Jeg har simpelt hen brug for at give det her Folketing et lille indblik i virkeligheden derude på vegne af rigtig mange borgere. Det kan være meget hyggeligt at have en debat om, hvem der gjorde hvad og hvorfor, og det kan være fint at få det skrevet ind i rapporterne. Men samtidig er virkeligheden derude den, at bare for få dage siden var der en pige, der blev overfaldet her i Danmark på grund af et flag. Der er børn, der skal gå forbi bevæbnede vagter for at komme i skole. Og i Odense kommer den socialdemokratiske borgmester med en anbefaling til unge piger og siger: Nogle gange kan det godt være en god idé for jer at gå udenom. Udviste kriminelle kan rejse frit rundt i Danmark. Vi har danske piger, der bliver voldtaget af udenlandske statsborgere, som alligevel får lov til at blive i det land, hvor de har begået forbrydelsen. Så de ofre kan risikere at møde deres udenlandske voldtægtsmand igen. Kære medlemmer af Folketinget: Det er virkeligheden. Det er jeres ansvar, om I vil have, at det skal fortsætte, eller om vi skal gøre op med det, der foregår derude.
Der er jo tre muligheder. Enten ved man, som den første mulighed, simpelt hen ikke herinde i Folketinget, at de ting foregår derude. Så er det min pligt at sige det, og jeg oplyser jer gerne om det på vegne af borgerne derude, for det er borgerne derude, der lider under det her. Ellers forstår man, som den anden mulighed, simpelt hen ikke, hvad det er, der foregår derude, altså man forstår ikke konsekvenserne af den lovgivning, man laver, og af den manglende lovgivning, og hvilke konsekvenser det har for danske piger, som må opleve at møde deres udenlandske voldtægtsforbryder igen. Og ellers er der så den tredje mulighed, at man ganske enkelt, når det kommer til stykket, er ligeglad. Jeg vil lade det være op til borgerne derude at beslutte, hvilken af de tre ting det er.
Jeg håber, at det er, fordi man ikke forstår det, men jeg begynder at læne mig imod, at man ganske enkelt er ligeglad. For det her er jo ikke et nyt fænomen. Det var jo ikke kun i går, i sidste uge og sidste år, at det her skete. Det skete også for 2 år siden og for 3 år siden. Jeg håber inderligt, at borgerne derude vil sammensætte et Folketing, som en gang for alle vil gøre op med det her. Jeg synes, de danske piger, som er ofre for udenlandske voldtægtsforbrydere, fortjener, at der bliver gjort op med det her. Jeg synes, at de børn, som må gå forbi bevæbnede vagter for at komme i skole, fortjener, at der bliver gjort op med det her.
Det er vores pligt at passe på Danmark og passe på de borgere, der bor i Danmark. Så kan vi sagtens have en debat frem og tilbage om, hvem der ikke gjorde hvad, og det er fint, men lad os nu kigge ud i fremtiden. Der er et Folketing her, som er sat af borgerne, og som kan træffe de beslutninger, der er nødvendige for at løse det her, men gang på gang bliver forslag, som rent faktisk kunne rette op på det her, afvist af et stort flertal i Folketinget. Så kan man sige, at det vel er borgerne, der har sammensat Folketinget, på baggrund af hvad de ønsker, og det er korrekt, og på et tidspunkt må man også sige, at danskerne også har et ansvar for, hvad der sker med deres land. Der har vi så en opgave. Og det er derfor, at der kommer nye partier til, som ser det som deres pligt at vise danskerne derude, at der er et alternativ, at der er andre partier, de kan stemme på, som rent faktisk tager Danmarks sikkerhed og fremtid alvorligt, som rent faktisk vil gøre op med, at danske piger kan møde deres udenlandske voldtægtsforbryder på gaden igen, og som rent faktisk vil gøre op med, at udviste udlændinge kan rejse frit rundt i Danmark og begå mere kriminalitet.
Så mit håb er, at Folketinget vågner op, og hvis de ikke gør det – og det har jeg desværre ingen forhåbning om – kan danskerne heldigvis sammensætte et nyt Folketing, og det håber vi de gør næste gang. Tak.