Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om at give mulighed for at opdele ældre udlejningsejendomme i ejerlejligheder.

Af Carl Andersen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2024).

Vi starter med, at ordføreren for forslagsstillerne får ordet for en begrundelse. Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Nu fortsætter vi lidt i samme boldgade, men alligevel ikke helt. For nu skal vi ikke tale om andelsboliger, nu skal vi kigge lidt mere ud over hele det danske land, nemlig på de mange udlejningsejendomme, der findes, som er opført inden den 1. juli 1966. Der gælder nemlig et forbud mod, at de kan omdannes til ejerboliger, men det kan man godt, hvis man har opført sit lejlighedskompleks før den 1. juli 1966. Det har nogle genevirkninger i hele landet. Bl.a. er der jo færre ejerlejligheder, end der kunne have været, men det kan også være sværere at tiltrække kapital til f.eks. oplandsbyer eller købstæder rundtomkring i landet. Så jeg glæder mig til en rigtig god debat.

Tak til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance, for begrundelsen for forslaget.

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er social- og boligministeren. Velkommen.

Tak for ordet. Beslutningsforslag nr. 84 er fremsat af repræsentanter fra Liberal Alliance, og det omhandler muligheden for at omdanne den ældre boligmasse til ejerlejligheder. Forslaget har de samme konsekvenser som det forslag, vi netop har behandlet, nemlig B 83, altså at vi vil få færre billige boliger og et mindre blandet boligmarked, og derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.

Forslaget vil modvirke den blandede by, hvor vi bor på tværs af sociale og økonomiske skel. Hvis forslaget fremmes, risikerer vi, at beboersammensætningen i byerne bliver ændret, og at der i fremtiden vil være meget få billige lejeboliger i byerne, og det er ikke noget, vi som regering kan støtte. Hvis forslaget bliver fremmet, vil det utvivlsomt medføre, at en stor del af den ældre boligmasse vil blive omkonverteret til ejerlejligheder. I ejerlejlighedsudvalgets rapport fra 2018 blev det vurderet, at op mod 65 pct. af beboelseslejlighederne i de ældre private udlejningsejendomme ville blive omdannet til ejerlejligheder, hvis det var muligt. Det svarer til, at rundt regnet 135.000 private udlejningslejligheder ville blive omdannet til ejerlejligheder, og det er jo meget fint, hvis man ønsker sig flere ejerlejligheder. Men det skaber jo ikke flere nye boliger, hvilket er den helt store årsag til den krise, vi ser i byerne, altså at man simpelt hen ikke har boliger nok.

I den forbindelse er det også vigtigt at huske på, at de billige lejeboliger jo mange steder netop findes i den ældre boligmasse, og hvis de lejligheder efterfølgende sælges som ejerlejligheder, vil de billige lejeboliger altså forsvinde fra markedet, og de vil jo ikke kunne komme tilbage. Man kan ikke fortryde det senere, og det er irreversibelt, når man først har truffet beslutningen. Forslaget vil derfor have de samme konsekvenser som beslutningsforslaget B 83, som vi diskuterede før, nemlig at mange i fremtiden, altså vores børn og vores børnebørn, ikke vil have råd til at bo i byen.

Nu vender vi så tilbage til det helt grundlæggende spørgsmål om, hvad det er for et samfund, vi ønsker, hvilke byer vi gerne vil have, og hvilke svar vi gerne vil give på de store problemstillinger, vi har med at sikre både ejerboliger nok og andelsboliger og almene boliger i byerne, hvor vi i de senere år har set, at primært private udlejningsboliger bliver opført. Vi tror i regeringen på, at der skal en vifte af værktøjer til for at sikre opførelsen af flere ejerboliger og flere almene boliger, men det her beslutningsforslag omhandler jo alene det at omdanne eksisterende boliger, og det vil altså ligesom beslutningsforslaget B 83 modarbejde den blandede by og opdele personer i grupper, altså én gruppe, der har råd til at bo i byen, og en anden gruppe, der ikke har råd til at bo i byen, hvilket jo ofte er dem med de korteste uddannelser og de yngste, som endnu ikke har haft mulighed for at spare op. Det er ikke noget, jeg og regeringen ønsker, og jeg mener, det er et asocialt forslag, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Tak for talen fra ministeren. Jeg er selvfølgelig ked af, at der er en total afvisning fra regeringens side af at kigge på at bruge den store boligmasse, vi har fra før 1966, og se, om om ikke andet nogle af dem kunne konverteres eller man kunne give frihed til, at de kunne opdeles.

Det er jo ikke noget, som tidligere socialdemokratiske regeringer har været afvisende over for. Sidst man gjorde noget ved det her, ophævede man faktisk opdelingsforbuddet for en række af de her lejligheder, nemlig små ejendomme med en butik i bunden og to lejligheder oven på. Der var ca. 6.000 af dem, så det var ikke, fordi der var alverden. Men begrundelsen var, at en del af de her ejendomme, der faktisk typisk lå ude i landdistrikterne eller i små byer, kunne være svære at få lejet ud og svære at administrere, så derfor ville man gerne kunne opdele dem i tre enheder og sælge fra.

Så er det fuldstændig utænkeligt, at Socialdemokraterne eller regeringen, sorry, kunne være interesseret i at åbne bare en lillebitte smule op, ligesom man har gjort tidligere?

Ministeren.

Regeringen er jo på ingen måde imod, at vi skal modernisere vores boligformer, og at vi selvfølgelig skal finde løsninger på både de problemstillinger, vi har i byerne, hvor der i høj grad er mangel på boliger – også, det anerkender jeg, ejerboliger, men også almene boliger – og så de problemstillinger, som vi har uden for byerne, bl.a. i provinsen og i købstæderne, hvor det er nogle andre problemstillinger. Der er vi selvfølgelig åbne for løbende at modernisere. Vi mener bare ikke, at det her er den rigtige måde. Vi mener ikke, at det her er svaret på byernes problemer.

Det her skaffer ikke en eneste ekstra bolig. Det her forslag er alene med til, at nogle mennesker kan få en gevinst her og nu, og når den gevinst så er kommet, vil det være sådan, at næste gang vil det ikke være muligt for andre at få adgang til en billig bolig, og det er ikke særlig smart. Det er noget af det, vi så bl.a. Thatcher gøre tilbage i 1980'erne. Det var en kort gevinst for nogle i England på det tidspunkt, men bagefter var det med til at drive boligmarkedet til at blive endnu mere skævt, og den politik skal vi selvfølgelig ikke have i Danmark. Det tror jeg ikke kun regeringen mener; det tror jeg faktisk et bredt udsnit af Folketinget mener.

Spørgeren.

Vi i Liberal Alliance går også op i, at vi har blandede byer. Men vi går endnu mere op i, at vi sørger for, at der bliver udbudt de boligformer, som borgerne efterspørger.

København er jo ikke nogen særlig blandet by, når det kommer til f.eks. ejerboliger. Altså, 30 pct. er andelsboliger, og så har vi en rigtig stor mængde private udlejningsboliger, og det er kun 20 pct., der er ejerboliger. Det skyldes jo bl.a., at man politisk har valgt at sige, at der er nogle boliger, som simpelt hen ikke må konverteres om, efter hvad borgerne efterspørger.

Ministeren.

Ideelt set er jeg enig i, at en blandet by som København og hovedstadsområdet jo selvfølgelig burde bestå af f.eks. en fjerdedel af hver boligform eller noget i den stil. Så ville der være noget for både dem, der har små indkomster, dem, der ønsker at eje, og dem, der ønsker at være mere fællesskabsorienterede. Men sådan er verden jo bare ikke. De fleste af de boliger, der opføres i de her år, er private udlejningsejendomme, og det er jo, fordi boliger, der opføres, i høj grad er blevet en spekulation mere end en investering.

Noget af det, vi har sat os for at sikre, er, at vi kan lave mere blandede byer i Danmark. Det er derfor, vi sætter os lige nu og kigger på, hvad vi kan gøre for at sikre, at den her Fond for blandede byer, der blev lavet i 2021, rent faktisk kommer til at virke efter hensigten, så der er boliger for alle borgere

Men jeg bliver bare nødt til at sige til sidst: Det forslag, der ligger her, og det foregående minder langt mere om noget, vi så i Storbritannien tilbage i 1980'erne, og vil ikke løse problemerne i byerne og slet ikke for de unge mennesker i fremtiden.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til social- og boligministeren. Vi går nu i gang med den egentlige ordførerrække, og den første, der får ordet, er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tusind tak for det. Vi er i gang med at behandle B 84 fra Liberal Alliance, som, hvis det går igennem, vil betyde, at der er tusindvis af lejelejligheder, som er til at betale, der vil forsvinde. I dag er der en beskyttelse af lejeboliger i de ældre bygninger fra før juli 1966. Det betyder, at ejerne af bygningerne ikke bare kan beslutte at lave lejeboligerne om til ejerboliger. Der er flere end 200.000 lejemål, der i dag er under den her beskyttelse, som Liberal Alliance ønsker at fjerne med beslutningsforslaget.

I stedet skal det altså være op til ejeren, om man vil omdanne boligerne til ejerboliger. Ejerne af disse ældre og regulerede lejeboliger er aldrig blevet stillet andet i udsigt, end at de kan tjene et reguleret beløb på at leje boligen ud. Men nu vil Liberal Alliance stille dem i udsigt, at de kan tjene millioner af kroner på at lave boligerne om til ejerboliger og tiltrække et mere købestærkt klientel af beboere.

Liberal Alliance begrunder forslaget med et ønske om at skabe flere ejerboliger. I Socialdemokratiet deler vi sådan set ønsket om at få et større udbud af ejerboliger, for der er brug for et større udbud, og det bør også være en prioritet i fremtidens byplanlægning i de større byer. Det skal vi gøre mere for at understøtte aktivt, også her fra Folketinget.

Men det skal da ikke være på bekostning af, at der ikke også i fremtiden skal være nogle lejeboliger i byerne, som er til at betale for folk med lidt lavere indkomster. Derfor er Liberal Alliances forslag også utrolig socialt skævt, og det eneste, man opnår, er storbyer, som i endnu højere grad end i dag bliver et sted, hvor kun de økonomisk stærkeste har mulighed for at bo.

I Socialdemokratiet går vi ind for blandede byer, og vi går ind for et Danmark i balance, og det får vi altså ikke, hvis vores største byer bliver et sted, som kun er forbeholdt dem med de største indkomster at bo i. Derfor stemmer Socialdemokratiet nej til B 84.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Modsat andelsboligerne ligger en rigtig stor andel, i antal, af de her ældre udlejningsejendomme faktisk uden for de større byer. En af de udfordringer, man kan høre der er, når man taler med ejerne deraf, er, at nogle af dem er svære at få udlejet og nogle af dem er også i rigtig, rigtig dårlig stand, fordi de er under meget hård huslejeregulering.

Noget af det, der ville kunne gøre, at der kunne komme liv i de her købstæder igen, og også i nogle af de mindre byer, er, at det var muligt at opdele dem, så man f.eks. kunne frasælge halvdelen af ejendommen, få noget privat kapital ind og så udleje resten, hvis det er det, der efterspørges. Det har Socialdemokraterne jo bakket op om tidligere, dengang man sagde, at hvis det var en ejendom med to udlejningsejendomme ovenpå og en butik i bunden, så var det okay.

Så mit spørgsmål til Socialdemokraterne er: Hvad er forskellen på, at der er fire ejendomme oven på butikken, og at der er to?

Ordføreren.

Som ministeren også var inde på, er det jo ikke sådan, at vi ikke kan kigge på nogle ændringer. Vi går også ind for en aktiv landdistriktspolitik i Socialdemokratiet. Jeg synes, det er fint, at man har lavet nogle ændringer, og der er jo rigtig store forskelle, når vi kigger på vores byer og vores landdistrikter.

Jeg kan så bare ikke forstå, hvorfor man, hvis det er det, der er Liberal Alliances ærinde, ikke laver et beslutningsforslag, som sigter på det. Hvorfor laver man i stedet for et beslutningsforslag som det, vi står med og behandler i dag, og som jo har de store sociale konsekvenser, at man vil skubbe en stor gruppe af folk med lav indkomst ud af byerne i fremtiden?

Hvis Liberal Alliance gerne vil lave et beslutningsforslag, som er målrettet landdistrikterne, så opfordrer jeg til at gøre det i stedet for at komme med det, som man er kommet med i dag.

Spørgeren.

Som der står i beslutningsforslaget, er vi jo villige til at tage toget hele vejen til Aalborg, men vi fremsætter forslaget for at få den åbne debat og for at komme hele vejen rundt, og så står der meget tydeligt, at vi jo gerne vil have en tilkendegivelse af, hvor langt folk er villige til at gå: Er der en åbning, eller er der totalt lukket, som vi desværre hører fra regeringens side?

Jeg hører en lille åbning fra Socialdemokraterne, i forhold til at man godt kan kigge på at omkonvertere noget af boligmassen, og det har vi noteret os.

Ordføreren.

Det, som ordføreren hører, er en opfordring til at lave et beslutningsforslag, som går på det, hvis det er det, man gerne vil diskutere i stedet for det, som vi jo så diskuterer nu, som Liberal Alliance er kommet med, og som jo vil have store sociale konsekvenser i de største byer og gå op imod i hvert fald vores ønske om, at vi har blandede byer, hvor det er muligt for alle typer af mennesker at bo og finde et sted at være.

Tak. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Heidi Bank, Venstre. Velkommen.

Tak for det. B 84 omhandler at give ejere af ældre udlejningsejendomme mulighed for at omdanne dem til ejerboliger, som det er nævnt. Igen vil jeg sige tak til forslagsstillerne som nævnt under behandlingen af B 83 for lidt siden, og for ikke at gentage mig selv vil jeg blot sige, at det også her er positivt, at LA stempler ind i debatten for, at der skal etableres flere ejerboliger. For der er over de seneste årtier sket en skævvridning over mod flere og flere lejeboliger, særlig i de største byer. Det er, på trods af at danskerne drømmer om at kunne komme til at eje deres eget hjem.

Forslagsstillerne nævner, at efter forslagsstillernes opfattelse bør en ejer af en udlejningsejendom selv kunne beslutte, hvilken lejlighedsform der er mest gavnlig for ejeren. Ja ja, det er jo meget fint, tænker jeg, men her er det så også, jeg mener, at vi er nødt til at se lidt bredere på spørgsmålet politisk. Det handler jo ikke kun om ejernes rettigheder og frihed; der bor mennesker i lejemålene.

For Venstre er det vigtigt, at der for lejerne er tryghed om deres hjem, og at en lejer ikke bliver presset ud af sin bolig. Der står ikke meget om lejerne i LA's forslag, omtanken for lejerne eller balancen. Men som jeg sagde ved behandlingen af forrige beslutningsforslag, B 83, tager vi gerne i Venstre en drøftelse af mulighederne i en bredere og større boligpolitisk forhandling.

Centralt for os er det, at vi har en boligmasse, hvor flere kan få opfyldt drømmen om at eje eget hjem, men hvor der også er gode muligheder for at komme til at leje og at købe andelsbolig – at vi har en blandet boligmasse – fordi vi mennesker nu engang har forskellige ønsker og behov, alt efter hvor vi er i livet. Vi kommer ikke til at stemme for beslutningsforslaget, som det ligger her. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Jeg vil igen kvittere for en mere positiv tale end de to foregående om forslaget. Det sætter vi meget stor pris på i Liberal Alliance, for der er et rigtig stort potentiale i faktisk at give noget mere frihed til de her ejere af ejendommene.

Jeg vil lige hurtigt kommentere på det med lejerne. Altså, der er ingen lejere, der vil blive berørt af forslaget, for hvis selve ejendommen bliver omdannet til en ejerlejlighedsejendom, vil de stadig væk være lejere på de vilkår, der nu engang var, indtil de fraflytter. Der er blevet strammet rigtig meget op på de regler; man kan ikke længere betale lejere for at flytte ud af deres lejlighed og sådan noget. Så det er vi ikke så bange for, og derfor er det ikke blevet nævnt.

Det, mit spørgsmål går på, er, at tilbage i 2018 bakkede Venstre op om, at man fjernede forbuddet for småejendomme. Småejendomme er alle de her gamle ejendomme fra før 1966 med op til seks lejligheder i. Kunne det være en vej frem, at man kigger på en del af de her udlejningsejendomme og omdanner dem?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, det blev sagt meget fint af min kollega fra Socialdemokratiet, at hvis det var det beslutningsforslag, man ville have debatteret i salen, så var det jo det beslutningsforslag, der skulle have været fremsat, og så var det jo det, vi havde talt ud fra.

Så vi tager gerne en drøftelse for at finde frem til, hvad der er mest hensigtsmæssigt, og for at vi finder balancerne på det her område, også i forhold til at der faktisk er stor forskel – for det er der – mellem de udfordringer, vi står med i særlig København, men også i nogle af de andre store byer, og så dem, vi måske mere står med ude i provinsen og ude i landdistrikterne.

Spørgeren.

Det er noteret. Forslaget går jo på, at vi gerne vil gøre det for alle. Det er fuldstændig korrekt, og hvis man ikke ønsker det, kan man selvfølgelig ikke stemme ja til forslaget. Men det giver jo en mulighed for, at man kan finde ud af, hvor folks grænser går, og hvor partiernes grænser går, og det er vi blevet meget klogere på. Så det er derfor, vi har valgt at tage den åbne debat.

Ordføreren.

Ja, og det synes jeg egentlig også jeg har kvitteret for. Altså, jeg synes, det er fint, at der bliver fremsat nogle beslutningsforslag. Det synes jeg egentlig er med til, at vi også får løftet hele det her boligpolitiske område, og det gør ikke noget, at der kan være nogle steder, hvor vi støder lidt imod hinanden for at finde ud af, hvor det så er, vi kan komme igennem med noget. Det kan være med til at kvalificere nogle videre drøftelser. Så det synes jeg sådan set bare er positivt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Heidi Bank, Venstre. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for forslaget her. Nu skal man passe på med, hvad man siger, men jeg tror helt bestemt, jeg forstår intentionen og hensigterne bag forslaget her, og der ligger nogle ting, som jeg som sådan ikke er afvisende over for. Men med den måde, beslutningsforslaget her er skruet sammen på, rammer vi nogle mennesker, og risikerer vi bare, at vi ligesom med det foregående forslag, som det også er blevet nævnt herinde, skubber nogle mennesker væk fra en mulighed, de har i dag, på et helt forkert grundlag. Og som jeg også sagde før, anerkender vi, at der er udfordringer på boligmarkedet, som vi meget gerne vil være med til at kigge på hvordan vi får løst og sikret, at der er en bred palet af forskellige boliger, så der er noget til alle indkomstgrupper at komme efter. Men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget her.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Der er jo ingen lejere, der vil blive skubbet ud af deres lejlighed, ved at man laver en konvertering. Hvis ejeren vælger at lave ejendommen om, vil lejerne kunne blive boende i den, indtil de fraflytter, og så vil ejeren kunne vælge at sælge ejendommen, hvis det er det, som han eller hun har lyst til. Der er jo et stort overudbud af lejligheder. Der skyder lejligheder op over det hele. Privat udlejning er det, der bliver bygget allerallermest af, men der bliver ikke bygget så mange ejerboliger. Så Liberal Alliance deler ikke Danmarksdemokraternes af frygt for, at der ikke skulle være nok lejeboliger rundtomkring i landet. Det er jo ejerboliger, der faktisk er behov for. Hvorfor så ikke åbne op for at konvertere nogle af dem?

Ordføreren.

Jeg er ret overbevist om, at der er forskel, alt efter hvor henne i landet man er. Der er steder, hvor man med meget stor sandsynlighed vil få det her til at fungere, men der er også steder, hvor jeg overbevist om at det ikke kommer til at fungere. Hvad får det bare den konsekvens, at vi ændrer på den beboersammensætning, der er, og at vi fjerner muligheden for dem med en lavere indkomst til også at bo i de områder. Det er derfor, vi siger, at det forslag, som ligger her, kan vi ikke støtte.

Spørgeren.

Mange af de her ældre udlejningsejendomme, som er underlagt meget hård huslejeregulering, forsvinder lige så langsomt fra det danske boligmarked, fordi vi er inde i det her Folketing har vedtaget en masse af regler, der gør det muligt at renovere sig ud af de her boliger, for ellers bliver de simpelt hen alt for nedslidte. Ligesom i vores forslag vil det også være over lang tid, at de her boliger vil komme ud som ejerboliger. Så det er alene et tidsperspektiv, vi taler om, og ikke så meget, om det kommer til at ske, for det kommer til at ske.

Ordføreren.

Jamen hvis det kommer til at ske, må vi jo tage den derfra. Men vi mener fra Danmarksdemokraternes side, at det er vigtigt, at vi sikrer, at der er de forskellige boligtyper til alle indkomstgrupper, alle typer mennesker fordelt over hele landet i alle byer. Det er derfor, vi ikke kan støtte det her.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand, og tak til Liberal Alliance for beslutningsforslaget og den debat, det giver anledning til, uagtet at jeg savner, at de her diskussioner tages i en større og mere helhedsorienteret sammenhæng. Det kan vi jo så komme til, tænker jeg, senere.

Jeg selv og Moderaterne er optaget af at bevare blandede byer, både med hensyn boligsammensætning og med hensyn til beboersammensætning. Det har vi godt af, altså at vi bor sammen også med mennesker, vi ikke bare fuldstændig ligner. Moderaterne har også den her helt grundlæggende tilgang til boligpolitik, at boligmassen og boligmarkedet i videst muligt omfang skal give den enkelte dansker og den enkelte danske familie mulighed for at bo, ja, jo helst, som man drømmer om, og det er ikke alt, man drømmer om, man kan få. Sådan er det også.

Vi ser det også som en afgørende udfordring, at balancen mellem udbuddet af ejerboliger og udbuddet af lejeboliger har forskubbet sig i lejeboligens favør. Jeg tror, det er siden 2016, vi har haft flere lejeboliger i Danmark end ejerboliger, som jo er danskernes mest eftertragtede boligform. Det er det, de gerne vil. Så der er ubalancer, og de er ikke fikset alene med det her. Det skal ses i en større sammenhæng. Og som ministeren sagde det, er der vist ikke nogen i SVM-regeringen, der er imod modernisering og løsninger på de problemstillinger, der er, så vi kan opretholde et godt og fortsat velfungerende boligmarked.

Jeg ville selv være bekymret, for jeg har tidligere her fra talerstolen udtrykt min bekymring over, hvor ringe vi dog er til at få hjulpet hjemløse i bolig. Det vil kun blive endnu mere udfordret, hvis vi bare går den her vej og ikke tager højde for andre forhold.

Men det, vi skal kigge på, er modernisering; det er et bredt perspektiv; det er at sørge for, at der er timing, så vi ikke kommer til at gøre ondt værre, men vi skal selvfølgelig kigge på vores regulering. Vi ser frem til, at vi i de kommende boligpolitiske forhandlinger også diskuterer dette emne videre. Vi stemmer ikke for B 84. Tak for ordet.

Selv tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Jeg vil bare kort kvittere for endnu en lidt mere positiv tale. Det sætter vi stor pris på. Vi ser også frem til de boligpolitiske forhandlinger, hvornår de end måtte komme, for det er jo der, hvor man kan få en mere helhedsorienteret diskussion af det. For Liberal Alliance anerkender jo også, at det her ikke er løsningen på de store boligpolitiske udfordringer, vi har særlig visse steder i Danmark. Men det er et af flere værktøjer, som man kan tage i brug, og et værktøj, som vi er villige til at tage i brug, for hvis der er en efterspørgsel på ejerlejligheder derude, synes vi, det er lidt tosset, at man politisk siger: Det må I simpelt hen ikke. Der er vi klogere i dette høje Ting, end man er ude på den anden side af murene. Så vi ser frem til de forhandlinger.

Ordføreren.

Det gør jeg også, og det gør Moderaterne, for vi har en problemstilling, og det kan vi jo se på ejerboligernes priser ikke mindst i de større byer. Vi skal have gjort måske endda en hel masse. Tak.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Dina Raabjerg, Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Som med den forrige sag står jeg her i dag som vikar for vores normale boligordfører, Mai Mercado. Jeg vil starte med at sige tak til Liberal Alliance for forslaget.

Liberal Alliance har fremsat et forslag, der giver mulighed for at opdele udlejningsejendomme opført i 1966 eller tidligere i ejerlejligheder. I dag er der et forbud mod opdeling af bygninger og ejendomme opført den 1. juli 1966 eller tidligere. Forslaget har til formål at give mere frihed og fleksibilitet til boligejerne. Forslaget har også til formål at øge antallet af ejerboliger, fordi flere danskere gerne vil eje deres egen bolig. I Det Konservative Folkeparti bakker vi op om forslaget.

I dag er drømmen om at eje sin egen bolig en fjern drøm for mange, især fordi udbuddet af ejerboliger ikke kan følge med efterspørgslen. Samtidig står vi med en stor bestand af ældre udlejningsejendomme, som har potentiale til at skabe flere ejerboliger, men som i dag er låst af restriktioner, der gør det vanskeligt at opdele dem i ejerlejligheder.

Forslaget vil betyde, at der vil være et større udbud af ejerboliger til almindelige danskere. Et større marked af ejerboliger vil forventeligt betyde et større udbud og deraf lavere salgspriser. Samtidig er det billigere at omdanne eksisterende boliger end at bygge nyt. Mange ældre udlejningsejendomme trænger til vedligeholdelse og opgradering. Ved at opdele dem i ejerlejligheder skabes der et incitament for køberne til at investere i ejendommens vedligeholdelse, hvilket både styrker energieffektiviteten og styrker det samlede bymiljø. Forslaget skal selvfølgelig implementeres med klare regler, som beskytter både nuværende lejere og købere.

Nogle vil måske hævde, at det her forslag kun gavner nogle få, men jeg vil gerne minde om, at vi her taler om at udnytte eksisterende ressourcer på en smartere måde. Vi giver flere danskere mulighed for at få en egen bolig uden at bygge nyt, samtidig med at vi sikrer, at ældre boliger får et nyt liv. Så derfor bakker vi fra Det Konservative Folkeparti op. Tak for ordet.

Tak. Er der ønske om en kort bemærkning? Ja. Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Jeg vil bare kort sige tusind tak for opbakningen fra Det Konservative Folkeparti. Hvis LA og Konservative havde 90 mandater, var det jo blot os, der skulle fordele det kæmpe provenu på 45 mia. kr. til alverdens tiltag, så det kunne jo blive rigtig spændende. Så jeg vil bare sige tusind tak for opbakningen fra Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Jeg vil sige velbekomme, og vi glæder os til den dag, at vi sammen får 90 mandater. Så skal vi til at lave noget god politik.

Jo, det ... Tak. Der er en kort bemærkning til fru Heidi Bank, Venstre.

Nu er jeg jo godt klar over, hvorfor man er her som vikar i dag, men der bliver sagt en ting i talen, som simpelt hen undrer mig. Der bliver sagt, at det er et uudnyttet potentiale, men altså, ordføreren er vel klar over, at der bor mennesker i den lejlighed i forvejen.

Ordføreren.

Ja, det er ordføreren fuldstændig klar over. Nu skal jeg lige se, hvad jeg sagde i talen, for det forholder vi os faktisk til. Jeg læste op, at forslaget skal selvfølgelig implementeres med klare regler som beskytter både nuværende lejere og købere. Så det er vi helt bevidste om.

Spørgeren.

Altså, det, jeg skal forstå det som, er, at det uudnyttede potentiale er, at det bliver en ejerbolig, men jo ikke, at der kommer flere boliger. Så i virkeligheden står man bare med nogle andre, der mangler en bolig. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Det skal forstås sådan, at der kommer flere ejerboliger, når man omdanner en lejebolig til muligheden for en ejerbolig.

Så skulle der ikke være flere korte bemærkninger. Tak til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Jeg skulle først hilse fra SF og sige, at SF er imod det her beslutningsforslag. Så vil jeg sige, at det her jo er et utrolig lejerfjendsk, asocialt forslag, som er enormt kortsigtet, og som vil ramme fattige lejere i Danmark. Det er utroligt at læse sådan et forslag her, som drejer sig om boliger, og som ikke holder forholder sig til, at der faktisk bor mennesker i de boliger. Der bor mennesker i de her boliger. Og hvis det er sådan, at man laver dem til ejerlejligheder, vil de på længere sigt jo ikke være lejeboliger, men ejerboliger.

Vi har mennesker i det her land, som overlever på en folkepension eller en førtidspension. Vi har mennesker, som måske har høje udgifter til medicin, som de måske ikke har råd til hver måned. Vi har studerende. Vi har mennesker, der bliver skilt og har brug for en eller anden bolig lige pludselig, og som måske ender i noget, som de har haft svært ved at have råd til. De har måske også nogle børn, der skal bo på to forskellige adresser, og de mennesker skal lige pludselig finde en bolig. Der er det sådan set rigtig godt, at man har et blandet boligmarked, som også rummer almene boliger og privat udlejning.

Det her forslag er jo så målrettet mod de udlejningsejendomme, som er opført inden den 1. juli 1966. Det er altså udlejningsboliger, som har reguleret husleje, og som der ikke er markedsleje for, og det er typisk steder, hvor der er et lavere huslejeniveau end ved markedslejen for nyere boliger. Det har enorme konsekvenser, hvis det er sådan, at man åbner op for, at alle de boliger kan blive til ejerlejligheder.

Jeg synes, at det er rystende at se, at man har formuleret sådan et forslag her uden at forholde sig til, at der bor mennesker i de her boliger, og at der bor mennesker, som har lave indtægter, i de her boliger. Den virkelighed er åbenbart ikke gået helt op for Liberal Alliance; det er helt uden for skiven for dem. Og så er der det der med, at De Konservative begynder at omfavne Liberal Alliance og håber på, at de fik 90 mandater til den her asociale boligpolitik. Det håber jeg aldrig kommer til at ske. Det ville være en katastrofe for de fattigste i Danmark. Hvor skal alle dem med de laveste indkomster i København bo? De kan da ikke alle sammen flytte til Lolland.

Vi er nødt til at værne om de billige boliger, der er, og derfor er det nødvendigt, at det her forslag bliver stemt ned. Det er jo med til at understrege, at de der billige boliger er vi nødt til at prioritere. Vi er nødt til at komme frem til at have en boligpolitik, hvor vi prioriterer, at der opføres flere almene boliger, som der ikke kan laves profit på. Det er almene boliger, som, når man opfører dem, nok er lidt dyrere, men med tiden vil de blive langt billigere end de private udlejningsboliger, der er.

Så det er rigtig dårligt forslag, og jeg håber, at ordføreren har forstået, at der overhovedet ikke er nogen positive modtagelse fra min og Enhedslistens side.

Tak, og der er en kort bemærkning til fru Heidi Bank, Venstre.

Tak. Nu kan man sige, at Enhedslisten heller ikke går ind og stemmer ja til det her, så på den måde er vi jo på linje. Men der bliver sagt en ting fra ordføreren, som jeg mener ikke er helt korrekt. Der bliver sagt, at dem, der bor i de her boliger, alle sammen er nogle med lave indtægter, og det ved Enhedslistens ordfører vel strengt taget ikke noget om. Der kan vel også bo nogle, der har ganske høje indtægter, i nogle af de her lejeboliger.

Ordføreren.

Så firkantet tror jeg ikke jeg sagde det. Men blandt dem, der bor i de her boliger, er der helt klart nogle med lave indtægter, for menneskers søger jo derhen, hvor man har råd til at bo. Og der er sådan set også nogle mennesker, der bor i de her udlejningsejendomme, som ikke ville kunne finde noget i f.eks. København til en rimelig husleje. Så enten bliver man boende i sin bolig, eller også flytter man langt væk. Så det er helt korrekt, at det ikke er samtlige, der bor i de her boliger, der har lavere indtægter. Men der vil være mange af dem, som har de lave indtægter, som bor i de her boliger, som forslaget er målrettet imod.

Spørgeren.

Tak for at bekræfte det. Det er sådan set bare, fordi jeg synes, det er vigtigt, når vi taler om de her ting, at vi altså ikke får sat vinkler op, der bliver sådan lidt blinde, og siger, at det her kun er for den gruppe, og at der slet ikke er nogen diversitet i de mennesker, der bor i de boliger. Det er blandet, og det er jo sådan, at nogle af de her boliger kan være på ganske mange kvadratmeter, og der bor kun én person i dem, og det skal de da være velkommen til, fordi det nu engang er deres hjem. Men det viser jo bare nogle af de udfordringer, vi står med i vores boligmarked, at vi faktisk ikke kan gøre alting fuldstændig lige og præcist for alle, fordi vores boligmarked netop er så forskelligt.

Ordføreren.

Men når vi har forskellige boliger, er vi jo med til at sikre, at hvis folk f.eks. bliver udsat for, at de bliver skilt, eller at de kommer ud for en arbejdsulykke og mister deres arbejde, så kan de være i en situation, hvor de måske kan blive boende i den bolig, de har, eller komme frem til, at de kan finde en anden lejebolig til et rimeligt lejeniveau. Og det er jo der, at den private udlejning i forhold til de ældre boliger sådan set har en vigtig rolle, som vi skal fastholde, så de ikke ender med at blive ejerlejligheder.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance, ønsker en kort bemærkning.

Liberal Alliance har forstået, at Enhedslisten er meget imod både dette og det tidligere beslutningsforslag. I Liberal Alliance ønsker vi jo generelt et boligmarked, som vi blander os noget mindre i herinde, således at vi kan få en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Vi bekymrer os så sandelig også om dem, der bor i lejlighederne. Der er som sagt ingen eksisterende lejere i de her lejeboliger, som vil blive smidt ud, eller som på anden måde egentlig vil bemærke, at ejendommen skifter juridisk karakter. De kan blive boende i dem, lige så lang tid de vil. Nogle af lejekontrakterne er måske endda udformet på en måde, der gør, at de kan finde en anden person, som skriver sig på, så på den måde vil der gå rigtig lang tid, før de her boliger bliver frigivet.

Jeg vil egentlig blot spørge Enhedslisten, om man, når man nu har den holdning til regulering af boligmarkedet, ønsker at udvide forbuddet, således at det også skal gælde lejlighedskomplekser opført efter 1966. For der er jo reguleret boliger helt op til 1992.

Ordføreren.

Enhedslisten mener, at den her markedsleje er noget skidt. Det er muligt, at man kan finde nogle steder langt ude på landet, hvor den ikke er til skade for lejerne, men den her profitorienterede huslejefastsættelse, som rammer mange mennesker i de større byer, er virkelig noget skidt. Altså, det er alt for høje huslejer, der er. Det er interessant at se på de almene boliger, der er blevet opført, i forbindelse med at der også er blevet opført privat udlejningsbyggeri. Man kan se, hvad startudlejningen er, og den er markant lavere for de almene boliger end for en fuldstændig sammenlignelig privat udlejningsejendom. Det viser jo bare, at de steder, hvor der kan scores en profit, bliver der scoret en profit, og derfor er de almene boliger sådan set bedre at opføre, hvis det er sådan, at man vil tage hensyn til lejerne og ikke til dem, der ejer udlejningsboligerne. Så vi går ind for, at der skal være flere almene boliger, og vi ser frem til, at der kommer nogle forhandlinger om det på et tidspunkt.

Spørgeren ønsker ikke ordet for endnu en kort bemærkning. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Næste ordfører er hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

I dag diskuterer vi B 84, som jo handler om at åbne op for, at ældre udlejningsejendomme fra før 1966 kan opdeles i ejerlejligheder. Det lyder måske som en enkelt løsning, der kan skabe flere ejerboliger, og det er der bestemt også behov for i mange af vores større byer som Aarhus, Aalborg og Odense. Men vi må altså ikke overse, hvordan det her forslag påvirker dem, der bor til leje i dag. Der er jo ikke nogen tvivl om, at der mangler ejerboliger i Danmark. I byer som Aarhus og Aalborg er boligmarkedet presset, og priserne på ejerlejligheder gør det rigtig svært for mange at komme ind på markedet. Samtidig ser vi, hvordan mange af de nye lejligheder, der bygges, er målrettet udlejninger til priser, der gør det umuligt for almindelige danskere at betale huslejen.

Så ja, der er steder, hvor der mangler ejerboliger, og at få flere af dem er en vigtig målsætning, som Dansk Folkeparti selvfølgelig bakker op om, men det skal altså ikke ske på bekostning af de mange lejere, der i dag bor i ældre udlejningsejendomme, og som også fortjener en form for tryghed og stabilitet.

Så forslaget efterlader os med flere ubesvarede spørgsmål, eksempelvis: Kan lejerne risikerer at blive opsagt, hvis deres lejlighed bliver omdannet til en ejerlejlighed og sat til salg? Og hvad med dem, der ikke har råd til at købe den lejlighed, som de har boet i i årevis? Det er spørgsmål, som vi bliver nødt til at få fuldstændig klokkeklare svar på, før vi kan tage stilling til B 84. Vi skal være sikre på, at lejere ikke bliver kastebolde i en proces, der først og fremmest gavner ejerne af udlejningsejendomme. Frihed for ejerne må ikke betyde utryghed for lejerne.

Jeg kan sagtens se potentialet i B 84. Det er en idé, der kan hjælpe med at øge udbuddet af ejerlejligheder og give flere danskere mulighed for at eje deres egen bolig, og det kan også skabe nogle gode forbedringer i byer som Aarhus, Aalborg, Odense og København og andre steder, hvor ejerboliger jo er i høj kurs. Men vi skal selvfølgelig også sikre, at vi finder en balance, hvor de nuværende lejere kan føle sig trygge. Lejeboliger spiller jo en vigtig rolle på boligmarkedet, især for unge, pensionister og familier, der ikke har råd til at købe en bolig, og hvis vi åbner op for, at udlejningsejendomme kan sælges som ejerlejligheder, skal vi samtidig sikre, at lejere ikke bare bliver presset ud.

Så i Dansk Folkeparti er vi sådan set positive over for ambitionen, men vi kræver altså også nogle garantier. Vi vil vide, hvordan lejerne bliver beskyttet, før vi kan give vores opbakning. Det handler først og fremmest om, som jeg nævnte tidligere, at lejere ikke kan opsiges uden grund som følge af en omdannelse, at der er en klar plan for, hvordan balancen mellem lejeboliger og ejerboliger bliver opretholdt, og at boligmarkedet skal være for alle, både for dem, der drømmer om at eje, men også for dem, der blot har brug for et trygt sted at leje. Så det er i hvert fald de ting, som vi stiller op, og vi er positive over for idéen. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Tusind tak for den positive modtagelse af forslaget. Jeg forstår, og vi deler de bekymringer, som Dansk Folkeparti har. Heldigvis kan jeg allerede besvare nogle af dem her. For der er egentlig tale om at sidestille på lejemarkedet de regler, som gælder for ejendomme opført efter 1966, med reglerne for ejendomme, der er opført før 1966. Altså, en ejendom, der er opført til lejeboliger i 1980, kan godt blive omdannet til ejerboliger i dag. Så det er de samme regler, vi vil have. Og her er det sådan, at en lejer ikke kan blive presset ud af sin lejlighed, hvis ejeren vælger at lave den om til en lejebolig. Lejeren kan heller ikke blive tvunget til at købe lejligheden, hvis den bliver lavet om til en ejerbolig. Det er først, når lejeren vælger at fraflytte, at ejeren igen får råderet over ejendommen til fri disposition.

Så jeg glæder mig, og Liberal Alliance glæder sig til at kunne betrygge Dansk Folkeparti i udvalgsarbejdet.

Ordføreren.

Det lyder rigtig godt. Det kan også være, at vi måske på et tidspunkt kan tage en bilateral snak om nogle de opfølgende spørgsmål, som vi har. Så det er superpositivt. Tak for det.

Tak. Ønskes en anden kort bemærkning? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Så er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Tak for endnu en god debat om en lidt anden del af boligmarkedet, men stadig væk om det samme emne. Jeg vil lave min afsluttende bemærkning her kortere end den første, også taget tiden i betragtning.

For Liberal Alliance er det ligesom på andelsboligmarkedet bare vigtigt, at vi får skabt noget mere fleksibilitet, når vi kigger ud over det danske boligmarked, således at vi 179 politikere herinde på Christiansborg blander os lidt mindre, og at borgerne får lov til at bestemme lidt mere. For i dag har vi et forbud, som forhindrer ejere af udlejningsejendomme opført før 1. juli 1966 i at opdele deres ejendom i ejerboliger, hvis de frivilligt måtte ønske det.

Det gælder over 200.000 ældre lejligheder fordelt over hele landet, og 54.000 af dem er beliggende i såkaldt småejendomme. Det er de ejendomme, vi kender fra mange af købstæderne, hvor der er et par butikker i bunden og så 4-5 lejligheder ovenpå. Mange af de her ejendomme ligger ude i købstæder, f.eks. Haderslev. Der kan vi se, at 20 pct. af dem faktisk ikke er udlejet. Ejerne af de her ejendomme siger, at det kunne være meget fordelagtigt, hvis de kunne udmatrikulere dem og f.eks. sælge nogle af lejlighederne og så udleje resten, for for nogle kan det bedre betale sig at eje de her lejligheder end at leje dem.

Så det synes vi kunne være rigtig, rigtig positivt, og vi har noteret os, at der er flere partier i Folketinget, som er med på det. Det var mine kommentarer.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.