Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om miljøregulering af asbest.

Af Theresa Scavenius (UFG).

(Fremsættelse 15.11.2024).

Tak for ordet. Som vi lige har hørt fra den tidligere debat, er klimapolitik langt væk fra det, der foregår her i Folketinget. Det har jeg sådan set vænnet mig til. Jeg ved også godt, at vores miljølovgivning er utilstrækkeligt implementeret, men derfor var det alligevel en overraskelse for mig, da jeg opdagede et hul i vores lovgivning i forhold til asbestregulering, for jeg troede faktisk, vi var enige om, at det var noget, der var farligt, og at det var noget, vi selvfølgelig skulle have reguleret.

Så det her forslag handler om at kigge på, hvordan vi spejler den lovgivning, der er i forhold til arbejdsmiljøområdet, hvordan vi kan få den i vores miljøregulering. Jeg opdagede det sidste år under behandlingen af et lovforslag om den tredje Limfjordsforbindelse, hvor det netop viste sig, at der var en lang række deponier i særlig Aalborg, som i forbindelse med eternitfabrikkerne netop ikke har været tilstrækkeligt reguleret. Og det viser, at vi i vores miljølovgivning ikke har tilstrækkelig regulering, men det viser også, at der ikke er et klart myndighedsansvar. Vi ved simpelt hen ikke, om det er kommunerne, eller om det er staten, der er ansvarlig. Jeg har tidligere haft et samråd med miljøministeren, hvor vi har diskuteret det, men der er den her uenighed om, hvorvidt det er kommunerne, eller hvorvidt det er staten. Det mener jeg er politisk utilfredsstillende, især når vi taler om en sag, hvor vi alle burde være enige om det ikke er i orden.

Jeg er jo heller ikke i tvivl om, at det selvfølgelig er noget, alle tager alvorligt. Folketinget har jo netop lige vedtaget en lovgivning om at stramme asbestregulering i forhold til arbejdsmiljøområdet, så det er selvfølgelig noget, der er opmærksomhed på, og vi har historisk taget meget ansvar for det, også i forhold til f.eks. sådan noget med erstatninger, hvis man får skader i forbindelse med asbest i relation til arbejde. Derfor ser jeg meget frem til det, og jeg håber, at der vil være opbakning og støtte til det her hjørne af vores lovgivning, hvor det viser sig, at vi simpelt hen ikke har fået reguleret det tilstrækkeligt. Det gælder både de konkrete sager i forhold til Aalborg, hvor der er de her deponier, som for manges vedkommende viser sig ikke at være lovliggjort, for efter amternes tid var det dem, der ligesom stod for ansvaret for dem, og derefter ved vi ikke, hvem der skal være ansvarlig for dem.

Så jeg håber meget og ser frem til at se, om der ligesom er en opbakning til, at vi spejler reguleringen i vores miljølovgivning.

Tak for det. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

Tak for det, formand. Vi er nået til det her beslutningsforslag med fokus på asbest i vores omgivelser. Nu havde vi hørt begrundelsen fra fru Theresa Scavenius, og det drejer sig altså om tre konkrete elementer i asbesthåndtering. Det ene er fastsættelse af målemetoder, og så er der et forslag om præcisering af lovgrundlag, og så er der et forslag om kortlægning og finansiering. Det er de tre hovedklumper, jeg vil fokusere min gennemgang om her fra talerstolen nu.

Men først vil jeg lige kort sige noget andet: Vi ved alle sammen, at asbest har været brugt til en lang række formål i byggeindustrien, helt tilbage fra starten af 1900-tallet, og vi kender det jo fra brug i eternitplader. Det er så også sådan, at der har været et forbud mod både brug og genanvendelse af asbest og asbestholdigt materiale, og det forbud har vi haft i Danmark siden 1990. Men det er så stadig væk i nogle bygninger, det ved vi, og det vil sige, at når vi så nedbryder eller renoverer bygninger, der er fra før 1990, er der altså den her risiko for, at vi kan have at gøre med asbest og asbestfibre, der kan frigives, eller asbestholdigt materiale i øvrigt. Derfor er der særlige krav til håndtering og bortskaffelse af asbestholdigt materiale.

Det er fuldstændig dokumenteret, at asbest udgør en sundhedsmæssig risiko ved indånding, og det er det, der er grunden til, at Arbejdstilsynet har fastsat regler om arbejde med asbest, og der er også en grænseværdi for asbestfibre i luft i arbejdsmiljøet. Derfor er det også sådan, at asbestholdigt affald skal håndteres miljømæssigt forsvarligt, og det er det formål, vi har indrettet reglerne til for at opnå. Derfor er det min indgang, at nu tager vi en debat om forslaget, og jeg lytter selvfølgelig til argumenterne, men jeg vil også gennemgå begrundelserne for, hvorfor jeg ikke mener, at det er et forslag, som bør støttes her, selv om formålet lyder godt og man kan erklære sig enig i formålet og indholdet. Asbesthåndtering er enormt vigtigt, men hvordan vi håndterer det, er det, vi diskuterer her i dag.

Så lad mig lige gå ind i de konkrete begrundelser: For det første ønsker forslagsstilleren, at der bliver nedsat en lovforberedende miljø- og sundhedsfaglig ekspertenhed, der skal fastsætte grænseværdier og standardiserede målemetoder for asbestforurening i jord og også i vand, og der er det miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at arbejdet med at udvikle eller revidere standarder for måling af asbest bør foregå inden for de rammer, vi har i eksisterende standardiseringsorganer. Og vi har altså allerede i dag en række danske, men også internationale standarder for netop måling af asbest, men også til andre stoffer, men nu er det asbest, der handler om her, og disse eksisterende standardiseringsorganers arbejde her er det, der hjælper med at sikre ensartet håndtering og det bedst mulige vidensniveau på tværs af landegrænser. Det er en fremgangsmåde, som vi også bruger på en lang række andre områder, og derfor er det mit ønske, at vi fastholder den fremgangsmåde. Det vil så sige, at analysemetoder udvikles og fastsættes enten i regi af danske og/eller internationale standardiseringsorganer, som er oprettet til præcis dette formål, og det vil så være i stedet for, at vi så begynder at udvikle og fastsætte analysemetoder via dansk lov, som forslaget her siger. Det var det ene element.

Det andet handler om, at der er et ønske fra forslagsstilleren om en lovforberedende juridisk ekspertenhed, der skal vurdere, hvor miljølovgivningen kan præciseres, så der kommer klarhed om myndighedsansvar og generel regulering af asbestforurening. Også her er det vurderet af Miljø- og Ligestillingsministeriet, og resultatet af vurderingen er, at myndighedsansvaret er på plads, og at de regler, vi har på affaldsområdet, allerede er dækkende.

I forhold til myndighedsansvaret er det vores kommuner, der skal sikre rammerne for miljømæssigt forsvarlig håndtering af nyt asbestaffald, og det er også kommunerne, der skal føre tilsyn med, at henkastet affald ikke fører til forurening. Vi ved alle sammen, at det typisk er sådan, at asbestholdigt affald er deponeringsegnet, og vi har en bekendtgørelse om netop deponering, som indeholder krav om registrering af, hvor asbestholdigt affald er placeret på et deponi. Der er krav om foranstaltninger, der hindrer frigivelse af asbestfibre, og der er krav om slutafdækning af deponier. Det er altså de regler, der er lavet for at sikre, at vi har en tilstrækkelig miljøbeskyttelse, når asbestholdigt affald deponeres, og det er de regler, som vores myndigheder selvfølgelig skal leve op til.

Så er der endelig for det tredje spørgsmålet om den eksisterende forurening, altså om der skal nedsættes en taskforce, som det er beskrevet her i forslaget, for dels at kortlægge alle eksisterende asbestforureninger og dels lave et budget for oprensning af væsentlige asbestforureninger og alle asbestdepoter. Sagen er jo den, at selv om vi jo, som jeg nævnte, i årtier har haft restriktioner imod brugen af asbest, så ved vi, og det kan vi måle, at så findes spor af asbest i vores omgivelser, herunder også i jorden. Det er jo præcis derfor, vi har et system, der sætter ind, når der i jorden opdages spor efter fortidens synder. Det gælder så uanset, hvad det er for noget, altså om det er asbest eller andre typer af forurening, som kan være alvorligt for vores miljø eller for vores sundhed. Det gælder typisk for dem, at den forurening, der er, er sket for årtier tilbage, da der var andre regler end dem, vi kender i dag, og derfor er det også sådan, at det langtfra er altid, når man så opdager den her forurening, at der vil være en forurener til at tage sig af jordforureningen. Når det er så mange år siden, kan det være, at både de mennesker og de virksomheder slet ikke eksisterer længere. Det har vi i hvert fald masser af eksempler på, altså gamle forureninger, som vi kan konstatere der er. Når der så ikke er en forurener, overgår det til en offentlig indsats. Hvem står for den indsats? Det gør vores regioner. Først var det vores kommuner, nu er det så regionerne, vi taler om her. Vi ved jo, at vores regioner allerede har til opgave at kortlægge jordforurening fra punktkilder, f.eks. industrigrunde og lossepladser.

Derudover står vores regioner for videre proces med undersøgelser og oprensning. Jeg har selv ofte mange gange mødtes med vores regioner, og det er høj, høj ekspertise, vi har samlet til netop det her vigtige arbejde. Hvor langt er vi nået? Hvis man snakker i grove tal, har vi identificeret og kortlagt mere end 40.000 grunde, der er eller kan være forurenet. Det er ikke al jordforurening, der vil blive renset op, det er den forurening, der udgør en risiko for drikkevand, natur, overfladevand eller menneskers sundhed i boliger, børneinstitutioner og på offentlige legepladser. Det her er nogle fokusområder, som vi omtaler som de offentlige indsatsområder, og det følger af jordforureningslovens principper for prioritering af regionernes indsats.

Hvordan går det så med den indsats? Det er klart, at det er en kæmpe ting. Når vi har over 40.000 kortlagte grunde, er der ingen tvivl om, at dette er en kæmpe indsats. Det ville være forfejlet, mener jeg, kun at se på asbest, for der er også en lang række andre alvorlige forureninger. Der er bl.a. generationsforureninger, men der er også andre alvorlige gamle forureninger. Det er jo derfor, at Danske Regioner hvert år bruger langt over ½ milliard kroner til at bekæmpe de her jordforureninger, netop dem, som udgør en risiko for vores drikkevand, overfladevand, natur eller sundhed, og det er jo midler, som aftales med den til enhver tid siddende regering. Der er altså tale om langt over ½ milliard kroner til denne indsats.

Så er der også her foreslået at etablere et nyt system med en taskforce, der alene ser på asbestforureninger. Det er ikke en model, jeg kan anbefale. Jeg mener også, at der ligger en manglende opbakning til den opgave, vores regioner har, og den faglighed, de arbejder med, hvor de jo altså står for prioritering ud fra den viden, de har, den bedste viden, de har, undersøgelserne og den finansiering, der er til den her meget, meget store, men også meget, meget vigtige opgave.

Det vil sige, at det, der ligger i de nuværende regler, er, at det er op til vores regioner, som har opgaven, at vælge den prioritering, at man håndterer forureningerne, hvor man tager de værste først, og hvor man vurderer, hvor faren er på drikkevand, overfladevand, natur og sundhed, børneinstitutioner, boliger og offentlige legepladser – de her ting, som jeg nævnte her. Hvor er faren, hvad er det for en forureningsart, vi har, og hvordan håndterer vi det så? Det handler altså om at lave den prioritering. Jeg mener, at det er klogt, at det er dem, der prioriterer, herunder også prioriterer asbest.

Det vil sige, at den opmærksomme lytter jo nok vil have hørt, at nu har jeg gennemgået de tre overordnede elementer i det, og jeg havde nogle væsentlige indvendinger i de tre elementer, som samlet set betyder, at min anbefaling er, at vi ikke støtter det her forslag. Men jeg må også for egen regning politisk sige, at kampen for at rydde op i asbest med al tydelighed viser, at vi er nødt til at være meget varsomme med, hvilke stoffer vi bruger, og i hvilken udstrækning vi bruger dem. Og det gælder på en lang række områder, for listen over meget, meget brugte stoffer, både i industrien og i byggeriet, mange forskellige steder i vores samfund, hvor vi senere hen opdager, at her er noget, der er sundhedsfarligt, noget, der er skadeligt for miljøet eller menneskers sundhed, er lang, og den vokser kun i de her år. Derfor er det vigtigt, at der samtidig også bliver forsket tilstrækkeligt og ikke gives lov til ting, som der er betydelig usikkerhed ved. Så det er godt, at vi fik forbudt asbest, men jeg ville ønske, at det var sket noget før, således at vi ikke havde så meget at rydde op i, som vi har nu. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Tak. Men er ministeren ikke bekymret for, at vi her har med en problemstilling at gøre, som ikke er reguleret i vores miljølovgivning? Er det ikke bekymrende, at vi har et stof, der kan have en sundhedsrisiko og en miljørisiko, og som vi skal hen i vores arbejdsmarkedslovgivning for at finde en regulering af? Jeg er ærgerlig over, at ministeren ikke mener, at der skal tages et statsligt ansvar og et ansvar her i Folketinget for, hvordan vi håndterer asbestforurening, men skyder pilen videre til kommunerne og regionerne og siger, at de er ansvarlige for det.

Konkret siger ministeren, at den eksisterende lovgivning er dækkende, men det passer ikke. Det var jo netop lige præcis det, behandlingen af en tredje Limfjordsforbindelse viste. Regulering af vores asbestforurening i Danmark er ikkeeksisterende, og derfor kan man bygge en motorvej oven i nogle asbestdeponier, uden at der er blevet lavet en miljøkonsekvensvurdering, eller uden at man håndterer det; man kigger på det senere. Det er, fordi det ikke er reguleret i vores miljølovgivning.

Vil ministeren ikke igen forholde sig til, hvorvidt han er bekymret for, at et så stort problem ikke skal være en del af vores miljølovgivning?

Ministeren.

Asbest er jo i dag reguleret i en lang række bekendtgørelser og lovgivninger: affaldsbekendtgørelsen, deponibekendtgørelsen, jordforureningsloven, havmiljøloven, miljøbeskyttelsesloven, REACH-forordningen, EU-forordningen og asbestbekendtgørelsen. Så der er en lang række love, regler, bekendtgørelser og EU-forordninger, som regulerer asbestoprydningen og håndteringen af asbest.

Så kan man jo godt have den holdning, at vi i stedet for at have det bør have specifikke reguleringer af og specifikke love om hvert enkelt stof. Det mener jeg ikke ville være en klog tilgang, lige såvel som jeg støtter varmt op om, at vi har lovgivningsansvaret, at disse bekendtgørelser er udstedt af den til enhver tid siddende miljøminister og sendt til Folketinget, og at lovene er vedtaget her i det her hus, i Folketinget, men at der så er en myndighed – i det her tilfælde vores regioner – som står for den faglige opgave. Det har vi også på en lang række andre områder. Det er ikke at have mistillid til dem. Tværtimod er det at have tillid til dem.

Fru Theresa Scavenius.

Jo, men det er jo helt normalt, ligesom at vi har et asbestdirektiv, der netop strammer lovgivningen på det her område og siger, at det her er et særlig farligt område. Særlig i nogle områder er det en meget alvorlig trussel mod sundhed og miljø, og derfor er det naturligt, at man siger, at vi bliver nødt til at samle det et sted.

Ministeren ved jo også, at der er en grund til, at det, jeg starter forslaget med, handler om at fastsætte målemetoder. Det handler jo om, at det er meget vigtigt, fordi asbest bliver detekteret på en helt anden måde end mange andre stoffer. Der handler det om, at vi skal ned i de meget lave koncentrationer, og det er jo derfor, EU siger, at vi skal bruge elektronmikroskopi til det. Så det handler jo om at få den her metode ind til at måle det korrekt. Så det er ikke rigtigt, at vi har eksisterende lovgivning i tilstrækkelig grad i vores jordforureningslovgivning.

Tak. Ministeren.

Når det handler om målemetoder, er det jo korrekt, at de fastlægges af internationale standardiseringsorganer, og det er jo en måde, hvorpå vi detaljeret beskriver, hvordan vi analyserer, og hvordan vi måler. Det betyder jo så også, at vi sikrer, at vi har det højeste vidensniveau på tværs af landegrænser. For asbest er jo langtfra kun et dansk problem. Det mener jeg kun er godt at man arbejder sammen om og udfører efter den samme forskrift på forskellige laboratorier i Danmark og i udlandet, rundt i Europa, og efter samme model.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til miljøministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Kære formand, og kære kolleger. Socialdemokratiet anerkender den store indsats, som ordføreren bag forslaget lægger i kampen for miljøet. Vi deler ambitionen om at beskytte vores natur og befolkning mod farlige stoffer, og vi er helt enige i, at asbest er en sundhedsrisiko, som vi skal tage alvorligt.

Når det er sagt, kan vi ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag. I forslaget argumenteres der for, at miljølovgivningen bør præciseres, så myndighedsansvaret for asbest bliver klarere. Vi mener, at de eksisterende regler er tilstrækkelige, og at myndighedsansvaret er tydeligt afgrænset mellem de forskellige myndigheder. Der er derfor ikke brug for at oprette et nyt og parallelt system bestående af nye enheder.

I dag har kommunerne ansvaret for den miljømæssige håndtering af nyt asbestaffald og tilsyn med, at henkastet affald ikke fører til videre forurening. Regionerne har ansvaret for at kortlægge og rydde op i jordforureninger, som miljøministeren har været inde på, særlig hvis disse udgør en risiko for drikkevand, natur eller påvirker menneskers sundhed. Som miljøministeren også har været inde på, er der allerede over 40.000 kortlagte forurenede grunde i Danmark, og regionerne prioriterer de mest kritiske forureninger først. Danske Regioner bruger over ½ mia. kr. på oprydning af jordforurening hvert år. Vi ser derfor ikke et behov for at skabe nye strukturer, der risikerer at skabe unødigt bureaukrati.

Endelig er vi af den opfattelse, at de internationale og nationale standarder, som i dag danner grundlag for reguleringen af asbest, sikrer gode og velafprøvede retningslinjer. Vi bør fastholde denne praksis, der både giver forudsigelighed og bygger på solid faglig vurdering.

Her til sidst skal jeg hilse fra Liberal Alliance, der er ramt af noget akut sygdom, og sige, at de støtter op om en stærk miljøindsats, også på asbestområdet, men at de ikke kan støtte forslaget. Vi i Socialdemokratiet anerkender vigtigheden af en stærk miljøregulering, og vi er altid åbne for at forbedre eksisterende systemer, men vi mener ikke, at dette forslag er den rette vej frem, og kan derfor ikke støtte det. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Tak for de pæne ord, som ordføreren startede med at sige. Jeg tænker, at ordføreren er repræsentant for et parti, som netop også varetager arbejdernes interesser, hvor der nu er en strammere lovgivning, der gør, at når de er på en byggeplads, har de i højere grad af sikkerhed for, at det foregår under gode vilkår, så deres sundhed ikke er i risiko, derfor tager ordføreren det her problem meget alvorligt. Men er det så ikke mærkeligt, at ordføreren siger, at de risici, der er forbundet med sundhed og miljø i forhold til asbest, skal kategoriseres som henkastet affald. Der er et eller andet galt i vores lovgivning, når vi ikke kan kategorisere det som asbestforurening i vores miljølovgivning, for det gør, at når vi finder det som et asbestdeponi, eller som noget byggemateriale, der skal bruges ved ombygning, så kan vi ikke kategorisere det som affald, som kommunen er ansvarlig for, men så er det miljøproblem, som staten skal tage sig af. Det kræver altså, at vi har en klarere forståelse af problemet, både i forhold til at måle det – altså det, der er forslaget – men også i forhold til at staten bør tage et større ansvar.

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet fra spørgeren. Jeg er rigtig glad for, at spørgeren anerkender, at mit parti kæmper rigtig meget for arbejdsmiljø, for det gør vi, og det betyder rigtig meget. Så det har spørgeren ret i.

I forhold til det her tror vi også på, at de myndigheder, der er, skal være tæt på de steder, hvor forureningerne er. Vi har nogle rigtig dygtige regioner, som arbejder med det her hver dag. Vi har nogle dygtige kommuner, som arbejder med det her hver dag. I forhold til den lovgivning, vi vedtager herinde, stoler vi på, at myndighederne i de processer og den myndighedsproces, der er her, udfører det, de skal. Derfor nævnte jeg netop også, at de prøver at prioritere opgaverne, så de kan tage dem i rigtig rækkefølge.

Jeg er rigtig glad for, at myndighederne ikke kun kan lede efter asbest, når de er derude. Jeg er rigtig glad for, at de kigger efter alle kilder til miljøforurening, når de er i gang.

Fru Theresa Scavenius.

Men sagen er jo bare den – og det var jo det, der kom ud af behandlingen af tredje Limfjordsforbindelse – at der er de her asbestdeponier, som ikke er ordentlig inddæmmede, og som flyder op på kysten i Aalborg. Det betyder, at hvis det er henkastet affald, er det kommunens ansvar, men hvis det kommer fra et stort deponi, som er blevet dumpet dér ulovligt eller lovligt for mange år siden med en godkendelse fra amterne, så er det sandsynligvis staten, der er ansvarlig. Det betyder, at der ikke er nogen, der vil undersøge det. Derfor er det en del af forslaget også at sige, at bliver nødt til at få et bedre overblik over, hvad det er for nogle deponier, der er; for hvis det er ulovlig forurening i Limfjorden, er det statens ansvar, men det er ikke klart i vores lovgivning.

Ordføreren.

Jeg har sammen med ordføreren deltaget i en del samråd, som har været indkaldt omkring det her, og jeg har fulgt debatten her. Jeg synes, at der fra regeringens side er vendt rigtig, rigtig mange sten i den sag omkring Egholmforbindelsen, og der er blevet svaret på rigtig, rigtig mange spørgsmål. Jeg tror også på, at den opmærksomhed, der har været her, gør, at regionerne også blevet opmærksomme på, at det her er noget, de skal gå ud og holde øje med, og det skal kommunerne også. Så det er da helt klart. Hvis der har været et problem her, er jeg rimelig tryg ved, at de nok skal gøre noget ved det, altså hvis der ligger noget, som er forurenet og forurener vores miljø.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Asbest er en væsentlig problemstilling. Det tror jeg vi alle sammen er klar over. Og det er noget, som jeg tror vi selvfølgelig alle sammen også tager meget alvorligt. Derfor har vi også, som det allerede er gennemgået, omfattende lovgivning og regler på området, der skal sikre en ansvarlig håndtering af bade asbestaffald og så de eksisterende forureninger. Der kan jeg henvise til den debat, der allerede har været om sagen. Kommunerne har ansvaret for håndteringen af nyt asbestholdigt affald, mens regionerne står for kortlægningen og oprensningen af de forurenede områder. Det synes vi er en ganske fornuftig tilrettelæggelse af det.

Jeg skal ikke gå ind i en konkret sagsbehandling af enkeltstående sager her, men blot holde mig til, som det også har fremgået, at det på samme tid er afgørende at både målemetoder og grænseværdier osv. er fastsat efter både danske og internationale standarder, således at vi sikrer både ensartethed og kvalitet i det. Så vi vil fortsat arbejde for, at asbest håndteres både ansvarligt og i overensstemmelse med de bedste standarder. På det grundlag kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg er bare lidt interesseret i det her med, at ordføreren refererer til regionerne, for det handler også om, at Folketinget har givet regionerne en pose penge til faktisk at kigge på de her generationsforureninger. Der er det bare, at meget af det her med kun at give kommunen ansvar for asbest er jo en meget, meget stor byrde, for der er i flere tilfælde sandsynligvis tale om det, vi burde kalde generationsforurening.

Nu når der så kommer strammere lovgivning i forhold til vores arbejdsmiljø, er det problematisk, at der ikke er en spejlregulering, så jeg er ret ærgerlig over, at ordføreren ikke vil støtte et forsøg på at inddæmme det her problem, inden at det bliver værre, end det er i forvejen.

Ordføreren.

Jamen jeg noterer mig da også, at Folketinget i forbindelse med finansloven har afsat flere penge til området, og regionerne arbejder også ihærdigt med det. Så det synes jeg også at man, skal vi sige, skal anerkende, altså at der rent faktisk gøres en indsats.

Vi ved også alle sammen, at der mange forureninger rundtomkring, som der skal tages hensyn til. Derfor er der så også lavet aftaler på området med f.eks. regionerne. Så det, kan vi sige, burde også være adresseret på den facon. Kunne man ønske, at det skulle gå endnu hurtigere? Ja, det kan vi vel alle sammen. Men der er jo sat nogle penge af til det, og der arbejdes med det.

Spørgeren.

Ja, men for at vi ligesom kan komme i dybden med det, kræver det, at man netop gør det til en del af forslaget, at vi får de rigtige målemetoder, som er anderledes for asbest, end de er for andre stoffer. Og det handler om, at vi også får præciseret det mere i vores miljølovgivning, fordi det netop ikke er en del af den lige nu. Men jeg er ærgerlig over, at ordføreren ikke vil støtte det.

Ordføreren.

Som det allerede er fremgået af ministerens ret detaljerede gennemgang og også af den foregående ordførers gennemgang af det, så er der jo målemetoder og kvalitetsstandarder osv. for det. Det er jeg fuldstændig enig i. Så er det jo åbenlyst, at forslagsstilleren her gerne vil have nogle andre metoder, men jeg er enig i, at vi skal fastholde de metoder, vi har.

Tak, og der er ikke ønsker om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Erling Bonnesen, Venstre på Fyn. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet. Der er fortalt rigtig meget om forslaget allerede, og da vores normale ordfører, Kim Edberg Andersen, er blevet forhindret, og jeg er her, så skal jeg ikke gennemgå det hele igen, men blot meddele, at fra Danmarksdemokraternes side anerkender vi faktisk intentionen bag det her om at sørge for, at der er endnu mere sikkerhed omkring behandlingen af asbest i Danmark. Men vi har også et par bekymringer omkring forslaget, som det ligger her, bl.a. hvad det kommer til at betyde for husejere og mindre erhvervsvirksomheder. Og på den baggrund skal jeg meddele, at Danmarksdemokraterne ikke kan støtte forslaget.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil også takke ordføreren for at sætte asbest på dagsordenen. Som ordføreren ved, ligger kemikalier mig på sinde, og asbest er jo et problem. Der er ingen tvivl om, at asbest er kræftfremkaldende, og selv om vi har fået lavet nogle ordninger og vi har forbudt det i 1990, findes det stadig i over en million danske hustage.

Som det fremhæves i bemærkningerne til forslaget, flyder det ude i Limfjorden tæt ved Aalborg med asbestholdigt affald fra et gammelt deponi fyldt med affald fra Dansk Eternit Fabrik. Derudover er det, som det også er blevet nævnt, desværre ikke usædvanligt, at asbestholdige tagplader dumpes i naturen. F.eks. er det for nylig blevet beskrevet i Jyllands-Posten, at den regionale afdeling af Naturstyrelsen alene inden for det sidste halve år har haft tre tilfælde, hvor ukendte personer har smidt asbestholdigt byggeaffald i østjyske skove. Og bare ved en hurtig søgning på nettet kan man se, at TV 2 også har dokumenteret adskillige af de her sager med asbest i naturen. Det er noget svineri, og det skal vi selvfølgelig have ryddet op i.

I SF er vi usikre på, om der er behov for yderligere lovgivning. For som ministeren også remsede op, findes der rigtig meget lovgivning på området allerede, både fra Danmarks, men også fra EU's side. Men vi vil meget gerne kigge på det i en udvalgsbehandling. Hvis der ikke findes en ordentlig plan for, hvordan vi rydder op, og hvis det ikke bliver gjort tilstrækkeligt, skal myndighederne selvfølgelig have lavet en plan for, hvordan de vil rydde de her ting op. Og hvis opgaven ikke kan løses inden for den ramme, som kommunerne og regionerne eller Miljøstyrelsen har i deres budgetter, så må vi jo kigge på, hvordan vi kan finde nogle flere penge til netop at få ryddet op her.

Så SF ser på den baggrund frem til en konstruktiv drøftelse af forslaget i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor vi også gerne vil vende udfordringerne med betaling af bortskaffelse af asbestholdige byggevarer, f.eks. hvis de bliver dumpet på privat grund, hvor der så også er nogle udfordringer for privatpersoner. Og så skulle jeg hilse fra fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten og sige, at de bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for ... (Theresa Scavenius (UFG): Jamen tak for ...) Jeg vil bede fru Theresa Scavenius om at vente med at tage ordet, til jeg er færdig med at sige hele præsentationen. Jeg giver nu ordet til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak skal du have, og undskyld for det. Jeg vil bare sige tak for den konstruktive tilgang til forslaget. Grunden til, jeg har fremsat forslaget, kommer netop ud af det her Limfjordsforbindelseslovforslag sidste år, som viste de her huller i lovgivningen og viste, hvordan store deponier slet ikke var regulerede. Og jeg var ret overrasket over, at man netop også på det her område har så store huller i vores lovgivning, hvor man slet ikke tager det seriøst, og at vi netop skulle over i arbejdsmiljølovgivningen for at finde ud af, hvad vi overhovedet har af regulering på det her område. Men det håber jeg at ordføreren har lyst til at høre mere om, sådan at man nok kan se begrundelsen for, hvorfor det er relevant med det her forslag. Men tak for det.

Ordføreren.

Tak for det. Som sagt ser vi frem til at drøfte det i behandlingen af forslaget.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Claus Jørgensen, SF. Den næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg har fået lov til at vikariere for vores ordfører, Henrik Frandsen, da han havde et møde med bagkant.

Tak for forslaget. Det, at vi igennem mange år har brugt asbest i store mængder til rigtig mange ting, er der ingen tvivl om er et kæmpestort problem i dag. Det har været forbudt at bruge asbest siden 1990, og det har det jo, fordi indånding af asbestfibre har en klar sundhedsskadelig konsekvens og har forårsaget rigtig mange dødsfald. Nedtagning og bortskaffelse af asbestaffald er i dag meget stramt reguleret netop for at imødegå sundhedsskadelige påvirkninger. Derfor er der også her ved årsskiftet trådt nye regler i kraft, der sikrer, at medarbejdere, der arbejder med asbest, har den rigtige uddannelse, så de er i stand til at håndtere affaldet korrekt. Og ja, der er meget asbest derude, og derfor er det også vigtigt, at myndighederne hele tiden stiller de rigtige krav til håndteringen netop for at beskytte folk. Når Moderaterne ikke støtter beslutningsforslaget, skyldes det, vi mener, at området er tilstrækkelig reguleret, som reglerne er i dag.

Jeg tager lige de konkrete forslag et efter et: For det første er det min opfattelse, at den nuværende affaldsregulering er tilstrækkelig til at håndtere det asbestaffald, der findes i dag, og som måtte komme i fremtiden. For det andet mener jeg, at de analysemetoder, der skal udvikles, skal udvikles i regi af danske og internationale standardiseringsorganisationer, som ministeren nævnte og forklarede at det var vigtigt at vi gjorde. Endelig mener jeg, det er rigtigst og mest formålstjenligt at fastholde det nuværende system, hvor regionerne har ansvaret og i overensstemmelse med jordforureningsloven målrettet undersøger og står for oprydningsindsatsen. Så igen med baggrund i dette kan Moderaterne ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Det er selvfølgelig ikke så overraskende, at et regeringsparti ikke kan støtte en løsgængers forslag, men jeg undrer mig bare alligevel over – og det er det, der er mit spørgsmål – at ordføreren på den ene side siger, at ja, det er vigtigt med en stram regulering på arbejdsmiljøområdet, og så på den anden side synes, det er fint, at asbest er reguleret som affald, og at vi ikke har det som asbestforurening i vores miljølovgivning. Det undrer mig bare. For hvis man tager problemet alvorligt, burde jo være sådan, at man i alle dele af lovgivningen tager det alvorligt. Og hvis ordføreren helt konkret mener, det er tilstrækkeligt, er det jo igen bare at referere til det her lovforslag, hvor man kan se, at det ikke var tilstrækkelig reguleret. Den risiko, der var forbundet med asbestforurening, blev ikke taget seriøst. Så i den nuværende lovgivning bliver asbestforurening ikke taget seriøst.

Ordføreren.

Der må jeg jo så sige at jeg har en lidt anden opfattelse end ordføreren. Der er netop blevet reguleret. Det bliver taget alvorligt. Vi har nogle kommuner og nogle regioner, der tager det her alvorligt hver evig eneste dag. Vi har eksperter, der arbejder med det. Alle er interesserede i at gøre det bedste for at fjerne asbest og ikke kun asbest. Jeg er meget tryg ved, at regionerne påtager sig det store ansvar, det er at finde ud af, hvilke stoffer der er de mest farlige, og få fjernet dem. Og vi mener i Moderaterne, at den lovgivning, vi har nu, og den måde, vi skal justere på efterfølgende, er fuldstændig identisk med det, ministeren sagde, nemlig at det er noget, vi skal gøre på tværs af landene, for på den måde erfaringsudveksler vi også. Så vi er fuldstændig trygge i Moderaterne med det setup, vi har nu.

Spørgeren.

Der er to ting: Det ene er jo det her med, at ja, vi er en del af EU, som har asbestregulering, og de pålægger os faktisk at bruge nogle bestemte målemetoder, hvad vi så ikke gør, fordi vi ikke har reguleret det i vores miljølovgivning. Det er det, der er udfordringen. Det er derfor, at første del af forslaget handler om at få styr på de målemetoder i vores jordforureningslovgiving eller andre steder.

Det andet er, at det er fair nok, at ordføreren synes, at hun er tilfreds med, hvordan det foregår, men skulle vi så have det sådan, at al miljølovgivning bare skulle være arbejdsmiljølovgivning, så det først er, når der er en medarbejder på en byggeplads, der møder noget, at vi skal have reguleret? Er det ikke også relevant at have en stram miljølovgivning?

Ordføreren.

Som jeg startede med at sige, synes jeg, vi har en god miljølovgivning, at vi har en tilstrækkelig miljølovgivning, som hele tiden bliver justeret, hvis man finder nyt. Jeg har tiltro til, at de fagfolk, der arbejder med det her hver evig eneste dag, har fuldstændig styr på detaljerne. Så derfor kan Moderaterne ikke støtte forslaget.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand, og tak for forslaget. Jeg står her som vikar for vores miljøordfører, Rasmus Jarlov, som desværre ikke kunne være her i dag.

Asbest er farligt, og vi har derfor også stramme regler for håndteringen af asbest i relation til arbejdsmiljøet. I det omfang, der er en mangel i miljølovgivningen i forhold til korrekt håndtering af asbest, er vi positive over for, at der bliver set nærmere på det. Om det så lige er på den forholdsvis omfattende måde og den proces, som der lægges op til i beslutningsforslaget her, er en anden sag.

Vores opfattelse er, at der er stor bevidsthed om, hvor farlig asbest egentlig er, og at der derfor er nogenlunde kontrol med det. Vi står med rigtig mange miljøudfordringer, som vi har brug for at få arbejdet med, f.eks. i forhold til PFAS og pesticider, som det er vigtigt at prioritere, og alt kan ikke lade sig gøre på en gang. Vi håber derfor at kunne lande en beretning og høre regeringen, om de har nogen bud på, hvad der kan gøres mere for at komme asbest til livs, men vi kan ikke stemme for beslutningsforslaget i den form, som det ligger her. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Tak for det. Tak for den konstruktive tilgang. Kan ordføreren sige, hvad for nogen dele af de her tre elementer, som ordføreren mener er særlig problematiske eller ikke tilstrækkelige? For det handler om målemetoderne. De er ikke præcise nok. Selve myndighedsansvaret ikke præcist nok. Og så er der spørgsmålet om, om vi har god nok kortlægning, f.eks. af det deponi, der er, eller hvorfor det affald, der sandsynligvis ligger Limfjorden, ikke skal kortlægges nærmere. Men kan ordføreren præcisere, hvad det er i forslaget, hun ikke kan støtte?

Ordføreren.

Det er jeg desværre ikke i stand til at konkretisere, for der ved jeg simpelt hen ikke tilstrækkeligt om området, da jeg ikke er ordfører på det. Men vi vil rigtig gerne, at man tager en diskussion af det og kigger på, hvordan man i givet fald kan prioritere det i forhold til de andre miljøopgaver, der er.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak til fru Theresa Scavenius for at have fremsat det her beslutningsforslag, som har et rigtig godt sigte. Lad mig starte med et tilbageblik. Sagen er jo, at asbest er et stof, som man i sin tid troede var helt fantastisk, fordi det havde en høj grad af holdbarhed og fungerede godt efter hensigten, men hvad man ikke lige tænkte over, var, at det i virkeligheden viste sig at være super, super farligt.

Selv om det gudskelov er mange år siden, man stoppede med at bruge asbest i Danmark, er vi i den situation, at det er noget, som særlig vores håndværkere jævnligt støder på. Når de renoverer huse og skifter tage, er det noget, de kommer i karambolage med. Det er støv, man kommer til at indånde, og det er tagplader, man piller af, og i sidste ende er det voldsomt kræftfremkaldende og enormt farligt. Når man kigger på, hvad der er dræberen i Danmark, og hvad man kan dø af, kan man se, at når man kommer forbi cigaretrygning og alkohol, skal man ikke særlig langt ned på listen, før man finder asbest som et ekstremt potent stof til meget stor skade i vores samfund.

Jeg vil også takke Fagbladet 3F for at have skrevet rigtig mange gode artikler og bragt en lang række afsløringer om farligheden af asbest, og hvordan det er blevet brugt, og hvordan det mange steder i dag stadig væk håndteres forkert med meget store skader til følge. Jeg er helt med på, at Folketinget tidligere har vedtaget regulering. Jeg er helt med på, at man i forskellige politiske aftaler, som Dansk Folkeparti også er en del af, har rykket sig tættere på et mål om, at vi i fremtiden skal have et Danmark, hvor vi ikke har asbest. Så der er taget masser af gode skridt på det her område.

Dansk Folkeparti synes, at beslutningsforslaget på rigtig mange måder er rigtig godt. Da vi diskuterede det i folketingsgruppen i dag, var der meget stor opbakning til, at det i hvert fald er den her vej, vi skal bevæge os. Jeg er ikke normalt ordfører på det her område, så jeg skal ikke kunne bore mig helt ned i detaljen, og jeg har jo også lyttet til nogle af de kritikpunkter, der har været rejst af partier på talerstolen før mig, og derfor kan jeg ikke garantere vores støtte til forslaget, men jeg synes helt klart, at det er den vej, vi skal. Jeg vil meget gerne være med til at undersøge i udvalget, om forslaget rammer plet, eller om der er noget, der skal rettes til. Men det er i hvert fald i den retning, vi skal.

Så mange positive ord og signaler vil jeg gerne sende til forslagsstilleren. Jeg kan ikke helt garantere vores ja, men vi er i hvert fald på vej derhenad. Tak for ordet, formand.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Tak for den konstruktive tilgang og vurderingen af, at det er en alvorlig sag, som det er vigtigt at få strammet og tjekket efter i hele vores lovgivning, i forhold til om den er korrekt håndteret.

Ordføreren siger, at partiet gerne vil kigge på det i udvalgsarbejdet, men hvad betyder det mere præcist? For normalt foregår der jo ikke så meget, så jeg er bare lidt usikker på, hvad ordføreren egentlig præcis mener med det.

Ordføreren.

Ordføreren mener, at vi skal bore os mere ned i detaljen, for jeg vil ikke lægge mit hovedet på blokken, i forhold til at vi stemmer ja til det, for der kan være noget, vi ikke har overvejet, eller som jeg ikke har kunnet overveje, fordi jeg ikke normalt er ordfører på det her område. Så vil jeg ikke tages til indtægt for det, og så skulle herop ved andenbehandlingen og stå og sige, at nu har vi lige tænkt os endnu mere grundigt om. Det kunne vi for så vidt godt gøre, men det er der bare ingen grund til. Jeg synes, man i hvert fald skal kunne stå ved de ting, man siger fra Folketingets talerstol, og det vil jeg også helst kunne. Men der er jo masser af udfordringer. Deponi f.eks. er jo en central del af det her. Det er jo ikke kun asbest, der ryger i deponi, hvilket man sagtens kunne diskutere. Og det kunne jo også være alle de her vindmøllerester, som bare bliver pumpet direkte i deponi, og som vi ikke er særlig begejstret for.

Spørgeren.

Jeg tænker, at det, ordføreren siger, er, at vi egentlig har brug for mere viden, og det er faktisk også det, der ligger i forslaget, altså netop fordi det også har været en sag, jeg har diskuteret med ministeren og nogle af de andre ordførere i lang tid i forbindelse med et andet lovforslag. Så det er netop vigtigt, at vi får præciseret af nogle eksperter, både nogle faglige og nogle juridiske, hvordan det er, vi håndterer det her bedst. Men kunne en metode så være at indkalde til en høring eller lignende, hvor man netop siger, at vi har brug for at få de her faglige eksperter hørt? Altså, måske skal det ikke være et forslag som det her, men så en høring, hvor vi netop får at vide, hvordan det er med problemerne og de huller, der er i vores lovgivning, som ministeren og andre er uenige i der er, men som jeg mener der er ret stort grundlag for at argumentere for at der er.

Ordføreren.

Det synes jeg kunne være en rigtig god idé. Jeg vil så også sige, at det jo lidt er en gratis omgang for mig, fordi jeg er vikarierende ordfører for et andet folketingsmedlem, så jeg kan jo bare stå og sige: Lad os tage en høring om det. Og så er det hende, der skal møde op. Men jo, det lyder som en ganske udmærket idé.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg må faktisk ærligt indrømme, at jeg virkelig er i tvivl om det her beslutningsforslag. Jeg synes, at der er rigtig mange gode argumenter i det beslutningsforslag, der er fremsat, men til trods for, at jeg faktisk har siddet og lige præcis vedtaget lovgivning om håndtering af asbest på beskæftigelsesområdet, så er jeg faktisk ikke helt på hjemmebane i forhold til miljølovgivningen, og i forhold til hvordan det skulle give mening at skulle tage nogle særlige hensyn til asbestdepoter og -affald i den sammenhæng. Derfor vil vi fra radikal side og fra min side gå ind i det her konstruktivt, men også uafklaret indtil nu.

Alle har ligesom slået fast, at asbest er farligt, og at det ikke er et stof, vi ønsker at komme i kontakt med – det har været forbudt siden 1990'erne – men når vi skal rydde op efter fortidens syndere, er der et arbejde at gøre, og det er ikke altid helt nemt, hvordan man så gør det bedst. Hvorvidt det ansvar og den oprydning kommer til at fungere bedre ved at begynde at lave om i, hvem der har ansvaret, eller hvilke målemetoder der skal bruges, vil jeg gerne være med til at kigge på, men jeg er oprigtig i tvivl. Jeg håber også, at vi kan diskutere det videre ordførerne imellem og se, hvis der altså er et hul i lovgivningen her, om vi så ikke i fællesskab rent faktisk kan prøve at finde ud af at få det dækket. Når vi alle sammen enige om, at asbest er farligt, og at vi skal sørge for at håndtere det bedst muligt, så er vi jo også nødt til at prøve at finde en løsning herinde, hvis der er et hul her.

Jeg hører jo også, at det har udspring i en meget konkret sag, men nogle gange kan konkrete sager jo også være en grund til, at der jo kan være andre tilfælde senere hen. Så hvis der er et hul, går vi konstruktivt ind for at se på det; men for at være helt transparent, er det noget, jeg bliver nødt til at grave mere ned i fra nu af. Tak.

Tak. For en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jamen jeg vil igen sige tak for den meget konstruktive tilgang og for, at man kigger på det her med alvor. Jeg forstår godt, at netop det her med, hvorvidt der er et hul i lovgivningen, er meget svært, fordi det både er et fagligt og et juridisk spørgsmål, og det er også derfor, at forslaget netop handler om at afsøge det. Men ordføreren efterspørger også mere viden, og hvordan hun kan forstå det bedre, så spørgsmålet er, om ordføreren vil støtte og være med til at indkalde til sådan en høring, hvor vi faktisk kunne finde ud af, om der er faglig og juridisk begrundelse for at sige, at vi her har et hul i lovgivningen, som vi så netop her i Folketinget bør være ansvarlige for at få lukket.

Ordføreren.

Hvorvidt det er en høring, der er det bedste redskab eller ej, kan jeg ikke afgøre lige på stående fod. Jeg synes også tit, at vi har gode mennesker siddende i ministeriet, der i hvert fald nogle gange også kan belyse lidt mere i dybden, end hvad man kan lige her i salen, og de kan være med til at belyse, hvad det er for nogle nuværende gældende rammer, der rent faktisk eksisterer, og hvordan tingene bliver håndteret den dag i dag. Måske kunne jeg også godt ønske mig et større indblik i, hvad man tænker i Miljøministeriet, i hvert fald i forhold til hvordan det bliver håndteret i dag.

Spørgeren.

Okay, det er jo fair nok. Men jeg ved nogenlunde præcist, hvad regeringen og ministeriet vil sige til det. De synes netop, at det er fint dækket, og at det er fint, at det er i arbejdsmiljølovgivningen, og så har vi anden lovgivning. Problemet er, at der er nogle specifikke problemer med asbest i forhold til målemetoder, og det giver nogle juridiske udfordringer. Det var det, jeg gerne ville have diskuteret og have udfoldet. Så hvis ordføreren bare spørger regeringen, kommer vi ikke videre herfra. Men jeg håber alligevel, at ordføreren kunne være interesseret i faktisk at få nogle andre til at give en vurdering af det, så vi kunne få en mere faglig og juridisk uafhængig vurdering, som Folketinget så kunne tage ansvar for.

Ordføreren.

Jeg lytter gerne til andre, der kommer udefra, som har vurderinger af den lovgivning, der er i dag, og hvor der kunne være huller. Når jeg nævner ministeriet, er det også, fordi jeg faktisk oprigtigt har et ønske om at bore lidt mere ned i, hvordan de konkrete strukturer er i dag, og at vi nemlig ikke bare laver overlovgivning, men rent faktisk sikrer, hvis der er et hul, at vi lukker det, og at vi ikke bare laver en masse nye grupper, der skal sidde og undersøge alt muligt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Turen er nu kommet til forslagsstilleren, fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Velkommen.

Jeg er meget enig i det, der lige blev nævnt her til sidst, om, at vi selvfølgelig ikke skal lave noget lovgivning, der ikke er behov for. Derfor handler forslaget faktisk også om netop at undersøge både fagligt og juridisk, hvorvidt der er et behov for et nyt lovforslag.

Jeg hører mig til, at der faktisk er et ret konstruktivt ønske fra flere ordførere om at få noget mere viden og diskutere det videre, og det har jeg været rigtig glad for, så jeg håber, at det enten kan være i forhold til udvalget, at vi stiller en række spørgsmål, eller det kan være en høring. For jeg synes faktisk, vi bliver nødt til at tage det meget alvorligt, at der er, mener jeg, et hul i vores lovgivning. Især når vi på andre tangenter tager det så alvorligt og har strammet lovgivningen på arbejdsmiljøområdet, er det ret problematisk, hvis vi ikke i tilsvarende grad gør det andre steder, netop hvis vi har nogle uregulerede deponier.

I det konkrete tilfælde i forhold til Aalborg handler det jo om, at det er nogle deponier, der er meget gamle, og som blev vedtaget, da der var amter, og da de blev nedlagt, var der for mange af dem ikke nogen klar regulering af, hvem der skulle håndtere dem. Det betyder i det her tilfælde, at nogle af dem er uinddæmmede, og nogle af dem er netop ikke tilstrækkeligt afdækkede, så der ikke er en miljørisiko forbundet med det, som jo så også har en sundhedsrisiko i sig. Det vil sige, at vi ikke kan dække den her problemstilling alene ved at kigge på vores arbejdsmiljølovgivning, for der er ikke nogen arbejdere, der står på bunden af Limfjorden og kigger på det deponi. Det skal gøres gennem miljølovgivningen.

Men grundlæggende vil jeg bare sige, at det, der ligesom var intentionen med det her forslag, var at lave den her spejlregulering, hvor vi bruger og kigger på de målemetoder, man påkræver igennem EU-direktivet i dansk lovgivning i forhold til arbejdsmiljølovgivningen, hvor man netop siger, at vi ikke bare skal have en asbestregulering, den skal også kunne detektere på et vist niveau. For de her asbestfibre er jo så små, så det handler om, at vi skal helt ned at have nogle meget, meget fine målemetoder, og hvis man ikke har et krav til det, er det faktisk ligegyldigt, for så finder man aldrig den asbest. Det var også det, der var problemet med Limfjordslovforslaget. Det var, at man brugte nogle meget grovkornede målemetoder, og så fandt man det ikke, fordi man skal ned i de her finmaskede målemetoder.

Så det er det her med, at det handler om at få en bedre måling af det og derefter finde ud af, hvem vi politisk set synes skal være ansvarlige, og det er den sidste del af det, jeg vil sige. Ministeren siger jo meget klart, at det er regionerne og det er kommunerne, der må tage ansvar for det; man betragter det hele som affald, så det er noget, de bare skal samle op, ligesom hvis nogen havde smidt en plastikpose nede ved stranden. Men vi ved, at det både er i forhold til Aalborg, hvor det er en generationsforurening, fordi det netop handler om, at det er nogle fabrikker, man har lukket, men også rundtomkring i landet, hvor der jo er masser af asbesttage og andre ting. At man ligesom siger, at det bare er ligesom affald, er en useriøs måde at håndtere en problemstilling, som har generationskarakter, på.

Så jeg er ærgerlig over, at ministeren ikke mere klart siger, at det selvfølgelig er noget, staten også tager ansvar for, og at det selvfølgelig ikke er noget, kun kommunerne kan. Det handler jo selvfølgelig også om, at hvis vi måler korrekt og får analyseret det hele på grundig vis, så er det selvfølgelig en dyr regning, og igen vil jeg sige, at den kan vi selvfølgelig ikke tillade at kommunerne kun skal betale. Det har de jo ikke nogen mulighed for. Den burde man tage herindefra.

Men jeg vil sige, at uagtet alt det her synes jeg at det har været en konstruktiv debat, og jeg har været glad for, at folk ser alvorligt på problemstillingen, og så håber jeg, at det, der er blevet nævnt her, om, at man skal kigge på det i udvalgsbehandlingen, faktisk også er ment, og at det ikke bare er noget, man siger her fra talerstolen, som så ikke bliver til noget i praksis. Tak.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.