B 7 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om EU-rettens rækkevidde i forhold til at lovgive nationalt om regulering af techgiganterne, f.eks. om algoritmer og alderstjek, og om ministeren er klar til at lave national lovgivning om regulering af techgiganterne

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
B 7
Offentligt

Folketingets Udvalg for Digitalisering og It

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2024 - 2894

Doknr.

109680

Dato

18-12-2024

Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 19. november 2024.

Spørgsmål nr. 1:

”Vil

ministeren redegøre for rækkevidden af EU-retten i forhold til at lovgive nationalt om re-

gulering af techgiganterne i forhold til f.eks. algoritmer, alderstjek mv. set i lyset af EU-dom-

stolens afgørelse den 14. februar 2008, der fastslog, at Tyskland har ret til at kræve, at billed-

lagringsmedier som DVD’er og videobånd, der sælges via postordre, skal undersøges og klassi-

ficeres for at beskytte unge. Domstolen vurderede, at disse regler ikke er i strid med EU’s reg-

ler om fri bevægelighed for varer, da de er proportionale og nødvendige for at beskytte unge

mod skadeligt indhold (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CE-

LEX%3A62006CJ0244). Vil ministeren redegøre for, om hun er klar til at lave national lovgiv-

ning om regulering af techgiganterne, herunder ift. beskyttelse af børn og unge?”

Svar:

Techgiganterne har et meget stort ansvar for børn og unges trivsel online, og jeg er klar til at

lave national lovgivning for at skærpe techgiganternes ansvar, i det omfang det ikke bryder

med gældende EU-ret. Vi er allerede i gang med at afsøge alle relevante muligheder for at

sikre bedre beskyttelse af vores børn og unge.

Forordningen om digitale tjenester (DSA) er afgørende for Danmarks mulighed for at regulere

techgiganterne. DSA stiller bl.a. krav til, at techgiganter skal gennemføre foranstaltninger for

at bekæmpe ulovligt indhold, vurdere systemiske risici og iværksætte passende tiltag for at

begrænse risiciene. Da ingen af techgiganterne er placeret i Danmark, er fælles europæisk

lovgivning nødvendigt.

Med henblik på at sikre lige vilkår i det indre marked er DSA totalharmoniserende. Det vil sige,

at medlemsstater ikke kan fastsætte strengere eller mere vidtgående krav nationalt end dem,

der er fastsat i forordningen.

Det er ikke ensbetydende med, at vores indsats stopper her. Regeringen og jeg vil fortsat

presse på for at skærpe techgiganternes ansvar i EU. Det kræver kontant og ambitiøs hånd-

hævelse af eksisterende regler gennem det danske DSA-tilsyn og EU-Kommissionen. Vores

børn og unge skal have mulighed for at færdes trygt online. Det er min allerhøjeste prioritet.

E-handelsdirektivet, som ligger under Erhvervsministeriets område, er også relevant for ræk-

kevidden af EU-retten i forhold til at lovgive nationalt om regulering af techgiganter.

Erhvervsministeriet oplyser i den forbindelse følgende:

B 7 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om EU-rettens rækkevidde i forhold til at lovgive nationalt om regulering af techgiganterne, f.eks. om algoritmer og alderstjek, og om ministeren er klar til at lave national lovgivning om regulering af techgiganterne

”

Det følger af e-handelsdirektivet, at informationssamfundstjenester, som blandt andet omfat-

ter onlineplatforme og techgiganter, alene skal overholde lovgivningen i den medlemsstat, hvor

de er etableret, inden for direktivets anvendelsesområde. Dette kaldes også for afsenderlands-

princippet. Dette har blandt andet til formål at sikre fri bevægelighed i det indre marked for

informationssamfundstjenester. Det betyder eksempelvis, at udbyderen af en dansk hjemme-

side alene skal overholde gældende EU-lovgivning samt dansk ret, men ikke skal overholde øv-

rige medlemsstaters nationale lovgivninger med hensyn til informationssamfundstjenester.

Der er imidlertid en række undtagelser til afsenderlandsprincippet, som blandt andet omfat-

ter hensyn til beskyttelse af folkesundheden, den offentlige sikkerhed og beskyttelse af for-

brugerne. Medlemsstaterne kan, hvis en af disse undtagelser er tilstede, træffe konkrete for-

anstaltninger, i forhold til en bestemt informationssamfundstjeneste

Disse undtagelser skal

ifølge generaladvokaten dog fortolkes indskrænkende.

EU-rettens rækkevidde for national lovgivning i relation til informationssamfundstjenester er

yderligere beskrevet i EU-domstolens afgørelse af 9. november 2023 i Google Irland-sagen (C-

376/22). Sagen handlede om en østrigsk lov, der krævede, at indenlandske og udenlandske

kommunikationsplatforme skulle etablere rapporteringsmekanismer og verificere potentielt

ulovligt indhold. Dommen slog fast, at man ikke kan vedtage lovgivning i medlemsstaterne,

der generelt finder anvendelse på informationssamfundstjenester etableret i andre medlems-

stater.

Afgørelsen i C-244/06 fra den 14. februar 2008, som der henvises til i spørgsmålet, omhandler

lovgivning, der forbyder ethvert salg per postordre af videogrammer, der ikke er blevet vurde-

ret og klassificeret af den kompetente nationale myndighed. Det fremgår af afgørelsen, at den

pågældende lovgivning vedrører krav til varer, hvilket ikke er omfattet af e-handelsdirektivet.

Afgørelsen vedrører derfor eksempelvis ikke algoritmer og aldersverificering.

Sammenfattende gælder det inden for e-handelsdirektivet, at medlemsstaterne ikke kan ved-

tage lovgivning, der generelt finder anvendelse på informationssamfundstjenester etableret i

andre medlemsstater, men at det i konkrete tilfælde kan være muligt at vedtage nationale

foranstaltninger for en bestemt informationssamfundstjeneste.”

Med venlig hilsen

Caroline Stage

Bilag:

Bilag 1: Afgørelse

–

C-376/22