Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 96:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod salg, distribution og køb af nikotinposer/snus (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Aaja Chemnitz (IA) og Mike Villa Fonseca (UFG).

(Fremsættelse 19.12.2024).

Dette beslutningsforslag er som sagt udsprunget af et borgerforslag, og forhandlingen er åbnet.

Den første, der får ordet, er miljøministeren.

Jeg vil godt starte med at understrege, at vi i regeringen og også os i Miljøministeriet deler den bekymring, som det her forslag er rettet mod, nemlig bekymringen om nikotinposer, som får konsekvenser, hvis de bliver smidt, for vores natur og jo også for vores kæledyr, vores hunde, som forveksler dem med mad eller slik, og det kan få dybe og alvorlige konsekvenser, hvis de her nikotinposer bliver spist. Derudover er der selvfølgelig også den anden del, nemlig bekymringen for udbredelsen af nikotinposer hos børn og unge og den stigning, der er i brugen af nikotinposer hos børn og unge. Det er også et problemfelt.

Tobak og nikotin er ikke for børn og unge. Det er sundhedsskadelige og afhængighedsskabende produkter, og oveni det ved vi, at det er noget, som kan være en trædesten til, at børn og unge begynder at ryge. Det er også meget udbredt, og det kan vi jo ikke lukke øjnene for. En tredjedel af de danske unge mellem 15 og 29 år bruger en form for tobaks- eller nikotinprodukt. Det er mange; det er alt for mange, og det er en dagsorden, som jeg også i mit tidligere virke som sundhedsminister var personligt og politisk meget optaget af, og jeg indførte en række politikker, som er fortsat i den her regering.

Derfor er det nødvendigt og rigtigt, når vi i regeringen sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet for ikke så længe siden tog det store skridt, det vigtige ansvar, for at beskytte børn og unge mod at blive afhængige af de her sundhedsskadelige produkter. Der blev i november 2023 indgået en bred politisk aftale om en forebyggelsesplan, som skal gøre nikotinposer mindre tilgængelige for børn og unge. Bl.a. har vi jo hævet afgifterne på nikotinposer og også besluttet, at produkterne fremover ikke må indeholde bl.a. søde smage og dufte, og det kommer jeg tilbage til. Der er afsat en øvre grænse for det tilladte indhold af nikotin i nikotinposerne, simpelt hen fordi vi med den viden, der findes på området, skal begrænse de risici, der er forbundet med brugen af nikotin.

Derudover har vi jo også styrket kontrollen med salget af de her produkter betydeligt, og det er sådan, at der er blevet strammet op på bødeniveauet for salg af ulovlige produkter og salg til mindreårige eller begge dele, hvad vi jo ved sker. Der har både kontrollen og bøderne jo indtil nu været virkelig mangelfulde, men nu starter bødeniveauet som udgangspunkt på 50.000 kr., hvis man bliver taget i at sælge de her ulovlige produkter. Derudover har indenrigs- og sundhedsministeren fået mandat til at arbejde for en lignede restriktiv regulering i EU.

De initiativer, jeg har nævnt her, er ved at træde i kraft i Danmark nu her, og vi har også aftalt, at vi sammen med aftalepartierne følger udviklingen på området tæt. Det er også helt nødvendigt, at der bliver sat ind her.

Forslagsstillerne til det her forslag peger jo så på, at det ikke kun er et problem for vores folkesundhed, for vores børn og unge; det er også et problem for vores natur og miljø og for vores dyr, at så mange nikotinposer hvert år ender i naturen, og jeg kunne ikke være mere enig. Den bedste vurdering, som jeg har kunnet finde op til den her debat i Folketingssalen, er fra DTU fra sidste år, der vurderer, at der om året smides 5,3 millioner brugte nikotinposer på gader og stræder og i grøftekanter. 5,3 millioner gange om året er der nogle i Danmark, der synes, at de bare skal smide det på fortovet eller andre steder, hvor det kan være til dyb skade for natur og miljø og dyr.

Hvad er der i sådan en brugt nikotinpose? Ifølge den her rapport er der op mod 63 pct. nikotin tilbage efter brug, og derfor er det helt faktuelt sådan, at nikotinposer i naturen er en reel risiko for bl.a. hunde, der kan forveksle nikotinposer med noget, der er sødt, og noget, der er spiseligt. Det er hjerteskærende for alle os, som har haft det inde på livet – familier eller venner, vi kender, der har hunde, som er blevet alvorligt syge eller er døde af at spise nikotinposer. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at man ikke kan gå en tur i Danmark med sin hund uden at være bange for, at den spiser nikotinposer, som ubetænksomme og uacceptabelt uansvarlige mennesker bare har kastet fra sig i hækken eller på fortovet.

Oven i det her er det jo sådan, som jeg nævnte, at mange nikotinposer er blevet tilsat smage og dufte, søde smage, søde dufte. Forskellige organisationer, som vi har været i kontakt med op til den her debat, som f.eks. Dyrenes Beskyttelse, er bekymrede for, om hunde tiltrækkes ekstra meget af nikotinposer, der er med de her smage. Her vil jeg så bemærke, at der i forebyggelsesplanen, som nu er ved at blive rullet ud, også er et forbud mod de her søde smage og søde dufte i de her poser. Jeg siger ikke, at det er hele løsningen, men det er en del af problemstillingen, man har fat i her.

Men uanset hvad er vi også nødt til her fra Folketingets side at gøre det helt klart, at det er helt uacceptabelt, at over 5 millioner nikotinposer ryger ud i vores natur og på gader og stræder hvert år. Det er uetisk, det er uacceptabelt, at man forurener vores natur og miljø og bringer livet i fare for vores elskede kæledyr. Derfor er det også nødvendigt, at vi arbejder for at indføre et oprydningsansvar for nikotinposer som en del af den kommende plastikhandlingsplan, som vi er i gang med forarbejdet af, og jeg kan oplyse Folketinget her, at det er et konkret element, som vi arbejder med.

Princippet er det, at forureneren betaler. Det er et fair princip, og det skaber jo i det her tilfælde et incitament til, at producenter af nikotinposer hjælper med at finde på løsninger. Det er ikke ukendt inden for området. Vi har jo allerede ordningen på tobaksfiltre, som fungerer sådan, at producenterne betaler et gebyr for, hver pakke cigaretter man producerer – her ville det så være for, hver nikotinposer man markedsfører – og pengene går så til, at vi kan få en så effektiv oprydning af nikotinposer som muligt. Det er jo naivt at tro, at vi kan rydde alt op med minutters varsel. Det kan vi jo ikke, så det handler også om det personlige ansvar, vi har for at passe på det land og de dyr, som lever i vores land, og den natur, som er i vores land.

Derudover vil der i indførelsen af et sådant ansvar også ligge, at producenterne af nikotinposerne vil skulle betale for informationskampagner, bl.a. med formålet at oplyse brugere af nikotinposer om konsekvenserne ved at smide dem på jorden. Når der er så mange, kan jeg ikke tro, at alle er klar over de dybe og alvorlige konsekvenser, det kan have, når man altså opfører sig uansvarligt og bare smider dem på jorden. Jeg tror, at færre trods alt ville smide brugte nikotinposer, hvis man kendte konsekvenserne for miljøet og for hunde.

Men vi kan jo ikke kun vente på det, og derfor har vi sidste år i Miljøstyrelsen lavet en kampagne om, netop hvor skadelige nikotinposer er, når de smides og bliver spist af hunde. Jeg ved godt, at der er nogle, der siger, at det er et spørgsmål om opdragelse, men vi er jo nødt til så at tage et ansvar for, at det her må stoppe. Ligesom vi har haft kampagner om at huske at bruge sikkerhedssele og andre ting i vores land, må det her også være noget, som vi arbejder videre med. Hvis det her forslag, jeg skitserer her, bliver indført i forbindelse med plasthandlingsplanen, vil sådan nogle informationskampagner fremover være noget, som producenterne af nikotinposer vil skulle betale for.

Nikotinposer er skadeligt for os mennesker. De er også skadeligt for dyr, for natur. Der er sat en række initiativer i gang i forebyggelsesplanen fra 2023, og derudover vil jeg arbejde for et oprydningsansvar, så forureneren betaler for oprydningen og for de informationskampagner, der skal sikre, at færre poser havner steder, hvor de kan blive spist og opsnappet af hunde, der går en tur med deres menneske.

Det vil sige, at vi har en række initiativer i gang. Selve forslaget vil jeg ikke støtte, men jeg vil godt sige tak til de mange, mange borgere, som har arbejdet med det her forslag, og som har skrevet under på forslaget. Jeg har en fornemmelse af, at der er mange partier, mange ordførere, som også oprigtigt brænder for det her arbejde. Det her er uacceptabelt, og det bør ikke være en del af hverdagen i Danmark, at vi skal opleve så hjerteskærende historier, fordi ubetænksomme mennesker smider deres nikotinposer, som så bliver spist af hunde.

Mange tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og først er det hr. Torsten Gejl.

Tak. Og tak til ministeren for en god tale og en god opremsning af alle de initiativer, vi jo har i gang for at håndtere udfordringen med nikotinposer. Jeg har forsøgt i forbindelse med det her borgerforslag, som jo har over 54.000 underskrifter, at finde ud af, hvor mange hunde det egentlig er, der dør af at spise de her nikotinposer. Er det noget, ministeren er kommet tættere på i sin forberedelse af den her debat?

Ministeren.

Jeg kan desværre ikke hjælpe med et tal her. Vi har fra Miljøministeriets side rakt ud til Dyrenes Beskyttelse og Dyrlægeforeningen for netop at få et tal på det. Og vi er ikke bekendt med, at der findes konkret forskning. Men det her er langt mere end anekdotiske historier. Det kan vi jo se beskrivelser af. Det mener jeg at alt tyder på, og det er jo problemer, som man genkender og anerkender er reelle. Alle, der arbejder med området, ved, at det her er et reelt problem. Så det handler ikke om, at det er anekdotisk, og det er heller ikke det, jeg hører i ordførerens spørgsmål. Det er et reelt problem.

Det er jo også hjerteskærende. Min bror havde hundehvalpe og fik en af dem solgt, og efter ret kort tid spiste den en nikotinpose og måtte aflives; den kunne ikke overleve det. Og hvad betyder det ikke for den familie; altså, det er dybt tragiske historier, som der er mange af. Det er ikke kun anekdotisk, fordi man har en bror, der har oplevet det. Der er mange, mange forskellige historier derude, som vi hører om.

Hr. Torsten Gejl.

Nej, det er bestemt ikke bare gode historier, og jeg er fuldstændig enig med ministeren i, hvor forfærdeligt det er for en familie at få den her oplevelse. Så det er såmænd ikke det, jeg antyder, man det er bare for at få et overblik over problemets omfang.

Jeg har et andet spørgsmål. Vurderer ministeren, at der, hvis vi forbyder nikotinposer, så vil være flere, bl.a. unge, som i deres afhængighed af nikotin vil skifte til cigaretter, og at der derved kan komme en konsekvens, i forhold til at flere vil få kræft, da cigaretter jo er den allerstørste kræftfaktor, vi har i Danmark?

Ministeren.

Jeg vil meget gerne tage den debat, og jeg har, som jeg også nævnte, været dybt involveret i den, da jeg var sundhedsminister. Men nu har vi en sundhedsminister, hvis ressort det er, så jeg tror, vi skal anerkende og respektere de ressortopdelinger, vi har. Så spørgsmål om afhængighed, og hvordan man går fra det ene produkt til det andet, tror jeg vi må reservere til sundhedsministeren, og så tager jeg mig af de miljømæssige udfordringer med det her problem, som også er store.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg tror faktisk, ministeren et eller andet sted står det rigtige sted, men jeg bliver alligevel ked af, når man så forsøger at blande ind,

hvad regeringen har gjort på andre områder, altså det her med sødemidler og sådan noget, for at børn ikke går i gang med det og sådan noget. For virkeligheden er jo dybest set, at vi ikke aner, hvorfor hundene spiser det. Det kan muligvis være, fordi det er sødt; det kan dybest set også være enzymet i det menneskelige spyt, der gør det. Altså, hunde er også vilde med kattelort, og det tror jeg ikke er sødt. Det ved jeg ikke.

Men virkeligheden er bare, at når man sådan lægger det ud, som om vi har gjort en hel masse, afsporer man lidt det, jeg synes er vigtigt her, og det hører jeg faktisk også ministeren sige. Vi har hunde, der spiser en nikotinpose. Det dør de af. Så kan vi altid have en diskussion af, om vi skal have nikotinposer, om de hjælper i forhold til rygning, om de skal være søde, og om de skal være blå eller et eller andet. Det er super fint. Virkeligheden er jo bare, at de spiser noget, der ligger i naturen, og som er blevet smidt. Jeg håber jo, ministeren så har et eller andet forslag, for vi skal vel ikke bare snakke til folk. Har ministeren sådan en eller anden konkret idé til, hvordan vi undgår det her? For det er noget, der er i stigning.

Jeg har haft hunde hele mit liv, og jeg har opdrættet rigtig mange, og jeg har solgt rigtig mange hunde. Jeg har heldigvis aldrig selv oplevet en nikotinforgiftet hund, men jeg har hørt historierne om, hvor forfærdeligt det er, hvis ens hun får en nikotinforgiftning.

Så er det ministeren.

Vi må jo også til den her debat lige opfriske igen, hvad strafferammen egentlig er for at smide affald på gader og stræder. Det er en høj bøde, man får der, men vi må så også være helt ærlig og sige, at det jo er ganske få, som får den bøde. Man kan jo bare gå en tur igennem byen og se, hvor meget affald der ligger og flyder. Og undskyldningen om, at der er for langt til en skraldespand, holder altså ikke.

Så derfor er det også noget med at opdrage, og det er ikke noget, vi som samfund kan gøre; vi kan lave kampagner, og det synes jeg vi skal, og det har jeg også nævnt. Men det er også op til os selv, og det er også op til os, der er forældre og har børn, at opdrage dem ordentligt til at lade være med at smide affald og slet ikke noget, som kan risikere at slå en hund ihjel. Lad være med at smide det på gader og stræder til skade for miljøet og fare for dyr.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er meget fint, men det virker sådan lidt, som om ministeren ikke har nogen løsningsmodeller. Jeg er sikker på, at vi andre kommer med nogle nu, og så lyder det, som om ministeren i hvert fald er positiv over for at tage dem ind. For det der med, at vi skal opdrage vores børn, vil så sige, at hundeejere i næste generation kan være heldige, at der ikke bliver smidt noget. Det er bare ikke en løsning.

Altså, det her er et akut og stigende problem, og det slår hunde ihjel; det er ikke mange, men det slår hunde ihjel. Det kan faktisk også være ret store hunde. Jeg ved godt, at det primært er små hunde, men der er også schæferhunde, der er døde af det, og de vejer vel et sted mellem 30 og 40 kg. Så det her er rigtig giftigt, og hunde spiser det, og jeg hørte ikke rigtig nogen løsning. Nu håber jeg, vi alle sammen kommer med nogle forslag, og så kan ministeren gå videre med det.

Ministeren.

Når jeg nævnte det her med smag, så er det, fordi det jo har et folkesundhedsaspekt, altså i forhold til unge mennesker. Men i vores dialog med Dyrenes Beskyttelse har de faktisk også nævnt, at de er bekymrede for, om hunde netop tiltrækkes af nikotinposer med smage. Og det kan jo være alle mulige former for sådan nogle børnevenlige meget, meget søde smage.

Disse meget, meget søde smage bliver jo forbudt, og det bliver kun lovligt at have mentol- og tobakssmag, som jeg husker aftalen. Det vil sige, at hvis den tese er rigtig – vi har ikke nogen forskning, vi kan lægge frem, men Dyrenes Beskyttelse har i hvert fald nævnt den her problemstilling – så er der jo et skridt fremad her i hvert fald.

Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Man kan så sige, at med de meget forhøjede afgifter på nikotinposer osv. bliver det jo bare grænsehandel eller handel via hjemmesider osv. Så jeg tror, vi er nødt til at tage den her problemstilling alvorligt på anden vis. Vi kommer ikke ud af det. Altså, vi har alle sammen set de her fuldstændig frygtelige billeder af døde hunde. Vi har hørt historierne. Og det smerter jo en dybt inde at skulle opleve, at et familiemedlem, et kæledyr, dør på grufuld vis, fordi der er nogle, der er så ubetænksomme og simpelt hen opfører sig så ekstremt dårligt og er så uopdragne, at de smider affald i naturen.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at følge lidt op på det, som hr. Kim Edberg Andersen også var inde på, altså om det ikke var i forhold til bødeniveauet, vi så skulle sætte ind. Altså, hvordan sikrer vi, at man får en bøde eller en straf, så det kan mærkes, hvis man smider affald i naturen? For det her er jo ikke det eneste område, vi ser det på. Vi ser det jo masser af steder, hvor folk simpelt hen, igen på grund af dårlig opdragelse, smider affald i naturen og bare går ud fra, at det enten forsvinder af sig selv, eller at andre rydder op efter dem. Så har ministeren tænkt sig at sætte ind også i forhold til straffen, altså at det her med, at du smider affald i naturen, bliver straffet hårdt?

Ministeren.

Lad os prøve at drøfte det. Jeg nævnte i min indledning, at det er en temmelig høj bødestraf, man som udgangspunkt får, hvis man smider affald i naturen – hvis ordensmagten ser, at man smider en nikotinpose eller andet på gaden. Det kan man undersøge, og det vil jeg meget gerne, men det kræver nok også, at vi får lidt vejledning fra Justitsministeriet, i forhold til om der er nogle skærpende omstændigheder her. Det kunne være sådan nogle ting, vi kunne undersøge. Så lad os prøve at undersøge det.

Men vi skal også være klar over, at selv om det er mange år siden – det er nok næsten 20 år siden – at man hævede bødestørrelsen temmelig markant for at smide affald på gader og stræder, er det ganske få tilfælde, vi har, hvor der så også falder en bøde, og derfor kan det ikke være den eneste løsning, der er, men jeg er meget villig til at kigge på det.

Fru Mette Thiesen.

Jeg er helt enig med ministeren. Selvfølgelig er det ikke den eneste løsning. Det var egentlig bare en konkret idé i forhold til det her, for som jeg også sagde før, er det jo for at være helt ærlig bare dårlig opdragelse. Uanset om det er voksne eller børn, er det grundlæggende bare dårlig opførsel og dårlig opdragelse, at man går og smider affald i naturen. Jeg tror så til gengæld, at der er rigtig mange danskere, der ikke ved, at man får en bøde for at smide affald i naturen. Så alene det at blive oplyst om, at hvis du smider affald i naturen, får du en bøde på, lad os sige 5.000 kr., vil afskrække nogle. Nu kender jeg ikke det konkrete bødeniveau, men det er bare for at sige, at hvis det er en bøde, der kan mærkes, tror jeg også, at alene en viden om, at man faktisk får en bøde for at smide affald i naturen, vil afskrække i hvert fald nogle. For jeg tror faktisk, der er mange, der ikke ved det.

Ministeren.

Ja, det tror jeg faktisk er rigtigt. Lige nu har jeg ikke tallet her foran mig, og det skulle jeg selvfølgelig have taget med herop – det beklager jeg over for Folketinget – så det er med forbehold, jeg siger, at jeg mener, at bødeniveauet er 3.000 kr., hvis det er på fersk gerning. Sådan husker jeg det. Men det kan vi jo lige undersøge og sende over.

Det er helt rigtigt, at det jo også kunne være en del af den oplysningskampagne, der er, altså hvad det betyder for vores natur, og hvad det betyder for vores hunde, men også hvor stor den bøde, du risikerer at få, egentlig er. Det er jo i dag sådan, at der bliver smidt affald konstant, og man bliver lidt chokeret, når man går en tur, over, hvor meget skrald der ligger alle mulige steder. Det er et enormt stort antal ton, der bliver samlet op, når vi har frivillige, der går ud og gør det. Jeg har selv været med til at samle affald op, og det ved jeg at der er mange ordførere der også har. Men det er jo det personlige ansvar, der først og fremmest skal højnes.

Så er det fru Marianne Bigum.

Mange tak. Jeg kan bekræfte, at det er 3.000 kr. for at smide affald på gaden og 5.000 kr. i naturen. Jeg undrer mig en lille smule, for jeg hører også, at ministeren er helt med på vigtigheden af den her problemstilling, vi står og behandler i dag. Nu landede det jo hos os i Miljøudvalget med behandlingen i dag, så jeg troede egentlig, at grunden til, at den her sag landede lige præcis på ministerens ressort, var, at ministeren og regeringen havde nogle forslag til løsninger, når det kom til henkastning af affald. Jeg har da også skullet i tænkeboks, og jeg glæder mig til at høre de andre taler, i forhold til hvordan de mener vi skal løse det, men jeg havde egentlig håbet, at ministeren ville komme med nogle forslag på sit ressortområde til, hvad man så vil gøre ved det. Det, jeg så hører ministeren sige, er, at der skal bedre opdragelse til. Men har ministeren så plan for, hvordan vi får det budskab ud?

Ministeren.

Det, jeg har fortalt om i dag, er et af de elementer, som vi vurderer – og som jeg også vurderer – vil være en hjørnesten i den kommende nationale plasthandlingsplan, som vi skal drøfte med Folketingets partier. Vi er i gang med at forberede det i miljøministeriet. Men en af de ting, der skal være her, mener vi er, at vi skal udbrede det ansvar, der er – forureneren betaler-ansvaret, som vi kender det fra cigaretfiltre, for det er jo mikroplast, der også ender i naturen med den skade, det kan give – til også at omfatte producenter af de her nikotinposer, så de også får det ansvar. Det vil sige, at de jo så skal betale det, det koster at rydde op efter det svineri, som det jo er, når mere end 5,3 millioner nikotinposer ligger og flyder på gader og stræder. Det er et konkret element. Og så skal de også betale for den oplysningskampagne, der også skal være en del af det.

Fru Marianne Bigum.

Tak. Men det lyder jo superfint. Det er også noget af det, jeg har noteret mig, så det får vi en snak om.

Ministeren.

Det ser jeg frem til, og det bliver ikke kun SF, kan jeg sige, men hele Folketinget, der selvfølgelig bliver inviteret til de drøftelser, for vi er nødt til at gøre noget her. Og igen vil jeg sige, at der ikke kun er en ting, vi kan gøre, men at der nok er mange elementer. Og jeg vil også lytte med interesse til ordførernes idéer og input.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for talen, og tak for, at ministeren trods alt tager det her alvorligt. Jeg savner dog også i forlængelse af SF's spørgsmål nogle mere konkrete bud på, hvad vi skal gøre. Jeg tror, vi her har at gøre med et borgerforslag, hvor man vil kunne samle hvis ikke alle folketingspartier, så næsten alle Folketingets partier, hvis ellers man får gjort noget, der reelt rent faktisk virker. Noget af det, der har virket på andre områder, er jo, at vi har indført et pantsystem, et retursystem for både flasker og dåser. Og jeg er med på, at det kan virke fuldstændig uoverkommeligt, lige når sådan noget skal indføres, for hvordan skal man så gøre det, og hvordan skal man afveje, om sådan en dåse er fyldt med gamle nikotinposer eller bare sand fra stranden, og hvordan indretter man de maskiner osv.? Det er noget af det, jeg et eller andet sted forestiller mig kunne have en effekt, fordi vi jo også godt ved, at der er mange unge mennesker – og i øvrigt også voksne – som synes, at det er sjovt at tjene en ekstra skilling på at samle pant og få de penge ud af det. Så er der bødestraf, og der er alt muligt andet. Jeg håber, ministeren vil indkalde ikke bare til forhandlinger om noget meget bredt, men også til forhandlinger om det her meget specifikke, for her tror jeg virkelig man kan samle hvis ikke hele Folketinget, så stort set alle.

Ministeren.

Lad os prøve at få en drøftelse af det. Nu vil jeg lige lytte til de forskellige idéer, der fremføres, og så vil vi lave en vurdering af det i Miljøministeriet og få en dialog om, om der er noget, vi kan gå videre med. I andre sammenhænge har vi jo indsatser i forhold til engangsplast og indsatser i forhold til plast i takeawayemballage. Kunne man lære noget af det, og kunne man indføre noget tilsvarende her? Det kunne jo godt være, at man kunne det.

Men som ordføreren jo også siger, ligger det ikke lige på den flade hånd sådan lige at gøre det. Der er ikke lige en knap til at trykke på, og så gør vi bare det, og så er det lykkedes. Derfor er det også noget med, at vi nok alle sammen skal være kreative og kigge på andre lande og se på, hvad der er af idéer. Og branchen selv, der formentlig helst vil undgå en hård reguleringshammer, må også selv komme med nogle idéer til, hvad vi kan gøre. For det er uacceptabelt, som det er i dag.

Fru Pernille Vermund.

Min pointe er bare, at hvis et pantsystem kan udvides fra i første omgang bare at tage vores glasflasker, når vi havde øl og sodavand, til også i dag at tage plastikflasker og juiceflasker og dåser osv., kan det formentlig også kodes til at måle vægten på en nikotinæske og scanne en pantkode på en nikotinæske, og så kan man måske også inkludere dem i pantsystemet. Jeg ved det ikke. Men det her er alvorligt, og med så bred opbakning til at få løst problemet håber jeg at man på det konkrete plan vil indkalde, så det ikke bliver drøftelser om alt muligt andet.

Ministeren.

Jamen lad os da se på det, og den idé, men også andre idéer, vil vi grundigt og seriøst overveje, og vi vil række ud til de relevante eksperter og interessenter for at finde ud af, hvad der er af muligheder her, og hvad der eventuelt er af problemer, som vi så politisk skal se om vi kan få løst. Det er helt åbenlyst, der vil være noget, man skal have løst, men er der en vej her, så lad os prøve at få undersøgt det.

Så er det fru Katrine Robsøe.

Tak for det, og tak for talen. Jeg hører også, at vi er rigtig mange, der er enige om, at der er en udfordring her, og at vi gerne vil gøre noget ved det, og det skal vi have gjort. Derfor har jeg også bare et helt lavpraktisk opfølgende spørgsmål til ministeren i forhold til den her plasthandlingsplan, som ministeren taler om: Hvornår regner ministeren og regeringen med, at der skal blive indkaldt til de her forhandlinger om det her? Hvornår regner man med at kunne præsentere regeringens udspil om det? For jeg hører i hvert fald et Folketing, der er klar til at komme til forhandlingsbordet og finde nogle løsninger. Så hvad er tidsrammen, regner ministeren med?

Ministeren.

Det er et godt spørgsmål. Der må jeg desværre sige, at vi har prøvet at regne det ud, og jeg har netop også prøvet at regne baglæns eller rettere forlæns, altså prøvet at tælle: Hvad skal der til her? Og det er sådan, at det ligger i konceptet og i de krav, der stilles, at hvis vi skal indføre det her og skal kunne gøre det lovmedholdeligt, så skal der laves det, der hedder affaldsanalyser, fordi vi skal finde ud af, hvad prisen er, altså den pris, vi så vælter over på producenterne. Det skal jo kunne holde i retten. Vi skal dokumentere: Hvad er der, hvor mange, hvor ligger de, og hvad koster det at rydde op her? Og sådan en ville kunne laves, og det tager altså et års tid at lave sådan en affaldsanalyse. Det ligger i loven, og loven skal vi selvfølgelig overholde. Det skal alle gøre, og selvfølgelig også Folketinget. Det vil sige, at den ville kunne laves i 2026, og så må jeg nok sige, at så ville der nok gå noget tid med de regler, vi har i forhold til ekstra krav til erhvervslivet, før det kan indføres ved lov.

Så er det fru Katrine Robsøe.

Tak, og tak for det. Regeringen er i gang med at se på det her område, som jeg forstår ministeren. Så er de her affaldsanalyser sat i gang af regeringen, altså i forhold til at få udregnet, hvilke byrder man ville pålægge erhvervslivet med de her nye mulige regler, eller er det noget, man først skal i gang med på nuværende tidspunkt og fremad?

Ministeren.

Den er ikke sat i gang. Det vil kræve, at Folketinget er enige om, at vi skal sætte det i gang. Der foretages jo de her renholds- og omkostningsanalyser. Det er jo det, der bl.a. gør, at vi ved, hvad det er for en regning. Og den voksede jo betydeligt takket være de analyser hos tobaksindustrien for ikke så længe siden, hvor vi havde nye tal og bedre tal for, hvad det koster for samfundet at rydde cigaretskodder op, og det tilsvarende vil vi så skulle lave. I forbindelse med de årlige arbejder vi vil kunne gøre det, og det vil kunne gøres i 2026 af Miljøstyrelsen.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Så kan vi gå i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Thomas Monberg. Værsgo.

Tak, formand. Kære formand, kære kollegaer og kære forslagsstillere. Som hundeejer ved jeg alt for godt, hvor stor bekymringen er, når ens bedste ven opsnuser noget på vores gåture, som man ikke lige ved hvad er. Min egen hund har en stor kærlighed for nærmest alt spiseligt, den kan finde i naturen, uanset om det hører til i naturen eller i en hunds mave. Så jeg kender godt den der frygt, der opstår i det øjeblik, hvor man ser en nikotinpose, der er smidt i naturen. Og jeg er desværre ikke den eneste, hvilket alle de her underskrivere af det her forslag bekræfter.

Nikotinposer hører på ingen måde hjemme i naturen. Hvert år havner, som ministeren har været inde på, omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer i naturen i det offentlige rum. Det svarer til ca. 5 pct. Samtidig bidrager plastikindpakning til yderligere plastforurening i naturen. DTU vurderede i 2024, at nikotinposerne nedbrydes langsomt og er skadelige for miljøet. Det kan vi mennesker ikke være bekendt, hverken over for de dyr, hvis liv er i fare, eller over for den natur, som vi skal give videre til de næste generationer.

For mig at se handler problemet først og fremmest om helt almindelig god pli. Vi rydder op efter os selv i vores hjem, både når vi hjemme, og når vi er gæster hos andre. Med lige så stor selvfølge bør vi også rydde op og passe på vores fælles natur. Desværre ser vi, at mange smider deres brugte nikotinposer på gaden, i parker og i skove uden at tænke på konsekvenserne. Derfor ønsker vi i Socialdemokratiet at tage flere af de her dele i det her forslag med videre i vores arbejde.

Først og fremmest har vi vedtaget en forebyggelsesplan, der skal begrænse forbruget af nikotinposer og forebygge, at unge bliver afhængige af nikotinprodukter, som ministeren også har været inde på. Vi har også vedtaget den her forebyggelsesplan, som ministeren også var inde på. Og det her med, at der indføres en øvre grænse for det tilladte nikotinindhold, er også en rigtig god ting i den her forebyggelsesplan. Derfor skal vi også styrke, og vi styrker kontrollen med salget af ulovlige produkter betydeligt, og indenrigs- og sundhedsministeren har fået mandat til at arbejde for en lignende restriktiv regulering i EU.

Snart skal vi i gang med at forhandle nye retningslinjer for affald i naturen, som det har været inde i debatten allerede. Her vil det være oplagt at se på den problemstilling, der rejses her. Vi ser gerne skærpede regler og kampagner, der kan oplyse brugerne om de farer, som disse nikotinprodukter medfører for dyr og miljø og faktisk også mennesker. Det er nemlig ikke i orden, at uskyldige dyr lider på grund af menneskers skødesløshed, eller at man ikke tør lade sit lille barn kravle rundt på et tæppe i en park, på grund af at der skal ligge nikotinposer der.

Vi er også åbne for at undersøge muligheden for at indføre et producentansvar for nikotinposer, ligesom vi allerede har på cigaretter; det har ministeren også været inde på. I dag er snusposer nemlig ikke omfattet af producentansvaret, fordi det netop ikke opfattes som emballage. Hvis producenterne bliver pålagt at bære en større del af ansvaret for, hvordan deres produkter påvirker vores natur, kan vi forhåbentlig mindske det antal poser, der ender i skovbunden, på stranden eller i parkerne. Med et oprydningsansvar for nikotinposer vil producenten af nikotinposen betale for oprydningen og informationskampagner, som vi også har været inde på tidligere i debatten.

Afslutningsvis vil jeg gerne anerkende det store arbejde, som forslagsstillerne har lagt i dette borgerforslag. Det er både imponerende og motiverende at se den ildhu og det engagement, der er lagt i at rejse en så vigtig debat. Og selv om vi fra Socialdemokratiets side ikke kan støtte et totalforbud mod nikotinposer, skal I vide, at jeres indsats ikke har været forgæves, tværtimod. I har været med til sætte fokus på en problematik, som vi skal tage alvorligt, og som jeg på ingen måde vil stoppe med at kæmpe for at finde løsninger på. Når det er sagt, kan vi ikke støtte et totalforbud mod brug og besiddelse af nikotinposer. Vi mener, at en nuanceret tilgang er nødvendig, hvor vi både beskytter vores unge, vores natur og vores dyr, men samtidig sikrer en lovgivning, der er realistisk og til at håndhæve. Da meget handel foregår over landegrænser, vil vi også arbejde videre for en endnu stærkere EU-lovgivning på dette område.

Jeg vil endnu en gang takke forslagsstillerne for at have rejst denne vigtige debat. Vi deler ambitionen om at beskytte vores miljø og vores dyrs sikkerhed, og vi ser frem til at arbejde videre med mange af de elementer, der er præsenteret i det her forslag. Mange tak for ordet. Så skal jeg hilse fra den kære Venstreordfører, som sidder i formandsstolen, og sige, at Venstre ikke støtter beslutningsforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

Lad mig allerførst starte med at sige, at vi kommer til at stemme imod det her, og lige forklare lynhurtigt, hvorfor vi gør det. Det gør vi, fordi nikotinposer, som voksne mennesker bruger enten til nydelse eller til at behandle sig selv for nikotinafhængighed, ikke er et problem i sig selv. Det er jo ikke nikotinposen, der er problemet. Problemet er, at vi kyler den rundt i naturen, og at vi har en regering, der så siger, sådan som jeg hører det: Det finder vi en rigtig god løsning på; det kommer til at tage rigtig lang tid, for vi skal lægge det ind under et eller andet fancy i, i stedet for at vi forholder os til det, som beslutningsforslaget forholder sig til.

Jeg skal lige holde tungen lige i munden, for det er ikke ret tit, jeg bliver sådan rigtig vred over ting, men det gør jeg, når det gælder hunde. Det er noget svineri, at der er danskere, der smider noget, som andre danskeres kæledyr dør af. Det er så også dumt at høre en minister sige: Jamen det løser vi ved at sætte prisen på grisen. For det er meget fint at spørge, hvad det koster at fjerne det formaldehyd, det nikotin eller den pose, som nikotinen er i, men hvordan prissætter man lige et kæledyr i forbindelse med et udvidet producentansvar? Hvordan prissætter man Fido eller min hund, som hedder Palme? Han er dyr, han er rigtig dyr, og jeg vil gerne høre, hvad ministeren synes at min schæferhund skal prissættes til, når vi nu skal lægge en ekstra pris på nikotinposerne. For det er åbenbart løsningen.

Men det er det ikke. Det er jo ikke løsningen. Det er ikke løsningen, at det føles godt i maven, at vi lader være med at putte frugtfarve i og gode smage, hvilket er noget, vi har indført for ikke at få børn til at indtage det, og så sige, at så hjælper det nok også på hunde. Jeg har læst, at der er nogle dyrlæger, der siger, at hundene spiser det på grund af den søde smag, men det kan også være alt muligt andet. Det er jo symptombehandling, vi snakker om. Det er ikke noget, vi vil forholde os til, og det er slet ikke noget, regeringen har tænkt sig at gøre noget ved rigtig hurtigt. Så jeg vil opfordre regeringen og også mine kollegaer i Folketinget til, at vi gør noget helt andet.

Vi tager lige al den der snak om, at vi gør alle de rigtige ting, og om produktansvar og plastik og alt det her med naturen ud, og så forholder vi os til den del, som jeg faktisk synes at borgerforslaget fortjener at blive taget seriøst på. Det er det der med, hvordan vi sikrer, at folk ikke går tur med deres hund og den så dør, fordi en eller anden tåbe har smidt en nikotinpose. Måske er der nogle af nikotinposerne, som Fido ikke døde af at spise, men lige pludselig spiser han den, han dør af. Hvordan forhindrer vi det?

Jeg ved, at min kolleger herinde kommer til at have rigtig mange gode forslag. Jeg synes, pantidéen er en fantastisk idé. Det virker på alle mulige andre områder. Hvorfor ikke bruge pant? Vi kan bare sætte den så højt, at det giver mening at få samlet de her ind. Så skal der nok være nogle driftige nordjyske knægte, der render rundt og indsamler alle dem i mit område. Det er en god løsning. Det er også en god idé at tænke på, om 3.000 kr. i bøde er nok, hvis man endelig bliver taget, for hvad er risikoen for at blive taget af en politimand, lige når du smider nikotinposen? Den er faktisk mindre, end at udlændingeministeren gør noget ved det, hvis ikke du melder dig på Kærshovedgård.

Altså, det er jo en sørgelig holdning fra regeringens side. Det bliver vi nødt til at sige. Intentionen er rigtig, men tidsplanen er for lang. Jeg kan simpelt hen ikke vente på, at vi bliver indkaldt til noget, og at vi så laver en undersøgelse, som muligvis er færdig i sommeren 2026. Vi ved alle sammen, at i 2026 skal vi senest have valg i november, og så ved vi alle sammen, at så er det ikke nikotinposer og døde hunde, vi snakker om. Så er det noget andet. Så kommer der et andet Folketing, og det er ikke sikkert, at de er lige så fornuftige som de kolleger, jeg har herinde nu. Så kommer vi ingen steder der, og så går der igen 3 år, og så kommer vi ingen steder.

Vi har løsningen nu. Vi har en flok ordførere herinde, som er dygtige og intelligente og nok kan finde en løsning, hvis ministeren ellers gider at sætte sig ved bordet sammen med os. Så minister, indkald os da til de forhandlinger, og lad os da, så godt som vi kan, løse det problem med, at folk kyler nikotinposer på jorden, og at vores hunde dør af det. Altså, for nogle er hunde et arbejdsredskab, og for rigtig mange mennesker er de en del af familien, og det bliver man bare nødt til at forholde sig til, hvad enten man har hund eller ej.

Jeg får sådan helt gåsehud. Jeg bliver virkelig vred, og jeg forstår ikke, at det her bare skal udskydes og ikke tages seriøst. Jeg kender min kolleger herinde, både dem fra regeringspartierne og dem udenfor, og jeg tror ikke, at der er nogen herinde, der ikke synes, der skal findes en løsning på det her. Men at finde den en gang i sommeren 2026 er for sent. Det er ikke i orden, det kan gøres meget bedre. Så jeg anbefaler mine kolleger herinde at bede ministeren om det samme, som jeg beder om, og jeg anbefaler ministeren at lytte til os og indkalde os nu: Lad os nu finde en løsning. Det kan være, at vi finder på et pantsystem, det kan være, at vi ikke finder på noget, men alt andet lige og uanset hvad vi finder på, er det bedre end at vente til sommeren 2026 på, at vi har fået lavet en undersøgelse, og så tage stilling til det dér. Lad os tage stilling til det nu. Det kan vi godt. Vi er trods alt det danske Folketing. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Monberg.

Tak for ordførerens tale. Ordføreren er jo rigtig god til at finde problemer; der kom også en enkelt løsning her, og det er jeg rigtig glad for. Men hvordan vil ordføreren sætte pant på de importerede varer? For rigtig, rigtig mange af de nikotinposer, der bliver brugt i Danmark, er importeret. Har ordføreren en vinkel på det?

Ordføreren.

Det kommer simpelt hen ikke bag på mig, at en ordfører fra et regeringsparti finder håret i suppen nu. For jeg sagde ikke, at pant var løsningen; jeg sagde, vi sidder en masse dygtige ordførere herinde, der nok kan finde frem til noget. Men jeg kan godt høre, at regeringen ikke har ønsker om at løse det her. Skide være med de hunde, der dør fra nu af til efter sommeren 2026. Det er jo det, jeg hører ordføreren sige.

Det, som ordføreren skal høre efter af det, jeg siger, er: Indkald os da. Lad os da komme ind til bordet sammen. Lad os da brainstorme – det ved jeg ikke om man må sige fra talerstolen, men så kan jeg blive korrigeret. Lad os da sætte os sammen og se, om vi kan finde en god løsning. Det er jo ikke altid, at der er behov for, at man får lavet en lang undersøgelse, for at Folketingets medlemmer kan lave en god løsning. Det håber jeg da ikke. Jeg håber da, at vi alle sammen er valgt på, at vi har holdninger og meninger, vi tør stå på mål for.

Nu ved jeg jo så ikke, om Socialdemokraterne har lyst til at have holdninger og meninger. Jeg kender ordføreren som en, der i hvert fald ikke er bange for at have både holdninger og meninger. Og jeg ved også, at den socialdemokratiske ordfører, hvis vi kommer til forhandlinger, nok både vil være villig til at komme med gode input og til at lytte. Det, som jeg hørte ordføreren sige, var lidt sådan en stråmand for at beskytte regeringens superplan om at udskyde det her i halvandet år.

Hr. Thomas Monberg.

Jeg er rigtig glad for det store kendskab, ordføreren har til mig. Og tak for de rosende ord. Det er jeg ikke vant til, så det er jeg rigtig glad for.

Men igen bliver fokus flyttet over på mit parti og min holdning, og det er jo derfor, jeg spørger. For jeg styrer ikke ministeriets kalender eller noget. Jeg spørger bare, fordi jeg ikke synes, at løsningen lå lige for, når det er, at der er så mange af de her varer, der bliver importeret. Så det er sådan set derfor, jeg spørger; det er faktisk med et oprigtigt ønske om at høre, om der var tænkt nogle tanker ud over det. Men det kunne jeg høre der ikke var. Så tak for ordet.

Ordføreren.

Nu kom der ingen tid frem, men jeg har 30 sekunder til lige at løse problemstillingen. Jeg tænkte, at en forhandling eventuelt kunne tage 3-4 minutter gange 14 mennesker herinde, og så er vi jo allerede kommet længere. Jeg synes, det er useriøst af regeringen at sige – og det er nøjagtig ligesom med alt andet herinde: Nu er det vores plan, at det her skal syltes. Og nu skal det her også syltes.

Det eneste, jeg siger, er, at det ikke er sikkert, at vi kommer frem til en løsning. Men chancen for, at vi finder noget, der er bedre end at vente til efter sommeren 2026, er bedre, ved at vi bliver indkaldt til noget nu, end ved at vi venter til den tid. For hvem siger, at vi til den tid ved noget, der er bedre – eller at Socialdemokraterne til den tid er mere glade for løsninger end syltekrukker?

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er fru Marianne Bigum. Værsgo.

Mange tak, og tak for den allerede spændende debat og talerne, og særlig tak til dem, som har engageret sig i det her borgerforslag om et forbud mod distribution og køb af nikotinposer og snus. For som det er sagt, er det et problem for miljøet, når nikotinposer smides i naturen, og det giver alvorlige nikotinforgiftninger hos dyr og desværre også dødsfald. Problemet er fuldt ud reelt og vigtigt at få løst.

Jeg kommer ikke til at stå her i dag og holde nogen forsvarstale for tobaksprodukter og nikotinposer og snus. For det er ærlig talt mærkeligt, at vi tillader salgt af skadelige, afhængighedsskabende produkter som tobak og nikotin, når vi ved, at de netop skaber afhængighed og har alvorlige sundhedsrisici. Nikotinprodukter og tobaksprodukter er skadelige og usunde, og var tobak og nikotinprodukter opfundet i dag, var de sandsynligvis blevet forbudt. Men desværre er det bare sådan, at det er blevet en del af vores samfund, og at et forbud på nuværende tidspunkt desværre ikke kan lade sig gøre og i øvrigt ikke kunne løse problemet med, at nikotinposer smides i naturen, da et nationalt forbud sandsynligvis blot vil føre til øget grænsehandel. Men nu snakker jeg sundhedspolitik og handelspolitik, og det er slet ikke inden for mit ordførerskab. Det her er er borgerforslag er da heller ikke et sundhedsforslag, men hører til miljøministerens ressort, da det er et forslag, som handler om affald henkastet i naturen.

Derfor må den opgave, vi står med, når vi nu skal behandle det her lovforslag i dag i Folketinget, handle om, hvordan vi undgår, at de her nikotinposer bliver smidt på gaden og i naturen og om, hvad vi kan gøre for at undgå, at dyr spiser dem. Som forslagsstillerne helt korrekt skriver i borgerforslaget, er der to primære udfordringer, vi skal løse for at stoppe, at nikotinposer smides i naturen. Den første er det stigende forbrug hos de unge, og det andet er, at nikotinposer er tilsat aromastoffer, så hunde tror, nikotinposerne kan spises. Begge disse ting er adresseret i den politiske aftale, nemlig en forebyggelsesplan målrettet børn og unge i forhold til tobak, nikotin og alkohol, som SF sammen med Danmarksdemokraterne, regeringen, Konservative og Alternativet indgik i november 2023. Her har man f.eks. besluttet at hæve afgiften på bl.a. nikotinposer og en række andre initiativer målrettet det stigende forbrug af nikotinprodukter hos de unge. Men man har også besluttet, at der skal indføres forbud mod tilsætning af de her aromastoffer.

Med den aftale forventer jeg, at vi både ser et fald i brugen af disse produkter, og at aromastofferne ikke længere vil være i produkterne, så hundene tror, de kan spises. Men vi kan helt klart også gøre mere, for selv med faldende forbrug og uden aromastoffer, skal de her produkter slet ikke smides på gaden eller i naturen, og det er jo præcis derfor, at det netop er Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som behandler den her sag i dag.

Her er det, jeg tænker, at vi jo faktisk har vedtaget et europæiske ansvar med oprydningspligt for cigaretprodukter med det europæiske direktiv for engangsplastik og udvidet producentansvar. Det er en europæisk lovgivning, som netop skal sikre mod, at disse produkter ender i naturen, og som pålægger producenterne af de her produkter at betale for oprydning, transport og behandling af affaldet, men også at sikre information og incitament til forbrugerne om, hvordan man ansvarligt håndterer dette affald, så det ikke havner i naturen.

Så en del af den her løsning for, hvordan man får stoppet miljøsvineriet må være at kigge på det her udvidede producentansvar, og på, hvordan vi kan styrke, at producenterne tager ansvar for deres produkter så nikotinposerne ikke ender i naturen. Her er det utrolig vigtigt, at vi faktisk vælger nogle initiativer, der virker. Det kunne være pant eller andre økonomiske incitamenter. Problemet er bare lidt, at den måde, vi har lavet de her aftaler på, har været, jeg vil ikke være ked af at sige meget lempelig i forhold til erhvervslivet. Nu betaler de en lille smule til oprydning, men de betaler faktisk ikke den samlede omkostning for, hvad det rent faktisk vil koste at rydde det her op. Derfor mangler der økonomiske incitament til, at de her producenter rent faktisk får lavet nogle ordninger, sådan så forbrugerne afleverer dem tilbage.

Det kunne være pant, men det kunne også være i forhold til at simpelt hen at sige, at de skal tage regningen. Hvis alt det, der ikke bliver samlet ind rigtigt, ligger ude i gaden, så er der nogle, der samler det op, og regningen for det sender du fuldt ud til tobaksproducenterne. Så skal de nok få lavet incitamenter til at få sørget for, at deres brugere rent faktisk afleverer de her ting tilbage og får fortalt, at det altså er vigtigt, at de ting ikke havner i naturen. Vi er også i høj grad nødt til at kigge på bødestraffen og håndhævelsen af loven om henkastet affald. Jeg synes ikke, det nytter noget, at vi har en lov, som vi har haft i så mange år, altså om henkastet affald, mens vi bare ved, at vi har loven, men at det ikke rigtig fører til noget. Det bliver ikke rigtig håndhævet. Der bliver sjældent dømt nogen, og det nytter simpelt hen ikke noget. Det må vi kunne gøre langt bedre.

Det kunne være spændende at kigge på det i den nationale plasthandlingsplan, men vi har jo også en aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsprodukter, som nogle af os er med i. Det er ikke, fordi andre ikke må være med til diskussionerne, men jeg synes bare ikke, der er nogen grund til, at vi venter rigtig lang tid på at komme i gang med det her. For vi har faktisk allerede en aftale, som vi burde tage det op i også. Så skal andre selvfølgelig være meget velkomne til at diskutere løsninger. Det bifalder jeg, så længe vi kommer i gang med det, og det skal være min opfordring til regeringen.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak. Først vil jeg sige tusind tak til de mange danskere, der har støttet det her borgerforslag. Jeg håber, at I sidder og følger med derude, og håber også, I ser, hvor bred opbakning der er i Folketinget til at få løst det her problem. Nikotinposer smidt på gaden og i naturen er noget svineri. Det samme er cigaretskod, hundeprutteposer og andet affald. Skrald skal i en skraldespand og ikke smides på gaden eller i naturen. Det burde være en helt naturlig del af kulturen i et civiliseret samfund som det danske, som er velstående, men sådan er det ikke.

Alt for mange efterlader blandt andet nikotinposer på gader, stræder og i naturen med den forestilling, at der nok kommer en eller anden repræsentant fra barnepigestaten og rydder op efter dem. Hvor er det dog uacceptabelt. Tænk, at vi ikke er nået længere, og hvor er det hjerteskærende at læse og høre historier om hundeejere, der ser deres firbenede ven lide en modbydelig død, fordi hunden har spist en af de mange nikotinposer, som ubetænksomme – eller decideret uciviliserede – mennesker har smidt i naturen. At man bare smider sit affald og sine nikotinposer i naturen, forstår jeg simpelt hen ikke.

Når det er slået fast, er det for Liberal Alliance for vidtgående at gå så langt som til at forbyde nikotinposer. Vi forbyder jo heller ikke hundeprutteposer, fordi der er hundeejere, der ikke kan finde ud af at smide deres fyldte poser i skraldespanden, eller cigaretter, fordi der er rygere, der smider deres skodder i naturen. I LA er vi meget åbne for at se på andre muligheder for at løse problemerne. Skal der indføres en pant på beholderne, som betales tilbage, hvis beholderne returneres i fuld tilstand? Skal vi indføre endnu højere bødestraffe, som vi kender det fra Singapore? Eller er det noget helt tredje, der skal til?

Jeg synes som miljøordfører i Liberal Alliance, at der går for lang tid, hvis vi skal vente på at forhandle det her til en stor, forkromet aftale, som også kommer til at handle om alt muligt andet. Og jeg hører mig også frem til, at der både på højre og venstre side af regeringen er et ønske om og måske tilmed et krav om – hvis man kan stille sådan et krav til en regering, der er tæt på at være i mindretal – at vi kommer i gang med forhandlingerne om det her nu, så det ikke er forhandlinger, der kommer til at handle om alt muligt andet, eller som bliver forsinket på grund af alt muligt andet.

Der er behov for handling, og hvis der er virksomheder og producenter, som skal i gang med at lave systemer, og som skal i gang med at have et andet producentansvar, end de har i dag, så tager det også tid. Så lad os nu sætte os sammen, og lad os få alle gode tanker på banen. Lad os få producenterne med ind i rummet, og lad os finde en løsning.

Når jeg siger, at vi i Liberal Alliance ikke er positive over for et forbud, så er det jo ikke bare for – som man indimellem hører regeringer gøre – at forkaste et forslag, som vi ikke selv har stået fadder til. Det er, fordi vi trods alt mener, at et forbud også vil ramme de brugere af nikotinposer, som er glade for at bruge nikotinposerne frem for andre nikotinprodukter, og som godt kan finde ud af at opføre sig civiliseret og smide deres skrald i skraldespanden. Så derfor støtter vi i Liberal Alliance ikke forslaget, men vi er virkelig, virkelig glade for, og jeg er ikke mindst som hundeejer virkelig glad for, at der er så mange danskere, der tager de her problemer alvorligt, og at vi også i Folketinget bredt bakker op om, at der skal handling til. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Henrik Frandsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til de over 50.000, som har skrevet under på borgerforslaget, som gør, at vi i dag har den diskussion, vi har her i Folketinget omkring et emne, som jeg ved optager rigtig mange. Det er rigtig godt, at der er den mulighed for at tage de her forslag op i Folketinget.

Nikotinposer, nikotinprodukter bliver brugt af rigtig mange i dag. Desværre er der altså også nogen, der, når de er færdige med at bruge dem, synes, at det er i orden at smide dem i naturen. Over 5 millioner poser bliver smidt i naturen om året. Det er alt for mange, og det er helt uacceptabelt. Jeg deler fuldt ud borgernes bekymringer omkring de konsekvenser, det har for naturen, at der bliver smidt nikotinposer overalt, og at det også kan give den kedelige effekt, at hunde, der jo fra naturens side er nysgerrige, snuser til alt, kan på at finde på at forveksle dem med noget, der kan spises, og dermed kan de komme rigtig galt af sted.

Der er også helt klart en bekymring i forhold til børn og unges stigende brug af nikotinposer, som jeg også er meget optaget af, og som jeg mener gør, at vi kommer til at diskutere det her i Folketinget. Der er sat initiativer i gang, som der også er gjort rede for her fra talerstolen af de tidligere ordførere, omkring den aftale, der er lavet for en forebyggelsesplan for Danmark, som en række partier i Folketinget bakker op om. Den handler bl.a. om at hæve afgifterne på nikotinprodukter. Det kan virke adfærdsregulerende, og det giver også mere import ind over grænserne. Jeg bor selv i et grænseland. Det, at man har forbudt søde smage og søde dufte af forskellig art, gør også, at de måske er knap så interessante for en hund at spise, når de ligger ude i naturen. Det er der ingen evidens for, men det forventer man. Så er der også pillet ved den grænse for, hvor meget nikotinen er sat ned. Grænsen for nikotin i nikotinposer er også sat ned. Så det er initiativer, som helt klart peger i den rigtige retning.

Men jeg mener også, at det er vigtigt, at vi i forhold til det, at man smider nikotinposerne i naturen og dermed belaster os alle sammen med en omkostning til at få renset op igen og giver hundene en risiko for, at de kan komme galt af sted, skal se på, om ikke man i forbindelse med den plasthandlingsplan, der skal laves, også kan se på et oprydningsansvar på linje med det, der er for cigaretskodder, altså at det simpelt hen er dem, der producerer produkterne, der også får ansvaret for at betale for at få ryddet op.

I virkeligheden er jeg meget åben over for alle forslag, der kan være med til at dæmme op for de utilsigtede konsekvenser, der er af forbruget af nikotinposer. Men et totalt stop for salg af nikotinposer kan Moderaterne ikke være med til, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger, men vi bakker fuldt ud op om, at vi får håndteret de utilsigtede konsekvenser, der er ved brug af nikotinposer. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak til ordføreren. Det lyder lidt som en forklaring på alle de andre problemstillinger, der er med nikotinposer. Det er noget, vi alle sammen er klar over – der kommer plast i naturen og alt mulig andet.

Nu fik jeg ikke spurgt ministeren, men jeg kan høre, at Moderaterne også mener, at det er producenterne, der skal betale de omkostninger, der er. Min schæferhund er 11 år gammel og hedder Palme. Han har bestået færdighedsprøve 3 og er et dejligt familiemedlem, som jeg bruger utrolig mange timer med – han ligger lidt i sofaen, selv om han ikke må. Hvad skal han koste for producenterne? For det er jo det, man siger: De skal bare betale regningen. Så hvad skal hunden koste?

Ordføreren.

Det vigtigste er at undgå, at din hund, Palme, kommer galt af sted og kommer til at æde en nikotinpose, og det undgår man jo, ved at de ikke bliver smidt i naturen. Det, der er vigtigt, er at få skabt incitamenter og få skabt vilkår, der gør, at man ikke bare smider dem i naturen, og hvis man gør, at der så efterfølgende bliver renset op. Det må jo være det vigtigste, for så undgår man jo, at i det her tilfælde Palme kommer til at æde dem.

Men vi kan jo ikke bare ved at lave indgreb undgå, at der er nogle, der smider dem i naturen, men vi skal sikre, at Palme ikke kommer galt af sted. Det er det, der er det vigtige. Det er ikke et spørgsmål om prisen på en hund; det her er et spørgsmål om, at vi skal sikre, at de ikke bliver smidt i naturen, og at vi skal undgå, at den adfærd finder sted, og der mener jeg, at det er vigtigt, at vi indfører et krav om, at der bliver ryddet op, og at det er producenterne, der har det ansvar, altså at de kort og godt har et oprydningsansvar.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men det er jo bare ikke det, ordføreren siger. Ordføreren siger, at hvis vi venter der til 2026 og laver den her plasthandlingsplan, hvor vi laver udvidet producentansvar, skal det være ud fra, hvad skadevirkningerne er. Skadevirkningen kan være, at man skal have en oprydning, og der skal vi så have ryddet op. Det kan være naturen og det kan faktisk være en miljøoprensning, såfremt der er rigtig meget. Det er superfint, det er superfint. Men nu ved vi så også, at det tager livet af hunde, så der må der jo også være en prissætning. Hvad koster en hund så – ikke min hund, men sådan en ganske almindelig hund? Hvad skal den prissættes til? Moderaterne gemmer sig bag ved, at vi bare får producenterne til at betale prisen for skaden, men skaden er også døde hunde, og det forholder man sig ikke til. Hvad koster en død hund for dem, som har mistet en?

Ordføreren.

Jamen det her er ikke spørgsmålet om prisen på en død hund; det her er spørgsmålet om, at vi skal undgå de utilsigtede virkninger eller ting, der sker ved brug af nikotinposer, som f.eks. at de bliver smidt i naturen. Vi skal undgå, at de bliver smidt i naturen. Vi skal gøre det dyrt at smide dem i naturen. Og bliver de smidt i naturen, skal der også ryddes op, så skal der betales for det, så vi netop undgår, at i det her tilfælde Palme kommer til at spise dem. Det må jo være det, der er det vigtige i den her sag.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak. Der er et eller andet, der ikke sådan helt hænger sammen. Hvis man ikke har et retursystem eksempelvis, er det jo fuldstændig ligegyldigt, hvor stor en pris man lægger oveni. Når folk først har købt deres nikotinprodukter, smider de dem jo hverken mere eller mindre af, at de har været dyrere. Eller mener man, at velhavende mennesker er de eneste, der kan opføre sig civiliseret? Der er et eller andet, der ikke hænger sammen. Så de her produkter vil jo i høj grad havne i naturen, indtil der så kommer nogle og rydder op, og dermed også med risiko for, at der både er kæledyr, men også dyr i naturen, der spiser nikotinposerne.

Så hvordan kan en højere pris, som ikke indbefatter et retursystem, medføre, at produkterne i mindre grad bliver smidt i naturen? Det giver simpelt hen ikke nogen mening. Det har jo ikke nogen værdi at gå rundt og gemme sine nikotinposer, ligesom vi kan gemme vores plastikposer til at handle næste gang. Når de er brugt, er de brugt. Så prisen gør vel ikke den store forskel, i forhold til om man opfører sig ordentligt og smider dem i skraldespanden.

Ordføreren.

Jeg tror også, jeg sagde i min ordførertale – eller det er jeg sådan set helt sikker på, for jeg kan huske, hvad jeg har sagt – at jeg er åben over for de forslag, der har været, til, hvordan vi undgår, at de bliver smidt i naturen. Jeg har i hvert fald ikke forholdt mig til, hvorvidt jeg synes, et retursystem er godt eller skidt. Jeg ved ikke, om det er det, der skal til, men det kan jo være, at man finder frem til, at det også er en af de metoder, der skal til, for at vi undgår det her.

Men igen vil jeg sige: Hvis de bliver smidt i naturen, skal der ryddes op, og så synes jeg, det er helt på sin plads, at det er producenterne, der har ansvaret for, at der bliver ryddet op, hvis de bliver smidt i naturen.

Fru Pernille Vermund.

Så er der det næste spørgsmål. Ordføreren er jo ordfører for et regeringsparti, og jeg er med på, at det er Socialdemokratiet, der har ministerposten, og at det også er miljøministeren, der i sidste ende har ansvaret for, om der bliver indkaldt til forhandlinger på den korte bane om det konkrete, eller om man vil vente til en lidt større aftale, som omhandler alt mulig andet, men vil ordføreren bruge sin stemme som en del af et regeringsparti på at opfordre regeringen til at være den regering, der samler Folketingets partier om at løse det her nu, frem for at vi venter til en stor forkromet aftale om nogle år?

Ordføreren.

Som jeg har forstået det, er den kommende plasthandlingsplan i proces, og jeg synes da, det er vigtigt, at den proces går så hurtigt, som man kan få den til at gøre.

Nu siger fru Pernille Vermund, at det skal være nu. Det bliver nok vanskeligt at få sat de forskellige initiativer i gang nu. Men for mig at se er det vigtigt, at vi får den her proces til at køre så grundigt som muligt, så vi er sikre på, at vi ikke undgår noget. Og ting tager tid. Komplicerede ting tager længere tid, og ting, vi ved der skal virke, tager måske også lidt længere tid. Men for os og for mig er det vigtigt, at vi får lavet en plasthandlingsplan, som også håndterer det her problem.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Og også en stor tak til alle de forslagsstillere, der har støttet det her borgerforslag. Både som sundhedsordfører og som dyrevelfærdsordfører er jeg stærkt kritisk over for nikotinposer, for der er ikke noget godt at sige om det. Sundhedsstyrelsen skriver:

Nikotin kan give skader på hjernen og øger risikoen for angst og depression. Nikotin er et giftstof, som kroppen optager via lungerne, slimhinderne og huden. Derfor føres det hurtigt med blodet til hjernen og ud til kroppen. Tidligere brugte man nikotin som sprøjtegift i landbruget. Nikotin er særlig farligt for børn og unge, fordi nikotin kan skade den unge hjerne. Hjernen er først færdigudviklet, når man er 25-30 år gammel. Indtil da er hjernen meget følsom over for påvirkninger udefra, f.eks. af rusmidler. Forskningen peger på, at brugen af nikotin i ungdommen kan give permanente skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom som f.eks. angst og depression. Nikotin er desuden stærkt afhængighedsskabende, og det er svært at stoppe med forbruget, når man først er startet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man udelukkende bruger godkendt håndkøbsmedicin eller rygestopmedicin som en midlertidig hjælp i forbindelse med rygestop.

Giftlinjen ønsker også et forbud, og det samme gør Kræftens Bekæmpelse. Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist er citeret for følgende:

Man skaber en ungdom med afhængighed af et stof, der er fuldstændig unødvendigt og usundt.

Vi ved også, at der er bestræbelser i Frankrig på helt at forbyde nikotinprodukter af sundhedsmæssige årsager.

Men det er jo hundene, det handler om i dag. Jeg slog op og fandt en artikel fra Fyn, hvor der er en dyrlæge, der hedder Jens Jørgen Abildskov. Han er indehaver af Svendborg Dyrehospital, og han fortæller om de konsekvenser, det kan have for hunde at sætte tænderne i en nikotinpose:

Da meget snus smides i naturen, er det lettilgængeligt for dyrene. Vi har haft tilfælde, hvor ejeren har set, at hunden har ædt snus. I de tilfælde har vi sagt, at ejeren skal komme ind med hunden med det samme, jo hurtigere, jo bedre, forklarer han, og uddyber det: Helst inden for 1 time efter at den har ædt det. Går der 2-3 timer, kan vi være heldige, at nikotinposen stadig væk er i maven, og så kan man nå at få hunden til at kaste op. Det er, når den når ud i tarmen, at nikotinen bliver optaget, i værste fald jo med døden til følge.

Vi i Det Konservative Folkeparti vil afsøge alle mulige forskellige forslag, og vi vil følge den her sag meget tæt i udvalget og selvfølgelig også selv indgå konstruktivt i dialogen om, hvad vi kan gøre for at begrænse udbredelsen af tilfælde, hvor hunde får fat i de her nikotinposer. Kan vi forbyde folk at smide nikotinposer fra sig og dermed gøre det strafbart? Kan vi eksempelvis forlange, at producenterne skal indrette et rum i pakningerne, sådan at der er plads til affaldet, det giftige affald, som det jo er, når det er hunde, det handler om?

Vi er derimod ikke sindet at stemme for forslaget og direkte forbyde nikotinposer her og nu. Men jeg vil i hvert fald garantere, at jeg vil samle alle de nikotinposer op, jeg ser, hvilket jeg faktisk også gør, når jeg er ude at lufte ungernes Fie, som er en lille hund, som vi bestemt er rigtig glade for og ikke som udgangspunkt kan sætte nogen pris på. Og for at komme Kim Edberg Andersen i forkøbet i forhold til et spørgsmål vil jeg bare sige, at det bliver hundedyrt, hvis man skal erstatte vores Fie. Tak for ordet.

Mange tak for det. Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at spørge Konservative om, hvad min hund var værd, så man kommer mig ikke i forkøbet. Men jeg er jo enig med ordføreren i, at hvis man bare lader det være op til hundeejeren efterfølgende at sætte prisen, så er vi da kommet et langt stykke i forhold til at gøre det så dyrt for dem, som smider det, at det nok skal vindes.

Men mit spørgsmål er mere i forhold til tidsrammen. Regeringen lægger jo op til, at det her skal undersøges: Der kommer en god plan i morgen. Det er sådan noget, vi kan regne os frem til bliver i 2026, måske om sommeren, og så er der valg, og så er der et nyt Folketing – vi er jo kendt for meget i Folketinget, men vi er nok ikke kendt for at arbejde hurtigt – og så er vi mange år ude i fremtiden.

Vi har konkret problem her, og det, jeg ønskede, var, om ikke vi kunne sætte os ned som voksne ordførere og se, om vi kunne finde nogle gode løsninger sammen. Vil Konservative være indstillet på ligesom at tage den handske op? Det er jo ikke et enten-eller. Det kan godt være et både-og. Vi kan godt lave en god løsning for plast i 2026 eller 2027 og samtidig forsøge at lave en løsning, der sikrer, at hunde ikke længere dør af nikotinposer, som vi faktuelt ved bliver smidt i naturen.

Ordføreren.

Nu er der jo stillet et borgerforslag her, som jeg også hører at alle ordførerne synes er et forslag, som sætter fokus på problemet. Derfor synes jeg også, at vi skylder at sikre, at vi laver en hurtig behandling af det her store problem, sådan at vi fremadrettet kan minimere problemet med, at hunde æder de her nikotinposer. Vi ved jo, at hunde æder stort set alt, hvad de kan komme i nærheden af; det gør vores hund i hvert fald. Det er et kæmpeproblem, og derfor synes jeg også, at vi kan se efter at få noget gjort, og der er jo mulighed for, at ministeren kan indkalde til nogle drøftelser, så vi kan få minimeret problemet.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak til de mennesker, der har taget initiativ til det her borgerforslag, og tak til alle dem, der har skrevet under på det. Det er jo tit sådan, at man med borgerforslagene fanger et overset problem og trækker det ind i Folketingssalen, og det synes jeg faktisk er rigtig godt. Problemet er her bare, at problemet har vokset sig så stort, at de der hurtige løsninger er lidt svære.

Jeg spurgte på gangen et par stykker om, hvad de kendte til det her, og der kom bl.a. et udsagn om, at det var noget forbandet noget. For der var en, der havde en søn, som var begyndt at bruge det her skidt i en meget tidlig alder, uden at forældrene vidste det, og at der så lige pludselig var en masse i klassen, der var afhængige af de her poser. Det er jo vildt. Så spurgte jeg en af mine kollegaer, om han kendte til problemet her. Ja, det gjorde han. Hans hund havde været forbi dyrlægen, og hunden overlevede, og det gjorde dyrlægen også med den regning, han skrev.

Der er jo masser af negative sider ved de her nikotinposer, og jeg har svært ved at se noget som helst positivt ved dem, og i Enhedslisten er vi sådan set meget positive over for det, hvis vi kunne komme frem til en eller anden fælles beretning, der indeholder noget handling og hastighed. Det skal ikke være sådan, at man laver lange, store analyser, og jeg synes, at der må være noget, der kan rykke det lidt i den rigtige retning, altså det med at forbyde flere af de her tilsætningsstoffer, så de her nikotinposer kommer til at smage rigtig dårligt. Hvorfor skal der tilsættes alt muligt, så det tager den dårlige smag væk? Jeg synes også, det er væsentligt at arbejde videre med at nedsætte nikotinindholdet, og kan man forestille sig det med pant? Ja, vi er jo kommet frem til at have et pantsystem, hvor man kan have plastikdunke i en stor pose og sætte dem ind i en maskine, som så kan vide, hvor mange der er der derinde, og så må det også være muligt at have et eller andet system, hvor man putter brugte nikotinposer ind i en maskine, som tæller, at der her er 40 styk. Hvad skal panten så være? Jeg ved det ikke, men den skal helst være så høj, at vi får begrænset det her forbrug.

Så vi er åbne over for at komme frem til en beretning, der indeholder noget handling, og jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har fået stoppet det her tidligere. Hvorfor spiser de her hunde så de her poser? Der er vel ikke nogen hunde, der går rundt og æder cigaretskod, men der må være et eller andet her, som vi kan justere på, så der ikke er så mange hunde, der bliver syge af det. Jeg synes, det er et alvorligt problem, men jeg har svært ved at se, hvad der lige er den hurtige løsning på det. Men vi er i Enhedslisten som sagt meget positive over for at komme frem til en fælles beretning med noget handling.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren. For det, jeg hører, er faktisk rigtig positivt, altså at den her tidsramme i hvert fald er for lang, og at det er noget, vi godt kan gøre nu. Jeg kan godt være bekymret for, om det så lige nøjagtig er beretningsformen, som kan løse det. For jeg tror måske, vi har brug for at sidde og kigge hinanden lidt i øjnene og smide gode idéer frem og tilbage. Bl.a. ved jeg, at det er udbredt iblandt hundefolk, at hvis hunden spiser afføring, putter vi ananas i foderet, fordi det giver en eller anden grim smag. For det var ordføreren selv, der var inde på smagen, og vi skal selvfølgelig videnskabeligt have belyst, om det er rigtigt. For så skal al nikotin jo bare smage af ananas, og så er vi safe. Men jeg tror bare ikke, at det er en beretningstekst, hvor jeg synes vi har en fodslæbende regering i forhold til det. Så er jeg bange for, at det her løber ud i ingenting.

Jeg tror, at regeringen har behov for at tænke sig om og stille sig op på talerstolen og sige, at de også synes, at der skal være en løsning på problemet. For det er det, jeg hører ordføreren sige, altså at det her er et kæmpe problem, som vi skal finde en løsning på, og det tager jeg meget positivt imod. Så tak for talen.

Ordføreren.

Tak. Vi er positive over for hurtig handling her, og det var lidt spøjst med de her forberelser til, hvem der skulle på talerstolen i dag. For det kunne jo være sundhedsordføreren, og det kunne også være miljøordføreren, og så endte det med, at det blev dyrevelfærdsordføreren, og det var sådan lidt en tilfældighed, at det lige endte med mig. Sådan er det, når jyderne er i København, så kan man lige så godt arbejde mest muligt. Så det var der, vi endte, og jeg mener som dyrevelfærdsordfører, at der, når jeg ser på de henvendelser, vi har fået derudefra, så er et overset problem, som er større end jeg troede, og det vil jeg gerne være med til at tage alvorligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Tak til forslagsstillerne af det her borgerforslag, og tak til de mange tusind danskere, som har skrevet under på det og gjort, at vi faktisk i dag debatterer det her meget, meget vigtige emne. Jeg tror, at alle os, der har kæledyr, kan sætte os ind i, hvor frygteligt det er at miste det. For det er jo, som det også fuldstændig rigtigt tidligere er blevet sagt fra den her talerstol, ikke bare et dyr, man mister, men at det er et familiemedlem, og at det er frygteligt. Jeg kan i hvert fald sige for mig selv, at jeg, når jeg har set de her billeder af døde hunde, og når jeg har hørt de her fortællinger fra folk, som har mistet et familiemedlem, som de har elsket og holdt af, på den mest grufulde vis, så synes, at vi herinde simpelt hen er nødt til at handle.

Der er sagt rigtig mange ting fra talerstolen i dag, og jeg er ikke nødvendigvis enig i dem alle sammen. Men jeg er enig så langt, at vi simpelt hen med det samme skal have sat os ned og forhandle om lige præcis den her konkrete problemstilling, og at vi er nødt til finde nogle løsninger. For jeg er sådan set enig i, at det med at forbyde nikotinposer generelt ikke nødvendigvis er en løsning. For der er også ilegale markeder og alt muligt andet, og der er som sagt også folk, der bruger nikotinprodukter til eksempelvis at holde op med at ryge, så jeg tror heller ikke, det er den rigtige løsning. Jeg tror i forhold til forebyggelsespakken heller ikke så meget på de her afgiftsstigninger osv., fordi vi jo så bare ser, at man eksempelvis køber det fra Sverige, hvor det er meget, meget billigere osv.

Så vi er nødt til at finde nogle konkrete løsninger, og jeg er også nødt til at sige, at det her også handler om opdragelse. Hvor er man dog et uopdragent menneske, hvis man bare går og smider sit skrald i naturen. Én ting er, at det, når det drejer sig om nikotinposerne, simpelt hen er dybt uanstændigt, fordi nikotin er en nervegift, og det er hamrende giftigt. Men når vi generelt set kigger rundtomkring i den danske natur og ser, hvordan folk smider deres affald, deres pizzabakker, deres fastfoodaffald generelt, altså alt muligt mærkeligt, som man bare smider, fordi man regner med, at der kommer nogle andre og rydder op efter en, så er jeg simpelt hen bare nødt til at sige: Din mor arbejder her ikke. Og nu må man altså simpelt hen stoppe med at tro, at der kommer nogle andre og rydder op efter en selv, og det er ikke bare børn og unge, men det er også voksne, som smider ting i naturen, og som bare regner med, at de forsvinder af sig selv. Skam jer! I dag diskuterer vi konkret de her nikotinposer, og det er fuldstændig sindssygt, at man kan finde på bare at kyle dem i naturen, vel vidende at det faktisk slår hunde ihjel, og vel vidende at man smider en lille pose nervegift. Så derfor vil jeg også på det kraftigste opfordre regeringen og ministeren til at indkalde til forhandlinger nu. Vi kan ikke vente på det her. Altså, det her er et kæmpestort problem, og jeg har simpelt hen ikke lyst til at høre om flere frygtelige fortællinger om folk, der har mistet et af deres allerkæreste familiemedlemmer, at vi skal høre flere folk, som fortæller om, at de har set deres hund dø. De har ikke nået til dyrlægen i tide, og de skal forklare børnene, hvorfor deres bedste ven ikke er der, når de kommer hjem, fordi der er en eller anden – undskyld mit franske – idiot, der har været så ubetænksom at smide en pose med nervegift i naturen.

Så vi er simpelt hen nødt til at handle på det her nu, og der skal indkaldes til forhandlinger nu. Jeg er også ret enig i det, som tidligere ordførere har sagt heroppe fra talerstolen, og jeg tror faktisk godt, at vi kan lave en meget, meget bred aftale, måske endda med alle Folketingets partier, hvis vi alle sammen sætter os ned og finder nogle konkrete løsninger på det her. Jeg er ikke bange for at tale om høje bødeniveauer. Bødeniveauet er nu forholdsvis højt, men så må vi prøve at sætte det op, og måske også med nogle informationskampagner om, at der faktisk er meget, meget høje bøder på at smide affald i naturen. Der er nævnt pantordninger, og der er nævnt mange forskellige ting, og jeg er ret sikker på, at vi sammen kan sætte os ned og finde en løsning, som faktisk gør op med det her problem. For det er et problem, og det skal løses, og jeg kan simpelt hen ikke bære at skulle høre flere af de her frygtelige fortællinger om hunde, der ligger og dør i voldsomme smerter, fordi folk simpelt hen er uopdragne, ikke opfører sig ordentligt og smider det her i naturen.

Så kan det godt være, at det, som det også er blevet nævnt tidligere, skal stå i en beretning, men ministeren og regeringen må simpelt hen komme på banen og indkalde til forhandlinger, så vi får løst det her. For det skylder vi simpelt hen de danske familier generelt, så de ikke mister deres gode ven igen. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for det, og ikke mindst tak til stillerne bag det her forslag og til alle de mennesker, der har været inde at skrive under på det, så vi rent faktisk får det her debatteret i Folketingssalen. Jeg tror egentlig ikke, at vi behøver at gå så meget mere ind i, hvorfor der er behov for, at vi gør noget her. Jeg synes, det er ret tydeligt. Jeg synes også, at med alle de sager, der har været fremme – det er i hvert fald ikke længere bare en enkelt anekdotisk sag, vi snakker om – så er der et gennemgående problem med, at der lige nu bliver smidt nogle ting i vores natur, som er giftige for hunde og for andre dyr. Derfor bør vi også tage dybt alvorligt, hvordan vi rent faktisk her fra Folketingets side kan sørge for, at vi får gjort noget ved det her.

Der er mange dårlige ting at sige om nikotinposer, og derfor synes jeg også, at man fra regeringens side skal tage imod den invitation, der er fra andre partier, og få sat os sammen. Lad os da, også inden man har en stor forkromet plan for, præcis hvordan et plastudspil skal se ud, sætte os sammen og se, om ikke vi kan løse den her udfordring, som jeg virkelig mener er der.

Der er mange ting at kigge på. Der er mængden af nikotin. Der er smagen i poserne. Der er en afgift på oprydning af de her poser, hvis de bliver smidt i naturen, altså det her producentansvar, og jeg tror faktisk, at det gør en forskel, hvis man som producent ved, at hvis ikke man gør en indsats for, at det bliver ryddet op, så skal man betale ved kasse et med en afgift. Jeg synes helt ærligt, at det er dem, der er med til at producere det her, og dem, der ender med at smide det i naturen, som skal betale for det, qua det, at de henholdsvis producerer og køber et produkt, som forurener. Men jeg er også enig i, at man jo ikke bare kan lave et producentansvar og så tro, det løser det hele med et fingerknips.

Vi er også nødt til at være åbne over for at kigge på, om der kan laves pantordninger. Jeg er selv også dykket lidt ned i, om der er mulighed for – og jeg vil derfor også gerne have, at vi kunne sætte os sammen og få diskuteret det her – at man kan begynde at se på, at man kan producere det her, så det er bionedbrydeligt. Hvis der er nogle, der er dumme nok til rent faktisk at smide det her i naturen, så kan det være sådan, at det bliver nedbrudt, i stedet for at der er de her plastrester og nikotinrester ude i naturen. Det er der i hvert fald også nogle der har nævnt som en mulighed at kigge nærmere på, og det synes jeg at vi skylder at få set på.

Jeg tillod mig altså under ministerens indlæg at spørge ministeren om det her med tidsplanen for en eventuel plasthandlingsplan, fordi jeg synes, det går lidt lang tid. Jeg kunne heller ikke helt finde ud af rækkefølgen i de her ting, ministeren foreslog, for der skulle både indkaldes til forhandlinger, og der skulle laves undersøgelser, før vi kunne lave en aftale, men der skulle også være enighed i Folketinget, før vi kunne få sat gang i de her undersøgelser. Vi kunne i hvert fald skrive 2026, før vi overhovedet rigtig kunne komme i gang med noget som helst. Det vil jeg bare på det kraftigste opfordre til ikke bliver tilfældet. Vi vil også rigtig gerne været med til at se på at lave en fælles beretning, men jeg synes altså også, at det skal være en beretning, der reelt sætter os i gang med et arbejde for at finde en løsning på det her.

Det gode er jo, at hvis vi tager nogle gode skridt på vejen til at løse den her udfordring, så tror jeg sådan set også på, at vi gør noget godt både for vores folkesundhed og for vores miljø og ikke mindst for de hunde, som er grundlaget for, at vi overhovedet står og diskuterer det her i dag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Og tak til ordføreren, for det er faktisk ordførerens spørgsmål, der er grunden til, at jeg forholder mig til, at det her er en syltekrukke, og at vi så er på den anden side af et valg. Og det er det her bare for vigtigt et spørgsmål til. For det er jo ikke sikkert, at vi alle sammen ser en til en på det i forhold til alle muligheder. Men tænk nu, hvis man kunne tilføje et enzym og den gode nikotinposeproducent siger, det er dyrevenligt, fordi der bliver tilført et enzym, som ikke kan smages i nikotinposen, men som gør, at hunde bliver frastødt af det. Altså, der kan jo også være teknologiske løsninger på det her.

Det vigtige for mig er, at man løser problemet og ikke bruger det som en syltekrukke. Så derfor vil jeg sige igen, er det her jo næsten var ordføreren fra Radikales idé, selv om jeg var den, der sagde det først. Men vi skal sætte os ned og finde ud af det. Jeg er ikke sikker på, at vi skal skrive en beretning; jeg tror virkelig, vi har brug for at sparre med hinanden og med ministeren og ministerens dygtige folk, for jeg tror faktisk, at ministeren også godt forstår, hvad det gælder i den her forhandling. Prøv at tænke sig både at være havets minister og hundenes minister på en gang. Det kunne jo være fantastisk. For jeg tror faktisk ikke, det er modvilje eller ond vilje fra hverken regeringens eller regeringspartiernes side. Jeg tror, det er et ønske om at samle det hele i ét, og jeg tror, at det her er så vigtigt, at det kunne man godt trække ud for sig selv. Så tak for talen.

Ordføreren.

Jeg tror også, det er vigtigt at huske her, at en beretning jo kun vil være det, der kommer, som giver anledning til en forhandling, og derfor jo på ingen måde noget, der i min optik erstatter en forhandling. Og jeg synes, det er ret vigtigt at holde det for øje.

Jeg håber rigtig meget, at man fra regeringens side vil tage imod den velvilje, der faktisk er fra rigtig mange partiers side til at gå ind i en dialog om at finde nogle løsninger på det her og åbne døren og diskutere det i stedet for at tro, at man skal komme med en færdig pakke for regeringens side, før vi overhovedet kan sætte os ned og få snakket om det i et forhandlingsrum. Så er det nok også, fordi jeg synes, at der jo er nogle ting, der vil kræve et større analysearbejde; men så lad os blive enige om at få sat nogle af de ting i gang. Og så tror jeg også på, at der er andre ting, der ikke kræver, at man sætter et kæmpestort analysearbejde i gang. Derfor håber jeg selvfølgelig, at vi kan mødes tidligere end først i 2026. Det synes jeg er alt, alt for sent.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så giver vi ordet videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak, formand. Der er over 54.000 borgere, der har skrevet under på et forbud mod nikotinposer – tak til jer. I har i hvert fald sikret, at vi har fået en kæmpestor og meget detaljeret debat om det her emne i dag i Folketinget. Det er der ikke nogen der kan være i tvivl om. Men det er også en kompleks debat og en svær debat. Udfordringen med nikotinposer er bl.a., at hunde kan dø af dem. Der er 810.000 hunde i Danmark, og der kommer 65.000 til om året, fortrinsvis hvalpe, som jo er særligt udsatte for det her. Det er uvist, hvor mange hunde der dør om året af at spise nikotinposer, men en er jo for så vidt for mange, for det er i hvert fald ikke hundens skyld, at der er nogle ubetænksomme sjæle, der har smidt dem. Der bliver, som vi har hørt, droppet 5,3 millioner nikotinposer om året i den danske natur, og der vil jeg da komme med en opfordring herfra til alle, der bruger nikotinposer: Lad være med at dumpe dem i naturen. Smid dem i en skraldespand. Det ville kunne løse mange af de her problemer.

Så har jeg faktisk fået at vide af Kræftens Bekæmpelse, at de her nikotinposer nedbrydes, så længe de er udsat for sollys, hvilket vil sige, at de faktisk lige så stille nedbrydes, men det gør de ikke, hvis de er dækket til af blade. Og hvis de er det, kan en hund jo sagtens finde dem. Så det er et kæmpestort problem. Det er også et problem, at unge bliver meget afhængige af nikotin. Der er langt mere nikotin i nikotinposer, end der er i cigaretter, og nikotin i de mængder skader faktisk unges hjerner. Så der er masser af udfordringer ved nikotinposer.

Der er også udfordringer ved at forbyde dem. En udfordring er, at man formentlig flytter salget til det sorte marked, hvor man vil kunne købe dem. En anden udfordring er, at man risikerer at flytte forbruget af nikotinposer til forbruget af cigaretter. Det var sådan, at dengang der kom afgift på nikotinposer, så de blev dyrere, sendte Skatteministeriet et signal til Sundhedsministeriet om, at man regnede med, at flere ville komme til at ryge cigaretter. Og i og med at cigaretter er den største dræber med hensyn til kræft, vi har i Danmark, er det jo også et problem, hvis det er sådan, at flere mennesker kommer til at dø af kræft. Kræftens Bekæmpelse, som jeg har talt med i dag, vil ikke udelukke, at det at forbyde nikotinposer fører til flere kræfttilfælde, fordi flere kommer til at ryge cigaretter.

Ministeren har i dag gennemgået en række ting, der er på vej. Der er et forbud mod smag i nikotinposer på vej. Mængden af nikotin skal begrænses, hvilket i nogen grad vil hjælpe. Og så taler vi om producentansvar, hvilket betyder, at dem, som tjener kassen på at lave de her nikotinposer, skal også være ansvarlige for at rydde op. Jeg giver ministeren ret i, at de kampagner, som burde være seriøse, og som burde være hurtigt på vej for at forhindre det her, burde betales af producenterne.

Men vi står stadig væk med et problem, fordi det tager tid at få det her undersøgt tilstrækkeligt til, at man kan påføre dem sådan et producentansvar. Hvad gør vi så i mellemtiden? Der kommer mange gode idéer. Bare den her debat har da bragt mange gode idéer med sig, et pantsystem f.eks. Det kan være svært med et pantsystem, for vi kender alle sammen det der med at aflevere en dåse i automaten, og så får vi ikke ingen pant, fordi vi finder ud af, at den er købt i Tyskland, men det kunne måske løses. Eller som det også blev foreslået, og som jeg også har siddet og tænkt på, kan man spørge: Kan man lave noget mere bionedbrydeligt? Kan man putte et stof i de her nikotinposer, der gør, at hundene afskyr dem? Der er jo mange idéer, og jeg håber da også, der er virksomheder, der lytter med i dag, for med den rigtige mængde iværksætteri kunne det her måske løses. Man kunne i hvert fald tjene mange penge på at afhjælpe det her problem.

Hvis den her debat kommer til at føre til en hurtig drøftelse, vil vi i Alternativet meget, meget gerne deltage i den. Vi synes allerede, at det er en kæmpe sejr, for alle de borgere, der har skrevet under på det her borgerforslag, at der vil blive indkaldt til drøftelser, men hvis vi kan finde en hurtigere løsning, vil Alternativet som sagt gerne være med til det. Vi vil meget gerne være med til at komme med idéer til, hvordan det kunne gøres. Jeg er ikke sikker på, at vi har knækket koden endnu, men vi er et innovativt folk, så mon ikke det kunne lade sig gøre. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren melder jo positivt tilbage på, at der nok er noget, vi kan sætte os ned og måske ikke løse, men i hvert fald sætte i gang. Eller også kan vi i hvert fald løbe tør for idéer, og så må vi jo vente på, at ministeren engang i 2026 kommer med noget. Og det er ikke for at afspore det, fordi det her handler om hunde og jeg er hundeelsker om nogen, men der er jo også alle de andre dyr. De 5,2 millioner poser, der bliver smidt ud, bliver ikke nedbrudt, hvis der er blade over, det har ordføreren fuldstændig ret i, men de kan jo også blive spist af haren og af pindsvinet og af ræven og af grævlingen. Det ved vi faktisk ikke noget om, for der er ingen undersøgelser, der underbygger det.

Så det er jo et større problem end som så, og det er ikke kun hunde, vi finder en løsning for, hvis vi gør det sådan, at poserne enten ikke bliver smidt – som jeg hører ministeren er inde på, og det er prisværdigt, for det er jo der, vi gerne vil hen – eller vi gør det sådan, at de bliver hurtigt nedbrudt, eller at dyrene ikke har lyst til at æde dem, som måske var en anden måde at tage fat i det på. Så tak til ordføreren. Jeg hører det som en positiv tilkendegivelse, og jeg håber, at ministeren også lytter med.

Ordføreren.

Det er det også. Det er egentlig sjældent, at vi bruger så lang tid på en udfordring her i Folketinget, som vi ved så lidt om. Vi ved jo ikke, hvor mange hunde det er. Vi ved ikke, om det er ræve, harer, gnavere; vi ved det faktisk ikke, og det kunne da være utrolig rart at vide. Men i stedet for at vente på lange undersøgelser af det vil jeg hellere have noget handling, sådan at vi får det stoppet.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Er der ingen, der gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.