Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om at give andelsboligforeninger mulighed for at opdele ejendomme i ejerlejligheder.

Af Carl Andersen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2024).

Vi giver først ordet til hr. Carl Andersen for en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Mange tak, formand. Det, vi skal debattere på denne skønne aften, er boligpolitik. Det er et politikområde, som vi i Liberal Alliance egentlig synes er underprioriteret, for boligen fylder jo rigtig meget for os alle sammen. Det er det sted, vi lever og bor; det er for rigtig mange mennesker deres helle, det sted, de lader op, og også det sted, de inviterer folk ind. Men vi mener også, at boligmarkedet er ekstremt reguleret og på nogle områder også uhensigtsmæssigt reguleret, og derfor er det første, vi skal debattere her i aften, en ophævelse af det forbud, som der er mod, at andelsboligforeninger i etageejendomme kan opdele sig i ejerlejligheder, hvis de måtte ønske det.

Vi synes, det er et lidt tosset forbud, for der sker åbenbart noget, når andelslejligheder er placeret oven på hinanden. For hvis der er tale om en andelsboligforening i ét plan, altså rækkehuse eller parceller, er der ikke sådan et opdelingsforbud, og der er en hel del andelsboligforeninger, der er i et plan, så det er jo ikke sådan, at de ikke kan eksistere, uden at vi politisk forbyder dem at blive til noget andet.

Vi ser frem til en rigtig god debat.

Mange tak for det.

Så er forhandlingen åbnet. Den første, der får ordet, er social- og boligministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Beslutningsforslag nr. B 83 er fremsat af repræsentanter fra Liberal Alliance og omhandler muligheden for at omdanne andelsboliger til ejerlejligheder. Lad mig starte med at slå det fast: Regeringen kan ikke støtte forslaget.

Liberal Alliance har begrundet forslaget med et ønske om, at andelshaverne skal kunne blive herre i eget hus. Liberal Alliance mener dermed, at de nuværende andelshavere skal have lov til selv at bestemme, om de vil være underlagt andelsboliglovens regelsæt om bl.a. maksimalpris, eller om deres andelsboliger skal være ejerlejligheder, der kan omsættes på det frie marked.

Som det fremgår af forslaget, er idéen ikke ny. Liberal Alliance har tidligere fremsat et lignende beslutningsforslag, der blev behandlet her i salen den 13. maj 2016. På tidspunktet for behandlingen af det beslutningsforslag var der allerede en aftale om, at en modernisering af ejerlejlighedsloven skulle undersøges. Ejerlejlighedsudvalget blev nedsat i juni 2016, og udvalgets rapport blev udgivet i 2018. Rapporten har dannet grundlag for, at vi i dag har fået en ny ejerlejlighedslov. Udvalget valgte ikke at anbefale en ændring i muligheden for opdeling af andelsboliger.

Som nævnt kan regeringen ikke støtte forslaget, fordi vi risikerer, at beboersammensætningen i byer bliver ændret, og at vi bevæger os længere væk fra en blandet by. Det er ikke noget, vi som regering kan støtte, og hvis forslaget nyder fremme, vil det jo medføre, at en stor del af andelsboligerne vil forsvinde. I ejerlejlighedsudvalgets rapport fra 2018 blev det vurderet, at op mod 93 pct. af alle andelsboliger i hovedstadsområdet ville blive omdannet, hvis det her var muligt. Det svarer rundt regnet til, at 120.000 andelsboliger ville forsvinde fra hovedstaden. Det er mange andelsboliger, der stort set fra den ene dag til den anden ville forsvinde.

Det må formodes, at forslaget vil medføre, at langt de fleste nuværende andelsboligforeninger, hvor andelshaverne har købt en andelsbolig under andelsboligvilkår, ville vælge en konvertering. For det giver jo selvfølgelig mening for den enkelte. De får en begunstigelse, når de efterfølgende kan sælge på det frie marked. Derved vil forslaget medføre, at andelsboligformen praktisk talt vil forsvinde. Det vil også medføre, at der er flere persongrupper, der ikke længere vil have mulighed for at bo i byen. Det er de personer, der normalt ville ønske at købe en andelsbolig: de enlige, de korttidsuddannede og personer i lavindkomstgrupper. De ville altså skulle til at finde boliger uden for byerne.

Vi bør derfor stille os selv nogle helt grundlæggende spørgsmål: Hvilket samfund ønsker vi os? Hvilke byer ønsker vi os i fremtiden? Ønsker vi os den blandede by, hvor der er plads til alle uanset indkomstgruppe? Der mener regeringen, at en blandet by er afgørende for, at vi som mennesker kan trives og udvikle os, men det sikrer også sikkerhed i vores byer, at vi bor dør om dør med alle typer af indkomstgrupper, både ældre, unge og børnefamilier, og det vil beslutningsforslaget gøre svært, for det vil som nævnt medføre, at byernes beboersammensætning vil ændre sig i retning af, at det i højere grad kun er dem, der har råd, der vil have mulighed for at være der.

Forslaget vil samtidig gøre, at danskerne opdeles i to grupper, nemlig en gruppe, der har råd til at bo i byen, og en gruppe, der ikke har råd til at bo i byen, og det er ikke det, som jeg og regeringen ønsker. Jeg vil kæmpe for, at vi har en blandet by med en blandet beboersammensætning.

Derudover har beslutningsforslaget også en lidt mere teknisk afledt effekt på udbuddet af private lejemål. Når en udlejningsejendom skifter ejer, skal den i mange situationer, før overdragelsen bliver endelig, tilbydes til lejerne på andelsbasis. Det er den såkaldte tilbudspligt. Hvis forslaget nyder fremme, vil man derfor som lejer kunne blive ejer af en ejerlejlighed ved brug af den her tilbudspligt. Det sker jo i tre trin: Først har vi en udlejer, der gerne vil sælge udlejningsejendommen til en køber, men skal tilbyde lejerne ejendommen på andelsboligbasis. Lejerne overtager ejendommen på andelsbasis, og andelsboligforeningen vil efter overdragelsen straks kunne konvertere ejendommen til ejerlejligheder.

Derfor må vi formode, at hvis beslutningsforslaget nyder fremme, vil lejeboligmarkedet, især i storbyerne, lige så stille blive udvandet. Det ønsker regeringen heller ikke, for vi er glade for den boligdiversitet, der er i byen, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. [Lydudfald ...]. Det hører hjemme under afdelingen for teknisk forvirring. [Lydudfald ...]. Jeg kan godt se, at der et eller andet galt. Vi beder lige teknikeren om at kigge på det. Nu er der hul igennem. Værsgo.

Tusind tak for ordet, og tak på informationerne. Et flertal i ejerlejlighedsudvalget, som jeg er glad for at ministeren henviser til, løsnede jo lidt op for mulighederne for at kunne omkonvertere andelsboliger, for i dag er det jo et totalforbud. På lejeboligmarkedet er der jo kun forbud for lejligheder opført efter 1966. Så et flertal i udvalget foreslog, at man kunne sidestille reglerne for andelsboliger med reglerne på det regulerede lejemarked, således at andelsboligforeninger opført efter 1966 kunne blive til ejerboliger. Er regeringen også fuldstændig afvisende over for den idé?

Ministeren.

Det var jo sådan, at udvalgsmedlemmerne havde delte holdninger til spørgsmålet om, hvorvidt det skulle være muligt at opdele andelsboliger i ejerlejligheder. Nogle mente, at det skulle kunne være muligt, men det er ikke regeringens holdning, at man skal gøre det muligt. Den opdeling, som man taler om, og den modernisering, man fik ud af det bagefter, bakker vi hundrede procent op om, men vi bakker ikke op om yderligere liberalisering som det, dele af udvalget foreslog.

Hr. Carl Andersens for anden korte bemærkning.

Okay, for det ville jo være noget, der kunne spille rigtig godt ind i regeringens ønske om at afbureaukratisere og få simplere regler. Nu talte ministeren også om den her tretrinsraket, der kunne være fra lejligheder over i ejerboliger. I dag kan andelsboligforeninger jo godt vælge at konvertere til lejeboligforeninger, og hvis de er opført efter 1966, kan de konverteres til lejeboliger og efterfølgende blive ejerboliger. Derfor er det et ligegyldigt benspænd af en regel, som et flertal i udvalget anbefalede at fjerne. Men det ønsker regeringen at fastholde, kan jeg forstå.

Ministeren.

Ja, det gør vi. Det helt overordnede vigtige for os er jo, at vi sikrer, at vi fortsat har blandede byer. Det, vi ser i de her år, er jo, at vi i højere og højere grad, særligt i hovedstadsområdet, får flere private udlejningsboliger, vi får færre andelsboliger, og vi får samtidig ikke bygget de almene boliger, der skal til for også at fastholde et blandet marked. Hvis det her skulle blive til noget, vil den ene boligform, andelsboligformen, praktisk talt forsvinde. Det vil ikke medføre billigere priser i hovedstadsområdet eller i de andre byer; det vil tværtimod gøre det endnu sværere i fremtiden, fordi ejerboligerne er dyrere end andelsboligerne.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så kan vi gå i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokratiets ordfører fru Anne Paulin. Værsgo.

Tak for det. Med B 83 har Liberal Alliance fremsat et beslutningsforslag, som egentlig vil ødelægge det andelsboligmarked, som der findes i Danmark i dag, og det kan Socialdemokratiet ikke være med til at bakke op om. Med beslutningsforslaget foreslår Liberal Alliance, at nuværende andelsboligforeninger skal kunne laves foreningens lejligheder om fra andels- til ejerboliger. I bemærkningerne til beslutningsforslaget fremhæver Liberal Alliance en tidligere analyse, som viser, at der i 87 pct. af tilfældene vil være et økonomisk incitament til at omdanne fra andelslejlighed til ejerlejlighed. I hovedstadsområdet er det tal i øvrigt 93 pct.

Og ja tak. Det er næppe den store overraskelse, at hvis man ejer en andelsbolig, særligt i hovedstadsområdet eller i nogle af de andre større byer, som skifter status fra andelsbolig til ejerbolig, så er der en stor økonomisk gevinst at hente helt personligt. Til gengæld er der jo så ikke nogen betalbare andelsboliger tilbage i fremtiden til andre mennesker, som måske også godt kunne tænke sig at købe en andelsbolig, men som ikke har råd til at købe en ejerbolig. Derfor er det her forslag også hamrende skævt.

Liberal Alliance kalder andelsboligmarkedet for en lukket fest, til trods for at der er mange andelsboliger, der har ventelister, som også ofte åbner op, og hvor hvem som helst kan blive skrevet op på. En af de gode ting ved at have et andelsboligmarked er også, at det er en boligform, hvor det kan være lettere at opnå finansiering end til en ejerbolig. I hovedstadsområdet f.eks. koster en andelsbolig i gennemsnit næsten det halve af en ejerbolig, når man kigger på kvadratmeterpriserne.

Hvis vi fjerner andelsboligmarkedet, som det er i dag, så ville boligmarkedet i de største byer i endnu højere grad end i dag blive en lukket fest. Derfor er det også et uigennemtænkt og et socialt skævt og meget kortsigtet forslag, som Liberal Alliance har fremsat i Folketingssalen i dag. Socialdemokratiet stemmer nej til B 83.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg kan forstå, at Socialdemokratiet er meget optaget af politisk at beskytte andelsboligtanken som ejerform. Hvad er det, der gør, at ordføreren mener, at ordføreren har en større ret til at bestemme over, hvad en andelsboligforening helt frivilligt vælger at gøre med den ejendom, som de ejer? Altså, andelsboligforeninger ejer ejendommen, og andelshaverne ejer ejendommen, og hvis de vælger ikke længere at være andelsboligforening, kan de jo i dag frit vælge f.eks. at blive en lejeboligforening. Og hvis du er en del af en andelsboligforening i ét plan med parcel- og rækkehuse, kan du også vælge at gøre det til en ejerbolig, men lige præcis når det er i højden, skal vi have nogle særregler. Jeg gerne have nogle flere kommentarer til, hvorfor det er nødvendigt.

Ordføreren.

Altså, andelsboligejerne har jo valgt at købe en bolig på de betingelser, der er nu engang er, og ud fra den lovgivning, der nu engang gælder på det område. Det foreslår Liberal Alliance så skal laves om. Når vi så ser på, hvad konsekvenserne ville være af det, hvis man bare kunne lave de her ret mange andelsboliger om til ejerboliger, ville der jo ske det, at der er sådan en mellemform mellem leje og eje, som andelsboligerne er, der ville forsvinde, og det ville betyde, at der ville være en boligform, som ikke ville være tilgængelig for nogle af de indkomstgrupper, som ikke har råd til at købe en ejerbolig. Derfor ville det have jo have nogle ret store konsekvenser, i forhold til hvem det er, der har råd til at investere nogle penge i en bolig i f.eks. sådan et sted som hovedstadsområdet.

Hr. Carl Andersen.

Det er rigtigt, at rapporten konkluderer, at hvis det blev muligt for andelsboligforeninger i etageejendomme at kunne konvertere om, så ville mange af dem vælge at blive ejerboliger. Men det er jo, fordi der er en efterspørgsel på ejerboliger. Altså, danskerne vil gerne bo i deres eget hus. Syv ud af ti danskere vil gerne eje deres egen ejendom. Det er kun syv ud af 100, der vil foretrække at bo i andel. Så det er jo, fordi det er noget, folk efterspørger. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor vi som politikere skal forhindre folk i at bo, som de har lyst til.

Ordføreren.

Ordføreren refererer jo til en undersøgelse, hvor folk er blevet spurgt om, hvad de helst ville bo i, hvis de frit kunne vælge. Ville man helst bo i ejerbolig? Ville man helst bo i andel? Jeg kan egentlig godt forstå, at der er flere, der siger ejerbolig. Men der er jo så bare det, at man sjældent helt frit kan vælge. Der er jo noget, der hedder økonomi, som begrænser os alle sammen. Og der tror jeg så, at de fleste, hvis de nu engang har råd til en andelsbolig, men ikke har råd til en ejerbolig, f.eks. her i hovedstadsområdet, nok er ret glade for, der findes et andelsboligmarked, som de så kan komme ind på. Den mulighed ville jo forsvinde med Liberal Alliances forslag.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til næste ordfører, og det er fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Som det er blevet nævnt, handler forslaget B 83 om at give andelsboligforeninger mulighed for at opdele ejendommene i ejerlejligheder. Venstre ønsker om nogen, at flere skal kunne eje deres egen bolig, og derfor kom vi i Venstre inden valget i 2019 med et boligudspil, hvor ejerboligen var omdrejningspunktet, ligesom det er forhandlet ind i regeringsgrundlaget, at flere kan få mulighed for at eje frem for at leje. For det har stor betydning for den enkelte at have mulighed for at eje eget hjem. Desværre er det for en del noget nær en umulig drøm, særlig i og omkring de største byer. Derfor hilser vi også idéen på boligområdet velkommen. LA har da også fremsat stort set samme forslag tilbage i 2016.

Tanken om, at andelsboliger skal kunne omdannes fra andelsboliger til ejerboliger bliver der også fra tid til anden kraftigt lobbyet for, ikke mindst fra ejere af nogle af de andelsboliger, der står til at kunne få en større gevinst ved omdannelse fra andelsbolig til ejerbolig. Og jeg er sådan set enig i flere af de uhensigtsmæssigheder, beslutningsforslaget oplister, bl.a. at andele kan være svære at få fat i uden de rette kontakter, og at de udbydes i meget lukkede systemer, og her vil jeg tilføje, at det særlig gælder de mest attraktive beliggenheder. Det er selvsagt træls, hvis man drømmer om at få adgang til en velbeliggende og billig andelsbolig.

Med det samme kan altså også siges om resten af vores boligmarked. Der er ejendomme, der er ejet af private investorer, f.eks. pensionskasser, hvor man f.eks. skal være medlem af en bestemt pensionskasse for at kunne komme i spil til en lejebolig. Der er ejerboliger i områder så dyre, at det for de fleste mennesker ikke er en realistisk mulighed. Og der er almene boliger på de bedste beliggenheder, f.eks. i København, hvor man skal have stået på venteliste i årevis, hvis ikke årtier, for overhovedet at kunne komme i betragtning – noget, som de færreste, der står i et jobskifte fra det jyske til det københavnske lige havde tænkt over at de skulle huske i teenageårene. Med andre ord er der knaster i vores boligmarked, der hæmmer gennemsigtigheden og mobiliteten, men selvsagt også en regulering, der beskytter den private ejendomsret og lejeretten.

For andelsboligerne gælder det, at de er købt i fællesskab af en forening. Der er opsat en række regler i andelsboligforeningen for, hvilke kriterier der gør sig gældende, når en andel skifter hænder fra én andelshaver til en anden. Det er kriterier, andelshaverne selv har nydt glæde af ved købet af deres andelsbevis.

Den helt store udfordring, vi har i boligmarkedet, særlig i og omkring de større byer, er, at der ikke bliver bygget nok, og at alt for meget af det, der bliver bygget, er lejeboliger. Værre er det så tilmed blevet i København, fordi man efter min opfattelse i for mange år har holdt fast i, at der skal bygges større boliger, desuagtet at rigtig mange singler og små husstande også gerne vil have mulighed for at bo i København. Det er da et kæmpeproblem, at de ikke i tilstrækkelig grad er blevet prioriteret.

Venstre kommer ikke til at stemme for forslaget, som det ligger her, men ser gerne på det i en større og bredere boligpolitisk drøftelse, for vi vil meget gerne, at flere får mulighed for at kunne eje deres eget hjem. Jeg oplever så også, at mange, der ejer en andelsbolig, føler, at de gør netop det. Jeg tror, at langt de fleste er glade for deres boligform, men er naturligt nok også fristet af den store gevinst, deres andel kunne indbringe dem, hvis den kunne blive omdannet til en ejerbolig. Det skal og vil jeg ikke klandre dem. Jeg tænker, at det er meget menneskeligt. Jeg ser frem til en videre og bredere boligpolitisk drøftelse, når der bliver indkaldt til boligpolitiske forhandlinger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det ser der ud til at være alligevel, hvis systemet ellers virker. Værsgo.

Edb'en er stadig væk træls.

Tusind tak for en noget mere positiv ordførertale i forhold til de to andre. Det hilser vi meget velkommen. Venstre er jo et liberalt parti, som tror på markedet, og som derfor også er åben over for at kigge på det her. Nu hørte vi lige fra ministeren, at regeringen fuldstændig afviste at kigge på det område, endda før vi er gået i gang med de boligpolitiske forhandlinger, som regeringen har sagt vi får på et eller andet tidspunkt. Samtidig hører vi, at Venstre, der også er regeringsparti, gerne vil drøfte det her i de boligpolitiske forhandlinger, der kommer. Så det forvirrer mig. Kan ordføreren gøre mig klogere?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er sådan, at når man sætter sig i et forhandlingslokale og ser på så stort et område, som boligpolitik er, og hvor der er så mange dynamikker, der er afhængige af hinanden, så skal man have en villighed til at kigge på det bredt. Jeg synes også, at jeg ret tydeligt siger, at jeg ikke tror, det er her, den største udfordring er. Jeg tror faktisk, at rigtig mange af dem, der bor i andelsboliger, er glade for den form. Jeg understreger også, at de sådan set vidste, hvad de købte.

De har selv haft glæde af de mekanismer, der ligger i andelsboligformen, men det ændrer ikke på, at vi i Venstre har et meget, meget stort ønske om, at flere mennesker skal kunne komme til at eje deres egen ejerbolig, og det er bare centralt for os, fordi vi nu engang ikke synes, at boligpolitik skal være efter en eller anden politisk ideologi, men vi synes, det skal være efter, hvad der giver værdi for brugerne, og hvad det er, der gør, de får et hjem, de går og drømmer om.

Hr. Carl Andersen.

Det kan vi jo kun blive enige om, og jeg kan også konstatere, at tilbage i 2018, dengang Udvalget om ejerlejlighedsloven kom med deres rapport og vi havde en borgerlig regering, indstillede den borgerlige regering med Venstre i spidsen bl.a., at man skulle ophæve opdelingsforbuddet for andelsboliger opført efter 1966. Så det er jo et forslag, jeg håber LA og Venstre i de forhandlinger, der kommer, kan støve af igen og måske se om vi kan få landet.

Ordføreren.

Som sagt synes jeg, at nogle af de største knaster, vi overhovedet står med, faktisk handler om at få opført noget mere og også i øvrigt at få prioriteret mere af det, der bliver bygget, til ejerboliger, særlig i de store byer. For det er jo også vigtigt at understrege, at det, vi står og diskuterer her, jo ikke er særlig relevant uden for de store byer. Det er primært en problematik i hovedstaden og også lidt i Aarhus, hvor jeg kommer fra, og det skal vi jo nogle gange også huske, når vi taler boligpolitik og debatterer det.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstillerne for forslaget. I Danmarksdemokraterne anerkender vi også fuldt ud, at der er nogle udfordringer på boligmarkedet, og, som det også bliver nævnt, på det her område måske hovedsagelig i hovedstaden og andre større byer.

I Danmarksdemokraterne mener vi, det er vigtigt, at vi sørger for, at der er de forskellige typer boliger, der efterspørges, og at vi skal have fokus på, hvordan vi sikrer, at vi har de forskellige typer boliger. Men at gå ind og ændre på de muligheder, der i dag er for andelsbolighaverne til på denne måde at konvertere deres boliger til ejerlejligheder og score gevinsten, er ikke noget, vi i Danmarksdemokraterne kan støtte. Vi er meget bekymrede for, at vi, hvis vi gør det her, bare får skubbet f.eks. en ganske almindelig enlig mor ud af de områder og siger: Der er simpelt hen ikke nogen økonomiske muligheder for, at du kan bo der, hvor du har lyst til.

Så vi anerkender, at der er udfordringer på boligområdet, og at vi skal have kigget på det, men vi tror ikke på, at det her er den rigtige løsning på det, så vi kan ikke støtte forslaget.

Mange tak for det. Så er det hr. Carl Andersen, hvis mikrofonen virker.

Nu virker den. Jeg tror bare, jeg rejser mig op fremadrettet og prøver at se, om det virker.

Tak for tilkendegivelsen. Vi er selvfølgelig kede af, at Danmarksdemokraterne ikke kan være med til at liberalisere det her område. Jeg synes, at der er så stort et potentiale i at få givet noget frihed til de her andelsboligforeninger. Så kan jeg få et par flere ord fra Danmarksdemokraterne om, hvorfor det er, at Danmarksdemokraterne mener, at man inde fra Christiansborg ved bedre end de private andelsboligforeninger, der er derude, omkring, hvilken ejerform der er bedst for dem? Hvorfor skal vi have et forbud mod, at de kan konvertere til det, som de har lyst til, altså at politikerne skal blande sig i det herinde fra Christiansborg? Det undrer mig.

Ordføreren.

Som spørgeren selv har nævnt, er der allerede steder, hvor man i dag har muligheden for at konvertere, og det er ikke, fordi vi ikke ønsker, at der skal være bedre muligheder for at få en ejerlejlighed, hvis det er det, man ønsker, og hvis det er på den måde, man får en større følelse af, at man ejer sin egen bolig. Men det er også bare supervigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at vi sikrer den type boliger, der bliver efterspurgt, og de forskellige typer af boliger, der er, alle de forskellige steder. Vi er bare bekymrede for, at hvis vi går ind og ændrer det her nu på den måde, som der er forslået her, så fjerner vi faktisk bare en boligtype og skubber en hel befolkningsgruppe væk fra de områder og siger: Det er ærgerligt, der er ikke mulighed for, at I kan bo der længere, med den indkomst, I har. Det ønsker vi ikke. Derfor ønsker vi faktisk at bevare den her del, men stadig væk kigge på, hvordan vi så ellers løser udfordringerne med at få flere ejerlejligheder, hvis det er det, der skal til.

Hr. Carl Andersen.

En forudsætning for at kunne bo i en andelsbolig er jo, at de er tilgængelige, og at man kan komme ind på markedet. ROCKWOOL Fondens analyse siger, at det er en ret lukket fest i forhold til at komme ind på andelsboligmarkedet. Det kræver, at du har de rigtige kontakter, og det kræver også nogle gange, at du er født ind i de rigtige familier. Så hvis du kommer som jyde og flytter til København for at studere og vil finde et sted at bo, er det virkelig svært for dig at komme ind. Det her andelsboligmarked er noget københavneri. Så derfor undrer Danmarksdemokraternes position mig.

Ordføreren.

Vi anerkender de udfordringer, der kan være, i forhold til at det kan være en form for lukket fest at komme ind på det, og det er også derfor, vi siger, at vi så skal kigge på, hvordan vi så løser det. Hvordan sikrer vi, at der er den mængde ejerlejligheder, der skal til, og den mængde andelsboliger, lejeboliger og alment byggeri, der skal til? Det skal vi have kigget på samlet, i en helhed. Hvordan sikrer vi, at vi får løst det problem her i stedet for bare at fjerne den ene type til fordel for noget andet?

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Jeg har fået lov at være vikar for vores almindelige ordfører, som desværre er til forhandlinger nu, og jeg har fået en tale i hånden. Den vil jeg nu læse op, og den lyder sådan her.

Gennem mere end 100 år har politiske prioriteringer sikret andelsboliger til danskere, som ikke har råd til at købe en ejerbolig. Tanken bag andelsboligerne er, at de skulle være en trædesten ind på boligmarkedet, et sted, hvor man fælles kunne eje en bolig og undgå at betale til en udlejers løbende fortjeneste, og også en mulighed for at få en bolig for dem, som ikke hæver den højeste løn, fordi store gevinster ved stigende boligpriser er en arbejdsfri gevinst, som ikke er videre retfærdig, og som faktisk også skadelig for den samlede økonomi.

I dag har vi mere end 210.000 andelsboliger i hele landet, og i København er hver tredje bolig en andelsbolig. Det er alt sammen boliger, som bebos af danskere med en mere beskeden økonomi end de danskere, som har råd til at købe dyre ejerboliger i landets største byer. Og selv om andelsboligtanken er udfordret af stadig flere valuarvurderinger og dermed også stigende priser, så er andelsboliger stadig et billigere alternativ til ejerboligerne. Så når forslagsstillerne er optaget af at ville give flere mulighed for at eje egen bolig, burde man kigge på at få opført flere billige andelsboliger og ikke omdanne andelsboliger til ejerboliger. Det har vi mange gode forslag til i SF.

Kommunerne skal kunne stille krav om opførelse af andelsboliger i en lokalplan, og der skal sættes klare begrænsninger for valuarvurderingerne, så en valuar ikke bare frit kan fastsætte renten og dermed prisen. Der skal også laves en model for spekulationsfrie andelsboliger, hvor priserne holdes nede. Når forslagsstillerne i stedet for at fokusere på flere ejerboliger og omdannelsen af andelsboliger, gavner det altså ikke de folk med mindre indkomst, som gerne vil eje en bolig. Det gavner primær dem, som allerede bor i en andelsbolig. Erhvervsstyrelsen vurderede i 2018, at der ville være tale om en gevinst til dem, der bor i en andelsbolig på svimlende 100 mia. kr. Det er helt vilde tal og penge, som med beslutningsforslaget her ville dumpe vilkårligt og pludseligt ned i lommerne på landets andelsejere. Det er uansvarligt, og jeg citerer fra Erhvervsstyrelsens kortlægning fra 2018:

Den gennemsnitlige gevinst for de andelshavere, som omlægger fra andel til ejerlejlighed, skønnes i 2014 at være godt 825.000 kr. pr. lejlighed.

De penge får den enkelte andelshaver, fordi priserne vil stige, og man får dem fra den ene dag til den anden, altså med det her beslutningsforslag. Det er ikke kun urimeligt, men også vilkårligt og uhensigtsmæssigt. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Mange tak for det. Så er det hr. Carl Andersen.

Nu ved jeg, at ordføreren er vikar, så jeg vil ikke stille nogen tekniske spørgsmål. Men jeg er glad for, at der bliver nævnt de værdier, der kan blive frigjort ved at fjerne en paragraf i en lov, altså en værdistigning på 100 mia. kr., hvormed vi kan gøre samfundet mere velstående.

Forslaget er jo set fra vores side også lidt atypisk, fordi vi også lægger op til, at den her gevinst faktisk skal være skattepligtig. Det vil sige, at vi kan få 40-50 mia. kr. ind i statskassen, som forslaget lægger op til at de partier, der er med til det her forslag, kan bruge på alverdens tiltag, som jeg også tænker SF synes kunne være en fed idé, f.eks. klimasikring, støjreduktion, altså nogle ting, som vi alle sammen gerne vil, men som vi mangler penge til.

Så vi kan jo lave en kæmpe omstilling af vores klima, der er finansieret ved at fjerne et forbud. Ja, så er der nogle, som tjener nogle penge, nogle folk, der måske faktisk er i lavindkomstgrupperne, men det har jeg egentlig ikke ondt et vist sted over.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at vi vil kunne finde andre og bedre finansieringstiltag, hvis det er det, som det skal handle om, i forhold til at lave den grønne omstilling, eller hvad det nu ellers kan være.

Når vi er imod det her forslag, handler det jo også om, at der er et hensyn til hele samfundet, som også handler om, at man kan have en billig bolig, når man nu ikke har råd til en ejerbolig, og det er vi nødt til at kigge på tingene ud fra en helhedsbetragtning og ikke bare køre ud over stepperne. For det vil betyde, at der vil blive flere ejerboliger, og det vil betyde, at priserne vil stige, og at flere vil få sværere ved f.eks. at have råd til at bo i København.

Så det er ikke en vej, vi vil gå, så det handler måske mere om det syn, vi har på samfundet, og hvad boligerne skal være til for.

Hr. Carl Andersen? Man frafalder. Så er der ikke flere spørgsmål, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Nanna W. Gotfredsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til Liberal Alliance for forslaget. I Moderaterne er vi også glade for blandede byer og blandede beboersammensætninger, og hvis tiden var til det, ville jeg som en ærkekøbenhavner gerne underholde rigtig længe med det, men det kan jo være, at jeg får spørgsmål til det.

Vi mener også, at Danmark på mange måder er et af de allerbedste samfund at leve i, og det gælder også, at der er gode ting at sige om boligmassen og boligmarkedet i Danmark, som jo i mange henseender har været og fortsat er ganske velfungerende, når det ikke lige handler om at få huset vores hjemløse. For der har vi virkelig stadig store problemer. Der har historisk været sådan en rimelig god balance mellem de forskellige boligformer, og det har sikret, at mange har haft en mulighed for at få en bolig, der var passende til netop deres behov og ønsker i forskellige livssituationer.

Der er jo også udfordringer, eksempelvis i balancen mellem ejerboliger og lejerboliger. Vi skal have opført noget mere, og tyngden i boligudbuddet er jo i de sidste 10 år rykket over mod private lejeboliger, især i de større byer. Så der er en række udfordringer, og jeg er helt enig med den tidligere ordfører, der har sagt, at vi bør have en samlet drøftelse om det her. Vi anerkender også, at mange ønsker sig en ejerbolig, og at man kan drømme om alt muligt, og at det ikke er alt det, man drømmer om, man også kan få.

Så umiddelbart forstår jeg godt hensigterne med beslutningsforslaget her, men jeg må også bare sige, at hvis vi taler om DREAM-rapporterne fra 2017, som LA jo her henviser til, så fastslår udvalget, at det på sigt forventes, at en indførsel af opdelingsmuligheden vil medføre en ændring i beboersammensætningen, og det vil jeg og Moderaterne føle os ramte på. Vi har her en forpligtelse, fordi de tidligere andelshavere efterhånden vil skulle fraflytte, og det gælder jo også, at det især er enlige, personer med korte uddannelser og lavindkomstgrupper og også studerende, der kommer til at skulle holde for. Der er også pointen fra ejerlejlighedsudvalget fra 2018 om, at op imod 8.000 andelshavere vil blive finansielt udsat, hvis forbuddet mod en omdannelse fjernes.

Så derfor er det ikke noget, man bare – synes vi – skal kaste sig ud i, og i hvert fald må drøftelsen indgå i en samlet politisk drøftelse. Andelsboligtanken er jo ikke, hvad den har været, det er jeg helt med på, og samtidig tjener den fortsat en række af de oprindelige formål. Den fungerer på trods af historiske udfordringer, det er fortsat en mellemvej, en mellemposition, mellem ejer- og lejeboliger på boligmarkedet. Det kan godt være, at vi må flytte os i forhold til det. Det her handler om, at der på et tidspunkt er så lidt eller måske ingenting tilbage, og det er på den måde også et spørgsmål om timing, men det er under alle omstændigheder en diskussion, vi er nødt til at have i en større sammenhæng.

Så vi bakker her og nu ikke op om uden videre at fjerne andelsboligformen fra boligmassen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Andersen.

Tusind tak for talen fra Moderaterne, som ikke er lige så lukket, som vi hørte det fra både ministeren og Socialdemokraterne, og det tager jeg positivt ned. Jeg vil også sige tak for henvisningen til de boligpolitiske forhandlinger, som vi stadig væk venter på kommer, hvor jeg så håber der kan være en alliance her.

Nu nævner ordføreren til sidst, at man ikke vil være med til at fjerne andelsboligformen. Det er heller ikke det, forslaget lægger op til. Forslaget lægger op til at give andelsboligforeningerne mere frihed, end de har i dag, altså de andelsboligforeninger, som har valgt at etablere sig i etageejendomme. Mit egentlige spørgsmål er så: Hvis man i Moderaterne gerne vil beskytte andelsboligtanken med lovgivning, vil man så også pålægge andelsboligforeninger i parceller og rækkehuse det her forbud, for de må gøre, hvad de har lyst til i dag, og de er der altså stadig væk?

Ordføreren.

Andelshavere i dag, som ikke kan omdanne til ejerlejligheder, har præcis, hvad de har købt ind på. Sådan er det. Så jeg køber ikke spørgsmålet om, at deres frihed er på spil osv. De har præcis det, de har købt ind på. Og så tror jeg i det hele taget helt generelt, at jeg ikke har hørt aktører på boligmarkedet – nu tænker jeg ikke på politiske aktører, men på aktører på boligmarked – der efterspørger enormt store, dramatiske forandringer, der rykker rundt på det hele. Jeg tror, det er fint at gå forsigtigt frem.

Hr. Carl Andersen.

Det er jo rigtigt, at de andelsboligforeninger, der er nu, er købt, og det er også derfor, de er til en lavere pris, og det er også derfor, at vi synes, det er helt fair, at de vil blive beskattet af den gevinst, som nu engang vil komme, for det er en gevinst, der kommer som følge af noget lovændring. Men vi laver masser af love herinde, som både forringer og forværrer folks værdi derude, men det gør jo ikke, at vi ikke træffer beslutninger, der er gode for landet. Jeg kan bare konstatere, at der er rigtig mange, der gerne vil bo i ejerbolig, så hvad vil Moderaterne gøre for at imødekomme det behov, der er fra danskerne om at bo i egen bolig?

Ordføreren.

Det synes jeg også vi må tage i de større boligpolitiske forhandlinger. Men vi skal have opførelsen banket op, og det gælder ikke alene ejerboliger, det gælder også lejeboliger.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Og så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Dina Raabjerg. Værsgo.

Tak, formand. Jeg står her som vikar for vores boligordfører, Mai Mercado, som desværre ikke kunne være her i dag. Allerførst vil jeg sige tak til LA for forslaget. Andelsboligen har en stolt tradition i Danmark. Det er en boligform, der typisk er væsentlig billigere end en ejerbolig, og derfor er den attraktiv for mange. Liberal Alliance har fremsat et beslutningsforslag, som skal gøre det muligt for andelsboligforeninger at opdele ejendomme i ejerlejligheder.

Liberal Alliance peger på nogle af de problemer, der er på andelsboligmarkedet i de store byer og særlig i København. Mangel på gennemsigtighed, spekulation og endda penge under bordet for at omgå maksimalprisen gør andelsboligmarked ufrit. Samtidig er andelene svære at få fat på, medmindre man kender nogen, der kender nogen, og det betyder, at boligformen er lukket land for mange. I 2018 viste en rapport, at 70 pct. af andelskøberne betalte penge under bordet, for at de kunne erhverve sig en andel i København. Det viser lidt om, hvor lukket et kredsløb vi har med at gøre. ROCKWOOL Fonden har endvidere lavet en undersøgelse sidste år, som viser, at gennemsnitligt hver sjette andelshaver, altså godt 16 pct.,i København og på Frederiksberg enten har sine forældre, søskende, voksne børn eller anden nær familie boende i samme andelsboligforening. Derfor ser vi i København en stigende udfordring, hvor spekulation, stigende priser og uigennemsigtige finansieringsmodeller har skabt en usikkerhed, der undergraver selve formålet med andelsboligformen.

Men i andre dele af landet fungerer andelsboligmarkedet godt. I det fynske ser vi eksempelvis, at der skyder flere og flere nye andelsboligforeninger op. Det er f.eks. folk i den lidt sene alder, som har råd til udbetalingen efter at have solgt deres eget hus, og nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra, skal de til at bo i noget, der er mindre. Derfor er det vigtigt, at boliglovgivningen ikke kun indrettes til et brandvarmt boligmarked i København, men at det også er velfungerende ude i landet, og derfor stemmer vi gult til LA's forslag i dag, da vi har stor forståelse for udfordringerne i København, men vi har også blik for resten af landet. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Enhedslisten mener, at det er godt, at vi har andelsboliger, og derfor er vi imod det her forslag, som jo går ud på at afvikle nogle af de andelsboliger og gøre dem til ejerlejligheder. Det er nogle kortsigtede økonomiske interesser for nuværende ejere, der kunne imødekommes, hvis man vedtog det her forslag. Det er nogle kæmpe kapitalgevinster, der kunne være, især i København. Vi synes, det er rigtig fedt, når der er nogle fællesskaber i de boligformer, der er, og det er der mange andelsboligforeninger der har. Vi synes, det er et asocialt beslutningsforslag, som vil gøre det sværere at komme ind på boligmarkedet for mange mennesker.

Vi er godt klar over, at det her sagtens kan være halvdyre andelsboliger, og det er vores tilgang, at de almene boliger er det allerbedste, det er dér, hvor man kan leve, uden at der er en udlejer, der kan score profit, og det er et boligmarked, som er attraktivt for alle. Jeg synes, at det er en stor risiko at tage.

Det er lidt spøjst at læse sådan et forslag her, som om det kun drejer sig om boliger. Det drejer sig sådan set også om mennesker, for der bor mennesker i de boliger. Jeg synes lidt, at Liberal Alliance overser, at det at have en bolig faktisk er noget, der er vigtigt for alle mennesker. Det er ikke bare et spørgsmål om, om der er nogen, der ligesom kan score en profit på, at man liberaliserer en del af vores boligmarked. Så vi kan ikke støtte det her forslag.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger – jo, der kom en alligevel. Hr. Carl Andersen.

Tak for talen. Vi er selvfølgelig enige om, at boligpolitik handler om mennesker, og det sagde jeg også i min begrundelse i starten, altså at boligen jo er vigtig for folk. Det er jo deres frirum. Det er det sted, hvor man lever og forsøger at få et godt liv til at udspringe fra. Men det er jo også netop mennesker, som bestyrer andelsboligforeninger. Det er jo ikke cvr-numre eller virksomheder.

Hvorfor er det, at Enhedslisten så gerne vil forhindre de her mennesker helt frivilligt at træffe en beslutning om, at deres andelsboligforening skal omdannes til en ejerboligforening? For jeg antager ikke, at Enhedslisten vil fratage andelsboligforeninger den mulighed, de har i dag, til f.eks. at omdanne sig til en lejeboligforening, hvis det er det, de har lyst til.

Ordføreren.

I Enhedslisten har vi i vores boligpolitik øje på det langsigtede, og derfor er det ikke bare et spørgsmål om at gøre nogle få i København tilfredse, ved at de kan score en gevinst ved at sælge deres andelsbolig. Det er et spørgsmål om, at vi sådan set ønsker at have en blandet by.

Man må bare erkende, at andelsboligerne fylder temmelig meget i København, og der er nogle andelsboligforeninger, som ikke har givet andelskronen fri, og som stadig væk kører på et niveau, hvor det ikke bare er kortsigtede økonomiske gevinster, der er i højsædet, men fællesskabet og det at give mulighed for, at andre kan overtage den bolig, man bor i. Nogle steder har man nogle ventelister, som man kan anbefale folk, man kender, at skrive sig op på; andre har nogle mere åbne systemer, hvor man kan blive skrevet op. Det er op til den enkelte andelsboligforening at beslutte det, og det vil jeg sådan set ikke diktere. Men jeg synes, det er godt, at der er steder, hvor man ikke bare har fulgt med markedet og endt med at have nogle meget dyre andelsboliger, så der også findes andelsboliger, der sådan set er til at betale.

Hr. Carl Andersen.

Vi ønsker i Liberal Alliance heller ikke at angribe andelsboligtanken eller andelsboligforeningerne som boligform. Man må gerne lave andelsboliger, og de skyder også op rundtomkring – bl.a. på Fyn, som vi har hørt om her til aften – og der bliver faktisk løbende lavet andelsboligforeninger rundtomkring.

De nye andelsboligforeninger er jo typisk i et plan, altså ikke i etageejendomme, og de må gerne blive omdannet til ejerboliger, men de er stadig væk andelsboliger. Så det passer ikke, hvis man mener, at andelsboligforeningerne forsvinder, hvis man giver lidt mere frihed.

Ordføreren.

Nej, jeg sagde også, at der bliver færre af dem. Man kan godt have den tilgang, at det er vigtigt, at der kommer flere ejerlejligheder, især når man ser de private udlejninger, der er i København og Aarhus, og de huslejeniveauer, der er. Så kan jeg godt forstå, at der er nogle politikere, der får den tanke, om man ikke kunne få et redskab i planloven, som sikrede, at man i byrådet kunne foretage en definering, så det kunne styres, hvor mange ejerlejligheder der blev opført.

For der er en skævhed i det, der bliver opført i øjeblikket. Der har været en periode, hvor der er blevet opført for mange ejendomme, hvor man har privat udlejning. Der tror egentlig, at hvis man havde opført dem som ejerlejligheder og solgt dem, ville der have været flere mennesker, der var tilfredse.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Nick Zimmermann.

Tak for det. I Dansk Folkeparti kommer vi til at sige klart nej til B 83. Det her forslag ser vi som et angreb på det danske boligmarked og de mange danskere, der drømmer om at få foden indenfor i en andelsbolig. Hvis vi går med den her idé om at lade andelsboligforeninger frit opdele deres boliger i ejerlejligheder, så er resultatet jo selvfølgelig helt åbenlyst, at der vil være færre andelsboliger, og at det vil være endnu sværere at få adgang til boligmarkedet for helt almindelige danskere.

Andelsboligen er bare noget særligt i Danmark. Det er jo en boligform, der sikrer, at mennesker uden millionlønninger kan få en ordentlig og en tryg bolig uden at blive ruineret af de skyhøje boligpriser, som jo præger ejerlejlighedsmarkedet, især i de store byer. Det tror jeg vi alle sammen kender til. Det er en solidarisk og en dansk måde at eje på, og det er en, som vi i Dansk Folkeparti vil værne om.

Forslaget her er jo endnu et eksempel på en politik, der favoriserer dem, der allerede har, og ignorerer dem, der kæmper for at få en chance. Og hvem er det så, der står til at vinde på det her forslag? Jamen det er jo dem, der allerede har en andelsbolig, og som kan score kassen ved at omdanne den til en ejerlejlighed og sælge den til højeste bud. Og hvem er taberne så i det her forslag? Jamen det er jo alle de unge og helt almindelige danskere, der står uden for boligmarkedet og bare ønsker at komme til en overkommelig bolig.

Det er jo os som politikere, der har ansvaret for at sikre, at Danmark ikke kun er for dem med penge på lommen og gode forbindelser. Og hvis vi begynder at udvande andelsboligmarkedet, gør vi det bare endnu sværere for ganske almindelige danskere at få et sted at bo. Selvfølgelig er der udfordringer på andelsboligmarkedet. Det kan være svært at få fat i en andelsbolig, og der er jo eksempler på lukkede netværk, hvor det hele foregår igennem private kontakter. Men løsningen er altså ikke at smadre hele boligformen; løsningen er at sikre mere gennemsnitlig og bedre adgang til markedet, så flere danskere får glæde af den her boligtype.

At lade andelsboliger omdanne til ejerlejligheder er at tage en vigtig boligmulighed fra folk og gøre markedet endnu mere utilgængeligt, end det i forvejen er. Det er at forære gevinsten til dem, der allerede er med, og efterlade de andre på perronen.

Så Dansk Folkeparti siger nej til det her angreb på den danske boligtradition, vi siger nej til at udhule andelsboligmarkedet, og vi siger nej til at gøre boliger endnu dyrere og utilgængelige for ganske almindelige danskere. Tak for ordet.

Mange tak for det. Så er det hr. Carl Andersen.

Tak for talen. Dansk Folkeparti mener, det er et angreb på det danske boligmarked, at man vil gøre det muligt for andelsboligforeninger at omdanne til ejerboliger. Jeg vil jo sige, at det angreb, der er på det danske boligmarked, er, at vi herinde på Christiansborg tror, at vi ved bedre end alle de mennesker, der er derude. Derude vil folk faktisk gerne bo i f.eks. en ejerbolig. Det er 7 ud af 10 danskere, som foretrækker det; det er kun 7 ud af 100 danskere, der foretrækker at bo i en andelsbolig.

En af grundene til, at vi f.eks. i København har så stort et overudbud af andelsboliger – 30 pct. af boligmassen i København er andelsboliger, og kun 20 pct. er ejerboliger – er jo, at vi politisk sidder herinde og tror, at vi ved bedre end hr. og fru Danmark. Og det undrer mig, at Dansk Folkeparti køber den præmis.

Ordføreren.

Jamen det er alle tiders, at LA tror, at vi køber den præmis. Men jeg kan hvert fald bare konstatere, at der er rigtig mange danskere, der gerne vil bo i den her form for bolig. Og at begynde at ville omdanne det hele til ejerlejligheder mener vi er en helt forkert vej at gå. Altså, det kommer jo til at skabe nogle skyhøje priser, som ganske almindelige danskere ikke har råd til at betale. Det er jo i forvejen det, som vi kan se i mange af de større danske byer – Aarhus, Aalborg og andre steder og selvfølgelig København – at man fuldstændig udelukker en meget, meget stor del af danskerne fra at komme ind og bo midt inde i byerne. Og det vil man jo kun forværre, hvis det er sådan, at man laver endnu flere lejligheder om til ejerlejligheder. Så det mener vi er en forkert vej at gå.

Hr. Carl Andersen.

Hele antagelsen bygger jo på, at de her lejligheder faktisk er tilgængelige, altså at du kan tage firetoget ind til København og så finde en andelsbolig, ligesom du kunne finde en lejebolig. Men det er en meget lukket fest; det er svært at komme ind på det danske andelsboligmarked, og priserne er jo i forhold til det, som vi ser på listepriserne, i virkeligheden meget højere. De ejendomsmæglere, jeg taler med, siger, at de undrer sig over, at en sofa kan blive så meget værd af at stå i en andelsbolig.

Hele forslaget går egentlig på at skabe øget tilgængelighed, for ejerboligmarkedet er mere tilgængeligt, end andelsboligmarkedet er.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min tale, er der kæmpestore problemer i forhold til andelsboligmarkedet. Det er der absolut ingen tvivl om, og der foregår alt for meget bag lukkede netværk. Det handler om, at man skal kende nogen, der kender nogen og den slags ting. Så der er massive problemer i forhold til andelsboligmarkedet, men vi tror simpelt hen ikke på, at løsningen bare er at omdanne alle de boliger til ejerlejligheder.

Mange tak for det. Så er der ikke flere ordførere. Så kan vi give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Carl Andersen.

Tak for en god debat om det her forslag. Vi er som borgere forskellige. Vi har tusindvis af præferencer, som adskiller os fra hinanden og gør os til de individer, som vi er. Det gælder, uanset om det er valg af uddannelse, transportmiddel, partner eller, som vi har debatteret i dag, valg af boligform. Jeg er liberal, fordi jeg erkender, at jeg ikke har alle svarene. Vi liberale erkender, at de bedste løsninger for den enkelte og dermed for samfundet som helhed findes igennem frivillige transaktioner på et frit marked med frie borgere, der handler med hinanden.

Men når vi kigger på det danske boligmarked, er der noget, der ikke hænger sammen. Vi 179 medlemmer af Folketinget har nemlig lige lovlig stor trang til at blande os i borgernes boligforhold, og det er præcis det, som det her beslutningsforslag forsøger at ændre på. For vi har besluttet, at vi vil begrænse andelsboligforeninger i etageejendomme i forhold til at omdanne sig til ejerboliger, selv om de helt frivilligt måtte ønske at gøre lige præcis det. Dem er der over 144.000 af, hvoraf næsten 90 pct. er i hovedstadsområdet. De må gerne omdanne sig til udlejningsejendomme, hvis det er det, de finder godt, men ejerboliger siger vi nej til. Det kan vi ikke acceptere fra dette høje ting, hvor man siger: Vi ved bedst.

Men her er det interessant, for andelsboligforeninger i lav bebyggelse, altså rækkehuse og parceller, er ikke omfattet af det her opdelingsforbud. Dem findes der over 50.000 af fordelt over hele landet, så det er jo ikke, fordi der ikke er efterspørgsel på andelsboliger, eller at de ikke kan fungere, uden at vi politisk pakker dem ind i vat. Så det her handler ikke om at fremme eller modarbejde bestemte boligformer. Det handler om frihed og deregulering; frihed til, at de andelsboligforeninger, som findes derude, selv skal kunne bestemme, hvordan deres ejendom skal udvikle sig. Det er deres ejendom. Det er ikke vores ejendom, og derfor har vi ingen ret til at diktere dem og de beslutninger, som de træffer i deres bestyrelse.

Andelsboligerne er primært et fænomen i hovedstaden. Det er også det, der er blevet klart i aftenens debat. Her er næsten hver tredje bolig en andelsbolig. I Sydjylland, hvor jeg kommer fra, er det kun nogle få procenter. Og selv om andelsboligerne på papiret er billigere end andre ejerformer, er det ofte kun på papiret. Vi ved, at der er et stort mørketal på andelsboligmarkedet, hvor den reelle salgspris langt overstiger den pris, man ser på salgslisterne. Jeg har talt med flere ejendomsmæglere i forbindelse med forberedelsen til det her forslag, og de undrer sig ofte over, hvor dyr en sofa egentlig kan være, når den står i en andelsbolig i forhold til alle andre former for boliger. Derudover har ROCKWOOL Fonden analyseret andelsboligmarked og konkluderet, at det i høj grad handler om at have de rette kontakter, hvis man skal have fat i en andelsbolig. Så hvad nytter det, at der findes billige boliger, hvis de reelt ikke er tilgængelige for andre end dem, som i forvejen kender de rigtige mennesker?

Andelsboligforeningerne må naturligvis selv bestemme, hvordan de administrerer deres ejendom, og hvem der bor i dem. Det er deres. Men når så store dele af boligmassen ikke fordeles med fri konkurrence eller efter merit, men ved netværk, familiære relationer og ventelisteplaceringer, så bør vi stille os selv det spørgsmål, om vi ikke gør mere skade på boligmarkedet og mere skade på samfundsøkonomien, end godt er.

Når man spørger danskerne om, hvordan de gerne vil bo, så svarer 7 ud af 10, at de gerne vil være boligejere. Kun 7 ud af 100 svarer, at de gerne vil være andelshavere. I en by som København er det kun hver femte bolig, der er en ejerbolig, og jeg synes, det tal er meget afslørende, for det viser jo en åbenlys ubalance på boligmarkedet, og det er med til at gøre, at ejerlejlighedspriserne i København er så meget højere end i resten af landet. For når du først har fået fat i en, sælger du den ikke, og der bliver ikke opført særlig mange nye.

Det, vi kan gøre herindefra, er at fjerne politiske benspænd, der står i vejen for, at borgerne kan bo, som de selv ønsker. Vi skal lade markedet udbyde de boliger, som der efterspørges, og her kan vi konstatere, at ejerboliger er i høj kurs. Statskassen kommer faktisk også til at tjene en lille skilling på det her forslag, for andelsboligforeninger betaler modsat ejerboliger ikke ejendomsværdiskat. Derudover vil et provenu fra omdannelsen af andelsboliger til ejerboliger være skattepligtigt i vores forslag, og det provenu skal sættes til side og udmøntes af aftalepartierne på tiltag, som alle herinde faktisk gerne vil lave, men har svært ved at finde penge til. Det kunne være klimasikring, støjsikring og andre ting, som kan forskønne vores byer og gøre Danmark stærkere, smukkere, sikrere. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for talen og debatten i dag. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Nu nævner ordføreren selv, at der skal være en beskatning af den fortjeneste, som man får, når man fra den ene til den anden dag omdanner den andelsbolig, man har købt, til en ejerbolig. Hvilket niveau forestiller Liberal Alliance sig at den her beskatning skal være på? Det må partiet have gjort sig nogle overvejelser omkring.

Ordføreren.

Vi tænker på de normale kapitalgevinstbeskatningsregler, så det vil nok være omkring de 42 pct.

Spørgeren.

Ja, og så vil der også være lidt godt tilbage, må man sige, til dem, som omdanner deres bolig. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvordan han forholder sig til det faktum, at det her jo vil ændre beboersammensætningen i de større byer, især hvis man gennemfører det samtidig med det forslag, som vi skal diskutere herefter.

Der vil jo være nogle folk med nogle lavere indkomster eller bare nogle almindelige lønmodtagerindkomster, som herefter ikke vil have råd til at kunne sidde i det, der tidligere var andelsboliger, men som så nu bliver omdannet til ejerboliger og solgt til nogle helt andre priser. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Ordføreren.

Forslaget her går i sin enkelhed ud på at give andelsboligforeninger noget mere frihed til at bestemme, hvilken ejerform der skal være. Så vil en stor del af dem beslutte sig for at blive til ejerboligforeninger, og de nuværende andelshavere i den forening vil højst sandsynligt købe sig ind i den lejlighed, de selv har, så udskiftningen af befolkningsmassen vil være over en rimelig lang årrække i København. Så det er ikke noget, der vil komme lige med det samme.

Næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank, Venstre.

Tak for det. Nu er det ikke sikkert, at ordføreren ved det, men jeg har jo en baggrund som ejendomsmægler, og jeg bliver faktisk en lille smule undrende, når ordføreren både nede fra sin plads, men også oppe fra talerstolen står gentagne gange og nævner, at ejendomsmæglere sådan i flæng er ude for, at sofaer bliver solgt for overpriser. Altså, er det nogle konkrete sager, der henvises til? Er det nogle synsninger eller fornemmelser, de her ejendomsmæglere har haft, eller er det konkrete handeler, hvor ejendomsmæglere har været vidende om, at der faktisk foregik noget i den handel, som var ulovligt?

Ordføreren.

Jeg kan ikke nævne en helt specifik handel, der har fundet sted. Men jeg kan nævne, at jeg har været i dialog med flere ejendomsmæglere, der siger, at der er en gensidig interesse fra købers og sælgers side i ikke nødvendigvis at være helt åben om, hvad den egentlige salgspris er på de her ejendomme.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo faktisk et ærligt svar. Det er altså ikke sådan, at der er tale om ejendomsmæglere, der har siddet med i handeler, hvor de har været vidende om – sådan synes jeg jeg hører det fra ordførerens side – at der konkret er sket noget. For ellers går jeg også stærkt ud fra, at ordføreren havde bedt dem om at anmelde det.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Jeg beklager, hvis jeg har udtalt mig uklart.

Næste korte bemærkning er til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne.

Jeg siger også tak for debatten her i dag. Kan ordføreren være sådan helt præcis på, ikke bare at andelsboligforeningerne skal have mere frihed, men hvem det er, der skal kunne træffe beslutningen? Er det bestyrelsen? Er det et simpelt flertal, et kvalificeret flertal, eller vil der være krav om enstemmighed? Hvad tænker ordføreren om beslutningsprocessen, hvis ordføreren får det, som ordføreren godt kunne tænke sig?

Ordføreren.

Det har jeg som politiker heldigvis intet med at gøre, for det kommer jo an på andelsboligforeningens vedtægter. Hvordan træffer den her andelsboligforening beslutninger om ejendommen? Det er jo sikkert vidt forskelligt fra forening til forening.

Men i dag er det jo fuldstændig muligt for en andelsboligforening at træffe beslutning om at sælge sig selv til en pensionskasse eller en kapitalfond og lave sig selv til en lejeboligforening. Det er også muligt for andelsboligforeninger i tæt-lav bebyggelse at udmatrikulere til ejerboliger. Så selve setuppet er kendt derude. Så det er ikke, fordi vi skal opfinde den dybe tallerken der.

Spørgeren.

Så vil jeg gerne høre ordføreren: Hvad med dem, som ikke kan overtage andelsboligen, som de har boet i i årtier, men må fraflytte, fraflytte København? Det kan være op imod 8.000, som kan være førtidspensionister og ikke har mulighed for at sætte sig i en ejerbolig med højere boligudgifter til følge. Hvad med dem – bl.a. min dejlige nabo?

Ordføreren.

Det er jo et ekstremt relevant spørgsmål, som det er vigtigt, at man løfter, og som rapporten egentlig også forholder sig til. Det ærlige svar er, at det jo er op til den andelsboligforening at finde ud af, hvad man gør der.

I nogle af de foreninger, jeg har siddet i – ikke andelsboligforeninger, men andre foreninger – står der i vedtægterne, at sådan noget som f.eks. opløsning af foreningen eller påtagning af gæld eller andre ting skal foretages enstemmigt. Så det vil jeg jo anbefale at andelsboligforeningerne også gør i sådan nogle situationer, så man sikrer, at der ikke er nogen, der falder imellem to stole.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)