Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om fritidshjem fra børnehaveklasse til 6. klasse.

Af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV).

(Fremsættelse 15.11.2024).

Jeg kan se, at ordføreren for forslagsstillerne, fru Lotte Rod fra Radikale Venstre, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen til.

Tak for det. I dag tager vi hul på en af tidens store værdikampe, nemlig at vi giver børn et godt børneliv med fede fritidshjem væk fra skærmen og ind i fællesskaberne. Vi har snakket om det der med skærmene i lang tid, men det er jo ikke gjort med bare at tage skærmene fra børnene. Vi skylder jo et svar på, hvad børnene så skal lave. Vi har her i Danmark alle muligheder for at lave de fedeste fritidshjem. Vi står på en stolt tradition, og vi er et af verdens rigeste lande. Vi kan godt, hvis vi vil. Det er en katastrofe, at vi har nedlagt fritidshjemmene, og at vi har skåret området med 2 mia. kr. siden folkeskolereformen.

De fritidshjem, som var fulde af kreative værksteder og skabte rammerne for møder mellem børn og pædagoger i en verden af summende symaskiner, selvbyggede kaninbure, strabadserende kanoture, koncerter og teater og med vores elskede byggelegepladser med mudder mellem bålpladser og skæve sørøverskibe formet af gamle brædder, er næsten forsvundet. I dag stopper børn tidligere med at lege, de er mindre fantasifulde, der skal mindre til at slå dem ud, og rigtig mange forældre stresser for at komme hjem fra arbejde og hente deres børn tidligt. Det er ikke bare en eller anden lille ting. Det er halvdelen af børns liv hver dag.

Det skal være slut med sfo'er i klasselokaler eller på gangen henne i skolen. Vi vil i Radikale Venstre have fritidshjem, som er en synlig anden verden end skolen. Her skal alle børn kunne sænke skuldrene, de skal være en del af et fællesskab, de skal prøve kræfter med mange forskellige håndværk og finde ud af, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide, og dermed blive kloge på, hvem de er, og hvem de gerne vil være. Børn skal have lov til at prøve at spille guitar, bage boller, lave musicals, bygge en træhytte eller svejse. De skal kunne få nye venner og lære at være i en konflikt og løse det uden bare at gå hjem. De skal have en pædagog at snakke med om alle de ting, som man ikke lige siger til sin mor eller far.

Det her er det vigtigste for børn og forældre, men det er også noget af det vigtigste for os som samfund, for i en tid, hvor mange bliver bange for det, der sker ude i verden, bør vi styrke vores vigtigste modstandskraft. Det er jo i et demokrati friheden og tilliden mellem mennesker, og derfor er det så vigtigt, at vi laver gode fritidshjem, som børn ikke vil hjem fra.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak til Radikale Venstre for at fremsætte beslutningsforslaget her, B 82, og tak også for en god indledende motiverende tale, som jeg synes var rigtig god faktisk. Det er et forslag, der pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at indkalde til forhandlinger med Folketingets partier om at etablere fritidshjem for alle børn fra børnehaveklassen og til 6. klasse. Jeg er enig i intentionen med forslaget; jeg er faktisk meget enig, altså at alle elever skal mødes af et fritidstilbud af høj kvalitet, et fritidstilbud af høj kvalitet med stærke fællesskaber, fordi det har stor betydning for børn og unge.

Det er også derfor, der for ikke så frygtelig lang tid siden er nedsat tre arbejdsgrupper i regi af det, der hedder »Sammen om Fritiden«, som består af en lang række organisationer på fritidsområdet. Det er nogle arbejdsgrupper, der skal komme med forslag til, hvordan formålet med fritidstilbuddene og kvaliteten kan styrkes. Når arbejdsgrupperne har færdiggjort deres arbejde, vil de afrapportere til »Sammen om Fritiden«, hvor også ordførerne for alle Folketingets partier er repræsenteret. Afrapporteringen fra arbejdsgrupperne vil være et godt afsæt for en politisk drøftelse af, hvordan vi bedst muligt kan understøtte attraktive fritidstilbud af høj kvalitet til gavn for alle børn og unge. Så måske er vi faktisk allerede i gang med det, som beslutningsforslaget handler om, men jeg vil alligevel godt lige sætte lidt ekstra ord på noget af det, vi diskuterer.

Vi mener i regeringen helt generelt, at der skal være en balance mellem på den ene side omfanget af statslige krav til fritidstilbud og på den anden side lokal frihed og mulighed for at indrette fritidstilbuddene efter lokale ønsker og behov – på samme måde som med skolen, hvor vi netop med lovforslaget, der følger op på folkeskoleaftalen, har vedtaget en lang række frihedsgrader. Derudover ønsker regeringen ikke at skolificere fritidstilbuddenes aktiviteter med nationale formålsbeskrivelser for værksteder og aktiviteter. Det vigtigste må være kvaliteten af det pædagogiske arbejde og ikke nødvendigvis, om det nu er et lerværksted eller en bålplads, og hvorvidt det er til stede i hvor mange institutioner.

Jeg mener derfor ikke, at løsningen er at indføre en masse statslige regler for og krav til fritidstilbuddene. Jeg deler heller ikke forslagsstillernes syn på, at det absolut skal være fritidshjem, der er løsningen, når man taler om kvalitet i fritidstilbuddet. Fritidshjem er ikke pr. definition bedre end sfo, juniorklubber eller lignende. Jeg kender i hvert fald mange børn, som bare siger, de går på fritten og ikke tænker så meget over, om deres frit er etableret som et fritidshjem, en sfo eller noget helt tredje og med hjemmel i hvilken lovgivning. Det afgørende må være indholdet.

Det kan måske også virke lidt kontraproduktivt at indføre selvejende fritidshjem på et tidspunkt, hvor langt størstedelen af de tidligere fritidshjem er blevet omlagt til sfo'er, bl.a. for at skabe sammenhæng til skolen. Sidst jeg læste om det, var der faktisk kun 25 fritidshjem tilbage i Danmark. Som et tidligere fritidshjemsbarn blev jeg lidt trist over at læse det, men jeg er tilhænger af, at de enkelte kommunalbestyrelser har mulighed for at vælge den model, der efter deres vurdering er bedst og giver dem mest mulig kvalitet til børn og unge i deres kommune. Dertil er det også værd at nævne, at Radikale Venstre har angivet, at forslaget fuldt indfaset kræver et løft af kommunernes økonomi til fritidshjem på 3 mia. kr. om året, uden at angive en meget konkret finansiering. Også af den grund har vi svært ved fra regeringens side at støtte forslaget.

Men jeg vil godt sige tak for ordet og for også at bringe fritidsområdet ind i Folketingssalen. Det sker for sjældent.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod.

Vi står jo med et valg nu: Enten fortsætter man bare, og så bliver der ved med at være besparelser, og så vil vores børn være i klasselokaler eller på gangen, eller også bliver det, som vi ønsker i Radikale Venstre, i rigtige fritidshjem med værksteder, hvor de kan blive rigtig dygtige til noget, hvor de kan få lov til at være i et træværksted og faktisk lære at bygge noget. Derfor er mit spørgsmål til regeringen: Hvornår bliver det til mere end gode intentioner? Hvornår vil regeringen faktisk prioritere de penge, det koster, at der er kvalitet på vores fritidshjem?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at med den nye folkeskolelov etableres der jo en timebank, hvor der også åbnes mulighed for, at den økonomi, de ressourcer, der tidligere var til at understøtte noget undervisning, også kan bruges på sfo'en.

Og til spørgsmålet om hvornår kan jeg sige, at vi har de her tre arbejdsgrupper med en lang række organisationer omkring fritidslivet indblandet, og at de kommer med deres anbefalinger – jeg burde kunne huske det i hovedet, men det er i hvert fald på den her side af sommerferien. Og i forlængelse af det holder vi et møde i Sammen om Fritiden, hvor både organisationer, men også alle Folketingets ordførere er inviteret, og så er det jo, med henblik på at vi kan få en diskussion af både formålet, men også øvrige rammer omkring fritidstilbud i Danmark.

Spørgeren.

Så hvad er regeringens ambition, hvis man skruer tiden et par år frem? Hvordan ser der så ud, når du kommer ind i dine børns fritidshjem? Er der rigtige værksteder? Er der et musikstudie og et værksted? For hvis ministeren gerne vil have det, må regeringen også prioritere det, det koster.

Ministeren.

Jeg synes egentlig, at den beskrivelse, ordføreren selv fremførte her fra talerstolen i indledningen, var god. Jeg synes, det lød som et fritidstilbud, som mine børn meget gerne måtte gå i, og som også langt hen ad vejen lignede noget af det, jeg selv gik i på fritidshjemmet Jellebakken i Aarhus Nord i 1980'erne og 1990'erne. Så jeg er tilhænger af, at der ikke bare er et gamerrum og et lokale, der for få timer siden var et undervisningslokale i folkeskolen, men at det er et selvstændigt fritidstilbud. Men jeg er også tilhænger af, at der er et kommunalt selvstyre, og at forpligtelsen til at stille de her tilbud til rådighed er kommunalt forankret.

Hr. Sigurd Agersnap.

Tak for ordet. Nu sagde ministeren, at man med den nye aftale om folkeskolen fra sidste år kunne omdanne den understøttende undervisning til en timebank, der også kunne bruges i sfo'en. Det fik mig lige til at tage ordet, for da man landede kvalitetsprogrammet for folkeskolen og den aftale, var der jo mange kritiske røster, der var bekymrede for økonomien i netop sfo'en, fordi sfo-dagen jo bliver længere og den understøttende undervisning skal finansiere både flere lærere i folkeskolen og eventuelt også den længere sfo-dag. Deler ministeren ikke den bekymring, at vi vil se en mindre finansiering af sfo'en pr. åbne time?

Ministeren.

Nej, det gør jeg faktisk ikke, for under coronaen vedtog man jo, at man havde mulighed for at forkorte skoledagen, droppe noget af den understøttende undervisning, men det var med det krav, at pengene skulle bruges i skolen. Det, som den nye lovgivning giver mulighed for, er, at man kan vælge lokalt at bruge pengene i sfo'en. Og i og med at mange skoler har forkortet skoledagen og dermed bruger ressourcerne i skolen, tror jeg snarere, effekten af den nye lovgivning vil være, at vi vil se, at der vil være nogle steder, hvor man lokalt beslutter sig for at sige: Vi vil egentlig hellere have, at ressourcerne bruges i sfo'en.

Spørgeren.

Det er i hvert fald et område, hvor der ikke kom ny finansiering til sfo'en, og det er jo så det, det opfølgende spørgsmål er om: Hvis nu ministeren ikke har ret i sine forventninger – det er jo forventninger, vi snakker om, altså at der vil blive brugt flere penge på sfo'en – mener ministeren så ikke, at der er et problem med den finansiering, der er af vores sfo i dag? Er det ikke er noget, man er nødt til at tage op på et tidspunkt, altså om der bliver brugt nok penge på en sfo, som jo er blevet beskåret over en lang årrække?

Ministeren.

De fleste af timerne i skolens nye timebank findes allerede i den eksisterende lovgivning, men der er faktisk lagt lidt ekstra timer oveni, og dem kan man så vælge at bruge enten i skolen eller i sfo'en. Jeg bliver da glad, når jeg ser, der bliver indgået kommunale budgetter, hvor man har prioriteret fritidsområdet. Der er desværre lidt langt mellem snapsene. Men jeg er også tilhænger af, at regeringen laver en økonomiaftale med kommunerne, og så bestemmer man selv lokalt, om det er fritidsområdet eller plejehjemmene eller folkeskolen, man vil prioritere. Jeg er ikke tilhænger af, at vi binder for mange midler her fra Folketingssalen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrækken. Den første er hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, og tak til Radikale Venstre for at have fremsat det her beslutningsforslag. Det er noget enormt vigtigt, vi diskuterer i dag, for det er afgørende, at alle børn og unge har Danmark har rammerne og muligheden for et godt fritidsliv. Det er enormt vigtigt, at man som ungt menneske eller barn har et fællesskab, der netop kan skabe udvikling og give oplevelser, som man husker for livet. Derfor ser vi også frem til at modtage anbefalingerne fra de arbejdsgrupper, der netop nu sidder og arbejder med, hvordan vi kan fremme kvaliteten i fritidstilbuddene inden for partnerskabet »Sammen om Fritiden«.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde med børn og unge, både som lærer, men også i min fritid som fodboldtræner igennem mange, mange år, og jeg kan kun bekræfte vigtigheden af et godt fritidsliv. Det skaber relationer, og det udvikler det enkelte barn eller unge menneske. For at sikre kvalitet i fritidslivet, er det vigtigt, at der er plads til forskellighed. Til november er der en kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark, og når jeg kigger på det kommunale danmarkskort, er der meget store forskelle. Dels er der forskel på de børn og unge, der er, dels er der nogle geografiske forskelle på kommunerne. Opgaven skal således ikke gribes an på samme måde i Vallensbæk, som den skal i Vejen.

Derfor mener vi i Socialdemokratiet ikke, at vi eksempelvis skal pålægge kommunerne, at der skal være værksteder, som det er fremført her. Det er meget muligt, at der vil være og allerede i dag er værksteder mange steder, men vi skal ikke kræve, at man i byrådet i Tønder skal lave et værksted, hvis man vurderer lokalt, at der er brug for et andet tilbud. Af forslaget her fremgår det ovenikøbet, at der ligeledes skal være en formålsbeskrivelse både for værksteder og for aktiviteterne. Det opfatter jeg som en centralisering, og det kan vi ikke støtte.

Afslutningsvis vil jeg komme omkring finansieringen. Forslaget her er ikke konkret, men der peges på De Radikales børneløfte. Finansieringen af det børneløfte er vi meget uenige i i Socialdemokratiet. Der peges nemlig bl.a. på, at vi skal annullere den permanente forhøjelse af ældrechecken, der netop er trådt i kraft, hvor de ældre fra på fredag oplever, at der går flere penge ind på kontoen. Man vil altså tage pengene fra de pensionister, der har allermest brug for det, ligesom man vil afskaffe Arnepensionen. Det synes vi er den helt forkerte vej at gå. Vi mener ikke, at regningen skal afleveres hos de fattigste pensionister.

For at samle op vil jeg sige, at det er godt, at vi har fået fokus på fritidslivet. Jeg deler også ministerens holdning til, at det er godt, at det bliver bragt på dagsordenen her i salen. Vi mener, det er vigtigt. Jeg tror også på, at vi skal lave et løft, men forslaget her er ikke den rigtige vej at gå, og på den baggrund skal jeg meddele, at vi i Socialdemokratiet ikke kan bakke op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod.

Hvordan kan det være, at Socialdemokraterne ikke vil sætte en standard for, at vores børn skal have værksteder på fritidshjemmene? Altså, hvordan i alverden kan et parti tale så meget om, at man gerne vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse og så ikke ville prioritere de penge, det koster at etablere det af alle steder, hvor man kan inspirere børn allermest, nemlig byggelegepladser, træværksteder, hvor de i timevis hver eneste eftermiddag både kan lære noget nyt, blive dygtig og blive inspireret til noget på en helt anden måde, end man kan i nogle få timer i skolen? Hvordan i alverden kan Socialdemokratiet ikke ville prioritere de penge, det koster, at vi sørger for, at alle børn har adgang til nogle fede værksteder?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi mener, at det er vigtigt, at der er gode muligheder for fritidsliv, men vi mener også, at det er en opgave, der ligger hos kommunerne. Når det så er sagt, er Sammen om Fritiden jo netop nu ved at komme med nogle anbefalinger til, hvad det er, vi kan gøre. De anbefalinger ser vi frem til at modtage.

Men jeg kan ikke stå her på talerstolen og sige, at der skal være et værksted i Læsø Kommune f.eks. Det kan godt være, at man i kommunalbestyrelsen på Læsø synes, at der skal være noget andet, og det har jeg sådan set respekt for. Ved at gøre det, som man foreslår i beslutningsforslaget her, kommer fritidstilbuddene, som jeg ser det, i højere grad til at ligne noget skole, og der mener jeg, at vi i højere grad også skal kunne noget andet med fritidstilbuddene, end man kan i skolen.

Spørgeren.

Det er jo simpelt hen forkert. Altså, det er jo årevis af besparelser, der har gjort, at fritidshjemmene er blevet til nogle sfo'er, som ligner skoler, fordi det eneste sted, børnene kan være, er inde i klasselokalerne eller ude på gangen. Det kræver, at vi tager ansvaret på os herinde, hvis vi gerne vil give børn rigtige fritidshjem med rigtige værksteder. Derfor spørger jeg bare igen: Vil Socialdemokratiet ikke være med til at prioritere de penge, det koster, at man kan lave de gode fritidshjem, for som kommunalbestyrelse har man ikke en chance? Økonomien er så stram, at det her først kommer til at blive til virkelighed, hvis vi tager ansvaret på os herinde.

Ordføreren.

Nu bliver mine udsagn ikke forkerte, fordi De Radikales ordfører mener, at de er forkerte. Det her er en kommunal opgave i dag. Der er blevet lavet en rigtig god kommuneaftale sidste år, som giver kommunerne mulighed for at prioritere. Kommunerne har i forhold til den nye lovgivning, der er lavet, som ministeren lige redegjort for, mulighed for også at prioritere i forhold til fritidstilbuddene, og jeg synes, at det er det helt rigtige, at det ligger der.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Vi er i Venstre helt enige i, at det er vigtigt, at vi har nogle gode fritidstilbud til vores børn og til vores unge mennesker. Vi er også enige med forslagsstillerne i, at det også er de nære fællesskaber og de fælles aktiviteter, man kan have sammen uden skærm, som betyder rigtig meget. Derfor er jeg også glad for, at der jo allerede er nedsat tre arbejdsgrupper i Sammen om Fritiden, som skal komme med nogle anbefalinger, forhåbentlig inden længe. Jeg glæder mig til både at lytte til de anbefalinger, de kommer med, men for den sags skyld også at få de politiske drøftelser efterfølgende.

I Venstre mener vi også, at det er vigtigt, at der er lokal frihed til at tilrettelægge fritidstilbuddene, allerhelst i samarbejde med forældre og forældrebestyrelse osv. Der mener jeg og Venstre, at det med at begynde at lave helt unødvendige formålsbeskrivelser om, hvordan værkstederne skal være, og for den sags skyld hvilke mål der helt nøjagtig skal være i fritidstilbuddene, er en forkert vej at gå. Vi mener faktisk, at netop lokal frihed er det allerallervigtigste, og at man også lokalt understøtter, at der er mulighed for forskellighed. For når man færdes rundt i landet, som jeg også gør, ved man godt, at tingene og stederne ikke er ens og dermed også, at det er vigtigt, at der er forskellige former for tilbud.

Kommunerne er ansvarlige for, om der er gode fritidstilbud til vore børn og unge i skolealderen, og det vil jo sige både fra indskoling over mellemtrin til udskoling. I Venstre har vi stor tillid til det kommunale selvstyre, og at det egentlig er her, man skaber de bedste rammer om vore børn.

Jeg ser som sagt rigtig meget frem til, at vi får anbefalingerne fra de tre arbejdsgrupper, som arbejder lige nu, og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi på samme måde, som vi jo debatterer mange gode ting i det, der hedder Sammen om Skolen, også her i det, der hedder Sammen om Fritiden, får muligheden for politisk at lytte til de anbefalinger, der kommer.

Så på den baggrund kan vi i Venstre ikke støtte forslaget. Vi synes faktisk ikke, når der skal være respekt om det arbejde, der pågår lige nu, at man kan tillade sig at begynde at blande sig i den del. Jeg synes, vi skal afvente og så høre, hvad de kommer med. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod.

Jeg er meget enig i det, som Venstres ordfører siger om forældrene. Fritidshjemmene skal jo være børnenes og forældrenes sted. Altså, det fritidshjem, jeg gik på i Aabenraa, var sådan et sted, hvor vi havde kaniner, og det vil sige, at så måtte vi jo skiftes til at komme og fodre kaninerne i weekenden sammen med vores forældre. Det var i høj grad vores sted. Og det er også en af grundene til, at jeg så gerne vil have fritidshjem. For det er jo forsvundet, ved at man nedlagde fritidshjemmene, altså det stærke forældreengagement, der var dér, som nu er blevet til nogle sfo'er, hvor man har nogle forældreråd, der slet ikke kan det samme. Så er Venstre ikke enige i, at vi skal have forældrenes indflydelse tilbage ved at skabe fritidshjem?

Ordføreren.

Jeg synes helt klart, det er vigtigt, at vi inddrager forældrene, og at forældrene på den måde får medansvar, også for at passe kaninerne i skoleferier eller for den sags skyld i juleferien og i weekenderne. Men jeg vil også gerne understrege, at jeg både har besøgt flere børnehaver, men også sfo'er, hvor man faktisk har kaniner også i dag. Så jeg synes lidt, man skal passe på ikke fra Radikale Venstres side at få dømt alt til at være rent forfærdeligt. Altså, jeg har klappet kaniner for få måneder siden, som også befandt sig i en sfo.

Spørgeren.

Jeg har trods alt lyst til at samle op på, at jeg er glad for, at Venstre har en stærk stemme i det her med fritiden. For nogle gange kan det godt lyde som sådan noget lidt rødt og noget med nogle pædagoger og sådan noget. Men jeg synes jo, at det er en af de vigtigste liberale værdier at opdrage børn til selv at kunne ting og til selv at tage ansvar i et fællesskab. Det er derfor, jeg elsker byggelegepladserne, for det er jo sådan et minisamfund, hvor man skal finde ud af at begå sig blandt hinanden. Og alt det, det entreprenante Danmark er skabt på, kommer jo ud af det børnesyn. Derfor håber jeg bare, at Venstre vil følge op med ikke kun at sige det rigtige, men faktisk også at prioritere de penge, det så koster at gøre det til virkelighed.

Ordføreren.

Jeg vil starte med sige, at jeg bliver helt bekymret, når fru Lotte Rod kalder det for byggelegepladser, for jeg har altid hørt fru Lotte Rod kalde det for skrammellegepladser. Jeg tror, det måske er det samme.

Men jeg kan sige, at jeg er helt enig i, at vores fritidsordninger og i det hele taget fritidslivet for vore børn og unge er rigtig, rigtig vigtigt. Og det er også her, jeg gerne vil understrege vigtigheden af, at forældrene også bliver en del af det og bliver involveret i det. Det må jeg sige. Det er der, hvor jeg tror på at man også kan præge vores børn langt ud i fremtiden. Det er, hvis man i fællesskab er med til at skabe de her rammer.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Den næste er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Forslaget, vi behandler i dag, handler om, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 skal indkalde til forhandlinger med Folketingets partier om at etablere fritidshjem for alle børn fra børnehaveklassen til 6. klasse. Og i Danmarksdemokraterne kommer vi da gerne til forhandlinger, såfremt ministeren beslutter sig for at indkalde til nogen.

Forslagsstillerne mener, det er en mindre katastrofe, at netop fritidspædagogikken er blevet beskåret med 2 mia. kr. siden folkeskolereformen i 2013 – en reform, som forslagsstillerne mig bekendt også var en del af. Med folkeskolereformen blev skoledagen også længere, og børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere, og derfor blev der også ifølge BUPL flyttet mere end 1 mia. kr. fra fritidsområdet til skolen. Da man senere besluttede, at skolerne igen måtte afkorte skoledagen og tiden i fritidsordningerne blev længere, sagde daværende undervisningsminister Mattias Tesfaye, at det så var op til de enkelte kommuner selv at beslutte, hvordan de ville fordele ressourcerne mellem skoler og fritidsordninger. Jeg synes, det er fantastisk, når der er velfungerende fritidshjem, og jeg tror også på, at det kan gavne mange børn at være i fællesskaber. Det kan forebygge ensomhed og også være med til at sikre en god trivsel.

Lige om lidt er der jo et kommunalvalg, så det er jo en god mulighed for at løfte den dagsorden. Hvis vi tager diskussionen om frisættelse, og hvor meget vi så skal detailstyre fra Christiansborgs side af, ønsker De Radikale at pålægge kommunerne, at der skal etableres fritidshjem, bl.a. med værksteder, og så skal der være en formålsbeskrivelse for disse, og det samme skal der også være for aktiviteterne. I den store frisættelsesdagsorden, kan man sige, kan det virke som en meget stram central styring af kommunerne. Kommunerne har opgaven i dag med at have de rette tilbud, og den skal de også løse. Derudover er der også nogle ting, som er blevet nævnt i dag, i forhold til finansieringen, hvor De Radikale jo foreslår, at midlerne skal komme fra deres børneløfte – et børneløfte, som jo bl.a. finansieres fra Arnepensionen og også den permanente forhøjelse af ældrechecken. Så det er jo klart også en del, som Danmarksdemokraterne ikke er med på.

Derudover er det også blevet nævnt, at der i øjeblikket sidder tre arbejdsgrupper under Sammen om Fritiden, som netop skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan udvikle fritidsområdet i Danmark, og deres arbejde vil også blive fremlagt, når de foreligger. Jeg skulle også sende en hilsen med her i dag fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget fra Radikale Venstre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod.

Jeg kender Danmarksdemokraterne som et parti, der går meget op i, at Danmark er i balance, og at der ikke er nogen kommuner rundtomkring i landet, som har dårligere muligheder end andre. Når jeg fremsætter det her forslag og også gør meget ud af, at det er fritidshjem op til 6. klasse, så er det jo, fordi der i dag er et kæmpe hul. Der er ingen lovgivning omkring mellemtrinnet, og derfor er der jo flere steder i landet, hvor børn intet tilbud har efter 3. klasse, og så ender man jo bare med at gå hjem og sidde alene foran skærmen. Så jeg vil bare spørge Danmarksdemokraterne, om ikke I er enige i, at uanset hvor man er barn henne, skal man have adgang til at kunne være på et fedt fritidshjem.

Ordføreren.

Jo, men det er jo også derfor, at vi har 98 kommuner, som har nogle kommunalbestyrelser i dag, som tager de lokale beslutninger, herunder også på det her område. Jeg tænker også, jeg vil gå hjem og læse op på, hvordan det ser ud på Fanø. Hvad har man på Fanø? Jeg tænker, at det er en radikal borgmester, der sidder der. Har man selv gjort noget der? Derudover synes jeg, det er vigtigt, at der er nogle gode tilbud til vores børn. Det tænker jeg da at vi alle sammen synes, og så skal vi bare have den balance i forhold til den centrale styring, i forhold til hvor meget vi skal gå ned i detaljerne, ligesom Radikale gør her. Derudover er der hele finansieringsforslaget. Så det er ikke, fordi Danmarksdemokraterne ikke synes, at børn kan have brug for nogle fritidshjem. Det kan de godt have. De kan måske også have brug for nogle sfo'er. Der er forskellige tilbud, afhængigt af hvor man bor, og jeg er da sikker på, at ude lokalt kan de tilbud sikkert også blive bedre.

Spørgeren.

Men hele pointen er jo, at friheden kommer med, at man faktisk har de økonomiske rammer til at gøre det, man gerne vil. I dag står rigtig mange kommunalpolitikere jo i den situation, at selv om de gerne vil det her, og selv om de måske endda er gået til valg på det, så starter de hvert eneste år med at skulle spare penge, fordi den kommunale økonomi er så stram. Derfor er mit klare budskab: Hvis vi gerne vil give børn rigtig gode fritidshjem – det er halvdelen af deres dag, de tilbringer i fritidshjemmet – altså hvis det skal være godt, er vi nødt til at begynde at tage ansvar for, at vi faktisk giver pengene til, at det kan lade sig gøre. For ellers bliver det bare ved med at være besparelser på besparelser.

Ordføreren.

Det er klart, at budgetterne også skal være i orden, og det er jo derfor, at den siddende regering og KL også laver en økonomiaftale omkring budgetterne. Men til det må jeg også sige, at jeg bare undrer mig, i forhold til at De Radikale netop lige har siddet i en finanslovsforhandling og har lukket en finanslovsaftale, hvor man ikke har haft det her som den højeste prioritet inde ved bordet i forhold til at rejse det. Der ønskede man jo en forsøgsordning med skolemad. Der kunne man jo have rejst det her inde ved bordet, men det var ikke blandt De Radikales prioriteter der.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i talerrækken, og den næste taler er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Brætspil, bordtennis, fangeleg på boldbanen, nogle, der vælter et glas vand i krearummet, mens vi har kastet os over et storstilet Warhammeropgør ved et af bordene ved siden af. De fleste af os har varme minder fra sfo-tiden – det har jeg i hvert fald. Her kunne man lege frit i trygge rammer omgivet af engagerede pædagoger. Jeg kan stadig væk huske den der følelse af, at lige så snart sidste time var færdig, pakkede man sine ting hurtigt og løb alt, hvad man kunne, over mod sfo'en for at fange en af de ledige mooncars eller at komme i værkstedet med Bo.

De varme minder bliver man ofte bekræftet i, når man kommer ud på en sfo. Vi har heldigvis stadig i dag mange gode sfo'er, mange gode pædagoger og mange gode klubber og også fritidshjem. Men fritidspædagogikken generelt er under pres. De fritidspædagogiske tilbud i skoler og klubber har oplevet nedskæringer siden folkeskolereformen i 2013. BUPL's undersøgelse fra 2023 siger, at det er på 2,2 mia. kr. Det er besparelser, som betyder, at man flere steder er rykket ind i klasselokalerne for at spare på lokaleudgifterne, at der er længere mellem pædagogerne, men også, at der er længere mellem mooncars og Warhammers nogle steder. De besparelser har også betydet, at opbakningen til klubtilbud og sfo er faldet.

Det er en tid, hvor vi ser, at alt for mange børn mistrives, og hvor den frie leg forsvinder. Vi ved, at børn, der oftere er i bevægelse, trives bedre, og at børn, der ofte leger med andre, trives bedre. Det kunne rime på, at børn i fritidstilbud også ville trives bedre. Ifølge Friluftsrådet har hvert tredje barn ikke prøvet at klatre i et træ, et højt træ, hvert andet barn har aldrig fanget en krabbe eller prøvet at smage på ting fra naturen i naturen. De steder, hvor man som barn får lov at udforske nyt, er blevet færre og er blevet en mangelvare. Samtidig fylder præstationskulturen mere, både i skolen og også oppe i fodboldklubben. Vi mangler præstationsfrie rum til børn – steder, hvor der er tid til at være barn og lege frit på børnenes præmisser.

Skal den udvikling vendes, er sfo'en og fritidspædagogikken helt afgørende. Der bør være mulighed for at udforske forskellige interesser og få nye oplevelser; der bør være mulighed for at stille et værksted til rådighed for dem, der er handy, hvor man kan udleve sin kreativitet og skabe noget med hænderne; der bør være flere muligheder for at arrangere udendørsaktiviteter, tage på udflugt, opleve madlavning i naturen eller en fisketur, men det kræver midlerne til det. Det kræver, at vi sætter rammerne til, at man også kan prioritere det, både kommunerne og lokalt.

Derfor er der brug for, at vi som samfund og også som Folketing igen investerer i fritidspædagogikken. Derfor et tak til Radikale Venstre for at sætte det på dagsordenen i salen i dag. Vi er ikke enige i alt, hvad der står af forslag i beslutningsforslaget, men vi er enige i intentionen at styrke fritidspædagogikken, og at vi godt kan gøre det lidt bedre. Vi støtter derfor også helhjertet, at der indkaldes til forhandlinger om fritidspædagogik, og at et af forslagene kunne være, at man får lavet en særskilt lovgivning på området. Skal det med et ændringsforslag ændres til, at det er, efter der er kommet en udtalelse fra Sammen om fritid og et udspil fra dem, er vi selvfølgelig også med på det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg deler jo ordførerens bekymring omkring unges manglende fritidsmuligheder, og ordføreren nævner jo mange af de ting – jeg har selv arbejdet i en sfo – som gør det virkelig dejligt at være der, og spørger, hvorfor det er, at de unge agerer anderledes i dag. Nu hører jeg, at ordføreren støtter det her forslag, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan SF tænker at ville finansiere det her, for det her vil jo komme til at koste nogle kroner. Og hvordan vil man finde de penge? Vil man gå samme vej som Radikale, eller har man et andet forslag?

Ordføreren.

Vi er ikke enige i den finansiering, der ligger i børneløftet, og det er jo en udfordring ved nogle af de her beslutningsforslag, der kommer i salen. For det er for mig at se en finansiering, som grundlæggende skærer på en række tilbagetrækningsydelser for at investere i børneområdet. Vi har sagt, at vi mener, at der findes penge ved at rulle nogle af regeringens skattelettelser tilbage og i stedet investere i noget af vores fælles velfærdssamfund.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Værsgo.

Jeg er jo glad for, at man ikke vil rulle nogen af de her væsentlige ting tilbage. Men jeg lytter mig også til, at ordføreren gerne vil gå ind i det. Ministeren sagde jo ganske rigtigt, at der er nogle forhandlinger i gang, og jeg lytter mig så til, at SF er villig til at gå ind i det for at se, om man kan finde nogle løsninger. Samtidig lytter jeg mig også til, at SF tænker, at vi skal have et kommunalt selvstyre, at vi ikke kan lave en en til en-model for hele landet, for det tror jeg ikke vil være den rette vej. Tak.

Ordføreren.

Begge dele er jeg enig i og kan bekræfte. Det vigtige for os er, at der selvfølgelig kommer noget ud af Sammen om Fritiden, at det ikke bliver en snakkeklub, men at der også kommer politisk handling bag.

Jeg er helt enig i, at det kommunale selvstyre er afgørende, for at man får tilpasset alle vores velfærdsydelser til det behov, der er lokalt, men også fordi man lokalt kan finde gode samarbejdsmuligheder både med skolen, men det kan også være med fritidslivet mere generelt. Så er jeg helt enig: Vi skal ikke lægge beslag på det selvstyre.

Den næste spørger er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen, og tak for at tage os med tilbage på fritidshjem. Jeg kunne godt tænke mig at spørge SF til jeres ambitionsniveau. For jeg er virkelig glad for, at I gerne vil støtte forslaget, men der er jo lidt forskel på, om man bare tænker, at vi skal give en lille smule penge, eller om man også i SF er enig med os i, at vi skal gøre det her ordentligt, altså at vi skal prioritere at bruge de penge, det faktisk koster at lave rigtig gode fritidshjem, hvor der er pædagoger nok, og hvor der er rigtige værksteder.

Ordføreren.

Jamen vi har et højt ambitionsniveau. Nu ligger der den her undersøgelse. Det var det, jeg kunne finde fra BUPL fra 2023 om, hvor meget der egentlig er blevet skåret på det fritidspædagogiske område siden folkeskolereformen, og det må man jo sige er et ret voldsomt beløb, nemlig 2,2 mia. kr. Jeg synes, det er relevant at få kigget på en opdatering af den analyse. Er der blevet sparet mere siden? Ministeren har en forventning om, at det vil gå den anden vej. Og så synes jeg, vi må kigge på, hvordan vi kan få indfaset, at man kan nogle af de ting, som vi alle sammen kan mindes at man kunne i gamle dage.

Ønsker ordføreren endnu en kort bemærkning? Nej, så går vi videre. Der er et spørgsmål fra fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg har simpelt hen bare et kort spørgsmål, for jeg synes, at der er noget, der står lidt uklart. Stemmer SF ja til det her forslag, hvis det bringes til afstemning, som det er?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en god indvending, at der skal være mulighed for at afvente Sammen om fritiden, og det vil jeg egentlig tage med i udvalgsbehandlingen. Men jeg synes, at det, at der indkaldes til forhandlinger, kun er godt, og det synes jeg godt man kunne forpligte hinanden på i Folketingssalen.

Spørgeren.

Så hvis det bringes til afstemning, før vi får anbefalingerne, vil SF stemme imod – eller hvad? Det er bare lige for at få det præciseret.

Ordføreren.

Nej, vi vil stille et ændringsforslag, og det kan jeg måske godt præcisere. Vi vil stille et ændringsforslag om, at man afventer udspillet fra Sammen om fritiden, og at det dermed er derefter, der skal indkaldes til forhandlinger. Det kan jeg egentlig høre at vi ikke er så uenige om, og det synes jeg ville være den bedste måde at lande det på.

Den næste spørger er hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for, synes jeg, en rigtig god tale, der også lægger vægt på, hvor vigtigt det er med et godt fritidsliv. Noget af det, jeg godt vil gribe fat i, er finansieringsdelen. Jeg forstår på ordføreren, at det ændringsforslag, SF gerne vil stille, handler om at afvente anbefalingerne fra Sammen om fritiden, og det synes jeg da giver god mening. Jeg undrer mig meget over, at SF ikke også vil stille ændringsforslag i forhold til finansieringsdelen. Det må jo betyde, at SF så accepterer, at det her bliver prioriteret som en del af Radikale Venstres børneløfte, og at man altså skal afskaffe Arnepensionen. Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens holdning til. Tak.

Ordføreren.

Nej, det er jo en del af bemærkningerne til beslutningsforslaget. Beslutningsforslaget går på, at der bliver indkaldt til forhandlinger. Det er det, vi stemmer om. Så er der nogle bemærkninger, hvoraf vi ikke er enige i dem alle sammen. Det er klart, at vi har en helt anden finansieringsplan. Vi kunne f.eks. foreslå, at man lod være med at gennemføre de topskattelettelser, som ligger i aftalen fra bl.a. regeringen, og som bliver gennemført næste år. Så det, vi stiller ændringsforslag til, er jo det, der er selve beslutningsforslaget, og ikke bemærkningerne til det.

Spørgeren.

Tak for det. Det er så taget ad notam – altså et eller andet teknisk i forhold til Arnepensionen. Men jeg håbede jo egentlig, at jeg kunne få ordføreren til klart at afvise her, at SF vil være med til at skære i Arnepensionen. Jeg noterer mig, at den 1. maj var SF ude at sige, at man ville forbedre Arnepensionen, men jeg synes, at meldingerne er lidt noget andet i dag. Tak.

Ordføreren.

Det forstår jeg overhovedet ikke hvordan man kan udlede af det, jeg siger. SF vil ikke skære i Arnepensionen. SF står stadig bag det, som vi meldte ud den 1. maj sidste år, og som Socialdemokratiet jo afviste, nemlig at vi vil forbedre Arnepensionen. Når jeg siger, at vi ikke stiller ændringsforslag til bemærkningerne i et beslutningsforslag, så er det, fordi det ikke er det, der stemmes om. Vi kan have forskellige bemærkninger til et beslutningsforslag. Det er klart, at vi ikke er enige i at skære i tilbagetrækningsordningerne, heller ikke i Arnepensionen. Så det er der ingen grund til at skyde hinanden i skoene.

Tak til ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til Radikale Venstre for at sætte fritidshjem på dagsordenen. Fritidshjem kan være en rigtig vigtig del af børns hverdag og noget, der bidrager til deres trivsel, udvikling og sociale fællesskab. Det giver børn trygge rammer til at lege og til læring, samtidig med at det understøtter familien i en travl hverdag. Derfor er det også afgørende, at der er nok pladser, og at det behov selvfølgelig bliver imødekommet. Men vi mener, at det ansvar ligger hos kommunerne og ikke hos staten. Kommunerne har det bedste kendskab til de lokale forhold og behov og kan derfor tilpasse udbuddet til efterspørgslen mere effektivt. En centralisering af ansvaret vil skabe unødvendigt bureaukrati, og det er ikke sikkert, at der på samme måde vil blive taget højde for de lokale forskelle. Ved at lade kommunerne stå for opgaven bevarer vi fleksibiliteten og sikrer, at det nok bliver en bedre og mere ubureaukratisk metode. Jeg vil give ros for at anbefale, at fritidshjemmene skal være selvejende, men LA kommer altså til at stemme imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Tak til Radikale Venstre for at fremsætte dette beslutningsforslag. Forslaget omhandler etablering af fritidshjem for alle børn fra børnehaveklasse til 6. klasse, og som ordfører for Moderaterne vil jeg erklære mig enig i intentionen om, at børn skal have adgang til fritidstilbud af høj kvalitet. Det er vigtigt, at vi skaber rammer for trivsel, fællesskab og muligheder for børn i hele landet. Vi mener dog ligesom andre ordførere, at den lokale frihed er afgørende, og at kommunerne er de nærmeste til både at forstå og håndtere de konkrete behov blandt børn og unge i deres område. Derfor mener vi ikke, at nationale formålsbeskrivelser for værksteder eller en ensartet model med fritidshjem nødvendigvis er vejen frem. Der er behov for, at kommunerne har friheden til at tilpasse fritidstilbuddene efter de lokale forhold.

Fritidstilbud skal være anderledes end skolen og give børnene frihed til at fordybe sig i forskellige aktiviteter og interesser, men vi skal undgå at fastlåse kommunerne i rigide strukturer og nationale rammer, der kan hæmme den pædagogiske frihed og kreativitet. For Moderaterne er det ikke afgørende, om et fritidshjem kaldes et fritidshjem, en sfo eller en juniorklub. Det, der betyder noget, er kvaliteten af det pædagogiske arbejde og de fællesskaber, der kan skabes. For som ministeren også nævner, tror jeg ikke, børnene tænker på strukturen bag deres fritidstilbud. De mærker de gode relationer og aktiviteterne, og derfor bør vi prioritere kvalitet og indhold frem for organisatoriske modeller og gøre det så lidt rigidt som muligt. Det er også værd at bemærke, som også er blevet nævnt af andre, at forslaget indebærer en betydelig økonomisk investering, 3 mia. kr. årligt. Det er i en tid, hvor vi altså står over for ret store regninger, der hober sig op. Så det vil vi også have en bekymring omkring.

Vi mener, at de eksisterende økonomiske rammer allerede giver kommunerne mulighed for at styrke fritidstilbuddene, hvis der er en politisk vilje til det lokalt. Samtidig ser vi også frem til resultaterne fra arbejdsgrupperne under Sammen om Fritiden, som forhåbentlig kan give nogle værdifulde input til, hvordan vi kan styrke fritidstilbuddene yderligere. Det vil vi meget gerne tage en drøftelse med bl.a. forslagsstillerne om. For vi anerkender som nævnt intentionerne bag beslutningsforslaget og ønsker også at tilbyde børn et alternativ til især skærmene, hvilket er en mærkesag for os, men vi må samtidig fastholde, at den bedste løsning findes i et samarbejde mellem stat, kommuner og de involverede aktører med respekt for netop lokale forskelle.

Så i Moderaterne kan vi ikke tilslutte os forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, og vi går videre i talerrækken. Jeg kan ikke se, at der er nogen til stede fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti eller Alternativet, og det betyder, at vi nu går over til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne genrejse magien i vores fritidshjem. Jeg tilhører den heldigste generation, nemlig os, der gik i fritidshjem i 1990’erne. Jeg gik selv på det tyske fritidshjem, som var sådan et virkelig fedt sted, hvor der var kaniner, der var cykelværksted, der var træværksted, der var guitarer, der var en svævebane, og der var sådan nogle hemmelige tunneler nede under jorden, hvor man kunne gemme sig.

I dag er hele min generation jo så selv ved at blive forældre, og vi henter vores børn i bygninger med hvide vægge henne på skolen, og for nogle af dem er deres fritidshjem endda inde i klasselokalerne eller på gangen. Det betyder jo nu, at børn holder tidligere op med at lege. Flere børn går hjem og sidder så alene med skærmen. Det kan vi godt ændre, hvis vi vil. Vi har faktisk muligheden for at lave verdens fedeste fritidshjem, og jeg synes, det kunne være så fedt, hvis vi igen fik fritidshjem, som gik op til sjette klasse, så de små kan lære af de store og de store kan få lov til at lege noget længere. Vi vil i Radikale Venstre derfor gerne lave en 10-års genopretningsplan for vores fritidshjem med egne lokaler og egen ledelse, sådan at de kan have musikstudier, så der kan være mulighed for at lade kreaprojekterne stå i dagevis, og så der kan blive mange flere steder, hvor der er dyr og bål og masser af natur. Prøv at forestille jer at komme hen for at hente jeres børn på fritten, og så vil de bare ikke med hjem, fordi den ene måske lige er ved at indspille et nummer, eller fordi en anden er ved at bygge noget. Det kræver to ting.

For det første skal vores fritidshjem emme af pædagogisk faglighed. Det er derfor, jeg går så meget op i, at de skal have deres egen lov, og at de skal have deres egen ledelse, for det er jo egentlig vanskeligt at indfange den fritidspædagogiske kunstarts magi bare med ord. Dygtige fritidspædagoger arbejder jo i et spændingsfelt med mange forskellige roller og positioner i forhold til børnene. Hvis man tænker over det, er de både nysgerrige sparringspartnere, kreative igangsættere, praktiske håndværkere, konfliktmæglere, projektledere og sociale brobyggere, alt efter hvad situationen lige kalder på, og de skal kunne finde balancen mellem at tage styringen og at give plads til, at børn og unge selv kan tage initiativer. Pædagogerne skal indgyde børn mod til at prøve kræfter med aktiviteter, som er nye, og de skal inspirere børnene i deres fantasiverdener uden at gøre vold på børnenes egen legekultur. Og så skal de gribe børns interesse for at skrive digte, lave rollespil, synge karaoke eller bygge junglelandskaber til frygtindgydende plastikdinosaurer på måder, som fremmer nye fællesskaber i børnegruppen.

Derfor er det for det andet også vigtigt, at fritidshjemmene har deres egne lokaler. Jeg kan rigtig godt lide de der gamle villaer, men der er jo ikke noget til hinder for, at fritidshjemmet godt kan ligge på skolens matrikel, selv om de har deres egne lokaler. Jeg synes bare, det er vigtigt, at der er kreative værksteder på måder, som kalder på nysgerrighed, fordybelse og deltagelseslyst. Det er jo især vigtigt i dag, hvor vi har en generation af børn, som er vant til at zappe mellem mange forskellige muligheder. Hvordan skaber vi legemiljøer med tæpper og puder, hvor børnene kan afgrænse sig og fordybe sig, så de ikke bare er lidt over det hele? Derfor vil jeg gerne dykke lidt ned i nogle af de ting, som forskellige ordførere har sagt i dag.

Mange af jer har talt om betydningen af lokal frihed, men i dag er der ikke lokal frihed. I dag er der sparet så meget, at børnene ofte er inde i det samme lokale, hvor de også har skole. Det er jo ikke frihed, at man lige er gået i gang med at bygge et eller andet fedt i Lego, som man så skal pakke sammen igen, fordi man skal bruge lokalet til skole næste morgen. Det er ikke frihed. Friheden kommer jo med, at vi prioriterer de penge, det koster, at man lokalt så faktisk har muligheden for at diskutere, om vi så skal have musik, eller om vi skal have en byggelegeplads eller et sted, hvor man kan svejse, og hvor man jo kan begynde at drømme om, hvad for nogle værksteder der er fede, og hvad for nogle pædagoger man skal ansætte. Eller skal vi ansætte nogle håndværkere, som så kan blive meritpædagoger?

Den frihed har man kun, hvis man rent faktisk har de økonomiske rammer at gøre godt med, og det har man ikke, hvis man er sparet sønder og sammen. Derfor synes jeg, at noget af det mest slående i dag var, da Socialdemokratiets ordfører ikke ville være med til at sætte krav om, at børn skal have værksteder. Det her er jo den største mulighed, vi har for at inspirere børn til at synes, at håndværk er fedt, så jeg kan slet ikke forstå, at Socialdemokratiet ikke vil prioritere det.

Danmarksdemokraterne spurgte lidt til, hvorfor jeg ikke havde prioriteret det i finansloven, men det har jeg jo prøvet. For nogle år tilbage var det min vigtigste mærkesag i finansloven, og vi fik jo også sat penge af til at lave en social pulje i vores SFO’er. Men problemet er bare, at vi ikke kan løse det i en finanslov; finansloven er alt for lille til det. Det her kræver jo, at vi laver en særskilt forhandling, hvor vi prioriterer de penge, der skal til for at gøre det ordentligt. Og det er også derfor, jeg er meget ærlig omkring, at hvis vi gerne vil genrejse fritidshjemmene, kræver det, at vi herinde træffer beslutningerne om at finde de 3 mia. kr. om året, som det koster både at styrke fagligheden ved at få pædagoger nok, men jo også ved, at der rundt omkring skal bygges villaer og ombygges, for at det kan blive rigtige fritidshjem igen, og til at ansætte egne ledere.

Moderaterne var, som jeg kunne høre det, det eneste parti, som ligesom var imod at prioritere pengene til det, men fra de andre partier hører jeg mere, at det gør man bare ikke rigtig. Derfor savner jeg også i den her diskussion en ærlighed om, at de gode fritidshjem ikke kommer ved, at vi bare siger, at vi synes, det er godt, at der er fritidshjem. Det kommer kun til at blive til virkelighed, hvis regeringen faktisk også sætter ansvar bag ordene.

Men jeg synes omvendt også, at jeg fornemmer en eller anden bevægelse i regeringen. For nogle år tilbage var de taler, der blev holdt, i hvert fald nogle, der mere handlede om, hvor vigtigt det var, at skole og fritid hang sammen. Der synes jeg, at jeg fornemmer en eller anden bevægelse i, at ministeren har en meget stærk anerkendelse af, at det, at fritidshjemmene har deres egen ånd og deres egen kultur, betyder noget. Så det håber jeg at vi kan bygge videre på.

Så er jeg bare også inspireret af de mange steder, som prøver at gøre det på trods, f.eks. de skoler, som udnytter det, at man har faldende børnetal, til, at man så kan bruge en del af skolen til at ombygge den og faktisk lave smukke atelierer og fede værksteder og går frem på den måde. Selv om vi går ned ad den her vej og skaber fritidshjem, skal det jo stadig væk bygge videre på de seneste 10 års erfaringer med at tænke det sammen, for selvfølgelig skal pædagoger stadig væk kunne være ansat begge steder, og selvfølgelig skal man stadig væk kunne dele hallen og de andre ting, der har været fordelen ved at have SFO'er.

Til sidst vil jeg sige, at for mig handler det her om at ville børns frihed og fællesskab og om ikke bare snakke om det, men sådan rigtig at ville det og prioritere de penge, som det koster at sætte rammen ved at give fritidshjemmene deres egen lov med eget formål, egen ledelse og egne lokaler. Jeg skal hilse fra Enhedslisten og Alternativet og sige, at de også støtte forslaget. Lad os lave rigtig gode fritidshjem, som børnene ikke vil hjem fra. Det kan vi godt, hvis vi vil.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen, og igen tak for at bringe det her på dagsordenen i Folketinget. Det synes jeg er supergodt.

Jeg synes, at ordføreren lidt laver en stråmand på mig, når ordføreren siger, at jeg skulle have sagt, at der ikke skulle være værksteder. Jeg lagde i min tale meget vægt på, at det skulle bestemmes kommunalt, og at der formentlig også er værksteder mange steder i dag.

Men jeg kunne godt tænke mig høre ordføreren helt konkret, om der skal være et værksted på Fanø, og så kunne jeg også godt tænke mig at spørge lidt ind til finansieringsdelen. Hvorfor synes ordføreren, at det er rimeligt, at det er de allerfattigste pensionister, altså dem, der her på fredag får flere penge på kontoen, og den gruppe af mennesker, der har været over 40 år på arbejdsmarkedet og i dag modtager Arnepensionen, som skal være med til at betale for det her? Tak.

Ordføreren.

Vi vil gerne være ærlige i Radikale Venstre, for nogle gange siger vi politikere jo, at vi vil alt muligt, og så ender vi med ikke at prioritere det, og så bliver det ikke til noget.

Vi vil gerne sige – og vil vi gerne stå ved – at vi gerne vil lave en generationskontrakt. For os er det vores allervigtigste opgave, at vi giver vores børn nok pædagoger i børnehaverne, at vi laver gode skoler, som er gode for alle børn, og at vi får fritidshjemmene tilbage. Det vil vi gerne prioritere at bruge vores fælles penge på, og derfor siger vi også ærligt, hvor vi vil finde pengene til det, og derfor siger vi helt åbent, at vi prioriterer at tage pengene fra de ældre og til gengæld give dem til børnene.

Spørgeren.

Tak for det. Så beskeden til dem, der har knoklet, som Arne, der har arbejdet på bryggeri i over 40 år, er: Du skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, fordi vi i Folketinget synes, at der skal være et værksted på Fanø. Det er sådan, jeg må forstå beskeden i dag. Tak.

Ordføreren.

Ja, vi synes i Radikale Venstre, at vi skal holde fast i det, som er den mest solidariske tilbagetrækning, og til gengæld ikke have de andre ordninger. Det synes vi, fordi vi gerne vil prioritere at gøre det ordentligt for vores børn. Vi har i årevis skåret ned; vores fritidshjem er blevet beskåret med over 2 mia. kr. Det kan vi gøre meget bedre, og derfor vil vi gerne prioritere, at det faktisk skal kunne lade sig gøre at lave de fedeste fritidshjem.

Det ikke, fordi der skal være de samme værksteder alle steder, men vi skal da begynde at have en holdning til, at man som barn selvfølgelig skal kunne være et i et træværksted eller et musikrum eller kunne have en bålhytte, og så skal det se forskelligt ud, alt efter hvordan forholdene er rundt omkring. Men princippet om, at et fritidshjem skal have egne lokaler og have værksteder, synes jeg vi burde kunne være enige om.

Tak til ordføreren. Den næste spørger er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Overordnet er det svært at være uenig i temaet om, at de unge skal have det godt, og at vi skal passe på vores børn og unge, og at de skal prioriteres. Jeg kan også mærke, at ordføreren er inspireret af sin egen tid i 1990'erne. Nu føler jeg mig helt vildt gammel, for da jeg voksede op i 1970'erne, gik man hjem og legede på gaden. Det var noget helt andet. Det var før fritidshjemmene.

Men jeg er stadig væk lidt bekymret i forhold det der med, om det skal være fra Christiansborg, vi skal bestemme, hvordan man laver de her værksteder. Jeg kommer fra et sted, hvor jeg ved at fritidshjemmene og sfo'erne har værksteder og bålhytter. Så jeg tror, der vil være nogle kommuner, der vil spørge: Jamen hvorfor skal vi gøre noget, som vi gør i forvejen? Skal vi så finansiere det, ved at vi tager fra de gamle? Det er jeg bekymret for. Så vil Radikales ordfører bekræfte, at man vil tage fra de ældre og give til de unge?

Ordføreren.

Ja, det vil jeg gerne bekræfte. Altså, når jeg er så optaget af at få en formålsbeskrivelse af vores fritidshjem, er det jo, fordi det i dag nogle steder bare ikke er godt nok, fordi vi ikke har nok holdning til, hvad der skal være. Jeg er optaget af, at man som barn kan komme ind i en anden verden end skolen. Altså, det skal ikke være inde i ens klasselokale, og det skal heller ikke bare være ude på en gang. Der skal ikke være hvide vægge. Altså, grunden til, at det hedder et fritidshjem, er jo, at det skal være et hjem og have den stemning af, at der dufter af boller, og at man kan få lov til at fordybe sig i forskellige interesser. Det er slet ikke, fordi det skal være ens. Tværtimod vil jeg jo gerne gøre op med den der standardisering, som der er, ved at det er rykket ind på skolen. Vi skal have nogle fritidshjem, som ser mere skramlede ud og har lidt flere bløde møbler og har forskellige værksteder. Jeg tror bare, at vi kun kommer derhen, hvis vi som Folketing prioriterer de penge, det koster, at man faktisk har friheden til at gøre det.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Så vil jeg appellere til, at spørgeren trykker sig ind.

Beklager. Men tak for svaret omkring økonomien. Det er jeg rigtig glad for. Det kan vi selvfølgelig ikke støtte fra Socialdemokratiets side. Som tidligere kommunalpolitiker kan jeg godt være bekymret over, at vi på den ene side arbejder på at afbureaukratisere og arbejder på at få lavet den frihed til, at man i den enkelte kommune kan sørge for at prioritere, mens vi med det her beslutningsforslag kommer til at gå i den modsatte retning og overbureaukratiserer igen, så der vil være nogle kommuner, der vil sige: Jamen vi gør noget i forvejen, så hvad skal vi så gøre det her for? Er man ikke bange for, at man afbureaukratiserer igen? Tak.

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke. For vi bliver nødt til at have en diskussion med hinanden om, hvad der giver den pædagogiske frihed. Det er jo, at man har sin egen ledelse, sin egen lov og sine egne lokaler, og at man jo er pædagoger nok til, at man faktisk kan sætte noget i gang. I dag er der ikke en frihed. For hvis det er så stramt med pengene, og hvis man er inde i klasselokalerne, som jeg gav eksemplet på før, og man er nødt til at pakke alting ned, når dagen er slut, så har man jo ikke friheden til at lave alle mulige fede forløb. Derfor kommer den pædagogiske frihed jo med, at vi sikrer, at rammerne er der til det.

Tak. Den næste spørger er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne følge lidt op på det, som hr. Kim Aas var lidt omkring. Jeg synes, at der er noget modstridende i det, som fru Lotte Rod var inde på, for med den ene hånd vil man gerne give frihed og plads til forskellighed, og så vil man alligevel gerne med den anden hånd, altså det her beslutningsforslag, styre fra Christiansborg. Kan fru Lotte Rod ikke godt se, at det, der bliver sagt, strider imod hinanden?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg overhovedet ikke det gør. Vi har jo en diskussion om, hvad friheden er fra, og hvad friheden er til, og i alt for mange år har vi været for ligeglade med fritidspædagogikken. Vi har ikke stillet nogen krav til, hvor godt det skal være, og hvad børn egentlig skal kunne møde dér. Derfor er det for mig et spørgsmål om at lave en egen lov med en formålsbeskrivelse. Det er jo netop der, vi så siger: Hvad er det, man kan forvente? Altså, hvad det er, der skal være til stede? Det er jo faktisk et værn imod, at man sparer sig til ligegyldighed.

Spørgeren.

Fru Lotte Rod sagde her i forbindelse med et spørgsmål, der blev stillet, at Radikale Venstre er klar til at prioritere, hvad det koster. Vil det sige, at uanset hvor mange milliarder, det her koster, så vil Radikale Venstre finde de penge? Og så er jeg jo nødt til at sige igen, at så er det jo ikke engang sikkert, at de anvisninger, som der er i beslutningsforslaget, er nok. Så uanset hvad det koster, er Radikale Venstre altså parat til at betale?

Ordføreren.

Jeg har jo forsøgt, da jeg lavede vores børneløfte, vores generationskontrakt, at regne ud, hvor mange penge der skal til. Det er faktisk ret svært, for situationen i kommunerne er jo meget forskellig; men mit allerbedste bud er, at det koster 3 mia. kr. om året. Det vil jo være fordelt sådan, at der de første år mange steder vil være brug for etableringsomkostninger, altså penge til at købe en gammel villa eller ombygge en del af skolen. Så vil man jo, i takt med at vi får opbygget fritidshjemmene, skulle flytte nogle midler over og bruge flere penge på at have flere pædagoger ansat i værkstederne for at få dem til at fungere. Men det allermest seriøse regnestykke, jeg har kunnet komme frem til, er, at det koster 3 mia. kr. om året.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.