Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 3374
Doknr.
118455
Dato
17-02-2025
Svar på spørgsmål fra Alexander Ryle (LA) stillet den 20. januar 2025.
Spørgsmål nr. 7:
”Ministeren
har i et interview i Politiken den 27. oktober 2024 udtalt, at ministeren tidligere
var digitalt afhængig, men ændrede sine vaner, ligesom ministeren som forælder har indført
skærpede regler. Vil ministeren oplyse, om regeringen vil læne sig op ad disse erfaringer og
f.eks. planlægge oplysningsaktiviteter målrettet forældrene, så de bedre kan sætte rammerne
for brug af sociale medier for deres teenagere?”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at forældre spiller en central rolle i deres børns og teenageres digitale
liv. Både som dem, der kan være med til at sætte meningsfulde grænser, og samtidig kan
have en tillidsfuld dialog med deres børn og unge om brug af sociale medier og deres oplevel-
ser der. Som også beskrevet i den samtidige besvarelse af spørgsmål 3, viser undersøgelser
desværre, at alt for mange børn og unge har oplevet digitale krænkelser eller andet ubehage-
ligt indhold online.
Jeg er meget optaget af, hvordan vi bedre kan hjælpe forældre med at hjælpe deres børn og
unge med at navigere i deres onlineliv. Derfor kigger jeg også ind i, hvordan vi kan gøre netop
dette, ikke mindst i regi af
Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv,
hvor jeg
har mulighed for at trække på faglige input fra de relevante børne- og ungeorganisationer
med flere.
Det er samtidig min og regeringens klare holdning, at en indsats rettet mod forældre aldrig
bør stå alene. Der er brug for en meget bredere indsats. Og derfor arbejder regeringen med
en række af de centrale aktører i Danmark for både at skabe en national indsats bl.a. for for-
ældre såvel som rette skytset mod mere og bedre regulering af tech-giganterne.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Bilag:
DIU B 95
–
svar på spm. 3.