeg sige, at Socialdemokratiet har afgivet deres betænkning, og vi har sagt, at vi støtter det lovforslag, der bl.a. går ind og hæver gebyret.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Men hvad gavner det den her debat, vi har i dag omkring et konkret beslutningsforslag, at fortælle, hvorvidt andre partier har afgivet deres betænkning? Som ordføreren rent faktisk nævner nu, er der frist for betænkningsafgivelse i morgen. Og så er hr. Anders Kronborg velkommen til at tale om, at hr. Anders Kronborg har afgivet sin og Socialdemokratiets betænkning, men hvad andre partier har oplyst på det møde, mener jeg faktisk ikke at ordføreren er berettiget til at stå og snakke om fra talerstolen.

Ordføreren.

Jeg svarede på et helt konkret spørgsmål i forhold til et forslag til finansiering, der blev fremsat af ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, hvor han nævner gebyrordningen som en mulig finansieringskilde. Og så fortæller jeg bare fuldstændig åbent og ærligt, at den handlekraftige regering, som vi har nu, og den handlekraftige udlændingeminister, som vi har nu, har et lovforslag på vej igennem Folketingssalen. Så hr. Mikkel Bjørn sparker jo en fuldstændig åben dør ind.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Jeg er egentlig meget enig med ordføreren for Liberal Alliance. Jeg synes også virkelig, at det er dårlig stil, at ordføreren nu står og fortæller, hvad der er blevet talt om på et lukket udvalgsmøde. Det synes jeg simpelt hen heller ikke er i orden.

Selvfølgelig stemmer Socialdemokratiet for et lovforslag, som regeringen er kommet med – alt andet ville jo se meget mærkeligt ud. Så det er jo klart, at ordføreren meget helligt kan stå og sige, at Socialdemokratiet jo var klar til at afgive betænkning, og de stemte for. Ja, selvfølgelig, alt andet ville være mærkeligt.

Ordføreren.

Jeg synes jo i virkeligheden, at Brigitte Klintskov Jerkel taler meget tydeligt om, hvad der skete på dagens udvalgsmøde. Undskyld mig, men nu er det jo ikke at bryde noget som helst, at man fortæller, hvordan partier stiller sig til forslag; det er jo bl.a. det, førstebehandlinger af beslutningsforslag og lovforslag handler om. Der var en dagsorden i dag, som har været fuldstændig offentligt tilgængelig. Man kan gå ind og se den på Folketingets hjemmeside, og der stod betænkningsafgivelse på den dagsorden – det kan alle borgere se. Det er fuldstændig frit tilgængeligt.

Der kan jeg bare sige, at Socialdemokratiet på det udvalgsmøde var klar til at afgive betænkning, og Socialdemokratiet afgav betænkning på det udvalgsmøde, fordi vi ved, hvordan vi stiller os til indfødsretsspørgsmålet. Vi synes, at det er en god idé, at gebyret skal hæves.

Hvordan fru Brigitte Klintskov Jerkel stiller sig til det konkrete lovforslag, kan fru Brigitte Klintskov Jerkel selvfølgelig selv fortælle.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Jeg sendte faktisk allerede min indstilling til betænkningen i sidste uge til vores udvalgssekretær, så det er sådan set ikke, fordi det var mig, der ikke afgav betænkning. Men jeg synes alligevel efterhånden, at Socialdemokratiet er ved at blive noget uordentlig i forhold til at skulle have et godt samarbejde i udvalget, og jeg synes faktisk ikke, at det er i orden, at ordføreren står på den måde og forsøger at hænge nogle partier ud på talerstolen og selv fremstår enormt hellig ved at stå og sige, at Socialdemokratiet var klar, men det var andre ikke. Det ville klæde Socialdemokratiet med lidt ordentlighed.

Ordføreren.

Helt ærligt, jeg synes ikke, det er uordentligt, når ordføreren for Dansk Folkeparti nævner en finansieringskilde, efter at jeg kritiserede, at der manglede en finansiering i det her beslutningsforslag og stilfærdigt gjorde opmærksom på, at vi faktisk har behandlet dele af den finansieringskilde, som hr. Mikkel Bjørn anfører, i Indfødsretsudvalget dags dato.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for ordet. At blive dansk statsborger er et privilegium. Det giver rettigheder og muligheder, men indebærer også et ansvar for at respektere og bidrage til fællesskabet. Derfor skal kravene til statsborgerskab være strenge, og det er de allerede i dag. I Venstre bakker vi fuldt op om disse krav.

Dansk Folkeparti foreslår med beslutningsforslag B 101, at alle statsborgerskaber tildelt siden 2016 skal genbekræftes, herunder gennem nye prøver og fornyet vurdering af strafforhold. En gennemførsel af forslaget forudsætter, at Danmark udtræder af statsborgerretskonventionen, og det kan Venstre ikke støtte.

Venstre kan desuden ikke støtte beslutningsforslaget; ikke fordi vi er imod intentionen om en stram og konsekvent udlændingepolitik, tværtimod, for vi har selv været med til at skærpe reglerne, bl.a. muligheden for at fratage fremmedkrigere deres statsborgerskab. Aftalen om indfødsret fra 2021 sikrer, at kriminelle kan miste deres statsborgerskab. Altså, hvis man vender Danmark ryggen og kæmper for terrororganisationer eller begår alvorlig kriminalitet, skal der naturligvis være konsekvenser.

Vi har altså allerede med den nuværende lovgivning strenge og rimelige krav til udlændinge, der søger om at opnå dansk statsborgerskab; krav, som Venstre som sagt har været med til at skabe løbende. Det er ikke mindst krav vedrørende både kriminalitet, kendskab til dansk kultur, historie og samfund samt ikke mindst danskkundskaber. Så vi deler ikke Dansk Folkepartis opfattelse af, at løsningen er at opsige statsborgerretskonventionen for at sikre, at vi ikke giver statsborgerskab til mennesker, der har værdier, som er i modstrid med grundlæggende danske værdier.

Jeg skal hilse fra Moderaternes ordfører Mohammad Rona og meddele, at de ligeledes ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for det. Folketingsbeslutning om genbekræftelse af udlændinges indfødsret er det, forslaget her omhandler. I Danmarksdemokraterne mener vi faktisk, at det danske pas er noget af det fineste, man kan få, og det skal være svært at få det. Man skal gøre sig fortjent til at få det. Vi ønsker også at kigge på, hvordan vi strammer reglerne og vilkårene endnu mere på det område her. Men vi mener samtidig, at der er noget lidt mystisk over, at man går ind og siger til også meget velintegrerede folk, der taler flydende dansk, arbejder her og har boet har i årtier: I levede op til kravene, men pludselig er I måske ikke helt rigtige statsborgere alligevel. Så Danmarksdemokraterne kan ikke støtte beslutningsforslaget her.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi videre til SF's ordfører, og det er hr. Mads Olsen. Værsgo.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der rejser spørgsmål om, hvordan vi håndterer statsborgerskab i Danmark. Det er et forslag, der både kan få betydning for de berørte og for de principper, som traditionelt har dannet grundlag for vores tilgang til statsborgerskab.

Forslaget indebærer, at tusindvis af danske statsborgere skal genbekræfte deres indfødsret. Det er en ændring af den forståelse, vi hidtil har haft, nemlig at statsborgerskab ikke er en midlertidig status, men en varig forankring i det danske fællesskab, så længe man lever op til de grundlæggende forpligtigelser, der følger med. Derudover vil forslaget medføre en bureaukratisk byrde. Tusindvis af sager skal gennemgås igen med alt, hvad det indebærer af sprogprøver, indfødsretsprøver, juridiske vurderinger osv. Det vil kræve store ressourcer fra et system, hvor der i forvejen er mange opgaver, der kræver vores opmærksomhed.

Et andet vigtigt aspekt er retsprincipperne. At lovgive med tilbagevirkende kraft, særlig når det handler om borgeres rettigheder, er en vej, vi som samfund altid har været varsomme med at betræde. Forudsigelighed og stabilitet er afgørende i en retsstat. Borgerne skal kunne stole på, at de regler, de har levet op til, ikke pludselig ændres bagudrettet. Det er også vigtigt at huske på Danmarks internationale forpligtigelser. Danmark er forpligtet af internationale menneskerettigheder, som beskytter borgerens rettigheder og sikrer ligebehandling og beskyttelse mod vilkårlige ændringer i statsborgerskab. At ændre reglerne på denne måde vil udgøre en overtrædelse af disse forpligtigelser og risikerer at skabe både diplomatiske og menneskeretlige udfordringer. Hvis vi ændrer de grundlæggende rettigheder på denne måde, risikerer vi at skabe usikkerhed, som ikke kun rammer de direkte berørte, men også vores troværdighed som retsstat.

Så har en tidligere ordfører også været inde på det med finansieringen, som heller ikke fremgår af forslaget, og det er jo ikke første gang, vi har set det. Det synes vi også er ærgerligt. Af de grunde kan SF ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er par korte bemærkninger, og den første er til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge SF's ordfører – for det synes jeg ikke fremgik af talen – om SF stadig mener, at statsborgerskabsreglerne skal lempes i Danmark.

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke det, vi diskuterer nu. Det, vi diskuterer nu, er, om vi skal indføre en genbekræftelse af udlændinges indfødsret. Så kan man godt få det til at handle om alt muligt andet, indfødsretssamtaler osv., men jeg synes, vi skal holde os til emnet, for ellers kan vi jo alle sammen finde på en masse ting at spørge om.

Hr. Frederik Vad.

Jamen det er jo emnet. Altså, statsborgerskabsreglerne er rammerne for statsborgerskab. Og der bliver sagt meget i den politiske debat; hr. Mikkel Bjørn og jeg havde lige før en diskussion om, hvorvidt baggrunden for hr. Mikkel Bjørns beslutningsforslag var noget, som overhovedet kunne blive gennemført af de blå partier. Så det er jo en bred debat, vi har. Det er klart, at hvis jeg spurgte ind til ligestillingspolitik, havde det været noget andet. Men jeg skal bare høre, om SF stadig mener, at vi skal lempe statsborgerskabsreglerne. Det kan man jo bare sige nej til.

Ordføreren.

Der er nogle steder, hvor vi gerne så det strammet, og det har jeg sagt før, i min tale i fredags faktisk. Men der er steder i den politik, vi har, med at give dansk statsborgerskab, når man fylder 18 år, har boet her hele sit liv og ikke har begået alvorlig kriminalitet, som man da godt kan kalde en lempelse. Men som sagt er det lidt mere kompliceret, end at man bare kan sige lempelser eller stramninger. For som jeg også sagde i min tale, er det sådan, at man nogle gange skal stramme og andre gange skal lempe, og det kræver jo en udlændingepolitisk genstart, som jeg sagde i fredags.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Det der er jo faktisk ret interessant. Jeg mener faktisk også, vi kan kalde det en stor lempelse, hvis jeg har forstået det fuldstændig korrekt. Derfor er jeg nødt til lige at spørge igen, for jeg er fuldstændig med på, at hr. Mikkel Bjørns forslag handler om stramninger, men nu diskuterer vi jo både lempelser og stramninger: Altså, hørte jeg ordføreren korrekt, når ordføreren siger fra Folketingets talerstol, at står det til SF, skal det være sådan, at hvis man har boet i Danmark, får man automatisk et statsborgerskab, altså et dansk pas, ind via brevsprækken, når man fylder 18 år? Er det virkelig rigtigt, at jeg hørte, at ordføreren for SF sagde, at det er SF's politik?

Ordføreren.

Næh, det var ikke det, jeg sagde. Det var faktisk meget tydeligt ikke det, jeg sagde.

Hr. Anders Kronborg.

Men kan ordføreren så ikke være lidt mere præcis? Det er jo ikke en eller anden leg eller kampagne, vi har sat i gang. Men vi er nødt til at finde ud af, hvad SF mener på det her område. For SF afviser jo enormt mange ting, men SF vil jo også gerne ind og være en del af ledelsen af Danmark. SF bejler også til regeringskontorerne, og der er det sådan set ikke, synes jeg, for meget forlangt, at SF også kan redegøre for, hvilken politik det er, SF ønsker på indfødsretsområdet. Nu siger hr. Mads Olsen, at der også er nogle stramninger, man ønsker. Hvilke stramninger er det? Der er også nogle lempelser, man ønsker. Hvilke lempelser er det? Og til sidst vil jeg spørge: Vil SF være klar til at tilslutte sig den nuværende indfødsretsaftale?

Ordføreren.

Det er jo mange spørgsmål, som jeg også har svaret på tidligere. Jeg tager det sidste først: Hvad vi prioriterer i en kommende regeringsforhandling, er lidt kækt sagt lidt over min lønseddel. I forhold til stramninger havde vi jo en meget fin debat – det havde jeg i hvert fald med nogle andre socialdemokratiske kollegaer – i fredags om, at vi egentlig synes, det kunne være positivt, at man gik hen i retning af at holde nogle samtaler med borgere i forbindelse med statsborgerskabstildeling, og det har jeg sagt adskillige gange.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. SF har jo forskellige holdninger til udlændingepolitik og indfødsret. Uden at gå i detaljer med, hvad de holdninger helt præcis er, vil jeg bare spørge: Vil SF, når eller hvis de skal indgå i en regering eller som parlamentarisk grundlag for en regering, så gøre nogle af de ønsker og krav gældende i en regeringsforhandling, altså vil man forsøge at kæmpe sin egen politik igennem på udlændingeområdet og på statsborgerskabsområdet i en regering eller som parlamentarisk grundlag for den?

Ordføreren.

Men det er jo, som jeg sagde til hr. Anders Kronborg, over min lønramme at sige, hvad vi kommer til at prioritere i de kommende regeringsforhandlinger. Man kan sige, at regeringen jo stadig har noget tid at løbe på. Man kan nå at indføre mange ting. Man kan nå at indføre mange skøre ting, og så er det jo et spørgsmål om, hvad vi prioriterer. Det må vi jo tage, når vi kommer dertil.

Hr. Mikkel Bjørn.

Okay, men pointen er jo egentlig bare, at man med SF's udlændingepolitik går ind for at åbne sluserne for den tredje verden. Man vil gerne give folk gratis statsborgerskab i gave, når de bliver 18 år osv. Det er jo et af de helt store partier, som Socialdemokratiet ville skulle basere deres flertal på, hvis de skal sidde i regering efter næste valg. Så det er jo præcis samme logik, bare den modsatte vej. Hvis Socialdemokratiet skal sidde i regering efter næste valg, bliver det jo Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF, der skal diktere linjen i dansk udlændingepolitik. Det er vi ikke trygge ved i Dansk Folkeparti, men det går jeg ud fra at SF selvfølgelig er.

Ordføreren.

Man kan jo sige, som ministeren og også socialdemokratiske hr. Frederik Vad har sagt adskillige gange: Hvad med det blå flertal, der baserer sig på virkelig at åbne sluserne, i forhold til at alle bare kan få en arbejdstilladelse? Man siger: Bare kom til Danmark, uanset hvad du har af arbejde. Der kan man da tale om at åbne sluserne. Der har SF været mere konsistente. Når Socialdemokratiet i spidsen her har sænket beløbsgrænsen og ændret nogle fast track-ordninger, har vi sagt, at det er den forkerte vej at gå. Dermed synes jeg faktisk, at vores udlændingepolitik er mere konsistent.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig. Værsgo.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om genbekræftelse af udlændinges indfødsret. Forslaget rejser en relevant problemstilling, som vi i Liberal Alliance grundlæggende deler bekymringen omkring.

Det er afgørende, at tildeling af statsborgerskab i Danmark sker på et korrekt grundlag, og at vi sikrer en så fejlfri sagsbehandling som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at alle borgere, som opnår dansk statsborgerskab, reelt ønsker at være en del af vores demokratiske samfund. Men vi kan desværre ikke støtte det forslag, der er fremsat og behandles i dag.

Først og fremmest vurderer vi, at forslaget ikke reelt vil løse det problem, vi står med. En generel genbekræftelse af statsborgerskaber fra 2016 og frem vil ikke nødvendigvis afsløre de fejl, der allerede er begået, og heller ikke forhindre, at lignende fejl kan opstå. Derimod risikerer vi at ramme mange borgere, som retmæssigt og berettiget er tildelt dansk statsborgerskab, og som nu pludselig skal sættes under mistanke og udsættes for en unødig bureaukratisk proces.

Samtidig tager forslaget heller ikke hånd om den mere omfattende problematik i, at mange personer før 2016 har fået tildelt statsborgerskab under alt for lempelige vilkår. Dermed risikerer vi at skabe en skævhed, hvor vi alene fokuserer på en vilkårlig periode uden at tage fat i selve kernen i problemet.

I Liberal Alliance ønsker vi en mere målrettet indsats mod dem, der groft misbruger den tillid, vi som samfund har vist dem. Vi ønsker i højere grad, at vi kan tage statsborgerskab fra personer, der har begået alvorlig kriminalitet, der tydeligt bryder med fundamentale værdier og rettigheder i vores samfund. På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Mange tak, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten med et forslag, som har til hensigt at ændre på, hvordan vi forholder os til indfødsret i dag. Der er både argumenter, der taler for og imod forslaget.

Et af de mest centrale argumenter for dette forslag er muligheden for at styrke integrationen af udlændinge i vores samfund. Indfødsret, som vi kender det i dag, er en kæmpe gave, som Danmark giver til dem, der har gjort sig fortjent til det og ønsker at blive en del af vores fællesskab. Det er ikke en ret, men en anerkendelse af, at en person har accepteret og engageret sig i de danske værdier, samfundsforhold og normer. Forslaget om genbekræftelse af indfødsret giver os muligheden for at sikre, at de personer, der modtager statsborgerskab, rent faktisk integrerer sig i samfundet. Ved at stille krav om test og vurderinger kan vi sikre, at disse personer har et aktivt engagement i Danmark. Det kan være sprogkrav, krav om arbejdsmarkedstilknytning eller en vurdering af deres værdier og holdninger i relation til vores demokratiske principper. Ved at kræve genbekræftelse skaber vi ydermere en mekanisme, der kan forhindre, at statsborgerskab bliver givet til personer, som ikke har integreret sig i samfundet og ikke respekterer dansk lov og danske værdier.

Samtidig må vi også være opmærksomme på de juridiske udfordringer, som forslaget her medfører. Danmark er som bekendt forpligtet af en række internationale aftaler og konventioner, herunder EU-retten og FN's flygtningekonvention. Det betyder, at vi ikke kan indføre ændringer, som strider imod de regler, vi har tilsluttet os på internationalt niveau. Ydermere er der spørgsmålet om ligebehandlingsprincippet og ikkediskrimination. Et krav om genbekræftelse kan opfattes som diskriminerende, da det pålægger visse grupper strengere krav end andre grupper, der allerede har opnået statsborgerskab. Dette kan medføre juridiske stridigheder om, hvorvidt det er lovligt at indføre en sådan ordning.

Forslaget om genbekræftelse af udlændinges indfødsret rummer både muligheder, men også udfordringer. På den ene side kan vi styrke integrationen og sikre, at statsborgerskab ikke bare gives som en formalitet, men som et aktivt bevis på, at en person er blevet en del af Danmark. På den anden side står vi over for juridiske og internationale udfordringer, som vi skal være opmærksomme på, for at vi ikke overtræder de forpligtelser, vi har som medlem af EU og FN. Derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der kom lige en kort bemærkning, og det er til hr. Mikkel Bjørn.

Det er bare igen det argument, vi hører fra ikke bare Det Konservative Folketinget, men fra hele Folketinget, med undtagelse af Dansk Folkeparti, nemlig at vi har internationale forpligtelser. Men vi har jo kun én forpligtelse som danskernes repræsentanter her i Folketinget, og det er forpligtelsen over for danskernes ve og vel, og forpligtelsen på, at danskerne også i fremtiden kommer til at leve i et dansk Danmark og et trygt og sikkert Danmark. Det er den forpligtelse, der til enhver tid bør rangere over alle andre forpligtelser. Er Det Konservative Folkeparti ikke enige i det?

Ordføreren.

Det er vi da bestemt også meget optaget af. Samtidig må vi jo også bare konstatere, at de internationale forpligtelser, vi har i forhold til de konventioner, vi har bundet os op på, også giver Danmark nogle fordele. Vi er et lille land, og det giver også Danmark nogle fordele at være med i sådan nogle forskellige fællesskaber. Det er vi selvfølgelig også nødt til at tage højde for, når laver beslutninger.

Hr. Mikkel Bjørn.

Hvilke fordele drager Danmark af de konventioner, som forhindrer gennemførelsen af det her forslag? Hvilke konkrete fordele drager Danmark af de konventioner?

Ordføreren.

Jeg kan ikke stå og udpege lige præcis i forhold til den her konvention, hvilke fordele det lige præcis giver. Men jeg kan nævne så mange andre konventioner, som det giver en masse fordele at være en del af. Vi er også meget optaget af det her med konventioner, i forhold til at vi skal udfordre dem og udfordre rammerne omkring det.

Derfor er vi også kommet med et forslag om, at Danmark bl.a ikke skal ratificere statsborgerretskonventionen, men at vi skal kigge på, hvad lande som Frankrig, Spanien og Italien osv. har gjort. De har nemlig ikke ratificeret statsborgerretskonventionen, og de lever jo stadig væk op til deres internationale forpligtelser, så der er også muligheder for at udfordre de her rammer. Men det forslag kan jeg så forstå regeringen stemte imod, så det er så ikke noget, vi får løst lige nu og her.

Hr. Anders Kronborg.

Det her er så endnu et forslag i en perlerække af forslag fra Dansk Folkeparti, som Det Konservative Folkeparti her i Folketingssalen meddeler at de ikke kan støtte, altså igen et forslag, hvor Det Konservative Folkeparti stemmer nej til forslag på indfødsretsområdet fra Dansk Folkeparti. Og jeg er blevet sådan lidt nysgerrig i forhold til det, for vi hører jo, at hr. Mikkel Bjørn skamroser samarbejdet i den blå lejr, selv om man vil åbne dørene for udenlandsk arbejdskraft og andre ting.

Så jeg vil bare nysgerrigt spørge, om ordføreren for Det Konservative Folkeparti ikke kunne løfte lidt af sløret for, hvad det er, hr. Mikkel Bjørn kan få igennem hos Det Konservative Folkeparti. For når jeg sådan observerer debatten i salen og nu også her, siger Det Konservative Folkeparti jo blankt nej til alt det, som hr. Mikkel Bjørn kommer med. Så hvad er det, hr. Mikkel Bjørn kan få igennem hos Det Konservative Folkeparti?

Ordføreren.

Mig bekendt er der forslag fra Dansk Folkeparti, som vi har støttet, men jeg kan simpelt hen ikke lige på stående fod og sige hvilke. Vi behandler rigtig, rigtig mange forslag her i Folketingssalen, specielt på udlændinge- og integrationsområdet, og nu har jeg har altså også andre ordførerskaber end kun det her. Så jeg kan simpelt hen ikke huske, hvad vi har stemt i forhold til alle forslag, så jeg kan stå og ridse nogle forslag op her.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at det kan være vanskeligt. Alligevel vil jeg sige, at det jo er et meget vigtigt område, og jeg skal love for, at regeringen har fået kritik i dag, selv om vi fører den strammeste udlændingepolitik i Danmark siden 1980'erne, og også væsentlig strammere, end dengang fru Inger Støjberg sad på magten og hr. Søren Pape Poulsen sad som justitsminister.

Derfor tænkte jeg bare, at det godt kunne være, at der lige var sådan en håndfuld indrømmelser, som man var klar til at give Dansk Folkeparti her i Folketingssalen. For det virker godt nok på mig sådan, at man bare helt systematisk stemmer nej, nej og atter nej, når Dansk Folkeparti kommer med et forslag til en stramning.

Ordføreren.

Arh, i forhold til det med at stramme og stramme fra regeringens side, vil jeg sige, at jeg da i hvert fald kan huske en forhandling om familiesammenføring, hvor regeringen besluttede at fjerne dansksprogkravet og sænke den beløbsgrænse, der er, i forhold til hvad man skal lægge af penge for at få familiesammenføring, til det halve, så det var en klar lempelse.

Vi forsøgte faktisk også fra Det Konservative Folkepartis side at stramme op på nogle forhold, da vi var med i indfødsretsaftalen, og vi er kommet med et udspil med ni forslag, som regeringen nu så åbenbart heller ikke kan bakke op om. Det er forslag, hvor der er stramninger i forhold til udlændingepolitikken. Så det tror jeg ikke vi ser helt ens på.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Som det ofte er tilfældet, når vi diskuterer indfødsret her i Folketingssalen, må jeg sige, at jeg får det lidt stramt med at høre debatten, og det er jo, fordi det er, som om det i sig selv er blevet en kvalitet, at man skal være den strammeste, eller at der skal indføres nye stramninger. Jeg synes, at det nogle gange er sådan lidt løsrevet fra den virkelighed, vi ser derude, altså hvad det her egentlig har af konsekvenser for de konkrete mennesker, vi taler om.

Det synes jeg egentlig også at det forslag, vi diskuterer her i dag, fra Dansk Folkeparti er et eksempel på. For Dansk Folkeparti ønsker jo at igangsætte et ret omfattende arbejde med at gennemgå tusindvis af sager om danskere, der har fået deres statsborgerskab ved naturalisation siden 2016, altså folk, der har opfyldt alle de krav, man dengang stillede for at kunne opnå statsborgerskab, og som også dengang var temmelig omfattende og fyldt med bureaukratiske benspænd; men de har altså gennemført processen. For de borgere skal der så afholdes nogle nye prøver, og hvis der er nogle af de danskere, der ikke kan bestå de prøver, eller som har begået noget strafbart, skal statsborgerskabet tages fra dem.

Heldigvis har vi internationale konventioner, som forhindrer, at Dansk Folkepartis forslag kan omsættes i praksis. Og jeg vil bare igen understrege, som flere andre har gjort, at det jo er fuldstændig afgørende, og især for Danmark som en småstat, i de her tider, hvor den internationale retsorden virkelig er under pres, at vi kan prise os lykkelige for, at der stadig væk findes internationale konventioner, og at der findes en regelbaseret international retsorden, som vi kan bygge vores fremtid på.

Derfor er det selvfølgelig for os fuldstændig afgørende, at vi fastholder vores tilslutning til de her konventioner, og at Folketingets flertal i dag skal sende et meget klart signal om, at danskere ikke skal opdeles i to grupper: nogle, som har haft statsborgerskab fra fødslen, og andre, som har fået det ved naturalisation. Dansk Folkeparti lægger op til, at den sidstnævnte gruppe skal have færre rettigheder end den første. Men der må ikke være to slags dansk statsborgerskab. Et dansk statsborgerskab er et dansk statsborgerskab, og vi skal ikke opdeles i A- og B-danskere. Derfor er der for Enhedslisten mange gode grunde til at afvise det her forslag, og Enhedslisten kommer ikke til at støtte det.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Mikkel Bjørn.

Indfødsretten, også kendt som det danske statsborgerskab, er ikke blot et juridisk stempel eller en administrativ formalitet. Statsborgerskab er ikke en menneskeret; det er et privilegium, og det er et valg, vi som folk træffer – ikke en gave, vi bør uddele ukritisk. Indfødsretten er Danmarks inderste forsvarslinje. Den er udtryk for, hvem vi er, hvem vi ønsker at være, og hvem vi ønsker at kalde landsmænd. Og vi har alt for mange eksempler på, at statsborgerskab er blevet givet til personer, der ikke har den fjerneste respekt for vores værdier, vores frihed eller vores folk. Vi har set statsborgerskaber tildelt på baggrund af fejl, svig, skjulte kriminelle forhold og falske oplysninger. Vi har set mennesker, som burde være udvist, men som i stedet med statsborgerskabet i hånden er blevet urørlige.

Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag, som vi behandler i dag. Det er et forslag om at kræve genbekræftelse af statsborgerskaber tildelt udlændinge de seneste 10 år – med opdaterede krav til sprog, viden og loyalitet. Når man bygger et hus og fundamentet viser sig være skævt, ja, så retter man op; man bygger ikke videre i blinde. Man sikrer, at konstruktionen kan bære, og lige nu, kære kolleger, er fundamentet for vores folkelige fællesskab truet af skødesløshed og blind tillid.

Der er i dag mennesker med dansk pas, som foragter vores kultur, som ikke kan dansk, og som har voldtaget, mishandlet eller begået anden alvorlig kriminalitet. Disse personer nyder godt af alle de rettigheder, vi danskere har bygget op gennem generationer, men de har aldrig taget del i den forpligtelse, der følger med. Vi foreslår, at vi beder disse personer om at bekræfte deres loyalitet, deres sproglige og kulturelle tilknytning og deres respekt for Danmark. Og hvis de ikke kan eller ikke vil det, må vi drage konsekvensen.

Forslaget, vi behandler i dag, handler om at rydde op. Det handler om at trække en streg i sandet og sige: Er du her på et falsk grundlag, skal du ikke være her. Er du blevet statsborger uden at kunne dansk, må du bestå prøven igen. Er du blevet dømt for kriminalitet, ja, så må vi vurdere, om du stadig hører til i det danske fællesskab. Et statsborgerskab er en tillidserklæring, og en tillid kan ikke være evig, hvis den bliver svigtet. Vi har som nation en moralsk forpligtelse til at sikre, at statsborgerskab kun gives til dem, der virkelig ønsker at være danske – ikke bare på papiret, men i hjertet. Danmark er vores hjem, og man lukker ikke hvem som helst ind i sit hjem – slet ikke dem, der ikke vil familien og hjemmet det bedste.

Alle de partier, der tøver med at stemme for det her forslag, vil jeg spørge: Hvad er det, man er bange for? At kræve, at folk kan dansk, at folk ved noget om Danmark, og at de ikke er kriminelle, er det virkelig for meget forlangt, når man gerne vil være dansker? I Dansk Folkeparti siger vi: Nok er nok, danskerne har krav på tryghed, på sammenhængskraft og på at vide, at statsborgerskab ikke gives til hvem som helst. Hvis man ikke vil Danmark, skal man ikke være i Danmark.

Med det her forslag kalder vi til orden, vi kalder til ansvar, vi kalder til respekt – respekt for Danmark og for det danske folk. Lad os ikke overlade fremtiden til dem, der vil nedbryde den, men lad os i stedet tage Danmark tilbage. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.