Tak for ordet. Det har været en meget spændende debat, som er kommet meget vidt omkring. Og det er heller ikke så ofte, at man snakker om partybusser her i Folketingssalen og om emner, der berører os unge. Så jeg er glad for, at vi kunne have den her debat.
Jeg har lige et par bemærkninger. Altså, jeg skal være den første til at indrømme, at det her beslutningsforslag skulle have været skrevet bedre. Jeg kan godt se, at det har været utydeligt og ikke til gavn for debatten, når vi har skrevet det på den måde, vi har gjort det. Det er selvfølgelig beklageligt, for det, der er vores intention med det her forslag, er jo at sikre, at vi ikke fra national side lige så stille får det her erhverv til at forsvinde, hvilket er det, vi gør med den nuværende lovgivning, ved at vi siger, at det kun er busser fra før oktober 1999, der må køre her. Altså, det er nogle meget gamle busser, som fylder 26 år i år, og jeg har min tvivl om, hvor længe de kan blive ved med at køre.
Jeg synes ikke, at det er os inde på Christiansborg, der nødvendigvis skal sætte en stopper for det her ved ikke at opdatere lovgivningen, så den følger med tiden. Der synes jeg godt, at man kunne tænke lidt fremad, og det er jo det, vi har prøvet her ved at sige: Hør her, lad os kræve at få dem over på el. Og som vi siger i slutningen af vores forslag, er det ikke vores formål at udrydde partybuserhvervet, og det skal ske på en måde, så man fortsat kan køre rundt, så længe det sker i et rimeligt omfang og ikke på en måde, der er belastende for miljøet, borgernes sundhed og trafiksikkerheden.
Det er jo netop det, der er kernen her. For jeg tror godt, at man kunne lave det på en måde, hvor man på den ene side sørger for, at man godt kan køre på el, men på den anden side heller ikke skal sidde fastspændt inde i en partybus og drikke te, som hr. Jens Meilvang sagde. Det er jo ikke noget, vi er interesserede i.
Jeg synes også, det giver god mening. Der var den ene del med at sørge for, at de skal være eldrevne, altså det med fortsat at fremtidssikre dem, men også i forhold til forureningen. For der er jo tale om nogle busser, som forurener i en grad, jeg faktisk simpelt hen ikke troede var mulig. Altså, det er jo 500.000 ultrafine partikler pr. kubikcentimeter. Det er lidt svært at vide, hvor meget det er, men det er jo 67 gange så meget som den allerværste fossile bus, vi har. Og det er jo bare det, man kunne måle op til, før måleudstyret sagde: Vi kan simpelt hen ikke måle mere. Så den kunne lige så godt være 200 gange så forurenende som en dieselbus; det ved vi faktisk ikke.
Det problem kunne man jo meget simpelt løse ved at sige: Jamen så skal I bare over på el. Så er der ikke nogen problemer med et partikelfilter, der ikke virker eller bare ikke er godt nok til at kunne, hvad skal man sige, nedsætte forureningen i så høj grad, at det ikke længere er et problem. Det ville være en meget nem løsning, en meget ubureaukratisk løsning, hvis man gjorde det på den rigtige måde, tænker vi. Så det var derfor, vi foreslog det.
Så er der også det her, som bliver nævnt igen og igen, med at lukke festen, altså at det ikke er det, vi skal ud i. Jeg må også sige, at den her debat har været lidt ærgerlig før det her forslag. For vi har jo haft politikere, der ude i pressen har ment nogle meget hårde ting om det her. Vi har haft DF, der har sagt, at det er til fare for folkesundheden, og at vi straks skal sætte ind og skærpe tiltagene og sørge for, at kravene bliver afholdt. Jeg tror bare ikke, at man, uanset hvor meget kontrol man fører på det her område, kan overholde kravene og nedsætte partikelforureningen i høj nok grad til, at det ikke er til fare for folkesundheden, for der er tale om så gamle busser. Og man kan sige, at hvis det var muligt at gøre det, så skete det jo ikke i forbindelse med den, jeg ved ikke, om det var en razzia eller en kontrol, politiet foretog den 6. december 2024, hvor de konstaterede en for høj udledning af de her farlige partikler; for noget af det, man konstaterede, så vidt jeg husker, var, at der var en for høj koncentration af de her farlige partikler. Og hvis det var muligt at fikse det problem, så burde det jo være blevet fikset, fra man lavede den her artikel til den kontrol, der har været. Men det har man jo så ikke gjort, og det tager jeg som et udtryk for, at det her kan man ikke løse ved bare at montere partikelfiltrene korrekt. Der skal nogle andre værktøjer til.
Jeg synes virkelig, det er ærgerligt, at man har nogle partier, der over for offentligheden virkelig stiller sig frem og tordner imod det her, og når det så kommer til stykket i Folketingssalen, siger de, at det er et forsvindende lille problem, og at vi ikke skal blande os i det her, medmindre det er en reel fare. Altså, det har jeg meget svært ved at se man skal gøre. Nu er jeg også udlændingeordfører, og jeg må bare sige, at jeg tit har set DF kritisere, når regeringen på den ene side siger nogle ting om udlændinge og så ifølge DF ikke følger op på det. Nu gør man så præcis det samme, hvor man siger nogle meget hårde ting i pressen, men når man så kommer ned i Folketingssalen, så gør man noget andet. Det synes jeg er ærgerligt.
Så er der også det her, som min gode kollega Leila Stockmarr sagde meget smukt, med mere selvbestemmelse til kommunerne. Altså, det synes vi er en god idé, og vi synes, det giver mening at sørge for, at kommunerne kan regulere det her mere. For hvis vi gør det her, hvis vi siger, man kunne få dem til at køre på el og ikke gøre det på en måde, hvor folk skal sidde med sikkerhedsselerne fastspændt, så kan man jo godt komme ud i den situation, hvor det her fænomen eksploderer – af den simple årsag, at det bliver meget nemmere at skaffe køretøjer til at køre partybuskørsel. Og det kalder på en ny form for regulering, som ikke sker på embedsmandsniveau inde i Færdselsstyrelsen uden nogen form for demokratisk debat. Og jeg synes faktisk, det er et demokratisk problem, når man kan have en partybus holdende nede foran sit vindue hver fredag, lørdag og søndag i et kvarter med motoren tændt, vel vidende at det er et partikelforureningsmonster, og ikke kan kalde på sine politikere og sige: Det her skal I altså regulere.
Jeg synes, det ville give mening, at man regulerede det i kommunerne og sagde: Her er der nogle zoner, man ikke må køre i, og her er der nogle zoner, man godt må køre i, men vi vil ikke have, at der kører hundredvis af partybusser i det samme lille brokvarter, fordi der ligger en fed natklub. Det synes jeg egentlig er et godt hensyn, som jeg tror at lokalpolitikerne godt kan varetage derude, og som jeg egentlig også ser det som bedre at de varetager end embedsmænd i Færdselsstyrelsen, netop fordi de har det lokale kendskab til forholdene og også har det lokale ansvar, i form af at det er dem, der møder borgerne til hverdag nede i Fakta, 365, eller hvad det nu hedder, og skal stå til ansvar for det, hvis man vælger ikke at gøre noget og ikke tager den her trussel mod folkesundheden, som hr. Morten Messerschmidt så smukt kaldte det, alvorligt.
Så det er i hvert fald nogle af de overvejelser, der er. Og jeg synes, at det har været en fin debat, selv om jeg som sagt skal være ærlig og erkende, at det her beslutningsforslag skulle være skrevet på en lidt anderledes måde, så debatten havde været mere snæver og der ikke var opstået nogen som helst tvivl om, hvad SF mener om det her. Men mange tak for ordet.