Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 77:

Forslag til folketingsbeslutning om at etablere et nationalt akutberedskab.

Af Mike Villa Fonseca (UFG).

(Fremsættelse 15.11.2024).

Vi starter med, at forslagsstilleren giver en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak for det, formand. Og tak til Folketingets partier og medlemmer for, at vi i dag behandler beslutningsforslaget B 77. Det handler om at etablere et nationalt akutberedskab, et Ambulancedanmark. Lige nu har Danmark et ambulanceberedskab med dygtige, kompetente ambulancereddere. Så er det i hvert fald slået fast. Men vi har en forkert struktur i forhold til at møde de fremtidige udfordringer. Vi har behov for en national opbygning med eksperter, som styrer og koordinerer hele det præhospitale område.

I sin rapport fra den 3. februar i år kritiserer Rigsrevisionen, at der ikke eksisterer nogen fællesstandarder for, hvad borgerne kan forvente i den præhospitale indsats. Det er især, når målet er ensartet kvalitet og ligebehandling på tværs af landet. Et nationalt akutberedskab er nødvendigt af primært tre årsager: Borgerne i de fem regioner sikres ensartet service på det præhospitale område. Det gør de ikke i dag, jf. Rigsrevisionens rapport. Ambulancereddere og paramedicinere sikres ensartede arbejdsvilkår og uddannelse. Det er en af de psykisk hårdest belastede personalegrupper herhjemme. Og allervigtigst er det, at det præhospitale område inden for de kommende år vil blive mødt af en tsunami af ny teknologi, bl.a. kunstig intelligens. Her vil regionerne enkeltvis ikke have ressourcer til at evaluere og implementere ny teknologi. Derfor behøver vi et fremtidssikret, nationalt ledet akutberedskab.

Jeg ved, at det her forslag vil kræve nogle investeringer og omstrukturering. På sigt vil det ikke kun redde liv. Det vil også optimere vores sundhedsvæsen og skabe økonomisk rationale samt økonomisk gevinst, og med snak om voksende militærinvesteringer for mange, mange milliarder kroner skal der også fokuseres på det civile beredskab. National robusthed hænger sammen med følelsen af national identitet. Det handler om national resiliens. Det handler om rettidig omhu. Jeg håber, at Folketinget vil behandle dette forslag med den seriøsitet, det fortjener, og at vi sammen kan tage et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt, effektivt og trygt akutberedskab i Danmark. Jeg ser frem til debatten. Tak for ordet, formand.

Tak til hr. Mike Villa Fonseca, uden for grupperne.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Vi behandler her beslutningsforslag B 77, som pålægger regeringen at tilvejebringe den nødvendige lovhjemmel, der sikrer, at der etableres et nationalt akutberedskab med ansvar for det præhospitale område i Danmark i løbet af indeværende folketingsperiode.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til forslagsstilleren for at fremsætte beslutningsforslaget, for det er jo dermed også en god mulighed for at drøfte akutberedskabet og det præhospitale område, som er meget, meget vigtige områder.

Jeg vil også godt starte med at slå fast, at det er helt afgørende for os i regeringen, at vi selvfølgelig skal have et velfungerende akutberedskab i Danmark, ligesom det er helt afgørende, at den akutte hjælp når hurtigt frem, når det er, at man som dansker har brug for den – ikke kun nogle steder i landet, men alle steder i landet og alle steder i hele landet. Dermed skal borgerne jo også have tryghed for, vished om og tiltro til, at hjælpen kommer hurtigt frem, når det er, at der er brug for den. Og dermed deler vi jo også fra regeringens side forslagsstillerens ønske om, at vi skal sikre et stærkt præhospitalt område, ligesom vi også deler ambitionen om at gøre op med uligheden i adgangen til sundhed.

Det er også derfor, at vi har haft fokus på at skabe rammerne for et sundhedsvæsen af høj kvalitet i alle dele af landet med sundhedsreformen, som vi indgik aftale om i november måned. Det er den største reform af vores sundhedsvæsen i 20 år, en reform, som også et bredt politisk flertal er enige om, og som fastlægger rammerne for og også organiseringen af det fremtidige sundhedsvæsen – og dermed jo også de fremtidige rammer for organiseringen af det præhospitale område.

Det betyder med andre ord, at det præhospitale område også fremadrettet er og vil være forankret i regionerne. Og det er der sådan set flere gode grunde til, for det er regionerne, som bedst kender til de lokale forhold, geografiske udfordringer og borgernes konkrete behov. Tilsvarende har regionerne også gode forudsætninger for at kunne sikre et præhospitalt område, som er tæt forbundet og også integreret med den øvrige del af vores sundhedsvæsen.

For at styrke det præhospitale område blev vi også med sundhedsreformen enige om, at regionerne skal forpligtes til at efterleve mål for den akutte sundhedsindsats. Det er noget af det, der indgår i vores aftaletekst med henblik på selvfølgelig også at sikre, at patienterne skal opleve en ensartet kvalitet i tilbuddene i den akutte sundhedsindsats på tværs af landet.

Derudover vil jeg også gerne fremhæve, at vi jo løbende også har haft et stort fokus på at styrke hele det præhospitale område. I 2022 blev et bredt flertal her i Folketinget jo også enige om, at vi skulle afsætte et trecifret millionbeløb til også at styrke akutberedskabet. De midler blev brugt på, at vi konkret har fået etableret 15 ekstra akutberedskaber på tværs af de fem regioner – vel at mærke også målrettet de steder i landet, hvor behovet er allerstørst, og hvor der opleves de længste responstider.

Senest har vi også i 2024 sammen med partierne bag finansloven afsat i alt 275 mio. kr. til yderligere at kunne styrke akutberedskabet for at sikre hurtig hjælp i de områder af landet, hvor behovet er størst. Det betyder, at der nu her senest, altså foruden de 15 nye akutberedskaber, også er kommet 4 nye præhospitale køretøjer på landsplan, og at der er kommet bedre muligheder for at kunne behandle borgerne på skadestedet, og samtidig også, at antallet af elever til ambulancebehandleruddannelsen er blevet øget. Og det er alle sammen rigtig gode og vigtige elementer i et stærkt akutberedskab.

Så vil jeg også gerne slå fast, at der jo allerede er en række opgaver inden for det præhospitale område, som koordineres enten tværregionalt eller nationalt. For regionerne vurderer jo løbende potentialet ved også at omlægge indsatserne til flere fællesregionale løsninger. I dag er der jo f.eks. én fællesregional akutlægehelikopterordning, og der er en fællesregional uddannelse af sundhedsfaglige visitatorer, et fælles visitationsværktøj og 112-systemet, som også er et fælles nationalt system for visitation.

Derudover har regionerne også et formaliseret samarbejde om at bruge hinandens præhospitale beredskaber – et samarbejde, der skal sikre borgerne hurtigst mulig hjælp og effektiv ressourceudnyttelse på landsplan. Og potentialet ved at bruge den samlede præhospitale kapacitet på tværs af regionsgrænser udnyttes og granskes dermed også allerede.

Så for mig at se er løsningen ikke, at vi skal centralisere for enhver pris og på den måde risikere også at skabe mere bureaukrati end reelle forbedringer. Løsningen er at styrke og udvikle det regionale samarbejde, som allerede finder sted i dag, og samtidig også sikre, at beslutningerne bliver truffet lokalt, tæt på borgerne og til gavn for borgerne.

Så selv om vi altså fra regeringens side deler ambitionen om at sikre et stærkt præhospitalt område og gøre op med uligheden i sundhed, kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget her. Til gengæld glæder vi os til og ser frem til, at sundhedsreformen får luft under vingerne og bliver til virkelighed. Det er en reform, der også indeholder de nødvendige grundlæggende forandringer, der skal til for at skabe et endnu bedre sundhedsvæsen til gavn for patienterne, også inden for det præhospitale område. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Mike Villa Fonseca, uden for grupperne.

Tak til sundhedsministeren for talen og også for at tage det her område meget seriøst. Jeg håber jo, at landets sundhedsminister også husker – især i forhold til al den snak, der er lige for tiden, om oprustning af forsvaret – at gøre det civile beredskab mere robust.

Jeg er godt bekendt med, at man tilbage i 2024 afsatte 50 mio. kr. til eksempelvis som i det her tilfælde ambulancetjenesten, men det er jo 1 promille, i forhold til hvor meget der er sat af. 50 mia. kr. er der lige sat af til en accelerationsfond til forsvaret. Og når man fra regeringens side af prioriterer forsvaret, sådan som regeringen gør, så burde det vel også være på sin plads, at landets sundhedsminister måske også i højere grad prioriterede nogle flere midler til at sikre, at vi kunne få de her nationale standarder, hvor Rigsrevisionen jo også er ude at påpege, at de private faktisk i det her tilfælde gør det lidt bedre end regionerne selv.

Så hvad tænker ministeren? Kan ministeren ikke snakke med regeringen om at få lidt flere midler til det her område? Tak.

Ministeren.

Jo, og vi er også optaget af, hvad vi får ud af de midler, som vi afsætter. Men der er jo tale om en lidt forkert præmis. Altså, nu redegør jeg jo også i min tale for, at vi faktisk ad to omgange har afsat trecifrede millionbeløb til at styrke akutberedskabet. Det gjorde vi med aftalen tilbage fra 2022 i forhold til at få etableret 15 ekstra akutberedskaber på tværs af de fem regioner. Og det har vi jo også senest gjort i forbindelse med finansloven sidste år ved at afsætte i alt 275 mio. kr. til også at styrke akutberedskabet.

Det er rigtigt, at spørgeren her i dag ikke er en del af det flertal, der stod bag finansloven, og dermed heller ikke har været med til at sætte pengene af til at styrke akutberedskabet. Men det er jo sådan set nogle betydelige ekstra merbevillinger, der er kommet i forhold til at styrke det her vigtige område.

Senest har vi så også som led i sundhedsreformen aftalt, at regionerne også skal forpligtes til at efterleve mål, også for den akutte sundhedsindsats.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Nej, så siger vi tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Vi går nu i gang med selve ordførerrækken, og den første, der får ordet, er Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til hr. Mike Villa Fonseca for at fremsætte det her beslutningsforslag. Beslutningsforslaget er vigtigt, også for vores landdistrikter. Jeg har fornøjelsen af at være næstformand i Udvalget for Landdistrikter og Øer her i Folketinget. Jeg skal således hilse og sige, at spørgsmålet om responstider for ambulancer og lægebiler er noget af det, som fylder rigtig meget derude. For det er jo noget af det, der er allermest afgørende overhovedet i hele vores velfærdssamfund, altså at hjælpen kommer frem hurtigt, når uheldet er ude og vi har allermest brug for det.

Derfor vil jeg også gerne starte med at slå fast, at vi i Socialdemokratiet deler forslagsstillerens ønske om at sikre større geografisk lighed i sundhed på tværs af landet, også på det præhospitale område. Vi skal i hele Danmark kunne regne med, at hjælpen kommer hurtigt frem, uanset om vi taler om borgere i Københavns indre by, eller om man er borger i Grindsted, hvor jeg kommer fra.

Jeg kan dog også allerede nu afsløre, at vi i Socialdemokratiet ikke mener, at løsningen er at nedlægge de regionale akutberedskaber. Vi mener tværtimod, det er afgørende, at vi fastholder en stærk lokal forankring og demokratisk styring af vores sundhedsvæsen, også på det præhospitale område. Netop fordi det betyder så meget for borgernes oplevelse af tryghed, skal de også kunne stille politikerne til ansvar. Kort sagt mener vi, at regionalt valgte politikere har et bedre blik for, hvordan det er bedst at organisere indsatsen. Det er ikke en opgave, som skal ligge hos en styrelse i København, eller hvor forslagsstilleren nu havde tænkt sig at det skulle ligge.

Det er kun 3 måneder siden, at vi indgik en stor aftale om en sundhedsreform. En af hovedambitionerne var netop at skabe mere lighed i sundhed på tværs af landet, bl.a. med en bedre fordeling af lægerne. Med sundhedsreformen fastholder vi regionerne som den primære ramme for driften af sundhedsvæsenet. Det gælder også det præhospitale område, som selvfølgelig skal tænkes tæt sammen med hospitalerne. Reformen lægger bl.a. op til, at den præhospitale indsats skal samtænkes med nye hjemmebehandlingsteams og akutsygeplejen, som også får hjemme i regionerne.

Det ville derfor gå stik imod hele den organisering, der er lagt op til i sundhedsreformen, hvis vi nu piller et enkelt område ud af regionernes sundhedsopgaver og flytter dem til staten. Så også af den grund må vi afvise forslaget. Afstandene i f.eks. Sydjylland, hvor jeg er valgt, bliver ikke kortere, fordi der oprettes et statsligt akutberedskab. Som indenrigs- og sundhedsministeren var inde på i sin besvarelse, er der allerede i dag masser af samarbejde og koordinering mellem regionernes akutberedskaber. Det gør regionerne eksempelvis i håndteringen af opkald til 112. Den nuværende organisering står altså ikke i vejen for, at vi kan sikre den bedst mulige udnyttelse af ambulancer på tværs af landet.

Ud over bedre rammer med sundhedsreformen har vi også styrket det præhospitale område med flere penge, så der bliver mulighed for at få flere ambulancer og akutlægebiler til de områder af landet, hvor der er dårligst dækning. Vi har i alt afsat 275 mio. kr. over de næste 2 år, som ministeren også lige har redegjort for.

Vi mener som sagt, at det er vigtigt, at vi fortsat har et sundhedsvæsen med regioner og folkevalgte politikere, også når det kommer til vores akutberedskab. Vi har med sundhedsaftalen og de målrettede midler til akutberedskaber skabt endnu bedre forudsætninger for at skabe lighed på tværs af landet. Socialdemokratiet kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Mike Villa Fonseca, uden for grupperne.

Tak for det. Tak til hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Jeg tænker, at hr. Kris Jensen Skriver er inde som vikar for sundhedsordføreren for Socialdemokratiet, så jeg skal nok prøve ikke at stille for mange spørgsmål. Jeg vil i forhold til landdistrikterne stille ordføreren et spørgsmål. Nu ved jeg ikke, om ordføreren har læst Sundhedsstrukturkommissionens rapport, men hvis man læser den, ser man meget tydeligt, at afhængigt af befolkningstæthed, geografi og demografi er vilkårene mellem regionerne forskellige. Og for mit vedkommende bekræfter det jo min overbevisning om, at så er der noget i regionerne, der er skævt, selv om det er regionspolitikere, der bestemmer det. Men hvis der er ulighed i sundhed nu og vi ikke ændrer på strukturen, hvordan skal vi så sikre, at man nede, hvor hr. Kris Jensen Skriver bor, er sikre på, at der er høj nok dækning af ambulancer, at der er god responstid og – en anden ting – at kvaliteten er høj hos det sundhedspersonale, der kommer? Tak.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil også gerne rose forslagsstilleren for at have så stærkt fokus på, at der er gode responstider for ambulancer i hele landet. Det synes jeg også selv er meget, meget vigtigt. Derfor er det også godt, at vi får den debat i dag netop omkring det.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at det her med regionerne har været en del af diskussionen. Som jeg ser det, handler det om at sige, at hvis vi skal behandle alle i Danmark ens – og det er i bund og grund det, vi gerne vil også på det her område – så er vi nødt til også at sige, at der er forskel på områderne, og derfor er det godt, at der sidder nogle regionsråd, som er tættere på de faktiske forhold i den konkrete region. Der er stor forskel på, at man f.eks. har brug for en sociolance i København, og det, man har brug for i Region Syddanmark, hvor jeg selv bor. Derfor er det positivt, at der sidder nogle folkevalgte politikere, der bliver stillet til ansvar for – det gør de her i november måned – hvordan man laver den gode indsats i de regioner. Og de steder, hvor det så giver mening at koordinere på tværs, f.eks. i forhold til 112, er det også rigtig positivt, at man gør det.

Spørgeren.

Tak for det. Nu er det jo sådan, at mit forslag blev fremsat, lidt inden selve sundhedsaftalen faldt på plads. Men der er lige nu her indkommet en beretning fra Rigsrevisionen, og et konkret eksempel er, at lige om lidt har regeringen og Socialdemokratiet en plan om, at Region Sjælland og Region Hovedstaden skal lægges sammen. Man har f.eks. avancerede paramedicinere i Region Sjælland, og det har man ikke i hovedstaden. Hvad gør man så med de ambulancereddere dér? Skal de så nedgraderes, eller skal man implementere nationalt, at der er avancerede paramedicinere i hele landet og ikke kun i Region Sjælland?

Ordføreren.

Tak for det. Hvis jeg forstår ordføreren ret, synes jeg måske, ordføreren taler lidt imod sin egen intention om at lave noget mere nationalt, for netop ved, at det bliver den nye region, der skal tage hensyn til det, vil der sidde nogle politikere fra de her områder, der ved, hvordan forholdene er. Og det synes jeg sådan set er rigtig positivt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre. Velkommen.

Tak for det. Allerførst anerkendelse og respekt for forslagsstillerens store engagement på det her område. Det er jo velkendt, at forslagsstilleren interesserer sig rigtig meget for det her område, og stor respekt for det. Når der ringes 112, er det jo grundet et øjeblikkeligt behov for hjælp, og er det af sundhedsmæssig karakter, skal paramedicinerne, ambulancebehandlerne og lægerne potentielt rykke ud for fuld fart, kan man sige, også til de forskellige redningsaktioner, som der er behov for. Det er også min og vores overbevisning, at det gør man alt, hvad man kan, for, netop fordi det jo er minutter, det kan handle om, endda sekunder i nogle tilfælde, for at sikre forskellen mellem liv og død i de forskellige situationer. Derfor vil vi også kvittere for forslagsstillerens engagement, som jeg allerede har været inde på, og indspark i debatten heromkring, sådan at vi hele tiden har et skarpt fokus på, hvordan vi sikrer den bedste mulige præhospitale behandling og indsats, og det er vigtigt, at vi etablerer de bedste rammer for at redde personer, som grundet trafikulykker eller andet har brug for en akut hjælp.

Jeg noterer mig også med glæde, at vi i finansloven for 2024 investerede et stort millionbeløb, som ministeren også meget fint lige har været inde på, netop til regionernes akutberedskaber, og i takt med hensigten om at skabe mere lighed i den forstand i den præhospitale behandling på tværs af landet går midlerne til at styrke de områder, hvor der netop er størst behov, og de kan jo være forskellige. I forlængelse heraf vil jeg også nævne, at regionerne i forvejen arbejder meget sammen på tværs og mere nu end vel nogen sinde før, og samarbejdet vokser. Jeg skal også skåne Folketinget for at liste det hele op, men vil dog fremhæve et enkelt eksempel: at regionerne jo er gået sammen og har indkøbt en fælles it-platform, som der har været snakket om historisk i mange år, og som vil gøre det muligt at se de fem vagtcentraler og se akutberedskaber i andre regioner udveksle opgaver. Det vil kunne medføre en bedre og mere effektiv anvendelse af kapaciteten af ambulancer nær de regionale grænser, og vi skal udnytte den fulde ydeevne, så ingen akutpatienter skal vente længere end absolut højst nødvendigt, uanset om det er på den ene eller den anden side af en regionsgrænse.

Så er det også vigtigt, at vi værner om muligheden for at tage regionale og lokale hensyn, som det også allerede har været fremme i debatten i sagen allerede nu. Hvordan akutberedskaberne skal håndteres, kan og vil jo variere fra København til Kerteminde og andre steder i landet. Forhold som befolkningstæthed, infrastruktur og kørselslængder er forskellige fra område til område, og derfor er de regionale organiseringsmuligheder og handlerum også netop vigtige at bevare, så man tager højde for de opgaver, der er lokalt og kan være forskellige. Et eksempel er hovedstadens sociolance, som det hedder i hvert fald i mit talepapir. Sociolancen bemandes af en socialarbejder fra Københavns Kommune samt en ambulancebehandler eller paramediciner fra Region Hovedstaden og yder hjælp til udsatte borgere med behov for socialfaglig indsats, da det arbejde vurderes vigtigt netop der, og det tænker jeg forslagsstilleren selv kender en masse til.

Hovedstaden skal fortsat selv kunne beslutte, hvilke opgaver deres personale i akutberedskabet skal udføre. Ligeledes skal andre regioner ikke pålægges at bruge deres akutberedskab og personale på at yde den service, hvis der ikke lokalt i deres område er samme behov for det, og i Venstre er vi overbeviste om, at beslutninger med lokale og regionale som udgangspunkt bliver bedst, hvis de tages så tæt på borgerne som muligt. Så vi ser positivt på et stærkere samarbejde regionerne imellem. Derfor glæder det mig, at regionerne i forvejen selv vurderer, hvornår fælles indsatser gavner alle parter, som vi også tidligere har været inde på her nu, og derpå udvikler samarbejdet, hvor det giver mening. Vi skal dog også værne om muligheden for, at regionerne kan organisere sig individuelt med tanke for lokale hensyn.

På den baggrund kan Venstre ikke bakke op om beslutningsforslaget her. Men som jeg også allerede har understreget, anerkender vi forslagsstillerens store engagement og idérigdom på området, og det er altid godt at få det diskuteret. Så skal jeg i øvrigt også hilse fra Moderaterne og sige, at de er enige i de synspunkter, som jeg har givet udtryk for her, og at de så på den baggrund heller ikke kan bakke op om beslutningsforslaget. Tak.

Jeg vil bede ordføreren om at trykke sig ind. Man kom lige ind i sidste øjeblik, så nu er der en kort bemærkning til hr. Mike Villa Fonseca, uden for grupperne.

Tak for det, formand, og beklager. Jeg ved det ikke, men det har jo drillet lidt med teknologien de sidste par dage. Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører om noget. Jeg ved ikke, om Venstres ordfører har nået at forholde sig til den beretning, der er kommet fra Rigsrevisionen, for der står:

»I 2 ud af 3 regioner er ambulancedriften holdt inden for den pris, der blev besluttet ved udbuddet. Flere af kravene til ambulancedriften er dog ikke overholdt i de 3 undersøgte regioner.«

Hvad tænker Venstres ordfører omkring det, at man ikke har styr på økonomien i regionerne? For det har vel en betydning. Hvis man ikke har økonomisk kontrol og styring, kan det være, at de midler kunne have været brugt et andet sted. En anden ting, de også påpeger, er jo, at det private i det her tilfælde faktisk gør det bedre end det offentlige, og i det her tilfælde ville det jo så være regionerne selv. Så har ordføreren en holdning til, om det skal være privat eller offentligt i forhold til ambulancedriften? Tak.

Ordføreren.

Jeg tænker, at det er godt, at vi har Rigsrevisionen til hele tiden at holde godt, skarpt øje med tingene, sådan at man kan pege på de ting, der hele tiden skal være fokus på for at gøre det bedre. I nogle situationer kan det være den ene part, der gør det bedre, og så kan det være, at det er en anden, der gør det. Der tænker jeg da også, at man altid skal have de bedste til det, og det er jeg sikker på at man sørger godt for i regionerne, for de er helt tæt på, hvad opgaven er i deres egne områder.

Spørgeren ønsker ikke anden omgang, så vi siger tak til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne; den ene fynbo afløser den anden.

Lige præcis, og som taler med den tredje. Det er jo et helt fynsk bord heroppe.

Vi står her med et beslutningsforslag om at gøre akutberedskabet med ansvaret for det præhospitale område nationalt. Det præhospitale område drives i dag af regionerne. Forslagsstilleren lægger til grund for forslaget, at regionale forskelligheder skaber ulighed i sundhed, mens en national struktur vil minimere den ulighed og sikre, at borgere i hele landet vil opleve samme kvalitet i det præhospitale serviceniveau og behandling.

Danmarksdemokraterne deler sådan set ambitionen om, at alle danskere skal opleve lighed i sundhed på det præhospitale område, hvad jeg også hører fra de øvrige ordførere i salen i dag, og jeg går ud fra, at resten af ordførerne sikkert også er enige i det mål. I dag er der uhensigtsmæssige forskelle i akutberedskabets responstider og i kvaliteten på tværs af landet, og det skal vi gøre noget ved.

Derfor er vi i Danmarksdemokraterne også med i aftalen om en sundhedsreform, hvor det fremgår, at regionerne vil blive forpligtet til at efterleve mål for den akutte sundhedsindsats, med henblik på at patienterne oplever ensartet kvalitet på tværs af landet. Herudover har regionerne allerede på udvalgte dele af det præhospitale område etableret fællesregional og national koordinering, og jeg er ikke sikker på, at den rigtige løsning er et nationalt system på det præhospitale akutberedskab.

Jeg tror faktisk, at vi med den nye struktur, hvor regioner og sundhedsråd kan finde bedre, lokale løsninger i sammenhæng med nationale retningslinjer for niveau og kvalitet, herunder også for brugen af teknologi, er den rigtige vej til at sikre samme høje kvalitet for borgerne over hele landet. Derfor kan Danmarksdemokraterne desværre ikke bakke op om det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti.

Tak, formand. Vores ordfører på området, fru Kirsten Normann Andersen, blev desværre forhindret. Derfor er jeg blevet indskiftet.

Det er afgørende, at vi har et velfungerende akutberedskab i hele Danmark. Det er et grundlag for vores tryghed, at vi ved, vi kan få hjælp, hvis vi rammes af sygdom eller ulykke, lige fra den første kontakt og til vi får hjælpen. Det siger sig selv, at den akutte indsats er den vigtigste, men den er også den dyreste, hvis beredskabet alene skal dække alle livstruende hændelser. Geografi betyder også noget, hvad flere ordførere før mig også påpeger betyder noget, for jo mere tyndtbefolkede områderne er, jo dyrere bliver det. Derfor er det afgørende for et godt beredskab, at det er tilpasset det lokalområde, som skal dækkes, og der er afgjort plads til, at man lokalt kan samtænke forskellige indsatser.

Derfor egner området sig heller ikke til centralisering. Der er bare forskel på, om man skal dække hovedstadsområdet, eller om man skal dække Vestjylland, og et godt beredskab kræver forskellige løsninger til forskellige udfordringer, som man bedst kender lokalt.

I SF er vi optaget af det nære sundhedsvæsen, herunder akutberedskabet. Derfor har vi også været med til at indgå en sundhedsaftale, som netop handler om det. De meget forskelligartede geografiske og lokale udfordringer med beredskab skal håndteres i den nye sundhedsreform, fordi det giver bedre mulighed for en helhedsorienteret løsning. Så selv om vi deler og anerkender forslagsstillerens intentioner, stemmer vi ikke for beslutningsforslaget. Jeg skulle også hilse fra Enhedslisten og Radikale Venstre og sige, at de heller ikke støtter forslaget. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti. Næste ordfører er fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak. Vi behandler, som andre før mig har nævnt, et beslutningsforslag, hvor man ønsker at centralisere det præhospitale beredskab og oprette et nationalt akutberedskab. I Liberal Alliance anerkender vi til fulde, at der er udfordringer med det nuværende system. Der kan være uhensigtsmæssigheder i regionsgrænser og også i koordinering på tværs af regioner, hvilket kan have betydning for responstid og i sidste ende patientsikkerheden, og det er vitterligt en udfordring, vi skal tage seriøst.

Vi kan også sagtens se fornuften i at placere beredskaberne mere hensigtsmæssigt og måske ud fra et mere nationalt samlet perspektiv frem for uf fra en regionsopdelt tilgang. Men forslaget, som det er formuleret her, tror vi ikke nødvendigvis løser problemerne, da det ikke umiddelbart giver beredskabet adgang til de f.eks. fire forskellige regionale systemer, der findes. Men den største bekymring for os ligger et andet sted.

Vi er stærkt bekymrede for de konkurrencemæssige konsekvenser af en decideret nationalisering af ambulanceområdet. Ambulancekørslen har allerede de seneste år været ramt af massive hjemtagninger, og statsrevisorerne er lige nu ved at undersøge, om de her hjemtagninger i regionerne er foregået på et korrekt grundlag. Hvis beredskabet nationaliseres, frygter vi, at hele markedet kan risikere at forsvinde, og at private aktører mister deres rolle i ambulancedriften. Selv hvis der gennemføres en udbudsrunde, vil en enkelt leverandør sandsynligvis komme til at dominere markedet, hvilket kan bringe os tilbage til monopollignende tilstande. Det tror vi hverken vil gavne økonomien eller kvaliteten.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ønsker et stærkt præhospitalt beredskab, men det må ikke ske på bekostning af konkurrence og innovation. Derfor kommer vi ikke til at støtte dette forslag. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til Louise Brown, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand, og tak til hr. Mike Villa Fonseca for at sætte fokus på akutberedskabet. Jeg har siddet i Folketinget i mange år, og jeg tror, det er første gang, at jeg har skullet hæve pulten heroppe. Det prøver jeg ikke så tit; det plejer at være omvendt, altså at man skal sænke den, fordi der er så mange høje.

Tak for et godt og også velformuleret beslutningsforslag, for et godt akut beredskab er vigtigt. Det er jo med til at sikre, at patienterne bliver mødt hurtigt og kompetent af veluddannede reddere, paramedicinere, læger og andet personale. For at sikre trygheden er der også løbende udviklet og udbygget på området. Der anvendes ambulancer, akutbiler, køretøjer bemandet med paramedicinere, ligesom der anvendes lægehelikoptere m.v., og hjerteløberne gør en kæmpe indsats. I de mest tyndtbefolkede områder er der også mange steder etableret lokale ordninger, hvor der udover adgang til hjertestartere også er adgang til en kuffert med andre remedier til at udøve livreddende førstehjælp, så der er ingen tvivl om, at området er vigtigt for befolkningen.

Men som flere andre også har været inde på, har vi for nylig vedtaget en sundhedsreform, hvor vi har bedt regionerne om at sikre et stærkt akutberedskab i hver enkelt region. Derfor tilslutter vi os også det betænkningsbidrag, der er fremlagt af regeringen. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Det var noget af en hilsenudsendelse, vi har været igennem tidligere her i salen, så der er ikke flere ordførere, der ønsker ordet. Så den sidste, der får ordet her, er forslagsstilleren, hr. Mike Villa Fonseca, uden for grupperne.

Tak for det til formanden, og tak til Folketingets partier for en udmærket debat. Det er altid en lidt flad følelse, når man lidt føler, at man kæmper meget alene – og så alligevel ikke – på det præhospitale område, akutberedskabet. Nu hørte her til sidst i fru Mai Mercados tale, at der var en beretningstekst. Den har jeg ikke set endnu. Det kunne da være interessant som forslagsstiller at få lov at se den i første omgang. For der er ingen tvivl om, at hvis man spørger undertegnede, er det vigtigt, at vi gør noget ved det civile beredskab, især med alt det, der foregår lige for tiden rundt omkring os i verden. Det civile beredskab er en rigtig vigtig aktør i vores beredskab, og det gælder både ambulancer og brandbiler m.v. Man skal jo ikke kigge længere ind til krigen nede i Ukraine, desværre, for at se, at en ting er det militære forsvar, men hvor også det civile beredskab har stor betydning.

Nu har jeg haft æren af at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg fornemmer, der ikke er opbakning til det, men jeg håber, vi kan arbejde videre med det i udvalget. Og hvis der er en eller anden form for beretningstekst, kunne det da være rart at få lov til at se den i givet fald, men jeg har jo også lyttet til debatten. Jeg mener, at vi i hvert fald sammen skal tage et vigtigt skridt videre mod et mere retfærdigt, effektivt og trygt akutberedskabet i Danmark. Som jeg ser det i dag, giver det præhospitale område, som er fordelt mellem regionerne, nogle forskelle i service og responstider og kvalitet. Og det er jo ikke er noget, jeg bare har konstateret, det er noget, som Rigsrevisionen også har konstateret nu her den 3. februar i deres beretning. Derudover har Sundhedsstrukturkommissionen også tilbage i efteråret påpeget, at der er nogle regionale og demografiske forskelle og uligheder i sundhed. Og det tror jeg ingen herinde i Folketingssalen ønsker.

Jeg mener, at med det her forslag, vil vi skabe et nationalt akutberedskab, hvor vi udnytter stordriftsfordele, sikrer kortere responstid, reducerer bureaukratiet og sikrer nationale standarder. Der er en grund til, at jeg f.eks. nævnte eksemplet med avancerede paramedicinere i Region Sjælland, som jo ikke ses i resten af landet. Hvad skal der ske med dem i forhold til den reform, som er landet fra regeringen og aftalepartierne.

Et nationalt akutberedskab vil betyde større lighed i sundhed. Jeg mener, at ingen borgere skal opleve ringere service alene på baggrund af deres bopæl. Jeg er ikke så meget farvet af, om det er offentligt eller privat, men jeg er meget farvet af, at borgerne oplever at blive mødt af den bedste behandling i en ambulance, inden man skal ind til en akutafdeling. Jeg har jo trods alt selv været ude bag de her tykke mure og kørt i ambulancer, så jeg føler også, jeg har en vis viden på området.

Kortere responstid er jo noget, vi altid snakker meget om er noget man kan måle på og veje. Kvaliteten og kvantiteten er jo en helt anden ting. Og kvaliteten af den behandling, som vores ambulancebehandlere og avancerede paramedicinere yder i dag, er ekstremt høj. Det hænger lidt sammen med det beslutningsforslag, vi også for nylig har haft diskuteret her i salen, beslutningsforslag nr. B 65, som jeg fornemmede der også var en stor opbakning til, og som vi arbejder videre med i udvalget.

Men når Rigsrevisionen også siger, der ikke er ensartede retningslinjer, mener jeg, at alle patienter vil skal modtage en behandling af samme høje standard. Der skal være bedre arbejdsvilkår for redningspersonale, og med landsdækkende rammer kan vi sikre bedre uddannelse og udstyr og psykologisk opfølgning for de medarbejdere, der hver dag gør en forskel. Vi kan få en mere effektiv anvendelse af ressourcer. Centralisering vil mindske spildet og skabe bedre koordinering og forbedre patientbehandlingen. Vi skal bruge teknologi og optimere samarbejdet på tværs af sektorer og have mere fokus på patientens rejse gennem sundhedsvæsenet, som altså ofte starter på ulykkesstedet eller i patientens eget hjem, inden denne bliver mødt af en hurtig indsats og kommer på sygehuset.

Hvis man kigger rundtom i Europa, der allerede flere lande, der har etableret nationale akutberedskaber med stor succes, så det kan godt lade sig gøre. Vi skal også lære af deres erfaringer og sikre, at Danmark bliver førende inden for akutberedskab, selv om vi har et godt akutberedskab, for vi skal hele tiden blive bedre. Jeg ved også, som jeg sagde indledningsvis i min tale, at det kræver nogle investeringer og nogle omstruktureringer, men det er en investering i danskernes tryghed og sundhed. På sigt vil det jo ikke kun kunne redde liv efter min overbevisning, det vil også optimere vores sundhedsvæsen.

Til sidst synes jeg, det er vigtigt at påpege, at med al den snak, vi har lige for tiden, om forsvar og det militære beredskab, synes jeg virkelig, det er vigtigt, at vi husker det civile beredskab. Og vi afsætter rigtig mange ikke bare millioner af kroner, men mange, mange milliarder af kroner til forsvaret. Derfor synes jeg også, det er rigtig vigtigt, at vi herinde i Folketinget husker det civile beredskab. Og som jeg også nævnte tidligere, ved jeg godt, der har været sat nogle millioner kroner af – 50 mio. kr. i 2024 eksempelvis på finansloven for 2024 og 75 mio. kr. i 2025 – men vi har fra regeringens side præsenteret en Accelerationsfont på 50 mia. kr., så det er jo kun 1 promille af det, der er blevet prioriteret til de civile beredskaber. Som jeg sagde tidligere, har vi haft en anden debat om B 65 om at undersøge muligheden for at tildele ambulancebehandlere og paramedicinere forbeholdte virksomhedsområder.

Det bliver interessant at se, hvad der skal ske med de avancerede paramedicinere i Region Sjælland. Jeg håber sådan set, det kan blive bredt ud, fordi de er rigtig dygtige og kompetente, så de i hvert fald også kommer ud til de andre regioner. Mit ønske er i hvert fald en national fælles standard for kvaliteten i ambulancedriften. Vi har alle forståelse for, hvor vigtig tid er, når det gælder liv og død. Vi ved, at hvert minut kan gøre en forskel på, om det bliver liv eller tab. Derfor er det essentielt, at vi optimerer vores akutberedskab. Vi skal ikke acceptere et Danmark, hvor borgernes chance for at overleve et hjertestop, en trafikulykke eller værre afhænger af deres postnummer. Vi skal huske det civile beredskab, og vi skal handle nu. Tak for ordet tak, formand.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Mike Villa Fonseca, uden for grupperne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.