Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 68:

Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge mulighederne for et dansk idrætsmuseum, der hylder og bringer minder om danske sportsnavne gennem tiden, herunder også de paraatletiske.

Af Søren Espersen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er kulturministeren.

Kære kollegaer, tak for ordet. Vi drøfter som bekendt i dag et beslutningsforslag om, at regeringen skal nedsætte en arbejdsgruppe i regi af Kulturministeriet og med Danmarks Idrætsforbund. Formålet er at undersøge muligheden for at oprette et fysisk museum, som skal bringe minder om samt hylde gode danske idrætsfolk og deres præstationer.

Jeg synes grundlæggende, idéen er sympatisk. Jeg synes, idéen om et idrætsmuseum er spændende. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg mener, at staten skal stå i spidsen for et sådant initiativ. Jeg synes, det bør komme fra Idrætsdanmark selv.

Forslagsstillernes ønske om at hylde danske atleters toppræstationer inden for idrættens verden deler jeg til fulde. Det er vigtigt, at vi hylder vores stjerner og deres præstationer, særlig når Danmark vinder. Der er sjældent noget, der samler nationen mere – måske lige kongehuset – end når Dannebrog stryger til tops og vi sammen synger »Der er et yndigt land«, og når de udvalgte på banen, på grønsværen, i håndboldhallen eller andre steder gør deres bedste i nationaltrikoten.

Heldigvis hylder vi vores dygtige idrætsfolk, mænd og kvinder, på mange forskellige måder. Der uddeles en række idrætspriser hvert eneste år for store idrætspræstationer, der uddeles talentpriser, og der uddeles en lang række anerkendelser til mennesker, der har levet et succesfuldt liv og på den måde givet sig selv og en del af deres tilværelse til store idrætspræstationer. De uddeles også til folk, der som trænere på den måde har været med til at forme andres tilværelse.

Den til enhver tid siddende kulturminister har fornøjelsen af at uddele Årets Parasportspris, hvilket jeg synes er vigtigt og en stor fornøjelse og en vigtig anerkendelse af, at idrætten sådan set er for alle.

Sportens Hall of Fame er en anden form for hyldest til danske atleter. Hvert år udpeger bestyrelsen for Sportens Hall of Fame et medlem som en hyldest til en atlet, der har opnået exceptionelle præstationer i sin idræt gennem sin aktive karriere. På den måde anerkender man, at vedkommendes karriere lakker mod enden, lige bortset fra fru Caroline Wozniacki, der blev optaget i Hall of Fame for derefter at gøre comeback kort tid efter. Det tror jeg måske har fremkaldt et enkelt smil eller to hos dem, der indstillede hende i sin tid, men det er jo godt for alle tennisinteresserede danskere.

Der findes en lang række både nationale og lokale fejringer af sportsfolk for store idrætspræstationer. F.eks. rådhuspandekagerne på Københavns Rådhus, når håndboldholdet eller fodboldholdet vinder og besøger Københavns Rådhus, og det er en måde, hvorpå vi samler tusindvis af danskere og i fællesskab hylder dem, der har gjort noget ekstra. Alt det bakker jeg op om, så jeg synes bestemt, at vi fejrer og hylder danske sportsfolk, når de gør det godt, nationalt og lokalt.

Alle kan oprette et museum. Det er der simpelt hen frihed til. Det er ikke en beskyttet titel at være et museum. Det er til gengæld en beskyttet titel at være et statsanerkendt museum. Dem har vi 98 af, og jeg er utrolig begejstret for, at et samlet Folketing har lavet en museumsreform, som tilfører området 75 gode ekstra millioner hvert eneste år, og at det sørger for en dynamisk tildeling, og i øvrigt åbner for, at nye museer kan blive statsanerkendt.

Så der er alt muligt incitament til og mulighed for, at mennesker, der ønsker at oprette et idrætsmuseum og hylde store danske sportspræstationer, kan gøre det, og leve op til de målsætninger og krav, som hr. Mogens Jensen, hr. Søren Søndergaard, fru Charlotte Broman Mølbæk og hr. Søren Espersen og fru Katrine Daugaard og jeg selv har været med til at opstille i museumsreformen og på den måde opnå statsanerkendelse som et museum.

Det vil jeg kun se positivt på, men i og med at vi har oprettet et armslængdeorgan, Museumsnævner, er det jo op til dem at vurdere, hvornår sådan et museum netop kvalificerer sig til at blive statsanerkendt.

Når jeg siger det, er det egentlig for at anerkende det prisværdige i hr. Søren Espersen og Danmarksdemokraternes besutningsforslag. Jeg deler intentionen. Jeg mener dog, at det bør komme fra idrætten selv, og jeg vil bare bruge resten af min taletid på at påpege, at der er rig mulighed for at opnå officiel anerkendelse og støtte, i det omfang man lever op til de kriterier, der er opstillet. Tak for ordet, formand.

For en sikkerheds skyld: Er der nogen, der har en kort bemærkning til ministeren?

Da det ikke er tilfældet, siger vi tak til kulturministeren, og vi starter nu på ordførerrækken. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Mogens Jensen for Socialdemokratiet.

I Danmark har vi et fantastisk idrætsliv med foreninger og idrætsaktive forgrenet ud i hver eneste afkrog af vores land. Vi har med det som udgangspunkt og med baggrund jo også i den omfattende eliteidrætssatsning, som vi ofte støtter, en stor skare af store idrætsudøvere og atleter, som har leveret og leverer fantastiske sportspræstationer, både historisk og i dag. Det kan vi og skal vi være rigtig stolte af.

Det synes jeg også bliver formidlet stærkt i dag, særlig, naturligvis, i de forskellige mediers dækning af dansk idrætsliv og danske sportspræstationer, men jo også i form af særlig det store sportsshow, som DR laver hvert år – »Sportsgalla« – med en regn af prisuddelinger. Danmarks Idrætsforbund har selv deres Hall of Fame, og der er mange andre initiativer, der i dag heldigvis er med til at fejre vores store sportsstjerner og sportspræstationer.

Heldigvis har vi også inden for de senere år set en stor interesse generelt i museumsverdenen for at formidle sport og idræt. Det seneste eksempel er vel samarbejdet mellem Brøndby IF og museet ARKEN i Ishøj, som jeg tror vil give fodbolden i det område en helt ny formidlingsplatform. Jeg kan også tage Museum Midtjylland i Herning, som sammen med DanskHåndbold og Herning Messecenter har lavet popupudstillinger i forbindelse med afviklingen af VM i håndbold i Boxen, og nu vil de gøre det samme i forbindelse med afvikling af VM i ishockey, ligesom dette museum i øjeblikket også har en stor udstilling, som fortæller sportstøjets historie på Tekstilmuseet i Herning. Og så vil jeg også bare nævne Copenhagen Contemporary i København, som i en stor udstilling, der hed Art of Sport, bragte forskellige kunstneres fortolkning af sportens verden. Jeg nævner det bare for at illustrere, at museumsverdenen jo allerede i dag beskæftiger sig med at formidle sportens og idrættens verden og præstationer.

De initiativer kommer jo fra museerne selv og fra idrætten selv, sådan som jeg synes, det skal være. Det er ikke initiativer, der skal dikteres fra Folketingets talerstol eller komme som projekter, der bliver presset ned ovenfra. Jeg synes ikke, det er sådan, vi gør i Danmark. Det kan godt være, at det er en god idé med et dansk idrætsmuseum med alt, hvad det så indebærer, men i så fald skal det være et projekt, som er drevet frem af ildsjæle og med en dyb forankring i sports- og museumsverdenen, og ikke bare en topstyret idé fra de københavnske saloner. Så Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Jeg er jo selv sportsnørd, og nogle vil måske endda kalde mig sportsidiot, for jeg husker samtlige OL og VM og alle dem, der deltog. Jeg siger måske ikke »samtlige«, men jeg siger, at jeg husker rigtig meget af det. Det er jo noget af den viden, man går rundt med, når man interesserer sig for sport.

Derfor kan jeg virkelig godt forstå det her forslag. Det er virkelig sådan et forslag, der appellerer til mit hjerte, og jeg må også sige, at jeg selv har dyrket rigtig meget i idræt, så derfor er der også noget i mig der, der siger: Jamen det er jo ikke kun mig, der interesserer sig, for jeg ved jo, at rigtig mange af mine venner og rigtig meget af min familie er det fuldstændig det samme for. Og det appellerer også til det. Jeg anerkender også, at der er en historie, der skal fortælles. Så det er sådan set også et godt formål. Når jeg så alligevel ikke kan støtte det, når Venstre alligevel ikke kan støtte det, er det, fordi det ikke er en statsopgave. Det er simpelt hen ikke en statsopgave at lave lige præcis et museum.

Det er civilsamfundet, eller det kan være et af de museer, der er der i forvejen, der kan tage den her idé op. Det er en glimrende idé, synes jeg. Nu er idéen så i hvert fald også givet videre, ved at vi drøfter det i dag, så tak for det. Men det er ikke en statsopgave, så derfor siger vi også nej til det.

Så er der i øvrigt også en anden ting, og det er, at det er i modstrid med museumsreformen. Derfor passer det heller ikke ind i det, vi lige har siddet og drøftet og har vedtaget der.

Men tak for forslaget. Jeg håber, der er nogen, der tager det op et eller andet sted. Venstre siger pænt nej tak til beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Valentin fra Venstre. Jeg giver nu ordet til hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne.

Idéen med det her forslag er kort fortalt at bede regeringen om at undersøge mulighederne for et idrætsmuseum, der hylder og bringer minder om danske sportsnavne, landshold og sportsklubber gennem tiden, herunder også de paraatletiske. Til det forestiller jeg mig at Kulturministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund skal undersøge muligheden for at oprette et fysisk idrætsmuseum.

Danmark har igennem tiderne, som I jo ved, haft mange sportsudøvere, der har vundet medaljer i talrige sportsgrene ved f.eks. verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege m.fl. De største og kendteste idrætsudøvere er hyldet i Sportens Hall of Fame, der blev etableret i 1992 på initiativ af Ekstra Bladet, dengang med opbakning fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark. Sportens Hall of Fame er beliggende i Idrættens Hus i Brøndby og er et galleri med buster af de 40 danskere, der p.t. er optaget, fordi de har gjort en fremragende indsats inden for deres idrætsgren.

Ud over Sportens Hall of Fame findes også Fodboldens Hall of Fame, der siden 2006 har hyldet de største danske fodboldspillere og trænere gennem tiden. Fodboldens Hall of Fame har ikke en fysisk placering, men er en hjemmeside, der administreres af DBU. Ydermere er der Årets Sportsnavn, som offentliggøres i januar, og hvor vores meget sportsglade kulturminister, i øjeblikket lettere handicappet, er med til at udvælge vinderen.

Det springer i øjnene, at der ikke i Sportens Hall of Fame, i Fodboldens Hall of Fame eller i Årets Sportsnavn er repræsentanter fra de mange medaljevindere ved Paralympiske Lege. Legene tog deres begyndelse i 1960 og fandt deres nuværende form ved OL i Seoul i 1988. De danske paraatleter har siden da vundet et hav af medaljer, 314 for at være præcis, herunder 104 guldmedaljer.

Medaljer vundet af sportsudøvere med handicap er ikke blot fantastiske præstationer, men viser også, at personer med et handicap kan komme langt med deres liv, og deres præstationer kan også give livsmod til andre mennesker med handicap. Det er godt at vide i den forbindelse, at kongehuset for længst har anerkendt paraatleterne, og at de i 2024 inviterede dem indenfor på Fredensborg Slot.

Jeg er glad for, at Danmarks Idrætsforbund gør en stor og aktiv indsats for at hædre og mindes danske sportsudøvere, men forslagsstillerne savner et fysisk idrætsmuseum. Det findes i nogle andre lande. Vi har fundet ud af, at det i Barcelona findes i en unik sportsoplevelse på det olympiske museum, hvor man kan få et flot overblik over både olympiske og ikkeolympiske sportsgrene: fodbold, formel 1, skiløb, cykling, kanosejlads og tennis. Igennem moderne teknologi, interaktive udstillinger og multimedieinstallationer skal besøgende opleve deres yndlingssportsgrene og genopleve de bedste øjeblikke i den olympiske historie. Museet har en fanzone og en hall of fame. Museet er også interaktivt, og man kan eksempelvis løbe om kap med Carl Lewis.

Forslagsstillerne ønsker altså et fysisk idrætsmuseum, der kan danne rammen om de danske idrætsstjerner – et museum, hvor de enkelte stjerners præstationer kan foldes ud, og hvor der laves temaudstillinger om f.eks. fodbold, håndbold, cykling, roning m.v. Museet kan med fordel lade sig inspirere af, hvordan man har gjort det i andre lande. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger til hr. Søren Espersen, så vi siger tak til hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak for det, og tak til forslagsstilleren for forslaget om i hvert fald at iværksætte en undersøgelse af et idrætsmuseum. Da jeg læste det her forslag om igangsættelse af undersøgelsen, var jeg først noget skeptisk og rendte med de første sådan automatreaktioner: Det kan vi da ikke; det starter ikke herindefra. Men da jeg så læste mig ned i bemærkningerne i forslaget, blev jeg faktisk ret meget nysgerrig og kunne egentlig godt se den gode idé i at have sådan et museum.

Vi i SF tænker, at det kunne være en god idé med sådan et idrætsmuseum, for der er faktisk rigtig mange gode historier at opdyrke og formidle på idrættens område. Der er for nuværende et hall of fame, hvor nogle udvælges til at repræsenteres, men der er endnu ingen paraatleter, som Danmarksdemokraterne også pointerer i teksten til beslutningsforslaget. Et idrætsmuseum kunne således være med til både at indsamle og formidle bredere viden om idrættens verden og om de mange, der har gjort sig gældende i årenes løb, og der kunne også være mulighed for et bedre fokus på kvinder i sportens verden.

Selv om det nok ikke lige er forslagsstillernes agenda, er der også en hel del kvindelige sportsudøvere, der i svigtende grad er blevet hyldet og fortalt om. Som et eksempel kan jeg fortælle om Kirsten Strange-Campbell, der er født i 1944 og fra Randers. Hun deltog i tre olympiske lege, nemlig i Tokyo 1964, Mexico City i 1968 og i München i 1972. Det er ikke en offentligt kendt historie, men den er vældig, vældig interessant.

Det interessante ved sådan et museum er ikke blot at fortælle om præstationer, men også historierne, altså både de personlige historier og de strukturelle historier om udviklingen i samfundet. Bl.a. er historien om Dansk Arbejder Idrætsforbund særlig interessant, da det jo opstod i sin tid som et oprør mod DIF – det har de dog fundet en mindelig løsning på siden hen – men de var også de første, der udviklede idræt til arbejderne, der stod uden for arbejdsmarkedet, altså noget, som senere hen udviklede sig til mange former for idræt for udsatte, og som bl.a. også i dag er dem, der organiserer idræt for sindet. Et idrætsmuseum vil også kunne fortælle historien om breddeidrætten og de mange samlende foreninger, der i den grad kendetegner Danmark og vores lokale fællesskaber.

Forslaget betyder, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe i regi af Kulturministeriet, og det er der ikke som sådan sat penge af til i beslutningsforslaget andet end en pegning på bl.a. udlodningsmidlerne. Her kunne vi i SF godt ønske os en klar finansiering på, hvad en undersøgelse koster. Det er sådan ret god praksis at gøre.

Det er ualmindeligt, at et museum opstår ved politisk handling, og det er heller ikke sådan, som vi mener det skal opstå, hvis det skal ske. I SF mener vi, at det giver god mening, at vi kan igangsætte en undersøgelse af potentialet for sådan et museum og kortlægger, hvem der kan have lyst og evner til at drifte et idrætsmuseum. Her tænker vi bl.a., at det kunne være oplagt at række ud til DIF og DGI samt andre relevante foreninger og fonde.

Hvis det skal lykkes godt, må det kvalificeres og driftes af dygtige fagfolk uafhængigt af det politiske lag, og selve initiativet skal ske ude fra marken så at sige. SF mener ikke, at vi politisk skal vedtage oprettelsen af sådan et museum, uagtet at jeg som ordfører også er ret begejstret for idéen omkring det. Dog er det ikke så lang tid siden, vi gjorde noget lignende, for vi iværksatte faktisk en undersøgelse for nogle år tilbage, da vi ønskede at undersøge muligheden for et kolonihistorisk museum, og det gjorde vi sammen med Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet i sin tid, så det er ikke helt uden fortilfælde.

Vi lavede også en museumsreform sidste forår. Det er en museumsreform, som vi i SF er meget stolte af og fortsat bakker op om. Så hvis et idrætsmuseum skal iværksættes, må det oprettes og driftes af branchen selv og dermed også kvalificere sig til at være statsligt anerkendt efter de nye vedtagne regler. Den gamle måde, hvor vi konstant sendte midler hist og pist til museer, har vi gjort op med i museumsreformen, og det bør vi holde fast i. Så vi er ikke for at afsætte midler til et nyt museum, men udelukkende for en arbejdsgruppe og undersøgelsen af potentialet for et idrætsmuseum.

Så vil jeg egentlig foreslå beslutningsforslagsstilleren, at vi kunne lave en fælles beretning på det arbejde, for vi synes faktisk, at det ville være fint at kunne gå videre med at undersøge potentialet, og om der er nogen, der har lyst til at arbejde videre med den her idé, og så stadig væk holde fast i den museumsreform, som vi vedtog i foråret. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Og tak til Danmarksdemokraterne for gerne at ville hylde vores danske atleter. Det synes jeg bestemt man skal, men skal det lige ske med et museum? Forslaget er jo velmenende, og i Liberal Alliance har vi store ambitioner om gerne at ville f.eks. sikre hver enkelt borger større personlig frihed, en flad skat på 40 pct. og langt bedre betingelser for vores erhvervsliv, i form af at de bedre kan vækste. Vi vil gerne mindske bureaukratiet, og vi vil gerne sikre en mere velfungerende og en værdig velfærd.

Vi har kort sagt en masse ambitioner. Det hele koster, og derfor skal pengene til sådan et museum her jo også findes et sted. Og i de ambitioner, vi har, er det måske ikke lige flere penge til Kulturministeriet, der ligger i vores plan, kan jeg godt afsløre – måske snarere tværtimod. Jeg ved godt, at forslagsstillerne foreslår, at finansieringen skal ske gennem udlodningsmidlerne, men det har jo været en lang vej i forhold til at finde enighed om, hvordan de bruges i forvejen, og der er jo bred opbakning til det, altså i forhold til udlodningsloven, så den ønsker LA heller ikke umiddelbart at pille ved.

Som andre ordførere før mig har sagt, kan alle jo oprette et museum. Vi har netop lige lavet en museumslov, som jo netop skal gøre, at det ikke er os, der skal sidde og fordele midlerne eller beslutte, om nogen vil lave et museum. Næh, det har vi faktisk lavet en god model for, og den har jeg meget stor tiltro til, og derfor mener jeg også, at hvis nogen har lyst til at lave et museum, der hylder sportsfolkene, så skal de endelig bare gøre det. Så er det jo op til nævnet, om det ville kunne komme ind i den her maskine, som vi jo netop har sikret at folk kan ryge ind og ud af, i forhold til om man lever op til de kriterier, der er sat.

Så LA kan desværre ikke bakke op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Og jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Danmark har en rig idrætshistorie, og det er vigtigt at anerkende og hylde vores sportslige præstationer ved både de olympiske lege og de paralympiske lege. Derfor anerkender vi i Moderaterne forslagets intention om at hylde de danske sportspræstationer og den rolle, idræt spiller i vores samfund. Alligevel mener vi ikke, at et nyt idrætsmuseum er den rette løsning, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Vi må dog også se realistisk på forslaget. Danmark har allerede Sportens Hall of Fame, som i mange år har hædret vores største idrætsudøvere. Nogle af mine kollegaer har nævnt nogle af alle de andre hyldester, vi laver for dem, og hertil kommer også initiativer som bl.a. Fodboldens Hall of Fame og Årets Sportsnavn, der på fornem vis bidrager til at bevare og formidle vores sportslige bedrifter.

Derudover er finansieringen til et nyt idrætsmuseum ikke helt tilstrækkelig. Forslaget nævner udlodningsmidler, fonde og private donationer som mulige finansieringskilder, men der er ingen garanti for, at midlerne kan sikres. At etablere et fysisk museum kræver betydelige ressourcer til både opførelse og løbende drift – midler, der kan bruges bedre på andre måder, hvor behovet er større. I en tid, hvor vi skal prioritere ressourcerne skarpt, er det afgørende, at nye projekter har en solid finansieringsplan. Vi støtter ønsket om at hylde dansk idræt, men vi mener ikke, at et nyt fysisk museum er den rigtige prioritering.

Derfor kan Moderaterne ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Og jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi står lidt det samme sted som alle andre ordførere, der har været heroppe. Vi synes, det er et godt forslag, og vi holder meget af sport – måske ikke så meget af at udøve det, men i hvert fald af at kigge på det. Og vi vil gerne have et idrætsmuseum. Forslaget, som det ligger lige nu, kan nok sætte gang i det, men vi er ikke klar til at stemme for det med den finansiering, som er foreslået, med udlodningsmidler, som vi ville være kede af at tage af.

Så vi håber måske, at det kan komme som en del af en finanslovsforhandling på et tidspunkt. Hvis der kommer et ønske om det fra idrætslivet med nogle stærke kræfter i spidsen, vil vi godt kunne støtte det i en finanslovsforhandling, men forslaget, som det ligger lige nu, vil vi ikke kunne stemme for.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Jeg giver nu ordet til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Tak, formand. Lad mig starte med at slå fast, at jeg intet har imod, at politikere eller politiske partier kommer med idéer på et område, som de ønsker at få sat mere fokus på ved f.eks. at etablere et museum.

Det har vi faktisk tidligere selv gjort, da Enhedslisten og en række andre partier for nogle år siden ønskede at sætte fokus på den danske kolonihistorie. Det førte til, at der i finansloven for 2021 blev afsat et beløb til en forundersøgelse vedrørende formidling af kolonihistorien, herunder for at, og jeg citerer, »belyse mulighederne for styrket museal formidling af Danmarks kolonihistorie samt anslå udgifter ved forskellige modeller, herunder afdække hvordan formidlingen af dansk kolonihistorie kan ske bedst muligt. Arbejdet skal ske i samarbejde med Nationalmuseet.« Måske især den sidste bemærkning er ret væsentlig for noget, jeg vil komme ind på senere.

Jeg har heller intet dårligt at sige om det emne, som hr. Søren Espersen nævner i sit forslag, nemlig dansk idræt. Jeg vil rose ordføreren for at huske den paraatletiske idræt. Jeg tror, at det er rigtigt, når ordføreren i sine bemærkninger til forslaget skriver, og her vil jeg også citere:

»Medaljer vundet af sportsudøvere med handicap er ikke blot fantastiske præstationer, men viser også, at personer med et handicap kan komme langt med deres liv, og deres præstationer kan også give livsmod til andre mennesker med handicap.«

Når jeg alligevel ikke umiddelbart kan støtte forslaget, hænger det sammen med, at forslaget dels er meget bestemt omkring ét fysisk museum, dels er meget specifikt – man kan også sige indsnævrende – i formålet med museet, nemlig at hylde og bringe minder om danske sportsnavne gennem tiderne. Jeg skal bestemt ikke stille mig i vejen, hvis nogen ønsker at lave et sådant hyldestmuseum. Men som udgangspunkt for en folketingsbeslutning og en diskussion i Folketinget synes jeg simpelt hen at det er for snævert, også fordi enhver ved, at der altid er meget mere til historien end de fantastiske vindere og deres enestående præstationer.

Vi vil meget gerne se på, hvordan vi kan komme videre. En mulighed kunne måske være, at vi kunne lave en fælles beretning i Kulturudvalget – ligesom vi gjorde med kolonihistorien – med ønske om at få en forundersøgelse af, hvordan idrættens historie i Danmark kan formidles bedre og på en måde, hvor der er plads til både solstrålehistorier og skyggesider, og hvor der også er plads til den brede folkelige og frivillige foreningsidræt, som i 99 pct. af alle tilfælde er udgangspunktet og grundlaget for dem, som ender øverst på sejrsskamlen.

At en sådan undersøgelse, hvor man inddrager folk, der ved noget om museumsdrift og ved noget om det her emne fra organisationer osv., så vil nå frem til en konklusion om et idrætsmuseum, præcis som det er skitseret her, er muligt, men bestemt ikke noget, som vi som politikere skal forudbestemme. Her synes jeg, at der er behov for armslængde, og jeg synes, at der behov for respekt for den faglighed, som er nødvendig for at sætte et sådant projekt i søen.

Men som sagt vil vi meget gerne være med til at se på muligheden for en beretning, der kan bringe idéen bag det her et skridt videre med henblik på at få afklaret realiseringen. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Jeg giver nu ordet til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak. Hvis der er noget, der kan samle danskerne, er der jo to ting, jeg kan nævne: kongehuset og sporten. Og det er næsten ved at være på nogenlunde samme niveau. Vi kender det, når vores stjerner, hvad enten det er fra håndbold, fodbold, eller hvad ved jeg, kommer tilbage til Danmark, for så er Danmark jo nærmest ved at gå amok på den rigtig gode måde. Det har faktisk også, synes jeg, noget med vores sammenhængskraft at gøre. Det er noget, der gør en glad, at se, at vores lille nation er så stærk på så mange sportslige områder. Vi bliver jo helt fjollede; vi bliver næsten som børn igen, når vi står der med flag og råber og ter os på en god måde for at hylde de her helte, som de jo i virkeligheden er.

Derfor synes jeg faktisk i modsætning til de øvrige ordførere, at det her er en god idé. Dansk Folkeparti støtter det. Vi vil gerne gå med til en beretning, for det ser ud til, at det ender der, og det er også fint, at man ikke bare afviser det og det bliver en beretning, hvor vi kan arbejde lidt videre med det, men vi vil faktisk godt støtte forslaget.

Jeg er rigtig glad for, at man også har paraatleterne med – det er der også andre ordførere der har sagt – for de bliver for lidt bemærket. Jeg kan nævne, at vi f.eks. i Dansk Folkeparti havde bordtennisspilleren Peter Rosenmeier med til kulturnatten her på Christiansborg – fantastisk præstation igen, igen, tænk, hvad de folk også kan, og de trænger virkelig til at blive hyldet. Det kan man også gøre med sådan et museum. Der er rigtig mange sportsudøvere, som trænger til at blive nævnt ved navn. Man skal passe på, for man kommer altid til at undlade nogen, og det er ikke meningen, men vi har jo en bred vifte med alle sportsgrene, og derfor synes jeg, at sådan et museum er en rigtig god idé.

Så skal jeg i forhold til paraatleter sige, for det berører mig meget, at det også er en del af det, og jeg synes som sagt, at det er en supergod idé.

Jeg må så sige, at da den sidste olympiade fandt sted i Frankrig, var der også efterfølgende paraatleter, og der var jeg glad for, at vores partiformand – Dansk Folkepartis partiformand – deltog som den eneste partiformand. Det var en god gestus, synes jeg, at være der og sige til paraatleterne: I er fantastiske; vi bemærker jer på Christiansborg. Det var også dejligt at opleve, at kongehuset efterfølgende havde en reception på Fredensborg både for paraatleterne og de andre olympiske deltagere. Det var godt, og det var alle tiders for at sige det rent ud, at vores superflittige prinsesse Benedikte deltog sammen med paraatleterne. Det er sådan noget, der varmer; det er sådan noget, der gør os glade og stolte ved at være dansker. Og det synes jeg vi skal sætte pris på, og jeg synes, vi skal værdsætte det, og jeg synes vi skal nævne det alt det, vi overhovedet kan.

Derfor må jeg sige, at Dansk Folkeparti er med. Vi synes, det er et godt forslag. Kommer det til afstemning, stemmer vi for. Er det i en beretning, vil vi være positive og håbe på, at det på et eller andet tidspunkt kan ende godt, og det tror jeg faktisk godt det kan til gavn for sporten, til gavn for paraatleterne, til gavn for et museum, hvor vi alle sammen kan gå hen med et dannebrog og være glade for, at vi bor i Danmark, og at vi har så dygtige folk. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger.

Må jeg godt lige have lov at sige, at jeg desværre ikke kan nå at høre det næste. Jeg har et meget vigtigt møde her, så jeg bliver nødt til at gå, så det er ikke, fordi jeg er uinteresseret. Det er bare, fordi jeg skal noget andet. Tak.

Tak for det. Der er som sagt ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak skal I have alle sammen, også tak for den positive modtagelse, det har fået. En speciel tak til Dansk Folkeparti og fru Pia Kjærsgaard for den uforbeholdne støtte. Det er vi meget glade for. Det har jo ikke været ond kritik fra de folk, der har været; det har været meget sådan forstående, og det var også det, der var idéen.

Mange nævner det her med, at staten ikke skal sætte det i gang, men det kan jo så være, at staten får idéen før nogle andre. Det er der ikke noget galt i. Det er en idé, vi lancerer; det er jo ikke et færdigt forslag.

Der har været masser af gode argumenter, som jeg sagtens forstår, for, hvorfor man ikke nødvendigvis kan støtte det. Flere af jer har nævnt muligheden for en beretning, og det synes jeg faktisk er en rigtig god idé, altså at få det gennemarbejdet, hvis vi kan gøre det på nogen måde. Jeg vil sige, at alle nu har givet opbakning til det, det er helt sikkert. Paraatleterne mangler vi altså i de former, vi har nu, og derfor er det meget væsentligt, at de også kommer med. I alle de ting, vi har nævnt, er de aldrig med, og det bør de være. De positive har været Enhedslisten, SF, Liberal Alliance, Venstre, Konservative og altså specielt Dansk Folkeparti.

Det, jeg forestiller mig, er, at kommissoriet for en eventuel arbejdsgruppe skal forelægges Folketingets Kulturudvalg, og arbejdsgruppen skal så præsentere sine anbefalinger til kulturministeren og Kulturudvalget inden udgangen af 2025 med henblik på en politisk drøftelse af anbefalinger om og perspektiver i at have et idrætsmuseum. Det eksisterende Sportens Hall of Fame og andre tilsvarende museer på internettet kan med fordel indgå i et nyt museum, der samler alle danske præstationer inden for sporten i én samling i deres museum, ligesom danske bedrifter, som jeg nævnte, inden for parasporten skal formidles. Hvad angår finansieringen, mener jeg bestemt heller ikke, det er staten, der skal betale det, men regeringen kunne jo sætte noget i gang. Det kunne være udlodningsmidler, fonde, tipsmidler, private donationer. Der er virkelig mange, er jeg overbevist om, der gerne vil støtte sådan et forslag som det her, også blandt private virksomheder.

Der bliver spurgt: Hvor skal det ligge? Jeg ved ikke, hvor det skal ligge. Jeg har ikke taget stilling til, hvordan og hvorledes en beliggenhed af museet skal være. Det er jo godt, at sådan noget ligger centralt, men ellers har jeg ikke spekuleret yderligere over det. Det vigtigste er, at det er et fysisk museum, som står der, og hvor man kan gå hen og være. Det synes jeg er meget, meget væsentligt. Men tusind tak til jer alle sammen for den varme opbakning, vi har fået. Jeg ser frem til, at vi får lavet en spændende beretning. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne.

Der er ikke er flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.