Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 92:

Forslag til folketingsbeslutning om en analyse af oprettelsen af et fælles kollektivt trafikselskab i Østdanmark.

Af Leila Stockmarr (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne ønsker at begrunde forslaget. Så værsgo – der er 2 minutter til at give en begrundelse.

Tak for det. Jeg medgiver, at det måske ikke er det mest sexede forslag, vi kommer til at behandle i det her folketingsår, i hvert fald ikke, når man ser på overskriften. Men vi i Enhedslisten synes, at det er et rigtig vigtigt forslag, og at det er et rigtig pragmatisk forslag, som i princippet egentlig ikke burde høre hjemme på hverken venstre- eller højrefløjen. Det er et forslag, som bygger på nogle principper, som vi alle sammen burde kunne bakke op om.

Lad mig bare kort sige, at forslaget i sin essens handler om, at vi sætter en undersøgelse i gang for at undersøge mulighederne for at drage nytte af de store erfaringer og gode erfaringer, de har gjort sig i Skåne med at lave ét regionalt trafikselskab, og at vi ønsker at igangsætte en undersøgelse for at se på mulighederne for og fordelene ved at implementere det på hele Sjælland, altså noget, der faktisk ville passe til den nye regionsstruktur efter sundhedsstrukturreformen. I vores optik er det et forslag, der både vil komme borgerne til gode i form af bedre kollektiv transport og gøre, at vi vil spare på den økonomiske bundlinje, at vi vil styrke punktligheden, og at vi vil reducere det bureaukrati, der er forbundet med det faktum, at vi i dag har seks konkurrerende trafikselskaber på Sjælland.

Så alt i alt er det i vores optik et win-win-forslag og i hvert fald noget, som det er værd at undersøge nærmere, når nu man har haft så god erfaring med det i Skåne, hvor man siden 1999, da man lavede det her regionale selskab, har set en stigning i brugen af offentlig transport på 145 pct. Jeg glæder mig til debatten.

Tak til ordføreren.

Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er transportministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Enhedslisten for at rejse denne vigtige debat, i forhold til hvordan vi kan sikre en endnu bedre kollektiv transport og mobilitet i det hele taget. Det er noget, som jeg ikke tror der er nogen der er imod. Spørgsmålet er så, om det skal være med en forsøgsordning her og nu med Sjælland og hovedstaden, hvor man jo i forslaget ønsker en helt ny organisering, hvor man altså samler de aktører, der er i dag – Movia, metroen, letbanen, DSB, lokaltog osv. – i én organisation med én ledelse med det mål at sikre, at 40 pct. af markedsandelen er den kollektive trafik. Og det er en god ambition, men jeg tror ikke, at der er noget i forslaget, der i sig selv tilsiger, at det skulle være realistisk ved at lave en organisationsændring. F.eks. ved jeg ikke, hvorfor metroen skulle køre bedre ved, at der kommer et bestyrelsesmedlem fra lokaltog eller et andet sted.

Men under alle omstændigheder ser jeg det lidt som et indspark i debatten omkring en bedre kollektiv transport, som jeg bifalder, og som jeg synes er god og vigtig. Derfor har vi også nedsat Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark, netop for ikke at stå i den situation, vi står i nu, hvor vi så får et politisk forslag på bordet, og hvad synes I: Skal vi gøre det her, eller skal vi ikke gøre det? Men det er, for at vi får nogle aktører ind, som er specialister på hver deres område og kan arbejde dybdegående med nye ejerskabsstrukturer og nye takststrukturer, og hvordan vi i det hele taget skal organisere den kollektive transport i Danmark fremadrettet med den ambition at sikre, at uanset hvor i landet man bor, kan man passe et arbejde eller en uddannelse uden at have en bil eller uden at have et kørekort.

Én ting springer dog i øjnene, som er lidt ud over det sædvanlige, når vi taler kollektiv transport. Det er, at trafikselskabet skal kunne være skatteopkræver. Det er noget mere vidtgående end det, vi gør i traditionel forstand, hvor vi politisk prioriterer i Folketinget, hvad der skal opkræves af skatter. Og der er det så et trafikselskab, der skal opkræve skatterne for dem, der bor i hovedstaden og på Sjælland, når det lige kommer til, hvad man finder nødvendigt til at servicere landsdelen med kollektiv transport.

Men tak for et indspark i debatten, og tak for ambitionen om at sikre bedre kollektiv transport. Den ambition deler jeg. Jeg vil nu foretrække at vente på ekspertudvalgets anbefalinger, der kommer her i foråret, og så synes jeg til den tid, at der også er et godt grundlag for en konstruktiv debat igen på et noget mere oplyst grundlag ud fra ekspertudvalgets anbefalinger.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg er helt med på, og jeg havde egentlig også forventet det, at der ville komme det her argument om, at vi skulle vente, til ekspertudvalget kom med deres undersøgelser. Det forstår jeg sådan set godt, og det er vi selvfølgelig også med på. Såfremt der var en principiel opbakning i dag, kunne vi selvfølgelig se på det, når vi kunne stå på basis af de anbefalinger, der kom dér. Men jeg vil gerne spørge ministeren om noget. Det her er jo ikke noget, vi har grebet ud af den blå luft, det er ikke sådan en idé, der er udtænkt i Enhedslistens socialistiske laboratorium. Det er noget, vi i årevis har hørt eksperter referere til på grund af de erfaringer, man har i Sverige. Dansk Industri har været ude at rose det. De førende eksperter, som også regeringen tit henviser til, når man laver lovarbejde, er faktisk ude at sige, at det er sådan noget her, der er brug for, fordi der er evidens for, at det virker, og fordi vi afbureaukratiserer, vi sparer penge. Der er endda også mulighed for, at billetpriserne kan blive sat ned. Som sådan er det jo ikke bare en løsning til Sjælland, det er et ønske om at afprøve noget i en region, som er voldsomt præget af trængsel, og som man med fordel også kunne udbrede til andre landsdele.

Tak. Så er det ministeren.

Det kommer jo an på, hvordan man opgør det at spare penge, eller at billetprisen kommer ned. Det kan den selvfølgelig godt, når nu man opfinder et trafikselskab, som kan opkræve skatter hos befolkningen i stedet for, for så kan man sænke billetprisen forholdsvis let, hvis man altså bare kan opkræve, hvad man ønsker i skatter. Jeg har ikke set nogen, som har anbefalet præcis den her model, men jo, jeg har da kendskab til mange, som ser med interesse mod Skånemodellen, og det gør ekspertudvalget også. Men jeg har også set mange, som med begejstring kigger mod den tyske model, Deutschland-Ticket, og det gør ekspertudvalget også. Så er spørgsmålet, om vi så skal tage den ene eller den anden, eller skulle vi prøve at lave en dansk model? Vi har jo også kollektiv transport blandt de aktører, der er her, som kører fantastisk godt. Der er tale om en veltrimmet butik, der kører meget rettidigt.

Spørgeren i anden runde.

Jeg ved også, at det her med regelforenkling og afbureaukratisering ligger ministeren meget på sinde, og en af de helt åbenlyse udfordringer, som jo også er meget bekostelig, er, at der er de her seks konkurrerende trafikselskaber. Det betyder, at der både er meget store parallelle administrationsomkostninger, og det betyder også, at der er enormt meget planlægning, der går galt, fordi der skal koordineres på kryds og tværs. Det er noget, man må komme til livs, altså at arbejde for den her sammenlægning, så man undgår unødig parallel administration, og at man får en bedre planlægning, som kan styrke mobiliteten. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, om ministeren ikke er enig i, at der er noget ræson i at forenkle på den her måde.

Tak. Så er tiden gået. Ministeren.

Jo, men ekspertudvalget skal jo netop kigge på ejerskabsstrukturer, og hvad man kan gøre mest hensigtsmæssigt i forhold til ejerskabsstrukturer. Det er klart, at der er visse samspil der, men det er organiseret sådan, at dem, der er interessenter i metroen, er staten, det er Københavns Kommune, og det er Frederiksberg Kommune. Så er det klart, at metroen godt kan konkurrere med busser oppe på jorden, men man må så formode, at de tre interessenter har en fælles interesse i, at det ikke er busserne, altså de kommunale busser, der tager passagererne fra metroen. Derfor holder man selvfølgelig møder og samarbejder omkring det. Men det er noget af det, som ekspertudvalget netop kigger på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til ordførerne. Og den første ordfører er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. I regeringspartierne er vi meget optaget af at løse de udfordringer, der over årene er opstået med mobiliteten rundtomkring i landet. Den traditionelle mobilitet med busser er blevet kraftigt udfordret de senere år. Busruter, hvor der sad færre og færre passagerer i busserne, er allerede på vej til at blive nedlagt eller er allerede nedlagt. Det har vi taget bestik af og nedsat et ekspertudvalg, som skal se på, hvordan udviklingen har været, og hvad det er for nogle forslag, vi kan bringe i spil til at sikre, at vi fremmer mobiliteten især for dem, der er rigtig udfordret rundtom i landet.

Den første del af ekspertudvalgets arbejde er allerede kommet, og den viser, at det samlede passagertal i den kollektive transport er faldet med 10,5 pct. fra 2015 til 2022. Det er selvfølgelig covid-19, der spiller ind både for busser og tog. Der bad vi jo faktisk folk om at holde sig væk fra dem og passe på, at man ikke smittede andre, men alligevel er vi ikke kommet helt op på niveau inden for alle områder. Mange steder har folk jo købt sig en lille bil for at kunne fragte sig i stedet for at købe kollektiv transport.

Adgangen til rutebunden kollektiv transport er størst i de områder, hvor befolkningstætheden er størst, og mellem de større byer. Derimod er den lavere i landdistrikterne. F.eks. i Nordjylland, det centrale Midtjylland og det vestlige Sønderjylland er der en hel del adresser med en rejsetid på op til 90 minutter til den nærmeste by med over 10.000 indbyggere. 70 pct. af danskerne kan på sådan et hverdagsdøgn nå den nærmeste by med over 10.000 indbyggere på under 30 minutter. Der er altså forskel på de muligheder, man har for at bevæge sig rundtomkring i landet.

96 pct. af danskerne bor inden for 5 km fra hovednettet med tog eller regional buslinjer, og andelen er desværre lavest i Nordjylland, hvor det er 85 pct. af borgerne, der bor inden for en afstand af 5 km til nettet. Så er der 180.000 danskere, der ikke har adgang til en station eller et stoppested inden for en afstand på 2,8 km fra deres bopæl.

Ekspertudvalgets konklusion er, at rutebunden kollektiv transport er særlig relevant i områder, hvor der er høj befolkningstæthed, og i de store transportkorridorer, hvor regionale busser og regionaltog forbinder de mindre byer langs ruten med de større byer, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. I følge ekspertudvalget forekommer det hverken økonomisk bæredygtigt eller realistisk at løse de langsigtede transportbehov i landdistrikterne med rutebundne løsninger alene. Der er behov for mere fleksible transportløsninger i landdistrikterne og de mindre byer, og det er jeg enig med ekspertudvalget i.

Alle de her tal, jeg har nævnt, understreger, at vi skal sørge for at skabe en bedre mobilitet for dem, der ikke selv har en bil, og jeg tror ikke på, at løsningen nødvendigvis er den, som Enhedslisten kommer med i det her beslutningsforslag. Men jeg hilser det meget velkommen, at Enhedslisten rejser debatten, for det er vigtigt, at vi har den vedvarende.

Når jeg kigger på Enhedslistens forslag, er der jo inspiration fra Skåne, hvor man jo over de sidste 26 år har omorganiseret trafikselskaberne og tilpasset zonerne og priserne, så den kollektive transport i dag har en markedsandel på 25 pct., og man har et ønske eller mål om, at man i 2030 har en andel på helt op til 40 pct. Hvis vi ligesom Enhedslisten ønsker at komme op på den samme andel her i Danmark, er kapaciteten i det nuværende kollektive trafiknet ikke stor nok. Der skal nemlig investeres i jernbaner, nye metrolinjer, nyt materiel, hvis sådan en vækst skal imødekommes. Det er investeringer i størrelsesordenen et trecifret milliardbeløb til anlæg, der vil skulle gennemføres over de kommende årtier, og dertil skal vi så lægge driftsudgifterne.

Vi er dog allerede i gang med at investere i noget af den kollektive transport, især her i hovedstadsområdet, hvor vi med infrastrukturplan 2035 bl.a. har førerløse S-tog på paletten de kommende år. Der bliver også investeret i letbaner og metrolinjer. Men det vil altså være en kraftig forøgelse af udgifterne, hvis vi skal nå op på de 40 pct.

Det bliver også postuleret i Enhedslistens forslag, at trængslen på vejene vil falde markant, men jeg tror desværre ikke, det bliver i det omfang, som Enhedslisten forventer. For få år siden konkluderede en undersøgelse fra DTU f.eks., at hvis man gjorde den kollektive transport helt gratis, ville det føre til en fordobling af antallet af kollektivt rejsende, men kun en reduktion i biltrafikken på 5 pct. Mange af de ekstra kollektive rejser vil være nye rejser, og det er jo glædeligt, eller også være folk, der tidligere har cyklet eller gået. Så man skal somme tider gribe det lidt nuanceret an, når man tror, man kan løse alle problemer med et enkelt snuptag.

Socialdemokratiet er ikke tilhængere af Enhedslistens forslag om at indføre en regional trafikskat for at finansiere det her forslag, og afsluttende vil jeg sige, at det er godt, at vi løbende analyserer de faktiske forhold og muligheder og tager debatten. Jeg ser frem til, at ekspertudvalget kommer med deres anbefalinger. Så kan vi lave politik på baggrund af dem. Så samlet set kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt indtegnet for en kort bemærkning, og det er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ordføreren som minimum deler den samme analyse af, at det er en udfordring, at vi har seks trafikselskaber, der har hver deres parallelle administration til at dække Sjælland, der i princippet også er i konkurrence med hinanden, der har hver deres bestyrelse, og hvor man må sige, at der bare er dokumentation for, at der er dårlig koordinering, det skaber kaos, det skaber manglende punktlighed; det er til gene for passagererne, at der er så store udfordringer med koordination. Er ordføreren ikke enig i, at det er en udfordring?

Ordføreren.

Jeg vil ikke generelt sige, at det er et problem i sig selv, at der er flere selskaber. Der er nogle på togområdet, hvor det kører ganske fortrinligt, og metroen i København synes jeg også kører ganske godt, og mon ikke også den kommende letbane kommer til at køre godt. Så på den måde kan man ikke sådan generelt konkludere, at fordi det er forskellige selskaber, så er det bare skidt i sig selv. Men vi er selvfølgelig optaget af, at man altid kan gøre det bedre. Derfor er ekspertudvalget jo netop også blevet sat at analysere det her, og derfor får vi snart nogle svar på, hvordan man ser på det her aspekt. Noget af det, jeg synes er vigtigt vi som politikere på Christiansborg er med til at sikre, er, at uanset hvordan organiseringen er, så skal de selskaber, der er, eller det selskab, hvis det kun er et, have passageren i centrum. De skal se på, hvordan man sikrer, at den enkelte borger, der bor et sted, kan komme bedst og hurtigst og sikres muligt frem til de steder, som de har behov for at transportere sig til. Der håber jeg på, at vi kommer til at se, at passagererne kommer i centrum i det fremtidige arbejde.

Spørgeren.

Det håber jeg også at der kommer nogle svar på i forbindelse med de resultater, udvalget kommer frem til. Derfor vil jeg høre, om ordførere, såfremt udvalget kommer med nogle anbefalinger, der peger i samme retning, som det, man har gode erfaringer med i Skåne, vil være åben over for og nysgerrig på at tage et skridt videre og kigge på det, hvis vi kan finde en god balance mellem, hvad udvalget anbefaler, og de gode erfaringer fra Sverige.

Ordføreren.

Vi kommer bestemt til at kigge meget nøje på de anbefalinger, der kommer fra ekspertudvalget, og som ministeren også sagde i sin besvarelse, kigger ekspertudvalget jo også ud over landets grænser. Vi har i de seneste år set forskellige lande tage nye tiltag, og det synes jeg også bare vi skal lade os inspirere af herhjemme i Danmark, og så skal vi tilpasse det til, hvad det er, vi gerne vil i Danmark med mobiliteten, og hvad den kollektive andel af mobiliteten skal fylde.

Som jeg også sagde i min ordførertale, kan vi nok lægge op til, at vi uden for hovednettene nok skal tage nogle nye instrumenter i brug. F.eks. er Movia her på Sjælland begyndt at bruge de der nærbusser, og det er måske et nyt tiltag, som man også kunne udbrede til andre steder i landet.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand, og tak til Enhedslisten for at sætte den kollektive transport på dagsordenen. Men vi er vel enige om en ting, nemlig at vi i fællesskab afventer ekspertudvalgets anbefalinger for hele Danmark, når vi skal ud at finde løsninger til, hvordan vi gør den kollektive transport mere attraktiv. Det er i hvert fald sådan, vi tænker i Venstre, og vi vil gerne afvente anbefalingerne fra ekspertudvalget – anbefalinger, som vi har meget høje forventninger til. Derfor kan vi ikke tilslutte os forslaget, for tænk nu, hvis ekspertudvalget finder på noget mere genialt, noget mere brugbart, end der foreslås her. Så skal brugere og ansatte inden for kort tid jo vænne sig til ændringer, som det er tænkt, og så kan det arbejde kontraproduktivt.

Vi er enige om, at den kollektive transport er udfordret, vi er enige om, at der er plads til forbedring, men lad os nu vente på de anbefalinger og det ekspertudvalg, som er sat i verden til at komme med de fælles løsninger, og som indhenter erfaringer hele vejen rundt. Vi ved jo alle sammen – alle os, der deltog i Transportudvalgets høring omkring den kollektive trafik – at der ligger nogle muligheder i at kigge på det, som Enhedslisten også foreslår her, og det skal vi selvfølgelig være åbne over for. Men jeg synes jo også, at Danmark er et relativt lille land, så at begynde med at starte i Østdanmark og så lade resten af landet sejle, synes jeg ikke vi skal. Lad os nu omstille hele den kollektive transport på et tidspunkt, hvor vi kan få alle de lavthængende frugter samlet ind, således at vi får meget mere kollektiv transport for pengene.

Skal man endelig tage skolelærerbrillerne på, er det her forslag, som Enhedslisten har lavet, jo ikke gennemarbejdet, det er sløseri. Det her forslag skulle omhandle den kollektive transport i Østdanmark, men man har glemt Danmarks østligste punkt. Når man nævner transportselskaberne, har man jo fuldstændig glemt det hæderkronede selskab BAT – Bornholms Amts Trafikselskab. Man har fuldstændig glemt Bornholm. Jeg håber, at Enhedslisten har Bornholm på dagsordenen også. Det burde man have, for der har man trods alt en viceborgmesterpost. Jeg håber også, at man indtænker Bornholm i den kollektive transport, for det synes jeg den landsdel fortjener. Tak.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand, og tak til Enhedslisten for at holde debatten om den kollektive trafik kørende. Det er jo faktisk noget, vi alle sammen har gået og ventet på rigtig længe, og jeg tænker her på ekspertudvalget med diverse forsinkelser osv. Så jeg kan egentlig lægge mig ret meget op ad det, der er blevet sagt i de to forrige ordførertaler, altså at vi i Danmarksdemokraterne ganske enkelt ikke mener, at det vil give mening og der er behov for at igangsætte en særskilt analyse af fordele og ulemper ved at sammenlægge alle de kollektive trafikorganisationer i Østdanmark.

Dermed har jeg ikke sagt, at det ikke kan være en del af løsningen, men vi mener ganske enkelt, at det er tudetosset at sætte en ny analyse i gang, lige inden – og nu kigger jeg ned på transportministeren – ekspertgruppen kommer med det store stykke arbejde, de har lagt i det, og så må vi jo se ind i, hvad der er af muligheder.

Der er som sagt allerede det her ekspertudvalg, som kigger på organiseringen af den kollektive trafik i hele Danmark, og dermed har vi også valgt at afvente ekspertudvalgets anbefalinger, og så tager vi debatten efterfølgende. Tak.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er hr. Mads Olsen fra SF.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle Enhedslistens forslag om en analyse af oprettelsen af et fælles kollektivt trafikselskab i Østdanmark. I SF ser vi positivt på sådan en analyse. Der er ingen tvivl om, at vi synes, at Skånemodellen er meget inspirerende, især med den måde, man rent faktisk har formået at skabe vækst i den kollektive trafik. Det mener vi at man kan lære meget af herhjemme. For der kan være mange gevinster ved sådan en Skånemodel. Ved at have en meget mere enkel organisering kan man spare rigtig mange penge, og det er jo penge, der kan bruges på så meget andet, f.eks. billigere billetter, flere busafgange og andre ting, der kan komme borgerne til gode.

Samtidig er der helt klare fordele ved, at der sidder et trafikselskab med det samlede ansvar i forhold til at få køreplanerne til at passe, sikre bedre aftaler og meget andet. Derfor synes vi, at det giver rigtig god mening at lave en analyse. Dog håber jeg ikke, at det bliver ligesom den arbejdsgruppe, man i regeringen har nedsat, hvor al diskussion om transportpolitik så er gået i stå. Vi skal fortsat kunne diskutere f.eks. en bedre ungerabat, selv om den her analyse bliver igangsat, og det tænker jeg også Enhedslisten er enig i, og i SF kommer vi til at stemme for det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste ordfører er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Tak til formanden, og jeg vil også gerne sige mange tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag, som jeg faktisk langt hen ad vejen synes er et godt forslag.

Men det er jo sådan, at jeg selv har arbejdet længe på et forslag om den kollektive trafik her i området, altså sådan delt op i Københavnsområdet, Jylland og Fyn, og at jeg er meget langt med det, og at jeg sådan er ved at få det trykprøvet, og på en eller anden måde minder det om det, I foreslår der skal laves en analyse af. Men på den anden side er der nogle lidt andre nuancer i mit forslag, og der er måske også lige noget lidt mere liberalt inde over det, og jeg synes måske, det vil være spild af penge at sætte en analyse i gang, hvis jeg selv eller Liberal Alliance meget snart kommer med noget, som ikke svarer til det her.

Så vi stemmer nej til det, og det er altså ikke på baggrund af, at vi afventer et ekspertudvalg eller noget andet, men at vi som sagt selv er på vej med noget, der er lidt anderledes.

Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren, og det lyder jo enormt spændende, at der også kommer noget fra jer. Kunne ordføreren løfte sløret for nogle af de principper, der er guidende for det, ordføreren arbejder med? For man kan jo sige, at vi i Enhedslisten er meget åbne over for at sætte en fælles proces i gang for at komme hen til noget og finde de bedste løsninger, også i kølvandet på ekspertudvalgets anbefalinger.

Så jeg vil bare af ren nysgerrighed spørge, om ordføreren mener, at der er nogle overlap, der gør, at vi sammen kunne se på nogle konkrete løsninger.

Ordføreren.

Det er nu ved at blive kvalitetstestet af nogle, der har lidt mere forstand på det, end jeg har. Men jeg kan sige, at nogle af principperne er de samme, altså med sammenlægning og samarbejde blandt de forskellige typer af kollektiv transport. Det tror vi på kan gøres mere effektivt, hvis man gør det sammen, og at det også er til glæde for pendlerne og de andre passagerer, og det handler måske både om, om vi kan gøre det billigere, men også mere punktligt osv., hvis man begynder at tænke lidt mere i samarbejde, frem for at man har mange forskellige afdelinger og selskaber osv.

Så det er også derfor, at jeg roser det her. For det er faktisk langt hen ad vejen den samme intention, vi har med vores forslag.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for at skabe opmærksomhed på mobiliteten i Danmark. I Moderaterne ser vi ikke det her forslag som den rette vej frem. For det første eksisterer der allerede et tæt samarbejde mellem trafikselskaberne i Østdanmark gennem DOT-samarbejdet. DOT sikrer bl.a. fælles billet- og infosystemer samt koordinerer køreplaner. Derfor mener vi ikke, at påstanden om en manglende sammenhæng i den kollektive transport i Østdanmark helt kan underbygges.

Desuden er det uklart, hvilke konkrete stordriftsfordele der kan opnås igennem en sammenlægning af trafikselskaberne. Erfaringerne fra Skånetrafikken, som fremhæves i forslaget, viser, at sådanne initiativer kræver betydelige investeringer. I Skåne er de årlige tilskud til kollektiv transport steget med over 1,5 mia. kr. i de seneste 15 år, og det illustrerer, at de ønskede forbedringer ikke kan opnås alene igennem administrative besparelser. Tværtimod kræver det betydelige midler og ressourcer, som ikke vi ikke anser for realistiske i den danske kontekst.

Endelig vil jeg understrege, ligesom min kollega også har gjort det, at vi allerede har nedsat et ekspertudvalg, som bl.a. arbejder på at undersøge organiseringen af den kollektive transport, og vi mener, det er fornuftigt at afvente udvalgets anbefalinger frem for at igangsætte nye og omfattende analyser, som risikerer at føre til unødvendigt dobbeltarbejde.

Med disse overvejelser må vi konkludere, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at udvikle den kollektive transport i Danmark, men det skal ske igennem løsninger, der er realistiske, effektive og omkostningseffektive. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er fra Det Konservative Folkeparti, fru Mai Mercado.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag, som vi godt nok kommer til at takke nej til, selv om der faktisk er nogle spændende og interessante tanker i det, og det vil vi også gerne kvittere for.

Mange danskere bruger hver dag offentlig transport for at komme til og fra arbejde, skole eller studie. For nogle kan det være en kort tur med bussen, for andre kan det være en lang togtur. Uanset om turen er kort eller lang, skal den offentlige transport være så pålidelig, at man kan overholde sine aftaler på jobbet og hente børnene til tiden.

I Danmark får vi en ny stor region, den nye region Østdanmark. Det var jo ikke Konservatives hedeste eller største ønske – lad bare det være sagt. Hvad vi til gengæld gerne ser, er muligheden for at styrke den kollektive trafik yderligere, herunder også at skabe bedre sammenhænge og synergier blandt de nuværende trafikselskaber i den nye storregion. Derfor er vi grundlæggende positive over for intentionen i forslaget om, at man laver en analyse, som skal sikre bedre synergier mellem de nuværende trafikselskaber i den kommende storregion. De seks selskaber, som nævnes, er Movia, DSB regionaltog, DSB S-tog, Metroselskabet, Letbaneselskabet og Lokaltog. Det ser ud, som om man har glemt BAT på Bornholm, men lad det nu ligge.

Vi har en konkret bekymring i forhold til Metroselskabet. Metroselskabet er i dag funderet hos Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og derfor skal det altså også gennemtænkes, hvis man begynder at skulle flytte ejerskabet væk. For det er store investeringer, som ligger ude i fremtiden, hvor særlig København jo er med til at finde pengene. Vil København og Frederiksberg fortsat finde den store finansiering, hvis de ikke samtidig har beslutningskompetence? Det sætter vi spørgsmålstegn ved, for vores hovedstad skal udvikles og ikke afvikles.

Men selve formålet med en bedre sammentænkning bakker vi op om. For formålet skal jo være at skabe en mere effektiv og brugervenlig struktur, hvor passagererne serviceres bedre, end de gør i dag. Hvis der kan være synergier i form af billigere billetpriser og køreplaner, som passer bedre sammen, reducerer ventetider og også gør det lettere at skifte mellem de forskellige transportmidler, så vil det jo være rigtig positivt. Én fælles billetstruktur, hvor man let kan komme fra A til B, som kunne gøre det mere overskueligt og dermed også mere attraktivt at tilvælge offentlig transport, kunne også være interessant. Derfor er der gode tanker i forslaget.

Men så kommer vi til finansieringsmodellen, og den er vi jo som konservative lodret imod. I Det Konservative Folkeparti er vi jo grundlæggende imod nye skatter og nye afgifter, og her foreslås det, at den nuværende finansiering skal erstattes med en regionalt opkrævet mobilitetsskat, som altså skal fastlægges i regionsrådene. Dengang amterne blev nedlagt, var det meget magtpåliggende for Konservative, fordi vi netop ikke ønskede at have tre skatteudskrivende led i Danmark. Derfor er vi fundamentalt uenige i, at regionsrådene igen skal rumme et skatteudskrivende led.

Så til trods for at der vitterlig er spændende tanker i forslaget i forhold til at lave en større sammentænkning og synergier mellem de seks trafikselskaber, kommer vi altså ikke til at støtte beslutningsforslaget her og nu, bl.a. fordi vi er modstandere af at gøre regionerne skatteopkrævende.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Endnu en gang står vi her jo og diskuterer et forslag, som på overfladen handler om forbedringer, men måske i virkeligheden mere handler om mere centralisering og mere bureaukrati og mindre respekt for de lokale behov, og det er jo præcis det, vi i Dansk Folkeparti altid har kæmpet imod. Vi ønsker i hvert fald ikke, at flere beslutninger træffes langt væk fra borgeren, og vi ønsker i stedet for, at de bliver taget tæt på dem, der bliver berørt af dem. Lokale behov kræver jo lokale løsninger, og det er det, der har gjort Danmark til et stærkt og sammenhængende land.

Forslagsstillerne forsøger at sælge os idéen om, at hvis vi bare lægger al kollektiv trafik i Østdanmark ind under én stor organisation, vil alt blive bedre, men der må vi bare spørge os selv, hvornår centraliseringen noget sinde har gjort noget mere effektivt. Tværtimod betyder det kun én ting, nemlig at beslutningerne træffes længere væk fra borgerne, og at de små kommuner bliver overhørt, fordi de store byer altid vil dominere dagsordenen, og at lokalsamfundene mister indflydelse på noget så vigtigt som busruter, togforbindelser og billetpriser.

Forslagsstillerne peger på Skånetrafiken som et forbillede, men Danmark er altså ikke Skåne. Her i landet er vi vant til at kunne påvirke vores lokale trafik igennem vores kommuner, og det mener vi i Dansk Folkeparti vi skal blive ved med at kunne. Lad os heller ikke glemme, at det her forslag er endnu et angreb på privatbilismen. Endnu en gang ser vi et forsøg på at gøre bilen til problemet i stedet for løsningen. Men virkeligheden er jo, at i store dele af Østdanmark er bilen ikke et valg, men en nødvendighed. Forslagsstillerne taler om at få flere over i den kollektive transport, men ærlige løsninger handler ikke bare om at gøre livet sværere for bilisterne, men de handler om at skabe bedre og mere fleksible tilbud i trafikken uden at kvæle bilismen.

Dansk Folkeparti står bag infrastrukturplanen og udbygningen af vejnettet, fordi vi ved, at det er det, der binder Danmark sammen, og forsøget på at nedprioritere bilismen i en stor del af Østdanmark viser en mangel på forståelse for, hvordan danskerne lever og arbejder. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Den næste i talerrækken er ordføreren fra Alternativet, fru Christina Olumeko.

Tak for ordet, og også tak til Enhedslisten for at fremsætte et, synes jeg, interessant forslag om noget, vi ikke taler så tit om blandt os mobilitetsordførere, nemlig organiseringen af de kollektive trafikselskaber.

I Alternativet kan vi godt bakke op om det forslag. Vi er enige med Enhedslisten i, at det er vigtigt at fremme den kollektive trafik, og vi synes også, der er god grund til at kigge mod Sverige og Skåne, som netop har haft gode erfaringer med at kigge på organiseringen af selskaberne og at lægge dem sammen under en mere simpel model.

Jeg synes også, det er et meget uskyldigt forslag. Enhedslisten foreslår at lave en analyse af fordelene og ulemperne ved at gøre organiseringen mere simpel her i Østdanmark, og det er svært at være imod. Så det kan vi sagtens støtte, og for vores skyld kunne man sagtens udvide analysen til også at kigge på hele Danmark.

Så tak til Enhedslisten for forslaget, og Alternativet støtter det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Nu er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak for alle de gode input og tilkendegivelser, der er kommet. Jeg er med på, at forslaget ikke har bred opbakning, men jeg synes nu alligevel også, at vi har fået en del tilkendegivelser om nogle af de principper, som ligger til grund for forslaget, og at vi faktisk er ret enige om, hvad der er noget af diagnosen af udfordringerne, altså at der er for meget bureaukrati, og at der er behov for at tænke langsigtet og helhedsorienteret, og det synes jeg er superdejligt. For det tror jeg er noget af det, vi har brug for for at tænke mere langsigtet, og netop også, som ordføreren fra Alternativet sagde det, tænke sådan mere bredt på mobiliteten, og selv om det ikke er så sexet, så er det ret vigtigt, hvordan vi tilgår det her spørgsmål om organisering og planlægning.

Jeg er også helt med på, at det, som jeg også sagde det tidligere, var forventeligt, at mange af ordførerne i dag ville sige, at vi skulle afvente resultaterne fra udvalget, og det gør vi selvfølgelig også i Enhedslisten, og jeg vil egentlig også bare kvittere for de positive tilkendegivelser, der er kommet, særlig også fra Liberal Alliance, som jeg kan forstå arbejder på noget, hvor vi måske i hvert fald kan finde en enighed om at rykke fremad.

Så jeg vil egentlig herfra bare kvittere og love, at Enhedslisten på den anden side af, at ekspertudvalget har præsenteret deres forslag, vil arbejde videre for, at de ting, vi kan blive enige om, måske også kan udmønte sig i, at vi kan komme videre med noget konkret, ikke kun i forhold til Østdanmark inklusive Bornholm, men at vi egentlig også kan tage de nationale briller på og se på planlægningen ud fra nogle af de principper om samtænkning, som har været guidende for det her forslag. Tak for en god debat.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingerne afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)