Tak for ordet, og tak til Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne for at fremsætte forslaget her om at forbedre forholdene for generationsskifte af ålelicenser i ålefiskeriet. Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende år at udarbejde den nødvendige lovgivning, som vil skabe mere smidige muligheder for generationsskifte af ålelicenserne i fiskeriet.
Jeg vil starte med at sige, at vi fra min og dermed regeringens side støtter intentionen bag det forslag, som ligger, i den forstand, at vi er grundlæggende enige med Danmarksdemokraterne i ønsket om at få genbesøgt de regler, som det danske erhvervsmæssige ålefiskeri er omfattet af. Jeg er fuldstændig enig med hr. Kristian Bøgsted i, at ålefiskeriet muligvis er et meget lille fiskeri, men det er et traditionelt vigtigt og også kulturelt vigtigt fiskeri, som jeg synes vi skal gøre noget for at få beskyttet, og samtidig dermed også beskytte den bestand af ål, som der er; det hører jeg også at her Kristian Bøgsted er inde på i sin indledning og motivering.
Fiskeri efter ål er overordnet set reguleret gennem EU's fælles fiskeripolitik og har dermed også til hensigt netop at beskytte den samlede europæiske ålebestand, samtidig med at den også giver mulighed for et begrænset fiskeri af ål. Der er tale om én europæisk ålebestand, og bestandsituationen for den europæiske ål er fortsat kritisk. Derfor er der også behov for at have regulering og beskyttelse af bestanden.
Ifølge forordningen om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæiske ål, som den hedder, er der krav om, at medlemsstaterne i 2009 vedtager nationale regler om ålefiskeri samt udarbejder nationale forvaltningsplaner med tiltag til beskyttelse af ålebestanden. Forordningen fastsætter også krav om at reducere ålefiskeriet i saltvand med mindst 50 pct. i forhold til fiskeriets referenceperiode, som var 2004-2006. Der er også krav om at reducere de menneskeskabte dødeligheder på lang sigt for også at skabe mulighed for, at 40 pct. af biomassen af blankål kan vandre tilbage til Sargassohavet. Det skal i parantes bemærkes, at det, der er dødeligheden i forhold til fiskeri, er vurderet til omkring blot 3 pct., om end det er en del af det samlede regnestykke.
De gældende danske regler om erhvervsmæssigt fiskeri af ål er fastsat ved bekendtgørelse helt tilbage i 2009, og der giver reglerne ikke mulighed for at overdrage rettigheder til erhvervsmæssigt ålefiskeri, hvis en fisker måtte forlade erhvervet. Reglerne har så til gengæld ikke været ændret, siden de blev indført tilbage i 2009. Der blev de indført med henblik på at opfylde EU-kravene, og den danske forvaltningsplan for ål blev så også efterfølgende af Kommissionen godkendt samme år.
Ud over de nationale regler om ålefiskeri er der også fra 2018 indført yderligere EU-krav i form af årlige lukkeperioder for fiskeriet af ål i saltvand. Lukkeperioderne for ålefiskeriet fastsættes årligt i EU på baggrund af den årlige rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd, også kaldet ICES. Lukkeperioderne er de seneste år blevet skærpet fra 3 til nu 6 måneder.
Danmark har nu opfyldt kravet om mindst 50 pct.s reduktion i ålefiskeriet i saltvand. Det erhvervsmæssige fiskeri af ål i saltvand er ved udgangen af 2024 reduceret med omkring 80 pct. På grund af de senere års løbende skærpelser fra EU i beskyttelsen af ål har tiden ikke været inde til at genbesøge de danske regler om ålefiskeri. Det vurderes, at EU nu har lagt en fast kurs, som forventes at fastsætte rammerne for ålefiskeriet i saltvand i årene fremefter.
Når det er sagt, vil regeringen på det foreliggende grundlag afvise beslutningsforslaget. Det skyldes, at regeringen vil udarbejde en samlet helhedsplan for dansk erhvervsmæssigt ålefiskeri, som også vil omfatte mulighederne for generationsskifte inden for ålefiskeriet. Det er regeringens vurdering, at tiden nu er inde til inden for de givne rammer at se nærmere på mulighederne for justeringer i forhold til ålefiskeriet. Det skal ske i en samlet plan, som samtidig fortsat skal bidrage til at sikre den fortsatte beskyttelse af ålen. Udarbejdelsen af planen og det regelarbejde, der må forventes at følge med, vurderes at kunne strække sig ind i 2026.
Jeg vil gerne her endnu en gang afslutningsvis takke for initiativet af hr. Kristian Bøgsted, der står bag beslutningsforslaget, også for netop at sætte fokus på det erhvervsmæssige ålefiskeri, som vi deler opfattelse af, nemlig at det er et vigtigt fiskeri, om end det er begrænset i størrelse, men kulturelt og historisk har det en stor betydning. Jeg vil derfor også gerne gentage, at vi støtter intentionen. Vi ønsker også fortsat at have mulighed for at kunne have et skånsomt kystfiskeri af ål, samtidig med, selvfølgelig, at ålebestanden bliver beskyttet.
De drøftelser om planen vil indgå i de forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri, som jeg netop har indkaldt til, og hvor vi har første møde nu på torsdag i denne uge. Der ser jeg meget frem til også at få drøftet spørgsmålet omkring håndteringen af lige præcis det her spørgsmål, men i et samlet hele om, hvordan vi sikrer et godt og bæredygtigt ålefiskeri, også i årene fremover. Tak for ordet.