Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 8:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre de mest udsatte borgere hjælp ved problemer med login på digitale systemer.

Af Kim Edberg Andersen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 02.10.2024).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne, at give en begrundelse for forslaget? Det gør ordføreren. Værsgo.

Tak, formand. Man skal jo aldrig gå glip af det, når man får en chance for at komme på talerstolen, så den udnytter vi. Jeg har ikke været her så mange gange, så det er jo rart at få et ekstra hak i bæltet.

Det her forslag skal jeg motivere ret kort. Det udspringer af en beslutning, vi selv har truffet for et stykke tid siden. Vi traf den beslutning, fordi vi kunne se, at der var nogle problemstillinger med, at der var nogle, der fik misbrugt deres NemID, som det hed dengang. Det, jeg ønsker, er simpelt hen at ændre bekendtgørelse nr. 1778 fra den 1. september 2021 – det burde kunne ordnes nemt og administrativt – sådan at vi ikke længere kræver, at den fysiske person er den eneste, der må kende koden.

Så for at slutte sådan en dag som i dag lynhurtigt vil jeg sige, at jeg jo har en stor forventning om, at mine kollegaer herinde også kan se det fornuftige i det, og at vi rent administrativt beder ministeren om at ordne det her. Der behøver ikke at være store fiksfakserier, for naturligvis er det sådan, at når vi ønsker et digitalt samfund, skal alle kunne være en del af det. Tak for det.

Tak for den tale.

Så kan vi gå videre. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet her, er ministeren for ligestilling. (Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen): Arh). Det står der ikke. Der står ministeren for digitalisering. Værsgo.

Det var et trick. Det tør jeg ikke at være, når det er hr. Kim Edberg Andersen, der stiller spørgsmålet, så jeg tager digitalisering.

Først og fremmest tusind tak til Danmarksdemokraterne for at sætte fokus på en vigtig problemstilling. Jeg tror ikke, der er nogen i salen i dag, der er uenige i intentionerne bag beslutningsforslaget. Det er vigtigt, at vi anerkender og vi tør sige højt, at vores digitaliserede samfund også kan medføre nogle udfordringer for nogle borgere. Derfor har det også været en prioritet for regeringen at arbejde for at sikre, at den digitale udvikling kommer os alle til gavn.

Sidste år indgik regeringen bl.a. en bred aftale med Folketingets partier omkring digital inklusion. Aftalen var med til at styrke de enkeltes mulighed for den nødvendige hjælp og vejledning til bl.a. MitID, udvide mulighederne for adgang til digital træning samt at gøre det lettere og mere attraktivt at være digital støtteperson og it-frivillig. Senest har vi også introduceret læse- og skriveadgang i Digital Post. Det gør det muligt for f.eks. pårørende at sende digital post på vegne af andre. I takt med at vi bliver et mere og mere digitalt samfund, skal vi selvfølgelig også have et endnu mere skarpt fokus på, hvordan vi sikrer inkluderende digital udvikling, og derfor vil regeringen også gerne se på, hvordan vi kan sikre endnu bedre rammer for hjælp til det digitale. Vi mener dog nødvendigvis ikke, at en ændring af bekendtgørelsen om MitID er den rigtige vej frem.

Danmark har lige vundet prisen for verdens bedste digitale offentlige sektor, og de digitale løsninger har på mange måder gjort hverdagen nemmere. Man kan søge su, man kan skifte adresse, man kan sende post, og det kan alt sammen gøres fra sofaen eller fra sommerhuset eller fra folketingsstolen her i dag. Og på den måde har vi skabt nogle fleksible og nogle effektive digitale systemer til at klare ærinder med det offentlige.

Men for nogle borgere har det også givet udfordringer. Det er borgere, der lever med funktionsnedsættelser, borgere, der har svært ved det digitale, og borgere, der har behov for pårørende til at træde til og hjælpe. Derfor har vi et klart ansvar – et ansvar for at arbejde for at sikre, at vores digitale løsninger kan anvendes af flest mulige, helst af alle, uanset om man har brug for hjælp til det digitale eller ej. Ligesom vi er verdens bedste til digitalisering, vil vi også gerne være verdens bedste til digital inklusion.

Beslutningsforslagsstillingerne ønsker at ændre bekendtgørelsen for MitID, og det ser regeringen nogle udfordringer ved. MitID er borgernes digitale identitet. Med et MitID i hånden kan du foretage dig det meste. Du kan låne penge, du kan underskrive dokumenter, og du kan tilgå sundhedsoplysninger. Det er derfor afgørende, at identiteten på den, der benytter et MitID, er entydig og klar. Med andre ord skal vi kunne stole på, at den, der ejer MitID'et, også er den, der bruger det. Ellers risikerer vi, at tilliden til systemet falder, og det synes jeg ikke at vi har råd til.

Derfor er der også foretaget en afgrænsning af, hvordan man må modtage hjælp til at betjene et MitID. Det sker først og fremmest, fordi vi skal sikre borgerne bedst muligt mod svindel. Vi har nok alle sammen hørt om, hvor slemt det kan gå, når svindlere får fat i en borgers MitID. Derudover er det også med til at sikre den størst mulige tillid til MitID som en digital identitetssikring for virksomheder og for myndigheder. Vi skal kunne stole på, at det er mig, Caroline Stage Olsen, der har købt en bil, overført penge til min familie eller anmodet om et lægebesøg. Derfor er det i dag tilladt for hjælpere eller pårørende at have kendskab til og hjælpe med selve indtastningen af adgangskoder. Hvis kravene til anvendelse af MitID lempes, som forslagsstilleren her ønsker, så stiger risikoen for misbrug. Derudover kan tilliden til MitID som en digital identitetssikring også smuldre. Og på den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Men hvad gør man så, når det er svært at huske et kodeord, hvis det med det fysiske handicap er svært at betjene en smartphone eller en tablet, og hvis det digitale på det helt generelle plan er udfordrende? Sikkerhed er vigtigt; det er der ingen tvivl om. Men det er brugervenlighed selvfølgelig også. Regeringen vil derfor gerne tage nogle nye initiativer til at undersøge, hvordan vi gør det lettere at hjælpe med det digitale. Det skal være lettere for pårørende, for en nær ven eller for en professionel hjælper at assistere, hvis en borger af den ene eller den anden grund selv har svært ved det digitale.

Hvad vil vi så gøre, kan I spørge om? Vi tror på, at løsningen på det svære spørgsmål kan ligge uden for MitID-bekendtgørelsesløsningen, f.eks. ved at gøre det lettere at afgive og få digitale fuldmagter. Det betyder konkret, at man kan lade en anden person agere digitalt på ens vegne, men at den, der hjælper, benytter sit eget MitID. I den offentlige sektor er der f.eks. digital fuldmagt, som gør, at borgeren, som har udfordringer med at betjene sig digitalt, kan få hjælp af sine pårørende til en del af de digitale offentlige løsninger. Det er et område, som man med fordel kan styrke, så det bliver lettere og mere overskueligt at afgive og modtage de nødvendige fuldmagter, og det er regeringens ambition.

Så selv om vi ikke kan støtte det beslutningsforslag, der ligger her, så vil jeg rigtig gerne takke beslutningsforslagsstilleren for igen at sætte fokus på en supervigtig problemstilling. Jeg vil gerne slå fast, at flest mulige borgere, der ønsker at være digitale, skal have mulighed for at være digitale. Derfor vil regeringen fortsætte arbejdet med at kigge på, hvordan vi kan gøre det lettere for digitalt udsatte borgere at få hjælp til MitID, og i den proces er regeringen selvfølgelig altid åben for andre gode idéer og input. Tusind tak for ordet.

Tak for talen. Der er to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Først snakkede man sådan lidt udenom; jeg er fra oppositionen, og jeg har det fint med, at beslutningsforslag kører man lige hjem, og så laver man det til et lovforslag. Det er bare ikke det, jeg hørte. Jeg hørte, at man simpelt hen bare skød det ned og sagde: Nej, hvis du er en handicappet nordjyde, som får puttet en kuglepen i munden og skal nedværdiges på den måde i det offentlige, så er vi simpelt hen ikke villige til som regering at finde en løsning. Så kommer der en masse snak fra ministeren om, at man er villig til at se på, at hvis du bruger dit eget NemID eller MitID, eller hvad for et ID vi er på lige nu, som hjælp. Jamen det er superfint. Jeg har bestemt ikke bundet regeringen op på noget; jeg spørger bare ganske enkelt, om man vil sikre, at man ikke får den type historier fremadrettet, for det her er ikke noget, vi snakker om, eller noget, der muligvis sker, men det er mennesker, der rent fysisk sidder derude og føler, at de bliver gjort til grin og får taget deres værdighed fra dem, fordi vi har lavet et system, hvor det åbenbart er sådan, at systemets sikkerhed er vigtigere, end at individer kan få lov til at være med i den digitalisering, som vi også kræver af dem at de skal være.

Er det ikke korrekt, minister, at en bekendtgørelse kan ændres administrativt lige med det samme, med et fingerknips? Der behøver vi ikke at snakke EU, og vi behøver ikke at snakke sikkerhed. Vi behøver ikke at snakke om ret meget andet. Vi behøver kun at snakke om én ting, og det er viljen til at gøre det – viljen til at gøre det. Så hvorfor er alle de her ting med, at man kan få noget andet, så ikke blevet fremlagt? For i Danmarksdemokraterne ved vi ikke, hvordan det skal løses – det er ministerens hold nok det bedste til – men vi siger bare, at det skal løses hurtigt. Så hvor hurtigt vil ministeren løse det her?

Tak. Værsgo til ministeren.

Tak for kommentaren og derefter spørgsmålet. Jeg tror, at ordføreren skal have renset ører. Jeg synes faktisk, at jeg prøver at give nogle svar på, hvordan man kan løse det på en alternativ måde, som ikke gør noget dårligt for sikkerheden. Jeg siger jo netop, at vi gerne vil kigge ind i digitale fuldmagter og gøre det lettere, end det er i dag, at hjælpe som pårørende eller hjælper eller ven. Så det synes jeg ikke er helt retvisende.

I forhold til om man kan ændre bekendtgørelsen sådan vupti i morgen, vil jeg sige, at det ved jeg simpelt hen ikke om man kan. For der ligger også nogle issues – undskyld, at jeg bruger et engelsk ord – i forhold til det europæiske spor, hvor vi ikke er sikre på, at vi holder os inden for den europæiske eID-forordning. Og der ligger også nogle mulige problemer i forhold til Finanstilsynet. Så nej, det kan vi ikke bare løse med et snuptag.

Værsgo til spørgeren.

[Lydudfald] ... ministeren gerne vil kvalificere, hvornår vi har afgivet vores suverænitet på det digitale område til EU. Der vil jeg da gerne have kvalificeret, hvornår vi har stemt for det. Al suverænitetsafgivelse skal vel til folkeafstemning. Så der vil jeg gerne lige have datoen for, hvornår vi gjorde det.

Men virkeligheden er jo, at ministeren nu igen bare cykler udenom. Det her er rigtige mennesker, der har det allerallersværeste liv, dem, der har det sværest i vores system. Og er det ikke korrekt – uanset om ministeren får det her til at lyde som noget, der er meget vanskeligt – at en bekendtgørelse er noget, der bliver ændret administrativt af ministeren? Altså, hvis man ville, så kunne man – undtagen, selvfølgelig, hvis vi har haft en eller anden folkeafstemning, hvor jeg ikke har fulgt med. Men det kan ministeren jo lige orientere mig om.

Værsgo til ministeren.

Jamen tak for det samme spørgsmål, som jeg fik første gang. Altså, det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, for vi har ikke undersøgt, om det kan lade sig gøre inden for den gældende EU-forordning. Og det bliver vi jo nødt til at undersøge også. Men selv hvis man kunne det, ville jeg være bekymret for balancegangen i forhold til sikkerhed her. Men det betyder jo ikke, at vi ikke vil gøre mere for digital inklusion som regering. Det er en uge siden, at regeringen bl.a. præsenterede læse- og skriveadgang til digital post. Vi har sagt, at vi også gerne vil kigge ind i at gøre fuldmagtløsningerne endnu bedre, end de er i dag. Så regeringen ligger ikke på den lade side her; vi vil gerne gøre noget.

Tak. Så er den næste spørger hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes ærlig talt, at der er for meget udenomssnak fra ministerens side. Det er ikke engang mit parti, der har fremsat det her beslutningsforslag, så jeg har ingen aktier i det. Men jeg vil sige, at det kan man jo godt gøre, selv om folk tror noget andet, altså at man godt kan rose hinanden indimellem, og det her forslag er jo meget sympatisk. Det løser et reelt problem for en borger, som måske med rette føler sig ydmyget af det offentlige. Er det ikke ligetil for en flertalsregering, der har sit eget flertal, bare at sige: Den er købt, den tager vi; det skal vi da ikke stå her og snakke om i Folketinget en eller anden sen eftermiddag, som også meget snart bliver til aften, fordi vi bliver ved? Altså, hvorfor er det så svært at lytte til gode idéer, der kommer fra andre partier, for en regering, der tilmed har mandaterne til at lave tingene om selv? Jeg forstår ikke, at det her skal være så vanskeligt. Så min bøn eller mit forslag er bare: Slå nu til, og lad os få det gennemført, for der er nogle danskere derude, der har brug for, at der sker et eller andet på det her område. Så hamr nu til, minister!

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Digital inklusion er derfor for vigtigt for mig, til at jeg vil lave populisme på det, så hvis jeg virkelig havde syntes, at det her var det bedste forslag, så havde jeg hamret til. Det hedder MitID, det hedder ikke »VoresID«, og det er der jo en grund til, og det er, at det er ens personlige id, og det skal vi tage vare på. Det betyder ikke at vi ikke vil kigge ind i alle mulige andre løsninger, der kan gøre det mere digitalt inkluderende at være borger i Danmark – det skal vi, og det er et arbejde, der aldrig nogen sinde slutter. Derfor har jeg også nævnt, at vi bl.a. kan kigge ind i at gøre digitale fuldmagter endnu bedre, sådan at man ikke bruger den anden borgers MitID, men at man bruger sit eget til at hjælpe.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg synes egentlig ikke, at der er noget populistisk i at påpege, at der er et problem her, hvilke der givetvis er nogle der føler at der er. Jeg vil da håbe, at det er en regerings fornemste opgave at løse almindelige menneskers rigtige problemer. Det synes jeg da var det, man skulle lægge sig i selen for, hvis man havde regeringsmagten i Danmark. At hr. Kim Edberg Andersen og sådan nogle som mig skal stå her og lære en regering, der har mandaterne til at lave tingene om selv, de her ting, synes jeg egentlig er lidt beskæmmende.

Værsgo til ministeren.

Jeg vil gerne beklage over for ordføreren, hvis ordføreren troede, at jeg mente, at ordføreren var populistisk. Det mente jeg ikke. Jeg mente, at jeg ikke var så populistisk, at jeg bare ville sige nej tak til ordførerens forslag alene på den baggrund, at det er ordføreren, der har fremsat forslaget. Det kunne aldrig falde mig ind.

Tak. Så er det hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne som spørger. Værsgo.

Jeg ønsker bare at høre, om ikke ministeren kan bekræfte, at det, som hr. Kim Edberg Andersen nævner om sagen i Hjørring Kommune omkring en kuglepen, at det egentlig ikke var en kuglepen, men et reelt digitalt værktøj, der gjorde, at borgeren kunne bruge MitID selv. Det synes jeg er en vigtig pointe.

Værsgo til ministeren.

Det kan jeg bekræfte. Det betyder dog ikke, at borgeren ikke stadig væk havde problemer med at få fikset sit MitID. Så alene det, om det er en kuglepen, eller om det er et digitalt redskab, er ikke en undskyldning eller en løsning i sig selv. Der var en borger, der havde et problem, som ikke blev hjulpet tilstrækkeligt på daværende tidspunkt, og det kan man jo ikke andet end beklage. Det er der ikke nogen gode undskyldninger for.

Tak. Er der yderligere et spørgsmål? Det er der ikke. Så siger vi tak til ministeren for digitalisering og går videre til ordførerrækken. Det er først fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet som ordfører. Værsgo.

Mange tak, formand. Ministeren er noget højere end mig, kan jeg konkludere. Jeg skal lige have talerstolen lidt ned. Tak til Danmarksdemokraterne for at sætte fokus på hjælp til udsatte borgere ved problemer med login på digitale systemer. I Socialdemokratiet deler vi selvfølgelig til fulde forslagsstillernes beskrivelse af, at digitale systemer er en enorm gevinst for langt de fleste borgere, men at vi i et meget digitaliseret samfund som det danske jo også ser udfordringer, og jeg må indrømme, at da jeg lige læste det her eksempel, som forslagsstillerne bruger, tænkte jeg: Hm, ja, det virker nok ikke som den bedste dag i borgerservice; det må kunne gøres bedre.

Det er jo sådan med al digitalisering, at lige meget hvad er det ikke værdigt, hvis man som borger ikke oplever at være herre i sit eget liv på grund af den offentlige digitalisering, og det ligger mig, og det ligger også Socialdemokratiet meget på sinde, at vi hele tiden står på tæer for at se, om vi nu også gør det godt nok. For det er jo bare ikke alle borgere, der er digitale, og det kan der være rigtig, rigtig mange grunde til. Derfor er reglerne sådan set også skruet sammen på den måde, at offentlige myndigheder har pligt til at give borgere, der ikke er digitale, adgang til offentlig service på en anden måde. Så enkelt er det faktisk ifølge lovgivningen.

Så er der også rigtig mange borgere, der gerne vil være digitale, men har brug for assistance til at være digitale. Det siger jo sig selv, at alderdom, sygdomssvækkelse eller funktionsnedsættelse permanent eller periodevis kan betyde, at man har brug for hjælp fra andre, og det skal selvfølgelig ikke være svært. Samtidig bliver vi også nødt til at sikre os, at borgerne beskyttes mod, at oplysninger og beslutninger falder i de forkerte hænder, og hvis jeg læser forslaget her rigtigt, ønsker forslagsstillerne jo det her med, at man kan bede en anden om at taste en kode ind; det er jo sådan set det, forslagsstillerne gerne vil. Der bliver jeg så en smule bekymret.

Men hvis vi lige går tilbage til de muligheder, der er i dag for digital fuldmagt, er der digital fuldmagt til en lang række ting. Så vidt jeg lige kan se, er der over 50 funktioner, som man egentlig som borger kan give digital fuldmagt til at man kan få en anden til at assistere sig med. Det gælder alt lige fra at søge og afmelde su-lån, ringe til Udbetaling Danmark, bestille sundhedskort, se aftaler i sundhedsjournalen, melde flytning osv. osv. Så der er jo rigtig mange steder, hvor man i dag kan give en digital fuldmagt til andre.

Men altså, forslagsstillerne har et ønske om, at der skal ændres i bekendtgørelsen, så udsatte borgere kan få hjælp ved problemer med login. Jeg er ikke sikker på, at forslagsstillerne har et bud på, hvad der så skal stå i den nye bekendtgørelse, altså hvordan det skal formuleres. Vi skal jo i hvert fald sikre os, at vi ved, hvem der har købt den bil, hvem der har bestilt de her varer, og hvem der har hævet de her penge på den her konto. Det skal i hvert fald ikke være sådan, at hvis jeg har et fysisk handicap og bor i Danmark, kan det offentlige forvente, at jeg bare lige beder en anden om at oprette en kode. Det synes jeg heller ikke er et moderne samfund værdigt, og det håber jeg sådan set heller ikke forslagsstillerne synes. Der skal vi finde den rette balance, for det skal ikke være uværdigt, hverken den ene eller den anden vej.

Vi kan altså ikke stemme for forslaget, som det ligger, men vi deler til fulde forslagsstillernes indignation over det her eksempel, der er givet. I forhold til at ændre bekendtgørelsen ved jeg simpelt hen ikke, hvordan den skulle se ud, så vi kunne sikre, at man som borger også kunne være helt sikker på ikke at blive misbrugt. For som ministeren også sagde, er det jo det her med det personlige. Altså, adgangskoden kender jeg, og jeg giver den ikke til andre. Det er min sikkerhed for, at jeg ikke bliver misbrugt digitalt.

Vi skal da hele tiden finde nye løsninger, for det er jo ikke okay, at man ikke er herre i eget liv, fordi man ikke kan lave en ny kode. Der er jeg også bare helt enig med forslagsstillerne i, at der da må kunne gås nogle veje, men lige når det kommer til bekendtgørelsen, er jeg simpelt hen bare ikke sikker på at det er det rigtige. Men altså, vi skal stå på tæer, så tak for forslaget.

Tak for den tale. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne som spørger. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Nu er jeg jo sat i verden til at fortælle regeringen, hvordan man kan løse ting. Det kan vi jo godt, og regeringen var selv lidt inde på det, kan man sige. Man kan jo f.eks. tillade det, hvis du sidder med din kone og er så dum, når du er ved at få en ny kode. For det er det, der er hele problematikken, altså at du skal bruge den her kode til MitID for at kunne komme ind til alle de her fantastiske ting. Vi kan godt lempe og give fuldmagter, men der skal du først have den kode, og mister du den kode og sidder med din kone og siger, at du ikke er så god til det her, så du lige giver telefonen til din kone, så låser de det med det samme.

For problemet er, at der står, at det kun er den fysiske person, der må kende koden. Så var ministeren faktisk lidt inde på, at vi da kan åbne op for, at man kan bruge en anden MitID-kode til at hjælpe med det. Det er en genial idé; så er vi jo allerede i mål. Jeg tænkte godt nok som danmarksdemokrat – jeg ved da godt, at vi er et parti, der vokser, men vi har da ikke 90 mandater eller er i regering endnu – at jeg gerne vil løse det.

Så nu kan man jo skrive i bekendtgørelsen, at man eventuelt kan tillade, at folk, der har behov for det, kan bruge en andens MitID-kode, for så er man jo heller ikke i tvivl. For hvis jeg kommer i den situation, hvor jeg ikke selv kan og banken ringer og siger til mig, at jeg har købt en bil, som nu er blevet brugt nogle gange, så er det nemmeste i verden da at gå ind på det andet MitID og se, hvem det så er, der har gjort det. For det er jo stadig væk ulovligt i Danmark at gøre den type ting; der har vi jo masser af lovgivning. Så hvis man svindler og bedrager folk, så har vi stadig lovgivning om det. Så der kunne være tale om en tekst til bekendtgørelsen. Er ordføreren helt uenig i, at det kunne være en løsning?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det kan jeg faktisk ikke lige gennemskue. Det, jeg er meget optaget af, er jo, at vi ikke forventer af hinanden, at fordi du har et handicap, at fordi du er alderssvækket, så skal du bare bede en anden om at lave en kode for dig eller bruge en andens NemID. Jeg synes ikke, det er værdigt. Altså, jeg håber, at vi kan blive ved med at blive på den her vej; at vi som individer kan handle i kraft af os selv og vores egen frie vilje og det, vi vil.

Jeg forstår godt, at hvis jeg så selv mener, at min hustru eller min mand kunne være den, hvis NemID kunne være vejen til mit NemID, nej, til mit MitID – undskyld, det hedder ikke NemID længere – så var det en vej at gå. Hmm, det ville i hvert fald også kræve noget jura, og det ville også stadig væk kræve noget sikkerhed. Altså, verden er jo ikke altid så enkel, som den står beskrevet på et stykke papir. Men ja, jeg synes, at vi skal afsøge alle de muligheder, der er, for at man kan leve et selvstændigt digitalt liv. Tak.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er jeg fuldstændig enig i at man burde kunne, men virkeligheden er bare, at vi nu har set de her flere historier, som illustrerer, at det bare ikke altid er muligt. Nogle gange har man bare lige brug for den der hjælp og for ikke at blive gjort grin på grund af noget, som jeg så kan forstå er et digitalt instrument og ikke en kuglepen. For jeg kan forstå, at det var det, der var det vigtige for Moderaterne – det var ikke ydmygelsen i nærmest at føle sig gjort til grin for at kunne få en kode; det var det med, at det ikke var en kuglepen, men et digitalt instrument.

Jeg tager da ad notam, at det er det vigtigste for Moderaterne. For mig er det nu vigtigere, at den borger ikke var blevet udsat for den situation, som var meget skamfuld. For hvis man bliver handicappet og mister den, har man jo behov for selv at kunne fungere, og vi skal da tage med kyshånd imod, at de svageste borgere i vores liv også ønsker at være digitale. Så derfor holder jeg nu fast i, at hvis man ønsker at ændre en bekendtgørelse fra ministeren, så kan man jo ændre den. Og mangler man gode idéer, er man altid velkommen ovre ved Danmarksdemokraterne; så skal vi nok hjælpe jer med at finde på dem.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at vi skal være åbne over for at kigge på mange forskellige muligheder. Det, ministeren også er inde på, er jo at gå den vej, der hedder: Kan vi finde noget omkring digital fuldmagt, som måske ligger uden for MitID, og som kunne være en vej ind i det her? Og det vil jeg nok mene mere er vejen at gå, som det ser ud lige nu – fordi det fortsat også handler om sikkerhed og jura. Men endnu en gang tak for at løfte en meget, meget vigtig debat.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Birgitte Vind, så vi siger tak. Så går vi videre i ordførerrækken. Der er ikke nogen repræsentanter for SF, så vi går videre til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for ordet. Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i Europa. Det gør sig gældende på mange områder. Vi kan gennemføre banktransaktioner, skifte adresse og mange vigtige ting. Men som forslagsstilleren pointerer, er der nogle borgere, der af den ene eller den anden grund har sværere ved at bruge digitale redskaber end andre, og jeg er glad for, at vi med beslutningsforslaget kan diskutere, hvordan vi sikrer, at alle kan få lige adgang.

Lad mig sige det rent ud: Vi deler fuldstændig og 100 pct. forslagsstillernes intention om at løse problemet. Selvfølgelig skal vi finde en løsning for de borgere, der ikke er i stand til at bruge MitID. Det er derfor et konstruktivt bidrag, at forslagsstillerne nu tager fat på det her i Folketinget. Vi anerkender også, at der kan forårsages vanskeligheder for nogle danskere. Derfor vil der i samme ånd som den i forslagsstillernes beslutningsforslag blive undersøgt, hvordan man kan gøre det lettere at få hjælp til håndtering af det her. Vi er helt enige i, at det skal løses.

Jeg har igennem det sidste halve år korresponderet med Mikkels forældre fra Hjørring om, hvilke problemer der er her. Jeg har haft forslag til ministeren og har fået et, troede jeg selv, meget positivt svar om, at nu havde man henstillet, at Hjørring Kommune skulle gå i dialog med Mikkels forældre, så Mikkel kom ud over det her fuldstændig vanvittige problem, som vi har påført ham herfra. Således foranlediget troede jeg egentlig, at sagen var løst, indtil jeg her for en måneds tid siden fik at vide, at der fortsat ikke var sket noget i sagen og Mikkel er stadig i en situation, hvor han ikke kan bruge sit MitID.

Det er ikke rimeligt, og derfor skal der da ske noget på området, og det er min henstilling til ministeren i dag, at vi får løst det her problem, og det er altså ikke bare løst ved at sende et brev om, at nu må man snakke med nogle andre eller snakke med Hjørring Kommune. Det hjælper åbenbart ikke noget. Så kan jeg ikke sige det tydeligere.

Hvordan skal det så løses? Ja, det kræver nok, at der er folk, der i hvert fald på det her område er klogere end mig og andre, for vi skal selvfølgelig også sikre, at det her er et sikkert instrument, sådan at man ikke får alt for let ved at dele sit MitID med andre mennesker. Så der er altså en opgave for ministeriet at tage fat på, men det skal løses. Altså, det skal løses. Vi kan ikke skulle se til i en tid, hvor vi gerne vil behandle handicappede ordentligt, at vi har nogle mennesker, som ikke kan få lov til at, hvad ved jeg, købe et hus, eller hvad det nu skal være, hvor man skal bruge sit MitID. Det duer bare ikke, så der skal ske en ændring.

Forslaget er jo så teknisk stillet sådan, at det ikke skitserer, hvordan ændringerne skal være, og der må jeg nok sige, at det synes jeg er et alt for vigtigt emne til det. For går vi i gang med at røre ved sikkerheden i MitID, skal vi være sikre på, hvordan det er, vi rører ved det. Så vi kommer ikke til at stemme for forslaget, men vi kommer til, gerne sammen med forslagsstilleren, at følge op på det her, for jeg har forsøgt at gøre det her over det sidste halve år, og det skal jeg bare sige har ikke været nogen stor succes. Så jeg henstiller til, at ministeren får direkte kontakt med eksempelvis Mikkels forældre og dermed også Hjørring Kommune for at finde ud af, hvordan vi løser det her. Tak.

Tak for talen. Der er en kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg er ikke helt enig, når ordføreren siger, at der er folk, der er klogere end ordføreren, der skal tage stilling til det, for som ordføreren ved, er jeg fuld af næsegrus beundring for lige nøjagtig ordførerens evner også inden for jura, som vi får at vide er svært her.

Men jeg er fuldstændig enig i, at det her er blevet fremsat meget åbent som et spørgsmål om, hvad der skal gøres, for der mener jeg faktisk ligesom ordføreren, at vi skal lade det være op til ministeren og ministerens hold. Intentionen i det her er, at der skal ske noget straks. Det vigtige ord for mig er »straks«. Jeg ved, at ordføreren har været meget involveret i den sag fra Nordjylland, men der er jo også andre sager, og de er alle lige ydmygende. Så bliver jeg irriteret, når jeg hører den rundbordssnak herinde, for jeg er enig med ordføreren i, at det her skal ændres.

Derfor er den måde, man i Venstre skal se det her på, at det er lavet med åbent sind, så ministeren kan få ordnet det her, og med en forhåbning om, at vi i Folketinget i hvert fald er enige om at pålægge ministeren at få det gjort. For ellers er jeg også enig med ordføreren i, at når man først begynder at pille ved det her, møder man modstand og får forklaringer, og der sker ingenting, og så står der mennesker som Mikkel tilbage, som efter lang tid stadig væk ikke har fået det ordnet, og det kan vi simpelt hen ikke være bekendt.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg kan ikke være uenig med hr. Kim Edberg Andersen. Når man i hvert fald i mit tilfælde som folketingsmedlem får det svar, at nu er sagen på rette spor, og at der er blevet taget tiltag over for Hjørring Kommune, med hensyn til at de skal hjælpe Mikkel og hans forældre osv., så må man jo tro, at det er det, der sker, men det sker åbenbart ikke. Det duer bare ikke, og derfor skal der ske noget i sagen.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre og går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Nellemann fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Dette er på mange måder et meget sympatisk forslag, for når digitaliseringen i vores samfund tager fart og skaber muligheder, som vi ikke har haft tidligere, efterlader vi desværre også nogle mennesker på perronen. Min nu afdøde far er et godt eksempel på den problemstilling. Med en telefon fra dengang, hvor Aqua toppede hitlisterne, og uden en egentlig brugeradgang til en computer er det ikke nemt at få det digitale liv til at køre rundt, for hvordan bruger man NemID, logger på borger.dk og bruger sin Mobilbank, hvis man er fra en tid, hvor fastnettelefonerne stadig væk var det store hit?

Der er mange flere i Danmark, som kæmper for at få adgang til det digitale system. En rapport fra Digitaliseringsstyrelsen siger, at hver fjerde over 75 år er afhængig af hjælp for at kunne benytte digitale tilbud. Men næsten halvdelen over 85 år er afhængige af hjælp. Det er dog ikke kun ældre, der bliver efterladt på den digitale perron i disse år. Det er også hjemløse, misbrugere, mange typer af handicappede, deriblandt særlig synshandicappede, og andre medborgere, som af forskellige grunde ikke kan deltage i samfundet på lige fod med størstedelen. Prøv at tænke på, hvad vi kunne gøre for de folk, hvis vi lod nære familiemedlemmer og venner hjælpe til, frem for at disse mennesker blev fanget i systemet.

Derfor er vi i Liberal Alliance positivt indstillet over for beslutningsforslaget, der vil hjælpe med at gøre det nemmere for privatpersoner med forskellige udfordringer at få hjælp. Vi ser gerne, at familiemedlemmer eller venner kan hjælpe hinanden, når digitaliseringstoget kører rigtig stærkt. Derfor kan LA godt støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg er fuldstændig enig. Det er faktisk ikke kun ældre. Det er heller ikke handicappede på samme niveau som Mikkel. Jeg mødte på et marked i Nordjylland en ung pige i begyndelsen af 20'erne, som havde angst. Hun kunne heller ikke få sin kode, fordi det krævede, at hun gik ned på kommunen og fik sin kode. Så hun blev også faktuelt udelukket fra et system, som vi så kræver hun er en del af alle andre steder. Hun kunne måske have løst det med en kæreste, en mor, en far, som gerne gennem sit eget MitID ligesom tog ansvaret for det. I gamle dage var forældrene med os i banken første gang og ligesom var garant for det.

Verden fungerede også, dengang vi ikke var digitale. Derfor takker jeg også LA for at være positivt indstillet over for det her, for det her skal bare løses, og det skal løses nu. Jeg køber ikke ind på, at det er så frygtelig svært at løse, ud over at det er et oppositionsparti, der er kommet med forslaget. Det er super fair. Så lav en beretning. Ring til mig, og så finder vi en løsning, og så sætter ministeren sit eget navn på og får kastet glansen på sig over det. Det lever jeg fint med, for virkeligheden er, at vi bare skal have det løst, og det må kunne løses. Så tusind tak til LA for opbakningen.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak til forslagsstilleren. Det er jo svært at være uenig, når man på den måde høster ros. Så det takker vi for.

Der er ikke flere spørgsmål. Så siger vi tak til ordføreren, fru Charlotte Nellemann fra Liberal Alliance, og går videre i ordførerrækken. Det er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, og det er noget, vi kan være stolte af. Det giver os en enorm styrke i forhold til effektivitet, sikkerhed og tilgængelighed i vores offentlige systemer. Som Erhvervsstyrelsen kunne fremlægge i fredags, sparer MitID og Digital Post også det danske erhvervsliv for en halv milliard om året.

Men digitaliseringen må ikke kun være for de teknologisk stærke; den skal være tilgængelig for alle. Når vi taler om at skabe et digitalt samfund, er det afgørende, at vi tænker på vores ældre og på de sårbare medborgere, som af forskellige årsager kan have udfordringer med det digitale.

Langt de fleste danskere nyder godt af digitale løsninger, og det har gjort hverdagen nemmere for rigtig mange, men vi må også erkende, at der stadig er bump på vejen. Nogle mennesker oplever, at de digitale løsninger ikke dækker deres behov, og vi må sikre, at ingen bliver tabt i denne udvikling. Det er den konkrete sag jo et godt eksempel på at nogen bliver. Jeg er som ministeren også dybt forarget over den her sag, og jeg kan forstå, at ministeriet er i dialog med Mikkel og med hans bosted.

Vi skal have muligheder for, at alle kan blive digitalt inkluderet. I dag er der ret gode muligheder for, at man som pårørende kan hjælpe med MitID og digital selvbetjening. Vi har introduceret læse- og skriveadgang i Digital Post, der gør det muligt for f.eks. pårørende at sende digital post på vegne af andre. Man kan oprette en digital fuldmagt, der gør, at pårørende kan tilgå visse informationer eller udføre visse handlinger på vegne af andre. Og som ministeren nævnte, har regeringen planer om at undersøge, hvordan vi kan skabe mere fleksibilitet, så pårørende, en nær ven eller en professionel hjælper kan træde til, hvis en borger har svært ved det digitale, f.eks. ved at gøre det lettere at give den her digitale fuldmagt.

Vores mål er, at ingen skal føle sig efterladt i en digital verden. Det er en udfordring, vi må tage alvorligt, for kun på den måde kan vi sikre, at vores samfund forbliver inkluderende og stærkt, også i den digitale fremtid. Vi mener dog ikke, at den her ændring af bekendtgørelsen om MitID er den rette vej frem. MitID fungerer jo som borgerens digitale identitet. Med MitID kan man udføre langt de fleste ting online, fra at optage lån og underskrive vigtige dokumenter til at få adgang til sundhedsoplysninger. Derfor er det helt essentielt, at den person, der bruger MitID, klart og utvetydigt kan identificeres. Kort sagt skal vi have fuld tillid til, at den registrerede indehaver af MitID er den, der faktisk benytter det.

Hvis vi mister den tillid, risikerer vi, at hele systemets sikkerhed og troværdighed bliver undergravet. Og derfor kan vi for nuværende ikke støtte det her B-forslag, selv om vi til fulde støtter intentionen bag forslaget og anerkender den udfordring, som forslaget adresserer. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Skal vi ikke skyde det med, at man til fulde støtter det, ned? Nu fortæller Moderaterne om det her fantastiske slaraffenland, det digitale Danmark er. Problemet er bare, at hvis du taber nøglen, kan du ikke få en låsesmed og komme ind, men hvis du har nøglen, må du gerne afgive de her ting; du kan bare ikke få en nøgle.

Det, jeg og Danmarksdemokraterne er kommet med et forslag om, er, at du kan få hjælp til at få en kode, hvis du har mistet koden, altså hvis du har mistet nøglen til MitID'et, og du ikke kan komme ind. Så har vi Moderaterne, der står deroppe, og i forhold til det der med kuglepennen beklager jeg meget; det var et digitalt system, han skulle bruge, og så kunne han blive ydmyget med det i stedet for. Virkeligheden er jo, bliver jeg nødt til at fortælle Moderaternes ordfører, at man bliver efterladt på perronen. Man bliver jo ekskluderet fra et samfund, som vi så bagefter kræver mere og mere af, og så er det da meget godt, at jeg kan give konen ret til at se mine sundhedsoplysninger, hvis jeg har nøglen til MitID, hvis det er selve problemstillingen.

Jeg kan godt blive i tvivl om, om Moderaterne egentlig har gidet at læse, hvad det her går ud på. Bekendtgørelsen og problemstillingen går ud på, at det kun er den fysiske person, der må kende koden. Det er det. Al den snak kunne ordføreren have sparet sig. Hvordan vil Moderaterne sørge for, at vi kommer ud over, hvis den fysiske person ikke er i stand til at håndtere at få en kode og derved vil blive lukket ude fra huset?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er ganske godt inde i, hvad det er, der bliver foreslået her, og jeg er egentlig uenig i det, der blev nævnt før, med, at det er så åbent. Det er jo en meget konkret ændring, der bliver foreslået, nemlig at andre skal kunne kende ens MitID-kode. Det åbner jo op for, at man bl.a. kan komme til at svindle noget lettere, så der er jo nogle problemer forbundet med det.

Som ministeren også nævnte, er det helt afgørende, at vi ved, at den, der bruger et givent MitID, er den konkrete person, det skal henføres til. Ellers risikerer vi som nævnt, at man mister tilliden til hele systemet. Og hvis vi bare laver de ændringer her, kommer vi potentielt også til ikke at leve op til de europæiske krav, der er. Det synes jeg også spiller ind her.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg kan godt blive i tvivl om, hvor meget man er inde i det, når man så, lige efter Venstres ordfører har været oppe at sige, hvor længe han har brugt på den her enkelte sag, og at manden stadig sidder og ikke kan få hjælp, stadig væk vinger af ved at sige, at regeringen er på sagen. Det kan jo ikke nytte, at de skal være på sagen så længe, mens han stadig væk sidder og ikke kan være med. Så man er jo ikke inde i det, eller også er man ligeglad. Det er jo enten-eller.

Jeg er kommet med et løsningsforslag. Man kunne jo lave det sådan, at du kunne få koden til dit MitID gennem en anden med et MitID, og så er det det. Svindel er ulovligt på alle måder, uanset om du gør det gennem MitID, eller du ikke gør det. Og det med EU køber jeg simpelt hen ikke. Jeg køber ikke det med EU. Det er ligegyldigt. Det er en bekendtgørelse i Danmark, og hvis ikke ordføreren har en dato for, hvornår vi har afgivet den suverænitet, kan en bekendtgørelse i Danmark ændres administrativt af ministeriet.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg mener ikke, det er et spørgsmål om, om vi har afgivet suverænitet, hvad det angår. Der er jo nu engang nogle europæiske forordninger fra EU, der skal følges, og det kan underminere tilliden til vores MitID-system, hvis andre har adgang til ens kode. Det undrer mig egentlig, at ordføreren ikke anerkender det som et problem. Men når det så er sagt, arbejder regeringen, som jeg nævnte, jo for at gøre det mere fleksibelt. Det her system gør det lettere at give digitale fuldmagter, og det vil jo kunne være en løsning på problemet.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Vi er jo et land, der virkelig er blevet gennemdigitaliseret, og det gør det svært, hvis man af forskellige årsager ikke er i stand til at mestre at bruge sit NemID. NemID er unikt og skal kun kunne bruges til identifikation af den, som bruger det, så der er sikkerhed for, at man vitterlig har identificeret den rigtige bruger. Derfor er reglerne noget vel firkantede, og det skal de også være.

Vi anerkender dog, at der kan være borgere, som godt vil kunne bruge NemID som den identifikation, det er tænkt til, men som kan have brug for noget hjælp i nogle særlige situationer. Hvis der kan findes en måde, hvorpå man kan hjælpe disse mennesker, så vil vi rigtig gerne bakke op om, at ministeren ser på nogle løsningsmodeller, under forudsætning af at det ikke øger risikoen for svindel. Tak for ordet.

Tak for det. Der nåede lige at komme en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Jeg havde forventet en længere tale. Det var derfor, jeg tænkte at trykke mig ind til sidst, for jeg sad og lyttede. Tusind tak til De Konservative for det, for selvfølgelig kan man ikke både-og.

Der er ingen tvivl om, at man altid vil kunne lave et argument for på en eller anden måde at lade andre mennesker hjælpe en med at få en ny kode – det er jo typisk der, hvor problemet er. Folk, der ønsker at være selvstændige, og som sagtens kan begå sig i det digitale univers, kan måske ikke begå sig i forhold til at få den her nye kode på deres telefon eller deres hjælpemidler, og så har de brug for hjælp til det. Der kan man måske lave et argument for at have adgang til det gennem noget andet end MitID. Der kan være noget sikkerhed der. Der vil jeg så sige, at det jo er den her knude, det kommer vi ikke uden om.

Hvis vi f.eks. kan bruge en løsning, som jeg foreslog, med, at du som voksent, myndigt menneske kan bruge dit MitID til at hjælpe en anden med at få hans og så eventuelt bagefter lave en kontrol, for det er jo mennesker, der godt kan komme rundt i digitale systemer efterfølgende, så tror jeg godt, vi kan komme i mål med det.

Så tak til Konservative. I Danmarksdemokraterne er vi ikke så optaget af, hvem der skriver under på det. Det her skal bare løses. Det er hele essensen i det. Det her er rigtige mennesker, der dybest set bliver, ja, ikke latterliggjort, men lidt latterliggjort, af at vi ikke får det her løst. Men vi skal ikke tilbage til tiden før det her, hvor vi så svindel med det andet. Det er jo det, der er hele grunden til, at vi lavede det her lovforslag i sin tid.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Ordføreren har lidt et problem, for ordføreren synes ikke, at hun hørte et spørgsmål. Er det korrekt forstået? For i så fald siger jeg bare tusind tak for kommentaren.

Der var ikke flere spørgsmål. Så siger vi tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti og går videre i ordførerrækken. Jeg ser ikke fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi ser med meget stor bekymring på den digitalisering, som flere og flere danskere bliver tvunget ind i. Det gør vi ikke, fordi vi som sådan har noget imod digitalisering. Det kan være godt for rigtig mange mennesker, og jeg er selv en af dem, der nyder godt af, at man på sin telefon kan gå på kommunen, på biblioteket, tjekke sin skat og gøre alle mulige andre ting, købe et hus for så vidt, underskrive meget andet. Det er en stor fordel. Men der er også nogle, der bliver hægtet af. Der er også nogle, der føler, at det her er et tog, der for længst har forladt perronen, og så står man der og kan ikke komme på, og det er selvfølgelig et kæmpeproblem.

Derfor synes vi ikke, at der er nogen, der skal tvinges over på digitale ordninger. Står det til os, skal man, uanset om man er ung eller gammel eller bare ikke fortrolig med det, kunne modtage et gammeldags brev eller i hvert fald som minimum få en værdig hjælp, der gør, at man ikke føler sig fuldstændig umyndiggjort af den måde, den offentlige sektor ønsker at kommunikere med en på.

Det gælder også i det tilfælde, som Danmarksdemokraterne ridser op i beslutningsforslaget, som vi behandler her. Jeg synes, det er uværdigt at se, hvordan myndighederne behandler den her person, og jeg håber, at det meget snart må blive løst, for vi kan selvfølgelig ikke være tjent med, at den offentlige sektor fungerer på den her måde. Derfor har vi også i sinde at støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger ... Det blev der alligevel. Hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne som spørger. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg er nok ikke så overrasket. Nu kender jeg ordføreren, og jeg var ikke i tvivl om, hvor ordføreren stod, i forhold til at alle mennesker skal inkluderes, og især at alle mennesker skal behandles ordentligt og værdigt af systemet og samfundet. Det er jo det, der er hele problemstillingen her. Vi har nogle, vi ved ikke bliver behandlet ordentligt af systemet.

Er ordføreren helt uenig i det, når jeg så siger, at jeg egentlig er lidt ligeglad med, at Moderaterne og ministeren siger, at EU nok bliver kede af det? Altså, det her skal løses, og det skal vi kunne løse i det danske Folketing. At handicappede mennesker har problemer med at komme ind i et digitalt samfund, vi selv har skabt, skal vi da sørme kunne løse i det danske Folketing. Er ordføreren uenig i det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Det bør Folketinget og regeringen kunne løse på egen hånd.

Det her er så i øvrigt den fjerde første behandling i dag ud af fire, hvor EU er arnestedet for lovgivning eller det sted, der ifølge regeringen står i vejen for, at noget kan løses. Det synes jeg egentlig er ret tankevækkende, og jeg synes, det skulle fylde meget mere i debatten, hvor meget EU bestemmer på alle mulige områder. Jeg kan ikke huske, at jeg har deltaget i nogen folkeafstemning, hvor jeg lige sådan har overladt en hel masse suverænitet og stemt ja til at lade det smutte af sted til Bruxelles og Strasbourg. Så det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til hr. Peter Kofod, så vi siger tak og går videre i ordførerrækken, og det er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, formand, og tak til hr. Kim Edberg Andersen for at stille et utrolig vigtigt beslutningsforslag her i salen. Danmark er jo, som vi har hørt fra ministeren og flere andre, et af de mest digitaliserede samfund, vi har. Og det er rigtig godt for rigtig mange. Det gør mange ting mere effektive. Det gør det nemmere for de fleste af os at interagere med det offentlige, eksempelvis. Men det er klart, at der også er en risiko forbundet med det, og det er både på den helt store klinge i forhold til cyberangreb, men det er også mere lokalt den enkelte borger, som enten ikke kan eller vil benytte sig af digitale løsninger og risikerer at blive hægtet af vores samfund. Det kan vi ikke være bekendt. Vi har et ansvar for, at alle kan være med – de fleste forhåbentlig med de digitale løsninger, som de fleste gerne vil, fordi det er den nemmeste og bedste løsning for langt de fleste af os. Men dem, der enten ikke vil, eller, som det er tilfældet i forslaget her, ikke kan benytte sig af digitale løsninger, enten permanent eller for en periode, skal selvfølgelig hjælpes.

Jeg kan så forstå, at der er en graverende fejl i forslaget: Det er ikke en kuglepen, men en touchpen, der er blevet brugt, hvilket jo selvfølgelig ændrer billedet fuldstændig i forhold til problemstillingen, der bliver peget på her.

Jeg hører fra en række ordførere, at man anerkender, at det her er en kæmpe udfordring. Jeg hørte fra Socialdemokratiets ordfører, at man tager det her meget alvorligt. Jeg hørte det fra Venstres ordfører, som i den konkrete sag tager sagen meget alvorligt. Det gør vi også i Radikale. Vi er helt enige i, at det ikke kan være rimeligt, det er ikke rimeligt, og vi ikke kan være bekendt, at vi efterlader borgere på perronen. MitID er nøglen til samfundet, og hvis vi er skyldige i, at en person bliver hægtet af, så har vi også ansvaret for, at vedkommende bliver hjulpet tilbage igen.

Spørgsmålet er, hvordan vi så gør det. Man kan læse beslutningsforslaget på flere måder, kan man jo høre i ordførertalerne heroppefra. Én tolkning er, når man læser det meget ordret, som det står her, at man vil give andre lov til at logge på i stedet for borgeren selv. Og det er korrekt, som flere har peget på, at der helt oplagt er nogle udfordringer ved det i forhold til potentielt misbrug. Det er nemt at forestille sig scenarier, hvor det kan give store problemer for den enkelte borger.

Når det er sagt, er jeg overbevist om, at vi kan finde en løsning, også inden for dansk lovgivning, der kan løse det her i forhold til de fuldmagter, som jo eksisterer, men som åbenbart er meget komplicerede at få fat i. Det kan ikke være rimeligt, at folk bliver hægtet af i halve år og ikke kan bruge MitID.

Så som ordlyden er her, har jeg svært ved at se, at vi kan komme til at stemme for forslaget. Så i stedet for kunne jeg godt tænke mig at høre, om ordføreren bag kunne være interesseret i, at vi måske lander en fælles beretning i udvalget – at vi simpelt hen beder om at få afsøgt mulighederne for, hvordan vi løser det her. Jeg kan jo høre, at der er bred enighed om det, og jeg tæller i hvert fald et flertal for at løse det. Så lad os få en drøftelse dér. Lad os få input fra ministeriet omkring, hvad det er, vi konkret kan gøre, så vi kan komme i mål med det her. I stedet for at tage et sympatisk forslag og stemme det ned i salen, så lad os hellere få fundet en løsning, som vi alle sammen gerne vil. Det er min tilgang til det. Det håber jeg vi kan gøre i udvalgsarbejdet efterfølgende. Og så har jeg lovet at hilse fra SF's ordfører, der desværre ikke kunne være her, og sige, at hun er enig i de ord, jeg lige har sagt. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Man kan sige, at i forhold til at det kommer fra en mand, som jeg ofte hører har svært ved at forstå mit nordjyske, er det jo dejligt, at De Radikale alligevel godt forstår, hvad det er, der bliver både skrevet og sagt. Man kan jo godt læse tingene, som djævelen læser Biblen, og ordføreren kender mig også godt nok til, at det sjældent er ment sådan, naturligvis.

For jeg kan også godt tælle. Det ser ud til, at alle andre end dem, der er imod, at jeg brugte ordet kuglepen, alle sammen synes, det er en god idé at få lavet noget på det. Så jo, lad os endelig få sat os ned i udvalget og lavet en beretning, gerne med ministeriet; helst noget, som kan ske rigtig hurtigt. Jeg ved, at det her kan løses lynhurtigt.

Det kræver selvfølgelig, at ministeriet er medspiller. Ellers må vi jo tage det ind og stemme det igennem, og så kan man blive tvunget ud i det. Det er ikke ønskeligt, for jeg er sikker på, at både ministeren og ministeriet kan komme med supergode og vigtige input, sådan at vi får gjort det rigtigt. Det vigtigste for mig er, at det bliver gjort straks, og det vil sige, at vi løser det for de mennesker, som ikke har nøglen til det digitale samfund, for det kan vi ikke være bekendt.

Ordføreren.

Tak for den konstruktive tilgang. Det er i hvert fald sådan, jeg vil gå til udvalgsarbejdet efterfølgende, og det er det, jeg hører der er bred enighed om.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre, så vi går videre i ordførerrækken. Da der er afbud fra Alternativet, kan vi gå videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Det er jo altså rarest at stå på talerstolen med en sejr, og jeg har svært ved at tage det, som mine kolleger har sagt til mig i dag, som andet end en sejr – ikke så meget for mig, men for de mennesker, som vi simpelt hen låser ude. Nu har jeg siddet herinde i et stykke tid, og jeg giver ikke noget for den her udenomsretorik, hvor man snakker lidt og står og fortæller noget. For virkeligheden er, at når man roser, hvor meget vi gør for folk, når først de er inde i huset i det digitale samfund, og hvad de har af muligheder, nytter det jo ikke noget, når man sætter sig på hænderne og siger: Men vi vil ikke finde en låsesmed, sådan at de kan få nøglen.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at det faktisk ikke er mig, der mest har båret det her frem; det er faktisk ordføreren for Venstre, der igennem lang tid har taget den her kamp. Det er også en snak, jeg har haft med den tidligere minister om, at det her skulle løses, og jeg har faktisk haft samme opfattelse af, at det her var lige på trapperne i forhold til at blive løst. Derfor blev jeg også overrasket, den gang den her sag poppede op igen; man sad stadig i klemme. Så kan man fra ministeriets side sige, at man snakker med kommuner og familier, men det er jeg da egentlig lidt ligeglad med. De kan da snakke med Gudrun nede på hjørnet for den sags skyld; det kan jeg ikke bruge til noget. Og vigtigst af alt: Det kan de mennesker, der er i klemme, heller ikke. De kan ikke bruge det til noget, og det er det, der er det vigtige i det her.

Så jeg har ikke brug for en smøre fra Moderaterne om, at det ikke var en kuglepen, men at det var et digitalt hjælpemiddel. Så har man misset, hvad pointen er i det her. For pointen er, at hvis jeg, gud forbyde det, skulle sidde i samme situation som Mikkel og stadig væk have lyst til at have den værdighed, det er som voksent menneske at kunne navigere rundt i det digitale system, men at det eneste, jeg ikke kan, er at komme forbi den hurdle, vi har lavet fra Folketingets side, med, at det kun er en fysisk person, der må kende koden, så kan jeg ikke løse det. Det kan vi herinde. For jeg køber heller ikke præmissen om, at EU eller folkeafstemninger eller noget som helst andet står i vejen for det her. Vi er blevet valgt til at løse ting for almindelige danskere, almindelige problemer, og de første, vi skal løse dem for, er personer som Mikkel, som jeg har bragt frem som eksempel, og som har fortalt åbent, at han nu i et halvt år har kæmpet for at få lov til at deltage og være med og have sin værdighed.

Så jeg takker for al den opbakning, jeg har fået, på nær fra ministeren og ministerens parti. Jeg er sikker på, at vi i udvalgsarbejdet finder frem til en god beretning, og så får vi det her ud over kanten, sådan at det bliver ordnet. Det er det, I skal bide mærke i, og det ved mine kolleger – jeg er sådan lidt bramfri – det er ordet straks, der er det vigtige. Det er ikke, hvordan vi kommer frem til »straks«; det vigtige er, at Mikkel kan få lov til at beholde sin værdighed og en kode til NemID. Det burde virkelig ikke være så svært. Tak for ordet.

(Talen er under udarbejdelse)