Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 100:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal nægte indrejse af borgere fra lande, som Danmark ikke kan hjemsende borgere til.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 21.01.2025).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Med dette forslag foreslår Dansk Folkeparti, at vi stopper importen af mennesker fra lande, som Danmark ikke efterfølgende kan hjemsende borgere til. Når vi allerede i dag har grove voldsmænd, bandekriminelle og voldtægtsforbrydere fra de lande, som vi ved at vi ikke kan sende mennesker hjem til igen, enten fordi oprindelseslandet nægter, eller fordi Danmark vurderer, at det krænker naive konventioner, bør man ikke gøre problemet større.

Konsekvensen af den nuværende praksis er, at udenlandske kriminelle får lov at blive i Danmark med advarsler i stedet for udvisninger eller på et åbent udrejsecenter i årevis. Det er et svigt af ofrene, af retsfølelsen og af det danske folk. Vi vil sætte en stopper for det nu. Det er sund fornuft, og det er det mindste, vi skylder danskerne, der hver dag betaler prisen for årtiers naivitet. Tak.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Beklager ventetiden, jeg skal lige finde det rigtige papir. Ja, nu tror jeg, vi er kommet frem til det – så er der også lidt ekstra tid til, at manglende ordførere kan komme ned i salen, hvis de har lyst.

Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for forslaget her. For mig at se er det et forslag, som sætter fokus på de reelle aktuelle udfordringer, som danske myndigheder står over for i forsøget på at udsende til lande, som ikke ønsker at tage imod deres egne statsborgere, eller som Danmark på nuværende tidspunkt ikke samarbejder med. Heldigvis forløber samarbejdet om udsendelse til langt de fleste lande uproblematisk og er alene forbundet med enkelte praktiske udfordringer.

Jeg vil starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det er der flere grunde til. Regeringen står fast på at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, og det er en naturlig følge heraf, at vi fortsætter med at føre skærpet kontrol med udlændinges indrejse til og udrejse af Schengenområdet. Effektiv grænsekontrol ved de ydre grænser mener vi er det afgørende værktøj for at sikre, at de udlændinge, der kommer ind, er dem, som opfylder indrejsebetingelserne.

Det er også en klar forudsætning for god og fornuftig udlændingepolitik, at vi ikke vælger en firkantet løsning, hvor alle skæres over én kam. En god og fornuftig udlændingepolitik fordrer en nuanceret, pragmatisk og fleksibel tilgang til alle de, hvad hedder det, udlændingepolitiske udfordringer, som vi står over for. Jeg forstår beslutningsforslaget sådan, at samtlige udlændinge, der kommer fra lande, som systematisk nægter at modtage egne statsborgere, eller som Danmark for nuværende har besluttet ikke at samarbejde med, skal nægtes indrejse alene med henvisning til deres nationalitet og uden nogen form for undtagelse. Det vil eksempelvis betyde, at også efterspurgte udenlandske arbejdstagere fra de berørte lande vil skulle nægtes indrejse.

Det vil begrænse danske virksomheders mulighed for at rekruttere specialiseret, veluddannet og højtbetalt arbejdskraft. Derudover, og det tror jeg ikke er nogen overraskelse, er vi forpligtet til at lade visse udlændinge indrejse, eksempelvis folk, der søger asyl. Det mener vi heller ikke der er taget højde for i det her forslag.

Jeg tror også, der praktisk ville være en række problemer med et totalforbud mod folk fra lande, som vi ikke har et samarbejde med. Generelt kan man jo sige, at vi har relativt få lande, hvor landene selv ikke ønsker at tage imod statsborgere fra det pågældende land, som vi ønsker udsendt. Der er så nogle lande, eksempelvis Afghanistan og Syrien, hvor vi, hvad angår nogle områder i Syrien og hele Afghanistan, siger, at der kan vi for nuværende ikke tilbagesende til med tvang. Det gælder jo eksempelvis kvinder, som skal tilbage til Afghanistan. Men det er altså en beslutning, som ligger på vores side som noget, vi som land har truffet beslutning om.

Med de ord vil jeg sige tak for indledningen her. Jeg glæder mig til debatten.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo simpelt hen sund fornuft. Hvis vi ved, vi ikke kan sende folk hjem til specifikke lande, så giver det rigtig god mening ikke at lukke mennesker ind fra de specifikke lande. Ministeren siger: Uha, det ville gå ud over det danske arbejdsmarked, for så ville vi mangle specialiseret, højtuddannet og veluddannet arbejdskraft. Undskyld, hvad er det for en specialiseret, højtuddannet og veluddannet arbejdskraft, vi i høj grad modtager fra lande, som vi ved vi ikke kan hjemsende borgere til? Det kunne jeg meget godt tænke mig at høre, for det lyder som en meget, meget tvivlsom påstand.

Det burde jo være sund fornuft for en regering, der hævder at slå sig op på en stram udlændingepolitik, altså at hvis vi ved, at vi, hvis vi tager imod borgere fra det her land, aldrig nogen sinde kan sende dem hjem igen, så lader vi være med at lukke flere mennesker ind fra selv samme område.

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at det ikke er sådan, at der er nogle lande, som vi aldrig nogen sinde kan sende nogen hjem til. Det er simpelt hen forkert, når ordføreren siger det. Selv fra lande, hvor det generelt kan være svært, lykkes vi med at få udsendt folk i nogle tilfælde.

Hvis jeg skal give et eksempel på en person, så kunne det f.eks. være en iransk flygtning, der flygter fra præstestyret og henvender sig i Danmark vel vidende, at vi i Danmark har udfordringer med at tilbagesende folk til Iran. Skal den måske kristne, måske sekulære iranske flytning så afvises pr. automatik, på trods af at vedkommende har asylkrav? Det ville jeg synes var forkert.

Jeg synes alt i alt, at vi har en forpligtigelse til at hjælpe folk, der eksempelvis flygter fra et iransk præstestyre, og give dem muligheden for at være i Danmark, indtil de kan vende hjem til deres eget hjemland igen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Danmark og det danske Folketing som danskernes repræsentanter har først og fremmest og faktisk alene én forpligtelse, og det er at varetage danskernes interesser. Det er ikke i danskernes interesse at lukke folk ind, som vi på forhånd ved at vi har utrolig svært ved at sende hjem igen, hvis ikke det nærmest er umuligt.

Det er simpelt hen fuldstændig uholdbart fra regeringens side at stå fast på en platform, der siger, at selvfølgelig skal vi lukke folk ind fra lande, som vi ved vi stort set ikke kan sende dem tilbage til. Det er en fuldstændig hovedløs politik, og det kan ikke på nogen måde være udtryk for en stram udlændingepolitik.

Ministeren.

Det er hovedløs politik, hvis man siger, at man fra bestemte lande, fordi den pågældende regering ikke har lyst til at tage imod deres egne statsborgere, ikke vil acceptere folk, eksempelvis dem, der flygter fra et præstestyre i Iran.

Hvis der er nogen, som er allierede i Dansk Folkepartis kamp imod dogmatisk islam eller folketingsflertallets kamp imod dogmatisk islam, så er det jo sekulære flygtninge fra Iran. At vi skulle afvise dem ved døren og sende dem i hænderne på mullaherne, ville jeg synes var meget mærkeligt at gøre pr. automatik uden at vurdere den enkelte person.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Ministeren kommer selv lidt ind på det her med, at vi har nogle udlændinge i Danmark, som vi reelt set ikke ønsker skal være i Danmark, men som vi heller ikke kan sende hjem, fordi der er lande, der ikke tager imod egne statsborgere. Så jeg kunne egentlig godt af ren interesse tænke mig at høre, hvad ministeren konkret vil gøre, for at vi ligesom prøver at udsende flere, end vi gør i dag?

Ministeren.

Man kan sige, at vi hen over de seneste år, det seneste halve årti godt og vel, har systematiseret vores hjemrejsepolitik på den måde, at vi har samlet alle de små bidder, der var. Tidligere lå en stor del af hjemrejsepolitikken i Nordsjællands Politi, og noget af det lå i forskellige styrelser. Nu har vi samlet det i én styrelse, som systematisk arbejder med at se på, hvordan vi selv i de lande, som måske ikke er positive over for at tage imod deres egen statsborgere, kan sørge for, at de alligevel tager imod nogle af dem, og hvordan vi kan sørge for, at så mange som muligt udrejser frivilligt. Det er derfor, vi har så få afviste asylansøgere, som er i udsendelsesposition. Vi er nede på ca. 300 sammenlagt, hvorimod der i Tyskland er omtrent er 300.000, bare for at give et sammenligningsgrundlag.

Det handler om, at vi har folk, der systematisk person for person tager de drøftelser med de pågældende regeringer. Vi har tre attachéer siddende i Istanbul, i Beirut og i Kenya, tror jeg den sidste sidder, som har som arbejde at tage rundt og diskutere enkeltpersoner og sørge for, at de enkelte lande har lyst til at tage dem retur. Så det er et systematisk arbejde, der ligger, og som jeg mener vi gør som nogle af de bedste i Europa lige nu.

Spørgeren.

Men er der andet, vi ligesom kan gøre for at få tallene endnu længere ned ud over det, der allerede er blevet gjort, og de initiativer, der allerede er igangsat? Er der er noget, regeringen ligesom arbejder på for at se på, om vi kan få tallene endnu længere ned, end de er i dag?

Ministeren.

Ja, jeg mener, at der er en del at gøre eksempelvis i et land som Syrien, hvor vi nu oplever forandringer, og hvor det jo hidtil har været sådan, at hvis man kom fra Damaskusområdet eller nogle af de andre sydlige provinser i Syrien, så har vi kunnet sende folk i udsendelsesposition, men hvor vi nu begynder at se på, hvad der er for muligheder for at sende folk hjem til de øvrige regioner i Syrien. Men det er klart, at f.eks. i forhold til Iran, som er det største land med hensyn til afviste asylansøgere og også udvisningsdømte, så er det enormt svært, og det problem har alle europæiske lande. Tilsvarende er det med Afghanistan jo noget, vi har truffet beslutning om. Vi vil ikke sende eksempelvis kvinder tilbage til Afghanistan på grund af den behandling, de får dernede.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken. Den næste ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak skal du have, formand. Med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at Danmark skal nægte indrejse af borgere fra lande, som Danmark ikke kan hjemsende borgere til. I Socialdemokratiet mener vi, at alle lande skal tage imod deres egne statsborgere, hvis de ikke har lovligt ophold her i Danmark. Det har de pågældende lande desuden pligt til, både rent principielt, men det er også en international juridisk forpligtelse, som blev anerkendt i FN's migrationserklæring fra 2019. Landene har ikke alene pligt til at tage imod deres egne statsborgere, de skal også hjælpe med at sørge for, at tilbagetagelsen rent faktisk bliver gennemført.

Det er imidlertid ikke alle lande, der lever op til disse pligter, og det har vi i Socialdemokratiet ærlig talt ikke meget tilovers for. Det kolliderer med vores princip om ret og pligt – hvis man godt kan tage imod, har man også pligt til at leve op til sit ansvar. Det er vigtigt, at udlændinge rejser ud af Danmark, når de ikke længere har ret til at opretholde sig her. Heldigvis har Socialdemokratiet, siden vi rykkede ind i Statsministeriet i 2019, ført den mest effektive hjemrejsepolitik i Vesteuropa, som er til stor inspiration for en større og større del af de europæiske lande.

Alligevel kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte det pågældende beslutningsforslag, og det hænger sammen med, at det er alt for upræcist og alt for bredt. Ministeren var inde på det lige før. Hvis en sekulær person, som foragter præstestyret i Iran, kommer til den danske grænse og gerne vil have asyl, vil det efter Dansk Folkepartis mening ikke være noget, Danmark skal gøre, fordi Iran er et land, der ikke tager imod egne statsborgere. Jeg kan også bruge et andet eksempel. Det er ikke særlig længe siden, at vi i Udlændinge- og Integrationsudvalget modtog en deputation fra repræsentanter fra Chinfolket, som bor her i Danmark. I Danmark samarbejder vi ikke med myndighederne i Myanmar, og Chin er officielt en del af Myanmar. De folk derfra vil efter min opfattelse være nogle, der ville komme i gevaldige problemer, hvis Dansk Folkeparti på det her område havde magt, som de havde agt.

Så har vi slet ikke talt om de virksomheder, som får arbejdskraft fra nogle af de lande, som ikke tager imod egne statsborgere. Derudover er det jo meget få lande, hvor Danmark ikke har en eller anden form for samarbejde om at tage egne statsborgere retur. Der er nogle lande, der gerne tager imod afviste asylansøger eller dømte kriminelle inden for et vist niveau, men som slet ikke vil vide noget af mennesker, der f.eks. er dømt for terrorisme. Så Dansk Folkepartis forslag er alt for upræcist. Jeg plejer at sige, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag på udlændingeområdet er skrevet på bagsiden af en serviet. Det vil jeg ikke sige i dag, specielt ikke, fordi Dansk Folkeparti er begyndt at ændre lidt tilgang til at skrive de her beslutningsforslag. Nu vil de ikke længere pålægge regeringen at fremsætte nogle lovforslag i den nuværende folketingssamling, nu kan vi få lidt længere tid til det. Men ikke desto mindre, synes vi at det her beslutningsforslag er alt for upræcist.

Så har jeg bare brug for at sige her til sidst, at der kører sådan en propagandistisk kampagne fra Dansk Folkepartis side, når det kommer til at fortælle, at Socialdemokratiet er løbet fra sin politik på det her område. Hr. Mikkel Bjørn plejer at sige, at i »Retfærdig og realistisk« står der, at Socialdemokratiet mener, at man slet ikke skal give nogen som helst støtte til nogen lande, som ikke samarbejder om at tage imod deres egne statsborgere. Jeg har været inde at kigge i »Retfærdig og realistisk« fra 2018, og der står meget klart, at Socialdemokratiet mener, at Danmark som udgangspunkt ikke skal give udviklingsbistand til lande, der ikke vil modtage deres egne statsborgere. Hvis man kigger i den udviklingspolitiske strategi, der blev lavet i 2021 er det præcis det, der er den danske regerings politik. Vi giver ikke udviklingsbistand til lande, som kategorisk og hele vejen igennem nægter at tage imod deres egne statsborgere. Det var bare lige for folkeoplysningens skyld.

Med de ord vil jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag, men vi vil fortsætte med at sende mennesker hjem i det tempo, som vi har gjort indtil nu, og som er det bedste og det stærkeste i Vesteuropa. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Socialdemokratiet sælger én politik til befolkningen, og de fører så en helt anden herinde på Christiansborg. For hr. Frederik Vad ved jo udmærket, at når man i et udlændingeudspil lige op til et valg skriver, at man som udgangspunkt ikke vil give ulandsbistand til lande, der ikke tager imod deres egne borgere, så forventer danskerne faktisk også, at det er den politik, der bliver ført, og så forventer de ikke, at vi, hvis et land tager imod én borger og afviser de 100 andre, så godt kan give dem ulandsbistand. For det er to vidt forskellige ting. Så hr. Frederik Vad kan sagtens tale videre, men det er ikke troværdigt. Men jeg vil egentlig bare lige spørge om noget.

Hr. Frederik Vad bliver ved med at sige, at vi ikke kan vedtage det her forslag, fordi det jo ikke vil være i alle mulige andre landes og borgere i andre landes interesser. Det her forslag handler om at varetage danskernes interesser; det handler om at varetage danskernes tryghed; det handler om, at når vi ved, at vi ikke kan sende Osman Ali Osman fra Odense hjem, der har begået det ene torturagtige overfald efter det andet, så er det måske også en god idé ikke at blive ved med at lukke folk fra Somalia ind. Hvorfor skal vi ifølge hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet blive ved med at lukke folk fra Somalia ind, når vi ved, at vi ikke kan hjemsende dem igen?

Ordføreren.

Det er forkert, hvad hr. Mikkel Bjørn siger om Socialdemokratiets politik. Det, der står i »Retfærdig og realistisk«, er det, der er Socialdemokratiet og regeringens politik i dag. Hr. Mikkel Bjørn kan jo bare kigge i den udviklingspolitiske strategi. Det er punkt 1.

Punkt to: Vi er jo bedre til at sende folk hjem, end dengang Dansk Folkeparti havde ansvaret. Det er jo Socialdemokratiet, der sender folk hjem. Det var ikke Dansk Folkeparti, der gjorde det, og hvis man kigger på den politik, der er blevet skabt under to skiftende udlændingeministre fra Socialdemokratiet, altså først hr. Mattias Tesfaye og siden hr. Kaare Dybvad, med en hjemrejselov, Hjemrejsestyrelsen, en aggressiv, offensiv tilgang ude på ambassaderne, det diplomatiske spor, det at tage folk i hånden, når de kommer hertil, og så føre dem hele vejen igennem systemet og minde dem om, at der er nogle klare regler for, hvordan man kan være i Danmark, og at man hurtigt kan komme hjem igen, hele vores repatrieringssystem, når man tager alt det og lægger det sammen, så har vi faktisk fået styr på store dele af hjemrejsepolitikken i det her land. Det burde hr. Mikkel Bjørn glæde sig over.

Hr. Mikkel Bjørn.

Både hr. Frederik Vad og hr. Kaare Dybvad Bek er jo meget dygtige til at henvise til dengang, hvor Dansk Folkeparti stod som de eneste, der kæmpede, og det synes vi bare I skal blive ved. Bliv ved med at henvise til den periode, hvor Dansk Folkeparti stod som det eneste fyrtårn i dansk politik, der forsøgte at råbe op om uansvarligheden i den politik, der blev ført.

I dag er virkeligheden en anden, her har Socialdemokratiet opbakning fra flere borgerlige partier, som gerne vil være med til at stramme op på det her område, forrest går Dansk Folkeparti, og spørgsmålet er meget simpelt: Hvorfor skal vi blive ved med at lukke folk fra Somalia ind, når vi ved, at vi ikke kan udvise dem igen?

Hr. Frederik Vad.

Det skal vi heller ikke. Det er jo derfor, vi fører den vel nok strammeste udlændingepolitik i danmarkshistorien, som har leveret de bedste nøgletal på især flygtningeområdet siden 1983.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre står vi fast på, at der skal være styr på tilstrømningen til Danmark. Vi skal føre en stram og konsekvent udlændingepolitik. Det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund. Det her beslutningsforslag omhandler jo den vigtige debat om hjemsendelse af udlændinge uden lovligt ophold, og det gør sig særlig gældende for kriminelle udlændinge. De skal ikke være i Danmark, og derfor er det vigtigt med en effektiv hjemsendelsespolitik. I Venstre ønsker vi at hjemsende kriminelle udlændinge så hurtigt som muligt. Det er uacceptabelt, at personer, der har begået alvorlig kriminalitet i Danmark, forbliver her på grund af manglende samarbejde fra deres hjemlande. Derfor indførte Venstre under V-regeringen i 2015 også et noget for noget-princip i den danske udviklingsstrategi, og det betyder, at når landene kan modtage deres egne statsborgere – og her er »kan« et nøgleord – men de nægter at gøre det, så skal vi skære i udviklingsstøtten til dem. Og det synes vi i Venstre er helt på sin plads.

Men et fuldstændigt forbud mod indrejse fra lande, som vi ikke kan hjemsende til, støtter vi ikke, og det er jo det, beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti handler om. Dem, der kan bidrage positivt til vores samfund og respekterer danske værdier, er velkomne, og det her forslag vil i nogle tilfælde forhindre international arbejdskraft, som er afgørende for dansk vækst og velstand, i at komme til Danmark. Jeg kan heller ikke se for mig, at vi helt skal lukke for muligheden for indrejse fra bestemte lande, når der kan være tale om personer, der har brug for beskyttelse, men det betyder dog ikke, at vi skal acceptere passivitet fra de lande, der nægter at tage imod deres egne borgere, og her har vi jo bl.a. det her noget for noget-princip som et værktøj til den diplomatiske indsats. Så vi skal fastholde, at flygtninge skal vende hjem hurtigst muligt, når forholdene tillader det, og at flest mulige kriminelle udlændinge skal udsendes så hurtigt som muligt. Så skal jeg også hilse fra Moderaternes ordfører, hr. Mohammad Rona, og meddele, at de ligeledes heller ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Andersen. Nej, så var der en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Beklager, jeg havde ikke fået trykket ordentligt. Spørgsmålet er egentlig meget simpelt: Hvorfor skal vi blive ved med at lukke indvandring ind fra eksempelvis Somalia, når vi ved, at det er stort set umuligt at udvise selv samme mennesker på et senere tidspunkt, hvis de begår kriminalitet?

Så siger ordføreren, at det ikke vil være i det danske erhvervslivs interesse, for så vil vi ikke få højt specialiseret og veluddannet arbejdskraft. Vi får jo ikke en kæmpe højtuddannet og specialiseret arbejdskraft fra Somalia, så det er jo et håbløst elendigt argument for at afvise et helt fornuftigt forslag om selvfølgelig ikke at lukke folk ind fra lande, som vi har utrolig dårlige erfaringer med, og som vi ved at vi stort set aldrig nogen sinde vil kunne udvise mennesker til igen.

Ordføreren.

Her er det afgørende at holde fast i, at vi skal have en stram og konsekvent udlændingepolitik, der skal være så stram, at der ikke kommer ret mange mennesker til Danmark og søger om beskyttelse. Det er faktisk også det, der sker lige nu.

Så har vi den holdning, at hvis man har særlige kvalifikationer og kan komme ind på de ordninger, der i øvrigt findes, så ser vi sådan set åbent på det, og der mener vi, at vi med det her forslag afskærer os fra den mulighed. Der er også mennesker, der har en høj uddannelse, f.eks. også fra Iran, og de bidrager altså også positivt til det danske samfund, og det synes vi ikke vi skal afskære os fra muligheden for ved at støtte det her beslutningsforslag.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg tror også, det var hr. Frederik Vad, der nævnte, at vi havde en forpligtelse til at tage imod de her mennesker. Det danske Folketing har ingen anden forpligtelse end at passe på sin egen nation og passe på danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land.

Det er det danske Folketings fremmeste forpligtelse at sikre, at danskerne kan leve i tryghed i deres eget land, og at vi ikke ender med at tage imod mennesker, som vi ved vi aldrig nogen sinde vil kunne sende hjem igen. Det er sund fornuft, og det burde enhver regering, der påstår at varetage danskernes interesser, selvfølgelig være enig i.

Ordføreren.

Det forholder sig således, at vi faktisk i den grad passer på Danmark og passer på danskernes tryghed. Med vores stramme og konsekvente udlændingepolitik og i øvrigt også ansvarlige udlændingepolitik har vi jo i den grad nedbragt antallet af mennesker, der kommer hertil. Vi sender også ud i højere tempo end nogen sinde før.

Det hilser Venstre velkommen, og så synes vi ikke, vi skal afskære os fra noget ved, som det ligger i beslutningsforslaget, aldrig nogen sinde at tage imod mennesker, som 1) har brug for beskyttelse og 2) kunne bidrage til det danske samfund.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg reagerede, fordi jeg kunne høre, at hr. Mikkel Bjørn påstod over for hr. Hans Andersen, at jeg havde sagt, at vi har en forpligtelse til at tage imod alle mulige mennesker fra alle mulige lande, og det er bare endnu et led i den der mærkværdige kampagne fra Dansk Folkeparti, der handler om at påstå, at vi mener og siger alle mulige ting, vi ikke mener og siger. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Hans Andersen: Hvorfor tror hr. Hans Andersen, at Dansk Folkeparti er så desperate, at de bliver ved med at påstå, at Venstre og Socialdemokratiet er enormt slappe på det her område? Hvad ligger der bag den desperation?

Ordføreren.

Vi har jo i Venstre haft et mangeårigt godt samarbejde med Dansk Folkeparti, og det håber vi på vi fortsat kan have. Men lige nu er vi i regering med Socialdemokratiet, der jo fører en stram og konsekvent udlændingepolitik, der i den grad sender mennesker retur til de lande, de kom fra, og også sikrer, at der kommer rekordfå mennesker til landet. Det er sådan set bundlinjen på den førte politik. Det hilser vi velkommen, og det håber vi sådan set også at Dansk Folkeparti støtter op omkring.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Andersen fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. I dag behandler vi et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som ønsker at pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag, der indebærer, at Danmark nægter indrejse af borgere fra lande, som Danmark ikke kan hjemsende borgere til. Det er egentlig et meget fornuftigt forslag, og derfor vil jeg gerne starte med at sige, at Danmarksdemokraterne selvfølgelig deler intentionen bag forslaget. Vi mener, at det er dybt problematisk og uholdbart, når vi ikke kan udvise afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge til deres oprindelsesland, fordi hjemlandet nægter at samarbejde om udvisning. Derfor mener vi, at der i udgangspunktet ikke bør gives indrejsetilladelse til borgere fra lande, som ikke vil samarbejde om hjemsendelse af deres egne statsborgere.

I Danmarksdemokraterne står vi fast på, at Danmark skal føre en stram og konsekvent udlændingepolitik, og for at føre en sådan politik er det nødvendigt at kunne hjemsende afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge. Dog må vi erkende, at der også er nogle udfordringer med dette beslutningsforslag, som det ligger. Forslaget vil bryde med internationale regler om asylret, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Desuden tvivler vi på, at problemet med lande, der nægter at hjemtage deres egne statsborgere, løses ved at nægte deres borgere indrejse i Danmark. Mange af disse lande er ligeglade med, hvor deres borgere opholder sig – om det er i Danmark, Tyskland eller et helt tredje land. Derfor vil forslaget ikke have den store effekt.

Til gengæld vil det have langt større indflydelse, hvis vi tilbageholder vores udviklingsbistand. Danmark sender hvert år milliarder i bistand til lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere. Derfor ønsker vi at lukke kassen, hvis lande ikke samarbejder om hjemtagelse. Det vil for alvor gøre en forskel. Derfor mener vi, at Danmark skal skrive i alle fremtidige aftaler om udviklingsbistand, at modtagerlandene forpligter sig til at tage imod egne statsborgere.

Men alt i alt støtter vi intentionen med forslaget. Tak for ordet.

Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvad er det for en ynkelig eftergivenhed fra Danmarksdemokraterne, et parti, der kalder sig Danmarksdemokraterne, som hævder at ville værne om det danske, men som, når det virkelig gælder, bøjer nakken for internationale regler og klynkende særhensyn? Og så siger man, at det her forslag ikke vil virke. Selvfølgelig vil det virke ikke at tage imod borgere fra lande, som vi ved vi ikke kan udvise til. Hvorfor mener Danmarksdemokraterne, at vi skal åbne slusen for somaliere til Danmark, hvis vi ved, vi ikke kan hjemsende folk til Somalia efterfølgende? Det er da sund fornuft. Hvorfor skal Dansk Folkeparti være det eneste parti i Folketinget, der har det helt fornuftige og sande synspunkt, at selvfølgelig skal vi ikke lukke folk ind i hobevis fra lande, som vi ved vi ikke efterfølgende kan udvise til?

Ordføreren.

Vi skal heller ikke lukke folk ind i overbevis fra lande, vi ikke kan udvise til, men vi mener, at der er en anden vej, der virker bedre end den her. Jeg har heller ikke stået heroppe og sagt, at vi stemmer imod forslaget.

Hr. Mikkel Bjørn.

Men så ville konsekvensen af det jo være, at hr. Kristian Bøgsted og Danmarksdemokraterne i stedet sagde, at de ville støtte forslaget, et forslag, der er ganske simpelt og enkelt, nemlig, at hvis vi ved, vi ikke kan hjemsende folk til specifikke områder af verden, det kunne eksempelvis være Somalia, Irak eller Afghanistan, så skal vi ikke lukke folk ind fra selv samme lande. Det burde da være sund fornuft for et parti, der kalder sig Danmarksdemokraterne, at vi selvfølgelig ikke lukker folk ind i Danmark, hvis vi ved, at vi ikke efterfølgende kan sende dem hjem igen, når de begår kriminalitet.

Ordføreren.

I forhold til forslaget her mener vi, at der er en anden vej, der fungerer meget bedre end den her. Vi kommer til at stemme gult til forslaget.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Kristian Bøgsted, om det er rigtigt forstået, at Danmarksdemokraterne er enige med regeringen i, at vi skal stå på konventionernes grund, indtil vi har ændret det og presset de andre lande til at forandre det system.

Ordføreren.

Det er rigtigt forstået, at vi i Danmarksdemokraterne overordnet set mener, at vi som lille land har nogle fordel ved at være en del af konventionerne, men det er også rigtigt at sige, at vi i Danmarksdemokraterne synes, at det går alt, alt for langsomt for regeringen med rent faktisk at presse på for at få ændret de konventioner, så de bliver mere tidssvarende i forhold til den tid, vi lever i i dag, end da de blev skrevet.

Hr. Frederik Vad.

Så den substantielle forskel her mellem Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet er, at Danmarksdemokraterne synes, at arbejdet med at udfordre konventionerne går for langsomt?

Ordføreren.

Der er mange forskelle, men ja, arbejdet med at få ændret de konventioner går alt for langsomt fra regeringens side af.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Gennem årtier har Danmark stået fast på folkeretlige og internationale forpligtigelser. Vi har tilsluttet os flygtningekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention. Begynder vi at behandle mennesker som grupper uden skelen til deres konkrete situation, er det ikke bare juridisk problematisk; det er også et brud med de principper, der har kendetegnet dansk udlændingepolitik, altså en politik, der er traditionelt har været stram, men i det store hele også fair. Derfor kan SF ikke støtte Dansk Folkepartis forslag. Det vil føre os på kollisionskurs med de internationale aftaler, vi selv har underskrevet.

Når det så er sagt, anerkender vi problemet. Hvert år får hundredtusindvis af ikke EU-borgere besked på at forlade EU, fordi de opholder sig ulovligt, men realiteten er, at det kun er lidt over 20 pct., der rent faktisk forlader EU. Det er en udfordring, vi må tage alvorligt, for et asylsystem, der ikke håndhæves, mister sin legitimitet.

Løsningen er ikke at bryde med internationale forpligtigelser, tværtimod. Løsningen er et stærkere europæisk samarbejde. EU arbejder netop på at gøre tilbagesendelser mere effektive med en række tiltag, bl.a. at afgørelser om hjemsendelse skal gælde på tværs af landegrænser, så man ikke kan flygte fra en beslutning ved at krydse en grænse.

Samtidig vil der blive skabt juridiske rammer for tilbagesendelsescentre i lande uden for EU, så hjemsendelser kan gennemføres hurtigere og med respekt for det enkelte menneske. Foranstaltninger for at forhindre migranter i flygte under tilbagesendelsesprocessen styrkes. Det er en vej, der både er mere retssikker og mere effektiv.

SF ser positivt på denne udvikling. Vi vil tage ansvar for at løse udfordringen, men vil gøre det med omtanke, med respekt for Danmarks internationale forpligtigelser og med blik for, hvad der rent faktisk virker. For vi står ved vores principper. Retssikkerhed går aldrig af mode, og Danmark skal være et land, der holder sine aftaler, og ikke et land, der gambler med sin troværdighed. Så lad os tage fat der, hvor det batter, med løsninger, der er både ansvarlige og effektive. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. SF's argument er, at vi ikke må behandle folk som grupper. Vi må ikke diskriminere på baggrund af, at folk kommer fra forskellige lande. Men det er allerede sådan, visumsystemet er indrettet i dag. Folk fra EU har lettere eller rettere sagt fri adgang til Danmark. Folk fra EØS-lande har en anden form for adgang. Folk fra Japan og Canada har lettere adgang til Danmark end folk fra Irak og Afghanistan. Så der er allerede diskriminationspåbud i den nuværende lovgivning.

Er det en, som SF ønsker at tage et opgør med, eller vil man gøre, ligesom vi allerede gør i dag, nemlig at behandle folk forskelligt baseret på de erfaringer, vi har med lande, som er forskellige?

Ordføreren.

SF kommer ikke til at støtte noget, der går ud over de internationale konventioner, hvilket det her forslag vil gøre. I forhold til at behandle folk forskelligt synes jeg jo netop, DF's forslag misser noget, som ministeren rettelig sagde, nemlig det her med, at det jo også betyder, at vi ikke skal tage imod flygtninge fra det iranske præstestyre, men sende dem hjem, muligvis til en modtagelse, der består af et skudhold – jeg kender ikke det danske ord, og jeg må ikke sige det engelske, har jeg fået besked på.

Det synes vi ikke er den rigtige vej at gå, for vi skal selvfølgelig respektere de internationale forpligtigelser, der jo i den her tid er vigtigere end nogen sinde før.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det danske Folketing har ingen forpligtelse til at nedbryde sin egen nation. Det er det, som regeringspartierne og SF og andre partier står her og siger i dag, nemlig at vi har en eller anden forpligtelse til at ødelægge vores eget land. Vi har ingen forpligtelse til at ødelægge Danmark.

Vi har kun én forpligtelse, og det er at varetage danskernes interesser og sørge for, at Danmark også i fremtiden er et lige så trygt, sikkert og velstående land som det, vi selv voksede op i. Og det har vi ikke, hvis ikke vi kan hjemsende folk, som begår kriminalitet her i Danmark.

Ordføreren.

Det er jo det her spørgsmål, der ofte er kommet op, de her nu ti gange vi har haft den her debat om internationale forpligtigelser i en eller anden henseende. Jeg tror grundlæggende, at Danmark står stærkere, når vi har et regelbaseret internationalt samfund. Jeg synes, den udvikling, vi ser lige for tiden, jo meget tydeligt viser, hvorfor det er ønskværdigt for et lille land som Danmark, at vi har et regelbaseret internationalt samfund. Det tror jeg vil være en katastrofe hvis vi forlod.

Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner i sin tale, at vi har brug for europæisk samarbejde, og det er jeg sådan set enig i. Men SF har jo tidligere argumenteret for, at Danmark skulle tilslutte sig EU's solidaritetsmekanisme, altså en europæisk fordelingsnøgle for mennesker, der kommer til Europa. Det var hr. Carl Valentin, der stod på det synspunkt. Jeg skal bare spørge: Er det stadig SF's politik, at den europæiske solidaritetsmekanisme er noget, Danmark bør tilslutte sig?

Ordføreren.

Jeg mener også, at jeg svarede på noget lignende, da jeg stod her i Folketingssalen, det var vist sidste fredag eller for et par dage siden, altså i forhold til den her kampagne, som Socialdemokratiet har kørt mod SF, også under europaparlamentsvalget, om, at hvis vi gør det, så forpligter vi os til at tage imod titusindvis af flygtninge, og det er jo ikke det, man ser, når man nærlæser det. Altså, der står ret tydeligt, at det ikke er noget, man er forpligtet til. Og vi har jo sagt, at det her med at bidrage finansielt, som er noget, man kan vælge at gøre, er noget, vi jo bare skal have sat gang i.

Hr. Frederik Vad.

Okay. Det er jo ikke en kampagne. Det er jo for at prøve at blive klogere på SF på udlændingeområdet, og det kan nogle gange være lidt svært. Det er derfor, vi spørger. Jeg skal bare være helt sikker: Så SF mener, at vi skal tilslutte os EU's solidaritetsmekanisme, men at vi ikke skal tage nogen af de flygtninge, som vi bliver bedt om at tage imod?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig godt, at man kan kalde det en kampagne, når ministeren har været i DR's nyheder og anklage os for det her, og når man bliver spurgt ind til det og anklaget for det af Socialdemokratiet under europaparlamentsvalgkampen. Men jeg er da glad for Socialdemokratiets interesse for SF's politik. Jeg synes dog også, at det nogle gange er lidt svært at blive klog på Socialdemokratiets udlændingepolitik. Man har stået meget fast på, at vi ikke skal lukke os for formørkede, fundamentalistiske holdninger, og så gør man jo så lige netop det med koranloven. Det synes jeg er lidt sølle.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg kan fuldstændig, som i fuldstændig, afvise, at der på nogen måde er tale om en kampagne. Det, vi gør helt stille og roligt, er, at vi spørger ordføreren ind til SF's politik. Det er jo sådan set ret afgørende, om man er for EU's fordelingsnøgle eller man ikke er for en fordelingsnøgle, fordi det har en betydning for antallet. Og det er sådan set bare det, vi efterprøver, og som vi spørger ind til, altså: Hvad er SF's synspunkt her? Vi kan jo læse den ene artikel efter den anden om, at SF igen forsøger at bejle til regeringen, i forhold til at de kan komme ind på lædersæderne i ministerbilerne, og så burde man da også kunne svare på noget så helt fundamentalt som, om man er for en fordelingsnøgle i EU eller ej. Kan ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Jamen vi mener godt, vi kan bidrage finansielt som en af de ting, man kan vælge at gøre. Og det bliver jo lidt en kampagne, i hvert fald når overskriften på det, DR vælger at komme med, er – mener jeg det var – at ministeren anklagede SF for det her med, at man skulle tage imod titusindvis af flygtninge. Og det mener jeg bare ikke er rigtigt, når man læser det, det drejer sig om. Men det kan selvfølgelig være, at jeg husker forkert.

Spørgeren.

Jo, men nu er det jo ikke ministeren, der stiller SF et spørgsmål. Det er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet, som er ordfører for indfødsret, og jeg sidder også i Udlændinge- og Integrationsudvalget. Så lad os lige pakke hele historieskrivningen væk et øjeblik, og så beder jeg ordføreren svare ganske konkret på, om SF er for fordelingsnøglen i EU. Det burde være let at svare på. Så behøver man ikke at komme med alle mulige sidespring omkring kampagner, og hvad en minister tidligere har sagt, og hvad der har stået på side 9 i en avis. Jeg spørger SF's ansvarlige ordfører her og nu, dags dato, i Folketingssalen: Er SF for fordelingsnøglen, ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen som jeg har sagt mange gange tidligere, og som Kira Marie Peter-Hansen også har svaret på, synes vi, at vi kan bidrage finansielt inden for den her fordelingsnøgle. Vi synes, det giver god mening, at man har et stærkere europæisk asylsystem. Så jeg forstår ikke helt uklarheden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vores udlændinge- og integrationsordfører kunne desværre ikke være til stede her i salen i dag på grund af den lidt fremrykkede tidsplan, og jeg har derfor lovet at hjælpe til og læse vores ordførers tale op. I Liberal Alliance anerkender vi fuldt ud problemstillingen, som Dansk Folkeparti rejser med dette beslutningsforslag. Det er uacceptabelt, at visse lande nægter at tage imod deres egne borgere, når de ikke har lovligt ophold i Danmark. Det underminerer den udlændingepolitik, som et overvældende stort flertal af danskerne ønsker, og det skaber en situation, hvor vi reelt er magtesløse i forhold til at håndhæve udvisninger. Der er behov for, at Danmark skærper sin indsats for at sikre, at hjemsendelser kan finde sted.

Vi er dog uenige i den løsning, som beslutningsforslaget lægger op til. At nægte indrejse for alle borgere fra disse lande vil ikke nødvendigvis føre til en øget samarbejdsvilje. Tværtimod kan det forværre relationerne og gøre diplomatiske løsninger endnu sværere at opnå. Vi mener, at et ensidigt indrejseforbud er et for vidtgående skridt, der risikerer at have utilsigtede konsekvenser, også for danske interesser i udlandet. I stedet bør regeringen intensivere det diplomatiske arbejde og bruge de eksisterende internationale mekanismer til at lægge et pres på de pågældende lande. Vi mener, at der er andre måder, hvorpå der kan lægges et pres på disse lande, som ikke risikerer at skade vores internationale forbindelser.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Vi deler intentionen om at sikre effektive hjemsendelser, men vi mener, at løsningen skal findes ved at lægge et diplomatisk pres i stedet for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Liberal Alliance siger, at det her forslag vil skade vores internationale forbindelser. Hvad er det for nogle internationale forbindelser, vi har til Somalia eller Gaza, som vil blive skadet af det her forslag? Altså, hvad er det for nogle gode, opbyggelige relationer, vi har til de lande, som vil blive utrolig meget skadet af, at vi siger, at vi ikke tager imod mennesker fra lande, som vi ikke kan sende dem hjem til? Det kunne jeg godt tænke mig at høre et konkret svar på.

Ordføreren.

Som jeg startede med at sige, har jeg egentlig blot fået stukket en tale i hånden fra vores ordfører, som ikke kunne være her i dag, fordi sagen er blevet fremrykket en lille smule. Men jeg skal prøve at svare på hr. Mikkel Bjørns spørgsmål, så godt det nu er muligt. Altså, vi samarbejder jo internationalt med mange forskellige lande, og det gør vi også med mellemøstlige lande. Og lige nu har vi i Liberal Alliance i hvert fald ikke et overblik over, om det her kan skade nogle af de samarbejdsaftaler, vi har med nogle af de her lande, og det synes vi da i den grad skal være oplyst, før vi blot går ind og siger, at så vil vi slet ikke tage imod borgere fra de her lande, hvis det kan have konsekvenser for vores samarbejdsaftaler på andre områder, og det behøver ikke være i forbindelse med udlændinge, men det kan være på mange andre områder, hvor vi jo bredt set samarbejder med de fleste lande i hele verden.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er jo præcis den her svaghed, der har ødelagt de europæiske nationalstater; det er den manglende vilje til at tage ansvar og helt fornuftigt sige, at hvis vi ved, at vi ikke kan sende folk tilbage til Gaza, Somalia eller Irak, så skal vi selvfølgelig ikke lukke folk ind fra de selv samme lande med den konsekvens, at danskerne for evigt og ud i al fremtid kommer til at hænge på konsekvenserne af den naive svaghedspolitik, som alle partier herinde på Christiansborg med undtagelse af Dansk Folkeparti står for. Jeg synes, det er ærgerligt og skuffende at være vidne til, at også borgerlige partier falder igennem, når det virkelig gælder.

Ordføreren.

Det er ikke, fordi vi ikke anerkender den problematik, der rejses i forbindelse med det her beslutningsforslag. Vi mener også, at vi skal kunne hjemsende langt flere, men ikke, at vi ensidigt skal gå ind og sige, at så kan vi slet ikke tage imod nogen former for flygtninge eller asylansøgere fra et bestemt land. Sagerne er jo meget individuelle, og det er jo ikke alle personer fra eksempelvis Somalia, som er et problem i Danmark, og derfor synes jeg også, er vi nødt til at indskrænke det meget mere, end det her beslutningsforslag lægger op til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten, som har til hensigt at ændre på, hvordan Danmark håndterer indrejse af borgere fra lande, som vi ikke kan hjemsende til. Forslaget her rummer gode intentioner om at styrke vores udlændingepolitik og samtidig mulige udfordringer i forhold til de internationale forpligtelser, vi har påtaget os. Der er gode argumenter for forslaget og samtidig forhold, som bør belyses nærmere i udvalgsarbejdet.

Først og fremmest er forslaget et positivt skridt i forhold til en udlændingepolitisk stramning. Danmark skal have kontrol over udlændingepolitikken, og vi skal sikre, at vi har den nødvendige kapacitet til og mulighed for at hjemsende borgere til deres oprindelseslande. Hvis vi ikke kan hjemsende en person, hvorfor skal vi så overhovedet tillade vedkommende at komme ind i Danmark i første omgang? Det spørgsmål kan man stille sig selv.

Dernæst kan dette forslag lægge pres på de lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere. Danmark kan og bør benytte sine udenrigspolitiske og diplomatiske værktøjer til at sikre, at lande påtager sig ansvar for deres egne borgere. Når et land nægter at samarbejde om hjemsendelse, kan det være en naturlig konsekvens at lukke døren for indrejse for personer fra disse lande. På den måde kan vi fremme et internationalt samarbejde og opfordre andre nationer til at tage ansvar.

Der er også forhold i forslaget, som bør belyses yderligere. Danmark er både medlem af EU og med i en række internationale konventioner, der beskytter den fri bevægelighed og grundlæggende rettigheder. For det første kan man stille spørgsmålet, om forslaget vil være i strid med EU-retten, og for det andet er der EU's visumkodeks, som regulerer udstedelse af visa til tredjelandsborgere. Kan Danmark selvstændigt indføre et generelt forbud mod indrejse fra bestemte nationer, som det foreslås her, eller vil det kunne skabe en konflikt med de regler, som vi har forpligtet os til at følge, og få konsekvenser for vores internationale relationer?

Der er som sagt gode intentioner bag forslaget. En stram udlændingepolitik er nødvendig for at sikre, at Danmark forbliver et land, der kan beskytte sine nationale interesser og grænser og sikre hjemsendelse af personer, der ikke har ret til ophold. Vi skal selvfølgelig også være opmærksom på de internationale forpligtelser, vi har, og de konsekvenser, som sådan et forslag kan have for vores relationer, både i forhold til EU og de internationale organisationer, som vi er en del af. Så nogle af de forhold ønsker vi at få belyst yderligere i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Da Mette Frederiksen blev formand for Socialdemokratiet, kan jeg huske, at hun på et eller andet tidspunkt sagde jo noget med, at det er vigtigt, at man agerer i opposition, som man i det store hele vil gøre, når man kommer i regering. Jeg bliver nogle gange i tvivl om, om det, som Det Konservative Folkeparti siger på udlændingeområdet i de her uger og måneder, egentlig bare er noget, som skal få folk til at stemme på Det Konservative Folkeparti, altså blå vælgere, eller om det faktisk er noget, man virkelig mener, også hvis man kommer i regering.

Ordføreren er nu åben over for en politik, har hun stået og sagt på talerstolen nu, som gør det næsten umuligt for Danmark at være en del af Dublinforordningen, Schengensamarbejdet, flygtningekonventionen, den europæiske menneskerettighedskonvention og andre konventioner, og samtidig ønsker Det Konservative Folkeparti at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft; også før de mennesker har fået en arbejdstilladelse, skal de bare kunne komme ind i landet.

Derfor er jeg bare brug for at spørge fru Brigitte Klintskov Jerkel helt overordnet: Gælder den udlændingepolitik, Det Konservative Folkeparti fremlægger i de her uger og måneder, også efter et folketingsvalg, hvis magten skifter?

Ordføreren.

Det bekymrer mig nu ikke så meget, at den socialdemokratiske ordfører har lidt svært ved at forstå Det Konservative Folkepartis politik. Det er måske også derfor, vi ikke er i det samme parti. Hvis ordføreren lyttede efter, ville han have hørt, at jeg i forhold til det her forslag rent faktisk sagde, at jeg kan få øje på, at der kan være nogle problemer i forhold til både EU-samarbejde, internationale konventioner og Dublinforordningen, som ordføreren også nævner. Det er nogle af de ting, som jeg ønsker at få belyst yderligere i udvalgsarbejdet. På den måde har vi ikke lagt os fast på noget i forhold til det her forslag.

Hr. Frederik Vad.

Men Det Konservative Folkeparti kan jo ikke både have en politik, der handler om på den ene side at lukke grænsen totalt for alle slags mennesker fra lande, som vi ikke har en fuld og hel aftale med om at kunne hjemsende statsborgere til, og på den anden side at føje Dansk Erhverv, Dansk Industri, landbruget og alle de andre, som siger: Vi vil have mere billig udenlandsk arbejdskraft her og nu; folk skal bare kunne vade ind i Danmark uden at have en arbejdstilladelse. Man kan jo ikke have begge synspunkter. Man kan ikke både have verdens strammeste udlændingepolitik på det ene område og så have verdens slappeste udlændingepolitik, når hr. Brian Mikkelsen og resten af erhvervslobbyen i Danmark vil have billig udenlandsk arbejdskraft. Så stort et spænd kan Det Konservative Folkeparti da ikke skræve over.

Ordføreren.

Jamen nu er det sådan, at det er vigtigt for Det Konservative Folkeparti, at vi fører en stram udlændingepolitik. Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt, at vi sørger for, at vi har den arbejdskraft, som vi har brug for i Danmark. Det er der jo så også lavet forskellige politiske aftaler om, og der er vi så også kommet med forskellige udtalelser i forhold til det.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg kunne ikke helt gennemskue, om Det Konservative Folkeparti støtter eller ikke støtter det her beslutningsforslag. Det burde jo være sund fornuft også for Det Konservative Folkeparti, at vi selvfølgelig ikke lukker folk ind fra lande, som vi ved at vi ikke efterfølgende kan hjemsende dem til. Så jeg vil bare høre, om jeg kan få en bekræftelse på, at Det Konservative Folkeparti stemmer for det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Det kan ordføreren ikke få bekræftet på nuværende tidspunkt, for som jeg sagde i talen, er der nogle ting, som vi ønsker at få svar på i udvalgsarbejdet og få belyst nærmere. Men vi synes selvfølgelig, at der er en god intention i forslaget. Men vi synes også, at der er behov for at få belyst nogle forhold i forhold til konventioner og Dublinforordningen og EU's visumkodeks osv.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg har et godt samarbejde med Det Konservative Folkeparti, men jeg synes, det virker som en meget letkøbt undskyldning. For det er jo helt åbenlyst, at det her forslag ikke kan lade sig gøre inden for Dublinforordningen og Schengen og alle de internationale konventioner, som også Det Konservative Folkeparti bukker og skraber for. Det, vi ser her i Folketinget i dag, er jo, at vi igen i dag ser et flertal her i Folketinget, der foretrækker at bukke og skrabe for internationale konventioner i stedet for at varetage danskernes interesser. Og jeg synes, det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti skal være det eneste parti her i Folketinget – og jeg håber, der er mange, der sidder og følger med på folketings-tv – der varetager danskernes interesser, også på Christiansborg.

Ordføreren.

Vi varetager bestemt også danskernes interesser. Derfor er det nu stadig væk vigtigt, at vi får undersøgt og belyst det her, i forhold til hvad det kan stride imod, så vi ligesom også ved, hvad det er, vi har med at gøre. Og der er jo nogle forhold, som jeg i hvert fald er bekymret for vil gøre det ganske vanskeligt at tilslutte sig det her forslag.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Det Konservative Folkeparti er jo et gammelt parti, der har siddet i mange ministerier. Det er ikke mange år siden, at Det Konservative Folkeparti havde Justitsministeriet under sine vinger, og man har også tidligere haft statsministerposten i Danmark. Noget af det, som jeg i hvert fald har lyttet mig frem til, er, at hver gang der har været et forslag, som stred imod konventionerne, som var et skråplan i forhold til konventionerne, så sagde Det Konservative Folkeparti klart fra, for som regeringsdueligt parti står man på konventionerne og ønsker internationale aftaler.

Derfor undrer det mig lidt, når hr. Mikkel Bjørn klart og tydeligt siger, at det her forslag, som han i øvrigt selv har fremsat, strider mod samtlige konventioner, og der så ikke kommer en blank afvisning fra Det Konservative Folkeparti på talerstolen i forhold til det forslag. Betyder det i virkeligheden, at Det Konservative Folkeparti er klar til som parti at bryde med internationale konventioner?

Ordføreren.

Det betyder det egentlig ikke, og det har jeg heller ikke sagt noget om i min tale. Jeg har sagt, at der er behov for at få belyst, om der er forhold i det her beslutningsforslag, som vil stride imod de internationale aftaler, vi har, og også i forhold til EU, Dublinforordningen osv., og så træffer vi en beslutning derfra.

Hr. Anders Kronborg.

Jo jo, men hr. Mikkel Bjørn er jo en grundig politiker, der sætter sig grundigt ind i stoffet og er ærlig i forhold til de beslutningsforslag, som han fremsætter på vegne af Dansk Folkeparti. Og hr. Mikkel Bjørn har jo netop bekendtgjort herinde i Folketingssalen, at det beslutningsforslag, som hr. Mikkel Bjørn selv har forfattet, og han selv fremsatte her i Folketingssalen, bryder med stort set samtlige konventioner. Alligevel er Det Konservative Folkeparti tøvende. Altså, Det Konservative Folkeparti har nu klart fået at vide, at det her forslag strider imod de internationale konventioner. Hvorfor kommer der så ikke en blank afvisning?

Ordføreren.

Det er, fordi jeg egentlig gerne vil have et skriftligt notat, i forhold til hvad det er for nogle områder, hvor det her beslutningsforslag ligesom kan få en konsekvens i forhold til de internationale konventioner og vores samarbejde i EU og andre aftaler, vi har forpligtet os til, som EU's visumkodeks, Dublinforordningen osv.

Mange tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Søndergaard.

Der er jo mange regeringer og et stigende antal slyngelstater og andre, som nægter at overholde de internationale konventioner. Vi har jo set, hvordan Rusland har angrebet Ukraine i strid med internationale aftaler, og vi ser, hvordan USA opfører sig i øjeblikket i strid med internationale aftaler. Der er nok af dem. Og visse lande, slyngelstater, viser jo deres disrespekt for internationale aftaler ved ikke at leve op til deres folkeretslige forpligtigelser til at lade deres egne statsborgere indrejse i deres egne lande. For de danske myndigheder betyder det, at udsendelse af afviste asylansøgere og udvisningsdømte lovovertrædere bliver besværligt, meget besværligt og i nogle tilfælde umuligt.

Det problem synes vi ikke skal løses, ved at Danmark generelt nægter statsborgere fra disse lande indrejse. De lande, vi snakker om her, der ikke respekterer deres folkeretslige forpligtigelser til at lade deres egne statsborgere indrejse, er jo ikke demokratier; det er jo ikke lande, der på nogen måde er værd at se op til. I mange tilfælde er det autokratier eller deciderede diktaturer, hvor landenes befolkning kan have mange gode grunde til at forsøge at flygte fra undertrykkelsen. Hvis en diktator nægter at lade sit lands egne statsborgere rejse tilbage til landet, skal vi ikke i Danmark straffe de undertrykte borgere i landet, men tværtimod hjælpe dem, dels ved at gøre op med diktaturet, dels ved at tilbyde dem asyl, hvis de har et beskyttelsesbehov.

Det forhold, at en diktator nægter at respektere folkeretten, må ikke få Danmark til at lade det gå ud over de undertrykte borgere i en diktaturstat, hvad enten de vil rejse ind i Danmark som asylansøgere eller med andre formål. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Radikale, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Mikkel Bjørn.

Det her forslag handler ikke om abstrakt jura. Det handler om noget så konkret som den 13-årige pige, der i november sidste år blev forsøgt voldtaget på et Burger King-toilet af en udlænding, som retten senere belønnede med 6 måneders fængsel og en advarsel om udvisning – en løftet pegefinger. Det handler om bandelederen Osman Ali Osman, der trods fem domme og tortur mod et offer, hvor han brændte og frøs offeret med en gasflaske, ikke efterfølgende blev udvist. Det handler om den irakiske udlænding, som i marts 2023 affyrede skud med maskinpistol mod en villa i Odense, hvor en mor, far og to børn befandt sig, og som efterfølgende fik en advarsel om udvisning. Ifølge Fyens Stiftstidende smilede han i retten, da han fik dommen.

Vi i Dansk Folkeparti fremsætter derfor i dag et forslag, der bør vække genklang hos enhver dansker med hjertet på rette sted. Hvis ikke vi kan sende folk hjem, giver det sig selv, at vi heller ikke skal lukke nye ind fra det pågældende land. Danmark bør i det hele taget lukke døren for den problembærende indvandring. Men at vi ikke lukker døren for folk fra lande, som vi ved vi efterfølgende ikke kan sende kriminelle tilbage til, er intet mindre end absurd.

Danmark afstår nemlig aktivt fra at hjemsende til en lang række lande, ikke på grund af manglende diplomati, men på grund af en berøringsangst over for de internationale konventioner, der fjendtligt har overtaget vores lovgivning. Regeringen giver forrang til juridisk humanisme frem for sund fornuft og nationalt ansvar.

Lad mig i den forbindelse spørge: Hvorfor blev der ikke rejst udvisningspåstand mod den udlænding, som i december stak en sagesløs mand ihjel i en bybus i København efter at have sprøjtet lattergas i hans ansigt? Hvorfor får en somalisk førtidspensionist, der forgreb sig på en 19-årig kvinde og forsøgte at tvinge hende til oralsex, en advarsel og ikke en udvisningsdom? Hvorfor kan en cambodjansk statsborger dømt for voldtægt af en sovende kvinde ikke få en udvisningsdom? Det er ikke en retsstat værdigt, det er selvudslettelse, og regeringen gemmer sig som sædvanlig bag internationale konventioner. Man siger, at et lille land som Danmark har brug for et regelbaseret internationalt samfund. Jo tak, men hvad er det for et regelbaseret samfund, hvis reglerne forhindrer, at vores egne borgere kan færdes trygt og sikkert i deres eget land?

Dansk Folkeparti har én klar besked, nemlig at vi sætter danskernes tryghed og sikkerhed forrest. Derfor siger vi meget ydmygt og meget rimeligt, synes vi selv, at hvis vi ikke kan sende folk hjem til Somalia, skal vi heller ikke åbne døren for flere somaliere. Hvis vores domstole vurderer, at vi ikke kan sende en irakisk voldtægtsforbryder hjem, så skal der ikke flere irakere ind i Danmark. Hvis Danmark ikke vil hjemsende mennesker til Afghanistan, skal vi ikke tilbyde ophold i Danmark til mennesker fra Afghanistan. Hvis udlændinge har en dom for voldtægt, våbenbesiddelse eller bandekriminalitet, skal de ikke have en advarsel, så skal de have en udvisningsdom.

Dansk Folkeparti har alle dage ment, at vi bør lukke døren for den problembærende islamiske indvandring, men at man ovenikøbet accepterer indvandring fra lande, som alle i Folketinget ved vi har problemer med at hjemsende til, er mildest talt tudetosset. Vi lader i dag som samfund personer tiltalt for 794 kriminelle forhold, inklusive voldtægt af en 14-årig pige, blive i landet, altså uden udvisning. Vi siger til en mand, der skyder med maskinpistol mod børn: Du får en chance mere. Er det virkelig det Danmark, vi ønsker? Vi i Dansk Folkeparti siger nej. Døren bør under alle omstændigheder lukkes for den indvandring, der ødelægger Danmark, men med dette lovforslag bør Folketinget slå fast, at enten tager man sine egne borgere tilbage, eller også lukkes døren. Og hvis Danmark ikke tør udvise, må vi i det mindste stoppe importen af nye problemer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad.

Tak for det. Dansk Folkeparti synes jo ikke, Socialdemokratiet er stramme nok, selv om vi fører den strammeste politik på vegne af det her land siden 1983, men det er ret interessant, hvad Dansk Folkeparti så synes alternativet er.

Til den årlige værdidebat i fredags fandt vi jo ud af, at der i Folketingssalen er forskel på, om folk opfatter Danmark som et fædreland eller en markedsplads, som jeg tror var ministerens formulering. Og når jeg har spurgt Dansk Folkeparti, hvorfor man ikke væltede Løkkeregeringen, dengang man var parlamentarisk grundlag, fordi de ikke ville gennemføre Dansk Folkepartis politik, så er svaret, at så kom Socialdemokratiet jo til og det ville være endnu værre for Danmark, hvis Socialdemokratiet kom til.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Bjørn: Kan Dansk Folkeparti egentlig få den politik, man står og taler om, igennem hos de blå? For hvis Dansk Folkeparti indser, at de blå bare vil lukke op for mere udenlandsk arbejdskraft, men er nødt til at holde hånden under de blå, fordi alternativet er Socialdemokratiet, som man slet ikke vil vide af, selv om Socialdemokratiet går ind for Danmark som et fædreland og ikke en markedsplads, hvad er der så egentlig i Dansk Folkepartis politik andet end snak?

Ordføreren.

Jeg tror, problemet er, at alle partier herinde på Christiansborg undtagen Dansk Folkeparti ser Danmark som en banegård og en markedsplads i stedet for et hjem. Det er jo det, der er den logiske konsekvens af Socialdemokratiets egen udlændingepolitik, hvor man siger: Nåh ja, hvis bare folk er kommet til et europæisk land og har fået asyl i det land, har de også krav på ophold i Danmark.

Nej, de har ikke. Danmark skal varetage danskernes interesser, og vi skal varetage en politik, der er til fordel for danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land, og derfor skal vi føre en selvstændig udlændingepolitik. Vi skal ikke bukke og skrabe for internationale konventioner og alt muligt andet. Det er jo konsekvensen af en logik, hvor man ser Danmark som en markedsplads og en banegård i stedet for et hjem.

Hr. Frederik Vad.

Det er jo først her i det 21. århundrede, at den udenlandske arbejdskraft for alvor er væltet ind over grænserne båret frem af de blå erhvervsvenlige partier, som Dansk Folkeparti jo mener er bedre end Socialdemokratiet til at passe på landet.

Derfor, hr. Mikkel Bjørn, er jeg faktisk alvorligt i tvivl om, om hr. Mikkel Bjørn har ret, når han bilder sine vælgere ind, at udlændingepolitikken, f.eks. på det område, vi taler om i dag, bliver bedre, hvis Socialdemokratiet bliver sat fra bestillingen og det bliver de blå, der overtager.

Tror hr. Mikkel Bjørn virkelig det, når alt kommer til alt?

Ordføreren.

Jeg hører fra mine borgerlige kolleger, at der ikke bare er et ønske om at udfordre de internationale konventioner, men der faktisk også fra flere partier i den borgerlige blok er et ønske om at tage et opgør med de internationale konventioner, der her og nu står i vejen for, at vi kan føre den ansvarlige politik.

Derfor er det min forhåbning, helt sikkert med Dansk Folkepartis hjælp og ensidige kamp for den her dagsorden, hvor vi som parlamentarisk grundlag til en borgerlig regering vil kunne kæmpe nogle fornuftige løsninger igennem.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Nu er jeg jo ikke spåmand, men lur mig, om ikke det eneste parti, der stemmer for det her beslutningsforslag, når det skal til endelig afstemning i salen, er Dansk Folkeparti selv. Måske kunne hr. Lars Boje Mathiesen også fristes til at stemme for det. Men alle de andre borgerlige partier kommer til enten at stemme gult eller at stemme imod det her beslutningsforslag.

Så jeg kunne sådan set godt tænke mig at følge op på hr. Frederik Vads spørgsmål: Hvem er det i den borgerlige familie, som hr. Mikkel Bjørn vil banke på døren hos os og spørge: Vil I støtte Dansk Folkepartis politik? Er det hr. Alex Vanopslagh? Er det fru Mona Juul? Er det fru Inger Støjberg? For er ordføreren ikke enig med mig i, at ingen af de borgerlige partier, hverken Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance eller for den sags skyld Det Konservative Folkeparti kommer til at stemme for det her forslag fra Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Ingen partier her på Christiansborg foruden Dansk Folkeparti tør tage de nødvendige skridt til, at vi kan få Danmark på rette kurs og vi kan få Danmark ind på en kurs, hvor Danmark bliver set som et hjem og ikke som en markedsplads og en banegård.

Hvad end det er i opposition til en socialdemokratisk regering, der på vores foranledning nogle gange bliver presset til at lave nogle stramninger, man ellers ikke ville have indført, eller det er som parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, er det altid Dansk Folkeparti, der får presset de nødvendige stramninger igennem. Det har det været siden 1995, hvor vi blev stiftet, og det er det stadig den dag i dag.

Hr. Anders Kronborg.

Så forstår jeg simpelt hen ikke Dansk Folkepartis placering. Altså, jeg forstår ikke placeringen i det her spørgsmål. Hr. Mikkel Bjørn siger det jo selv: Ingen af de borgerlige partier vil hjælpe Dansk Folkeparti med den her dagsorden. Til gengæld vil de hjælpe erhvervslivet med at åbne sluserne til udenlandsk arbejdskraft – åbne sluserne til udenlandsk arbejdskraft.

Der er en væsentlig forskel på Socialdemokratiet og de borgerlige partier. Så er hr. Mikkel Bjørn ikke enig med mig i, at der med Socialdemokratiet ved magten er et væsentlig mindre antal udlændinge, som kommer til Danmark?

Ordføreren.

Logikken er jo, at hvis Dansk Folkeparti sidder som parlamentarisk grundlag for en regering, har vi væsentlig større indflydelse på, hvilken magt vi har til at påvirke den regering til forhåbentlig at føre den politik, vi ønsker. Hvis vi sidder, som vi gør i øjeblikket, som opposition til en regering, der gerne lemper udlændingepolitikken og har gjort det flere gange igennem den her valgperiode, så er det noget sværere at presse de nødvendige stramninger igennem.

Derfor er vores forhåbning selvfølgelig, at politikken vil blive bedre med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag til en borgerlig regering end med Dansk Folkeparti i opposition, hvor vi har væsentlig sværere ved at få Socialdemokratiet til at føre den nødvendige politik.

Hr. Søren Søndergaard.

Nu havde hr. Mikkel Bjørn jo fået en forkert at tale med op på talerstolen og holdt en tale om noget, der slet ikke havde med forslaget at gøre. Det var jo meget interessant at høre om det danske retssystem og om folk idømt udvisningsdomme og alt sådan noget. Men det jo ikke det forslag, vi behandler her i dag. Det er et helt andet forslag. Det er jo et forslag, der handler om, at vi skal nægte indrejse for borgere, der kommer fra lande, der ikke vil modtage deres egne statsborgere. Og det var så ikke det, alle de eksempler gik ud på. De gik ud på, hvor dårligt det danske retssystem var. Det kan man jo så diskutere i et andet forslag.

Men hvad er det egentlig, det her forslag går ud på? Det er bare for at få det klart: Altså, det, forslaget går ud på, er, at kvinder, som i Afghanistan kæmper mod det islamistiske styre, skal nægtes indrejse til Danmark, hvis de får mulighed for at rejse ud for at holde foredrag om kampen mod det islamistiske styre. Det, Dansk Folkeparti foreslår, er, at mænd og kvinder i Iran, som kæmper mod mullahregimet, og som måske har været i fængsel og er blevet torteret, skal nægtes indrejse til Danmark, hvis de får mulighed for at rejse ud. Det er det, forslaget går ud på. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jeg kan fortælle hr. Søren Søndergaard, at det er den helt rigtige tale, jeg har holdt. Det her forslag handler, og det står også i forslagets overskrift, om at lukke importen af indvandring fra lande, som vi ikke kan hjemsende borgere til. Når Osman Ali Osman fra Fyn får fem advarsler om udvisning for domme, der er for tortur og overfald og anden kriminalitet, og når en udlænding affyrer skud med maskinpistol mod en familievilla og får en advarsel om udvisning, så er det konsekvensen af, at danske domstole og danske myndigheder vurderer, at vi ikke kan hjemsende folk til de lande. Og derfor er det jo de helt rigtige eksempler, jeg har taget med i min tale her i dag, for det nytter ikke noget, at vi lukker folk ind, som vi så ikke efterfølgende kan sende hjem igen, fordi danske myndigheder allerede på forhånd ved, at vi eksempelvis ikke kan tvangsudsende folk til Somalia. Så er den logiske løsning selvfølgelig, at vi jo så må stoppe importen af mennesker fra Somalia, hvis vi på forhånd ved, at vi ikke kan sende folk tilbage på et senere tidspunkt.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg ved ikke, hvad der er logik for hr. Mikkel Bjørn. Jeg ved da, der bl.a. på Kærshovedgård og andre steder sidder en masse mennesker, som er idømt udvisningsdomme, og som ikke kan udvises. Det er altså muligt at idømme folk udvisningsdomme, selv om de ikke kan udvises, ikke? Det er altså muligt, og det er ikke det, forslaget handler om. Det handler om, at folk fra bestemte lande ikke skal have mulighed for at komme til Danmark. Og dem, man vil udelukke, er altså f.eks. folk, der kæmper mod det islamistiske mullahstyre i Iran, og det er modige kvinder, der kæmper mod styret i Afghanistan. Det er dem, man ønsker at udelukke. Og kan hr. Mikkel Bjørn ikke bare sige: Ja, det er rigtigt; det er dem, vi ikke vil have ind i Danmark? Kan hr. Mikkel Bjørn ikke bare sige det? Er det ikke det, forslaget går ud på?

Ordføreren.

Forslaget handler om alle de lande – alle de lande – som vi på forhånd ved at vi ikke efterfølgende vil kunne hjemsende kriminelle til. Så jo, det handler om Iran, det handler om Afghanistan, det handler om Somalia og Syrien. Det handler om hele den mellemøstlige tredjeverden, hvor vi ved, at hvis vi tager imod folk fra de lande, og hvis de borgere på et senere tidspunkt begår kriminalitet, så kan vi aldrig nogen sinde udvise dem igen. Og der mener vi i Dansk Folkeparti og har altid ment, at vi som folkets repræsentanter har en eneste forpligtelse, og det er at varetage danskernes interesser og sørge for, at Danmark også i fremtiden er et trygt og sikkert land at leve i.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så har hr. Frederik Vad bedt om en anden runde, så det tager vi hul på nu, og jeg giver ordet til hr. Frederik Vad. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror aldrig, jeg har prøvet at tage ordet til en anden runde. Men det er simpelt hen, fordi vi har et generelt problem i de her udlændingediskussioner, når vi diskuterer Dansk Folkepartis beslutningsforslag, og det er, at bukserne simpelt hen ikke kan holde. Jeg er dødhamrende træt af, at Socialdemokratiet bliver punket i hovedet, på trods af at vi har leveret den strammeste politik og de bedste nøgletal på en stor del af udlændingeområdet siden 1983, og alligevel bliver skudt i skoene, at vi er uansvarlige, og at et blåt flertal med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag vil løse alle problemer, når virkeligheden er, at der bliver pustet, samtidig med at man har mel i munden. Det er det, der er problemet.

Dansk Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag, at alle, som kommer fra lande, som vi ikke kan sende nogen tilbage til, skal holdes ude. Det er der så ordførere fra blå side, der siger, at det var da en god idé til, bl.a. Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti, der siger: Det skal vi se på. Det er rigtig, rigtig godt. Men de samme partier ønsker at føre en udlændingepolitik, hvor alle mennesker skal kunne komme til Danmark, ligegyldigt hvilke lande de kommer fra, uden papirer – uden papirer – og hvis de så ikke får en arbejdstilladelse og vi ikke kan sende dem hjem, hænger vi på dem i Danmark.

Så det, der er helt grotesk, er, at de blå partier ønsker, at en pizzabager fra Iran skal kunne komme ind i Danmark uden papirerne i orden, og samtidig bakker man op om Dansk Folkepartis forslag om, at en kristen eller sekulær flygtning fra Iran ikke skal kunne komme til Danmark, fordi vi ikke kan sende iranske statsborgere tilbage. Derfor giver det her jo ingen som helst mening. Og det giver jo slet ikke mening, når hr. Mikkel Bjørn så efterfølgende står heroppe og påstår, at et Dansk Folkeparti, som agerer parlamentarisk grundlag for en blå regering, vil sikre en langt strammere udlændingepolitik, end den socialdemokratiske regering gør den dag i dag, når de blå partier, som Dansk Folkeparti vil bringe til magten, ønsker at åbne Danmarks grænser for fri billig mellemøstlig, udenlandsk arbejdskraft.

Derfor er vi nødt til at få afsløret det her udlændingepolitiske cirkus, der bliver kørt fra Dansk Folkepartis side bakket op af mange af de blå partier, for det hele kan ikke være rigtigt og sandt. Man kan ikke både sige, at man vil lukke Danmarks grænser, droppe Dublinforordningen, Schengenaftalen, alle de internationale konventioner med den ene hånd og så samtidig på store erhvervspolitiske konferencer, når lobbyorganisationerne hvisker en i øret, sige: Vi skal åbne Danmarks grænser for mellemøstlig billig arbejdskraft. Folk skal kunne komme hertil, uden at have papirerne i orden. Det kan ikke være rigtigt det hele; der er noget af det, der må være løgn. Og Dansk Folkeparti kan ikke påstå, at de partier, som står på den politik, vil kunne levere udlændingepolitiske resultater, der beskytter fædrelandet Danmark bedre, end Socialdemokratiet kan. Det hænger ikke sammen.

Mange tak for det. Inden vi går i gang med de korte bemærkninger, vil jeg lige sige, at hvis flere ønsker at komme på som ordfører i anden runde, bedes man henvende sig heroppe og få tegnet sig ind. Lige nu er der ikke andre indtegnede, og vi går i gang med debatten, og den første med en kort bemærkning er hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

I øjeblikket baserer den socialdemokratiske regering deres mandater på en udenrigsminister, der vil hente hele Afrika til Danmark, og hvis det er en rød regering med Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre som parlamentarisk grundlag, ved vi også godt, hvilken udlændingepolitik det er vi får. Det er, og det har altid været Dansk Folkeparti, der har måttet råbe op og sige: Prøv nu lige at falde ned og lytte lidt til sund fornuft. For det er selvfølgelig helt logisk, at vi ikke skal tage imod mennesker fra lande, som vi ved vi ikke kan sende dem tilbage til, og det havde jeg egentlig forventet at Socialdemokratiet havde nogle lidt bedre svar på end bare at skyde tilbage og sige, at de borgerlige partier fører en politik, der er værre end den politik, Socialdemokratiet fører.

Hvor er dokumentationen for det? Dansk Folkeparti har, siden vi blev stiftet i 1995, altid kunnet trække borgerlige regeringer i en fornuftig retning, og det er også vores skyld, at Socialdemokratiet i dag fører en anden politik, end de gjorde tilbage i 00'erne. Så jeg har egentlig stor tillid til, at vi også i fremtidige regeringer eller i opposition kan trække flertallet i den fornuftige retning.

Ordføreren.

Altså, de bedste nøgletal på flygtningeområdet siden 1983 blev jo skabt under en regering, som var støttet af røde partier, bl.a. fordi nogle af de røde partier valgte at bruge deres forhandlingskapital på at sikre bedre indsatser i forhold til klimaet, biodiversiteten, velfærd, ulighed osv., fordi de, tænker jeg, vidste, at der var et meget, meget stort flertal i Folketinget, som stod bag den meget stramme udlændingepolitik. Så det er en fis i en hornlygte, hr. Mikkel Bjørn, og det er også forkert, når hr. Mikkel Bjørn påstår, at det ville være bedre i forhold til MENAPT-indvandringen, hvis det var de blå, der sad ved magten.

Hr. Mikkel Bjørn har sammen med sit parti turneret rundt med sådan en graf, der viser, hvor meget ikkevestlig arbejdskraft der er kommet ind i Danmark, siden Socialdemokratiet fik magten i 2019, og den graf er man meget, meget stolt af. Man har taget alle flygtningene væk, fordi der ikke kommer nogen af dem, så man har kigget på den ikkevestlige arbejdskraft. Men hvis det var de blå, der havde siddet ved magten, ville der jo være kommet mange flere. For de ønsker at åbne grænserne for udenlandsk arbejdskraft endnu mere, end udenrigsministeren ønsker det. Det er jo sandheden, hr. Mikkel Bjørn.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er Socialdemokratiet sandhed. Det er bare ikke den objektive sandhed. Socialdemokratiet elsker at slå sig op i skåltaler på at føre den stramme udlændingepolitik, men når det kommer til stykket, er sandheden jo en anden. Når det kommer til at stemme om statsborgerskaber hernede i Folketingssalen, stemmer man sågar for at give statsborgerskaber til mennesker, der ønsker at indføre sharialovgivning i Danmark, og til folk, der vil forbyde homoseksualitet. Er det virkelig det, hr. Frederik Vad kalder den strammeste udlændingepolitik siden 1983?

Ordføreren.

Nu må indfødsretsordføreren fra mit parti, hr. Anders Kronborg, jo svare mere præcist på det, men som jeg forstår det, er situationen med statsborgerskaber i dag den kontra den, der var, dengang Dansk Folkeparti sad med den afgørende magt i dansk politik, at det nu ikke længere er alle mulige mennesker fra arabiske lande, der ligger helt i top, når det gælder om, hvem der får statsborgerskaber, men at det er briter, polakker, amerikanere og alle mulige andre, som vi giver statsborgerskaber til. Så heller ikke der har hr. Mikkel Bjørn, synes jeg, en særlig god sag.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så har hr. Mikkel Bjørn bedt om ordet. Værsgo.

Det er jo næsten rørende at høre Socialdemokratiet forsøge at sælge sig selv som bannerfører for den konsekvente og stramme udlændingepolitik, som om alle andre har levet under en sten de sidste 40 år, og som om danskerne har glemt historien. Det har vi ikke, og Dansk Folkeparti har heller ikke glemt historien. Socialdemokratiet har historisk set været forgængere for lemplighed og eftergivenhed, de har brugt store ord i skåltaler om stramninger, men i praksis har deres handlinger jo fremmet parallelsamfund, ghettoer og værdimæssig opløsning. Det er jo sandheden om Socialdemokratiets udlændingepolitik.

Socialdemokratiet snakker om en stram udlændingepolitik, men giver millioner til korrupte regimer i Mellemøsten og Afrika, samtidig med at vi herhjemme mangler sygeplejersker og hjemmehjælpere. Socialdemokratiet stemmer for at give statsborgerskaber til islamister, Socialdemokratiet taler om tryghed, men stemmer for, at kriminelle udlændinge kan blive i Danmark, fordi de ikke tør stille krav til deres venner i EU og FN. Det er jo sandheden om Socialdemokratiets udlændingepolitik, og det er jo ikke nok at love handling og spille ud med store udlændingepolitiske udspil i valgkampe, hvor man vil lukke døren for ikkevestlig indvandring og stoppe med at give ulandsbistand til lande, som ikke tager imod deres egne borgere osv., hvis det ikke er den politik, som man fører på den anden side af et valg.

Socialdemokratiets stramme kurs bliver jo en eller anden form for illusion, og jeg er med på, at den er strammere, end den var tilbage i 00'erne, men at den er stram, er godt nok en sandhed med modifikationer. Man kan ikke både tale om danske værdier og samtidig give statsborgerskab til mennesker, der vil forbyde homoseksualitet og ytringsfrihed. Det kan man bare ikke. Man kan ikke lancere en tredje erkendelse og sige, at man nu har forstået, at det ikke kun handler om arbejdskraft eller om det, at nogen er i arbejde, og at det nu ikke længere kun handler om, om nogen er i uddannelse, men at det også handler om, hvad det er for nogle værdier, nogen bærer med sig i hjertet, hvis man så to øjeblikke senere giver statsborgerskaber til nogle mennesker, som bærer alt andet end danske værdier i hjertet.

Så jeg køber sådan set hr. Frederik Vads præmis om, at de borgerlige partier foruden Dansk Folkeparti også fører en lempelig udlændingepolitik, men det gælder helt bredt i Folketinget, og det er kun Dansk Folkeparti, der kæmper stramningerne igennem, skridt for skridt, ved at italesætte nødvendigheden af, at vi kommer ind på en mere fornuftig kurs. Sådan har det været, lige siden vi blev stiftet i 1995, og inden da var det folk, der senere endte i Dansk Folkeparti, som hr. Søren Krarup, der allerede ved udlændingelovens vedtagelse stod og råbte om uansvarligheden i den politik, en udlændingelov, som Socialdemokratiet var med til at gennemføre og stemme igennem her i Folketingssalen. Jeg synes bare, det er vigtigt at have historien på plads og være med på, hvad det egentlig er for en politik, der bliver ført.

For når hr. Frederik Vad står og siger, som han i hvert fald gjorde det i går, at halvdelen af Socialdemokratiets udlændingerealistiske udspil er indført, så er det jo alle de små kommaer, som man har indført, mens alle de store ting, alle de store bullet points i det udlændingepolitiske udspil, man lancerede op til forrige valgkamp, jo ikke er indført. Så kan det godt være, at man i Socialdemokratiet har rykket nogle små kommaer her og der, men når man går ud i en valgkamp med så markante ønsker til stramninger, som man gjorde under den forrige valgkamp, og man så efterfølgende herinde på Christiansborg fører en helt anden politik, så er det jo mildest talt utroværdigt.

Mange tak for det. Og så er der en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg.

Dansk Folkepartis bluff blev jo fuldstændig – som i fuldstændig – afsløret, da hr. Frederik Vad havde ordet. Altså, det er jo helt vildt, at et parti, der påberåber sig at passe på Danmark, er i fuld gang med at bruge al deres energi på at bringe partier til magten, som vil åbne sluserne fuldstændig for pizzabagere, for skopudsere og for opvaskere, der bare skal komme til Danmark fra lande, som hr. Mikkel Bjørn påstår at man ikke ønsker skal komme til Danmark. Altså, det er jo fakta, hr. Mikkel Bjørn. Og jeg synes jo, det var meget påfaldende, at da hr. Frederik Vad havde ordet på talerstolen, så kunne man kigge over på den borgerlige forsamling, som havde utrolig travlt med at gemme sig – kigge ned i deres telefoner og slet ikke være oppe at afvise de påstande, som hr. Frederik Vad kom med.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Er det forkert, hvad hr. Frederik Vad siger, altså at de borgerlige partier ønsker, at skopudsere, opvaskere og pizzabagere bare skal kunne komme til Danmark?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at det er hele folketinget foruden Dansk Folkepartis holdning, at alle de mennesker skal kunne komme til Danmark. Det er jo derfor, at vi står her i dag i Folketingssalen og igen og igen kæmper for den fornuftige retning i dansk udlændingepolitik.

Hr. Anders Kronborg.

Men det er jo ikke rigtigt. Altså, det er jo ikke rigtigt. Altså, Socialdemokratiet står jo vagt om, at antallet betyder noget. Man siger, at man fører en stram udlændingepolitik, men så snart man får en opringning fra det tidligere konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsen, som i dag er i Dansk Erhverv, så får piben en anden lyd. Så er man klar til at åbne grænserne, man er klar til at åbne sluserne, og så skal opvaskere til hotellerne bare herop, så skal pizzabagerne herop, og så skal skopudserne herop. Og det ignorerer Dansk Folkeparti fuldstændig.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge Dansk Folkeparti: Hvad vil I gøre ved jeres samarbejdspartnere? Accepterer I bare, at det er den politik, de ønsker for Danmark?

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke med hr. Anders Kronborg, men jeg har aldrig nogen sinde fået et opkald fra hr. Brian Mikkelsen, og jeg tror heller ikke, at jeg får det i den nærmeste fremtid. Og hvis han ringer og beder om mere udenlandsk arbejdskraft, bliver svaret meget konkret og konsekvent nej.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Dansk Folkeparti er siden 1995 skyld i alle mulige fantastiske ting, og så kan det jo undre, at der var så mange fra DF's folketingsgruppe, der lige skulle forbi Nye Borgerlige, før de kom til paradis på jord, nemlig Dansk Folkeparti.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Bjørn: Hvilket argument vil hr. Mikkel Bjørn bruge over for Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, når han skal overbevise dem om, at det er en meget dårlig idé at nedlægge Danmarks grænser for at give alle mulige fra Mellemøsten adgang til at komme ind, før de har fået en arbejdstilladelse? Hvad er det bedste argument, hr. Mikkel Bjørn vil bringe i spil over for Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti?

Ordføreren.

Nu sad jeg og læste Folketingsbehandlinger af gamle indfødsretsforslag her i går, og jeg tror, det er de samme argumenter, som Dansk Folkeparti også brugte over for Socialdemokratiet i 00'erne, nemlig at det er en uansvarlig politik, og at den ikke er i Danmarks interesse. Og derfor er vi selvfølgelig nødt til ikke at åbne dørene for indvandring fra den tredje verden.

Hr. Frederik Vad.

Så det borgerlige Danmark står i den situation, som Socialdemokratiet stod i i 00'erne. Tror hr. Mikkel Bjørn, når det kommer til stykket, på, at Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance vil vælge at skuffe alle de erhvervsorganisationer, der gerne vil have mere billig mellemøstlig arbejdskraft, eller skuffe Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis vælgere? Hvem kommer til at trække nitten i det spil, tror hr. Mikkel Bjørn?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti kommer ikke til at være parlamentarisk grundlag for en regering, der ikke fører en mere fornuftig udlændingepolitik end den nuværende.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.