Transportudvalget 2024-25
B 61
Offentligt
2984960_0001.png
Transportministers Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. marts 2025
2025-1129
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. januar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende B 61
Forslag til folketingsbeslutning om at
tillade det statslige og kommunale redningsberedskab samt det re-
gionale sundhedsberedskab at foretage udrykningskørsel i forbin-
delse med uddannelses- og øvelsesaktiviteter, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af ud-
valget (MFU) Mike Villa Fonseca (UFG).
Spørgsmål nr. 3:
Hvordan kan det forsvares, at politiet har adgang til udryknings-
træning i virkelige omgivelser, mens andre kritiske beredskabsak-
tører, som sundheds- og redningsberedskabet, ikke har samme
mulighed?
Svar:
Reglerne for udrykningskørsel giver mulighed for, at der under
visse omstændigheder kan ske tilsidesættelse af færdselslovens al-
mindelige regler, således at der for eksempel kan køres over for
rødt, og at hastighedsgrænserne kan overskrides. Udrykningskør-
sel er derfor forbundet med en øget risiko for ulykker.
Reglerne for udrykningskørsel er således et udtryk for en afvejning
af hensynet til, at udrykningskøretøjerne skal kunne komme hurtig
frem til den eller det, der skal reddes, og hensynet til andre trafi-
kanters færdselssikkerhed.
Idet udrykningskørsel skaber farlige trafiksituationer, er det be-
grænset, i hvilke tilfælde udrykningskørsel er tilladt. Bland andet
er det hovedreglen, at der ikke må køres udrykningskørsel på of-
fentlig vej i øvelsesøjemed.
Som en undtagelse til hovedreglen har politiet mulighed for at fo-
retage udrykningskørsel på offentlig vej, når det skønnes nødven-
digt af hensyn til politiets øvelses- og uddannelsesaktiviteter.
B 61 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvordan det kan forsvares, at politiet har adgang til udrykningstræning i virkelige omgivelser, mens andre kritiske beredskabsaktører som sundheds- og redningsberedskabet ikke har samme mulighed
2984960_0002.png
Side 2/2
Politiet har fremført et særligt behov for at kunne træne den type
udrykningskørsel, der kaldes eftersættelse, der indebærer at poli-
tiet skal forfølge et andet køretøj med henblik på standsning. Efter-
sættelse kræver ofte, at der køres ekstremt, f.eks. på cykelstier,
mod ensretningen og med væsentlige overskridelser af de tilladte
hastighedsgrænser.
Øvrige dele af beredskabet kører ikke eftersættelse, hvorfor de har
bedre forudsætninger for alene at øve udrykningskørsel på lukkede
baner, end politiet har.
Den potentielle forbedring, som øvrige udrykningsaktører vil kunne
opnå ved at øve sig i udrykningskørsel på offentlig vej, hvor ha-
stighed og andre færdselsregler tilsidesættes, står ikke mål med den
færdselssikkerhedsmæssige risiko, som de øvrige trafikanter udsæt-
tes for.
Der er endvidere stor forskel på de køretøjer, som de forskellige
udrykningsaktører anvender. Politiet, som aktuelt må øve udryk-
ningskørsel på offentlig vej, benytter almindelige personbiler,
hvorimod særligt brandberedskabet ofte anvender tunge køretøjer
til udrykningskørsel. Det vurderes, at være færdselssikkerheds-
mæssigt betænkeligt, hvis store køretøjer i øvelses øjemed, skal
kunne fremføres med høje hastigheder, særligt i områder, hvor der
færdes mange bløde trafikanter.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen