Tak for det, og tak til jer alle sammen for en god drøftelse her i salen. Det er jo ikke første gang, vi har debatten om at ophæve arealreservationen til Ring 5 her i Folketingssalen, men det ville da være dejligt, hvis det var sidste gang. Det er 10 år siden, at Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, dengang repræsenteret ved fru Mette Abildgaard og hr. Martin Lidegaard, bragte sagen op her i salen første gang. Siden da er der kommet et godt og bredt samarbejde med partier på tværs af Folketinget omkring den her sag, og tusind tak til jer alle sammen for det. For der har jo længe været en bred kreds af partier, der ønsker definitivt at lægge planerne om en Ring 5-motorvej i graven og frigøre arealerne. Det er også et bredt ønske fra borgere, fra de berørte kommuner og fra regionen.
Det er altså en motorvej, som ingen – stort set ingen – ønsker, som ikke er prioriteret i infrastrukturplanen, og som alligevel har lagt beslag på store naturområder i over fem årtier. Og sandheden er jo, at motorvejen her aldrig nogen sinde bliver til noget. Den vil være ødelæggende for en lang række naturskønne områder med enorme negative konsekvenser for klima, miljø og biodiversitet. Det har ingen gang på jorden. Jeg minder om, at arealet skærer sig igennem områder, der er på listen over UNESCO verdensarv, udlagte Natura 2000-områder, beskyttede områder til grundvandsboringer, bevaringsværdige kulturhistoriske områder, og jeg kunne blive ved.
Ved den sidste omgang, vi havde her i salen, blev der henvist til, at regeringen ville indkalde til forhandlinger på baggrund af nye analyser, da den ikke ønsker at fastholde unødvendige arealreservationer. Det er jo, som jeg også sagde i min motivation, en klog tilgang. Desværre er der bare ikke rigtig sket noget siden da. Jeg mindes svagt, at vi havde et enkelt møde ovre i Ministeriet for Landdistrikter i sommeren 2023 med, skal det nævnes, en anden minister end ministeren, der er til stede i dag. Men det er længe siden, og jeg har i hvert fald ikke været indkaldt til yderligere forhandlinger siden da.
Nu kan jeg forstå på ministerens tale, at der vil blive indkaldt til endnu en omgang drøftelser engang til sommer, fordi man på det tidspunkt modtager nogle nye tal fra en rapport, man bestilte i sidste uge, mener jeg det var. Og jeg er helt enig med ministeren i, at vi selvfølgelig – selvfølgelig – skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Jeg var også rigtig glad for at høre ministeren sige, at drøftelserne her skal munde ud i en beslutning og ikke bare flere drøftelser.
Min bekymring er dog, lidt belært af erfaringerne herindefra, at vi kører lidt i ring, fordi regeringen ikke rigtig ønsker at sætte handling bag ordene. Der har jo været et vist element af deja-vu her i salen med visse taler, hvor man siger, at man ikke kan stemme for, selv om man egentlig mener det, fordi man lige afventer nogle tal, og så skal vi drøfte dem, ligesom vi gjorde sidste gang. Det er en skam, da det jo kun er et enkelt parti, eller måske to partier på en god dag, der ønsker at bevare arealreservationen her – altså ét parti mod alle andre partier. Og alligevel er vi i sådan en form for dødvande. For vi har jo haft drøftelser i den indeværende regeringsperiode, endda baseret på en dengang ny rapport. Der skete bare ikke mere.
Nu må vi vel efterhånden indse, at der ikke kommer ny viden om projektet, der ændrer noget markant. Der mangler ikke yderligere analyser. Vi må også understrege igen, at det er et bredt flertal af partier, der i årevis har stået fast på, at Ring 5 skal droppes. Regeringen har selv nævnt det i regeringsgrundlaget, og man kan jo håbe på, at alle nu er i stand til at træffe en beslutning. Derfor er vi så en lang række partier, der i dag fremsætter beslutningsforslaget igen og opfordrer til, at de resterende partier bakker op.
Jeg kan forstå på den socialdemokratiske ordfører – og respekt for det – at man i beslutningsforslaget savner nogle løsninger på, hvad vi så gør ved de trængselsudfordringer, som ganske rigtigt er der. Det var ikke det, der var tanken, da vi fremsatte det. Det handlede om noget andet end at komme med forslag til infrastrukturløsninger her, men fred være med det. For os er det i hvert fald ikke oplagt at løse det ved at bygge endnu en motorvej igennem naturskønne og beskyttede naturområder.
En ny, stor analyse fra det tværkommunale samarbejde KKR blev præsenteret her i sidste uge. Den socialdemokratiske formand for KKR beskriver her en række løsninger på de udfordringer, man står over for, og det er nogle helt andre greb, de peger på. Nu blev jeg jo desværre snigløbet lidt af Liberal Alliances gruppeformand, tror jeg det var, der var på hernede før, for den her analyse peger på en række løsninger, vi kan tage op her. Der peges på, at der skal investeres massivt i kollektiv transport. Der skal etableres flere supercykelstier. Man skal udnytte den eksisterende infrastruktur bedre i stedet for at bygge nyt. Og så skal man indføre en intelligent vejafgift. I kombination giver det en markant forbedring i transporten i årene, der kommer.
Så ja, de udfordringer, der er, kan løses anderledes end en motorvej, endda bedre og mere fremtidssikret. Og det er helt i tråd med, hvad vi i Radikale Venstre peger på.
Jeg vil bare slutte af med sige, at selv om det her efterhånden blevet en tradition, er det jo ikke alle traditioner, vi behøver at holde fast i til evig tid. Jeg kan godt leve med, at vi bryder traditionen i år og ikke gentager den her debat og bare får vedtaget forslaget. Tak for ordet.