Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 94:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre krav om registrering og verificering af personlige oplysninger ved køb af taletidskort.

Af Betina Kastbjerg (DD) m.fl.

(Fremsættelse 26.11.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Betina Kastbjerg, for at give en begrundelse for beslutningsforslaget.

Tak for det, formand. I dag kan man købe taletidskort uden nogen form for identifikation. Det er en åben invitation til kriminelle, der ønsker at skjule sig fra myndighederne. Vi ser det i organiseret kriminalitet, vi ser det i svindelsager, og vi ser det også i sager med terrortrusler. Og det ønsker vi i Danmarksdemokraterne at sætte en stopper for. Taletidskort bruges ofte i forbindelse med netbanksvindel. Svindlerne kan spoofe – jeg tror ikke, der findes et dansk ord for det – taletidskortene og ændre, hvordan telefonnummeret ser ud, når man ringer op, og det vil sige, at det kan se ud, som om det er banken, der ringer.

Finans Danmark nedsatte i 2024 en Svindel Task Force, som for nylig kom med 18 forslag til at bremse digital svindel, og her var registrering af taletidskort et af forslagene. Som jeg skriver i beslutningsforslaget, ønsker vi at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag, og med det mener jeg, at justitsministeren mangler at udstede en bekendtgørelse. For tilbage i 2022 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at det skulle gøres obligatorisk at indføre registrering af navn og cpr-nummer, når man købte et taletidskort. Jeg håber derfor, at der vil være opbakning til mit forslag i dag, og jeg ser frem til debatten.

Vi siger foreløbig tak til ordføreren fra forslagsstillerne, fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er justitsministeren.

Tak for det, og tak også til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne, for det her beslutningsforslag, som vi tager pænt imod. Forslagsstillerne lægger op til, at regeringen skal indføre krav om, at ejere af taletidskort i Danmark skal registrere deres personlige oplysninger. Som ordføreren for forslagsstillerne selv nævnte, har vi haft debatten før, og senest har svindeltaskforcen, der er nedsat af Finans Danmark, bidraget til debatten ved at komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan styrke indsatsen mod digital svindel. En af anbefalingerne er netop at indføre obligatorisk registrering af navn og cpr-nummer ved køb af taletidskort.

Jeg er helt enig i, at politiet skal have de bedst mulige værktøjer til at efterforske og opklare kriminalitet. Vi skal løbende overveje, om værktøjerne kan forbedres. Vi har således også for nylig lavet flere initiativer. Det skete eksempelvis med gennemførelsen af bandepakke IV sidste år. Bandepakken indeholder en række initiativer, der skal sikre myndighederne flere og bedre værktøjer i kampen mod banderne, og politiet fik bl.a. adgang til i visse sager om økonomisk kriminalitet at foretage telefonaflytning med angivelse af den konkrete person, der skal aflyttes. Det blev også besluttet at udvide muligheden for at anvende civile agenter.

Desuden kigger Justitsministeriets strafferetsplejeudvalg aktuelt på mulighederne for at modernisere retsplejelovens regler om tvangsindgreb, herunder aflytning. Udvalgets kommissorium omfatter også spørgsmålet om politiets muligheder for at foretage indgreb i kommunikation på krypterede beskedtjenester og lignende. Derudover har regeringen netop prioriteret ca. 80 mio. kr. årligt i 2025-2028 til politiet og anklagemyndigheden til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Det skal bl.a. være med til at forbedre politiets muligheder for at få adgang til de kriminelles kommunikation på krypterede beskedtjenester.

Når regeringen alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget i sin helhed i dag, skyldes det bl.a., at Rigspolitiet er ved at afklare, om en afskaffelse af anonyme taletidskort reelt vil forbedre mulighederne for at efterforske og opklare kriminalitet. En bekymring kunne eksempelvis være, at hvis vi afskaffede anonyme taletidskort, vælger de kriminelle i stedet at bruge krypterede beskedtjenester, og her har politiet ikke de samme tekniske muligheder for at foretage aflytning, som hvis der kommunikeres via telefon. En afskaffelse af anonyme taletidskort vil desuden kræve en nærmere undersøgelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for branchen. Jeg ved, at Rigspolitiet er i gang med at afklare, om en afskaffelse vil kunne hjælpe politiet i forhold til at efterforske og opklare kriminalitet. Det sker bl.a. på baggrund af erfaringer fra andre lande.

Jeg og regeringen mener, at vi bør afvente Rigspolitiets politifaglige vurdering, før vi går videre med vores overvejelser om at afskaffe anonyme taletidskort. Men jeg kan allerede nu sige, at hvis Rigspolitiet vurderer, at det vil forbedre politiets muligheder for at efterforske og opklare kriminalitet, vil regeringen arbejde for at indføre regler om det. Men vi kan altså ikke støtte beslutningsforslaget i denne omgang. Til gengæld håber jeg, at vi i fællesskab kan lande en fornuftig løsning under udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget, eventuelt i form af en beretning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg skulle egentlig bare høre ministeren om noget. Det er jo fuldstændig rigtigt, hvad ministeren siger: Det her var en del af de her anbefalinger. Vi synes sådan set også, at det umiddelbart lyder som et udmærket forslag. Men kunne man ikke forestille sig, at de her kriminelle egentlig bare indkøbte taletidskort i vores nabolande? Kunne man ikke forestille sig, at der opstod en eller anden form for grænsehandel i forhold til det her, hvis man lukkede ned for det i Danmark?

Ministeren.

Det er i hvert fald en af de overvejelser, der også indgår i den politifaglige vurdering, som vi har efterspurgt fra Rigspolitiet, og som vi i hvert fald fra regeringens side synes vi skal afvente, før vi tager egentlige skridt mod at regulere det. Hvis Rigspolitiet til gengæld vender tilbage og siger, at de baseret på det samlede kriminalitetsbillede og erfaringer fra andre lande sådan set tror, at det vil være et nyttigt redskab, så mener vi også, at vi skal gøre, som der lægges op til i beslutningsforslaget. Men vi synes lige, at vi skal afvente den politifaglige vurdering.

Spørgeren.

Det synes jeg egentlig også lyder ganske fornuftigt. Det var egentlig bare sådan en overvejelse i forhold til netop bandeområdet, hvor der bliver bestilt lejemord, kan man sige, fra det ene land til det andet. Jeg tænkte bare, at hvis man ville koordinere de her ting, ville der måske ikke være så langt til Sverige eller for den sags skyld Tyskland, hvor man så kunne købe de her taletidskort, hvis det endelig var. Men tak for svaret.

Ministeren.

Jeg er ikke dybt nede i de tekniske detaljer om hvordan og hvorledes, men umiddelbart vil jeg sige ja. Hvis ikke man har den samme type regulering i vores nabolande, er det jo nærliggende at forestille sig, at der så også ville være en illegal handel med lige præcis anonyme taletidskort. Men det er jo det, jeg mener at den politifaglige vurdering fra Rigspolitiet skal afdække.

Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig ked af, at regeringen ikke vil støtte mit beslutningsforslag, men jeg er måske lidt nysgerrig på, hvorfor man ikke har udstedt den her bekendtgørelse, når man nu tilbage i 2022 faktisk vedtog det i Folketinget. Så vil jeg måske også gerne lige høre, hvornår ministeren forventer at Rigspolitiet er færdig med deres undersøgelse.

Ministeren.

Når der endnu ikke er sket en afskaffelse af anonyme taletidskort, skyldes det, som jeg også var inde på i min besvarelse, at en afskaffelse rummer uafklarede spørgsmål af bl.a. politifaglig art, og de spørgsmål mener jeg at vi skal have afklaret, før vi går videre med vores overvejelser om at afskaffe de anonyme taletidskort. Nu er Rigspolitiet så i gang med at undersøge andre landes erfaringer med afskaffelse af anonyme taletidskort, og derfor må vi væbne os med lidt mere tålmodighed og afvente Rigspolitiets politifaglige vurdering.

Som jeg også var inde på: Hvis det er, at Rigspolitiet anbefaler, at man gør det, så mener vi også, at vi i regeringen skal følge det.Derfor håber jeg, at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet måske kan lande en beretningstekst sammen, for regeringen støtter jo sådan set intentionen i beslutningsforslaget, men vi mener bare, man lige er nødt til at have en politifaglig vurdering af det først.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Ja, værsgo.

Da man vedtog det tilbage i 2022, havde man vel forhåbentlig en politifaglig baggrund at basere det på? Så jeg synes måske, at det er sådan lidt en søgt forklaring, at man nu 3 år efter skal undersøge nogle ting, som jeg forventer at man havde undersøgt tilbage i 2022.

Ministeren.

Som sagt er Rigspolitiet i gang med at afklare, hvad den politifaglige vurdering er. Rigspolitiet har oplyst mig om, at de tilbage i december måned iværksatte en høring af Norge, Sverige og Tyskland om deres erfaringer med afskaffelse af anonyme taletidskort, og det er den samlede vurdering, vi nu afventer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget lægger op til, at der skal indføres krav om registrering og verificering af taletidskortejeres personlige oplysninger. Det vil kunne hjælpe politiet i deres efterforskning af kriminalitet, hvor kriminelle bruger taletidskort til at begå kriminalitet. Det hensyn forstår vi i Socialdemokratiet godt. Vi mener også, at det er afgørende, at politiet får de fornødne redskaber og dermed de bedst mulige forudsætninger for at kunne gøre deres arbejde med at fange forbryderne.

Spørgsmålet er så, om det, som forslagsstillerne har sat på dagsordenen i dag, er den rette løsning. Som vi hørte fra justitsministeren, er Rigspolitiet ved at afklare, om en afskaffelse af anonyme taletidskort reelt vil forbedre mulighederne for at efterforske og opklare kriminalitet, og når nu intentionen i forslaget er, at vi skal hjælpe politiet med deres arbejde, synes vi, at det er en god idé, at vi afventer at høre, hvad politiet selv mener at de har brug for.

Så vi støtter ikke forslaget, som det ligger her, men som det allerede er blevet sagt: Hvis politiet til gengæld vender tilbage og bekræfter, at det her kan hjælpe dem, er vi i Socialdemokratiet klar til at se på mulige løsninger. Så tak til forslagsstillerne for at sætte det på dagsordenen, og tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt med en kort bemærkning. Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Der er jo masser af vores nabolande, der allerede har det her, altså Norge, Tyskland, Belgien, Spanien og Italien. Tror ordføreren ikke, at man har undersøgt det dér og tænker, det er en rigtig god idé, og at det er derfor, man har indført det i de lande? Skulle vi ikke prøve at kigge på de lande, når vi også ønsker at afskaffe de anonyme taletidskort?

Ordføreren.

Det er jo præcis det, man gør. Som justitsministeren netop sagde, har man bedt politiet om at indhente bidragfra de respektive lande, som ordføreren lige har stået og nævnt, og det synes jeg jo er den rigtige måde at gøre det på. Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor ordføreren forsøger at lave sådan en konflikt. Altså, jeg siger, at jeg synes, at det faktisk kan være et rigtig godt forslag, og siger, at vi positive over for det, og at vi afventer politiets anbefalinger og håber, at vi kan lave en beretning i udvalget efterfølgende. Jeg synes, at det er godt, at ordføreren tager det her forslag op; jeg synes bare, at vi skal tage det i den rigtige rækkefølge.

Værsgo for den anden korte bemærkning.

Da ministeren var på talerstolen, fik jeg ikke rigtig svar på, om man havde spurgt politiet i første omgang. Nu ved jeg jo, at ordførerens parti sad i regering, da forslaget blev vedtaget, så ved ordføreren, om man havde konsulteret politiet, inden man vedtog det dengang?

Ordføreren.

Jeg kan ikke huske, hvad der var op og ned i forhold til det, for det, ordføreren refererer til, er vel snart 3 år siden, tror jeg. Men det, vi får nu, og det, som der også er blevet redegjort for af ministeren og af mig selv, er, at vi jo nu får politiets vurdering af, om man mener, at det er effektivt til at bekæmpe kriminalitet. Det synes jeg er rigtig, rigtig godt.

Så håber jeg – det vil jeg bare sige igen – at vi efter behandlingen af det her forslag i fællesskab kan lave en eller anden form for beretning, som både kan imødekomme det ønske, som ordføreren også har, og det ønske, som vi i fællesskab har, om at bekæmpe organiseret kriminalitet mest effektivt.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Jeg tror, vi alle sammen har fået en mail fra Finans Danmark inden behandlingen af det her forslag, og de siger sådan set, at regelsættet, der gør det muligt, er vedtaget. Det, der mangler, er en bekendtgørelse fra ministeren. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at jeg har fået en mail fra Finans Danmark, og jeg kan også bekræfte, at det, de skriver, er det, som spørgeren giver udtryk for. Men jeg tror bare, det også handler om, hvad for en rækkefølge man gør det i. Jeg er med på, at der plejer ordføreren også at have nogle lidt andre rækkefølger, end vi har Socialdemokratiet.

Jeg synes, det er meget fornuftigt, at vi afventer afklaringen på, om politiet synes, det er et redskab, man skal bruge, eller ikke synes, det er et redskab, man skal bruge, og så tager vi den sådan set derfra.

Spørgeren.

Jo, men det, der undrer mig, er, at nu skriver vi 2025, og hvis det er rigtigt, hvad Finans Danmark skriver, altså at regelsættet er vedtaget i 2022, vil det sige, at der gået, hvad, 3 år, hvor politiet ikke har afklaret, om det er et redskab, de vil bruge eller ej. Det er bare det, jeg ikke forstår, altså hvorfor det har taget så lang tid.

Og nu handler det så bare om, at man får udstedt en bekendtgørelse, så kan ordføreren oplyse os om, hvad der egentlig er sket i de 3 år, siden man fik regelsættet og man ikke har udstedt bekendtgørelsen? Er det, fordi der i virkeligheden er modstand i politiet mod det her?

Ordføreren.

Det er ikke mit umiddelbare indtryk, at der er det, men nu har spørgeren jo været ordfører i hele den periode, så hvis det virkelig var noget, spørgeren gik og tænkte på hver evig eneste dag, så kunne spørgeren jo selv have taget det spørgsmål op. Og det har jeg i hvert fald ikke hørt, at spørgeren selv har gjort.

Jeg kan jo bare redegøre for, hvad det er for en rækkefølge, som politiet anbefaler at gøre det her i, nemlig først at indhente bidrag fra de andre lande og på den baggrund, hvilket jeg synes er fornuftigt, se på, hvordan man gør det, dvs. de erfaringer, som den anden ordfører selv lige var inde på, og så træffe afgørelse ud fra det efterfølgende. Det er sådan i Socialdemokratiet, og det er jeg meget glad for og stolt ved, at vi faktisk lytter til de anbefalinger, der kommer fra politiet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Jeg skal indledningsvis sige, at jeg tillige taler på vegne af fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Nanna W. Gotfredsen har måttet melde afbud på grund af sygdom.

Tak til Danmarksdemokraterne for beslutningsforslaget. For lige at følge op på den foregående taler kan jeg sige, at det er der ikke meget konflikt i. Det kan godt være, vi kan lave lidt konflikt over det, men det er ikke noget, Venstre vil bidrage til. Grundindstillingen herfra er den, at vi skal gøre livet så surt for de kriminelle som overhovedet muligt, og det gælder ikke mindst de bandekriminelle og i øvrigt organiseret kriminalitet, og derfor skal vi også løbende have blik for, hvilke værktøjer politiet kan få glæde af.

Jeg synes, der er rigtig gode takter i forslaget her, for mulighederne for at gå under politiets radarer skal være mindst mulige. Justitsministeren oplyste her fra talerstolen, at der pågår arbejde i Rigspolitiet med at afklare, hvorvidt en de facto afskaffelse af anonyme taletidskort vil bidrage til politiets muligheder for at efterforske kriminalitet. Det er dog en betingelse, for at vi går i gang med projektet. Vi skal med andre ord sikre, at forslaget ikke bare flytter de kriminelles kommunikation over på andre former for kommunikation, hvor politiet har endnu vanskeligere ved at tilgå det, der bliver sagt. Så jeg mener, at vi som udgangspunkt skal lytte til Rigspolitiet, og for at komme andre bemærkninger i forkøbet, kan jeg sige: Er der ikke gået lang tid med det? Jo. Hvad er der så sket i den periode? Jeg aner det ikke. Men alene den her debat i Folketinget kan vel være årsag til, at Rigspolitiet barsler med deres vurdering.

Så jeg kan sige, at Venstre ikke kommer til at støtte forslaget, fordi der arbejdes på det hos Rigspolitiet. Men det er da klart, at alt skal have en ende, og ellers må man jo stille spørgsmål til justitsministeren om, hvad det egentlig er, der sker. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg havde jo faktisk håbet på, at ordføreren måske kunne gøre mig lidt klogere på, hvad der var sket siden den 1. januar 2022, hvor det her skulle være trådt i kraft, for nu har ordføreren også siddet herinde i mange år. Så hvad er det, der er sket i de 3 år?

Ordføreren.

Jeg kommer til at gentage, hvad jeg sagde før: Jeg ved ikke, hvad der er sket i de 3 år. Og sagt for anden gang: Er 3 år ikke lang tid? Jo, det skal jeg lige love for. Og jeg er helt sikker på, at fru Betina Kastbjerg eller andre her i Folketinget kommer til at holde justitsministeren op på, hvad der sker, eller rettere hvad der ikke sker, for det skal vi selvfølgelig have en afklaring på. Det her kan være et værktøj, der er rigtig godt, og så skal politiet jo se at have adgang til det. Tak.

Er der en opfølgning? Det er der ikke, og så siger vi tak til ordføreren fra Venstre, og den næste på talerstolen er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Vi har jo længe vidst, at kriminelle er meget glade for taletidskort. For som forslagsstillerne også er opmærksomme på, kan man jo mere eller mindre anonymt få fat i en telefon med et taletidskort, som politiet så får svært ved at spore, når der bliver begået kriminalitet. Og det er jo ikke kun i forbindelse med planlægningen af narkohandel og terror, hvor de er populære, men som Finans Danmark har gjort opmærksom på, bruges taletidskort også til kæreste- og investeringssvindel samt spoofing og betalingskortsvindel, og det ser vi bare boome rigtig meget i de her år, og det har alene i 2023 kostet danskerne næsten 0,5 mia. kr. Så derfor er jeg faktisk enig med forslagsstillerne i, at uregistrerede taletidskort er et stort problem, både for politiets efterforskning af alvorlig kriminalitet, men også for almindelige danskere, som udsættes for svindel.

Men jeg mener måske så ikke, at der er brug for en lovændring. For selve den lov, som gør det muligt at gøre noget ved det, er vedtaget tilbage i 2022 af den daværende regering med støtte fra Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og ikke mindst Dansk Folkeparti, og SF er ikke med, og det er, fordi det var en del af et forslag om logning, som vi dengang ikke støttede. Så kunne jeg høre, at Socialdemokraternes ordfører spurgte, hvorfor jeg ikke selv har taget det op. Ja, det er af den simple årsag, at jeg ikke var klar over, at der var en ændring i det lovforslag, som gav den her mulighed, og det kan bare undre mig, at man, når man nu indsætter det i sådan et lovforslag, så ikke har gjort noget ved det i 3 år, men nu igangsætter en undersøgelse, fordi der så kommer et beslutningsforslag. Så kan jeg bare undre mig over, at man åbenbart har ment, at vi skulle have det i 2022, men så ikke rigtig har foretaget sig noget for at få det til at ske. Så det var egentlig bare en stilfærdig undren over, hvad tiden egentlig er gået med.

Men dengang blev det jo så vedtaget, at købere af taletidskort skulle registreres med navn og cpr-nummer, men på grund af et hensyn til teleindustrien blev den nødvendige bekendtgørelse fra justitsministeren udsat, og så er der siden hen ikke sket noget, som Finans Danmark siger. Så der er nok ikke brug for en lovændring, men der er brug for, at Justitsministeriet udsteder en bekendtgørelse, og det kan jeg så forstå kommer, når man engang har undersøgt det her nærmere. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Nu er ordføreren jo selv på talerstolen og kan fortælle lidt om, hvorfor SF ikke er med i aftalen, fordi man ikke bakker op omkring flere af de forskellige aftaler, der er lavet i forhold til at kunne bruge logning til at bekæmpe organiseret kriminalitet, og det har jo sin helt egen historik, at SF på intet tidspunkt har været med i de aftaler.

Nu kan jeg forstå på ordføreren, at ordføreren synes, det er et rigtig godt værktøj til at kunne bruge her, men ikke vil bakke op om det, fordi man jo så mener, at der allerede i lovgivningen er mulighed for at gøre det. Derfor vil jeg bare spørge, om det får SF's ordfører til at reflektere lidt, i forhold til at man har stillet sig uden for de aftaler, der handler om at kunne bekæmpe logning effektivt, og hvor det her er et af redskaberne, og betyder det faktisk, at man bakker op om det nu, eller er det en lille del af det, man synes er godt, eller kan SF's ordfører måske fortælle lidt om det? Nu er det jo andre partier, der har lavet aftalen, der muliggør det her, så måske kan ordføreren fortælle lidt om det.

Ordføreren.

Det kan ordføreren sagtens, fordi vi ikke har været for logning af samtlige danskeres mobiler, og det har jo heller ikke været lovligt, hvorfor man i Justitsministeriet ad flere omgange har ændret reglerne. Det er sådan, at når der er en procesrisiko ved et forslag, kommer vi selvfølgelig ikke til at støtte det.

Jeg synes ikke, det forslag lever op til de retssikkerhedsmæssige garantier, som vi gerne vil have, så derfor har vi været imod det konkrete lovforslag. Vi har også fremlagt modeller for, hvordan vi så synes det kunne se ud, men den her del om taletidskort kunne vi sådan set godt have bakket op. Men jeg var ikke engang klar over, at det var en del af det lovforslag dengang. Det, der bare undrer mig, er, at man i Socialdemokratiet ikke har gjort noget for at se på, hvordan det så kunne implementeres over 3 år, men nu vil man så gerne gøre noget.

Jeg tænker ikke, at der er brug for en lovændring. Der er brug for, at man udsteder den bekendtgørelse, som mangler ifølge Finans Danmark for, at man kan sætte reglerne i værk. Det kan jeg forstå at man måske også gerne vil, når man har talt med politiet, men hvorfor i alverden gjorde man det ikke tilbage i 2022? Hvorfor skulle der gå 3 år, inden man undersøgte, hvordan man kunne lave en bekendtgørelse på det her område?

Værsgo for en opfølgning.

Det har man jo så forsøgt at redegøre for over for ordføreren en del gange, men det er meget sigende for den måde, som SF også arbejder på, når det kommer til det retspolitiske område.

Nu siger ordføreren, at det handler om overvågning. Det handler det jo ikke om. Det er aftaler, der handler om at kunne bekæmpe organiseret kriminalitet effektivt, at kunne opklare overfaldsvoldtægter, drab, og hvad den her teknologi ellers er blevet brugt til. Det er der så andre partier her i Folketinget der har ansvaret for at sørge for, og så kan SF's ordfører stå på talerstolen og slå lidt sig på brystet og kritisere Socialdemokratiet for det ene og for det andet, men det er SF, som ikke vil tage ansvar for, at det bliver muligt for vores politi at kunne bruge de her værktøjer til dagligt.

Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at der er andre partier her i Folketinget, som måske er mindre optagede af borgernes retssikkerhed, og den er vi jo så andre partier der må forsøge at varetage, samtidig med at vi også synes, vi skal finde veje i, hvordan vi bekæmper kriminalitet.

Nu er det sådan, at man i ministeriet selv har måttet anerkende, at de lovforslag, man har fremsat omkring logning, viste sig sådan set at blive underkendt, og derfor måtte man rette lovgivningen til, og man anerkendte jo også, at der er en procesrisiko. Den risiko er man villig til at løbe fra Socialdemokratiets side, men det er vi altså ikke i SF.

Dermed siger vi tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Så går vi videre i talerrækken til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Og tak til Danmarksdemokraterne for dette beslutningsforslag, der igen åbner op for en interessant debat om anonymitet og kommunikation. Vi har jo før her i salen diskuteret nogle af de tilliggende problemer omkring anonymitet og også kommunikation, og det er også derfor, at vi f.eks. med bandepakkerne har udvidet mulighederne for aflytning i forhold til at gå efter personen og ikke f.eks. specifikke telefonnumre eller lignende. For det er jo den kriminelles kommunikation, vi reelt er interesseret i, og ikke bare et tilfældigt telefonnummer. Det er naturligvis også den rette måde at tilgå det her på, da kommunikationen i dag bl.a. i kriminelle miljøer retter sig direkte mod Telegram, Snapchat, WhatsApp, Messenger, e-mails og lignende. Man får næsten lyst til også at sige røgsignaler og breve sendt med usynlig blæk, for kriminelle har evig og altid fundet måder at kommunikere på, således at det har været anonymt eller svært at gennemskue, hvad det var, eller hvem det var, der kommunikerede.

Taletidskortene er i den forbindelse et meget lille problem, men dog stadig væk et problem i forhold til det her med spoofing, og der tager vi selvfølgelig også Finans Danmarks problemer med den sag alvorligt. Men taletidskort er jo faktisk også på samme tid en løsning på mange problemer, også i forhold til at det er let tilgængeligt. Det er nemt for turister, gæster og besøgende i vores land, der skal være her midlertidigt, at få et dansk telefonnummer og også den vej rundt kunne kommunikere og ringe rundt og deltage i, hvad der foregår, på en nem og ordentlig måde. Derfor bliver det også lidt besværligt, hvis tilrejsende håndværkere og lignende skal have et dansk nummer i en kort periode. Det er det, som taletidskortet jo altså giver muligheden for.

Ligeledes mener vi også, at vi i hvert fald ikke skal risikere at lægge hindringer for Rigspolitiets arbejde, og der har bl.a. justitsministeren redegjort for, at vi faktisk ikke ved, hvad Rigspolitiets indstilling er til det her. Det synes jeg vi skal have afklaret, og man kunne jo skynde sig at få det afklaret – det kunne jo så være en opfordring til justitsministeren til at få fundet ud af det i en fart.

Vi er derfor i Liberal Alliance imod forslaget, da det ikke umiddelbart løser det helt underliggende problem med anonymitet, men i stedet lader til bl.a. at skade turisters og andres muligheder for at være her i landet på en måde, så det er nemt og lettilgængeligt. Så synes vi også, at vi skal have afklaret det rent retspolitiske spørgsmål i forhold til Rigspolitiet, og hvad de mener, for hvis de synes, at det her er en nem vej til måske endda at kunne lokalisere de kriminelle og fange dem, skal vi være påpasselige med at lægge hindringer der. Tak.

Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Undrer det ordføreren, at man tilbage i 2022 har vedtaget, at man skulle gøre det obligatorisk at registrere navn og cpr-nummer, og så er der ingenting sket i 3 år? Undrer det ordføreren?

Så vil jeg måske også gerne lige spørge ind til, om det ikke gør indtryk på ordføreren, at der er kommet det fra Finans Danmark om, at man jo bruger de her taletidskort til netbankssvindel, og at man spoofer de her kort, så det ser ud, som om det er banken, der er ringer, osv.

Ordføreren.

Der er flere muligheder for at lave det her såkaldte spoofing end bare med taletidskort. Nu skal jeg ikke gå ned i de tekniske detaljer, men jeg har bare bemærket, at der er mange, mange flere muligheder, også via internettet, for at kunne ringe og lade, som om man ringer fra et andet telefonnummer, end bare via et taletidskort. Så det er derfor, jeg siger, at det med taletidskortene er en meget lille del af problemet.

Det andet element er jo, at man besluttede noget herinde i 2022 og sagde, at nu skulle der ske noget med den sag, og så sker der ikke noget. Jeg kunne jo sige, at det var typisk for statens effektivitet, men det er jo også en politisk vilje, der skal til, for at man faktisk får båret tingene igennem, og det er jo også derfor, jeg kigger på justitsministeren og egentlig siger, at så må man jo se at få gang i tingene, hvis man mener det her. Det er ikke min kop te at lave den her form for politik, hvor man sætter så stærke grænser for noget, men jeg synes jo trods alt, at ting, der bliver vedtaget i Folketinget, også bør udmøntes.

Dermed tak til Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

I 2022 vedtog den daværende socialdemokratiske regering med et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, at købere af taletidskort fra den 1. januar skulle registreres med navn og cpr-nummer. Lovforslaget dengang rummede flere elementer og handlede om kriminalitetsbekæmpelse og tryghed, og jeg skal være helt ærlig og sige, at frem til at Finans Danmark sendte en mail, var jeg ikke så opmærksom på, at det lovforslag rummede præcis den del om de anonyme taletidskort, som jeg var på, at det rummede hele elementet med logningsbestemmelse.

Så lovforslaget kom altså på plads for 3 år siden med opbakning fra Det Konservative Folkeparti, og nu står vi så med nærværende beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne i dag, og der kan jeg meddele, at Det Konservative Folkeparti ikke kommer til at bakke op om det, og det er, til trods for at Konservative i bemærkningerne til lovforslaget dengang ved den daværende konservative ordfører, fru Britt Bager, er noteret for at bakke op om at afskaffe anonyme taletidskort. Dengang blev det sagt, at det var et effektivt værktøj til at bekæmpe eksempelvis bander og organiseret kriminalitet.

For Det Konservative Folkeparti er det jo en balance. Det er en balance imellem at gå hårdt efter kriminelle grupper – det gør vi i rigtig mange sammenhænge – og også sørge for, at man ikke implementerer lovgivning, hvor man indskrænker friheden for alle. Derfor vi drøftede sagen på ny i Det Konservative Folkeparti, når nu vi havde det her beslutningsforslag på dagsordenen, og vi vil gerne kunne komme efter bandemedlemmerne, og vi vil gerne komme efter den organiserede kriminalitet, men vi synes også, at der skal være den her balance, hvor vi samtidig skal være opmærksomme på, at det ville være trist, hvis udenlandske taletidskort så bliver en handelsvare for kriminelle, altså hvis de anonyme danske taletidskort bliver forbudt. For så bliver det jo ikke nødvendigvis et effektivt værktøj; så har man bare gjort livet surt for en masse mennesker.

Nu nævnte Liberal Alliance to grupper, som det i hvert fald kommer til at have en betydning for, nemlig håndværkere, som kommer til Danmark for at arbejde, og turister, men jeg vil gerne tilføje to andre grupper, som det også kan få en betydning for. For Hus Forbi har jo bragt flere artikler om hjemløse, for hvem det vil få en stor betydning, hvis det er, at man afskaffer de anonyme taletidskort. Man kunne også pege på studerende, som kommer til landet for at læse. De vil også typisk få sig et anonymt taletidskort, især hvis de kun er her for et halvt år, altså et semester. Så med hensyn til det, at alle taletidskort ligesom skal registreres med personlige oplysninger, vil der altså være en række grupper, for hvem det ikke vil være relevant, og hvor det jo faktisk vil være et benspænd, i forhold til hvad de oplever i dag.

Det er jo så en af årsagerne til, at vi stemmer imod beslutningsforslaget i dag, men det skal ikke forveksles med, at vi ikke – selvfølgelig – går ind for, at man skal gøre, hvad man kan, for at gøre det absolut surt for kriminelle bander. Men der må også være en grænse for, hvor meget staten skal vide om borgerne, og hvor meget staten skal blande sig, og derfor påpeger vi her, at der altså er en grænse omkring den personlige frihed, og at vi altså mener, at den bliver overtrådt. Derfor stemmer vi ikke for beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkeparti. Vi går videre til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Første gang, jeg lige stiftede bekendtskab med det her forslag, tænkte jeg egentlig, at det var sådan et meget lille nicheforslag. Det er fuldstændig rigtigt, som fru Mai Mercado sagde, at man meget nemt kan komme til at ramme nogle grupper, man ikke har nogen intentioner om at ramme, eksempelvis Hus Forbi-sælgerne, som vi jo i den samlede opposition kæmper ret hårdt for faktisk at sikre fortsat eksistens, hvis man kan sige det sådan.

Så synes jeg jo altid, at når vi drøfter de her mindre forslag, får jeg sådan lyst til at sige: Lad os nu bare løse problemerne fra bunden. Når det gælder de her indvandrerbander, som vi jo desværre har set et massivt i Danmark, vil jeg sige: Lad os nu bare få smidt de kriminelle udlændinge ud, og lad os få løst de her problemer. Så løser vi både problemerne, i form af at vores fængsler er propfyldte med folk med udenlandsk baggrund, og vi får løst rigtig, rigtig mange af de problematikker, der desværre er blevet implementeret, i forhold til at man har ført en fuldstændig uforsvarlig og dybt skadelig udlændingepolitik igennem rigtig, rigtig mange år, hvor der er kommet alt for mange hertil, som aldrig nogen sinde burde have været her, og som skal have en enkeltbillet hjem herfra igen.

Så i stedet for at blive ved med at lave de her små bitte tiltag, kunne det være så dejligt, hvis de andre partier i Folketinget egentlig bare stillede sig bag Dansk Folkeparti og skubbede forældede konventioner, der er skrevet i en anden tid med et andet formål, til side og reelt set løste problemerne til gavn for alle de danskere, som desværre oplever de her konsekvenser på første hånd. Så det er bare for at sige, at det her er et lillebitte forslag. Jeg har også den samme bekymring, som fru Mai Mercado var inde på, i forhold til at det kommer til at ramme nogle, som vi ikke har lyst til at ramme. Jeg har ikke noget problem med at gøre livet så surt som overhovedet tænkeligt muligt for de her bandemedlemmer, men alle de her små stramninger løser jo ikke det egentlige problem, og det egentlige problem er, at vi har nogle grupperinger i vores land, som slet ikke skal være. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I Danmark bliver vi mere og mere digitale, og dermed bliver vi også mere udsat for digital svindel. Ifølge tal fra Nationalbanken og Finans Danmark lykkedes det i 2023 de kriminelle at svindle for 464 mio. kr. Det var relateret til netbankssvindel og betalingskortsvindel og det her såkaldte kærlighedssvindel. Det er en stigning på 30 pct. i forhold til året før. Hvis man skulle registrere sig, når man købte et taletidskort, ville det jo gøre det sværere for de kriminelle digitale svindlere, og det ville være en hjælp i bekæmpelsen af digital svindel. Det ville også gøre det lettere for politiet at få adgang til oplysninger om, hvem der ejer de her telefonnumre, og bruge det i deres efterforskning.

Så er der også terrororganisationer og enkeltpersoner. De bruger også ofte de her anonyme taletidskort, og selvfølgelig bruger de også de andre anonyme kommunikationsmidler. Anonyme taletidskort gør det sværere for efterretningstjenesterne at holde øje med mistænkelige aktiviteter. Og som jeg også nævnte i min indledning, har Folketinget tilbage i 2022 vedtaget at gøre det obligatorisk at registrere navn og cpr-nummer, når man køber et taletidskort, men som det også er blevet nævnt flere gange, mangler justitsministeren at få udstedt bekendtgørelsen.

Som det blev nævnt af nogle, og jeg tror også justitsministeren nævnte det, kunne det være, at det her forslag skulle ende i en beretning. Det vil jeg da sige at jeg er åben over for. Og selv om der ikke har været opbakning her, har vi haft en debat og skabt en debat om problemet og igen fået sat fokus på det her problem.

Så hørte jeg nogle bekymringer fra både LA og Konservative, i forhold til at det ville gøre det sværere for turister og studerende osv., men det fungerer jo i andre lande. Der skal man jo registrere sig, også når man kommer som turist, uanset om det så er i Tyskland eller i Spanien eller i Italien eller i Norge. Der kan de jo godt til at fungere, så det tænker jeg også at vi kan i Danmark.

Tak for debatten i dag. Lad os lige se, om ikke vi måske skulle lande det i en beretning, når vi tager det tilbage i udvalget.

Der er ingen korte bemærkninger, og dermed tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Det er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.