Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 91:

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af spøgelsesnet.

Af Torsten Gejl (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2024).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne, Torsten Gejl, at give en begrundelse? Det ser det ud til. Værsgo til ordføreren.

Tak, formand. Grunden til, at jeg står her, og at ministeren og ordførerne er i salen på det her punkt, er, at der er 49.000 spøgelsesgarn rundtomkring i danske farvande.

Et spøgelsesgarn er et garn, der er dumpet eller mistet fra for det meste en fiskerbåd – det kan også være forskellige fiskeredskaber – og som så er sunket til bunds eller flyder frit i havene og kvæler fisk og havdyr og så efterhånden lige så stille bliver til mikroplast, som fordeler sig i havene og ender i fiskene og ender på vores tallerkener. Det er vi selvfølgelig nødt til at få stoppet.

Mange af garnene er faktisk dumpet. Det var især en ting, man gjorde tilbage i tiden, da man nok ikke havde forstået, hvor meget vi kan ødelægge havet. Men det sker desværre stadig væk; vi har konkrete eksempler på det. Det skal vi naturligvis have stoppet, altså at nogle få brodne kar ødelægger det for de mange ved at lade deres garn synke ned i dybet med de konsekvenser, det har.

Vi synes selv i dag i Alternativet, at vi har et rigtig godt forslag med i forhold til at få det stoppet, men det allervigtigste for os er ikke, at vi får vedtaget lige præcis det her forslag. Det allervigtigste er, nu vi er i gang med fiskeriforhandlingerne, at spøgelsesgarn er en prioriteret del af fiskeriforhandlingerne og vi nu sørger for at få løst det her. Dels skal vi selvfølgelig få alle de garn op, som vi kan – og det er der rigtig gode kræfter, der arbejder på – dels skal vi få stoppet yderligere dumpning og sikre, at hvis fiskerne mister garn, kan vi finde dem igen og få dem registreret og få dem på land.

Der er mange store miljøproblemer i vores tid. Det her er faktisk et, vi kan løse. Vi kan få garnene på land og få forebygget yderligere dumpning og det, og at nogen mister dem, og sige: Job done. Så derfor er det ekstra interessant her midt i fiskeriforhandlingerne at få drøftet, hvordan vi gør det her klogest. Tak, formand.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

I den her sammenhæng er det nok mest fiskeri. Men ikke desto mindre stor tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet for at fremsætte beslutningsforslaget her omkring, hvordan vi kan forebygge de her såkaldte spøgelsesnet, som desværre i alt, alt for mange tilfælde ligger i vores havmiljø. Det er også derfor, at beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte et lovforslag om en mærknings- og registreringsordning, og formålet er netop ifølge beslutningsforslaget at sikre, at tab og efterladen af fiskeredskaber bliver indberettet, og at det også bliver forebygget, at det sker.

Som sagt vil jeg indlede med at sige tak for forslaget og også sige, at vi sådan set er meget enige i intentionen, kan man sige, om, at vi både skal forebygge, men at vi sådan set også skal rydde op i alt det, der ligger derude i forvejen. Derfor har vi også i det udspil, som regeringen kom med her for nogle uger siden, og som vi jo er i gang med at forhandle med partierne, omkring fiskeriet og erhvervsfiskeriets rammebetingelser fremadrettet et element med – jeg tror, det er nr. 5 i rækken – hvor vi netop sætter fokus på præcis det her spørgsmål omkring spøgelsesnet, og hvor vi gerne vil lave en national handlingsplan, så det ikke kun er i nogle enkelte områder, og så det måske ikke kun er nogle enkelte aktører, som sætter ind, men hvor vi ligesom får koordineret og styrket indsatsen betydeligt.

Hvad der så mere konkret skal ligge i sådan en handlingsplan, er jo så det, vi bl.a. snakker om i de fiskeriforhandlinger. Jeg håber også, at der vil være appetit fra Folketingets partiers side til at være med i sådan en aftale, hvor der selvfølgelig også er alle mulige andre elementer, men hvor det her vil være en central del af det, så man dermed også kan få indflydelse på, hvordan den handlingsplan mere konkret skal se ud, og dermed også på at prioritere de midler, vi i givet fald måtte være enige om at der skal afsættes til formålet.

Vi kunne i hvert fald se hen over sommeren, at problematikken med spøgelsesnettene igen fyldte i mediebilledet, og med rette, for det er desværre et faktum, at der ligger alt for mange gamle fiskenet eller stykker af fiskenet i vores hav, og det er selvfølgelig et problem, som vi, som også hr. Torsten Gejl siger, skal tage hånd om, og også noget, som vi rent faktisk kan tage hånd om, og det synes jeg i sig selv er positivt.

For det er skadeligt at have de her net liggende, både for vores fisk, for vores havpattedyr, for havmiljøet og set også for fiskerne selv, som jo også kommer til at fange nogle af de her ting i deres næste fangst i forbindelse med deres fiskeri og dermed får en udfordring i forhold til at støde ind i de her ting og måske få ødelagt deres fiskeredskaber. Så det er sådan set ikke i nogens interesse, at vi har de her spøgelsesnet liggende rundtomkring derude.

Der kan være flere grunde til, at nogle net eller nogle stykker af net ender i havet. Det kan selvfølgelig være, at man uforvarende har tabt redskabet i forbindelse med et fiskeri. Men der er desværre også noget, der tyder på, at der er redskaber, som bevidst bliver efterladt i havet.

Det er også sådan, at hvis det sker, at man taber noget – og det kan jo ske, når man er ude i høj sø, eller i det hele taget – så har man også en forpligtelse til at indberette, at man har tabt noget, sådan at vi som myndigheder ved, hvor det er. Og det sker desværre i meget, meget få tilfælde, i betragtning af hvor mange spøgelsesnet der vurderes at ligge i havmiljøet. Så noget må der gøres. Det er derfor også vigtigt, at vi skaber nogle gode rammer, som kan sikre, at tabte net bliver indberettet – som bekendt – og at de dermed også kan lokaliseres og blive samlet op igen.

Alternativet foreslår så her med beslutningsforslaget, at der skal indføres en mærknings- og registreringsordning for erhvervsfiskeriets redskaber. Man kan til det sige, at der sådan set allerede i dag findes regler om mærkning af fiskeredskaber, både for erhvervsfiskere og for fritidsfiskere, og der er sådan set både nationale regler og også EU-regler på området.

Aktuelt er der også forhandlinger i EU omkring nye regler for kontrol, og heri indgår også regler om bl.a. mærkning af fiskeredskaber. Der findes ikke sådan en registreringsordning, hvor erhvervsfiskerne skal registrere alle deres redskaber, og det ville selvfølgelig forventelig også kræve ressourcer af en betydelig størrelse, både i forhold til myndighederne og også i forhold til erhvervet, at få implementeret det.

En del af fiskerikontrollens opgaver i dag er at kontrollere mærkningen af fiskeredskaberne, og konstaterer kontrollen, at redskaberne ikke er mærket korrekt, eller at de på anden vis ikke er udsat efter reglerne, så bliver de taget i forvaring af kontrollen.

Ud over det arbejde, som styrelsen foretager, er der også andre indsatser imod maritimt affald og spøgelsesnet under det danske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram , og der er siden 2021 blevet afsat 3 mio. kr. årligt til forebyggende initiativer og også til opsamling af spøgelsesnet. Her har et af projekterne eksempelvis kunnet afrapportere en opsamling af maritimt affald på ca. 5 t modvægt, og det er jo ikke så lidt endda.

Mange af projekterne bliver gennemført i et tæt samarbejde mellem relevante interessenter, herunder fiskeriorganisationer, grønne organisationer, lokale fiskere og andre, som har et lokalt kendskab til udfordringerne. Jeg kan også forstå, at dialogen mellem parterne har været meget konstruktiv, og det siger jo noget om det, jeg startede med at sige, nemlig at det er i alles interesse, at der både bliver ryddet op og der bliver forebygget, i forhold at det ikke fortsætter med at ske.

Derfor bliver der allerede gjort en god indsats for at komme spøgelsesnettene til livs, men desværre ikke nok. Og det er jo derfor, at vi også netop, som jeg startede med at sige, i vores udspil til erhvervsfiskeriforhandlingerne, som vi jo er i gang med, har et element, hvor vi siger, at det her må vi kigge nærmere på. Hvad virker af de indsatser, der sker? Er der noget, der ikke virker? Skal indsatsen øges? Der er selvfølgelig også et ressourcemæssigt spørgsmål, som vi skal tage stilling til, i forhold til at skalere det. Og er der noget geografi, der er særlig interessant at kigge på? Det kan være, at der er nogle områder – eksempelvis Limfjorden, forstår jeg – som der er særlige udfordringer med. Det kan også være andre steder, sådan at man får sat ind der, hvor vi får mest miljø, kan man sige, for pengene.

Det glæder jeg mig meget til at diskutere, også med ordføreren for forslagstillerne her fra Alternativet, som jeg ved har det utrolig meget på sinde, og som jeg ved har erfaring og forstand på tingene, også i den her sammenhæng. Så det glæder jeg mig faktisk til at arbejde videre med i forhandlingerne omkring erhvervsfiskeriet og den aftale, som vi forhåbentlig snart vil kunne indgå, sådan at det her spørgsmål også bliver adresseret og ikke mindst håndteret. Det er sådan set det, der er det væsentlige. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Det første spørgsmål er fra hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak for en god tale, og tak for at tage det her alvorligt i forhandlingerne. Nu regner jeg jo ikke med, at regeringen bare lige stemmer for det her beslutningsforslag. Det er jo sjældent, at man gør det som regering, men det vigtigste i dag er jo også at prøve at finde ud af, hvordan vi får det løst sammen.

Jeg vil lige komme lidt mere ind på den praktiske del af beslutningsforslaget og det her med en mærkningsordning. Tror ministeren, der kan være fremtid i det her med at sikre, at når man køber et garn, så bliver man registreret, altså at det bliver registreret, hvem der har købt garnet, sådan at hvis man mister garnet, så kan vi altså finde ud af, hvem det er, der har mistet det? Så vil man måske være lidt mere tilbøjelig til at registrere, at man har mistet garnet, for det må man jo gerne, og det er jo så utrolig vigtigt, at det bliver registreret, hvis en fisker mister sit garn, altså at man kommer på land og får det registreret, sådan at vi ved, hvor det er, og kan få det samlet op.

Tror ministeren, at det i den forstand kan nytte, at vi laver en mærkningsordning?

Ministeren.

Det kommer an på, hvordan den mærkningsordning så bliver udmøntet, kan man sige. For uden at jeg på nogen måde skal gøre mig til dommer over det, ifald man bevidst vil skære sit net fri og dermed lade det dumpe i havet, så handler det også om, hvor mærkerne i så fald er henne. Det er lidt ligesom, at man på en cykel har et stelnummer; så skal det på en eller anden måde også kunne undgås, at man, hvis man bevidst ønsker at fjerne beviset, om man så må sige, så kan gøre det.

Over for det står selvfølgelig også, at man kan indkøbe de her net rigtig, rigtig mange steder, på rigtig mange platforme, og jeg skal ikke gøre reklame for nogen speciel her, men det er bare for at sige, at der i hvert fald også der potentielt er nogle udfordringer, altså ud over de regler, der allerede gælder i forhold til mærkning.

Men som sagt er det ikke noget, jeg står og siger vi ikke skal gøre. Men vi bliver nødt til at kunne finde ud af, hvem det er, der har dumpet det, hvis vi også skal kunne finde ud af at følge op på det, ifald der er tale om en overtrædelse af reglerne. Så lad os snakke videre om det mere konkret i forhandlingerne, som vi jo som bekendt allerede er i gang med.

Spørgeren.

Ja, det glæder jeg mig til. Og jeg tænker, at det rent teknisk godt kan løses, altså ved at vi væver mærket ind i nettet for hver meter snor eller sådan noget. Altså, dem, jeg har talt med, siger, at det bare er teknik.

Så handler det selvfølgelig også om, at man sikrer, at det er de registrerede net, der bliver købt. Og det er jo også en ting, vi bliver nødt til at løse på et intelligent sæt. Og nu taler vi om dem, der dumper nettene, for der er også mange, der mister dem, men der er altså stadig væk nogle, der dumper dem, for vi finder nydumpede net, der bare er skåret over.

Er det ikke sådan, tror ministeren, at hvis man ved, at de kan findes og knyttes til en, og at man får en sanktion, hvis man har dumpet dem, så vil det være mindre sandsynligt, at de bliver dumpet?

Ministeren.

Jo, det vil det alt andet lige være; det vil det alt andet lige være. Det tror jeg at ordføreren har ret i. Men når det så er sagt, er havet jo stort og mange steder dybt, og jeg tror, at der er nogle, der har den tænkning – uden at jeg, vil jeg igen sige, skal gøre mig til dommer over det, men det kunne man da forestille sig – at hvis man dumper det i havet på flere 100 m og måske endda endnu mere, så er der nok næppe nogen, der kommer til at se det igen. Og det er formodentlig også rigtigt i langt de fleste tilfælde.

Så der vil nok være en præventiv virkning i, at man ved, at der ligger med ens navn eller registreringsnummer på et eller andet sted. Alt andet lige vil det selvfølgelig kunne give en eller anden fordel; det er klart.

Tak. Den næste spørger er fru Marianne Bigum fra SF.

Mange tak. For lige at følge op på det, ministeren sagde om den præventive effekt. Det kan godt være, at det bliver dumpet et sted, hvor sandsynligheden for, at der er nogle, der finder det, er lille, men hvis man både skal mærke det og registrere det, kan man jo på et eller andet tidspunkt se, at de her mangler, og hvis man ikke kan redegøre for det, vil man også kunne få en bøde. Så det er ligesom dækket ind på den måde i forslaget.

Det, jeg ville spørge til, var, at ministeren siger, at registreringsdelen af det her forslag vil kræve en masse ressourcer. Mit spørgsmål er, hvad ministeren har vurderet i forhold til det her, og hvad for nogle analyser der er lavet, og om ikke det er noget, der naturligt ville ligge i det nye producentansvar som en del af deres opgave. Det gør det jo på de andre procentansvarsområder; der skal man jo også registrere og have styr på, hvem der sætter hvad på markedet.

Ministeren.

Det er gode spørgsmål, som jeg meget gerne vil følge op på. I forhold til det med – og det er sådan set en vinkel, jeg ikke lige havde overvejet, men sådan bliver vi jo hele tiden klogere – at man skal kunne redegøre for, hvor det net egentlig er blevet af. Det ved jeg ikke om man kan lave en ordning med. For man kan jo i princippet også bortskaffe det på anden vis. Så skal man så til at sige, at hvis man nu har købt og registreret et net, skal man også den dag, man kører det på en genbrugsstation, eller hvor man kører sådan noget hen, eller på anden vis bortskaffer det, registrere, at man har gjort det. Der må vi jo lige finde ud af det – hvis det virker. Altså, jeg er mere optaget af, hvad der kommer til at virke, ikke så meget, hvordan vi får lavet en ordning, som så at sige koster mest muligt, for det er ikke nødvendigvis det, der virker bedst.

I forhold til det her med producentansvar vil jeg sige: Lad os følge op på det. For der kan ordføreren sådan set have ret i, at hvis der i producentansvarsreglerne allerede er krav til, at man skal kunne gøre rede for det, er der selvfølgelig et eller andet sted, hvor man kan gå efter noget der. Men lad os lige følge op på det efterfølgende under udvalgsarbejdet.

Spørgeren.

Tak for det. Ja, vi må kigge på, om ikke der er mulighed for, at producentansvaret kan håndtere opgaven.

Så vil jeg sige, i forhold til hvor man kører det hen, at Danmark vistnok har verdens eneste genanvendelsesanlæg for fiskenet og garn, Plastix i Lemvig. Så det er et oplagt sted at køre det her, og det skal man jo også. Når noget kan genanvendes, skal det genanvendes.

Ministeren nævnte også det her med, at der er sat penge af i finansloven 2023, mener jeg, til at få ryddet op i de gamle garn. Men jeg er egentlig nysgerrig på, om ministeren mener, at der er sat nok penge af til den opgave og alle de garn, vi hører ordføreren fra Alternativet sige ligger derude.

Ministeren.

Det er rigtigt, at der er den mulighed i Lemvig, og jeg synes absolut, at man skal benytte sig af den, hvis det giver mening. Men der er sikkert også nogle, der synes, at det er langt at køre for at køre op med et fiskenet. Men ikke desto mindre er det rigtigt, at det er en mulighed. Det er også rigtigt, at man altid skal få genanvendt, så meget man overhovedet kan inden for de rammer, der i øvrigt er for det. Så det er vi enige om.

Det er rigtigt, at der er sat 3 mio. kr. af årligt. Grunden til, at vi laver et forslag i vores udspil, er netop, at vi siger, at det, der sker nu, er godt, men ikke nok. Så det tror jeg næsten svarer på det spørgsmål. Men det er ikke kun et spørgsmål om ressourcer, men også et spørgsmål om organisering og at lære af de gode resultater, der er andre steder. Det er også en del af det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der vil stille spørgsmål, og vi går videre til ordførerrækken. Den første på talerstolen er Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Alternativet for at fremsætte forslaget her i dag. Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg sådan set deler forslagsstillernes intention, nemlig at nedbringe mængden af tabte fiskeredskaber, herunder også de såkaldte spøgelsesnet, som vi desværre ser at der er mange af, eksempelvis i Limfjorden. Det er således rigtig godt, at Alternativet ligeledes er meget opmærksomme på den dagsorden, som ordføreren jo også redegjorde for i sin indledning, for det er et problem, når fiskene sidder fast i tabte redskaber på havbunden, ligesom plastik på havbunden er skidt for havmiljøet.

For os i Socialdemokratiet er det meget vigtigt, at vi har et godt havmiljø. Vi har brug for at få livet tilbage i vores fjorde og i vores have. De billeder, som vi ser med fedtemøg og døde fjorde, er ikke billeder, som vi kan lide at se. Derfor må vi handle og sætte ind. Det gør vi også, eksempelvis i den grønne trepart, ligesom vi i udspillet om et fremtidigt fiskeri i Danmark fra regeringens side har et stærkt fokus på havmiljøet.

Et element i kampen for et bedre havmiljø er en indsats i forhold til spøgelsesnet og andre tabte fiskeredskaber i øvrigt. Derfor er det positivt, at der er indsatser i gang. Blandt andet har der siden 2021 været afsat 3 mio. kr. årligt i regi af EHFAF til opsamling af spøgelsesnet samt forebyggende indsatser. Men vi må også erkende, at vi ikke er i mål. Derfor har vi en opgave i at fortsætte med at holde fokus på det her, for vi vil i mål. Der er ligeledes en opgave i at have en dialog med erhvervet, der også har en interesse i at lykkes med det her, ligesom erhvervet er en helt central nøglespiller i, at vi kan opnå målet om at nedbringe affaldet til havs, og det ultimative mål må være at undgå det helt. Og jeg vil gerne slå fast, at hvis man helt bevidst dumper net i havet, skal der naturligvis slås hårdt ned på det.

For at nå i mål er det vigtigt, at vi kigger hele vejen rundt på den problemstilling, som vi diskuterer i dag. Netop derfor er det rigtig godt, at regeringen i forbindelse med udspillet til det fremtidige fiskeri i Danmark har foreslået, at der skal udarbejdes en national handlingsplan mod spøgelsesnet. Ved at gøre det kan vi netop komme hele vejen rundt og iværksætte nogle indsatser, der virker.

Forslagsstillerne har i beslutningsforslaget særligt fokus på en mærknings- og registreringsordning for erhvervsfiskere. Vi mener, at vi skal sørge for at komme hele vejen rundt. Jeg kan eksempelvis se, at nogle peger på, at kunstig intelligens kan være med til at løse problemet. Det skal vi kigge på, og vi skal hele vejen rundt. Derfor skal jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget, om end vi er meget enige i intentionen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tusind tak for talen. Det er jo det her, vi er her for. Det er jo at prøve at finde ud af, hvordan vi løser ting, når de kan løses. Og det her er en ting, vi kan løse. Og uanset om Socialdemokraterne stemmer for det her konkrete beslutningsforslag eller ej, er det, som jeg er utrolig glad for høre at Socialdemokraterne siger: Vi erkender, at der er et problem, og det skal løses; vi skal ikke acceptere, at man mister garn uden at registrere dem, eller at man dumper garn med vilje.

Hvis ordføreren lige kigger lidt dybere i det her beslutningsforslag omkring den her mærkningsordning, hvad tænker ordføreren så der er fremkommeligt i den, og er der nogen barrierer, som vi skal løse i de kommende forhandlinger?

Ordføreren.

Tak for det, og jeg vil også gerne starte med at rose forslagsstillerne igen for at stille forslaget og for den konstruktive tilgang, der også bliver udtrykt både her og i indledningen. Det er super positivt, og jeg er også sikker på, at Alternativet vil gå konstruktivt ind i forhandlingerne i forhold til fremtidigt fiskeri i Danmark.

I forhold til det konkrete spørgsmål er der nogle ting, i forhold til hvordan vi rent praktisk gør det, også med registrering, som ordføreren også drøftede med ministeren lige før, som jeg synes vi skal tage i forhandlingslokalet for at se på, hvordan vi kan gøre det. For det er vigtigt, at vi gør det her rigtigt, så vi også sikrer, at det er nogle mærkninger, man kan se og ikke på en eller anden måde skaffe sig af med. Så den udfordring og den problemstilling tager vi meget gerne i forbindelse med forhandlingerne.

Spørgeren.

Så det er svært at komme så meget videre konkret. Jeg vil godt anerkende det her med, at det selvfølgelig skal være alle garn. Det, som det ofte handler om, er jo net, udtjente rødspættegarn, smågarn, som man taber f.eks. i Limfjorden. Det er sjældent, at det er de store trawl, der er tale om. Dem skal folk gøre alt, hvad de kan, for at få op igen. Så jeg vil bare lige anerkende også, at ja, vi skal selvfølgelig bredere rundt, også til fritidsfiskere, fritidserhvervsfiskere, og hvad vi kalder alle de gode folk, der sejler ud og sætter net.

Ordføreren.

Tak for det, og jeg er meget enig i, at vi nemlig skal sørge for at komme hele vejen rundt netop for at komme det her problem til livs. Jeg er glad for ordførerens positive og konstruktive tilgang til det her og ser frem til også at drøfte det videre.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, og vi går videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Spøgelsesnet er et alvorligt problem for vores havmiljø, og det er en udfordring, som vi også tager seriøst i Venstre. Net, der efterlades i havet, kan være skadelige for både dyrelivet og økosystemerne, og derfor er det en stærk indsats på det her område, der er vigtig.

Intentionen om at reducere spøgelsesnet deler vi, og det gøres, kan vi så også sige, bedst gennem en langsigtet national handlingsplan, som der også allerede arbejdes på i de igangværende fiskeriforhandlinger, og hvad der jo også allerede har indgået grundigt i forhandlingerne og drøftelserne her. Så derfor skal jeg ikke trække skal det yderligere ud, men blot sige, at det er godt, at det her er sat på dagsordenen, og at vi kan få drøftet det nærmere i de igangværende og kommende forhandlinger. Det er vigtigt at fortsætte det arbejde med at bekæmpe spøgelsesnet og styrke havmiljøet, men vi mener som sagt, at det gøres bedst samlet i en aftaleplan ved forhandlingsbordet.

Derfor kan Venstre så ikke støtte det her forslag, men vi ser frem til forhandlingerne. Så skulle jeg i øvrigt også hilse fra Moderaterne og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget, men at de også ser frem til de kommende drøftelser. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak for talen. Det er som sagt heller ikke så nødvendigt for os lige præcis at få støttet det her helt, helt konkrete forslag. Vi er jo i forhandlingerne, og vi skal finde ud af det sammen, og jeg glæder mig over den vije, der er til at få det stoppet.

Men jeg vil ikke lade ordføreren slippe helt så let, og jeg vil gerne lige høre, om ordføreren har nogle tanker omkring en mærkningsordning. Kunne det være, at man er mindre tilbøjelig til at dumpe et garn, hvis man ved, at det, hvis det bliver fundet, så bliver knyttet til en? Kunne det være en vej frem at sikre, at vi, ud over at vi får taget de garn, der er der, op, også får stoppet, at der bliver dumpet flere?

Ordføreren.

Jeg synes, det er fint, at det bliver nævnt og markeret her. Som jeg også allerede har sagt, synes jeg, vi skal tage det hele med til forhandlingsbordet og så klare det der.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Der er ikke stillet flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Torsten Gejl for at fremsætte beslutningsforslaget her omkring spøgelsesnet. Spøgelsesnet er jo et problem, det er en udfordring, det anerkender vi også fuldt ud i Danmarksdemokraterne, og derfor er der også rigtig mange gode intentioner i forslaget her om, hvordan vi kigger på det her og vi går videre med det.

Der er set fra vores synspunkt også lidt nogle udfordringer i det her med, hvordan det er udformet. Vi mener f.eks., at det skal omfatte alle slags fiskere, som hr. Torsten Gejl også har anerkendt herinde, og vi skal have kigget på, hvordan vi arbejder med det. Der kan jo, som det også har været nævnt, være rigtig mange grunde til, at man har efterladt sit fiskenet derude. Jeg anerkender også, at der findes brodne kar, der bare har skåret det af, der kan også ske uheld, der kan være nødsituationer, hvor man er tvunget til det, men så er det også bare vigtigt, at man indberetter det: Jeg har været tvunget til skære mit net af derude. Der kan også være trawl, der kan være små fritidsgarn, der kan være tejner, der kan være rigtig mange ting, der er efterladt derude, og som det er vigtigt at vi får kigget på og vi får gjort noget ved for at gøre det endnu bedre derude.

Som det også er nævnt, at det er det jo en del af fiskeriforhandlingerne, der er i gang nu her, og jeg ser rigtig meget frem til, at vi tager en god dialog og snak om, hvordan det så er, vi får gjort noget ved det problem, der er her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Torsten Gejl for Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Nu er det jo ikke sådan, at jeg vil for lange, at ordføreren skal komme med præcise løsninger, som jeg kan holde ordføreren op på i forhandlingerne. Det er ikke det, vi er i gang med i dag. Vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi løser det her.

Men hvad tænker ordføreren om den her mærkningsordning? Har ordføreren haft lejlighed til at tænke over, hvad fordelen er ved den? Kan den virke, som den er tænkt i det her beslutningsforslag? Er der nogle udfordringer, vi skal løse?

Ordføreren.

Jamen altså, når man ser på, om mærkningsordningen er en idé, kan jeg godt, hvis det kan strikkes sammen på en rigtig måde, kan jeg godt se nogle positive perspektiver i det. Udfordringerne, som jeg ser ved at kræve en mærkningsordning, er, hvordan vi så håndterer det med, hvor erhvervsfiskere eller fritidsfiskere køber deres udstyr henne. For hvis man bestiller det hjem fra et eller andet internetfirma fra Kina, er det måske svært at inkorporere, at der også er mærkninger på det. Så det er jo en problemstilling, vi skal have kigget på, men jeg vil da absolut ikke afvise, at det kunne være en mulighed, hvis det bliver gjort på den rigtige måde og man husker at omfavne det hele og måske tage højde for, hvad det så koster for producenter, fiskere og hele vejen rundt dér.

Spørgeren.

Ja, det er nemlig det, vi skal have løst. Det kunne måske løses, ved at dem, som sælger nettene, væver mærkningen ind pr. meter garn – det er faktisk ikke så svært – og man kunne egentlig også godt forestille sig, at man, hvis vi lovgiver om, at nettene skal mærkes, for at vi kan sikre, at de ikke bliver dumpet eller mistet, ikke kan købe dem andre steder end der, hvor de er mærket. Og hvad tænker ordføreren i forhold til det, som SF siger med producentansvar? Flugter det ikke med, at vi i virkeligheden kan forpligte producenterne på at sikre, af deres affald bliver destrueret?

Ordføreren.

Jo, men sådan som jeg umiddelbart ser det, er det meget rettet mod erhvervsfiskerne, at man kan lave en eller anden sikkerhed, i forhold til hvor de køber det henne, og at der er mærkning og registrering. Men hvordan er det, vi håndterer det, i forhold til den lille menige mand derhjemme, der fisker i fritiden, og som lige bestiller to garn eller tre ruser fra Kina? Hvordan er det, at vi sikrer det? Det har jeg svært ved at se hvordan man får skruet sammen. Men jeg kigger gerne sammen med ordføreren og regeringen åbent på, hvordan vil løser den problemstilling.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, og tak til Alternativet for at have fremsat det her beslutningsforslag, som adresserer et alvorligt problem for vores havmiljø. På trods af indberetningspligt ved tabte fiskeredskaber virker det ikke til, at loven bliver overholdt, og derfor skal der mere til. Fra den 1. januar er der kommet producentansvar på fiskeriredskaber, hvilket forpligter importører og producenter til at tilbagetage fiskeriredskaberne. Men heller ikke det alene kan gøre det, da det ikke i sig selv løser problemet med de manglende indberetninger af tabte redskaber. En mærkningsordning for fiskeriredskaber har været foreslået gennem flere år, bl.a. af WWF, og det giver rigtig god mening.

En mærkningsordning og en registreringsordning med pligt til at registrere ved salg vil også understøtte den nye producentansvarsordning, så de kan følge, hvad der sættes på markedet, og hvad der kommer retur, og vide, hvad der går tabt. Men måske endnu vigtigere vil en mærkningsordning understøtte håndhævelsen af den eksisterende lovgivning og gøre det muligt at spore efterladte fiskeriredskaber såvel som de redskaber, som der i øvrigt ikke kan redegøres for, til den ansvarlige og, hvis redskabet ikke er indberettet som tabt, tildele den ansvarlige en bøde.

Vi mener, at forslaget om mærkning med fordel også kunne omfatte fritidsfiskere og ikke kun erhvervsfiskere. Og det er vigtigt, at fiskeriredskaberne mærkes flere steder og med mærkningsteknologier, som ikke udgør et sikkerhedsproblem for fiskerne. Derudover kigger en mærkningsordning fremad, men den løser ikke problemet med, at der allerede i dag er efterladte fiskeredskaber, som udgør en trussel mod vores havmiljø. Disse er der også brug for politiske initiativer til at få indsamlet, og også her hører jeg, at gode foreninger allerede har spændende forslag til løsninger. For eksempel kan jeg forstå, at WWF har udviklet et AI-redskab, som kan bruge eksisterende sonarer til at finde spøgelsesnet på havbunden, og jeg ved, at ngo'en North Nature, som der også refereres til i forslaget, laver et godt stykke frivilligt arbejde og har forslag til, hvordan det kan styrkes yderligere.

Vi har selvfølgelig noteret os, at regeringens fiskeriudspil har et initiativ om spøgelsesnet, men det er ikke nærmere uddybet af regeringen endnu, hvad det vil indeholde. Og som SF'ere ved vi om nogen, at der ikke altid kommer en god løsning i morgen, så når nu Alternativet har lavet et godt beslutningsforslag om dette, som oven i købet er lavet og fremsat før regeringens fiskeriudspil, synes vi, at regeringen skal tage imod dette beslutningsforslag med kyshånd. Så har vi jo da i hvert fald løst den del. Der er jo rigeligt at tage sig til.

SF kan med de bemærkninger, vi har fremhævet, støtte forslaget. Hvis ikke regeringen tager imod det i dag, og det tyder det jo på, er det også noget, vi kommer til at tage med i de videre fiskeriforhandlinger.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak for en super tale. Jeg synes, at vi nogle gange i den her sal gør hinanden gode, og det er, når vi bygger konstruktivt videre på en andens forslag og giver dem ben at gå på, selvfølgelig særlig når det er så vigtige udfordringer, vi står med. Tak for at supplere med nogle ting, som jeg faktisk ikke havde nået at tænke selv, f.eks.: Hvad gør vi, hvis man dumper et garn på 200 m vand? Jamen der har SF jo ret i, at hvis det er mærket, kan vi lave stikprøver hos fiskerne og sige:

Du skal kunne redegøre for dine garn. Hvis du har mistet et garn, er det fair nok, for så har du selvfølgelig registreret det. Men hvor er de tre garn, som ikke er hos dig? Dem skal du redegøre for.

Så det er faktisk en god løsning. Og det med producentansvar tror jeg også vi kan bruge til noget. Så det er egentlig mest en kvittering for at bringe forslaget videre. Og jeg glæder mig til at drøfte det og få det løst en gang for alle i forhandlingerne.

Ordføreren.

Tak. Vi er også super glade for at samarbejde med Alternativet på den her dagsorden.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren, så vi går videre i talerrækken. Jeg ser ikke nogen til stede fra Liberal Alliance, og derfor er den næste på talerstolen fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Og en stor tak til Alternativet for at sætte fokus på problemet med spøgelsesnet, for det er et alvorligt problem for vores havmiljø. Jeg ved jo, at hr. Torsten Gejl er en ivrig dykker og derfor ved selvsyn har god indsigt i, hvad der findes i havet og i fjordene – eller rettere: Det ved vores ordfører, hr. Per Larsen, og det er på hans vegne, at jeg holder den her tale.

Hr. Per Larsen fortsætter med at sige, at det er ganske uhensigtsmæssigt, at der efterlades fiskeriredskaber i havet, og at vi dels skal gøre en indsats for at rense op efter allerede efterladte redskaber, dels skal sikre, at der fremover anvendes teknologier, som sikrer, at tabte eller bortkomne redskaber kan identificeres og blive samlet op. Vi ved også, at det er noget, som fiskerne har meget fokus på og også selv gør en ihærdig indsats for ved simpelt hen at samle det op, som de møder undervejs.

Så vi Konservative støtter forslaget i dag, også selv om der jo egentlig er mange ubesvarede spørgsmål: Hvad indebærer sådan en ordning konkret? Hvad vil det koste? Men vi støtter forslaget, fordi vi jo netop har påbegyndt forhandlinger om en ny fiskeriaftale, og der vil vi tage det med i de forhandlinger. Det vil også sikre, at vi kan få en bred aftale om at løse problemet og samtidig sikre finansieringen af de omkostninger, som skal dækkes. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Man bliver jo helt glad. Tak for støtten, og tak for talen. Jeg hørte også, at De Konservatives fiskeriordfører, hr. Per Larsen, sikkert kommer til at ønske at justere det helt på plads. Så lad os gøre det sammen i forhandlingerne, som jeg glæder mig til.

Ordføreren.

Jeg skal være helt ærlig og sige, at vi havde overvejelsen om – fordi det ikke er mere konkret beskrevet og der ikke står, hvor meget det koster – om man skulle afvise det og sige, at vi tager det i forhandlingerne. Men signalet var faktisk vigtigt for Det Konservative Folkeparti, nemlig i at sige: Vi ønsker ikke de her spøgelsesnet. Vi vil gerne sikre, at vi har rene have, og at der bliver ryddet op efter spøgelsesnet. Og det er derfor, vi vælger at støtte det beslutningsforslag i dag.

Spørgeren.

Det er jo klart, at når vi samarbejder på tværs af salen, så er det netop sikkert, at vi kommer til at løse det her. Så det er derfor, at jeg er så glad for den opbakning. Tak.

Ordføreren.

Jeg kan jo forstå, at forhandlingerne allerede er i gang, og derfor håber jeg også som en, som ikke sidder inde ved forhandlingsbordet, at der kommer en god og fornuftig aftale til gavn for vores havmiljø, for det fortjener fremtidige generationer. Vi har rigtig mange tilskuere i dag, som er unge mennesker, og de fortjener et rent havmiljø både til deres børn og deres børnebørn i fremtiden.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Jeg taler på vegne af Søren Egge Rasmussen, vores fiskeriordfører, som desværre ikke kunne være her i dag. Jeg vil også gerne starte med at sige tak til Alternativet for at lave det her forslag. Jeg synes, det er supervigtigt, at der kommer konkrete initiativer, så det ikke drukner i en meget bred og meget vigtig dagsorden, men at vi også tager fat på at få løst konkrete store problemer, som det her omkring de 49.000 spøgelsesnet er.

I Enhedslisten bakker vi op om alle initiativer, skulle jeg til at sige, der kan hjælpe vores nødlidende havmiljø – også fordi der, som ordføreren for forslagsstillerne har været inde på, og som der også står i beslutningsforslaget, allerede har været en række tiltag på det her område; der er en bred anerkendelse af, at det er et stort problem. Men der er også ret bred konsensus i det grønne og videnskabelige miljø om, at det ikke er tilstrækkeligt, og at der skal være mere konsekvens, og at der skal være en mere omfattende mærkningsordning, og at der skal være mulighed for at spore det tilbage til de konkrete erhvervsfiskere.

Så vi bakker fuldt op om forslaget, og jeg synes, som hr. Torsten Gejl også påpegede, at nogle af de forslag, som SF bragte op her på talerstolen, lyder meget fornuftige, og dem vil vi selvfølgelig være meget positive over for. Fordi vi kan forstå, at regeringen desværre ikke bakker op, vil vi gerne sammen med De Konservative og de andre partier, der bakker op, være med til at kæmpe for, at det her bliver en del af en kommende fiskeriaftale. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tusind tak for talen, og tak for opbakningen. Det, at der er flere partier, der er konkret støtter forslaget, betyder jo, at det har styrke i forhandlingerne, og at vi har en chance for at få lavet sådan en mærkningsordning, når vi få den rettet til. Så jeg glæder mig til at nørde videre med forslaget sammen med hr. Søren Egge Rasmussen. Tusind tak.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kvitterer, og jeg håber også, at de repræsentanter, der er fra regeringen i dag, og som ikke stemmer ja til det gode forslag, lytter og noterer sig, at det her er noget, der betyder noget for begge sider af fløjene i Folketinget, så det derfor er noget, man må forberede sig på bliver en vigtig del af de kommende forhandlinger.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Næste ordfører er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tusind tak. Jeg står her jo som miljøordfører, og det er hr. Peter Kofod, der er fiskeriordfører, men jeg har faktisk alligevel glædet mig ret meget til at tale om det her forslag. Jeg anerkender fuldt ud, at vi har et kæmpeproblem med spøgelsesnet, som jo både er ulykkeligt for vores havmiljø, fordi mange af dem jo ligger og fisker videre dernede, så fiskene bare ligger og dør – det er jo en eller anden form for forurening af vores havmiljø, som er presset i forvejen – men også for mange af de fiskere, jeg har talt med, som siger, at det også er ret store pengebeløb, de mister, kan man sige, når de mister de her net. Så vi er jo nødt til af begge årsager at finde en bedre løsning.

I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af for det første at sikre vores havmiljø, sådan at vores børn og børnebørn også fremadrettet kan nyde de dejlige danske farvande, men også at vi igen kan blive en stolt fiskerination, i langt højere grad end vi er i dag, fordi havmiljøet selvfølgelig har lidt, og at der derfor er færre fisk; så det giver ligesom sig selv.

Så det her gælder både fiskeri, men også havmiljøet, og jeg synes, det her er et utrolig godt og meget konkret forslag, som vi også tager med videre til de kommende forhandlinger, for det er vigtigt. Jeg synes egentlig, det lyder som en rigtig god løsning. Jeg skal ikke kunne sige, om der kan opstå nogle uhensigtsmæssigheder eller et eller andet, men det tænker jeg vi tager i forhandlingsforløbet. Det ser jeg ikke nogen problematikker i.

Så jeg vil bare sige tak til hr. Torsten Gejl og Alternativet for at fremsætte det her meget, meget konkrete og gennemarbejdede forslag. Jeg er også bare nødt til at sige fra denne fine talerstol, at der er flere årsager, bl.a. hr. Torsten Gejls ivrige dykning, til, at jeg simpelt hen snart er nødt til at få taget sådan et dykkercertifikat, for jeg kunne altså godt tænke mig at komme ud og se det her ved selvsyn – og mange andre steder i verden også. Så også tak til hr. Torsten Gejl for den gode inspiration.

Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl.

Velbekomme. Man bliver jo helt glad igen. Det er klart, at det, at DF også viser så stor støtte til det her forslag, jo betyder, at det er endnu stærkere at forhandle videre på. Som ordføreren også siger, kan det være, at der er et par kanter, der skal slibes af, sådan at vi kan gøre det rigtig stærkt og få det vedtaget sammen. Og så vil jeg gerne invitere ordføreren med ud at dykke, så snart ordføreren får taget sit certifikat.

Ordføreren.

Det vil jeg glæde mig til.

Samtalen udvikler sig. Er der yderligere korte bemærkninger? Nej, der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Og nu vil ministeren med på turen, kan jeg forstå. I passer på hinanden, når I skal af sted, ikke også? Så er tiden kommet til, at vi skal se ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Gejl, på talerstolen. Velkommen.

Tak, formand. Vi står her jo, fordi DTU Aqua har estimeret, at der på bunden af danske farvande ligger knap 49.000 spøgelsesnet og netrester. Et spøgelsesnet er et fiskegarn, en tejne, en ruse eller et andet fiskeredskab, der er mistet eller dumpet fra en fiskerbåd. Når garn dumpes, fisker de videre ned i dybet, og det betyder en langsom kvælningsdød for fisk og havdyr, som går i dem. Når jeg siger, at redskaberne dumpes, er det, fordi de aktivister fra bl.a. North Nature, der i dag arbejder med at få de tusindvis af garn på land og få dem destrueret, faktisk kan se, at de nogle gange er skåret over med en kniv. De har f.eks. netop bjærget et 200 m langt garn fra Lillebælt, og det er et ret nyt garn. De bjærger net i Limfjorden, som er dumpet for nylig, og man kan bare gå en tur på visse strande på Sjællands nordkyst for at opleve masser af relativt nye garn, som skyller i land.

Lad mig sige med det samme, at vi ikke beskylder alle danske fiskere for at skære deres net eller garn over og lade dem forsvinde ned i dybet. Vi regner med, at det er nogle få brodne kar, som dumper deres udtjente garn i stedet for at tage dem på land og få dem destrueret. Det skal også siges, at det ikke er alle garn og redskaber, der bliver dumpet med vilje. Garnene kan også hænge fast i stenrev eller et skibsvrag, sådan at de er fuldstændig umulige at få op. Der kan også være sat andre garn oven på ens eget garn, sådan at det hele bliver filtret sammen og det bliver stort set umuligt at få det op.

Jeg har faktisk selv været erhvervsfisker på Lofoten oppe nord for polarcirklen i mine yngre dage. Der fiskede vi især ishavstorsk, og der oplevede vi nogle gange, at andre både havde sat garn hen over vores garn nede på 100 eller 200 m's dybde. Det var faktisk sådan, at nogle gange kunne vores spil, vores maskiner, ikke trække det op, fordi det var filtret ind i andre garn, og garnene var fyldt med fisk, så det var simpelt hen umuligt at få det op. Dér var der også situationer, efter at vi havde slidt og slæbt med at få det op, hvor vi simpelt hen var nødt til at skære det af. Vi kunne ikke få det op. Vi ville ødelægge vores båd, vores maskineri.

Så det har jeg selv været med til at opleve, men jeg så også, hvor meget de lokale fiskere sled for at redde deres garn, og hvor meget det gik dem på at miste deres garn, både fordi de selvfølgelig koster penge, men også og i høj grad fordi de jo meget nødig vil dræbe fiskene unødvendigt. Så langt de fleste fiskere ved godt, at det er deres eget livsgrundlag, der går tabt, når fiskene kvæles i spøgelsesgarn, og langt de fleste fiskere vil gøre alt for at redde deres garn. Derfor er det her beslutningsforslag om at lave en mærkningsordning, der skal forebygge dumping af garn, også en kamp for at redde fiskerierhvervet og redde vores marine fauna.

Beslutningsforslaget, som vi drøfter i dag, handler om at lave en mærknings- og registreringsordning for erhvervsfiskernes fiskeredskaber, og jeg vil allerede nu sige tak til de partier, der har gjort mig opmærksom på, at det selvfølgelig skal gælde hele vejen rundt. For der er også halverhvervsfiskere og fritidserhvervsfiskere, og hvad vi kalder alle de gode folk med blød hat, der tager ud sammen med barnebarnet og fanger en håndfuld skrubber i et net i en fjord. Det skal faktisk også gælde lystfiskere. Det skal gælde alle, der sætter garn. De skal selvfølgelig være forpligtet til, at de garn, de sætter, kommer på land, og den dag de ikke duer mere, skal de destrueres, og det kan man faktisk få gjort her i Danmark mange steder.

Det kan vi så gøre på en måde, hvor vi sikrer en mærkning af garnene, og det skal ikke bare være en mærkning i hver ende. Vi er nødt til at væve det ind i garnenes reb eller andre steder, sådan at der måske er en mærkning pr. meter. Det behøver ikke at være særlig kompliceret, men det skal gøres sådan, at de mærker består og man kan finde dem. Det, der så sker, er, at hvis nogen finder garn, som er mistet, og som ikke er registreret, så kan man altså tilknytte dem en person, hvis det er sådan, at personen har ladet sig registrere til det pågældende mærke på det tidspunkt, hvor nogen fandt garnet, og så må man sanktionere. Hvis det er sådan, at der er nogle, der bevidst dumper deres garn ned i dybet, og man finder det, så skal de altså af med en bøde.

Så er der en anden ting, som løser et problem, som ministeren påpegede, nemlig hvad der sker, hvis man ude på 200 m dybt vand dumper sine garn. Det synes jeg at SF kom med et godt svar på. For man kan jo sagtens lave tilsyn, hvor man besøger en fisker og siger: Jeg vil gerne se dine garn. Man skal selvfølgelig kunne redegøre for de garn, man har købt, og det kan man jo, hvis de er mærket. Så kan man se, om fiskeren har de garn, vedkommende skulle have. Og hvis det er sådan, at fiskeren har mistet et garn, hvilket man jo gerne må – man skal bare kan registrere det – så er det fair nok. Det skal bare være registreret. Eller skal der falde en bøde.

Men det handler ikke om at give en hel masse bøder til en hel masse fiskere. Det handler om nogle få brodne kar, som skal holde op med at dumpe deres garn, og så handler det om at kunne finde de garn og få dem på land. Der er faktisk en indberetningspligt. Jeg tror, at der i løbet af 2 år, fra 2022-2024, blev registreret 18 garn, som er mistet, og i og med at DTU Aqua estimerer, at der er tusindvis af garn, der bliver mistet, så er det jo altså næppe dækkende. Altså, der er en underindberetning, og det er jo noget af det, vi skal til livs. Jeg tror, at i det øjeblik vi gør det her, begynder den ordning at fungere bedre. For meningen er som sagt ikke at give en masse bøder, meningen er at forebygge, at det her sker.

Ved siden af skal vi selvfølgelig gøre en kæmpestor indsats for at få samlet alle de garn op, som allerede ligger der. Det arbejde er i gang. Som jeg nævnte, er det bl.a. ngo'en North Nature, der koordinerer en større opsamling af garn, hvilket har betydet, at der er tusindvis af garn, der er blevet samlet op. Der er en indsats i Limfjorden, og der er en indsats omkring Bornholm, hvor man samarbejder med tyskere, som kan dykke rigtig dybt. De ligger nogle gange nede på 50 m. Der bliver gjort en kæmpestor indsats for at få de garn op, der er dumpet. Samtidig laver vi en forebygningsordning, der gør, at der ikke bliver dumpet flere, og så er vi faktisk formentlig kommet problemet til livs, og det er jo ikke så tit, vi kan sige det her i Folketinget, når det handler om store miljøproblemer. Så lad os få det løst.

Jeg vil gerne sige tak for den konkrete støtte til SF, til Enhedslisten, til Konservative og til DF. Det er jo en bred støtte, som er rigtig, rigtig rar at have i forhandlinger. Selv om det er sådan, at regeringen som sædvanlig selvfølgelig ikke stemmer for et konkret beslutningsforslag – det sker måske 1 gang ud af 300 – så oplever jeg også i forhandlingerne en villighed til at få det her løst, og jeg kan se, at det er prioriteret tydeligt i forhandlingerne. Så jeg glæder mig simpelt hen til, at vi får løst det her i fællesskab, og at vi kan sidde i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i løbet af de kommende uger og gøre det her færdigt.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.