Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren.

Af Stinus Lindgreen (RV), Mads Olsen (SF), Birgitte Bergman (KF), Leila Stockmarr (EL) og Christina Olumeko (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Mange tak. Tak, formand. Det er jo snart blevet en årligt tilbagevendende tradition, at vi skal debattere transportkorridoren for Ring 5 her i salen. Der er gået godt og vel 5 årtier, siden arealet blev udlagt til motorvej i 1973. Siden da har et bredt flertal af partier tilkendegivet, at de ønsker arealreservationen ophævet. Det er også et udbredt ønske blandt borgere, kommuner og regioner. Spørgsmålet har været debatteret herinde talrige gange, og problematikken har været belyst fra alle tænkelige vinkler.

De udlagte arealer skærer sig igennem en række bevaringsværdige naturområder: UNESCO verdensarv, Natura 2000, fredede områder, beskyttede områder udlagt til grundvandsboringer og meget andet. Ved den sidste debat om emnet her i salen blev det understreget, at regeringen ikke ønsker at opretholde en unødvendig arealreservation, og det er jo et fornuftigt standpunkt. Men der blev også henvist til den nu afsluttede analyse fra Vejdirektoratet og til, at partierne vil blive indkaldt til forhandlinger. Der er dog ikke sket synderlig meget siden da, og situationen er lige så uafklaret i dag, som den var dengang. Derfor mener vi, der står bag forslaget her, at det er på sin plads med endnu en omgang her i salen, så vi forhåbentlig kan komme videre og få ophævet arealreservationen. Det er en uholdbar situation, at stort set alle partier her i Folketinget ønsker netop dette, men at der alligevel blokeres for at tage en beslutning og få noget fremdrift.

Jeg ser frem til en oplysende debat. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Jeg vil lige gøre opmærksom på til de ordførere, der lige er kommet, at mikrofonerne nede på medlemmernes pladser ikke virker, men man skal trykke sig ind, hvis man vil bede om ordet, og så skal man spørge eller komme med bemærkningen fra talerpulten her i midten.

Forhandlingen er åbnet nu, og derfor er den første, der får ordet, ministeren for byer og landdistrikter, som allerede står klar. Velkommen.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag beslutningsforslag B 76 om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren. Som en del af forslaget fremgår også en mulighed for at bevare et smalt tracé i korridoren til fremtidige energiinfrastrukturprojekter. Jeg vil gerne starte med at sige tak til forslagsstillerne for at holde fast i den her meget vigtige drøftelse af Ring 5-transportkorridoren i hovedstadsområdet.

Som vi også hørte fra ordføreren for forslagsstillerne, har korridoren eksisteret som en arealreservation siden 1973, og der har gennem tiden været flere ønsker om indsnævringer af korridoren og ønsker om ophævelse ligesom nu. Tilbage i 2013 blev transportkorridoren justeret og indsnævret flere steder på baggrund af et større udvalgsarbejde, og det her transportkorridorudvalg konkluderede samtidig, at der dengang var behov for at opretholde transportkorridorerne, da de kunne blive aktuelle på længere sigt. Og spørgsmålet er jo nu, om det stadig væk er tilfældet.

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at transportkorridorerne og særlig Ring 5-korridoren har optaget mig meget gennem tiden. Jeg forstår frustrationerne, og vi er i regeringen opmærksomme på sagen. For regeringen er ligesom forslagsstillerne heller ikke interesseret i at skulle opretholde arealreservationer, der ikke er nødvendige. Og ingen kan være i tvivl om, hvad jeg synes om unødvendige arealreservationer. Det er jeg inderligt imod. Og jeg vil også sige, at det her er personligt vigtigt for mig. Jeg har besøgt mange af de mennesker, der i dag får besværliggjort deres liv, fordi korridoren stadig væk ligger der. Jeg har hørt historierne, mærket frustrationerne og følt iveren efter en afklaring. Det forstår jeg godt.

Ved at ophæve reservationen vil der uden tvivl være en række gevinster. I dag er der mange borgere, der lever i uvished og med indgribende begrænsninger. Og jeg er enig i, at vi skylder at få truffet en beslutning, der giver borgerne i nærheden af korridoren vished og derigennem tryghed omkring deres ejendom. Borgerne, der bor i nærheden af korridoren, vil ved en ophævelse få større sikkerhed for deres ejendomme, og kommunerne vil få mulighed for at disponere deres arealer på en bedre måde end i dag. Ved en ophævelse sikrer vi bevaring af store naturinteresser og muliggør i højere grad en videreudbygning af dem. Samtidig vil en ophævelse kunne muliggøre nye byudviklingsmuligheder og muligheder for nye anlæg.

Det er også værd at nævne, at der er jo ikke planer om at bygge en motorvej. Et bredt flertal i Folketinget har med infrastrukturaftalen, der varer frem til 2035, aftalt ikke at bygge en motorvej i denne periode. Og derfor ønsker flere kommuner og regionsråd i Region Hovedstaden en ophævelse af arealreservationen, bl.a. med henblik på at skabe nye muligheder for etablering af anlæg og byudvikling, for at give borgerne en større tryghed og ikke mindst for at sikre nye naturområder. Omvendt er der andre kommuner, der peger på, at arealreservationen potentielt kan gøre det nemmere at anlægge en Ring 5 engang i fremtiden, som kan trafik- og støjaflaste de eksisterende ringveje. For trængsel og trængslen i hovedstadsområdet er et stort problem.

Det datagrundlag for en mulig Ring 5, som vi har kigget på indtil nu, er tilbage fra 2013. Det vil sige, at tallene efterhånden har en del år på bagen, og jeg synes, det er fornuftigt at få nogle opdaterede tal, så vi kan basere vores beslutning på et oplyst grundlag. Derfor er jeg også glad for, at Transportministeriet for nylig igangsatte en opdatering af anlægsskøn og samfundsøkonomi, som ventes færdig til sommer. Og når de her opdaterede beregninger foreligger, forventer jeg, at vi kan tage en diskussion om arealernes fremtid.

Som jeg sagde til at starte med, mener jeg ikke, vi skal have arealreservationer, som ikke er nødvendige. Transportkorridoren handler selvfølgelig om transport, men handler også om energiinfrastruktur, som forslagsstillerne jo også nævner i forslaget. Det synes jeg egentlig er en fornuftig balance. Regeringen er som sagt ikke interesseret i at opretholde unødige arealreservationer, og vi støtter derfor intentionen i beslutningsforslaget om, at der ikke skal være unødige arealreservationer. Vi støtter ikke beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt, men vi vil, når vi har de opdaterede tal, leve op til det, der står i regeringsgrundlaget, nemlig at følge op på analyserne fra Vejdirektoratet og indkalde Folketingets partier til drøftelse af Ring 5-transportkorridoren. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er, i hvert fald indtil videre, tre, der ønsker ordet. Det, man gør, er, at man stiller sig op til talerpulten, og så bliver man bare stående, hvis man også ønsker at stille et spørgsmål nummer to.

Den første er fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Jamen så står vi her jo igen. Vi havde jo fra konservativ side også et beslutningsforslag om nedlæggelse af transportkorridoren tilbage i maj 2023, hvor Venstreministeren dengang sagde, at nu ville man indkalde til et møde i juni 2023, og at så ville man ligesom kigge videre på det her. Vi var til møde der i juni 2023. Der var en masse snak og ingen handling, og nu står vi så her igen med det her beslutningsforslag.

Ring 5 indgår ikke i den transportaftale, der blev lavet, og som løber frem til 2035. Ministeren har også selv meldt ud og er gået til valg på at nedlægge transportkorridoren. Hvorfor sker der ikke noget i forhold til det her? Der er en masse snak hele tiden, og man udskyder det og udskyder det. Hvorfor sker der ikke noget?

Ministeren.

Jeg deltog ikke selv i det omtalte møde i, var det juni 2023, der blev sagt. Jeg deltog ikke selv i det møde. Det, jeg har sagt her fra talerstolen i dag, er, at vi vil leve op til det, der står i regeringsgrundlaget, og i regeringsgrundlaget står der, at vi skal have en drøftelse med Folketingets partier om transportkorridoren. Den drøftelse synes jeg vi skal have på baggrund af de opdaterede tal, og Transportministeriet siger, at de er færdige med deres tal til sommer. Når de har lavet de opdaterede tal, vil vi gøre det, der står i regeringsgrundlaget, nemlig indkalde Folketingets partier til en drøftelse om det her.

Jeg kender udmærket til nuancerne i den her sag. Jeg har selv sammen med spørgeren beskæftiget mig med den her sag i mange år og mødt de mennesker, som gerne vil have en afklaring. Vi gør alt, hvad vi kan for at få den afklaring så hurtigt som muligt, men jeg synes, det er fornuftigt, at det sker på baggrund af opdaterede tal, og derfor vil vi, når Transportministeriet er færdige med at opdatere de tal, indkalde til drøftelser med Folketingets partier.

Spørgeren.

Regeringen bliver jo ved med at indkalde til nye drøftelser. Der behøves ikke flere drøftelser. Hvis man gerne vil nedlægge korridoren, lad os få det gjort.

Jeg godt kunne egentlig også godt tænke mig at høre om noget andet. Nu nævner ministeren jo selv de folk, der er berørt af det her, og jeg kan i hvert fald huske, at ministeren gik til valg på det her, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad ministeren vil sige til de vælgere, som har stemt på ministeren, som nu selv sidder med området. Hvad vil ministeren egentlig sige til de vælgere? For der er jo ikke sket noget som helst, og ministeren sidder selv med området nu.

Ministeren.

Først må jeg rette en misforståelse. Jeg har ikke indkaldt til nogen drøftelser tidligere. Jeg kommer til at indkalde til drøftelser på baggrund af de opdaterede tal, og jeg vil sige til alle dem, der udmærket godt kender mit personlige engagement i den her sag, at jeg står ved alt, hvad jeg har sagt om det her. Alle ved, hvad jeg mener om unødvendige arealreservationer. Jeg opridsede sådan set også argumenterne i min tale. Når vi har de opdaterede tal fra Transportministeriet, vil vi indkalde Folketingets partier, herunder Det Konservative Folkeparti, til en drøftelse om fremtiden for transportkorridoren.

Tak. Så er det fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Jeg fornemmer lidt en minister, der står og træder sig selv lidt over tæerne i dag, og det kan jeg så sandelig godt forstå. 52 år har man haft en arealreservation, der er 60 km lang. Man holder altså ikke bare borgere, men også kommuner bondefanget, i forhold til at de ikke kan udvikle sig og ikke kan passe bedre på naturen. Det er Natura 2000-områder, det er over 15 fredede områder, det er 22 særlig bevaringsværdige kulturhistoriske landsbyområder, og ikke mindst af alt er det 77 småbyer osv. Det er jo ikke for sjov, det her. Derfor kan det også undre mig, at ministeren, der netop sidder med ansvaret for området, ikke tager det ansvar på sig og siger: Nu gør vi noget ved det. Nu nedlægger vi den arealreservation.

Ministeren.

Først en rettelse af en misforståelse: Det er ikke kun småbyer, der ligger. Der ligger også større bysamfund. Jeg er udmærket klar over, hvad det her har af påvirkninger. Jeg prøvede faktisk også i min tale at opliste det. Der er naturargumenter, der er byudviklingsargumenter, og der er det, jeg synes er det væsentligste, nemlig naboargumenter. Jeg har selv mødtes med de mennesker og talt med dem og været på besøg på deres ejendomme og oplevet, hvad det har af betydning for dem. Jeg forstår frustrationerne. Jeg synes bare, det er væsentligt, at når vi tager den drøftelse, gør vi det på baggrund af opdaterede tal og ikke tal, der stammer tilbage fra 2013. Derfor kommer vi til at indkalde til drøftelser, når vi har de opdaterede tal fra Transportministeriet. Her vil Det Konservative Folkeparti også blive indbudt.

Spørgeren.

Hvad er det, vi skal med de tal? Vi har haft adskillige analyser. Det Konservative Folkeparti fremsatte faktisk et beslutningsforslag tilbage i 2015, for 10 år siden. Hvad er det, vi skal med de tal? Hvorfor skal vi bruge borgernes penge på at komme med yderligere nye, opdaterede tal, når der faktisk er et flertal i Folketinget, hvis ellers Venstre ville vedkende sig at være med i det flertal? Det er det, jeg spørger ministeren om i dag. Er ministeren villig til inden sommerferien at nedlægge de arealreservationer?

Ministeren.

Nu kender jeg ikke det præcise beslutningsforslag fra for 10 år siden, men der er måske en lille smule historieforvridning i det her i forhold til Det Konservative Folkepartis synspunkt. Vi skal ikke mange år tilbage, før Det Konservative Folkeparti var meget optaget af at ophæve en del af arealreservationen – kun den del, der lå i nord – men man var sådan set ikke optaget af den del, der ligger i syd. Det ved jeg godt ikke nødvendigvis har spørgerens store interesse, fordi spørgeren er valgt i den nordlige del, men jeg synes, man skal fortælle historien korrekt.

Jeg står ved alt, jeg har sagt. Jeg kender de her mennesker, og jeg har hørt deres historier og oplevet deres iver efter at få en afklaring. Så snart vi har tallene, vil vi selvfølgelig indkalde til en drøftelse med Folketingets partier, som det også fremgår af regeringsgrundlaget.

Den næste er hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det, og tak til ministeren for en, synes jeg, rigtig god tale, der kom rundt om problematikkerne på det her ret store områder, vi taler om. Jeg vil starte med at sige, at jeg hverken er valgt i syd eller i nord, så jeg er ikke personligt på valg i de her områder, men jeg synes stadig væk, det er en utrolig vigtig sag. Noget af det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ministeren om, er, i forhold til at ministeren ganske rigtigt siger, at i regeringsgrundlaget står der, at der skal indkaldes til drøftelser. Jeg kan så oplyse om, at det er vi allerede blevet indkaldt til én gang, og det var så af forgængeren til den minister, der står på talerstolen i dag. Men vi blev indkaldt i sommeren 2023 til et enkelt møde, efter at vi havde haft debatten her i salen – ét møde, og så skete der ikke mere, fordi man så afventede en rapport, som nu er lavet, fra Vejdirektoratet. Den ventede man på dengang, og nu kan jeg så forstå, at vi venter på endnu en ny rapport.

Så jeg skal bare lige forstå det: Hvor mange gange skal vi indkaldes til drøftelser, og er hensigten så, at de drøftelser skal munde ud i en eller anden form for konklusion, og at man så vil gøre noget?

Ministeren.

Ja, jeg synes altid, det er en god idé, at når man drøfter ting, så skal der forhåbentlig også konkluderes på det. Så det er ikke formålet, at der bare skal indkaldes til drøftelser for drøftelserne skyld; det er jo, fordi der gerne skulle komme en konklusion oven på de drøftelser – eller efter de drøftelser, tror jeg er den rette formulering.

Spørgeren.

Skal det forstås sådan, at det er ministerens intention, at vi så – det må være omkring sommer – bliver indkaldt til nogle drøftelser, sådan at vi inden for en overskuelig fremtid rent faktisk træffer en beslutning omkring det her areal, så vi kan komme videre? Og i forhold til de tal kan ministeren så sige, hvad det er for nogle tal? For jeg synes, at der ligger talrige analyser på området her, og der er bred enighed om, at det skal ophæves. Så hvad er det for nogle tal? Hvad er det, vi kan blive klogere på? Kunne det være noget, der potentielt kunne ændre ministerens holdning til, om området skal ophæves eller ej?

Ministeren.

Det er tal, der vedrører anlægsskøn, samfundsøkonomi osv. for det eventuelle vejanlæg, man ville kunne lave. Og jeg står ved alt, hvad jeg har sagt i forhold til den her sag. Det er jo ikke nogen hemmelighed, og det ved spørgeren også godt, at jeg personligt har været meget engageret i det her. Jeg synes, det er en vigtig sag, og jeg forstår udmærket godt, at man fremsætter det her forslag. Jeg har, og det kan jeg forsikre spørgeren om, ingen intentioner om at indkalde til drøftelser bare for drøftelserne skyld. Vi er travle mennesker, og vi skylder også de mennesker på den anden side at have et svar til dem, og derfor er det selvfølgelig formålet, at drøftelserne skal lede til en konklusion.

Tak. Så er det hr. Mads Olsen. Værsgo.

Jeg tror, der blev sagt, at i 52 år har den her arealreservation nu været her. Som en, der er 22 år, må jeg sige: Det er godt nok lang tid, mere end dobbelt så lang tid, som jeg har været i live. Det er jo ret vildt.

Det er jo ikke første gang, vi diskuterer det i Folketingssalen; det er ikke engang første gang, vi diskuterer det i den her regeringsperiode. Ministeren har selv været inde på, at man har haft nogle drøftelser med Folketingets partier i juni 2023, for halvandet år siden, men det var først her for en uge siden, man kom ud og sagde: Vi har brug for nogle opdaterede tal, før vi kan tage endnu en drøftelse – og det må man jo sige er på baggrund af det her beslutningsforslag. Så hvorfor tager regeringen ikke selv initiativ til de her ting? Hvorfor skal man hele tiden vente på, at oppositionen fremsætter et beslutningsforslag, før vi kan tage en drøftelse? Og fremsætter vi så endnu et beslutningsforslag, kan vi tage en drøftelse på baggrund af nogle opdaterede tal, som man jo har haft mange år til at levere nu. Hvorfor gør man ikke noget selv fra regeringens side?

Ministeren.

Som jeg også sagde, er jeg ikke bekendt med, hvad der foregik på det møde i juni 2023. Jeg deltog ikke selv. Jeg synes, det her er en meget væsentlig diskussion. Det er det i forhold til alle de forhold, som jeg har prøvet at være inde på i min tale – på den ene side naboer, natur, byudvikling og på den anden side trængsel. Jeg synes, det en god idé, når man har den slags drøftelser, at det sker på opdaterede tal, som ikke er fra tilbage i 2013. Jeg ved godt, at 2013 ikke er lige så lang tid siden som 1970'erne, hvor arealreservationen blev lavet, men det er dog en del år siden, og der kan være sket noget siden da. Jeg synes, det er godt, at Transportministeriet nu laver de opdaterede tal, og så kan vi på den baggrund tage den drøftelse. Som jeg svarede den radikale ordfører, så er det ikke min intention, at vi bare skal have en drøftelse, så er det min intention, vi skal have en drøftelse, der forhåbentlig munder ud i en konklusion.

Spørgeren.

Det ville da være skønt, hvis vi endelig kunne lægge den her arealreservation i graven på det møde til sommer. Men jeg er da nysgerrig, for hvis man vil have de her nye tal, er det også, fordi man tillægger dem en vægt. I SF er vi jo klar til at sige, at vi allerede nu godt kan lægge det i jorden, for vi synes bare ikke, det giver mening. Så hvad for nogle tal er det, man synes er vigtige for at kunne have den her drøftelse? Er det, om der er penge i det, samfundsøkonomi, eller hvad er det, der vil kunne overbevise regeringen om, at det at lave en Ring 5-motorvej faktisk måske alligevel godt kunne være en god idé?

Ministeren.

Det sidste vil jeg egentlig gerne svare på, for der er jo lavet en bred aftale herinde i Folketinget frem til 2035 om, hvilke motorveje man gerne vil have bygget, og hvilke motorveje man ikke vil have bygget. Der har Folketingets partier, inklusive de partier, der nu indgår som en del af regeringen, blevet enige om ikke at bygge den her motorvej frem til 2035. Så beslutningen her i dag handler ikke om, om der skal være en motorvej eller ej, for det er vi sådan set blevet enige om at der ikke skal være i den nuværende forligsperiode.

Så er der diskussionen om arealreservationen. Og når man tager en beslutning af den her kaliber, som jo vil være en stor og væsentlig beslutning – det er jo også derfor, vi er mange, der går op i den – så synes jeg, det er fornuftigt, at talgrundlaget ligger der. Og så er det nok en postgang for tidligt at begynde at konkludere på, hvad tallene måtte vise, og hvad det måtte give af konklusioner.

Den næste er fru Leila Stockmarr.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til et mere specifikt aspekt af den her sådan ret store problemstilling, og det er kommunernes mulighed for at udbygge vedvarende energi. Vi har flere borgmestre, der jo kontinuerligt har været ude og sige, at hvis de skulle kunne leve op til regeringens mål om grøn omstilling og øge andelen af grøn energi i vores stikkontakter og andet, så er det helt nødvendigt, at den her plads bliver frigivet, så de kan lave anlæg og så de kan opstille vindmøller og solceller, så vi faktisk kommer i mål med klimaloven og den grønne omstilling. Det ved vi jo haster.

Det haster på en måde, så vi lige nu sidder ovre i Klimaministeriet og forhandler en anlægslov, så vi skal afskære klageadgangen for at lægge et brintrør ned i jorden ovre i Jylland. Vi bruger jo en række tiltag på andre områder for at fremskynde den grønne omstilling, i erkendelsen af at det samlet set ikke går hurtigt nok. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren: Hvor stiller det kommunernes mulighed for faktisk at bidrage til, at vi når regeringens ambitioner om at komme i mål i forhold til vores klimamål og i forhold til ambitionen om omstillingen til vedvarende energi?

Ministeren.

Regeringen har jo en ambitiøs målsætning i forhold til klima. Så bliver der spurgt specifikt til den målsætning, som man blev enige om i Folketinget i forhold til en firedobling af VE på land, og der var klimaministeren jo så sent som i går ude og sige, at den målsætning ikke kan nås, så derfor er den målsætning ikke længere en rettesnor. Men det er jo fuldstændig rigtigt, at der er en skæv fordeling af, hvor vedvarende energi bliver opsat i Danmark. Landkommunerne, der ligger langt væk fra hovedstaden, trækker et uproportionalt stort læs, og der er en mangel på arealer i hovedstadsområdet, i forhold til hvor der kan opsættes VE. Her udgør transportkorridoren og transportkorridorerne jo selvfølgelig en udfordring; det er klart. Det tror jeg ikke man kan komme uden om.

Spørgeren.

Tak for den anerkendelse og også blikket for de der regionale ubalancer, som det her jo ville kunne kompensere for, hvis man handlede hurtigere. I forlængelse af det vil jeg også gerne sige, at når klimaministeren er ude og sige, at vi ikke når den målsætning, så er det jo fordi, vi har store problemer med også at få udfoldet vores ambitioner på området for havvind i tide, i forhold til de ambitioner vi har; det er så ikke på land, men til havs. Så vi står jo i en ekstraordinær situation, hvor vi har brug for at gøre alt – måske før end regeringen havde planlagt – for at vi kommer længere med den grønne omstilling. Så set i lyset af, at vi ikke får de udbud, vi måske ønsker på området for havvind, i hvert fald ikke her på den korte bane, og at vi sakker bagud i forhold til vores målsætninger, ville det så ikke være oplagt at tage fat her og sige: Her kan vi faktisk gøre noget? Vi har endda borgmestre, der står og beder om det.

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at hvis der ikke er transportkorridorer, vil det frigive nogle arealer, man vil kunne bruge til nogle andre ting. Alt afhængig af om det er landzone eller byzone, er der nogle forskellige regler, i forhold til hvor man kan lave byudvikling, hvor man vil kunne lave VE og hvor man kunne have natur. Vi må ikke glemme naturen i det her, synes jeg; den har også en værdi i sig selv. I forhold til udbuddet på området for havvind har vi i regeringen jo også netop lanceret vores bud på, hvordan man kommer videre der. For det er væsentligt i forhold til at blive selvforsynende – både som land og kontinent – at vi også kommer i gang med de projekter på havvindmølleområdet.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. Beslutningsforslaget her går ud på, at arealreservation af transportkorridoren i Ring 5 ophæves, og at eventuelle motorvejsplaner droppes, mens en del af korridorens bredde bevares til fremtidige energiinfrastrukturprojekter. Begrundelsen for forslaget er, at reservationen har eksisteret i over 50 år og medfører indgribende begrænsninger for borgere og myndigheder i de berørte kommuner. Status her i 2025 er, at der ikke er nogen aktuelle planer om at anlægge en motorvej i Ring 5 i den korridor, der nu er reserveret. Vi har en infrastrukturaftale, der løber frem til 2035, og som ikke indeholder planer om en motorvej i Ring 5. Hvorfor lavede man så for 50 år siden reservationen?

I 1970’erne lavede man reservationen for at sikre sig en korridor, hvor det ville være muligt at anlægge en motorvej, hvis der skulle opstå behov for det. På den måde sikrede man, at man i fremtiden ikke skulle ud og ekspropriere en masse boliger og erhverv, samt at man ved en eventuel anlæggelse af en Ring 5 kunne anlægge den i god afstand til borgerne. I 2013 blev korridoren tilpasset og nogle steder indsnævret, men et udvalg konkluderede, at der fortsat var et behov for at opretholde reservationen, da der kunne opstå behov for den på længere sigt. Som sagt er status i 2025, at der ikke er nogen aktuelle planer om at anlægge en motorvej i den korridor, som er reserveret.

I 2025 tyder alle udsigterne i hovedstadsområdet på, at vi i de kommende år står over for store udfordringer med trængsel, især i ringforbindelserne. Problemet bliver ikke mindre, hvis vi samtidig øger kapaciteten i fingrene, der føder ind til ringforbindelserne, og det gør vi netop med forlængelserne af bl.a. Frederikssundsmotorvejen og Hillerødmotorvejen. Kollektiv transport kan desværre ikke løse alle trafikale behov, og netop ringforbindelserne i hovedstadsområdet har en relativt dårlig kollektiv trafikbetjening. Det er også noget, som Trængselskommissionen i sin tid pegede på. Dog er vi ved at anlægge en letbane på tværs af fingrene samt BRT-busser på tværs af fingrene er med i Infrastruktuplan 2035. Derudover skal S-togsystemet udbygges med øget kapacitet i de kommende år. På trods af det kigger vi ind i en fremtid, hvor der vil være langt flere biler på de danske veje, også i hovedstaden. Lad mig nævne, hvad vi har hørt om i forligskredsen omkring det her med trængsel i hovedstaden.

I slutningen af april 2024 havde vi et temamøde i forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, hvor hovedbudskabet var, at trafikken stiger, og at de problemer, vi ser i trafikken i dag, bliver større i fremtiden. Vejtrafikken er steget over tid, siden den første bil kom på vejene i Danmark i 1880’erne, og det er sket, i takt med at vi er blevet rigere. Når vi bliver rigere, skal mere arbejdskraft, flere serviceydelser og flere varer transporteres rundt i samfundet, og det skaber mere trafik på vejene.

Og når vi bliver rigere, får flere råd til at købe bil og køre bil. Stiger bnp med 10 pct., stiger biltrafikken også sådan cirka med 10 pct. Det skaber jo problemer, som vi som beslutningstagere skal forholde os til og finde løsninger på.

Afsluttende vil jeg sige, at siden år 2000 – for 25 år siden – er trafikken steget med 26 pct, og trafikken vil også stige fremover. Trafikmodellens prognose er, trafikken vil stige yderligere 11 pct. frem mod 2040. Der er med andre ord ikke noget, der tyder på, at trængslen vil falde af sig selv i de kommende år. Der er håndtag og politiske prioriteringer, som kan tage toppen af udviklingen, men trængslen og køkørsel vil fortsat være på et højt niveau i de kommende år. Derfor nytter det ikke at ophæve arealreservationer, der kan være nødvendige, f.eks. til vigtig trafikafvikling, men også til energiinfrastruktur. Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for en på mange måder meget fin tale fra ordføreren, som skitserer nogle problemstillinger, og det er jo ikke nogen problemstillinger, der er nye. I 52 år har den her arealreservation jo eksisteret, så derfor kan det også undre mig, at man i Socialdemokratiet, som slår sig op på at være et klimavenligt parti, som gerne vil naturen osv., stadig gerne vil holde fast i planerne om de her mareridtsmotorveje ned gennem et natur- og kulturhistorisk landskab fra Helsingør til Køge. Det er altså borgerne, og det er kommunerne, man på den her måde holder bondefanget.

Jeg synes ærlig talt, at det ville klæde den her regering at komme med et konkret svar på, om man ønsker at ophæve arealreservationerne eller ej, og hvornår det skal ske. Der er det her med, at man nu skal se på yderligere analyser, tal og undersøgelser. Men det har vi masser af, og der bruger man bare yderligere borgernes penge, og der er her rigtig meget på spil, altså naturen, borgerne og kommunerne.

Ordføreren.

Det er jo godt, at vi ikke har haft behov for at tage Ring 5 i anvendelse endnu, for det betyder jo, at vi indtil nu har kunnet holde trængslen nede. Men jeg er sikker på, at Det Konservative Folkeparti ligesom alle vi andre partier, hvis vi ikke finder løsninger på trængslen, vil blive mødt af henvendelser fra erhvervsorganisationer og fra borgere, som spilder deres tid på vejene ved at sidde i kø.

Den seneste opgørelse fra Dansk Industri viser, at det er 26 mia. kr., vi spilder om året ved at sidde i kø, og det er et samfundsproblem, og det er noget, der kan skabe en masse affødte effekter, som vi skal tage stilling til herinde. Det er sådan noget som, om vi kan blive ved med at rekruttere arbejdskraft til virksomhederne og til de offentlige virksomheder i København, og der er alle de folk, der er blevet presset ud af Storkøbenhavn, fordi boligpriserne er så høje.

Hvad er det for nogle synergier, vi sætter i gang? Vil urbaniseringen fortsætte? Ja, det tror jeg, og alt det skaber samfundsproblemer, og dem skal vi også være rede til at løse. Derfor synes jeg også, det er påfaldende, at der i det her beslutningsforslag ikke er et eneste forslag til, hvordan man løser det samfundsproblem, som korridor 5 skal løse, nemlig at holde trængslen nede.

Spørgeren.

Jamen altså, kære ordfører, der findes jo andre muligheder for at holde trængselen nede. Der er jo, som ordføreren selv så fint skitserede i sin ordførertale, planer i gang, og infrastrukturaftalen tilbage fra 2019, som jeg mener det er, skitserer jo netop også en udvidelse af Hillerødmotorvejen og de andre ting, som netop længe har været på tapetet, og som det også er vigtigt at have med ind i den her samtale.

Det her handler om en arealreservation, som man har haft i 52 år, og som man overhovedet ikke har benyttet sig af, og nu ønsker vi jo sådan set bare helt fokuseret at ophæve den arealreservation. Men der kan jeg så forstå, at Socialdemokratiet gerne vil have store motorveje ned gennem vores natur- og kulturhistoriske landskab fra Helsingør til Køge.

Ordføreren.

Socialdemokratiet er optaget af at løse samfundsproblemer, og det bliver et stigende samfundsproblem med trængslen i fremtiden, og der er også, helt ligesom jeg også anskueliggjorde i min tale, andre håndtag, vi kan skrue på. Men jeg tror bare ikke, at Det Konservative Folkeparti er parat til at investere alle de penge i kollektiv transport, som der skal til, for at få folk ud af bilerne og over i den kollektive transport. Hvis der engang skal anlægges en vej, skal vi selvfølgelig, ligesom vi gør det ved alle andre vejprojekter, tage hensyn til naturen, miljøet og de mennesker, der skal bo langs den.

Tak. Den næste spørger er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen, som jo meget fint skitserer historikken i den problematik, vi diskuterer her i dag. Der er dog en ting, jeg savner lidt at ordføreren forholder sig til, for der er jo sket noget siden 1973 og frem til i dag, i forhold til hvordan vi ser på natur, miljø, biodiversitet og klima. Vi tager det meget mere alvorligt, og det antager jeg selvfølgelig også at ordføreren og ordførerens parti gør mere i dag, end man gjorde for 50 år siden – heldigvis. Jeg kan bare ikke se for mig, at man kan lave en motorvej i det udlagte område, som ikke har en kæmpe negativ effekt på alle de her områder, som vi aldrig ville acceptere i dag.

Så ser ordføreren overhovedet et realistisk scenarie for sig, hvor det her areal kan blive brugt til motorvej, sådan som det oprindelig var tænkt?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, som ordføreren siger, at vi i Socialdemokratiet er meget optagede af, at når vi anlægger nye infrastrukturprojekter – det kan være jernbaner eller veje – skal vi selvfølgelig tage hensyn til, at der er en natur, vi skal passe på, at der er dyr, og at der er naturtyper, som det er rigtig, rigtig vigtigt også er der for eftertiden. Det er vi meget optagede af, og derfor gør vi også, når vi laver infrastrukturprojekter, meget ud af at lave faunapassager og opsamling af vand med mikroplastpartikler i. Og det er sådan noget, der selvfølgelig altid skal være med, også i fremtiden, og måske i endnu højere grad i fremtiden, når vi anlægger infrastruktur.

Men noget af det, som jeg også synes er vigtigt i den her debat i dag og det forslag, som ordføreren er forslagsstiller på, er jo, at jeg ikke ser, at man kommer med det eneste forslag til en løsning på, hvad vi skal gøre i fremtiden med det her samfundsproblem, som Ring 5-korridoren egentlig er øremærket til, nemlig at sikre, at hvis vi har behov for trafikafvikling i hovedstadsområdet, så kommer vi ikke til at genere en masse mennesker lige i selve tracéet, fordi vi har arealreserveret det i god tid.

Spørgeren.

Det er korrekt, for det er ikke det, forslaget handler om. Det handler om, at vi skal gøre op med over fem årtiers beslaglæggelser af natur i udsatte områder, som vi ikke vil ødelægge, og som en bred kreds af partier ikke ønsker at ødelægge.

Mit spørgsmål til ordføreren var: Ser ordføreren et scenarie for sig, hvor der kommer en motorvej i det her område? Er det overhovedet et scenarie? For hvis det ikke er det, og det mener jeg ikke det er, så skal vi da hellere bruge vores tid på at diskutere, hvad vi så kan gøre i forhold til de udfordringer, som ordføreren ganske rigtigt peger på. Jeg ser andre løsninger for mig. Det behøver ikke være en naturlov, at vi bare skal acceptere, at der kommer flere og flere biler hele tiden; vi må tænke på andre måder.

Ordføreren.

Det er jo netop det, jeg efterspørger et svar på fra ordføreren: Hvad er Radikale Venstres løsninger så? Det har jeg ikke hørt noget om i dag, men det kan være, vi bliver klogere lidt senere, når jeg får mulighed for at stille spørgsmål.

Som jeg sagde i min ordførertale, er der ikke nogen aktuelle planer frem til 2035 om at anlægge en motorvej i det her tracé, som var reserveret, men Socialdemokratiet holder altså muligheden åben, og det er den bedste måde, vi kan garantere, at man i fremtiden kan komme til at løse det her problem med øget trængsel, altså at vi trods alt har et sted her, hvor vi ikke skal ud at ekspropriere en masse boliger og erhvervsliv, og hvor vi har en afstand til det øvrige samfund. Det er faktisk meget godt at have sådan en løsning i baghånden.

Tak. Den næste spørger er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Som ordføreren også var inde på, indgår Ring 5 jo ikke i infrastrukturaftalen, der løber frem til 2035. Og ordføreren nævner jo også, at her i 2025 er der stadig ikke nogen planer om at benytte transportkorridoren. Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren mener, at det er rimeligt at blive ved med at holde borgerne og lokalsamfundene, der er omkring den her transportkorridor, hen? Nu er det jo i 52 år.

Mener ordføreren, det er rimeligt at blive ved med at holde borgerne og lokalsamfundene hen på den her måde?

Ordføreren.

Vi skal altid afveje vores beslutninger herinde mellem samfundsnødvendige beslutninger og så selvfølgelig hensyn til borgerne. Og det, man gjorde i 1973, da man lavede den her arealreservation, var jo netop at tage et hensyn til den kommunale planlægning, der måske kunne have fundet sted i det, der i dag er korridoren, og hvor man kunne have anlagt beboelse eller erhvervsarealer – så man ikke skulle komme måske 60 eller 65 år senere og ekspropriere dem, som vi gør mange andre steder i landet, når vi laver infrastruktur. Derfor har man lavet den her arealreservation, altså sådan at man ikke ville gøre problemet i forhold til borgere og virksomheder større.

Derudover har vi et samfundsproblem med trængsel allerede i dag. Vi er ved at prøve at tage toppen af det med IP35, men jeg tror da også, at fremtidige beslutningstagere herinde på Christiansborg bliver konfronteret med trængsel, ikkeoptimale løsninger og dårlig samfundsøkonomi, hvis folk skal sidde i kø hver dag. Og derfor skal vi også holde muligheden åben for, at fremtidige beslutningstagere kan gøre anvendelse af at anlægge noget trafikalt, der kan afvikle den her trængsel.

Spørgeren.

Tak. Jeg kender alt til historien omkring det her. Jeg bor selv lige i området, der bliver berørt af det her, så jeg kender såmænd alt til historien.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre noget, for nu nævner ordføreren også, at der skal laves endnu en undersøgelse, og ministeren var også inde på, at der skal laves en undersøgelse igen. Der er lavet undersøgelser, og der er også lavet undersøgelser om alternative linjeføringer i forhold til transportkorridoren. Hvad er det, man forventer nu med endnu en undersøgelse? Altså, jeg har lidt en fornemmelse af, at det i virkeligheden handler om, at man i regeringen ikke er villig til at nedlægge den her transportkorridor, og at I derfor bliver ved med at holde os hen med snak, møder og nye undersøgelser – og skyde det, skyde det og skyde det. Så hvad er det, man forventer der kommer ud af sådan en undersøgelse?

Ordføreren.

Det var noget af en motivforskning, ordføreren var ude i. Jeg er interesseret i som beslutningstager at være med til at løse samfundsproblemer. Og derfor er det, når der skal laves nogle nye beregninger, også det, vi fra Socialdemokratiets side vil have med i de beregninger: Hvad er effekten af ikke at kunne aflede trafikken på en motorvej i fremtiden? Hvad betyder det i ordførerens lokalområde, at der vil være meget mere biltrafik der, hvor der er bløde trafikanter, der, hvor der skoleveje? Det er jo det, man også skal konfrontere sig selv over for sine vælgere med: at man ikke er rede til at løse de problemer med stigende trængsel i landsbysamfund og i bysamfund, hvis man ikke vil anlægge den her motorvej.

Tak. Den næste spørger er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil også gerne sige tak for talen til ordføreren. Ordføreren nævner jo også i nogle af de andre svar, at hvis man vil bygge en motorvej, kan man jo på forskellige måder tage nogle hensyn til natur, til klima, til støj osv., og det skal vi jo selvfølgelig altid gøre. Men er ordføreren ikke grundlæggende enig i, at hvis man vil bygge en motorvej igennem det her område, vil det betyde store CO2-udledninger i en tid, hvor vi står i en klimakrise, at det vil betyde mindre gode forhold for naturen i en tid, hvor vi står i en biodiversitetskrise, og at det vil betyde, at der kommer flere støjplagede borgere i en tid, hvor vi har markant mere fokus på støj, på alle de negative konsekvenser, det har for sundheden og for os alle sammen, og at vi derfor har brug for at tænke nyt, i forhold til hvordan vi håndterer trængslen ind til de her områder, og ikke bare bliver ved med at lave de løsninger, man altid har gjort, med, at så kan man bygge en eller anden motorvej eller endnu mere af noget andet?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ordføreren er også bekendt med, at i alle områder, hvor vi kan – i forbindelse med anlæg og i drivmidler til køretøjer – arbejder vi på, at det skal blive mere og mere CO2-neutralt, også i anlægsbyggeriet. Faktisk er danske anlægsvirksomheder meget længere fremme og kunne være endnu længere fremme, hvis vi havde den rette lovgivning her i Danmark; så kunne vi faktisk få endnu mindre CO2-udledning fra anlægsprojekter.

Socialdemokratiet passer selvfølgelig på naturen og på vores miljø og på vores dyrearter og på mennesker, der bor i nærheden af infrastruktur. Derfor synes jeg også, at ordføreren skyder sig selv lidt i foden, for ordføreren har ikke tænkt den tanke, at hvis man bygger sådan en motorvej engang i fremtiden, er det da netop for at tage noget trængsel og nogle biler væk fra nogle lokalområder. Så i forhold til det der med at antage, at det her er noget, vil betyde flere støjplagede borgere, tror jeg snarere, det er omvendt. For det her vil jo netop fjerne en masse trafik fra folks nærmiljø. Så sagen er ikke så enkel. Og det vil rent faktisk være noget, der kan løse et samfundsproblem, og det hører jeg ikke SF har nogen bud på hvordan man gør.

Tak. Spørgeren.

Jo, SF har jo masser af bud på, hvordan vi kan håndtere det her i stedet for. Det skal ordføreren være velkommen til at spørge ind til.

Jeg skal bare forstå det rigtigt, altså at det er ordførerens holdning, at hvis vi bygger endnu en vej, hvor der kan komme endnu flere biler, vil det skabe mindre støj. Men er ordføreren ikke enig i overordnet set, at hvis vi bygger endnu en vej, bliver den også bare fyldt op af folk, der måske dropper det kollektive og i stedet vælger at tage bilen, fordi der nu lige pludselig er endnu en vej at køre på, endnu mere kapacitet?

Ordføreren.

For Socialdemokratiet har løsningen aldrig været et enten-eller mellem det kollektive og privatbilisme, det har altid været et både-og. Derfor er vi jo også i gang med at investere i nogle kollektive løsninger, og jeg håber da, at vi kommer til at investere i endnu flere i fremtiden, for med det mobilitetsbehov, der er i hovedstaden, kan vejene ikke i længden rumme det hele. Så det bliver et både-og, men når fremsynede beslutningstagere for mange år siden har reserveret den her korridor, synes jeg faktisk, vi skal opretholde den for at give kommende beslutningstagere mulighed for at kunne træffe det valg, om man vil bygge en vej, der aflaster nærområder for støj og forurening.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor går vi videre i ordførerrækken. Den næste på talerstolen er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til forslagsstillerne for at fastholde den her vigtige debat, som der har været flere lignende af, nemlig om Ring 5-transportkorridoren. Det var en reservation, som, når vi siger 2025, har eksisteret i mere end 52 år, derfor er det også en vigtig debat, men jo ikke en ny debat.

Med forslaget lægger forslagsstillerne op til at hæve reservationen af Ring 5-transportkorridoren, som med regionsplan tilbage i 1973 blev reserveret til fremtidige vejanlæg. Som følge heraf lægger forslagsstillerne også op til at skrinlægge planerne om en mulig Ring 5-motorvej i transportkorridoren.

For et borgerligt-liberalt parti som Venstre er både frihed og fornuft to vigtige nøgleord, og jeg tror ikke, at der er mange her i salen, som mener, at det er hverken frit eller fornuftigt at opretholde arealreservationer, der ikke er nødvendige, og det er det i hvert fald ikke for os i Venstre. Det er heller ikke frit, for det skaber usikkerhed for de folk, der bor i området, både i forhold til at udvikle deres boliger, men også i forhold til f.eks. køb og salg af bolig. Derudover er det begrænsende for udviklingen i lokalområderne. Det er heller ikke fornuftigt, for vi har rigtig mange politiske ønsker til, hvordan vores arealer skal benyttes fremover. Vedvarende energianlæg, mere natur, mere skov, ja, jeg kunne fortsætte denne liste. Men vi har jo kun de arealer, vi har, og derfor skal de også bruges klogt, og derfor skal der træffes en beslutning om, hvad der skal ske med arealreservationen. Og når det er sagt, mener vi også i Venstre, at store beslutninger skal træffes på et ordentligt og velunderbygget grundlag, for det er der nemlig også fornuft i. Som ministeren også var inde på og allerede har redegjort for, igangsatte Transportministeriet her for nylig et arbejde i Vejdirektoratet, og de kommer så med nogle nye tal, og de forventes allerede til sommer.

Til slut vil jeg derfor gerne igen understrege, at Venstre stadig mener, at arealreservationen i korridoren skal ophæves til transportformål, men at vi afventer de tal, som man nu er gået i gang med at undersøge i Transportministeriet. Og når de tal så kommer, vil Venstres udgangspunkt stadig væk være, at arealreservationen i korridoren skal ophæves til transportformål, men desværre kan vi så ikke støtte beslutningsforslaget her og nu, fordi vi som sagt afventer de nye undersøgelser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den første spørger er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren, som jeg jo har haft et godt samarbejde med i en hel del år, og som jeg betragter som ganske fornuftig og også som glad for naturen. Og jeg vil sige tak for, at Venstre faktisk bakker op om, at vi skal have ophævet den her arealreservation. For det er jo, som det er blevet sagt tidligere her, en 52 år gammel arealreservation, som der jo ikke har været gjort brug af overhovedet, og den går durk ned igennem det mest naturskønne kulturhistoriske landskab osv.

Men så undrer det mig – i hvert fald i forhold til hvordan jeg har opfattet en mangeårig samarbejdspartner til Konservative, nemlig Venstre, i hvert fald førhen – at man så stadig vil bruge penge og bruge tid på at gå med ind i den her undersøgelse. Nu har der jo været rigtig mange undersøgelser igennem årene, og jeg har virkelig svært ved at forstå, hvad det er, vi skal forstå ved en ny undersøgelse, hvad det er, vi skal bruge den til. Så kunne ordføreren ikke lige udfolde det lidt for mig? Det kan være, at jeg bliver klogere. Jeg tror det næppe.

Ordføreren.

Indledningsvis vil jeg sige tak for rosen, for ja, jeg har også altid arbejdet rigtig godt sammen med fru Birgitte Bergman, og jeg skal gøre et forsøg på at gøre ordføreren klogere. Altså, sådan som jeg har forstået det i forhold til de undersøgelser, der nu sættes i gang, så er det jo for at få en ajourføring af bl.a. samfundsøkonomien og for den sags skyld også anlægsskøn. Og så må jeg sige, at i og med at transportministeren jo på den måde har sagt, at man også forventer, at de her tal kan være ajourført allerede til sommer, så tænker jeg, at så lysner det, og det vil jeg egentlig gerne give videre til også Konservatives ordfører.

Spørgeren.

Det lyder godt. Vil det så sige, at vi godt kan gå hjem her i dag og sige, at inden sommerferien har vi faktisk fået lavet en aftale om at ophæve arealreservationerne? Det ville jeg blive rigtig, rigtig glad for, og det ville hele vores mit parti i hvert fald også. Så kan vi regne med Venstre i den sag?

Ordføreren.

Altså, jeg er helt sikker på, at ministeren kommer til at indkalde til drøftelser. Jeg kan selvfølgelig ikke stå her og love noget om, hvor lang tid de drøftelser tager. Det kommer jo også lidt an på, hvor mange spørgsmål der bliver stillet undervejs osv., så i forhold til selve tidsplanen tør jeg ikke lægge hovedet på blokken. Men som ministeren også selv sagde, forventer man jo, at der allerede er nye tal til sommer.

Tak. Vi går videre i spørgerrækken. Den næste er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Ordføreren nævner det her med, at vi jo har haft flere lignende debatter her i Folketingssalen, og det har ordføreren jo fuldstændig ret i. Vi havde nemlig også et beslutningsforslag tilbage i maj 2023 fra konservativ side om netop at nedlægge den her transportkorridor. Så der har været mange debatter om det her, og der har også været et møde hos ministeren efterfølgende, i juni måned 2023.

Nu nævner ordføreren, at der skal laves flere undersøgelser. Der er jo lavet undersøgelser, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad ordføreren forventer nye undersøgelser skulle vise. Altså, jeg tænker lidt, at hvis man fra Venstres side egentlig gerne vil nedlægge den her transportkorridor, hvad i alverden skal vi så bruge penge og tid på flere undersøgelser for?

Ordføreren.

Altså, som jeg har fået oplyst, er det 13 år siden, man sidst har kigget på de tal, man nu gerne vil have ajourført. Jeg synes faktisk, at 13 år er forholdsvis lang tid, så jeg venter gerne de få måneder, der er til sommer, for så at få et solidt grundlag at tage beslutninger ud fra.

Spørgeren.

Jeg kan jo huske, at der for nogle år tilbage faktisk blev lavet en undersøgelse omkring alternative løsningsforslag, hvis man skulle nedlægge transportkorridoren. Sådan en undersøgelse var jeg faktisk nemlig selv med til at kræve skulle udarbejdes for netop at have nogle alternative løsninger. Så der har været lavet undersøgelser, som ikke er ret mange år gamle, og dem kan man sikkert finde ovre i Transportministeriet.

Men altså, der er jo borgere og lokalsamfund, som er meget berørt af det her. Nu bor jeg selv i en del af korridoren, og jeg får jævnligt henvendelser. Den indgår ikke i infrastrukturaftalen, som går frem til 2035. Så hvis man gerne vil nedlægge transportkorridoren, hvorfor så ikke bare gøre det?

Tak til spørgeren. Nu er det ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg kan berolige den konservative ordfører ved at sige, at vi i Venstre stadig væk mener, at korridoren skal ophæves i forhold til transportformål. Det er egentlig det, jeg som ordfører har det godt med at fastholde på Venstres vegne i dag i Folketingssalen. Og så synes jeg som sagt faktisk, det er fair nok, at vi, når man nu har igangsat den undersøgelse her for nylig, selvfølgelig også lige afventer de tal og den ajourføring, som jo kommer her inden for få måneder.

Tak til ordføreren fra Venstre. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i talerrækken, og den næste er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Med B 76 ønsker forslagsstillerne, at arealreservationerne for Ring 5-transportkorridoren ophæves, og at planerne om Ring 5-motorvejen i transportkorridoren skrinlægges. Forslaget er en delvis genfremsættelse af fire tidligere beslutningsforslag fra forskellige perioder, som forsøger at skrinlægge projektet. Der er beskrevet rigtig mange gode grunde til, at reservationerne bør ophæves. Respekt til ministeren for hans ærlighed i forbindelse med tankerne omkring det, og hvor ministeren står.

I 2025 har arealet til Ring 5-transportkorridoren med regionsplanen fra 1973 altså været reserveret i nu 52 år. Det er på ingen måde rimeligt. Kommuner og borgere har været holdt hen i usikkerhed og uvished i 52 år. Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget, bl.a. fordi vi ved tidligere forslag om at skrinlægge projektet har stemt for og har været medforslagsstiller på forslaget.

Den arealreservation har enormt stor betydning og giver usikkerhed for borgere, der enten bor i området eller ønsker at slå sig ned i området, fordi det er svært at vide, om man kan købe og sælge et hus i et område, hvor der lige pludselig kan ligge en motorvej. Vi er udmærket klar over, at det måske nok tidligst er en gang om 10 år – idet det jo ikke en del af IP 35 – at der skal kigges på infrastruktur derude. Der er jo altid to muligheder. Enten tager man en beslutning nu og sikrer borgerne vished, eller også ophæver man arealreservationerne. Venstre har tidligere været for ophævelsen af reservationerne, hvor ministeren og ordføreren fuldt ud ærligt har tilsluttet sig, at arealreservationerne skal fjernes, og hvor de har været store fortalere for at skrinlægge projektet.

Der bliver henvist til de forskellige nye undersøgelser, der skal være. Jeg er jo bare bange for, at den undersøgelse intet vil ændre på det flertal, der reelt set er. Der er jo et flertal. Så jeg vil anbefale ministeren at træde lidt i karakter over for sine regeringspartnere og få det her overstået og skåret igennem en gang for alle, så de kan stå ved deres egne ønsker. Så jeg tør egentlig godt konkludere, at Venstre indtil den 1. november 2022 ville have været en støtte og ville have stemt for dette forslag; det er Venstre så ikke mere. Det er jo bare ærgerligt for de mange, der nu har været bundet i mere end 52 år. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Det første spørgsmål er til hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det var en ordførertale, der var fuldstændig blottet for at finde ud af at løse samfundsproblemer, fuldstændig blottet for, hvorfor arealreservationen er lavet, og hvordan man skal kunne bruge den til at løse trængselsproblemer i hovedstadsområdet i fremtiden. Det vil Danmarksdemokraterne så ikke være med til i fremtiden, og vi hørte ikke nogen alternative forslag til, hvordan man så kunne løse de problemer.

Men der er noget andet. I dag, hvor vi har arealreservationen, er det jo sådan, at vi også har hørt i dag, at nogen gerne vil bruge den her korridor til at opstille vedvarende energianlæg. Som jeg har opfattet det ovre i det vestjyske, hvor jeg kommer fra, er Danmarksdemokraterne ikke specielt optaget af, at der skal opstilles solcelleparker og alt muligt. Så ville det her med at opretholde arealreservationen med andre ord ikke være en garanti for Danmarksdemokraterne for, at der ikke kom nogen og stillede solcelleparker op i den her korridor?

Ordføreren.

Man kan godt vende det om og sige, at det ville være en garanti for det. Det, det her handler om, er den ordentlighed, vi ønsker over for borgerne, og den skal gælde, når man opsætter solcellejernmarker, som vi kalder dem. Borgerne har nu levet i uvished derude i 52 år, og der er ikke noget, der tyder på, at der kommer til at blive truffet nogen beslutninger i bare de næste 10 år, indtil IP35 enten erstattes eller forlænges, og det mener vi simpelt hen ikke er ordentlighed.

I forhold til fremtidige løsninger vil jeg sige, at hvis ikke man kan tage konsekvensen og beslutte sig nu for at tegne en streg, hvor det skal være, skal man ophæve arealreservationen, og så må man arbejde med det på det tidspunkt siddende Folketing, hvis der er behov for at inddrage områder på de vilkår, man gør mange andre steder.

Spørgeren.

Vi kan konstatere, at Danmarksdemokraterne godt vil frelse folk fra solcelleparker, når det er ovre i Jylland, men når vi kommer til hovedstadsområdet, bakker Danmarksdemokraterne op om, at der skal sættes store solcelleparker op. Det er fint nok at få afklaret det. Det er også vigtigt med vedvarende energi. Jeg skulle bare lige være klar på det. Men hvad så i forhold til at løse trængselsudfordringen, når vi kommer frem til efter 2035, når vi står med en kæmpe trængsel, når dansk erhvervsliv henvender sig til os, og når borgere henvender sig til os, fordi de er plaget af meget trængsel i deres lokalområder, fordi trængslen ikke bliver ledt ud på nogen vejkorridorer, hvilket svar har Danmarksdemokraterne så til de borgere og erhvervslivet?

Ordføreren.

I forhold til solcelleparkerne vil jeg sige, at jeg godt tror, at jeg tør vove den påstand, at vi i Jylland bærer en ret stor del af den byrde, og jeg har ikke nogen ambitioner om, at det nødvendigvis skal straffes herovre. Skulle der blive plads til en solcellepark i nærheden af det sted, hvor strømmen bliver brugt, det kunne være i nærheden af Storkøbenhavn, tænker jeg, at jeg lever med det. Men vi skal selvfølgelig sørge for at gøre det ordentligt over for borgerne. I forhold til trængslen er det jo noget, vi skal arbejde med løbende, hvis det bliver nødvendigt, og jeg vil sige, at ordføreren jo selv var inde på en hel del løsningsforslag, der er under IP35, som skal aflaste trængslen.

Tak. Den næste spørger er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg har bare brug for at sige til Danmarksdemokraternes ordfører, at når man står på talerstolen, skal man også huske at gengive tingene korrekt. Jeg har derfor brug for at præcisere, at vi jo fra Venstres side ikke har skiftet mening. Det var også det, man kunne høre i min tale fra talerstolen. Jeg kan oplyse, nu når Danmarksdemokraterne er et forholdsvis nyt parti, at man kan gå ind og gense tingene på folketings-tv. Derfor vil jeg gerne have ordføreren til at bekræfte fra talerstolen, at det er sådan, at jeg jo som Venstres ordfører sagde, at vi fortsat ønsker at ophæve arealreservationen i korridoren til transportformål.

Ordføreren.

Det tror jeg også jeg gjorde ganske klart. Jeg roste faktisk både ordføreren og ministeren for at stå ved det, og det eneste, jeg sagde, var, at før den her 1. november 2022 er jeg ret overbevist om at Venstre ville have støttet og stemt for det her forslag.

Spørgeren.

Sådan kan man jo altid komme med gisninger og gætterier. Jeg ville bare gerne have bekræftet fra talerstolen, at vi stadig væk står samme sted i Venstre, som vi altid har gjort, på det her område.

Ordføreren.

Det kvitterede jeg også for, og derfor opfordrede jeg ministeren til at træde i karakter over for sine regeringspartnere og så gennemtrumfe det, Venstre står for.

Tak. Den næste spørger er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sådan set bare kvittere for talen over for ordføreren og ikke mindst af alt netop for opbakningen til, at man ophæver den her fuldstændig latterlige 52-årige arealreservation, hvor man holder borgere og kommuner og naturen bondefanget. Så jeg vil bare kvittere for, at Danmarksdemokraterne bakker op om beslutningsforslaget. Så tak for det.

Ordføreren.

Selv tak. Det, der er vigtigt her, er den ordentlighed, vi skal udvise over for de berørte borgere og kommuner og samfundet i almindelighed, når vi tager beslutninger. Og vi mener ganske enkelt, at når det jo nærmer sig 6 årtier, hvor man har reserveret et område, hvor folk skal leve i uvished, vil det under alle omstændigheder begrænse udviklingen og andre tiltag derude. Det synes vi ikke er o.k. Vi er godt klar over, at der kan blive en situation engang ude i fremtiden, og der ikke rigtig nogen, der kan sætte tal på hvornår. Jeg forestiller mig ikke, at det kommer til at ske før om i hvert fald 10 år, at man laver en ny plan og kigger på udviklingen, og hvad der er sket. En tanke kunne jo være, at vi har små selvkørende biler, der kører folk rundt og aflaster trafikken. Jeg ved det ikke. Fakta er bare, at det her ikke er ordentligt over for borgerne og området, og det er lidt, ligesom når vi kigger på solceller osv. Man skal behandle borgerne så godt som overhovedet muligt.

Spørgeren.

Jeg mindes heller ikke at have set, at der er nogen andre steder i Danmark, hvor man har en sådan en arealreservation, som er så gammel, altså 52 år. Det ved jeg heller ikke om ordføreren ved. Men det er jo bare lige et lille obs-punkt på, at det er noget bondefangeri, og det er ikke i orden.

Ordføreren.

Nej, det tror jeg faktisk heller ikke der er. Jeg tror, den der kommer nærmest, er reservationen i forbindelse med den tredje Limfjordsforbindelse, som blev ophævet tilbage i 2014 eller sådan noget. Den havde vist været reserveret i 30-40 år. Det er der andre der ved mere præcist end mig. Men det er korrekt. Der er mig bekendt ikke andre, der har været der i så lang tid.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Vi behandler jo en arealreservation, der, som jeg har været inde på, er 52 år gammel. Det var godt nok en anden tid dengang i 1972-73, da man lavede den her. Der skulle gå 30 år, før jeg blev født. Det er simpelt hen så lang tid tilbage, og det var, før man overhovedet begyndte rigtig at snakke om klimakrise, biodiversitetskrise og havde blik for de her store problemer, der er med støj, når man bygger mere og mere motorvej for at akkommodere flere og flere biler.

I SF mener vi ikke, at det giver mening at bygge flere motorveje ind til København for at mindske trængslen. Vi kan ikke bygge os ud af de voksende problemer med trængsel, som reelt set kun kan løses med roadpricing. Derfor kan der med fordel findes bedre anvendelser for de arealer, der er reserveret til Ring 5-transportkorridoren. Omkring København mangler man jo i den grad plads til boliger, vedvarende energianlæg, skovrejsning m.m. SF mener derfor, at kommunerne i området bør få mulighed for at lade områderne indgå i det almindelige arbejde med kommuneplanerne. SF bakker op om forslaget og stemmer for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den første spørger er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det var første gang i dag, og det kvitterer jeg for, at vi hører en ordfører herinde komme med en retning for nogle løsninger på trængslen. Der blev nævnt roadpricing, som jeg hørte det nede fra min plads. Det er rigtig godt.

Jeg vil så høre, hvad SF's planer er, hvis nu vi indfører roadpricing i løbet af 10 år herinde. Der er så nogle, der ikke længere har råd til at køre på arbejde, fordi det bliver for dyrt for dem at køre på arbejde. Hvordan skal de så komme på arbejde, hvis de arbejder inde i hovedstaden? Det kræver nogle investeringer i kollektive løsninger. Vi ved ikke, hvor meget det koster. Har SF gjort sig nogle overvejelser over alle de der ting, f.eks. hvad vi skal investere for at sikre, at vi ikke får ødelagt et arbejdsmarked, ved at folk i stedet for at køre ind og arbejde i hovedstaden begynder at trække ud på Sjælland og finde arbejde i stedet for, og så står man herinde og kan ikke få produceret den offentlige service og de ting, man skal have lavet i private virksomheder?

Ordføreren.

I SF vil vi gerne pege på løsninger. Det er også derfor, vi siger, at nu skal vi ophæve den her arealreservation, for ellers kommer man ikke nærmere de reelle løsninger, som vil afhjælpe problemet. Så står man måske om 10-15 år og ser, at der er massiv trængsel, og så bygger vi det her motorvejsprojekt, som skaber støj og larm, ødelægger natur, er dårligt for klimaet, men som ikke løser den reelle udfordring, der kun kan løses med roadpricing. Så det bliver sådan et akavet støtteben, som man burde afskaffe nu.

I forhold til de overvejelser, som jeg ved at ordføreren også selv gør sig, er det klart, at det jo skal strikkes sammen på en måde, så vi investerer i flere og bedre kollektive løsninger. Det mener jeg faktisk er en bunden opgave nu, hvor vi står i en tid med klimakrise osv. Men det skal selvfølgelig også ske på en måde, hvor vi gør det socialt retfærdigt. Det er vi meget optaget af i SF. Men vi har jo sat penge af til et forsøg, der netop udrinder her i sommeren 2025, tror jeg det er, og hvor vi bliver lidt klogere på det. Så kan vi jo diskutere de nærmere detaljer endnu bedre der.

Spørgeren.

Nu er det velkendt, at hvis man skal prøve at flytte rigtig, rigtig mange bilister over i den kollektive transport, så kræver det enorme investeringer. For folk har det med at vælge de løsninger, der er praktiske for dem i hverdagen og hænger sammen med, at man skal til og fra arbejde, hente børn eller til fritidsaktiviteter. Derfor har jeg også et spørgsmål, der går på, hvis ikke vi har de ressourcer i samfundet. Hvis det ikke bliver prioriteret herindefra og vi får den her trængsel ude i de små bysamfund, også i nogle af de bysamfund, der er imod arealreservationerne, er SF så rede til at gå ud og tage ansvaret for støj, forurening, nedsat færdselssikkerhed for de borgere, der bor der?

Ordføreren.

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man vil investere i den kollektive transport. Jeg synes faktisk, vi burde begynde allerede nu. Det er jo den siddende regering, der lod de her enorme prisstigninger på kollektiv transport finde sted tilbage for 1-2 år siden, hvor priserne lige pludselig steg med 10 pct. fra den ene dag til den anden. Man kunne jo have stoppet det allerede der, siger jeg bare i al stilfærdighed. Det er jo ikke kun i fremtiden, vi skal tænke transportinvesteringer; det er også nu. Men for os at se er det en bunden opgave at sikre investeringer i kollektiv transport og også sammenkoble det med cyklisme og alle mulige andre ting.

Tak til ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Der er ikke stillet flere spørgsmål. Derfor går vi videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak til formanden, og tak til forslagsstillerne. Som det er nævnt før, handler forslaget om, om vi skal ophæve den her arealreservation i Ring 5. Jeg synes faktisk, det er et meget sympatisk forslag, der er fremsat her, og vi forstår godt nødvendigheden af, at der nu snart må komme en afklaring på det her område. Vi i Liberal Alliance går heller ikke ind for, at staten skal pålægge kommuner og private lodsejere nogle begrænsninger uden så selv at komme med en løsning eller en anvendelsesmulighed for de her arealer. Så der skal snart ske noget. Det er vi sådan set helt enige i.

Men vi mangler altså også svar på, hvad vi så gør. Der skal også være nogle alternativer til at ophæve den her arealreservation, og der synes jeg lidt at forslaget halter. Skal vi bare gå ud og sige til alle de her borgere, der kører i eller omkring København og holder i kø i tusindvis af timer hver dag, at der ikke kommer til at ske noget, og at det her stigende problem med trafikafvikling kun bliver værre, for vi har ikke nogen løsning på det, og den eneste løsning, vi havde, har vi så ophævet? Skal vi gå ud og sige til dem, at vi har en alternativ linjeføring? Der har været flere linjeføringer i spil, som måske kunne erstatte det her i Ring 5-transportkorridoren, men der er ligesom ikke fremlagt noget fra forslagsstillerne. Det kan også være, det er roadpricing, der er løsningen, men det er jo heller ikke en del af det her forslag. Derfor synes vi, at vi måske skal sætte os ned og tage den snak først.

En sidste løsning kunne også være, at man forbedrede den kollektive transport i og omkring København. Men vi ved jo ikke engang, om det vil kunne være en løsning på det her problem.

Så vi foreslår sådan lidt ligesom regeringen, at vi nu får os sat sammen i Folketingets partier og gerne i transportforligskredsen, og så får vi diskuteret, hvad det er, vi vil med fremtiden. Vi kunne også rigtig godt tænke os at få kommunerne omkring København med, for det er sådan set deres borgere, der holder i kø hver dag, når de skal passe deres arbejde. Så vi skal se borgmestrene i øjnene og sige: Mener I godt nok, at vi skal ophæve den her transportkorridor uden at have en løsning? Det er jeres borgere, der spilder tusindvis af timer hver dag.

Der må de, synes jeg, også have et lille ansvar for at komme med nogle alternative løsninger ude i kommunerne. Det er bare dem, vi ikke rigtig hører. Vi hører kun, at vi skal ophæve den her transportkorridor. Så vi er faktisk rigtig glade for, at der nu bliver kaldt ind til et møde. Det sagde jeg også for et år siden, så nu vil jeg altså også holde regeringen op på, at der bliver kaldt ind til det her møde. Og så synes vi som sagt, at kommunerne på en eller anden måde skal involveres i den her diskussion, for ligesom at høre, hvad de vil.

Som jeg startede med at sige, er vi både for idéen om at ophæve det, men vi mangler et alternativ, så derfor har Liberal Alliance valgt at stemme gult. Vi plejer faktisk at stemme imod det her forslag. Det er også for måske at lægge lidt pres på regeringen, for at der altså nu skal til at ske noget; vi skal til at have fundet en løsning på det her, enten ved at vi laver noget infrastruktur i transportkorridoren, eller i hvert fald at vi planlægger det, eller at vi har et alternativ. Det var det, jeg ville sige.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil gerne dele roser ud til ordføreren. Der er en erkendelse af, at der er et samfundsproblem med trængsel; der er en erkendelse af, at vi som beslutningstagere herinde har et ansvar; og der er også – og det synes jeg er det nye i ordførerens tale – et supergodt forslag, nemlig at vi går ud og spørger de borgere, de kommuner, hvor nogle mener, at man skal ophæve arealreservationen, mens andre mener, at man ikke skal ophæve arealreservationen. Det er jo dem, man skal have en god diskussion med for at høre de kommuner, hvor man vil blive pålagt en enorm trængsel på sit lokale vejnet til gene for de bløde trafikanter, til gene i forhold til støj og forurening, så længe vi kører i fossile biler. Det er netop de borgere, vi skal have i spil, for indtil videre har det været én lang strækning af »not in my backyard«. Men man skal jo også forholde sig til alternativet, altså om vi får løst problemerne, og der synes jeg, Liberal Alliance er inde på det helt rigtige her.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige tak, for jeg hørte ikke rigtig et spørgsmål. Så jeg siger tak for komplimentet fra Socialdemokratiet.

Spørgeren.

Så får jeg lige anledning til at stille et spørgsmål til ordføreren her i anden omgang. Det er jo vigtigt, at vi går ind i et løsningsmode, i forhold til hvem det er, vi skal i dialog med for at finde ud af, hvad man reelt vil lokalt. Jeg ser også for mig, at der er nogle kommuner længere ude, hvis borgere pendler til hovedstaden om morgenen, og det er jo dem, der bliver pålagt rigtig meget trængsel. Det drejer sig også om nogle virksomheder, og der synes jeg, det ville være relevant, at vi tager erhvervsorganisationerne med på råd. De har været gode til at holde os i ørerne med, hvor meget tid og hvor mange penge vi spilder med trængslen på vores danske veje.

Så er Liberal Alliance også åben for, at vi tager sådan et bredere scope, samtidig med at vi tager erhvervsorganisationerne med ind?

Ordføreren.

Det synes jeg som sagt er en rigtig god idé, for jeg har sådan filosoferet lidt over, at de her kommuner omkring København, som officielt går ind for at ophæve korridoren her, alt andet lige også må være interesseret i, at vi så har et alternativ, inden vi gør det. Det kan godt være, det lyder bedst bare at sige, at nu skal den ophæves, men vi kan vel bruge et halvt år mere på at få talt sammen med kommunerne, med borgmestrene og også med erhvervsorganisationerne, for det er jo korrekt, at de har været ude med tal, der viser, at det er helt op imod 20-30 mia. kr., vi mister årligt på, at danske borgere holder i kø, fordi de skal passe deres arbejde. Så ja, de skal også med; det var et godt forslag.

Tak. Den næste spørger i rækken er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil blot kvittere ordføreren for en god tale og for, at man har flyttet sig, som jeg hører det, og at man ikke er imod, men bare gerne vil have belyst problematikken lidt mere, som jeg også hørte ministeren sige, og kigge på løsninger. Så er det rigtigt forstået, at hvis vi nu tager drøftelsen her og der bliver peget på alternativer, så er LA villig til at få ophævet den her arealreservation?

Ordføreren.

Ja, men det er jo vigtigt for os, at vi først får taget den her diskussion ordentligt med kommunerne og med erhvervslivet og så os partier imellem her i Folketinget. Jeg synes, det er for nemt bare at sige, at nu skal den ophæves. Jeg kunne altså også godt tænke mig at tale med nogle af de her borgmestre. Jeg kommer jo selv fra den kommunale verden. Jeg ville måske have det lidt mærkeligt med at sige, at nu slettede vi den her arealreservation uden at have nogen alternative løsninger, vel vidende at jeg havde en masse borgere i min kommune, som oplevede problemer hver dag, fordi de passede deres arbejde eller studier. De må også være interesseret i, at vi sætter os sammen og finder en alternativ løsning eller en løsning inden for rammerne af korridoren, så vi træffer beslutningen på et mere oplyst grundlag.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det her naturligvis involverer borgere og kommuner, ja, en stor del af landet. Det er jo også et bredt ønske fra en række kommuner, at det her bliver ophævet, men jeg er enig i, at løsningen selvfølgelig skal findes i samarbejde med dem, det rent faktisk handler om. Så jeg vil blot kvittere for, at man i LA har flyttet sig i det her spørgsmål, som jeg hører det. Tak for det.

Ordføreren.

Selv tak.

Vi går videre i spørgerrækken, og den næste er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er også lidt glad over, at Liberal Alliance har rykket sig en smule, men jeg synes knageme ikke, at det er godt nok, og jeg synes, det er ærgerligt at se, at Liberal Alliance hopper med på Socialdemokratiets galej om, at nu skal vi tale med borgerne, at nu skal vi tale med kommunerne, og at vi har trængselsproblemer og al den der propaganda, der bliver proppet ind i den her maskine. Det her er 52 års arealreservation – 52 år, hvor man har talt frem og tilbage, og nu kommer man og skubber den her undersøgelse yderligere foran sig. Der er alternative løsninger. Jeg kan bare nævne én, og det er, at man kunne fokusere lidt mere på Kystbanen, som i øvrigt ikke kører vanvittig optimalt. Der er alternative løsninger, så når nu ordføreren står og siger, at vi måske kan presse regeringen, så håber jeg vitterlig, at det »måske« ryger helt væk, og at vi kan stå sammen om det her.

Ordføreren.

Jamen jeg håber som sagt, at vi finder en løsning og gerne med regeringen – det ville nok være en god idé, sådan som verden ser ud i dag – og så får løst problemet. For det er jo ikke bare propaganda, når vi siger, at der er trængsel. Der er jo et stort problem lige nu, og vi kan bare se af de fremskrevne tal, at det bliver værre og værre. Så jeg synes også, at det ville være lidt, jeg ved ikke, om man kan kalde det useriøst af mig, hvis jeg bare i dag sagde ja til at ophæve det nu, uden at vi har et alternativ til de mange tusind danskere, der spilder tusindvis af timer hver dag på at holde i kø. Og ja, Kystbanen er en lille del, men det løser jo ikke problemet for alle borgerne nord og syd for København.

Spørgeren.

Nu har vi haft den her i 52 år, og den er ikke en del af infrastrukturaftalen 2035, så hvis man ville det her seriøst, havde man nok også fået det inkorporeret. Men der er alternative løsninger, så jeg synes ærlig talt, det er en smule at sparke det her til hjørne, og jeg håber virkelig, at Liberal Alliance, når det kommer til stykket, når vi skal stemme, rykker sig fra gult til grønt.

Ordføreren.

Tak for det. Nu er det jo sådan, at jeg har været transportordfører i 2½ år, og vi havde den her sag på for cirka et år siden, og der blev vi lovet lidt a la det, vi blev lovet i dag, nemlig at der skal være nogle forhandlinger, og at vi skal komme tættere på en løsning. Nu har jeg sagt, at vi stemmer gult, og det er også et gult kort til regeringen for at sige, at nu skal der findes en løsning. Jeg stoler faktisk på, at ministeren nok skal få kaldt os ind til et møde, så snart vi har de nyeste tal, og ellers kommer sagen jo nok på igen i næste samling.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke flere spørgsmål, så derfor går vi videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Tak til forslagsstillerne for at tage den her vigtige debat op. Ring 5-transportkorridoren har været reserveret i over 50 år. I Moderaterne mener vi, at tiden er kommet til at genbesøge reservationen og eventuelt bringe arealerne i spil til mere fornuftige formål. Vi ser derfor frem til den opdatering, som transportministeren nu har sat i gang omkring beregningerne vedrørende motorvejen. De gamle er jo tilbage fra 2013. Arealreservationer skaber usikkerhed for borgerne, kommunerne hæmmes i deres udvikling, og vigtige naturområder holdes i skak af en infrastruktur, som temmelig sikkert ikke længere er en del af fremtidens transportplaner.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Moderaterne i 2022 gik til valg på at ophæve arealreservationer i både den nordlige og den sydlige retning. Det står vi fast på, fordi vi mener, det er den rigtige vej frem. Vi mener, at arealerne kan bruges til grønne, rekreative områder, opstilling af solceller tæt på København og erhvervsudvikling. København og Københavns omegn og Nordsjælland har kun 0,5 pct. af Danmarks landmænd og 5,5 pct. af Danmarks solceller. Hvis vi ophæver arealreservationerne, kan disse områder komme i spil, og på den måde kan vi hjælpe den grønne omstilling. Samtidig anerkender vi, at en del af arealet fortsat kan øremærkes til elinfrastruktur, for vi skal sikre, at fremtidens elforsyning er på plads. Men arealbehovet er langt mindre end det, vi har reserveret i dag.

Moderaterne er også en del af regeringen, og vi tager gerne ansvar for at finde en balanceret løsning. Derfor støtter vi regeringens tilgang: at få nye, opdaterede beregninger og en grundig analyse, så vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Vi ønsker en hurtig og målrettet proces, hvor vi sikrer den bedste anvendelse af arealerne både til grøn energi, rekreative områder og nødvendig infrastruktur. Derfor mener vi i Moderaterne, at vi i fællesskab skal finde en løsning, der både respekterer vores ambitioner for arealerne og sikrer et godt samarbejde i regeringen. Vi ser frem til drøftelserne af, hvordan vi bedst muligt kan sikre en klog og grøn anvendelse af arealerne.

Moderaterne kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Der er ingen spørgsmål, så derfor går vi videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Kære regering, kære Venstre og minister, befri nu kommunerne i Nordsjælland og på resten af Sjælland og ikke mindst af alt borgerne for de 52 år gamle planer om en mareridtsmotorvej. Siden 1973 har der været reserveret areal helt fra Helsingør til Køge, den såkaldte Ring 5-transportkorridor, der blev præsenteret i regionplanen i 1973. Er det ikke på tide at få lagt den arealreservation i graven?

Vi Konservative har i årevis kæmpet for både borgere og kommuner for at ophæve arealreservationerne, og i den her uge tager vi endnu en kamp i Folketinget. Jeg vil godt sige tak til mine gode samarbejdspartnere på her område, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, for at stå sammen om den her kamp på naturens vegne. For hvis den her motorvej nogen sinde skulle bankes op, bliver det på bekostning af både skove og naturområder. Den skal skære direkte igennem 6 Natura 2000-områder, 15 fredede områder, 22 særligt bevaringsværdige kulturhistoriske landsbyområder og ikke mindst af alt småbyer og landsbyer .

Jeg elsker naturen, f.eks. Store Dyrehave, der er en del af UNESCO's verdensarv, og det her projekt vil gå direkte igennem der. Vi kan ikke byde borgere og kommuner, at der stadig ikke er afklaring, men vi kan simpelt hen heller ikke byde naturen og biodiversiteten det. Det låser kommunerne og husejerne i forhold til muligheder. Til reservationen er der nemlig knyttet væsentlig indgribende begrænsninger. Det står i vejen for god byplanlægning og hæmmer den lokale udvikling. Det er ganske enkelt indgribende for både borgere, kommunerne, naturen og miljøet. Det har en rapport fra Vejdirektoratet i 2022 også konstateret.

Selv hvis Socialdemokratiet ville presse et projekt igennem, er det helt umuligt at realisere det. Så hvorfor bliver man ved med at holde fast i det? Det mærkeligste er, at der er en bred politisk enighed om det her forslag. De eneste, der ikke er for, er Socialdemokratiet, og så har jeg egentlig også noteret Liberal Alliance, men jeg noterer mig, at I har rykket jer en smule. Men det er desværre sådan i politik, at enighed ikke er nok til at stemme for et forslag, i hvert fald ikke for Venstre, der, indtil de gik i SMV-regeringen, havde meldt ud i april 2022, at de arbejdede for netop det forslag om at nedlægge arealreservationerne. De har ellers både Transportministeriet og By-, Land- og Kirkeministeriet, men pludselig har de ændret mening. Jeg fristes til at spørge, om Socialdemokratiet dikterer politikken hos Venstre også.

Økonomisk er det også respektløst, at vi fortsat bruger skatteydernes penge på at beregne en potentiel Ring 5-korridor. For et par dage siden meldte de ud i Transportministeriet, at beregningerne fra 2013 skal opdateres, så fremtiden ifølge ministeren kan drøftes på et oplyst grundlag.

Hvad er det mere, de vil vide, og hvad er det, der mangler, for at kunne lægge det her projekt i graven? Hvor mange flere penge skal der bruges? Her kan jeg pege på en af mine egne personlige darlings, og det er jo bl.a. Kystbanen. Her forringer man transporttiden på en ellers bæredygtig transportløsning, når passagerer igen skal vente helt til 2033 på nye signalsystemer.

Jeg frygter, at vi igen skal give en kedelig besked til borgere og kommuner, for ophævelsen af arealreservationerne har været behandlet så mange gange her i Folketinget. Men det tyder på, at Socialdemokratiet ikke vil slippe grebet om fortidslevnet, der for længst skulle have været begravet. Til Venstre vil jeg sige, at jeg vitterlig håber, at I vil holde jeres valgløfte. Ellers er det politik, når det er værst, altså når det bliver på bekostning af borgere og kommuner og ikke mindst naturen, og når partier ikke engang kan indfri de løfter, de selv har afgivet. Det håber jeg virkelig på, og det vil jeg holde ministeren op på. Få nu lagt de arealreservationer i graven inden sommeren.

Jeg skal også hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de støtter vores beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Fru Birgitte Bergman sagde tidligere, at der jo findes andre løsninger end at bygge mere vej rundt om København, og da fru Birgitte Bergman skulle fortælle, hvad det kunne være, var det en kystbane, der kører bedre. Jeg vil gøre opmærksom på, at der lige er blevet lavet en mobilitetsanalyse for hovedstaden af bl.a. Region Hovedstaden. Altingetrefererer den analyse meget fint under overskriften, og jeg læser op:

»Analyse udpeger roadpricing som eneste reelle løsning på stigende trængsel i hovedstaden«.

Underoverskriften lyder:

»Investeringer i kollektiv trafik for næsten 100 milliarder kroner vil have tæt på ingen effekt på trængslen i hovedstaden... «.

Er fru Birgitte Bergman uenig i den analyse? Mener fru Birgitte Bergman og Det Konservative Folkeparti, at der skal indføres roadpricing, når vi har droppet Ring 5-transportkorridoren?

Ordføreren.

Nej, Det Konservative Folkeparti går ikke ind for roadpricing, og mig bekendt er der lavet andre alternative løsninger i forhold til Ring 5. Ring 5 er 52 år gammel, og det er det, det her beslutningsforslag handler om. Spørgeren ved lige så godt som jeg, hvad det vil sige at lave et beslutningsforslag. Her går vi direkte ind og tager sigte på den her 52-årige arealreservation. Den er jo ikke engang med i infrastrukturaftalen for 2035. Nu er det da på tide, at den bliver ophævet.

Spørgeren.

Men når man ikke vil én løsning, skylder man jo, hvis man anerkender, at der er problemer, og at de problemer bliver endnu større i fremtiden, at pege på andre løsninger. Da fru Birgitte Bergman svarede på det, svarede fru Birgitte Bergman, at man skulle få Kystbanen til at køre bedre. Der er lige udkommet en analyse, som siger, at hvis man investerer 100 mia. kr. i bedre kollektiv transport, løser det tæt på ingenting omkring trængslen, og at det eneste, der batter, er roadpricing. Derfor spørger jeg fru Birgitte Bergman, som vil skrotte den ene løsning: Hvad er de andre løsninger?

Ordføreren.

Nu er jeg helt med på, at spørgeren ikke er særlig glad for tog, og når jeg nævner Kystbanen, er det bare et lille eksempel på en strækning, hvor der årligt kører mange millioner mennesker frem og tilbage fra Helsingør og ind til København. Roadpricing er for os ikke løsningen, men der er andre løsninger, og den debat går vi da meget gerne ind og tager. Vi spørger bare, om vi ikke skulle tage og ophæve den 52-årige arealreservation. Så må vi kigge på andre alternative løsninger, og der er jo tre andre linjeføringer, som har været i spil. Så lad os kigge på dem.

Tak. Vi går videre i talerrækken, og den næste, der får ordet, er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Man kan jo høre, at Det Konservative Folkeparti gerne vil gøre sig lækre over for de vælgere, som er presset af den her arealreservation. Det kan man jo godt forstå på sådan en kortsigtet bane, og hvis man er et parti, som ikke nødvendigvis vil have regeringsmagt. Men som et parti, som jeg forstår Det Konservative Folkeparti er, der gerne vil række ud efter regeringsmagten og også har en historik på det område, skal man være optaget af, at hvis der er samfundsproblemer, skal man også kunne levere løsninger på dem.

Det hører jeg et fuldstændigt fravær af i den tale, som ordføreren har holdt, og når hr. Ole Birk Olesen på saglig vis stiller konkrete spørgsmål om, hvad andre løsninger så er for Det Konservative Folkeparti, så får vi bare at vide, at det ikke er roadpricing; det er Kystbanen, og så er der også andre løsninger. Så nu giver jeg ordføreren 1 minut til at fortælle det danske Folketing, hvad det er for nogle løsninger, ud over Kystbanen, Det Konservative Folkeparti vil ty til.

Ordføreren.

Det her beslutningsforslag, som vi har fremsat og vi behandler i dag, går ud på, at vi har haft en 52-årig arealreservation, som ingen partier herinde har benyttet sig af eller taget i brug. Det er 52 år, hvor man holder borgere, kommuner og ikke mindst naturen bondefanget.

Løsningen er jo ikke at pløje nogle mareridtsmotorveje ned igennem et kulturhistorisk landskab, hvad jeg kan forstå at Socialdemokratiet stort set er de eneste herinde, sammen med Liberal Alliance, der vil. Der findes andre, alternative løsninger, og vi går meget gerne ind i at kigge på, hvad det så er: Er det en anden form for linjeføring, der skal være? Hvor er det, trykket kommer fra? Vi har fået udvidet Helsingørmotorvejen for en hel del år siden, og det har man ligeså i syd, så hvordan er det, vi skal kigge på det?

Men i forhold til at bevare en 52-årig arealreservation kan jeg da spørge Socialdemokratiet, om de så er villige til, at vi yderligere skal lave store motorveje ned igennem og op igennem Nordsjælland og Sjælland. Er det det?

Spørgeren.

Det er jo ganske tydeligt for os her i Folketingssalen, at Det Konservative Folkeparti ingen – ingen som helst – løsninger har for de borgere, som vil blive ramt af øget trafik på veje, hvor der kører bløde trafikanter og skolebørn. De har ingen løsninger for de borgere, som vil blive ramt af støj i deres lokalsamfund. For man vil ikke være med til at sikre, at vi i fremtiden har en løsningsmulighed, som er at anlægge en vej, som vil kanalisere trafikken uden om de her områder.

Det er jo de borgere, det er jo de vælgere, som Det Konservative Folkeparti også på valgdagen skal gå ud at fortælle: Vi lytter ikke til jer, og vi kommer ikke til at løse jeres problemer, for nu vil vi gerne lige have stemt den her gang, men når problemerne for alvor bliver store om 2, 3, 10, 20 år, så har vi ingen løsninger til jer.

Tak. Så er det ordføreren.

Mig bekendt er der ikke små børn ude på motorveje, og det er jo det, Socialdemokratiet vil med den her arealreservation og med stadig at have den. Det er jo at pløje store motorveje direkte ind her – ned igennem, ind igennem København og så videre ned. Det er jo det, arealreservationen går på.

Men lad os da fælles kigge på, hvad det er for nogle løsninger. Det vil vi meget gerne. Jeg er ikke transportordfører, så jeg sidder ikke med det her. Jeg siger bare, at som parti går vi ikke ind for at blive ved med at have en arealreservation, der har varet i 52 år. Men lad os kigge på nogle alternative løsninger. Lad os kigge på noget mere offentlig trafik. Det går vi meget gerne ind for.

Tak. Den næste spørger er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. I Danmarksdemokraterne er vi jo helt enige, og vi kunne sagtens have været med på at fremsætte det her forslag om at ophæve arealreservationerne. Det er jo en sag, man af gode grunde er meget optaget af lokalt, og man er også optaget af, at Venstre i valgkampen meldte klart ud, at de her arealreservationer skulle fjernes, og nu står man så et andet sted og bremser i virkeligheden for, at de bliver ophævet. Vi kunne godt tænke os at høre De Konservative, om vi virkelig skal slå os til tåls med, at sagen bliver udsat endnu en gang nu. Sidste gang, da der var et beslutningsforslag om det her i Folketingssalen, fik vi at vide, at nu ville man også meget hurtigt indkalde til nogle forhandlinger, så der kom en status. Det var fru Louise Schack Elholm, der var ordfører for Venstre, og der kom også et møde, men så er der ikke rigtig sket noget siden. Skal vi slå os til tåls med, at sagen kan blive udsat og udsat og udsat? Der er jo borgere her, der er i knibe, fordi de gang på gang må føle, at de er stavnsbundne og ikke rigtig kan komme videre med deres liv.

Ordføreren.

Jeg synes, at ordføreren har en rigtig, rigtig god pointe, og vi har drøftet det hele dagen i dag i salen. Det er jo besynderligt, at vi har en regering, og at vi netop har Venstre, et parti, som går ind for, må man forstå efter dagens debat her, fortsat at ophæve arealreservationerne, og at det så ikke bliver gjort, og når vi i øvrigt så også har to ministre fra Venstre for området, både transportministeren og ministeren for by og land. Jeg synes, det er en hån imod skatteborgerne i forhold til deres penge, at vi yderligere skal bruge penge på at lave yderligere analyser af noget, vi godt kender svaret på. Så jeg synes ærlig talt, at det ville klæde den her regering gerne inden sommerferien at blive enige om, at nu nedlægger vi den arealreservation.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er supergodt, at Konservative og andre partier vil være med til at lægge det pres. Spørgsmålet er så, hvordan vi lægger yderligere pres, og der kunne jeg da godt tænke mig at spørge De Konservative om, om man vil være med til her i Folketingssalen at sætte ministrene stævne igen og høre, hvordan det går. Man kan jo godt frygte det, for der er lang tid til sommer, og inden man når frem til, at der reelt kommer et møde og nogle reelle ændringer, har de folk, der er i knibe her, oplevet endnu et år, hvor de altså må føle, at deres liv er sat på standby. Er ordføreren enig i, at vi, der er imod det her, skal stå sammen og gøre det meget aktivt over for regeringen?

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at ordføreren nævner det, og vi er selvfølgelig fuldstændig enige i det. Vi slipper ikke den her sag. I 2015 var det første gang, vi fremsatte et beslutningsforslag i Det Konservative Folkeparti, og jeg er rigtig glad for, at der er flere partier, der med i det her, som også har fremsat forslag, og at vi nu er sammen om det her. Der er faktisk et flertal. Så jeg håber vitterlig, at vi kan få det her stemt hjem, og at vi kan få lagt den her arealreservation i graven efter 52 år.

Tak til ordføreren fra De Konservative. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi er glade for det her forslag, og det er også et forslag, som vi fra Enhedslistens side har været med til at bakke op om og været med til at fremsætte tidligere, så selvfølgelig støtter vi forslaget fuldt ud. Jeg får svært ved at bringe nye argumenter for, hvorfor det her forslag er en god idé, frem i dag, for det har min medforslagsstillere gjort meget, meget fremragende.

Men jeg vil da gerne igen understrege, som jeg også gjorde det over for ministeren tidligere, at jeg ud over de helt afgørende hensyn, som det her forslag er med til at varetage, altså borgernes retssikkerhed, hensynet til naturen og en mulighed for faktisk at komme i gang med en reel trafikplanlægning, der indtænker miljø, natur og mobilitet, så også synes, det af hensyn til kommunerne og til kommunernes mulighed for at bidrage til den grønne omstilling er værd at fremhæve det, fordi vi står i en ekstraordinær situation, hvor der er et pres på kommunerne i det danske land for at finde plads til at rejse solcelleanlæg og til f.eks. at opstille vindmøller. Så er det da også vildt, at vi har borgmestre, endda fra regeringspartierne, der er ude at anmode regeringen om at annullere den her reservation, så de kan gå i gang med den grønne omstilling. Det synes jeg er voldsomt problematisk, og det udstiller måske også, at der lidt er et mismatch mellem, hvad regeringen mener, og så hvad regeringens bagland mener. Det synes jeg da er værd at nævne. Så synes jeg også, at det i debatten her i dag er ærgerligt, at de partier, der er imod det her forslag, fremhæver så meget, at vi ikke har nogen reelle alternativer til at bevare reservationen og endda arbejde for at fremme realiseringen af den her motorvej. For det synes jeg ikke er rigtigt.

Vi har jo haft kommissioner som Trængselskommissionen, og vi har haft mobilitetsanalyser, hvor 28 borgmestre i hovedstadsområdet, tror jeg det er, er trådt sammen og er kommet med konkrete løsningsforslag til, hvad vi kan gøre for at løse trængselsproblematikken i København, samtidig med at vi får nogle grønnere mobilitetsløsninger. Så meget af det handler jo ikke om, at vi ikke har et svar på, hvad vi vil gøre ved trængselsproblemerne, men det handler om at tage et politisk ansvar og faktisk også være med til at investere og finde de penge, de kræver at omlægge trafikken i vores hovedstad og i de tilstødende kommuner.

Så jeg synes, det er ærgerligt, at vi så tit ender der, hvor vi på en eller anden måde står i stampe, i stedet for at vi sammen kan se på de alternative løsningsmuligheder, der reelt er på bordet, som f.eks. roadpricing, hvor man jo åbenlyst kunne gå ind og sige. Okay, vi går ind roadpricing, men vi vil også gerne strække vores hånd ud til de kommuner, der bliver berørt af den, og sige, at staten til gengæld gerne vil give en mulighed for, at den indtægt, man får fra den roadpricing, kan gå tilbage til kommunerne, så de får mulighed for f.eks. at investere i bedre kollektiv trafik for at komme trængslen til livs og for at undgå, at det bliver mere besværligt for folk at bevæge sig rundt fra hjem til arbejde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Der er ingen spørgsmål. Derfor kigger jeg lige ud, og jeg ser ikke, der er nogen til stede fra Alternativet. Men der er en hilsen fra Alternativet. Tak for det.

Der er en hilsen fra Alternativet, der desværre er i nogle ungdomsuddannelsesforhandlinger, men de bakker selvfølgelig op om forslaget.

Det er noteret. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til jer alle sammen for en god drøftelse her i salen. Det er jo ikke første gang, vi har debatten om at ophæve arealreservationen til Ring 5 her i Folketingssalen, men det ville da være dejligt, hvis det var sidste gang. Det er 10 år siden, at Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, dengang repræsenteret ved fru Mette Abildgaard og hr. Martin Lidegaard, bragte sagen op her i salen første gang. Siden da er der kommet et godt og bredt samarbejde med partier på tværs af Folketinget omkring den her sag, og tusind tak til jer alle sammen for det. For der har jo længe været en bred kreds af partier, der ønsker definitivt at lægge planerne om en Ring 5-motorvej i graven og frigøre arealerne. Det er også et bredt ønske fra borgere, fra de berørte kommuner og fra regionen.

Det er altså en motorvej, som ingen – stort set ingen – ønsker, som ikke er prioriteret i infrastrukturplanen, og som alligevel har lagt beslag på store naturområder i over fem årtier. Og sandheden er jo, at motorvejen her aldrig nogen sinde bliver til noget. Den vil være ødelæggende for en lang række naturskønne områder med enorme negative konsekvenser for klima, miljø og biodiversitet. Det har ingen gang på jorden. Jeg minder om, at arealet skærer sig igennem områder, der er på listen over UNESCO verdensarv, udlagte Natura 2000-områder, beskyttede områder til grundvandsboringer, bevaringsværdige kulturhistoriske områder, og jeg kunne blive ved.

Ved den sidste omgang, vi havde her i salen, blev der henvist til, at regeringen ville indkalde til forhandlinger på baggrund af nye analyser, da den ikke ønsker at fastholde unødvendige arealreservationer. Det er jo, som jeg også sagde i min motivation, en klog tilgang. Desværre er der bare ikke rigtig sket noget siden da. Jeg mindes svagt, at vi havde et enkelt møde ovre i Ministeriet for Landdistrikter i sommeren 2023 med, skal det nævnes, en anden minister end ministeren, der er til stede i dag. Men det er længe siden, og jeg har i hvert fald ikke været indkaldt til yderligere forhandlinger siden da.

Nu kan jeg forstå på ministerens tale, at der vil blive indkaldt til endnu en omgang drøftelser engang til sommer, fordi man på det tidspunkt modtager nogle nye tal fra en rapport, man bestilte i sidste uge, mener jeg det var. Og jeg er helt enig med ministeren i, at vi selvfølgelig – selvfølgelig – skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Jeg var også rigtig glad for at høre ministeren sige, at drøftelserne her skal munde ud i en beslutning og ikke bare flere drøftelser.

Min bekymring er dog, lidt belært af erfaringerne herindefra, at vi kører lidt i ring, fordi regeringen ikke rigtig ønsker at sætte handling bag ordene. Der har jo været et vist element af deja-vu her i salen med visse taler, hvor man siger, at man ikke kan stemme for, selv om man egentlig mener det, fordi man lige afventer nogle tal, og så skal vi drøfte dem, ligesom vi gjorde sidste gang. Det er en skam, da det jo kun er et enkelt parti, eller måske to partier på en god dag, der ønsker at bevare arealreservationen her – altså ét parti mod alle andre partier. Og alligevel er vi i sådan en form for dødvande. For vi har jo haft drøftelser i den indeværende regeringsperiode, endda baseret på en dengang ny rapport. Der skete bare ikke mere.

Nu må vi vel efterhånden indse, at der ikke kommer ny viden om projektet, der ændrer noget markant. Der mangler ikke yderligere analyser. Vi må også understrege igen, at det er et bredt flertal af partier, der i årevis har stået fast på, at Ring 5 skal droppes. Regeringen har selv nævnt det i regeringsgrundlaget, og man kan jo håbe på, at alle nu er i stand til at træffe en beslutning. Derfor er vi så en lang række partier, der i dag fremsætter beslutningsforslaget igen og opfordrer til, at de resterende partier bakker op.

Jeg kan forstå på den socialdemokratiske ordfører – og respekt for det – at man i beslutningsforslaget savner nogle løsninger på, hvad vi så gør ved de trængselsudfordringer, som ganske rigtigt er der. Det var ikke det, der var tanken, da vi fremsatte det. Det handlede om noget andet end at komme med forslag til infrastrukturløsninger her, men fred være med det. For os er det i hvert fald ikke oplagt at løse det ved at bygge endnu en motorvej igennem naturskønne og beskyttede naturområder.

En ny, stor analyse fra det tværkommunale samarbejde KKR blev præsenteret her i sidste uge. Den socialdemokratiske formand for KKR beskriver her en række løsninger på de udfordringer, man står over for, og det er nogle helt andre greb, de peger på. Nu blev jeg jo desværre snigløbet lidt af Liberal Alliances gruppeformand, tror jeg det var, der var på hernede før, for den her analyse peger på en række løsninger, vi kan tage op her. Der peges på, at der skal investeres massivt i kollektiv transport. Der skal etableres flere supercykelstier. Man skal udnytte den eksisterende infrastruktur bedre i stedet for at bygge nyt. Og så skal man indføre en intelligent vejafgift. I kombination giver det en markant forbedring i transporten i årene, der kommer.

Så ja, de udfordringer, der er, kan løses anderledes end en motorvej, endda bedre og mere fremtidssikret. Og det er helt i tråd med, hvad vi i Radikale Venstre peger på.

Jeg vil bare slutte af med sige, at selv om det her efterhånden blevet en tradition, er det jo ikke alle traditioner, vi behøver at holde fast i til evig tid. Jeg kan godt leve med, at vi bryder traditionen i år og ikke gentager den her debat og bare får vedtaget forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak. Og tak for en god tale. Den vil jeg gerne kvittere for. Man kommer ind i et løsningsmode, selv om det ikke er det, der er sigtet med beslutningsforslaget, og det kan jeg kun tage hatten af for.

Jeg synes, at vi tidligere i debatten i dag har hørt et rigtig, rigtig godt forslag fra Liberal Alliances ordfører, som jo netop lægger vægt på, at de lokale, både dem, som har korridoren tæt på, men også dem, som måske bor lidt derfra, men som vil blive påvirket af det, hvis vi ikke finder løsninger, ligesom også skal inddrages i en dialog om, hvad søren vi skal gøre her. Jeg har også selv bragt på banen, at arbejdsmarkedets parter og dansk erhvervsliv, de folk, som kommer til at sidde i kø, hvis vi ikke får løst trængselsudfordringerne, selvfølgelig også skal høres.

Så mit spørgsmål til den radikale ordfører er: Er Radikale Venstre med på, at vi laver et arbejde, hvor vi simpelt hen får de lokale, erhvervsorganisationer og lønmodtagerrepræsentanter engageret i at diskutere det her, så vi får en mere nuanceret debat om, hvordan vi løser de her trængselsudfordringer?

Ordføreren.

Det er selvfølgelig altid klogt at tale med dem, det handler om. Den eneste bekymring, jeg har lige her, er, at vi begynder at gøre det samme, som vi allerede har gjort. KKR er jo kommunerne i regionen, der sammen med regionen har sat sig ned og kigget på området her, og det er jo et fælles udspil fra KKR. Det vil sige, at kommunerne er blevet involveret, ikke konkret omkring Ring 5, men altså generelt omkring trængsel i tiden, der kommer. Det kan man jo starte med at kigge på, og de peger på en række løsninger, som de mener man burde prioritere. Det kan de selvfølgelig ikke gøre kommuner og region alene.

Så meget af arbejdet er gjort. Så jeg tror, jeg er enig med den socialdemokratiske ordfører. Jeg vil blot opfordre til, at vi ikke begynder at sætte gang i et eller andet, der tager 5-10 år, før vi så træffer en beslutning. Hvis der er enighed om, at den her motorvej aldrig bliver bygget, så lad os da sige det og komme videre, og så kan vi bruge arealet til energiinfrastruktur eller andet. Men det bliver ikke motorvejen i det her tracé, der kommer til at løse problemet; det er nogle andre ting. Så er jeg enig i, at der kommer nogle udfordringer i forhold til trængsel, og de skal løses. Jeg har peget på, hvad vi mener skulle til, og det er jo også det, jeg kan høre at kommunerne peger på.

Spørgeren.

Tak. Der er så en tilføjelse, nemlig at vi jo løbende får henvendelser fra erhvervsorganisationerne, og de er også bakket op af lønmodtagerorganisationerne, om, at vi bruger alt for meget tid på at sidde i kø – 26 mia. kr. var det engang, og jeg tror, det efterhånden er steget til over 30 mia. kr. Og det er jo folk, der kører på arbejde hver dag, der så spilder tiden – de spilder tiden væk fra arbejde og væk fra deres familie – og det er virksomheder, der skal bruge flere penge på at transportere tingene, fordi det tager længere tid. Synes ordføreren ikke også, det er relevant at inddrage dem? Og så kan det jo være, at den konservative ordfører kan få opbakning til at placere motorvej andre steder. For det var jo lige det, jeg hørte i den konservative ordførers indlæg, altså at der skulle ligge motorveje andre steder end lige i den her korridor. Det kunne jo være interessant.

Tak. Ordføreren.

Der tænker jeg, at jeg svarer på egne vegne, og så må den konservative ordfører svare på Det Konservative Folkepartis vegne.

Ja, jeg glemte at nævne erhvervsorganisationerne før i svaret, beklager. Men selvfølgelig hænger det sammen, og de tal over den tid, ordføreren taler om her, hvor man sidder og venter i kø, er der jo ikke nogen der tjener på, det er klart. De analyser, der foreligger, bl.a. den her nye fra KKR, der kom i sidste uge, peger på vejafgifter, peger på bedre offentlig transport, peger på cyklisme som løsningen, i hvert fald en del af løsningen, for der er jo ikke nogen, der siger, at det her løser alle udfordringer, det er klart. Men en stor del af løsningen vil ligge her, og det vil jo også betyde bedre trafikale forhold, hvis ikke alle folk holder i kø – hvis der er nogle vejafgifter, der gør, at folk kører på klogere tidspunkter, tager andre veje og alt det her.

Vi går videre i spørgerrækken, og den næste er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til den radikale ordfører for at slutte debatten af. Vi er jo fuldstændig enige i den måde, det bliver sagt på her. Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Kan ordføreren på nogen som helst måde se nogen begrundelse for, hvorfor man skal vente til sommer eller måske længere, før man træffer en beslutning? Hvis man nu viser sin allerallerbedste vilje – det prøver De Radikale vel tit at gøre eller måske altid at gøre, men hvis vi alligevel prøver – kan der så være et eller andet, som man måske ikke har fanget? Og hvis det ikke er tilfældet, kan ordføreren så finde nogen som helst forklaring på, at der tilsyneladende er et flertal i regeringen, et klart flertal i regeringen, som gerne vil ophæve de her arealreservationer, men alligevel ikke vil gøre det nu?

Ordføreren.

Nu skal man jo helst ikke kan motivfortolke på andre. Men det er da klart, at jeg ikke kan se nogen formelle analytiske grunde til at vente. Altså, tallene foreligger, og der er bred enighed om, at den her motorvej aldrig bliver til noget, så derfor kunne man jo ophæve reservationen i dag og sige: Der kommer ikke en motorvej; det ved vi alle sammen at der aldrig kommer. Det var også det, jeg prøvede sige i min tale. Altså, det er jo givet, at der ikke bliver bygget en motorvej her, og det er fjollet at stå og sige, at det måske, potentielt kommer til at ske, for det kommer aldrig til at ske. Arealet kan bruges til andre ting. Så hvis jeg skal komme med en grund til, at det måske godt kan vente til sommer – og jeg kan godt leve med, at vi først gør det til sommer, hvis det skal være sådan; bare det bliver gjort – så skulle det være, at der er nogle partier i regeringen, der har brug for lige at snakke sammen og at få lov til at stemme med hjertet, og det synes jeg da at de skal have lov til. Hvis det er det, der skal til, så vil jeg gerne give dem den tid.

Spørgeren.

Jamen det synes jeg jo er meget ædelt og rummeligt. Men jeg er ikke så sikker på, at de mennesker, det berører, egentlig synes, det er så godt, hvis man venter, for de har jo allerede ventet i over 50 år på, at der kom en afklaring. Men når det så er sagt, synes jeg da, at det er relevant at spørge i forbindelse med en sag som den her: Er det ikke lidt mærkeligt set med De Radikales øjne, når vi jo har fået den her regering, fordi det skulle være en handlekraftig regering – det blev der sagt – der kunne gøre noget og også gøre noget, når det var svært, at det så er den, der sidder på hænderne og har gjort det i så lang tid i de her år? Burde ikke netop være den, der så kunne skære igennem og få det, der skulle ordnes, ordnet?

Ordføreren.

Det er jeg da helt enig i, og det kan da også godt undre, især fordi vi havde præcis den samme debat for 2 år siden med præcis det samme udkomme, som var, at vi skulle holde et møde om sommeren, og så skete der ikke mere. Jeg kan godt love, at hvis vi nu igen mødes om 2 år og tager den samme debat en gang til, så bliver jeg lidt træt. Så jeg håber da på, at vi, altså alle de partier, der mener, at det her ikke skal blive til noget, holder regeringen op på det her og siger: Fint nok, så mødes til sommer og tager endnu en drøftelse, og så får vi ophævet den arealreservation hurtigst muligt derefter. Vi skal ikke trække det her i langdrag. Jeg er helt enig i, at der sidder nogle folk derude og mærker konsekvenserne af det her, og det skal vi tage meget alvorligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.