Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse.

Af Serdal Benli (SF), Søren Søndergaard (EL), Zenia Stampe (RV) og Helene Brydensholt (ALT).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Så er ordføreren for forslagsstillerne velkommen på talerstolen for at begrunde forslaget, og det er der 2 minutter til. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal gøre det kort. Jeg står her i dag som medforslagsstiller på dette forslag med mine gode kollegaer fra Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Jeg skal hilse fra Alternativet, der desværre ikke kan være med til behandlingen af beslutningsforslaget her.

Det er et beslutningsforslag, som er blevet fremsat to gange tidligere, så vi håber, at tredje gang bliver lykkens gang – det siger man jo at den er her i vores skønne land. Formålet med dette forslag er at lade fuldtidsuddannelse tælle med ved udregning af, om en person opfylder beskæftigelseskravet ved ansøgning om permanent opholdstilladelse. Med ændringen af udlændingeloven i 2016 tæller uddannelse samt lærer- og praktiktid ikke med ved beregningen af en persons ret til opholdstilladelse. Forslaget har til hensigt at ændre den incitamentsstruktur, der gør, at unge uden dansk statsborgerskab i dag fravælger en uddannelse for i stedet for at tage ufaglært arbejde for at kunne opnå permanent opholdstilladelse. Det er det, der er motivationen og udgangspunktet for forslaget her.

Jeg ser frem til den videre debat.

Tak til ordføreren for begrundelsen

Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Også tak til forslagsstillerne for det her forslag om at ændre i reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det, man foreslår, er, at et fuldtidsstudium, læretid og praktiktid sidestilles med fuldtidsarbejde i forhold til at opfylde beskæftigelseskravet. Og så skal reglerne for unge udlændinge 19 år justeres, så tidsubegrænset opholdstilladelse kan gives, uanset at den unge ikke har været i uafbrudt uddannelse eller et fuldtidsstudium siden afslutningen af folkeskolen. De foreslåede ændringer vil betyde, at flere kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, og indebærer således lempelser i reglerne. Hertil kan jeg tilføje, at det er større lempelser end titlen på beslutningsforslaget måske angiver, for forslagets medregning af uddannelsestid vil ikke kun tilgodese unge udlændinge, men alle ansøgere om permanent opholdstilladelse.

SF's nærværende beslutningsforslag er en genfremsættelse af Enhedslistens beslutningsforslag B 145 fra sidste samling, som igen var en genfremsættelse af Radikale Venstres beslutningsforslag B 50 fra samlingen før det. Så vi har jo haft debatten før. Vi har vendt argumenterne. Så det kan være, sagt sådan i al stilfærdighed, at det er derfor, at ikke engang forslagsstillerne selv har haft anledning til at komme alle sammen her. Jeg tror, det er første gang, jeg har oplevet, at folk, der har fremsat et beslutningsforslag, ikke kommer i Folketingssalen for at fremføre det. Men jeg synes egentlig, det er undskyldt, for vi har taget diskussionen flere gange før, og så kender man jo nok argumenterne.

Med de ord vil jeg sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg synes, det var lidt arrogant at sige, at vi har haft debatten før, og derfor er der ikke nogen grund til at fremsætte forslaget. Det er lidt det, jeg hører ministeren sige.

Bare fordi vi har haft debatten, er udfordringen og den følelse, mange af de her unge mennesker sidder med, ikke væk. Vi har stadig væk problemet, vi har stadig væk udfordringen. Jeg får personligt rigtig mange henvendelser fra mennesker, der står i det her dilemma, hvor vi har skabt en incitamentsstruktur, der betyder, at for at kunne opnå permanent ophold er de nødt til at droppe ud af deres uddannelse for at kunne leve op til beskæftigelseskravet.

Mener ministeren så dermed, at problemet ikke er eksisterende, eller at den følelse, nogle af de her unge mennesker går rundt med, ikke er reel nok?

Ministeren.

Der må jeg rette hr. Serdal Benli. Det er jo ikke mig, der siger, at det ikke er vigtigt. Det er jo forslagsstillerne, der med deres handlinger viser, at det her forslag ikke er vigtigt. Når man ikke engang orker at møde op i Folketingssalen og forsvare det forslag, man selv har fremsat, så viser man jo, at man ikke synes, at det er vigtigt.

Folketingssalen er jo det sted, som det som folketingsmedlem er helt centralt at komme. Jeg ved godt, at det er blevet en tendens hos mange partier, at man ikke føler, at man behøver møde op til førstebehandlinger, men det synes jeg er skidt. Det synes jeg man skal gøre. Og når man så endda selv har fremsat forslaget, må det jo tyde på, at man synes, at man har haft debatten før.

Jeg synes, det er en vigtig debat. Jeg synes sådan set principielt, der er nogle vigtige elementer i det her. Jeg har det sådan, at jeg ikke mener, at enhver uddannelsesaktivitet i sig selv skal kunne tælles med i optjeningen til permanent ophold, men som jeg tidligere har sagt, og som det også kan være at regeringen på et tidspunkt kommer til at tage fat i, synes jeg, der kan være ræson i, at man eksempelvis for lærlinge, som er på en byggeplads, eller for pædagoger, der er i en børnehave i betalt praktik, lader den periode tælle med i optjeningen.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg synes, at det at problematisere, at en af forslagsstillerne ikke er her, og derved sætte spørgsmålstegn ved relevansen og legitimiteten af forslaget, er en problematisk tilgang til spørgsmålet her. Det er rigtigt, at en af forslagsstillerne ikke er her, og jeg har som ordfører motiveret og hils på vegne af Alternativet, som ikke er her i salen i dag. Det kan der være mange gode grunde til – det er mindre parti, og der kan være sket alt muligt undervejs i løbet af dagen, så man derfor ikke kan være til stede.

Men jeg er som udgangspunkt enig i, at når vi er ordførere og har ansvaret for et område, så skal vi sådan set være til stede her i salen. Jeg mener ikke, det klæder ministeren at bruge det argument, at fordi en af forslagsstillerne ikke er her, er det ikke legitimt.

Tak. Ministeren.

Altså, hr. Serdal Benli siger, at der kan være mange gode grunde til ikke at møde op i Folketingssalen og behandle et beslutningsforslag, man selv har fremsat. Det mener jeg ikke er rigtigt. Jeg kan finde på enkelte gode grunde til, at man som et helt parti ikke prioriterer at møde op, men jeg synes godt nok ikke, der er særlig mange ting, som kan retfærdiggøre det. Men det må vi jo holde hus med hver især.

Jeg er sådan set enig i det, som hr. Serdal Benli sagde om, at det selvfølgelig betyder noget for rigtig mange unge, midaldrende og gamle mennesker, hvad for nogle vilkår vi tilbyder folk i forhold til at få permanent opholdstilladelse eller andre opholdstilladelser. Selvfølgelig betyder det noget for den enkelte. Det er jo bl.a. det, som mit job går ud på at afveje.

Tak. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Altså, hvad er værst – at blive væk, fordi man sidder i nogle andre forhandlinger, når man har hundrede sytten ordførerskaber, eller at være her og bruge sin taletid og landets fornemste talerstol til at tale udenom?

Så nu stiller jeg bare et helt basalt spørgsmål: Hvad er det, regeringen, Socialdemokratiet eller udlændinge- og integrationsministeren har imod, at uddannelse tæller med på lige fod med fuldtidsbeskæftigelse?

Ministeren.

Jamen det er grundlæggende, at jeg ikke mener, at det at være indskrevet på en uddannelse giver dig en lige så stærk integration i det danske samfund som det at være på en arbejdsplads. Det mener jeg helt grundlæggende ikke.

Så kan vi være uenige. Jeg tror, at der kan være nogle ting, som vi godt kan mødes om. Det er bare min egen holdning, som jeg også sagde, da jeg var minister i en ren S-regering, at jeg synes, det kan give mening at se på eksempelvis pædagoger, som er i lønnet praktik, eller folk, der er på et plejehjem som sosu-assistentelever, eller for så vidt journalistelever, der er i lønnet praktik. Der kan man jo selvfølgelig tale om, at de indgår på en arbejdsplads på lige vilkår med alle andre.

Men generelt set er det fuldstændig ufravigeligt min holdning, at det at være på et fuldtidsstudium ikke integrerer dig lige så godt i det danske samfund som det at være på en arbejdsplads. Der er masser af studier, som slet ikke foregår på dansk, og som har et flertal af udenlandske studerende. Det mener jeg ikke er lige så integrationsfremmende som det at være på en arbejdsplads.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg ville nok også mene, at der var arbejdspladser, hvor man måske heller ikke taler dansk og måske heller ikke har kolleger, som man kan blive integreret sammen med. Mange af dem, vi taler om her, er jo så også børn og unge, der er født og opvokset i Danmark, altså som har gået i den danske folkeskole. Altså, jeg ved ikke, om de skal stå på et eller andet lager og arbejde i x antal år eller køre med post, eller hvad det kan være af andre ensomme erhverv, for at blive integreret i Danmark.

Det er for mig et nyt argument, at fuldtidsbeskæftigelse i en hvilken som helst afskygning skulle være mere integrationsegnet end uddannelse. Men så synes jeg da, at vi skal have en debat om, hvilke uddannelser der måske så kunne kvalificere. Kan ministeren uddybe det ud over de her eksempler med lønnet praktik? Hvilke danske uddannelser kunne det ellers være?

Ministeren.

Jeg synes ikke, det er et nyt argument, at der er forskel på at være i beskæftigelse og at være under uddannelse. Det er jo det, som ændringen i 2016 bygger på. Så det argument er jo i hvert fald 8 år gammelt.

Men hvis man skulle lave et snit, der handler om at sige, at nogle perioder under uddannelse skulle betyde noget, så skulle det for mig at se være at sige, at de steder, hvor du er i lønnet praktik, tæller det med. For der indgår man jo på samme vilkår som almindelig medarbejdere i en børnehave, på et plejehjem, på en byggeplads, eller hvor folk nu er i praktik henne.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Det er jo rigtigt, at det ikke er første gang, vi diskuterer det her, men det kan ministeren jo tage som en form for ekstra service til ministeren. For ministeren har jo også indtaget nogle forskellige synspunkter igennem perioden, når vi har diskuteret det her. Så det er jo bare en måde til ligesom at få afprøvet, hvor ministeren står i den nuværende situation, og jeg vil egentlig godt tage lidt fat der, hvor fru Zenia Stampes spørgsmål sluttede.

Nu kan jeg så forstå, at der heldigvis er en eller anden form for åbning fra ministerens side i forhold til, at der måske er nogle uddannelser, vi kan se på. Men jeg ved jo også, at ministeren har været optaget af det med at bryde den sociale arv, og hvis der nu er unge mennesker, som er optagede af at få en permanent opholdstilladelse og senere et statsborgerskab, kan man jo ikke fortænke dem i det. Men nogle af dem ville jo så faktisk kunne risikere at stå i en situation, hvor de skal fravælge det at tage en uddannelse, men så have et arbejde, for at opnå det permanente ophold, og hvor de så først senere kan gå i gang med at overveje, om de skal tage en uddannelse, og det kan jo være svært, hvis man står i en familiemæssig situation, hvor man ikke lige pludselig kan være afhængig af en su.

Ville det netop ikke kunne være med til at bryde den sociale arv, at man kunne sige, at uddannelse tæller i lige så høj grad, som beskæftigelse gør?

Ministeren.

Det mener jeg ikke at det vil, også fordi præmissen for Peder Hvelplund spørgsmål er, at der ikke findes andre opholdstilladelser end en permanent opholdstilladelse, og der findes jo en række andre opholdstilladelser. Man kan have en asylopholdstilladelse, sådan som bl.a. en række syriske mænd fra 18 år og opefter har det, fordi de ellers ville blive indkaldt til militærtjeneste, man kan have opholdstilladelse som beskæftiget, man kan have opholdstilladelse som studerende, man kan få opholdstilladelse som familiesammenført, man kan få opholdstilladelse som en del af en familie, altså hvor ens mor måske er blevet familiesammenført med en dansk mand, eller hvad man ellers kan forestille sig.

Så hvis det var sådan, at permanent ophold var den eneste måde, man kunne få opholdstilladelse på, så ville det være rigtigt, men det er det jo ikke. Der er jo en række andre måder, man kan have opholdstilladelse på i det danske samfund. Men vi skal jo også bare være klar over, at der, når folk først har fået permanent opholdstilladelse, så skal meget til for at smide folk ud, og der har vi desværre set, at rigtig mange af de unge, eksempelvis med somalisk baggrund, som får permanent opholdstilladelse, går ud og laver meget grov kriminalitet lige bagefter.

Så jeg synes i det hele taget, at det med at lempe det er noget, man skal passe på med.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Men nu er det jo i hvert fald sådan, at den eneste form for ophold, som kan kvalificere til, at man også kan få statsborgerskab og dermed også stemmeret, er permanent ophold, og der er jo en række af de her unge mennesker, som også har et ønske om at kunne bidrage fuldt ud til det danske samfund og få stemmeretten. Derudover har vi jo set en række tilfælde, hvor borgere har haft permanent ophold, men hvor de på grund af, at de har været i en lønnet praktik, ikke har kunnet få forlænget deres permanente opholdstilladelse, og de så er endt med at skulle rejse ud af landet.

Så vil ministeren ikke anerkende, at det, at vi har de her regler, gør, at det er sværere for mennesker, som ønsker at kvalificere sig, og altså opnå fulde rettigheder i landet?

Ministeren.

Jeg anerkender, at der har været situationer, hvor man – eksempelvis i Hjørring – har haft en ansat på et plejehjem, som har ønsket at uddanne sig, og som så er blevet vejledt af kommunen til at tage en sosu-assistent uddannelse, hvilket så har gjort, at hun ikke har kunnet søge permanent opholdstilladelse. Og det er jo en dårlig situation, altså både det, at en myndighed vejleder forkert, men det er selvfølgelig også en del af en problemstilling, hvor jeg, hvis jeg sådan skulle se på det fra mit eget perspektiv og dengang, jeg kun sad i regeringen med mit eget parti, ville sige, at lad os se på, om der er lønnet praktik, som man kan inddrage.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Med det her beslutningsforslag foreslås det at lempe det beskæftigelseskrav, som gør sig gældende for personer, der ønsker en permanent opholdstilladelse i Danmark. Hver gang vi taler lempelser på det her område, er udgangspunktet for Socialdemokratiet, at det ikke er en god idé, og så skal der rimelig tungtvejende grunde til at ændre på den beslutning.

Forslagsstillerne ønsker, at fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde ved beregning af beskæftigelseskravet. Det er jo det her beskæftigelseskrav, som er et supplerende krav, i forhold til hvis man vil have tidsubegrænset ophold, som handler om, at man skal have været i beskæftigelse i 4 år ud af de sidste 4 år og 6 måneder, med lidt elastik, hvis man skal kunne få permanent ophold. Derudover foreslås det, at reglerne for unge ansøgere under 19 år bliver lempet, så det ikke længere skal være et krav, at de har været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse, efter de er gået ud af folkeskolen.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er helt på sin plads, at nye borgere i Danmark skal gøre sig fortjent til deres rettigheder ved at bidrage på arbejdsmarkedet i nogle år, inden de kan få lov til at søge om permanent ophold. For pligt kommer før ret, og det princip gør sig også gældende, når vi taler om betingelser, der skal opfyldes for at opnå det store privilegium, som en permanent opholdstilladelse er. Det er jo skridtet før et statsborgerskab; det kan det i hvert fald være.

Jeg er grundlæggende imod, at man blot ved at være tilmeldt en su-berettiget uddannelse skal kunne opfylde beskæftigelseskravet, uanset om man i øvrigt møder op eller ej. Når det er sagt, kan vi i Socialdemokratiet godt se fornuften i at lade læretid og lønnet praktik indgå på en eller anden måde i beregningen af beskæftigelseskravet. Men som udlændinge- og integrationsministeren har udtalt ad flere omgange, har regeringen nok at gøre med at prøve at komme igennem med de ting, der står i regeringsgrundlaget på udlændinge- og integrationsområdet, og det har førsteprioritet.

Så håber jeg på, at den her kreds af partier, som er gået sammen om det her beslutningsforslag, ikke kun vil gå sammen om at stille beslutningsforslag her i salen, som lemper udlændingepolitikken.

Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren. Ordføreren og jeg deler en række ting med hensyn til udlændingedebatten, i forhold til at vi selvfølgelig både skal have en stram, men også en klog udlændingepolitik. Men samtidig har ordføreren og ordførerens parti også det motto, at udlændingepolitikken udover at være stram ikke skal være skør.

Hvis ordføreren og ordførerens parti er optaget af også at integrere, af integration og af at skabe medborgere, som i det her tilfælde gælder de her unge mennesker, som jo er presset ud i en situation, hvor de så må fravælge uddannelse for at kunne få permanent ophold – for nogle af dem betyder det noget at få en vished om fremtiden – vil ordføreren så mene, at det her er en skør måde at føre udlændingepolitik på, altså at man netop afholder en masse unge fra at få en vished om deres fremtid, således at de kan koncentrere sig om at få sig en relevant uddannelse, så de på den lange bane kan bidrage til vores arbejdsmarked? Vi ved, at vi på en række områder har brug for både kloge og dygtige hænder. Så hvad tænker ordføreren om det her med at være stram, men ikke skør?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at der sådan er tale om skør politik. Som ministeren også var inde på i sit svar, er der jo forskellige ordninger i dag. Det er jo ikke kun den tidsubegrænsede opholdstilladelse, som er nøglen til at få et godt liv i Danmark, hvor man kan bidrage. De her mennesker er jo heller ikke forhindrede i at søge tidsubegrænset opholdstilladelse på et senere tidspunkt.

Vi vil jo gerne diskutere, om man på nogle enkelte områder – det kunne være lønnet praktik eller læretid, hvor de her mennesker indgår på arbejdsmarkedet og indgår i et arbejdsfællesskab – kan gøre noget. Men det er ikke en prioritet for regeringen for nuværende. Vi har rigeligt at gøre med at få det her regeringsgrundlag implementeret. Der venter f.eks. hele området om social kontrol. Det skal vi jo f.eks. have i mål, inden vi rammer et folketingsvalg, senest om 2 år.

Spørgeren for anden korte bemærkning, værsgo.

Jeg kunne så både høre på ministeren og ordføreren, at der måske er en åbning her. Det er lidt sådan, jeg hører det. Det kan godt være, det er mig, der er lidt optimistisk og lidt positiv. Det er jeg jo godt nok også af sind, altså positiv. Når man siger, at man gerne vil se på nogle områder, hvad er det så for nogle områder, ordføreren tænker på her, også i forhold til uddannelsesområdet? Er der noget specifikt hos Socialdemokraterne eller i regeringskontorerne, som man har en snak om, i forhold til hvad det så kunne være? Er det konkret nok? Kan ordføreren komme med et bud på det?

Ordføreren.

Jeg kan f.eks. godt forstå den frustration, som dele af den danske fagbevægelse har haft over, at f.eks. industriteknikerlærlinges læretid ikke har talt med. For det er jo åndssvagt, altså forstået på den måde, at man godt på en eller anden måde kan sige, at forskellige arbejdssituationer, uanset om du har et fuldtidsarbejde, eller om du indgår på en arbejdsplads som lærling, er sådan nogenlunde ens. Så det kan jeg sådan set godt forstå, og det er vi åbne over for. Problemet var jo bare, at Radikale Venstre væltede den sidste socialdemokratiske regering, da den regering var i gang med at finde ud af, hvordan man kunne strikke noget sammen her, og det stoppede jo faktisk den proces, som var tilrettelagt.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Det er sådan lidt underligt, synes jeg, at bruge ordet lempelse af udlændingepolitikken om det her, fordi det jo er mennesker, der for de flestes vedkommende er født og opvokset i Danmark, og derfor kunne jeg bare godt tænke mig at udforske ordførerens syn på de her mennesker. Hvis nu det er en ung 18-årig, hvis forældre er indvandret fra Pakistan, men som stort set aldrig har været i Pakistan, og som så har været i Danmark i hele sit liv og har midlertidigt ophold, hvad er den her person så? Det vil jeg bare gerne spørge hr. Frederik Vad om. Er den person pakistaner?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg sådan set ikke jeg ville mene, men der er jo mere lempelige muligheder for at søge om permanent opholdstilladelse, hvis man er 18-19 år gammel. Sådan er det jo allerede i dag. Der er en lang række forskellige krav, man skal leve op til. Selv om man er født her i landet eller er kommet hertil meget tidligt, skal man stadig væk gøre sig umage for at få lov til at få privilegeret adgang til det bedste land i verden.

Som ministeren også var inde på i sin tale, har vi jo eksempler på, at hvis man først har givet en permanent opholdstilladelse, er det enormt svært for os at komme af med folk, hvis de misbruger den tillid, de har fået på et meget tidligt tidspunkt i deres liv fra det danske samfunds side.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

»Tillid, som det danske samfund har givet det her menneske i en meget tidlig alder« – ja, det er jo børn, der har fået lov til at bo her med deres forældre, som så er blevet større.

Men jeg vil egentlig gerne udforske det lidt mere. Når vi kredser meget om det, er det jo, fordi det er en større og større gruppe mennesker, som lever permanent i Danmark, ikke rigtig har nogen stærk tilknytning til deres forældre eller bedsteforældres oprindelsesland, føler sig som danskere, men som efterhånden er at betragte som sådan en underlig statsløs B-befolkning, fordi de ikke rigtig har nogen status. Hvad skal de her mennesker egentlig opfatte sig selv som? Er de udlændinge? Er de danskere? Er de pakistanere? Er de statsløse? Hvad er de egentlig?

Tak. Ordføreren.

Det er jo meget polemisk at ville have mig til at stå og give folk sådan nogle stempler i panden heroppefra, og jeg synes på en eller anden måde, at det trækker debatten ned på et lidt specielt niveau. Når jeg grundlæggende er lidt skeptisk, når de røde partier går sammen om at foreslå lempelser af udlændingepolitikken, er det jo, fordi det primært er det, der kommer fra den kant, og det har ikke rigtig nogen ende. Det var det, jeg mente.

Selvfølgelig skal man kunne leve op til krav, også selv om man har været i Danmark i lang tid, også selv om man er født her; selvfølgelig skal man det. Jeg går da heller ikke ud fra, at fru Zenia Stampe vil give de her mennesker statsborgerskab automatisk. Så selvfølgelig er vi nødt til at stille nogle krav, og det gør vi. Vi vil måske gerne ændre på noget af det, hvis vi kan blive enige, men ikke så meget, som der er lagt op til her.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg vil egentlig godt høre hr. Frederik Vad – også ud fra en socialdemokratisk tankegang, hvor det med, at man også skal have muligheden for at kunne bryde den sociale arv, jo ligger i den socialdemokratiske sjæl – hvad det er, der gør, at man med præcis den her gruppe af mennesker egentlig ikke ønsker, at de tager en uddannelse for at kunne opnå en permanent opholdstilladelse. Man ønsker i stedet for, at de skal søge og få et arbejde.

Gælder der ikke de samme forudsætninger for mennesker, der kommer med en anden baggrund, nemlig at det er godt og fornuftigt, at de får en uddannelse, og at de opkvalificerer sig og så kommer ud på arbejdsmarkedet? Altså, hvorfor skal der indbygges en eller anden form for straf i forhold til det?

Ordføreren.

Arbejde er jo ikke en straf. Der er jo masser af undersøgelser, der viser, også internationalt, at hvis man virkelig vil bryde den negative sociale arv, og hvis man virkelig vil skabe social progression i et samfund, så har det at have forældre, der arbejder, f.eks. langt større betydning end at have forældre, der har en bestemt uddannelse. Altså, det at arbejde, det at have et arbejde betyder helt sindssygt meget, og det at være en del af et arbejdsfællesskab har også langt større værdi integrationsmæssigt end det at være en del af et uddannelsesfællesskab. Det står Socialdemokratiet på.

At være indskrevet på et fuldtidsstudium på Roskilde Universitet eller Københavns Universitet er noget andet end at være en del af et arbejdsfællesskab, og derfor mener vi, der skal være forskel på det. Der er så noget omkring læretid og lønnet praktik. Det er vi sådan set åbne over for at diskutere. Men det er ikke en del af det regeringsgrundlag, som vi står på for nuværende.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er bare, fordi der i den del af arbejderbevægelsen, jeg er rundet af, hvor jeg også har haft ufaglært arbejde, jo altid har været et ønske om også gerne at ville opkvalificeres. Det har jo ikke været et spørgsmål om, at man enten ville have et arbejde eller ikke have et arbejde, eller at man enten ville studere eller ikke lave noget. Det har jo bare været et spørgsmål om, at hvis du har haft et arbejde, har du også haft et ønske, der gik på, at du godt kunne tænke dig at opkvalificere dig og tilegne dig nogle kompetencer, og det tror jeg sådan set er ret grundlæggende. Det er det i hvert fald for de mennesker, jeg kender til, og for dem, hvis kamp jeg synes vi har kæmpet, bl.a. også sammen med Socialdemokratiet.

Der forstår jeg ikke, hvorfor det er anderledes her. Altså, hvorfor skal vi ikke kæmpe for deres ret til også at tage en uddannelse, uden at det betyder, at de får dårligere vilkår i forhold til at kunne opnå permanent opholdstilladelse?

Tak. Ordføreren.

Vores samfunds syn på arbejde, på, hvad arbejde kan, og på arbejdets betydning bevæger sig jo i de her år på en lang række områder rigtig meget i arbejdets retning.

Tag nu f.eks. sådan noget som arbejdspligten for indvandrerkvinder, hvilket er kommet igennem. Der er de ting, der foregår på beskæftigelsesområdet i øjeblikket – altså, der var de beskæftigelsesreformer, der blev lavet i 2010'erne, hvor man sagde, at det handlede om, at de unge skulle i uddannelse, og nu taler vi om, at de skal i arbejde. Der er kvalitetsprogrammet for folkeskolen, hvor arbejde fylder rigtig meget mere. Og der er den nye aftale omkring fritidsjob.

Socialdemokratiet synes, at vi er nødt til at forandre synet på arbejde. Altså, uddannelse og arbejde kan ikke det samme. Arbejde har en lang række gode effekter, som uddannelse ikke på samme måde har.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg hørte ordføreren sige noget i retning af om reglerne for permanent opholdstilladelse, at regeringen gerne vil lempe, hr. Frederik Vad vil gerne lempe, men ikke så meget, som det her forslag lægger op til. Hvordan skal det forstås? Hvad er det, regeringen gerne vil lempe på, når det gælder reglerne for permanent opholdstilladelse, som jo er en ret stor kernesten i vores udlændingepolitik?

Ordføreren.

Nu er hr. Peter Skaarup jo opstillet på Sjælland ligesom jeg selv, og hvis en ung er i lære på mejeriet i Slagelse eller på Novo Nordisk i Kalundborg, så synes jeg, at det godt kan betegnes som noget, der giver den samme værdi som det at have et arbejde. Det tror jeg sådan set også hr. Peter Skaarup enig i.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Altså, jo, jeg i hvert fald enig i det, jeg egentlig hørte fra ministeren, nemlig at de regler, vi har for permanent opholdstilladelse, er ret vigtige, og at regeringen i hvert fald ikke på den korte bane lægger op til at ændre ved dem og ikke stemmer ja til det her forslag. Derfor undrer det mig lidt med den der lidt signalforvirring, i forhold til at regeringen siger nej, og at det i øvrigt har været fremsat og det kan de ikke støtte. Men ordføreren står her og siger, at man gerne vil lempe på reglerne for permanent opholdstilladelse. Hvad er rigtigt?

Ordføreren.

Det er vist ikke helt korrekt, hr. Peter Skaarup. Vi er imod det her beslutningsforslag. Det eneste, vi sådan set bare holder fast i, er, at hvis der er nogle, der er i lære på en måde, så det sådan set er det samme som at arbejde, så kan vi godt lave en kosmetisk ændring på et eller andet tidspunkt, hvis det giver mening. Men det er jo ikke en prioritet for os. Det står ikke i regeringsgrundlaget; det er ikke noget, vi kommer til at bruge kræfter på for nuværende. Men vi var åbne over for før valget at lave en kosmetisk ændring, og det ville da være hykleri at stå heroppe og sige, at de udtalelser kender vi slet ikke noget til.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Nu er det så hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre mener vi, at der skal stilles konsekvente krav til indvandrere og flygtninge, og at reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse skal være klare og strikse. Det er vigtigt, at disse regler tydeligt afspejler, at man skal bidrage til fællesskabet for at opnå en permanent opholdstilladelse i Danmark. Et af de mest basale krav, vi kan stille til både nytilkomne og dem, der har været her i længere tid, er, at alle, der kan, skal forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet.

I Venstre har vi gennem mange år været med til at stramme reglerne og hæve kravene for at opnå permanent opholdstilladelse. Vi står fuldstændig ved, at det har været nødvendigt. Tidligere regler var for lempelige, og det har været det rigtige at stramme dem; det indrømmer vi gerne. Samtidig er vi også åbne over for små justeringer, hvis der skulle vise sig helt konkrete uhensigtsmæssigheder i reglerne. Det har vi tidligere diskuteret, og vi har været åbne for ændringer, når de gav mening og ikke kompromitterede en ansvarlig udlændingepolitik.

Med det aktuelle forslag foreslås det at ændre reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse, så fuldtidsstudie, læretid og praktik kan tælle med i beskæftigelseskravet. Der foreslås også lempelser for unge under 19 år, så de ikke længere skal være i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsarbejde efter folkeskolen for at opnå opholdstilladelse. Dette forslag kan ikke betegnes som en mindre justering af uhensigtsmæssigheder. At studietid skal kunne opfylde beskæftigelseskravet er en grundlæggende ændring af reglerne. Beskæftigelseskravet er netop sat for at sikre, at mennesker bidrager til samfundet.

Vi mener i Venstre, at det skal være noget, man gør sig fortjent til at få, altså netop permanent ophold i Danmark. Ønsker man at blive en fast del af det danske samfund, skal man vise, at man vil Danmark og kan bidrage aktivt til fællesskabet. Derfor er det kun rimeligt, at man først kan optjene til opholdstilladelse gennem beskæftigelse. Venstre støtter derfor ikke beslutningsforslaget.

Hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg hørte ordføreren sige, at hvis der er uhensigtsmæssigheder, ser vi gerne på det eller ændrer det. Kan ordføreren være lidt mere konkret, i forhold til hvad det er for en type af uhensigtsmæssigheder, som Venstre ser der kunne være på f.eks. udlændingeområdet?

For nuværende ser jeg ikke nogen grund til at ændre reglerne for at optjene permanent opholdstilladelse. Det var nævnt, i forhold til at vi tidligere har ændret noget og lavet små, små justeringer, men det, der lægges op til med det beslutningsforslag her, er jo at ændre grundlæggende ved reglerne omkring at opnå permanent opholdstilladelse, og det er Venstre ikke indstillet på.

Spørgeren.

Nu hørte vi lidt tidligere i dag Venstres regeringspartner Socialdemokraterne sige, at der godt kunne være muligheder eller en åbning. Det kunne f.eks. gælde eleven på Novo Nordisk i Kalundborg – refereret fra den socialdemokratiske ordfører – eller mejeriet i Slagelse, tror jeg var det den socialdemokratiske ordfører sagde. I forhold til den åbning eller mulighed, som Socialdemokraterne åbner op for, er regeringspartiet Venstre så enig i, at det også er en uhensigtsmæssighed, og er det en vej, man også i Venstre gerne kigger?

Ordføreren.

Vi står sådan set fuldstændig fast på, at de regler, der er omkring at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, grundlæggende er gode, og hvis du kigger i regeringsgrundlaget, står der heller ikke noget om, at de skal justeres eller ændres. Så det er vores tilgang til det, og det er også derfor, jeg i dag siger, at hvis man går ned ad den her vej med det her beslutningsforslag, ændrer vi grundlæggende på reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse, og det er vi ikke indstillet på.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til hr. Hans Andersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, er jo en genfremsættelse af B 145 fra sidste folketingssamling, som i øvrigt også var en genfremsættelse. Det var et forslag, vi i Danmarksdemokraterne ikke ønskede at støtte dengang, og det gør vi sådan set heller ikke nu. Vi mener, det er rimeligt, at hvis man er udlænding og ønsker permanent opholdstilladelse, skal man have fuldtidsbeskæftigelse, at så skal man have været i fuldtidsbeskæftigelse forinden eller have drevet egen virksomhed; det vil jo så reelt være det samme. Det er vigtigt, at vi stiller nogle krav til udlændinge, der kommer til Danmark. Vi er interesseret i at få mennesker, der vil bidrage, hertil, og det gør man jo så, hvis man er i fuldtidsbeskæftigelse.

Vi er bekymret for med et forslag som det her fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, at det bliver en gavebod, altså at det bliver for nemt, hvis man kommer hertil, at få permanent opholdstilladelse, og at Danmark bliver et for attraktivt land at søge ophold i. Er der noget, vi ikke er interesseret i, er det at sende det signal til omverdenen, at det bliver mere attraktivt at komme til Danmark som asylsøger og migrant.

Derfor, som man nok kan høre, bliver det ikke med vores stemmer, at vi kommer til at lempe reglerne her, og vi kan godt være lidt bekymret for det, som hr. Frederik Vad var inde på heroppe fra talerstolen for lidt siden, nemlig at det vil Socialdemokratiet så. Man vil gerne lempe reglerne for permanent opholdstilladelse. Det er åbenbart ikke en del af regeringsgrundlaget, men det kan være, det kommer på et senere tidspunkt. Der kan hurtigt komme et nyt regeringsgrundlag; det er jo vistnok snart opbrugt. Men konklusionen er, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg går ud fra, at hr. Peter Skaarup synes, at hr.

Peter Skaarups partiformand, fru Inger Støjberg, var en bedre integrationsminister for Danmark end den socialdemokratiske hr. Mattias Tesfaye og den nuværende, hr Kaare Dybvad Bek. Men når jeg hører den måde, Danmarksdemokraterne konsekvent angriber Socialdemokratiet på i de her diskussioner, så tænker jeg nogle gange: Hvorfor egentlig det? Er hr. Peter Skaarup ikke enig i, at den udlændingepolitik, der er blevet ført i det her land siden 2019, har været den bedste siden den forfærdelige udlændingelov af 1983?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg er eksponent for, at man konsekvent skulle angribe Socialedemokratiet på udenrigspolitikken uanset hvad, som Frederik Vad siger her. For vi går sådan set efter bolden her, og bolden handler jo om, hvilken udlændingepolitik Danmark fører. Det handler ikke så meget om, om det er Socialdemokratiet eller nogen som helst andre, der fører den politik, men mere om, hvad det er for en udlændingepolitik, der bliver ført. Og i det omfang man kommer til at lempe den udlændingepolitik, er der et problem. Det er jo det, som Alternativet, Radikale, SF og Enhedslisten vil, og som Socialdemokratiet for lidt siden her oppe fra talerstolen for lidt siden ligesom sagde, altså at man vil ikke lempe så meget, man man vil godt lempe noget. Så er der et problem, ikke? Det er det, jeg siger. Anderledes er det egentlig ikke.

Vi vil gerne stå fast på, at vi skal have en stram udlændingepolitik i Danmark, og der er vi jo dybt bekymrede for, at Socialdemokratiet lukker krigere ind fra Islamisk Stat, lemper familiesammenføringsreglerne og måske vil lempe på reglerne for permanent opholdstilladelse her. Det er vi da bekymret for.

Frederik Vad.

På alle nøgletal er den udlændingepolitik, der er blevet ført i Danmark siden 2019, bedre end den, ordførerens formand leverede, i den tid hun var minister. Vi har ikke åbnet op for nogen lempelser på permanent ophold. Det eneste, vi har sagt, er, at de sjællandske virksomheder, hr. Peter Skaarup, som undrer sig over, at læretid på Novo Nordisk og mejeriet i Slagelse ikke tæller lige så meget, som det at arbejde på mejeriet i Slagelse eller på Novo Nordisk, har vi sådan set en forståelse for. Det er det eneste, hr. Peter Skaarup.

Ordføreren.

Jeg har nogle spørgsmål: Har Socialdemokratiet og SVM-regeringen ikke sikret, at der kom krigere fra Islamisk Stat til Danmark? Jo, det har man. Har Socialdemokratiet og SVM-regeringen ikke sørget for, at vi lemper familiesammenføringsreglerne i Danmark? Jo, det har man. Sagde Socialdemokratiet ikke på talerstolen for et øjeblik siden, at man ikke ville lempe så meget, som SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale vil her, men at man godt vil lempe noget? Jo, det gjorde de. Det er jo egentlig svaret til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Vi behandler et beslutningsforslag fremsat af Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet, og det er et forslag, der er en uændret genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag, vi har behandlet her i salen. Vi har i Liberal Alliance ikke ændret holdning til dette forslag, siden sidste gang det blev fremsat i foråret.

Permanent opholdstilladelse kræver for nuværende beskæftigelse, og at man kan forsørge sig selv. Det synes jeg er sunde og fornuftige principper at basere kriterier på i forbindelse med tildeling af en permanent opholdstilladelse i Danmark.

Jeg synes, forslagsstillerne glemmer, at udlændinge godt kan bo, arbejde og studere i Danmark, uden at de nødvendigvis behøver en permanent opholdstilladelse eller dansk indfødsret. Derudover har vi, som reglerne i dag, allerede lempeligere adgang til både permanent opholdstilladelse og indfødsret for unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark. I Liberal Alliance ønsker vi ikke at lempe reglerne yderligere. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren. Ja, det er rigtigt, at det er en genfremsættelse, og som jeg også sagde i min ordførertale, håber jeg, at tredje gang, hvor vi fremsætter det her forslag, er lykkens gang.

Det, vi taler om, er børn og unge, der er født og opvokset i Danmark – de fleste af dem. Og for dem betyder det ret meget, at de får en afklaring, en vished og ikke hele tiden skal forholde sig til, at de nu igen skal søge om permanent opholdstilladelse. De vil gerne have en afklaring på det og kunne koncentrere sig om deres uddannelser og forhåbentlig lige om lidt går ud og bidrager til vores samfund med de uddannelser, de nu er i gang med.

Vil ordføreren mene, at vi ved at fastholde de nuværende regler er med til at skabe en incitamentsstruktur for de her unge mennesker, som gør, at de ender med ikke at få en uddannelse, og er det i sidste ende ikke ødelæggende for integrationen?

Ordføreren.

Som reglerne er i dag, mener jeg, at unge, der er født og opvokset i Danmark, sagtens både kan bo her, arbejde her og studere her, men de behøver jo ikke nødvendigvis en permanent opholdstilladelse. Hvis det er, at de unge mennesker så ønsker en permanent opholdstilladelse, sætter de sig jo det som mål i forhold til at opfylde kravene til en permanent opholdstilladelse, og så har de jo mulighed for at tage en uddannelse efterfølgende.

Spørgeren.

Kan ordføreren følge de her unge menneskers motivation – altså at de gerne vil have en afklaring og også føle, at de hører til? Det er jo sådan set det, der er motivet.

Ja, i dag kan man sådan set godt bo i Danmark, have en midlertidig opholdstilladelse og tage sig en uddannelse og alle de her ting, som jo mange af dem også gør. Men dem, jeg snakker med, og det er rigtig mange, siger, og det har også været udtrykt i debatten gennem tiderne i forhold til den her problematik med unge, der netop er i gang med en uddannelse, er, at de gerne vil have en afklaring og de gerne vil have følelsen af at høre til det her fællesskab, fordi mange af dem er født og opvokset her.

Ordføreren.

Mange af dem får jo en tidsbegrænset opholdstilladelse, men det er jo ikke, fordi de skal søge en gang om året. Oftest er de tidsbegrænsede opholdstilladelser omkring 5 år, hvis jeg ikke husker helt forkert, og det synes jeg jo egentlig er en rimelig periode, i forhold til hvornår man så skal søge igen næste gang. Som jeg sagde, har man jo mulighed for at opfylde kriterierne, hvis det er, man ønsker en permanent opholdstilladelse.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er jo rigtigt, at man godt kan være i Danmark uden at have en permanent opholdstilladelse. Man kan godt bo og leve og være her og arbejde uden at have stemmeret, men en forudsætning for at have en retsstat er jo også, at man har et velfungerende demokrati, der betyder, at folk, der permanent har ophold her i landet, får muligheden for at kunne deltage i demokratiet.

Men det, jeg godt vil spørge om, er egentlig mere: Ordføreren er repræsentant for et selverklæret liberalt parti. Så går man vel også ind for, at folk skal have lov til at vælge forskellige veje gennem livet. Hvorfor er det så, at det skal være mere besværligt, hvis man er et ungt menneske, eller hvis man er et menneske, som gerne vil tage en uddannelse frem for at have et arbejde? Hvorfor skal staten gå ind at lægge en særlig barriere i forhold til det, at man gerne vil opkvalificere sig? Altså, hvis man tager en uddannelse, så bliver vejen til at kunne få permanent ophold og fulde rettigheder længere, end hvis man har et arbejde. Hvad er det liberale i det?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at bare fordi man er født og opvokset i Danmark som udlænding, så har man krav på at skulle have et dansk statsborgerskab og derved også et krav på at have stemmeret her i landet. Når du så begynder at tale om, hvorfor der skal være forskel, vil jeg sige: Jeg synes faktisk ikke, at der er forskel. De unge mennesker kan med i hvert fald størstedelen af de tidsbegrænsede opholdstilladelser have ret til at tage en uddannelse. Og altså, oftest når man søger om at få forlænget sin tidsbegrænsede opholdstilladelse, er det jo de færreste, der får afslag på det, medmindre der er noget i det land, de oprindelig kommer fra og hører til, der har ændret sig, siden sidste gang de blev tildelt den tidsbegrænsede opholdstilladelse.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu forestiller jeg mig egentlig, at hvis man er født og opvokset her i Danmark, er man dansker og ikke udlænding. Men det er jo stadig væk sådan, at hvis man nu har et ønske om at opnå en permanent opholdstilladelse – altså have den sikkerhed for, at man har permanent ophold i det land, hvor man bor, man har sin familie, og man arbejder – kan man blive nødt til at tage et arbejde frem for at tage en uddannelse. Og det er der, hvor jeg ikke helt forstår: Hvorfor er det ikke mere liberalt at sige: Jamen du bidrager jo til samfundet? Det er også at bidrage til samfundet, at man tager en uddannelse og man opkvalificerer sig. Hvorfor skal staten gå ind at blande sig i, hvilken vej man vælger at gå som menneske?

Ordføreren.

Jeg synes jo på ingen måde, at staten går ind og vælger, hvilken vej vi skal tilrettelægge for de unge mennesker. Derudover synes jeg ikke, det er et urimeligt krav at stille, at man skal have haft 3½ års beskæftigelse for at opfylde kravet i forhold til at få en permanent opholdstilladelse.

Hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil så i hvert fald først og fremmest sige: Jeg føler mig også mere dansk end afghansk, selv om jeg er født i Kabul, men jeg har sådan set boet her hele mit liv, så jeg er jo også dansk. Det, jeg gerne vil spørge ind til, er: Fremmer det her integrationen på nogen som helst måde, hvis man er i beskæftigelse frem for under uddannelse?

Ordføreren.

Jeg mener i den grad, det fremmer mere, at man er i beskæftigelse og har et arbejde frem for at gå på en uddannelsesinstitution. Derudover er der jo forskellige måder at studere på. Særlig når det kommer til de videregående uddannelser, er der jo oftest ikke krav om, at man skal møde op. Meget af det kan være selvstudie, og det mener jeg da ikke fremmer integrationen på nogen måde.

Spørgeren.

Okay, så det giver sådan set mere mening at arbejde ufaglært og dermed ikke opnå permanent ophold end at være i et studiemiljø, hvor man også lærer danske værdier, og hvor man også er blandt danske medborgere og alt muligt andet. Det synes jeg sådan set er forkert. Så jeg vil gerne spørge ordføreren om: Hvor er det, man kan se, at det her fremmes mere ved beskæftigelse end ved uddannelse? Hvor står det henne?

Ordføreren.

Jeg tror, Moderaternes ordfører rent faktisk skal høre, hvad det er, jeg helt præcis siger: Når man er på et arbejde, er man en del af et arbejdsmiljø, men når man er indskrevet på et studie, er der rigtig mange studiemiljøer, der er bl.a. er selvstudie. Nogle af dem møder man måske kun op på én gang om ugen. Der mener jeg da, at man har en normal arbejdsuge på 37 timer, hvor man er sammen med sine kollegaer. Det fremmer ens integration markant mere, end hvis man sidder derhjemme og læser til et studie.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet. Beskæftigelseskravet betyder i dag, at ansatte skal kunne dokumentere fuldtidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen. For os handler det sådan set om at bidrage til det samfund, man gerne vil være en del af, men faktum er, at beskæftigelseskravet i dag skaber nogle uheldige udfordringer, f.eks. hvis man som studerende gerne vil søge om opholdstilladelse. Det er uden tvivl utilsigtede konsekvenser, når bestemmelserne fastholder udlændingene i et ufaglært arbejde i stedet for at uddanne dem.

Vi bryster os ofte af at være et førende vidensamfund med masser af kloge hoveder, så hvorfor skulle uddannelse ikke tælle med som beskæftigelse? Det spørgsmål stiller jeg jo lidt retorisk, og det indkapsler sådan set meget fint, hvad vi i Moderaterne mener. For også at citere ministeren fra de tidligere gange, hvor det har været til behandling her i salen, vil jeg sige, at regeringen er baseret på tillid mellem tre partier, der har forskellige holdninger, prioriteringer og historiske rødder. Og det respekterer jeg fuldt ud. Jeg har jo tidligere talt meget varmt for, at uddannelse skulle tælle med på lige fod med beskæftigelse, så det er sådan set ikke noget nyt; det har jeg udtalt i flere medier.

Det her beslutningsforslag er jo selvfølgelig ikke noget, vi på nuværende tidspunkt kan støtte. Men det er et beslutningsforslag, som har nogle rigtig gode intentioner, som vi i Moderaterne i hvert fald støtter fuldt ud. Derfor har det også været lidt ærgerligt, at det jo har været på lovprogrammet i 2022 under den daværende regering, hvor man så desværre ikke kunne få det med af forskellige grunde, nok bl.a. fordi der kom et valg.

Men når det så er sagt, at det i hvert fald et område, som vi i Moderaterne kigger meget på, men jeg også stor respekt for, at ministeren og regeringen selvfølgelig har nogle andre prioriteringer. Lige nu handler selvfølgelig om at få nogle af de ting i hus, som vi tre partier er blevet enige om. Men de her er jo helt klart et af de områder, vi skal kigge på, både nu, men nok også i fremtiden – men jeg håber, at vi får det løst med den nuværende regering.

Tak. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Først er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Er Moderaterne en del af regeringen? (Mohammad Rona (M): Undskyld, jeg hørte ikke, hvad du sagde). Jeg prøver igen: Er Moderaterne en del af regeringen?

Ja, vi er en del af en regering, hvor Socialdemokratiet og Venstre også er en del af den.

Hvorfor bakker ordføreren så ikke ministeren op?

Jeg bakker fuldstændig ministeren op. Ministeren sagde jo for kort tid siden, at det her er noget, der er spændende osv., men at det ikke er noget, vi kan støtte på nuværende tidspunkt, fordi vi har andre prioriteringer i regeringsgrundlaget. Det var også det, jeg sagde, og det var også det, ministeren sagde, det var også det, hr. Frederik Vad sagde, og det var også det, hr. Hans Andersen sagde.

Hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil starte med at takke ordføreren for Moderaterne, hr. Mohammad Rona, for at kvittere for, at det her er et fornuftigt forslag, og at vi skal have set på det. Men når jeg så lytter mig til, hvad de andre ordførere fra regeringspartierne siger, så kan jeg jo høre, at der er, og jeg ved ikke, om man kan kalde det en sprække, men i hvert fald er en uenighed, kan jeg forstå. Samtidig sagde ordføreren også, at vi skal have løst i den nuværende regering. Det var sådan, det var. Skal man læse det sådan, at der er noget på vej?

Ordføreren.

Nej, jeg tror ikke, man skal tolke det sådan, at der er noget på vej. Jeg tror, man skal tolke det, som at vi er tre forskellige partier, og at vi har forskellige ståsteder på udlændingeområdet, og det tror jeg ikke, der er nogen overraskelse over, i hvert fald heller ikke ifølge den debat, der var lige før. Så det skal jo forstås på den måde, at det ikke er et forslag, vi kan bakke op om nu, men at det er et forslag, som vi i hvert fald synes er spændende.

Spørgeren.

Jo, men hvis man er så enig i forslaget og synes, det er fornuftigt, så tænker jeg, det er lidt besynderligt, at man så ikke kan bakke op om det lige nu og her. Men det vil jeg lade offentligheden vurdere det besynderlige i. Socialdemokraterne har haft det her motto om, at vi skal have en stram udlændingepolitik, men at det ikke skal være skørt.

Vil ordføreren fra Moderaterne, altså fra et af regeringspartierne, sige, at den restriktion, der lige nu er i udlændingelovgivningen, i forhold til at unge mennesker bliver ramt af beskæftigelseskravet, er en skør regel?

Ordføreren.

Vi står sådan set fuldstændig på mål for, at vi i Danmark skal have en stram udlændingepolitik. Det tror jeg ikke der er nogen der har betvivlet på nogen som helst måde. Men det er jo også klart, at hvis der er nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til f.eks. sådan noget her, så er det jo sådan noget, vi synes det kunne være spændende at kigge på. Vi har jo været med til at lave en uddannelsestilkytningsordning, som netop gør, at f.eks. syriske piger fremadrettet ikke bliver sendt hjem, men at de netop kan påbegynde en uddannelse og derefter finde et job.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren sagde som besvarelse af Dansk Folkepartis ordførers spørgsmål, at ordføreren og Moderaterne bakkede ministeren op. Men det, jeg hørte ministeren tale om, handlede jo ikke om, at man bakkede fuldt ud op om det her forslag; det handlede udelukkende om, at man måske ville se nærmere på praktikperioder i uddannelsesforløbene.

Så jeg vil egentlig gerne høre Moderaternes ordfører, om Moderaterne er enige i det, ministeren sagde, eller om Moderaterne, hvis de ikke havde været en del af den her regering, ville bakke fuldt ud op omkring det her forslag.

Ordføreren.

Vi er sådan set fuldstændig enige i det, ministeren sagde før på talerstolen, altså at der er nogle elementer i det her, der er spændende. Det er jo sådan set også det, jeg har sagt, så det bakker vi fuldstændig op omkring.

Spørgeren.

Så Moderaterne går ikke ind for at sidestille uddannelse med beskæftigelse? Det er det, jeg hører ordføreren sige.

Ordføreren.

Det var ikke det, jeg sagde. Ja, vi vil rigtig gerne have, at sådan en type beslutningsforslag kan blive til et lovforslag på et senere tidspunkt. Men det er jo klart, at der skal være enighed mellem de tre regeringspartier, og det har vi sådan set fuldstændig forståelse for.

Vi har jo forskellige prioriteringer, vi har forskellige historiske rødder, og vi står bare lidt forskelligt, når det handler om udlændingepolitikken, og det er vi sådan set fuldstændig bevidste omkring.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil da egentlig bare starte med at kvittere for ærligheden. Det gælder både hr. Mohammad Rona og Moderaterne, men sådan set også Socialdemokratiets minister og ordfører og Venstre, for den sags skyld. Det er jo tre partier. Jeg synes altid, det er en sådan lidt latterlig leg, at vi ligesom skal lege, at regeringspartierne pludselig er et parti. Det er de åbenlyst ikke.

Men så er der jo klart en armlægning. Det er så den, vi interesserer os for. Det er ikke så meget forskellene, for jeg synes, det er helt reelt, at det er, som det er. Men hvordan vurderer hr. Mohammad Rona selv mulighederne for at rykke Venstre og Socialdemokratiet på det her område?

Ordføreren.

Det er jo klart. Vi er tre forskellige partier, som jeg har sagt nogle gange før, og vi har nogle forskellige prioriteringer. Men lige nu, som ministeren sådan set også klargjorde for os, er der jo nogle prioriteringer i regeringsgrundlaget, som står først, f.eks. hele det her område om negativ social kontrol, som vi sådan set ikke rigtig har fremlagt noget om endnu, men som vi sidder og arbejder på. Det synes jeg for nuværende er vigtigere i forhold til det her beslutningsforslag. Så må vi jo se, hvor vi lander. Der er heldigvis lang tid til et valg.

Fru Zenia Stampe.

Det er et meget rørende svar. Men det virker jo, som om det er en ret blank afvisning, man får fra de andre partier, måske med en lille kattelem, muselem, loppelem eller luselem – jeg ved ikke, hvor lille den er – i forhold til at man måske kan give nogle af dem på de rigtige uddannelser, der er rigtig hårde, adgang til at arbejde med praktik. Så hvis jeg bare lige spørger lidt til sandsynligheden for, at man kan få noget igennem her, hvor er vi så procentvis? Er vi på »den er bare hjemme«, eller er vi på sådan 1-2 pct.?

Ordføreren.

Det er lidt svært for mig at vurdere, om den er hundrede procent hjemme, og om det er en loppelem eller en muselem, eller hvad man nu ellers kaldte det. Vi har et supergodt samarbejde. Vi drøfter nogle forskellige ting i regeringen, og så må vi jo se, hvor det hele lander.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne takke ordføreren for talen og imødekommelsen. Jeg er jo i den privilegerede situation, at jeg er født her i landet af forældre, som faktisk begge to er danske statsborgere. Derfor har jeg jo aldrig stået og haft den der overvejelse om, om man nu skulle arbejde eller tage en uddannelse. Så efter lidt ufaglært arbejde tog jeg en pædagoguddannelse.

Jeg kan høre, at ordføreren har nogle kvababbelser ved at stå oppe på talerstolen, for i virkeligheden støtter ordføreren jo forslaget, men er bundet af en regering. Der vil jeg bare komme med sådan en pædagogisk opfordring, når nu ordføreren har den holdningog jeg også ved, atministeren også tidligere har indtaget et lignende synspunkt. Det er jo rigtigt, at det stod i regeringsgrundlaget i 2022. Årsagen til, at det ikke blev gennemført, var jo netop, at der kom et valg og en regering, som også Moderaterne kom til at deltage i.

Så hvis nu ordføreren og ministeren kunne gå i en eller anden form for selvhjælpsgruppe og ligesom få afsøgt, hvordan man faktisk kan få virkeliggjort ens visioner om at imødekomme det her forslag, så vil jeg gerne tilbyde, når den selvhjælpsgruppe ligesom er kommet frem til resultat, at komme med en løsning på, hvordan det her så vil kunne gennemføres.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke om jeg overhovedet tør tage imod. Nej, spøg til sige. Prøv at høre, vi har en rigtig god dialog omkring de her ting. Det er jo også derfor, at jeg er piværlig omkring det her beslutningsforslag. Det er, fordi jeg netop også har udtalt mig mange gange omkring det her til forskellige medier. Vi må jo se, hvor det hele lander. Altså, jeg har dyb respekt for, at det, der står i regeringsgrundlaget, er noget, de tre partier har aftalt. Det er noget, vi alle sammen synes er en god idé, og så er det jo det, vi udfører. Det er førsteprioriteten, og så må vi se, hvor vi lander med det her.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak. Jeg vil også bare adressere det paradoks, der ligger i, at ordføreren faktisk synes, at det her et udmærket forslag. Der er jo noget paradoksalt i, at der faktisk godt ville kunne tegne sig et flertal i Folketinget for om ikke at imødekommehele forslaget så i hvert fald imødekomme en del af det og lave nogle lempelser – så kan vi diskutere, hvor store de skal være.

Altså, deler ordføreren ikke en frustration over, at det rent faktisk kunne være muligt at få noget af det politik igennem, som ordføreren ønsker, men at det grundet det regeringssamarbejde så ikke er muligt?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg sådan set ikke er frustrerende. Jeg synes faktisk, at vi får rigtig meget igennem. Jeg synes, at vi får rigtig meget igennem sammen med S og V i dag. Hele den her uddannelsestilknytningsordning, som vi også gik til valg på, og hvor vi skulle hjælpe de her syriske piger, er jo sådan set blevet til lov pr. 1. juli. Så jeg synes, at der er rigtig mange ting, som vi får igennem sammen med vores gode kollegaer fra V og S.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg hører jo sådan set også til dem, der er lidt bekymret for alt det, som hr. Mohammad Rona får igennem. Men derfor vil jeg da godt lige spørge om noget alligevel som led i den her debat, der nu er.

Hvis nu hr. Mohammad Rona alene kunne bestemme, og hvis nu det var hr. Mohammad Rona, der var integrationsminister, f.eks. – det er lidt en sjov tanke – ville ordføreren så gennemføre det her forslag, altså hvis ordføreren selv kunne bestemme? Der er ikke noget, der hedder Socialdemokratiet, og der er ikke noget, der hedder Venstre, eller alle mulige andre; der er kun Enhedslisten, Alternativet og SF, altså alle gode kræfter om det her. Ville man så lempe udlændingepolitikken på det punkt?

Ordføreren.

Tak for, at jeg lige blev kaldt minister. Det blev jeg i hvert fald både under behandlingen af det andet forslag og det nuværende forslag. Jeg vil sådan set sige, og jeg kunne i hvert fald godt høre på min gode kollega hr. Frederik Vad, at det ikke var, fordi de var totalt afvisende. Så jo, hvis det var noget, som jeg kunne være med til at præge på en eller anden måde – selvfølgelig sammen med andre partier – så ville jeg gerne være med til at præge det.

Hr. Peter Skaarup.

Det var jo rene ord for pengene. Jeg har lidt haft det sådan med Moderaterne, som jeg havde det med De Radikale i gamle dage. Hvis man kom hen til et tag selv-bord, kunne man ikke rigtig finde ud af at få noget at spise, fordi man ikke vidste, hvad man skulle tage. Men her er det rene ord for pengene. Hr. Mohammad Rona vil gennemføre den her lempelse af udlændingepolitikken og reglerne for permanent opholdstilladelse med fuldstændig åbne øjne, hvis man havde magt, som man havde agt. Det synes jeg da er godt at få at vide her i dag. Tak for det.

Ordføreren.

Hvis jeg kan være med til at sørge for, at de unge bliver endnu mere inddraget, og hvis jeg kan være med til, at de unge tager og vælger en uddannelse frem for at arbejde ufaglært, og at de bliver endnu større gevinst for Danmark, for danskerne og for vores samfund, så er jeg da klar til at åbne op for det, selvfølgelig.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, formand. Beslutningsforslaget her går bl.a. ud på at ændre beskæftigelseskravet for permanent ophold, så fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde ved beregningen af krav for beskæftigelse. Derudover går forslaget også ud på, at unge udlændinge under 19 år skal kunne få tidsbegrænset opholdstilladelse, uanset om de unge ikke uafbrudt har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden slutningen af folkeskolen.

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at man for at opnå permanent opholdstilladelseer selvforsørgende, og at man viser, at man vil Danmark, ved at bidrage til samfundet. Det gør man bl.a. ved at være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Vi kan derfor ikke støtte de forslag, som forslagsstillerne lægger op til i beslutningsforslaget her, da vi ikke ønsker at ændre på beskæftigelseskravet. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Reglen om, at uddannelse ikke længere skal tælle med ved optjening af retten til permanent ophold, blev indført, da fru Inger Støjberg som udlændingeminister i starten af 2016 fremsatte og fik vedtaget en lang række stramninger, der skulle gøre det klart for mennesker på flugt, at Danmark ikke var et rart land at søge asyl i. Senere, i 2019, overtog Socialdemokratiet som regeringsparti fru Inger Støjbergs udlændingepolitik og fastholdt reglen, der især rammer mange unge mennesker, som har et ønske om at dygtiggøre sig både til gavn for sig selv og ikke mindst til gavn for det danske samfund. Det afskrækker den urimelige regel dem fra, når de står med valget mellem at skulle tage ufaglært arbejde eller gå i gang med en uddannelse.

I dag er det sådan, at hvis man vælger at tage en uddannelse, udskyder man muligheden for at få permanent opholdstilladelse og dermed muligheden for at få dansk statsborgerskab. Til gengæld får man jo så en uddannelse. Vælger man at tage et arbejde, er det ikke sikkert, at man nogen sinde kommer tilbage i uddannelsessystemet. Mange mennesker stifter familie, mens de er i tyverne, og de må efter en årrække med ufaglært arbejde konstatere, at nu har de fået deres permanente opholdstilladelse og måske endda et dansk statsborgerskab, men til gengæld befinder de sig i en situation, hvor de ikke bare sådan lige kan gå ned i indkomst og leve af su. Dermed bliver det valg, de træffer om permanent opholdstilladelse, måske bestemmende for resten af deres liv.

Den regel, som fru Inger Støjberg indførte, og som hendes socialdemokratiske efterfølgere har videreført, bidrager til at skabe et etnisk proletariat af ufaglærte og lavtlønnede mennesker. Det er bemærkelsesværdigt, synes jeg, i lyset af Socialdemokratiets historiske fortjeneste, og hatten af for det. Socialdemokratiet har i mere end 150 år arbejdet for at give arbejderklassens unge mulighed for at kunne uddanne sig og bryde den sociale arv. Det gælder så åbenbart ikke for dem, hvis familie kommer fra et andet land end Danmark.

I Enhedslisten mener vi, at al uddannelse skal tælle med på linje med fuldtidsarbejde – læretiden, praktiktiden og tiden i undervisningslokalet. Derfor er vi med til at fremsætte det her beslutningsforslag om noget, som er så vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund og for unge menneskers mulighed for at få en god uddannelse og bryde den sociale arv. Det her er hjerteblod for Enhedslisten, og vi kommer til at holde fast i det her krav, også når flertallet i Folketinget skifter efter næste valg. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg bliver altid lidt ærgerlig, når mennesker, jeg holder af, kommer i dårligt selskab, og jeg synes, hr. Serdal Benli og SF er kommet i dårligt selskab med dette beslutningsforslag. Det er jo en massiv lempelse. SF har brugt megen energi de seneste år på at blive et regeringsdueligt parti, og al ære og respekt for det. Man har forholdt sig forholdsvis roligt også på udlændingeområdet. Men hvis man bare kratter lidt i overfladen, kommer rødgardisterne og halalhippierne frem, og så kender vi igen SF. Og det synes jeg er ærgerligt. Jeg troede, at SF trods alt havde lært af de seneste årtiers diskussioner og de erfaringer, vi har fået.

Så synes jeg også, det er en lidt kunstig diskussion. Hvis vi kigger på, hvad der skal til for at få permanent opholdstilladelse, behøver vi slet ikke det her beslutningsforslag. Altså, man skal være over 18 år, man skal have opholdt sig mindst 8 år i Danmark, nogle gange 4 år, man må ikke have begået kriminalitet, man må ikke have gæld, man må ikke modtage offentlig hjælp, man skal have underskrevet en erklæring, man skal have været i beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder, og så skal man have bestået Prøve i Dansk 2. Derudover skal man opfylde to ud af fire krav, nemlig Prøve i Dansk 3, man skal have været i arbejde i mindst 4 år, bestå medborgerskabsprøven og have en indkomst på mindst 320.000 kr. om året. Det vil sige, at en ung mand på 18 år kan forvente, hvis han opfylder alle de her ting, at få permanent opholdstilladelse, når han er 22 år. Derefter kan han så gå i gang med en uddannelse.

Der er masser af danskere, der først begynder at læse og tage en uddannelse, når de er 22, 23, 25 år, så hvorfor i alverden skulle det være et problem for de udlændinge, der opholder sig i Danmark? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Dansk Folkeparti går ikke ind for lempelser; vi går ind for stramninger og afviser derfor beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Og nu giver jeg så ordet til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak. Man skulle måske ikke tro det, men jeg holder faktisk meget af hr. Alex Ahrendtsen. Men nu kommer jeg alligevel til at drille en lillebitte smule, for jeg synes, det er lidt sjovt at høre Dansk Folkeparti snakke om, hvem der er regeringsduelige. Så vidt jeg husker, har Dansk Folkeparti ikke siddet i regering; det har SF, det har Radikale Venstre, og det gør Moderaterne. Og så vidt jeg husker, er det faktisk også på grund af bl.a. Dansk Folkeparti, at der er sket en total opsplitning af blå blok; at Lars Løkke Rasmussen skabte Moderaterne for at søge et samarbejde mod midten i stedet for at være afhængig af Dansk Folkeparti. Det var også det, der i sidste ende gjorde, at Venstre valgte en midterregering. Så det der med at gå og snakke om, hvem der er regeringsduelige eller ej – og hermed ikke sagt, at Dansk Folkeparti ikke en dag kan ende i regeringen; det kan Dansk Folkeparti sikkert godt – synes jeg er sådan lidt en underlig pegeleg, vi indimellem har her, altså i forhold til hvem der er regeringsduelig. Det afhænger nok lidt af situationen og magtforholdene, og dem kender vi jo som regel først efter et valg.

Så kommer jeg til selve forslaget, som vi jo er medfremsættere af og derfor bakker fuldt ud op om. Det var faktisk lidt sjovt at høre den her historiske fremlæggelse af, at det oprindelig var os, der fremsatte det, og så fremsatte Enhedslisten det, og så fremsatte SF det. Dermed ikke sagt, at det nødvendigvis for os, der fremsatte det første gang – det kan være, at der var nogen før os, eller det kan være, at vi havde skrevet det sammen med nogle andre. Men det er i hvert fald godt, at vi kan samarbejde på den måde. Og tak til SF's ordfører, hr. Serdal Benli, for at have taget initiativet den her gang og også inviteret os med på beslutningsforslaget, som også er en hjertesag for os, ligesom Enhedslistens ordfører, hr. Peder Hvelplund, udtrykte det.

Jeg vil egentlig ikke gå så meget ned i teknikken. Vi har nok lidt forskellige perspektiver, jeg synes egentlig, det var forfriskende at høre Enhedslistens perspektiv, som i virkeligheden meget er et ligheds-/ulighedsperspektiv. Det er en motivation, som jeg egentlig kan genkende ned i bemærkningerne til beslutningsforslaget, der handler om, at man skaber et etnisk proletariat, altså skaber uligestilling. Jeg tror, at vores primære perspektiv, selv om vi jo fuldstændig deler analysen, er synet på de her unge mennesker. Det var også årsagen til, at jeg spurgte Socialdemokratiets ordfører: Hvordan skal vi egentlig se på de her mennesker? Hvad er de? For uanset om vi taler permanent ophold eller taler statsborgerskab, får vi en større og større gruppe danskere, vil jeg kalde dem, altså mennesker, der er født og opvokset i Danmark, har gået i dansk folkeskole, har taget en dansk ungdomsuddannelse, men som er en slags skyggeborgere i vores samfund, fordi de ikke har de samme rettigheder som andre. Og en ting er jo rettighederne, noget andet er også at være en del af fællesskabet.

Jeg synes, det var lidt interessant at høre flere regeringspartier og flere partier i dag argumentere for, at det er bedre for integrationen at tage et ufaglært arbejde end at tage en uddannelse. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på den diskussion, vi havde for en times tid siden, der handlede om kønsadskilt svømning eller svømmeundervisning, fordi det jo meget handler om, hvilke kulturelt fællesskab man er en del af. Og når vi snakker om unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, så synes jeg da, at det bedste, man overhovedet kan forestille sig for deres integration, er, at de er en del af dansk ungdomskultur. Det er da, at de går på en dansk uddannelse, engagerer sig i timerne, men også møder deres medstuderende, altså er en aktiv del af det miljø – det ungdomsmiljø, som jo er en stor del af det at være dansker, altså det at være gået igennem et dansk ungdomsliv. Men i stedet for bliver de sendt ud på et lager eller som rengøringsmedhjælpere, eller hvad det kunne være af ufaglært arbejde, hvor de ikke bliver en del af en dansk ungdomskultur og ikke får de venskaber, som mange af os jo nyder godt af resten af vores liv – fordi det især er, når vi er unge, at vi får skabt både os selv, men også får skabt de relationer, som betyder uendelig meget for os på det tidspunkt for at danne vores personlighed, men som også betyder noget for os resten af livet.

Det er det, man tager fra de her unge mennesker, og det synes jeg næsten er det værste, man kan gøre for integrationen; det er at holde unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, og som vi ønsker skal blive danske med hud og hår og hele pakken, væk fra dansk ungdomskultur, som i høj grad er forbundet med at tage en uddannelse. Det synes jeg virker modsat det, vi egentlig ønsker, som er integration af den her gruppe mennesker.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Som politikere har vi et ansvar for ikke at skabe incitamenter, der får folk til at træffe beslutninger, der er negative både for dem selv, for det danske samfund og for fællesskabet i det hele taget. Særlig når vi akut står og mangler læger, sygeplejersker, pædagoger, tømrere og alle mulige andre, mener jeg ikke, at vi skal straffe unge for netop at uddanne sig. Vi har brug for godt uddannet unge mennesker, både, som en tidligere minister på området sagde, kloge hænder og hoveder, og jeg vil gerne komme ind på nogle af de årsager, der er blevet nævnt, både her i dag af de forskellige ordførere, men også i sidste samling, til, hvorfor nogle partier valgte ikke at støtte forslaget.

For det første var der spørgsmålet om at bidrage til det danske samfund. Man kan kun gøre det med arbejde, ikke gennem uddannelse. Det har i hvert fald været gennemgående for nogle af ordførerne. Det vil jeg gerne udfordre ved at spørge, hvorfor ens bidrag til samfundet, når man er under 18 år, skal være økonomisk. I mindst 9 år har disse unge gået i danske skoler, lært det danske sprog, den danske historie og de danske værdier, været aktive i deres lokalsamfund, leget med danske kammerater, og i mange tilfælde – de fleste, vil jeg sige – føler de sig danske og hører hjemme her i Danmark. De mangler bare dokumentet for at kunne kalde sig det. At sige, at de så ikke har bidraget på nogen som helst måde, mener jeg er en sandhed med modifikationer og forkert. For de her børn er danske, og derfor mener jeg også, vi skal give dem muligheden for at høre til det her fællesskab ved netop at give dem permanent ophold, som er det, vi taler om i første omgang.

For det andet er der blevet peget på princippet om, at man skal anerkende, hvor stort et privilegium det er at have permanent opholdstilladelse og bagefter dansk statsborgerskab. Det er vi sådan set fuldstændig enige i, og vi skal også stille krav; det er jo ikke det, vi gør op med her i dag med det forslag, vi fremsætter her. Vores udlændingepolitik skal være fornuftig, men den skal ikke være skør. Det er jo i hvert fald et motto for et af de bærende regeringspartier, at den ikke skal være skør, og det er vi sådan set helt enige i. Men den skal da ikke udelukke de unge mennesker, der er vokset op her og har omfavnet vores samfund, vores fællesskab og vores levevis. Det er ikke deres skyld, at de ikke blev født med et dansk pas. Vi skal heller ikke straffe dem på grund af det. Nogle ordførere har tidligere påpeget, at en uddannelse i Danmark er gratis og betalt af danske skatteydere, men vi skal da heller ikke glemme, at mange af disse unges forældre også har betalt skat og sådan set stadig bidrager, uanset at de ikke nødvendigvis høster alle fordelene, fordi de ikke er danske statsborgere.

Derudover ser vi et stigende problem, hvor få mennesker vælger at studere på områder, hvor vi har mangel på arbejdskraft, bl.a. sygeplejersker og pædagoger, og prognoserne estimerer, at vi kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030. Jeg har gennem tiden haft mulighed for at snakke med nogle af de unge fra organisationer som Unge 4 Retfærdigt Statsborgerskab herinde og også udenfor, og der er mange af disse unge, der gerne vil tage en uddannelse og bidrage til vores samfund. Giver det ikke mere mening at sikre, at de gennemgår en uddannelse og laver rigtigt arbejde i stedet for at lave noget ufaglært i 4 år, før de kan komme i gang?

Til sidst her vil jeg også gerne sige nogle ord om det incitament, der skabes med de nuværende regler. Hvis unge mennesker, der er opvokset i Danmark, gerne vil arbejde eller tage en erhvervsuddannelse i stedet for at studere på universitetet, skal de have de samme rettigheder som danske børn og unge til at vælge for sig selv og ikke, fordi de bliver tvunget. For det er jo det, vi gør her. Disse regler påvirker særlig ikkeeuropæiske unge, og det er noget, vi er nødt til at anerkende. Lige nu har Danmark et system, der skubber disse grupper ud i at tage ufaglært arbejde, og det er altså dybt, dybt problematisk. Vi har et ansvar for at give de her unge mennesker en chance, ændre på incitamentsstrukturerne og skabe medborgere, der bidrager aktivt til fællesskabet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ja, jeg har et par spørgsmål. Er det problematisk, at man tager ufaglært arbejde efter ungdomsuddannelsen? Og det næste spørgsmål er: Er det korrekt, at man i en alder af 22 år kan opnå permanent opholdstilladelse, hvis det er, man opfylder en række kriterier?

Ordføreren.

Til det sidste spørgsmål: Ja.

Til det første spørgsmål: Jeg nedgør ikke ufaglært arbejde. Det er overhovedet ikke det, der er tilfældet her. Jeg siger bare, at vi har en hel generation af unge mennesker, som vi er ved at skabe en incitamentsstruktur for, der skubber dem hen et sted, hvor de ender med ikke at få en af de mange forskellige uddannelser, vi har brug for at mange unge mennesker tager, fordi vi har brug for de kloge hænder og hoveder. Det er den incitamentsstruktur, vi skaber. Så det her handler ikke om at sætte ufaglært arbejde over for noget andet, tværtimod. Der skal være plads til, at vi også har ufaglærte i det her samfund.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så vi er enige om, at man efter 4 år og i en alder 22 år kan få permanent opholdstilladelse og dermed på lige fod med de andre borgere i Danmark, der har permanent opholdstilladelse, kan være her. Hvorfor er det et problem? Der er mange unge mennesker, som arbejder ufaglært og først begynder på en uddannelse, når de er 23, 24, 25 år.

Ordføreren.

For mange af de her unge mennesker handler det om at få en vished om, hvor de står, og derfor forstår jeg godt den følelse, de sidder med. De vil gerne have en afklaring. De vil gerne ikke skulle tænke på at søge igen og leve i den uvished. De vil gerne koncentrere sig om at tage den uddannelse, som de nu har lyst til, og det synes jeg er superfedt at de gør. Jeg mener, at vi skylder dem, fordi de er børn og unge af Danmark, at få en vished og klarhed, og ved at ændre på de incitamentsstrukturer giver vi dem den vished og klarhed.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.