Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne beløbsgrænsen for fradragsberettigede gaver og bidrag til velgørende foreninger.

Af Steffen W. Frølund (LA) m.fl.

(Fremsættelse 16.01.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne ønsker at begrunde forslaget.

Tak for ordet, formand. Formålet med beslutningsforslaget her er at øge tilskyndelsen til, at borgere engagerer sig i og understøtter civilsamfundet, samt at forbedre de økonomiske rammevilkår for de velgørende foreninger. Ikke mindst sigter vi på at reducere mængden af skattekroner, som politikere opkræver og prioriterer til særligt udvalgte ting. Det duer ikke, at danskerne spændes for skøre vogne, som handler om alt fra at støtte intersektionel feminisme i Georgien, at assistere Egypten med at kriminalisere hatespeech til at sende penge til den iranske patentstyrelse. Disse penge tages væk fra reel velgørenhed, og ja, det er rent faktisk ting, danske skattekroner går til. Lad danskerne råde mere over den velgørenhed, de vil give, altså en demokratisering af velgørenhedsområdet.

Forslaget finansieres af en en til en-reduktion af midlerne til strategiske partnerskaber. Der er altså ikke et eneste projekt, som vil få frataget midler, men ved næste uddelingsrunde i 2026 vil der blot være 90 mio. kr. færre politisk uddelte kroner ud af et samlet budget på 1,2 mia. kr. Det er nemlig Skatteministeriets vurdering, at det vil være finansieringsbehovet, når fradragene for private donationer øges. Mere civilt samfundssind, færre skøre politiske projekter, mere demokratisering og mindre bureaukrati er alle ting, som LA står for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Den næste på talerstolen er skatteministeren.

Tak, formand. Hr. Steffen W. Frølund siger jo vigtige og gode ting om civilsamfundet og om betydningen af et stærkt civilsamfund, og jeg kommer faktisk lige fra en bogreception hos min partifælle Rasmus Prehn, som netop har udgivet en bog, der hedder »Hverdagssolidaritet«. Det er faktisk i dag, den udkommer, og den handler bl.a. om alle de gode ting, som folk gør helt frivilligt i det her spænd, der er mellem det private og det offentlige, altså den private sektor og den offentlige sektor. Det er alle de gode initiativer, som folk tager og engagerer sig i, og som vores samfund og helt afhængigt af, hvis vi skal bevare sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen. Mange af intentionerne tror jeg vi kan se os selv i.

I dag skal vi så mere konkret behandle det her beslutningsforslag, som handler om at fjerne beløbsgrænsen for fradragsberettigede gaver og bidrag til velgørende foreninger. Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at det bl.a. vil øge tilskyndelsen til at støtte civilsamfundet. Indledningsvis vil jeg kort opridse de regler, som vi primært taler om. De gældende regler giver mulighed for at fradrage gaver til almenvelgørende eller almennyttige foreninger og institutioner m.v., herunder også religiøse samfund. Det er en betingelse, at foreningen eller institutionen er godkendt af Skattestyrelsen. Den enkelte kan i 2025 maksimalt fradrage 19.000 kr. efter disse regler. Dette loft over fradraget reguleres hvert år, ligesom det er tilfældet med mange andre beløbsgrænser i skattelovgivningen, og fradragsloftet er steget fra 18.300 kr. i 2024.

Siden fradraget til donationer blev indført i 1959, er loftet blevet hævet flere gange, men der har hele vejen været bred enighed om, at der bør være et loft. Det er værd at understrege, at fradragsloftet ikke forhindrer, at man kan donere et større beløb til foreninger og institutioner. Der er bare en grænse for, hvor stort et fradrag man kan få. Jeg vil også gerne nævne, at der er undtagelser fra reglen om et fradragsloft på maksimalt 19.000 kr. i 2025. Der gælder nemlig særlige regler for donationer til forskning, f.eks. i regi af Rigshospitalet eller Kræftens Bekæmpelse. Sådanne donationer kan fradrages fuldt ud, og her er der så ikke et fradragsloft. Jeg vil også nævne, at man kan opnå fradrag for donationer efter reglerne for såkaldt løbende ydelser. Reglerne for løbende ydelse betyder, at hvis man over en årrække, normalt er det mindst 10 år, ensidigt forpligter sig til at donere til en godkendt forening, så gælder der et særligt loft på 15 pct. af ens indkomst.

Som nævnt er regeringen på linje med forslagsstillerne, når det kommer til betoningen af civilsamfundet og Foreningsdanmarks store betydning. Civilsamfundet er et vigtigt samlingspunkt for en stor del af os danskere, og det gælder både i store byer, mindre byer og landsbysamfund. Foreningslivet skaber hver eneste dag året rundt masser af stærke fællesskaber og gode oplevelser for mennesker i alle aldre og livssituationer. Derfor skal vi også give borgere og virksomheder et økonomisk incitament til at give donationer til foreninger, og det tror jeg ikke at der er to meninger om her i Folketinget.

Der er til gengæld forskellige holdninger, når det kommer til forslaget om at afskaffe loftet over fradraget en gang for alle. Her er regeringen uenig med forslagsstillerne. Når vi har et fradragsloft i dag, er det et udtryk for, at der bør være en balance mellem det hensigtsmæssige i, at vi giver borgere og virksomheder et incitament til at støtte velgørende formål, og så det uhensigtsmæssige i, at staten, dvs. os alle, pr. automatik skal betale op til 25 pct. af de donationer, som borgerne har lyst til at give. Her er det værd at bemærke, at reglerne omfatter en bred kreds af forskellige typer af almennyttige og almenvelgørende foreninger og lignende. F.eks. omfatter reglerne også donationer til religiøst forankrede foreninger og trossamfund. De religiøst forankrede foreninger og trossamfund udgør hver tredje af de godkendte foreninger.

Samlet set mener regeringen, at der er en passende balance i de gældende regler, som giver borgere og virksomheder gode incitamenter til at støtte almennyttige formål, herunder forskning, og regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til skatteministeren. Der er ingen, der har indtegnet sig, så den næste i talerrækken er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Som både ordføreren for Liberal Alliance og skatteministeren har redegjort for, handler det her beslutningsforslag om at fjerne beløbsgrænsen for fradragsberettigede gaver og bidrag til velgørende foreninger. Der er ingen tvivl om, at foreninger spiller en meget væsentlig rolle i vores samfund. Det er vigtigt, at folk kan bidrage og vil bidrage til almenvellet, men i Socialdemokratiet synes vi også, det er vigtigt, at der er en fornuftig balance, og at der er et loft.

Når forslaget handler om meget bombastisk at fjerne loftet, er Socialdemokratiet ikke for, og som der også står i beslutningsforslaget, skal man pålægge regeringen inden udgangen af året at fremsætte et lovforslag i salen. Så bombastisk agter vi ikke at gå til værks, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Som skatteministeren lige før mig har redegjort for, er selve beløbsgrænsen jo løbende justeret og tilpasset. Man kan altid have, synes jeg, en diskussion med hinanden om, om den nuværende grænse ligger fuldstændig statisk eller den kan justeres op eller ned. Det synes jeg er en legal diskussion, men at fjerne beløbsgrænsen fuldstændig, som det fremgår af beslutningsforslaget, og pålægge regeringen allerede i dette år at fremsætte et lovforslag støtter Socialdemokratiet ikke her ved førstebehandlingen af beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste i talerrækken er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Lad mig indledningsvis sige, at det står enhver frit for at forære alle de penge væk, man overhovedet har lyst til, og forhåbentlig til godgørende formål. Det er der ingen begrænsninger i. Forslaget i dag vedrører begrænsningen i skattefradraget, og der er som også anført af tidligere ordfører en grænse på 19.000 kr. pr. skatteyder for øjeblikket – altså et maksimumfradrag efter, jeg tror det er ligningslovens § 8 A.

Det fradrag kan man få, hvis man giver gaver til nogle bestemte foreninger, der er anført på Skattestyrelsens liste. Jeg slog op på den her i dag og kunne se, lidt til min overraskelse, at den liste faktisk ikke er helt lille. Jeg tror, jeg talte det sammen til 980 forskellige foreninger, herunder, som skatteministeren også var inde på, også mange religiøse. Der er også undtagelser, men det har vist allerede været nævnt, nemlig løbende ydelser og bidrag til Kræftens Bekæmpelse og til Rigshospitalet. Det er der ingen loft over.

Spørgsmålet er, om vi fra Venstres side kan støtte forslaget her. Det kan vi ikke. Den grænse, vi har på de 19.000 kr. i dag, er udtryk for en balance. Det er altså ikke sådan, at man selv kan etablere så store skattefradrag, som man ønsker. Det er trods alt staten, der kommer til at betale en del af det, og det er vi nødt til at tage hensyn til. Tak.

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste i talerrækken er hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak. Beslutningsforslaget her fra Liberal Alliance er jo sådan set et sympatisk forslag. Man vil have mindre statsvurdering, og man vil have mere privat vurdering af, hvordan pengene skal bruges – de penge, som man selv tjener og nogle gange også skal beskattes af. Man kunne også gå ind og kigge på, om der kunne ske en eventuel forhøjelse af satsen. Som også Venstres ordfører var inde på, er den jo gradvis forøget, i hvert fald siden 2010 fra, jeg tror, det er 14.000 kr., men i dag er den så på de her omtalte 19.000 kr.

Men der er altså desværre et men ved det her, for som også skatteministeren var inde på, er det jo altså også forbundet med en række af de her foreninger. Jeg tror, ministeren sagde, at cirka hver tredje af de her foreninger er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, i forhold til at være religiøse foreninger. Og i Danmarksdemokraterne vil vi ikke være med til at lave en ændring, som gør, at man kan få øget skattefradrag for at støtte eksempelvis Islamisk Trossamfund, for det er sådan set det, der kommer til at ske, hvis det her forslag bliver vedtaget. Det vil jo betyde, at hvis man ønsker at støtte et islamisk trossamfund i Danmark – der er flere af slagsen – så skal det sådan set bare være anerkendt af myndighederne, og det blev Islamisk Trossamfund tilbage i 1999. Og så vil man være fuldstændig omfattet af at kunne donere sine penge, og så kan man få et skattefradrag. Det betyder sådan set, at nogle af dem så måske kunne blive utrolig inspireret til det, og hvor pengene så måtte komme fra ved, vi jo ikke, men så ville de kunne opnå en skatteminimering, i forhold til at de øger deres gavevelvillighed over for religiøse foreninger. Det er de her gaveafgiftsregler, som jeg taler om.

Der er det jo sådan, at hvis man kigger på det i forhold til eksempelvis andre steder i vores skattelovgivning, hvor det måske kunne give mere mening, at man gik ind og kiggede på at gøre det mere rimeligt, så er det faktisk sådan i dag, at man jo kan give forskud på arv skattefrit til ens nære slægtninge. Senest har vi jo ændret det, også med et flertal her i Folketinget, så man også kan give det til søskende. Jeg tror, at loftet for dem, der kan få mest, er 76.000 kr. i 2025. Men der synes vi i Danmarksdemokraterne egentlig, det måske var mere på sin plads at gå ind at kigge på, hvordan man kunne gøre forholdene bedre for dem, der så trods alt desværre har et loft over, hvor meget de må give til deres pårørende, inden de, havde jeg nær sagt, stiller træskoene. Jeg tror faktisk, mange synes, der er mere glæde ved at give pengene væk, inden man dør, frem for at de står henne ved kisten og kigger forelsket på pengene, der ligger et eller andet sted hjemme i huset. Det duer jo heller ikke. Så dér var der måske noget at gå efter, hvis vi endelig skulle finde nogle steder, hvor der var rigtig god musik i at kigge på vores ligningsmæssige vilkår i forhold til indkomst.

Men det her konkrete forslag, som kommer fra Liberal Alliance, er nok lige en kende for liberalt i forhold til Danmarksdemokraterne. Det er jeg nok nødt til at sige. Og jeg undrer mig i øvrigt lidt over, at ikke engang forslagsstillerne har været i stand til at stille spørgsmål til hverken ministeren eller ordførere fra regeringspartierne. Jeg håber da, vi på en eller anden måde kan få forslagsstillerne lidt op af stolen, om ikke andet senere, når ordføreren for forslagstillerne jo skal herop og fortælle om, hvorfor man har ment, at det her beslutningsforslag var finpudset nok til at blive fremlagt her i salen. Men Danmarksdemokraterne kan ikke støtte det.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Den næste på talerstolen er hr. Karsten Filsø fra SF.

Tak for det. Forslagsstillerne ønsker at øge støtten til civilsamfundet. Det er jo i sig selv et sympatisk formål. Men det er også derfor, at borgerne i dag selv kan styre, hvem de ønsker at støtte, med et fradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger. Som flere andre har sagt, står det jo en frit for at tage tegnebogen op og give lige præcis det beløb, man har lyst til og mulighed for. Det er bare ikke fradragsberettiget.

Ved at ophæve beløbsgrænsen vil det være muligt for enkeltpersoner at få nogle rigtig store fradrag og nedbringe skatteprovenuet, hvilket vi i SF synes er problematisk, især når effekten på skatteprovenuet i sagens natur vil være usikker. Det er på sin vis en privatisering af skatten, altså at man kan målrette skatten til det formål, som man selv ønsker. Vi har nogle fælles opgaver i velfærdssamfundet, som skal finansieres, og vi ønsker egentlig ikke, at der skal være frit slag for, hvordan og hvorledes man betaler sin skat. Vi har et velfærdssystem, der er bygget op omkring de indtægter, vi får ind, og en privatisering af skattebetalingen for den enkelte borger vil vi ikke gå med til, og derfor kan SF heller ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren for SF. Den næste i talerrækken er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak, formand. Tak for ordet. Der er sådan set blevet sagt mange gode ting, men jeg tænker ikke, at jeg vil gentage noget af det, der allerede er blevet sagt. Jeg er sådan set enig i meget af det, der er blevet sagt. Jeg vil så også sige, at jeg gerne vil give et point for, at man endelig kommer med et beslutningsforslag, som faktisk er finansieret. Det er ikke særlig tit, vi har beslutningsforslag herinde, som er finansierede. Så det er sådan set konkret finansieret, i forhold til at man vil tage pengene fra de strategiske partnerskaber, som ordføreren sådan set også nævnte i sin tale.

Jeg havde jo også det her oppe at vende i min gruppe, og jeg tror, vi er den eneste gruppe her i Folketinget, der har en civilsamfundsordfører, så det havde vi jo en lille debat om. Der er selvfølgelig nogle ting her, som vi synes giver god mening. Der er også nogle bekymringer, som nogle har rejst her. Der var bekymring f.eks. fra Danmarksdemokraterne, som vi sådan set også selv har rejst i vores egen gruppe.

Når det så er sagt, synes jeg, det er fint, at vi har det her beslutningsforslag. Jeg synes, det er fint, vi tager debatten omkring det her, og jeg tror ikke, at lysten til at debattere det her i fremtiden bliver mindre. Når det så er sagt, stemmer vi også imod.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Den næste i talerækken er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Frederik Bloch Münster.

Tak, formand. Dette forslag er rigtig godt. Faktisk er det så godt, at vi i Det Konservative Folkeparti havde et enslydende forslag med i vores finanslovsudspil for 2022. Så det er kun dejligt, at vi skal drøfte det her i dag. For os handler dette forslag om mere end en beløbsgrænse, for os handler det om at få et Danmark med mere civilsamfund og mindre stat. At den enkelte borger vælger at tage penge ud af eget budget for at give det til et velgørende formål, er fuldstændig fantastisk. Det viser ikke bare, at man som borger fatter sympati for et projekt eller en sag, men at man også ønsker at medfinansiere det. Med dette forslag vil man med andre ord gøre det nemmere for danskerne at sætte handling bag ordene eller penge bag ordene, om man vil.

Tallene taler også deres tydelige sprog: En fjernelse af beløbsgrænsen vil føre til 160 mio. kr. i øgede donationer for danskerne, hvilket utvivlsomt vil komme foreningslivet til gode. Så er det også vigtigt at understrege, at dette forslag drejer sig om privatpersoners donationer, og det er jo klart, at store donationer direkte eller indirekte fra autoritære stater til samfundsundergravende aktiviteter selvfølgelig bør undgås. Men for os er det en paralleldiskussion til det her, selv om det selvfølgelig også er en del af det. Men vi er rolige ved at støtte det her forslag, fordi vi synes, at princippet er rigtig godt.

Der er selvfølgelig nogle problemer med nogle udfordringer i forhold til listen, og listen er lang osv., men man skal også sige, at de her foreninger jo er godkendt af Skattestyrelsen, og hvis der er udfordringer med enkelte foreninger, der fremgår af den liste, der er, må vi selvfølgelig skærpe lovgivningen, som behovet nu måtte opstå for det.

Så alt i alt er det her et fantastisk forslag, og Det Konservative Folkeparti kan støtte det.

Der er en enkelt indtegnet. Hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg tænkte jo, at når ikke engang forslagsstillerne stiller spørgsmål til ordføreren, synes jeg da, det er på plads, at vi andre så selv gør det, om ikke andet, når vi har siddet i flere timer og ventet på at få den her debat. Så er det da også sådan lidt morsomt, hvis den sådan går alt for hurtigt. Jeg undrer mig lidt over, at det her gamle hæderkronede Konservative Folkeparti åbenbart går ind for, at man skal øge det skattemæssige ligningsfradrag over for Islamisk Trossamfund. Anerkender ordføreren ikke, at det er noget, der er ganske meget imod normale, gængse konservative værdier?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det spørgsmål. Langt hen ad vejen er jeg enig med ordførerens udlægning. Omvendt må jeg også sige, at jeg synes, der er en ærgerlig tendens i dansk politik til, at vi ikke kan gøre nogle ting, som vi synes principielt er gode, fordi vi har et problem med visse grupperinger, som ønsker at undergrave vores samfund, som det er. For så synes jeg, at alt andet også bare går i stå. Jeg synes, det her forslag er et rigtig godt forslag, fordi vi så kommer ind på nogle principielle ting. Og rent principielt set synes jeg, vi skal væk fra det dogme, der er i dag, hvor staten stort set er enesponsor af rigtig mange ngo'er. Det skal vi væk fra os og over i et regime, hvor borgerne finansierer de formål, som de synes skal fremmes. Vi skal over til det nye regime.

Men det er jo klart, at vi har store problemer med, at der kommer penge ind fra autoritære stater, som ønsker at undergrave vores samfund og vil noget andet. Det har jeg ikke alle løsninger på som skatteordfører, og det er derfor, jeg egentlig synes, vi skal drøfte det i et andet forum. Men det er klart, at det er en udfordring.

Spørgeren.

Jamen det er jo penge, der kommer fra danske skatteydere. Jeg ved ikke, hvorfor ordføreren begynder at tale om udenlandske interessenter. Vi taler jo her om et forslag, hvor det er danske skattebetalende mennesker, som man ønsker, foreslår skal have en større mulighed for at de frivillige bevillinger fra deres egen privatøkonomi til religiøse foreninger, hvilket så giver dem et ligningsmæssigt fradrag. Og dermed får statskassen færre indtægter og Islamisk Trossamfund får flere penge. Er det virkelig konservativ politik?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det opfølgende spørgsmål. Ja, altså, nu tabte jeg lige tråden, fordi formanden skulle til at sige »ministeren«, og så blev jeg lidt forvirret. Men i forhold til Islamisk Trossamfund osv. ønsker vi principielt set, at det skal være nemmere at donere, og at flere skal donere. Vi skal have mere civilsamfund og mindre stat. Det er klart, vi har nogle udfordringer med visse grupperinger i samfundet, men det er vi simpelt hen nødt til at mitigere ad andre veje end via fradragspolitik.

Så røg lyden. Jeg kan høre, at højtalerne ikke virker. (Frederik Bloch Münster (KF): Jeg troede, jeg blev cuttet af). Nej, men det kunne jeg godt have fundet på, fordi tiden var gået, men det gjorde jeg nu ikke. Kan alle høre, og kan vi ikke fortsætte? Nej, det skal jo optages. Er der lyd på talerstolen nu? Gør det nogen forskel? Nej. Vi forsøger at finde ud af, hvad problemet er. Nå, så kom lyden. Godt.

Ordføreren skal ikke gå ned fra talerstolen endnu, for vi har lige hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Der har taleret nu.

Jeg synes sådan set, vi skal drøfte det her i den her kreds, for når man er skatteordfører, er det jo motoren i samfundet. Og det her handler jo helt rigtigt om, som hr. kristen Skibby siger, at staten får mindre i kassen – dvs. mindre til vores skoler, til vores børnehaver og til vores ældrepleje – men dem, der kan få mere i kassen, er Imam Ali Moskeen og andre trossamfund, f.eks. Islamisk Trossamfund. Og der er jeg fuldstændig på linje med hr. Hans Kristian Skibby: Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at et gammelt hæderkronet parti som Det Konservative Folkeparti med gud, konge og fædreland står på talerstolen og agiterer for, at vi skal have færre penge til vores børnehaver og vores skoler, men at moskéerne skal forgyldes. Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg noterer mig, at det var godt, at jeg bestilte valgplakater for nylig. Ifølge det forslag, der foreligger, vil man tage 90 mio. kr. fra de strategiske partnerskaber, der nu engang måtte være. Til gengæld kommer der 160 mio. kr. ud til velgørende organisationer. Hvor mange af dem der så går til imam Ali moskéen, må man jo spørge Finansministeriet om de har en algoritme for. Men jeg kan simpelt ikke se, hvordan det her skulle hænge sammen. Jo, jeg kan godt forstå, at hvis der gives et højere fradrag, kommer folk til at donere mere. Er nogle af de mennesker muslimer? Måske. Kommer nogle af dem til at donere til deres moské? Måske. Men skal det ligge alle andre til last? Det forstår jeg simpelt hen ikke. For så argumenterer ordførerne, der stiller mig spørgsmål, for, at man jo i virkeligheden bare burde afskaffe det her fradrag, og det tror jeg heller ikke de synes er fornuftigt.

Spørgeren.

Nej, vi argumenterer for, at der er fornuftige balancer i det her forslag, og at det ikke bare skal have fuldstændig frit løb. Det er jo cirka en tredjedel, der går til trosretninger. Der kan vi bare ikke forstå, at ordføreren sådan set i svaret til den tidligere taler overhovedet ikke så nogen problemer i, at det her ville åbne op for, at f.eks. Islamisk Trossamfund ville kunne få mange flere penge. Det er sådan set det, vi bare spørger ind til, og det synes jeg ikke ordføreren overhovedet svare på: Hvorfor synes ordføreren at Islamisk Trossamfund skal have flere penge?

Ordføreren.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om islamisk trossamfund skal have flere penge. Det, det her forslag handler om, er, om vi skal intensivere, at vi går væk fra, at vi giver alle mulige ngo'er statsmidler, og gå over til et nyt regime, som er, at det er borgerne selv, der må bære velgørende formål frem. Det er jo Skattestyrelsen, der godkender de her formål, og så må man jo ændre lovgivningen, hvis det endelig er det. Jeg kan jo forstå, at kirkeministeren ønsker at lave en form for redegørelse eller gennemgang af de her anerkendte trossamfund. Så må man jo fra regeringens side komme i gang med det i stedet for at hakke på oppositionen.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg står her som substitut for hr. Peter Kofod. Må jeg ikke bare lige starte med at sige: Gud, hvor er det dog patetisk, at hr. Anders Kronborg på den måde angriber den konservative ordfører. For hvis man virkelig ville stoppe støtten til de her islamiske foreninger i Danmark, kunne man jo bare gøre det i regeringen. Sandheden er jo, at Anders Kronborg er så ræd for sine egne kernevælgere, som jo i høj grad netop er folk, der støtter mere islamisering af Danmark, som er bosat ud i de muslimske ghettoområder, og som stemmer på folk som hr. Anders Kronborg. Så at høre hr. Anders Kronborg stille sig op, som om han virkelig er redningsmanden for Danmark og imod islamiske foreninger, var så grinagtigt, at jeg simpelt hen ikke vidste, om jeg skulle grine eller græde, da jeg hørte ordføreren.

Helt ærligt, ordføreren repræsenterer et regeringsparti, og hvis man ville stoppe pengestrømmen til islamiske foreninger i Danmark, kunne man gøre det. Man har altså, som det måske er hr. Anders Kronborg bekendt, en flertalsregering her Danmark, så man kunne jo bare gøre det. Hvis ikke man havde nogen interesse i, at Grimhøjmoskeen og Imam Ali Moskeen fik pengestrømme hvert evig eneste år ind, kunne man jo bare lave en lov, der forbød det, men det gør man jo ikke. I stedet står man i Folketingssalen og puster sig op, som om man er helligere end paven selv og angriber en konservativ ordfører. Det var så pinligt at høre på.

Helt ærligt, jeg vil godt nok anbefale ordføreren at prøve at stille sig ud og kigge sig selv i spejlet. Gud, hvor var det flovt at være vidne til. Vil man stoppe den pengestrøm til islamiske foreninger, kunne man jo bare gøre det.

Ja, hr. Nick Zimmermann, ordføreren skal hjem og øve sig på ikke at påkalde sig de højere magter. Jeg nåede at tælle, at det skete mindst to gange. Men der er ikke yderligere. Jo, der kom hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tusind tak. Med den svada, ordføreren gav undertegnede, nåede ordføreren jo slet ikke at fortælle, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig til det her forslag, som vi behandler her fra Folketingets talerstol. Det er muligvis, fordi ordføreren er substitut, men normalt, når vi stiller os op på talerstolen, fortæller vi jo, hvad et parti agter at stemme til et lovforslag her i forbindelse med førstebehandlingen. Så jeg vil bare spørge ordføreren, om man støtter det her lovforslag, eller om man ikke støtter det.

Ordføreren.

Det er rigtigt nok. Jeg må være ærlig og tilstå, at jeg sådan set fuldstændig glemte at nævne, hvad det er, der egentlig er vores holdning til det her forslag, men det er, at vi er imod det. Men årsagen til, at jeg glemte at få nævnt, hvad vores holdning egentlig er, var, at jeg stod hernede ved siden af Folketingets talerstol, og så kunne jeg ikke lade være med at synes, at det var et tragikomisk øjeblik at opleve, at hr. Anders Kronborg står og udfritter en konservativ ordfører om pengestrømme til Imam Ali Moskeen, når man repræsenterer et regeringsparti, der er en flertalsregering. Man kunne jo for sørensen bare stoppe det, hvis det var det, man ville. Det var så frygteligt at høre på.

Jeg tror ikke, at det ville være nogen som helst politisk kamp for regeringen at vedtage et forslag, der stoppede en pengestrøm til Imam Ali Moskeen. Hvis det stod til mig, skulle man køre en bulldozer tværs igennem den Imam Ali Moske. Jeg synes, det er pinligt, at regeringen tillader, at en moske, der nærmest bedriver den slags på dansk jord, får lov til at blive. Og det er jo netop med hr. Anders Kronborgs gode vilje, den får lov til det.

Spørgeren.

Nej, det er slet ikke det, vi forholder os til her. Men jeg kvitterer for, at ordføreren i anden omgang fortalte, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig til forslaget. Tit er det sådan, at når man rammer fuldstændig plet i bullseye, er det bedste forsvar et angreb, og det kan jeg forstå ordføreren er i fuld gang med.

Ordføreren.

Jeg kunne jo ikke lade være med at bide mærke i på et tidspunkt inde på det her famøse X, tidligere kendt som Twitter, at der efterhånden har været en lang række socialdemokratiske ordførere, inklusive hr. Anders Kronborg selv, der har skrevet, at det vil man søreme stoppe. Man vil simpelt hen stoppe, at Imam Ali Moskeen får penge. Man vil ikke finde sig i, at Iran har nærmest præstestyrets forlængede arm her i Danmarks hovedstad, og alligevel har man intet gjort ved det ud over at snakke. Og så har man endda den frækhed at stå og anklage den konservative ordfører, som om det er hans skyld, når regeringen bare selv kunne gøre noget ved det, hvis det var det, man ville.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Var der en kort bemærkning? Ja. Undskyld, ordføreren er nødt til at blive. Hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Nu tog den her debat jo lige en drejning. Men jeg vil lige høre Dansk Folkepartis ordfører om noget, om end DF ikke kan støtte forslaget. Nu ser vi jo f.eks., at Oxfam, som er en af de organisationer, der modtager støtte gennem de her strategiske partnerskaber, som det her forslag finansieres ved at tage penge fra, er ude i dag at anklage Israel for folkemord og sådan noget. Hvad synes ordføreren om, at vi bruger skattekroner på at sponsorere foreninger, som har nogle ret ekstreme holdninger, i forhold til hvad den gængse danske holdning til politik er?

Ordføreren.

Tusind tak for det. Jeg må jo indrømme, at jeg modsat hr. Anders Kronborg er frygtelig ked af, at organisationer, som på ingen som helst måde repræsenterer danskernes holdning, får lov at få så mange skattekroner. Det gælder både Oxfam, men jo også en lang række andre organisationer, inklusive Mellemfolkeligt Samvirke, som har antisemitter ansat, som bedriver antisemitisk propaganda, og som trykker tegninger, der skal forestille at gøre grin med Israel og med jøder, og som tydeligt er antisemitisk materiale. Og alligevel mener Socialdemokraterne og hr. Anders Kronborg, at det er en god idé at forære dem hundredvis af millioner hvert eneste år. Det synes jeg simpelt hen er rystende.

Så nåede vi til vejs ende for ordføreren fra Dansk Folkeparti. Tak for det. Den sidste i talerrækken er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Kort sagt er vi i Alternativet faktisk åbne over for at hæve beløbsgrænsen på gaver og bidrag, som bliver givet til velgørende foreninger, eller også at ophæve den, som Liberal Alliance foreslår. Vi mener ligesom Liberal Alliance, at det er vigtigt at understøtte donationer til civilsamfundet, og det tror vi på at en ophævelse af beløbsgrænsen egentlig godt kunne medvirke til.

Til gengæld er vi langtfra begejstrede for Liberal Alliances forslag til finansiering i beslutningsforslaget. De strategiske partnerskaber under Udenrigsministeriet består af en række ngo'er, der udfører et uvurderligt arbejde med at bekæmpe bl.a. fattigdom, konflikt og klimaforandringer i verdens fattigste lande. Og vi mener helt ærligt verdenssituationen taget i betragtning, ikke mindst i betragtning af at USA har valgt at skære markant i deres udviklingsstøtte, at det er en meget dårlig idé at skære i partnerskabernes arbejde. Derfor kan Alternativet ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for alle ytringerne i debatten indtil videre. Det ærgrer mig jo selvfølgelig, at der ikke er et flertal i Folketinget, som ønsker den samme demokratisering af velgørenheden, som vi selv gør. Det kan ikke være mange af os herinde, som synes, at det at støtte intersektionel feminisme i Georgien, at assistere Egypten med at kriminalisere hatespeech eller at sende penge til den iranske patentstyrelse er en synderlig god idé eller et godt formål. Alligevel er det noget af det, der bliver støttet, og der har vi anvist finansiering til, at danskerne kunne øge deres egne bidrag til civilsamfundet på forskellig vis. Altså står det lidt i vejen for reelt gode formål.

De 90 mio. kr., som her er blevet anvist, går ikke fra velfærden, men alligevel er det dét, vi skal debattere. Så synes jeg også, at jeg bliver nødt til at sige et par ord om hele det her fokus på islam i den her debat. Det nytter jo ikke noget, at vi ikke kan gøre det muligt, at alle gode lovlydige danske skatteborgere – borgere i det hele taget – kan donere til gode formål, fordi der måske skulle være en islamist et eller andet sted, der også kunne finde på at yde en donation. Det kan jo ikke gå ud over alle, at der er nogle, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Derfor er det ikke afsendersiden, som jo er det, de her fradrag peger på, vi skal kigge på. Hvis der er nogle ting, vi ikke vil have skal anerkendes som gode formål, så er det jo modtagersiden, man skal se på, så der bliver sat nogle regler op for, hvem der kan modtage donationer. Der skal altså være regler for, hvem der kan få, og ikke for, hvem der kan give, så vi ikke forhindrer, at der kan blive givet til alle de andre gode formål.

Med det vil jeg egentlig bare sige tak for debatten og tak for ordet.

Den første i spørgerrækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Det er jo ikke, fordi vi som sådan er uenige i, at der er en ædel tanke bag det her beslutningsforslag, og det var også det, som jeg sagde, da jeg havde min ordførertale. Men det, der er skismaet, er jo, at det har utilsigtede konsekvenser, og jeg er helt med på, at Liberal Alliance ikke er lige så skarpe i forhold til moskéers donationer og alt muligt andet, som andre kan være det. Men det synes jeg så egentlig det er lidt ærgerligt at Liberal Alliance ikke er, fordi man er så liberal, at man ikke tør tage et favntag med de her moskéer osv.

Men hvis der skulle være en mulighed for, at det her forslag kunne få et flertal her i Folketinget, i hvert fald fra mange af oppositionspartierne, så kunne man jo så at sige tage de her anerkendte religiøse samfund ud af ligningen og så sige, at den her mulighed for at få et skattemæssigt fradrag ikke gælder for anerkendte trossamfund. Ville Liberal Alliance se på sådan et ændringsforslag til beslutningsforslaget?

Ordføreren.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg jo selvfølgelig bare sige, at det, jeg prøver at redegøre for her i min afsluttende bemærkning, er, at det ikke er over for afsendersiden og dem, der donerer, vi skal begynde at sætte de her skrappe krav, men at det er over for dem, der kan modtage det, og det er jo selvfølgelig også, fordi der er en liste med nogle, bl.a. også trossamfundene og andre typer foreninger, hvor der anerkendte, gode formål til det, men hvor der måske også kunne være dubiøse aktiviteter, og det er da selvfølgelig der, vi skal kigge i stedet for på fradragssiden. For ved at gå ned ad det spor, som Danmarksdemokraterne her anerkender, så kommer vi til at stoppe en masse donationer, som vi gerne vil have til at ske, og det er jo heller ikke hensigtsmæssigt. Så mon ikke vi kan finde en vej frem, der kan gøre det?

Så kan man jo øvrigt også i dag, hvis man er islamist, og hvis man har lyst til det, donere til de her formål og i øvrigt også gøre det af egen lomme uden fradraget, og man kan også gøre det med løbende ydelser, som jeg mener det hedder, hvor man kan binde sig i 10 år, og hvor man så faktisk alligevel også kan gøre det skattefrit. Så der er jo selvfølgelig muligheder for at gå ned ad det spor, så det er en anden problemstilling, der henvises til, og den er jeg også enig i.

Spørgeren.

Ja, det er en anden problemstilling, men jeg synes nu ikke, ordføreren svarede på det. Altså, en af de allerbedste ting, man som ordfører kan gøre i forhold til et beslutningsforslag, er jo at få det gennemført og få skabt et flertal, og der er vi nogle partier, som måske godt kan se alt det ædle og det fornuftige i det her. For vi ønsker jo heller ikke, at man skal stå og famle rundt i blinde og give penge til iranske dippedutter og sådan nogle, der sidder og laver mærkelige forkromede ting, som overhovedet ingenting flytter, og som hverken gavner demokratiet eller andre ting i Iran i forhold til det regime, der er der. Men det ændrer jo ikke på, at ordføreren ikke rigtig svarer på, om man vil være med på at få de her religiøse foreninger skrevet ud af det her beslutningsforslag, så man netop sikrer, at der ikke bare kommer et eller andet carte blanche til et nyt skattefradrag for nogle herboende, som synes, at det er det mest fantastiske i verden at støtte de herværende moskéer.

Ordføreren.

Tak. Det er jo det, jeg prøver at sige med, at det er ikke er afsendersiden af pengene, vi skal kigge på, men på modtagersiden, altså om modtagerne lever op til nogle kriterier, vi synes er ærværdige, ordentlige og gode formål, og som vi synes skal være indordnede i det her. Der findes jo allerede en liste over dem, og der kan man selvfølgelig godt gennemgå, hvorvidt det er den helt rigtige liste.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.