Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
B 95
Offentligt
2978756_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 3374
Doknr.
118455
Dato
17-02-2025
Svar på spørgsmål fra Alexander Ryle (LA) stillet den 20. januar 2025.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt de i beslutningsforslag B 95 fremsatte forslag om at indføre
skærpede regler for dataindsamling fra mindreårige samt et forbud mod personaliseret mar-
kedsføring rettet mod børn og unge under 18 år allerede er omfattet af gældende lovgivning
som følge af Digital Services Act?”
Svar:
Beslutningsforslag B 95 indeholder, ud over hovedforslaget, nogle alternative ideer. Den før-
ste af disse er at ”pålægge udbyderne af disse platforme at implementere restriktioner, der
beskytter unge brugere for at kunne operere på dansk grund (fx begrænsninger i daglig brugs-
tid, skærpede regler for dataindsamling fra mindreårige og forbud mod personaliseret mar-
kedsføring rettet mod børn og unge under 18 år.)”.
Disse forhold er i nogen udstrækning allerede blevet gennemført i forordningen om digitale
tjenester (DSA). Efter DSA må onlineplatforme f.eks. ikke vise reklamer baseret på profilering,
der bruger personoplysninger om tjenestemodtageren, hvis de med rimelig sikkerhed er klar
over, at tjenestemodtageren er mindreårig. DSA stiller desuden krav om, at der på platforme
der er tilgængelig for mindreårige er passende og forholdsmæssige foranstaltninger, der sik-
rer et højt niveau af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige.
Med beslutningsforslaget rejses her en væsentlig pointe. Det er bekymrende, hvis de sociale
medie-platforme ikke følger reglerne, som følger af eksempelvis DSA. Derfor er det også et
område, vi bør holde øje med.
Med venlig hilsen
Caroline Stage