Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Udrejsecenter Kærshovedgård skal aflåses, så beboerne ikke frit kan forlade centeret.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024. 1. behandling 23.01.2025. Betænkning 25.02.2025).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Mikkel Bjørn ønsker at udtale sig, så værsgo.

Vi havde samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget i går om Udrejsecenter Kærshovedgård. Der kunne ministeren kundgøre angående de mennesker, der sidder på Udrejsecenter Kærshovedgård, at de 311 af dem, der er forsvundet ud i den blå luft, er dømt for henholdsvis drab, sædelighedsforbrydelse – dvs. voldtægt – vold og tyveri, og jeg tror også, der var røveri. Det er mennesker dømt for grov personfarlig kriminalitet, som nu vandrer frit rundt i Danmark eller i andre lande i Europa, som følge af at regeringen ikke vil sætte en lås på det udrejsecenter, hvor der sidder udvisningsdømte kriminelle udlændinge.

Mennesker dømt for voldtægt, røveri, bandekriminalitet, ja, sågar terrorisme kan forlade centeret, hvis de har lyst til det. Der er ikke ord for, hvor uansvarligt det er, at de mennesker dømt til udvisning af Danmark, som selv nægter at udrejse, har ret til at vandre frit rundt blandt sagesløse danskere med den konsekvens, at der også er danskere, der bliver udsat for kriminalitet fra de udvisningsdømte kriminelles side. Det er eksempelvis Sven-Oliver Anders, hvis hustru blev kørt ihjel af en narkopåvirket, udvisningsdømt kriminel udlænding, der skulle have siddet på Udrejsecenter Kærshovedgård, men selv besluttede at forlade centeret.

Hvis man kigger på listen over de kriminelle handlinger, der er blevet begået af udvisningsdømte kriminelle på Kærshovedgård – ikke før de endte på Kærshovedgård, men mens de sad på Kærshovedgård – så er det også uhyggelige tal at kigge ned i. Det er også sædelighedsforbrydelser, og det er også tyveri, narkokriminalitet og meget andet grov kriminalitet. Det er skamløst, at man ikke tager ansvar for det her område med den helt fornuftige og rimelige løsning, at er man udvist af Danmark, skal man ikke vandre frit rundt blandt sagesløse danskere. Det havde jeg håbet at en regering, der i hvert fald bryster sig af at tage ansvar for udlændingepolitikken, havde bakket op om.

Der er en kort bemærkning. Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hr. Mikkel Bjørn, det er jo nærliggende at dykke lidt ned i det, hr. Frederik Vad også tidligere har været inde på, nemlig at da det her udrejsecenter blev etableret, var Dansk Folkeparti klart det største borgerlige parti. Så er det jo nærliggende at spørge fuldstændig simpelt: Hvorfor byggede man det ikke bare med en lås på, hvis det er så stort et problem? På det tidspunkt – det har hr. Frederik Vad jo ret i – kunne man have væltet den siddende udlændingeminister, for så stort et parti var Dansk Folkeparti, men man gjorde det ikke. Det er jo en strudsetilgang til at lave politik, at man ikke tør stå og tage ansvar for det nu. Men hvorfor byggede man ikke Udrejsecenter Kærshovedgård med en lås på, når man alligevel var det største borgerlige parti?

Ordføreren.

Fordi der på trods af Dansk Folkepartis størrelse ikke var et flertal i Folketinget for at sætte en lås på Kærshovedgård. Altså, det bliver jo mærkværdigt: Man sidder i en regering med flertallet og magten til at ændre de her ting og kritiserer et parti, der aldrig har haft flertallet til at ændre de ting. Så er det rigtigt, at man nogle gange kan presse nogle andre partier til at give indrømmelser, men der er også nogle gange grænser for, hvor mange indrømmelser man kan presse andre partier til at give. Og alternativet til den daværende regering med fru Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsministeren var en socialdemokratisk regering, der dengang havde en meget mere lempelig udlændingepolitik. Så det bliver jo en mærkværdig debat, hvis alternativet til det, Dansk Folkeparti gjorde dengang, var en regering, der ville føre en endnu mere lempelig udlændingepolitik.

Spørgeren.

Alternativet var da ikke nødvendigvis en socialdemokratisk regering. Alternativet til det, man gik med til, var at vælte udlændingeministeren på det tidspunkt. Det kunne Dansk Folkeparti rettelig have gjort, hvis man virkelig mente det. Det er jo lidt det, der er pointen i det, der bliver sagt nede fra vores rækker i dag: I mener jo ikke det, I siger; I stikker hovedet i jorden som et strudseparti. Dansk Folkeparti snakker; Socialdemokratiet handler på det her område. Der sker ingenting. Nu er man så et oppositionsparti, der går mere op i at lave videoer til Facebook, og derfor stiller man en hel masse forslag for at prøve at drille. Men dengang Dansk Folkeparti havde magten i 15 år, skete der jo ingenting.

Ordføreren.

Der kom mange stramninger af udlændingepolitikken også dengang. Dansk Folkeparti er det parti, der eksempelvis bare for at nævne nogle eksempler har været med til at indføre indfødsretsprøven, hvad jeg selv har hr. Frederik Vads egne ord for er et af de vigtigste værktøjer på indfødsretsområdet til at forhindre, at de forkerte mennesker får dansk statsborgerskab. Dengang var Socialdemokratiets ord om den stramning, at det var et meget mærkeligt tiltag, som man på ingen måde kunne bakke op om. Det udstiller jo meget fint, at virkeligheden og flertallet dengang var noget andet.

Nu vil Socialdemokratiet gerne sammenligne den udlændingepolitik, de fører i dag, med Dansk Folkepartis udlændingepolitik i det daværende flertal, som var markant mere venstreorienteret end det nuværende. Og det bliver jo en falsk måde at føre politik på.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi har jo ordførerens formands ord på, at de nøgletal, som socialdemokratiske udlændingeministre har leveret siden 2019 på flygtningeområdet, er de bedste siden udlændingeloven af 1983. Det er de bedste i 40 år – det har hr. Morten Messerschmidt svaret til mig i en afslutningsdebat – så så galt kan det trods alt ikke kan stå til.

Jeg vil bare gerne sige til ordføreren, at Dansk Folkeparti jo havde indflydelse på ufattelig mange ting fra 2015 til 2019, da man var det næststørste parti. Jeg tror faktisk også, ministeren var inde på det i gårsdagens samråd. Dansk Folkeparti bestemte, hvor der skulle placeres en politiskole i Danmark, og der var også mere kontroversielle sager: Dansk Folkeparti fik aflivet Radio24syv ved at insistere på, at den radiostation skulle sende fra Jylland i stedet for fra København. Så der var jo mange også kontroversielle spørgsmål, som skabte meget debat, hvor Dansk Folkeparti satte sin vetoret i forhold til det blå flertal igennem.

Derfor vil jeg bare sige til Dansk Folkeparti, at her, på de her spørgsmål, der er så centrale for Dansk Folkeparti, havde man alle muligheder for – da man var Folketingets næststørste parti, en af de største drivende politiske kræfter i Danmark – at bestemme, hvordan hegnspælene skulle sættes. Det valgte man ikke at gøre. Hvorfor gjorde man ikke det?

Ordføreren.

Det er den bedste udlændingepolitik siden udlændingeloven af 1983, hvor man åbnede sluserne på Socialdemokratiets foranledning. Og det var jo Socialdemokratiet, der vedtog udlændingeloven og stemte for udlændingeloven af 1983, så det bliver jo en mærkværdig debat. Så er det fuldstændig rigtigt, at på baggrund af Dansk Folkepartis meget hårdnakkede arbejde og debat om det her emne siden udlændingeloven af 1983 med selvfølgelig Fremskridtspartiet som de første, der tog ordet på området, har vi skridtvis rykket Danmark i en rigtige retning, og Socialdemokratiet er nu også langsomt begyndt at lappe nogle små huller i det morads af en udlændingelovgivning, som man selv var med til at implementere i 1980. Men der er mildest talt rum for stramninger, når vi ikke engang kan udvise kriminelle udlændinge, sætte en lås på Kærshovedgård og sørge for, at mennesker dømt for terrorisme, bandekriminalitet eller voldtægt ikke vandrer frit rundt i Danmark.

Hr. Frederik Vad.

Var det ikke Poul Schlüter, der var statsminister i 1983? Socialdemokratiet var oppositionsparti, da den her lov blev vedtaget. Det var de blå, der havde flertallet. Jeg tror ovenikøbet, at fru Pia Kjærsgaard sad i Folketinget.

Jeg vil bare sige til hr. Mikkel Bjørn, at Dansk Folkeparti kan snakke herfra og til juleaften, men nøgletallene, når det handler om folk, der bliver sendt hjem, når det handler om folk, der kommer til grænsen som flygtninge, og når det handler om familiesammenførte til flygtninge, er de bedste siden 1983. Hurra for det. Hvor er det godt for Danmark, at vi har de bedste nøgletal på det her område siden den forfærdelige udlændingelov af 1983.

Ordføreren.

Socialdemokratiet var en af de store fortalere for udlændingeloven af 1983. Fru Pia Kjærsgaard var som medlem af Fremskridtspartiet en af de eneste personer, der stod og sagde: Det her er helt og aldeles og totalt uholdbart. Så det bliver jo en fuldstændig mærkelig debat, når Socialdemokratiet forsøger at give Dansk Folkeparti ansvaret for udlændingeloven af 1983, når forløberen til Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet, var de eneste, der sagde, at det her var fuldstændig skingrende vanvittigt.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn, og jeg giver nu ordet til hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Jeg har simpelt hen brug for at give det her Folketing et lille indblik i virkeligheden derude på vegne af rigtig mange borgere. Det kan være meget hyggeligt at have en debat om, hvem der gjorde hvad og hvorfor, og det kan være fint at få det skrevet ind i rapporterne. Men samtidig er virkeligheden derude den, at bare for få dage siden var der en pige, der blev overfaldet her i Danmark på grund af et flag. Der er børn, der skal gå forbi bevæbnede vagter for at komme i skole. Og i Odense kommer den socialdemokratiske borgmester med en anbefaling til unge piger og siger: Nogle gange kan det godt være en god idé for jer at gå udenom. Udviste kriminelle kan rejse frit rundt i Danmark. Vi har danske piger, der bliver voldtaget af udenlandske statsborgere, som alligevel får lov til at blive i det land, hvor de har begået forbrydelsen. Så de ofre kan risikere at møde deres udenlandske voldtægtsmand igen. Kære medlemmer af Folketinget: Det er virkeligheden. Det er jeres ansvar, om I vil have, at det skal fortsætte, eller om vi skal gøre op med det, der foregår derude.

Der er jo tre muligheder. Enten ved man, som den første mulighed, simpelt hen ikke herinde i Folketinget, at de ting foregår derude. Så er det min pligt at sige det, og jeg oplyser jer gerne om det på vegne af borgerne derude, for det er borgerne derude, der lider under det her. Ellers forstår man, som den anden mulighed, simpelt hen ikke, hvad det er, der foregår derude, altså man forstår ikke konsekvenserne af den lovgivning, man laver, og af den manglende lovgivning, og hvilke konsekvenser det har for danske piger, som må opleve at møde deres udenlandske voldtægtsforbryder igen. Og ellers er der så den tredje mulighed, at man ganske enkelt, når det kommer til stykket, er ligeglad. Jeg vil lade det være op til borgerne derude at beslutte, hvilken af de tre ting det er.

Jeg håber, at det er, fordi man ikke forstår det, men jeg begynder at læne mig imod, at man ganske enkelt er ligeglad. For det her er jo ikke et nyt fænomen. Det var jo ikke kun i går, i sidste uge og sidste år, at det her skete. Det skete også for 2 år siden og for 3 år siden. Jeg håber inderligt, at borgerne derude vil sammensætte et Folketing, som en gang for alle vil gøre op med det her. Jeg synes, de danske piger, som er ofre for udenlandske voldtægtsforbrydere, fortjener, at der bliver gjort op med det her. Jeg synes, at de børn, som må gå forbi bevæbnede vagter for at komme i skole, fortjener, at der bliver gjort op med det her.

Det er vores pligt at passe på Danmark og passe på de borgere, der bor i Danmark. Så kan vi sagtens have en debat frem og tilbage om, hvem der ikke gjorde hvad, og det er fint, men lad os nu kigge ud i fremtiden. Der er et Folketing her, som er sat af borgerne, og som kan træffe de beslutninger, der er nødvendige for at løse det her, men gang på gang bliver forslag, som rent faktisk kunne rette op på det her, afvist af et stort flertal i Folketinget. Så kan man sige, at det vel er borgerne, der har sammensat Folketinget, på baggrund af hvad de ønsker, og det er korrekt, og på et tidspunkt må man også sige, at danskerne også har et ansvar for, hvad der sker med deres land. Der har vi så en opgave. Og det er derfor, at der kommer nye partier til, som ser det som deres pligt at vise danskerne derude, at der er et alternativ, at der er andre partier, de kan stemme på, som rent faktisk tager Danmarks sikkerhed og fremtid alvorligt, som rent faktisk vil gøre op med, at danske piger kan møde deres udenlandske voldtægtsforbryder på gaden igen, og som rent faktisk vil gøre op med, at udviste udlændinge kan rejse frit rundt i Danmark og begå mere kriminalitet.

Så mit håb er, at Folketinget vågner op, og hvis de ikke gør det – og det har jeg desværre ingen forhåbning om – kan danskerne heldigvis sammensætte et nyt Folketing, og det håber vi de gør næste gang. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg tror, det er rigtigt, at der er en del forskningsmiljøer, ngo'er, en del i befolkningen og også nogle enkelte partier herinde på Christiansborg, som ikke forstår, hvor alvorligt det faktisk er. Det tror jeg er rigtigt. Meget af det her lever i lokalaviserne, det havner sjældent i Go'aften Danmark eller i Aftenshowet. Det tror jeg er rigtigt, men det er forkert, når hr. Lars Boje Mathiesen siger, at der ikke bliver handlet. Før jul strammede vi udvisningsreglerne igen; der kommer snart en strafreform; vi har lavet et fængsel i Kosovo; vi kommer til at stramme op i forhold til social kontrol; der er blevet fremlagt forskellige ting i den retning; vi har lavet en antisemitismehandleplan i sommer. Alt sammen er ikke nok i sig selv, men det er forkert, når hr. Lars Boje Mathiesen siger, at dem, der sidder med ansvaret, sidder på hænderne.

Derfor vil jeg gerne spørge hr. Lars Boje Mathiesen, for der kom ikke særlig meget konkret politik, om noget: Hvad er det for en politik, hvad er det for et konkret forslag, hr. Lars Boje Mathiesen vil kræve, hvis han skal lægge stemmer til et nyt blåt flertal, f.eks. i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge?

Ordføreren.

Hvis vi lige tager fængslet i Kosovo med udenlandske kriminelle, der skal derud, så har de en ret til at komme tilbage til Danmark, når deres straf er udstået. Vi danskere skal så bare betale for, at deres pårørende kan rejse frem og tilbage, og det synes jeg jo er et problem.

Hr. Frederik Vad siger, at man gør noget, men spørgsmålet er, hvad så svaret er til de børn, som må gå forbi bevæbnede vagter. Hvornår stopper det, hvornår er det? Når man siger man handler, hvornår er man så færdig? Hvornår har man løst problemet? At lave symbolpolitik, som ikke løser problemet, hjælper ingenting. Så hvad er svaret til de børn, som må gå forbi bevæbnede vagter, på spørgsmålet om, hvornår de kan gå i skole uden at skulle gå forbi bevæbnede vagter?

Så spørger man ind til Borgernes Partis konkrete politik. Det er jeg hjertens glad for man gør. Man kan også gå ind på vores hjemmeside borgernesparti.dk og læse mere om det, det vil jeg anbefale alle sammen gør. Vi har et forslag, der f.eks. siger, at kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom uden undtagelse. Vi mener ikke, at det er en Udlændingestyrelse, som efterfølgende skal have ret til at kunne stoppe de her ting.

Nu er min tid gået, men jeg håber da, at jeg får ordet igen, og så kan jeg fortælle mere om Borgernes Partis politik.

Hr. Frederik Vad.

Det var lidt et politikersvar, hr. Lars Boje Mathiesen, det må ordføreren kunne gøre bedre. Jeg har et meget, meget stort, blødende hjerte tilovers for de børn, der går forbi bevæbnede vagter. Det har vi i Socialdemokratiet hver eneste dag. Jeg og andre medlemmer af Socialdemokratiets folketingsgruppe har været ude og se på forholdene på Carolineskolen to-tre gange i løbet af det sidste år. Hvor mange gange har hr. Lars Boje Mathiesen været derude?

Ordføreren.

Det har jeg absolut nul gange, for jeg vil ikke tage derud for at lave en lovgivning, der skal forhindre de her ting. Det er symbolpolitik, og så kan man sagtens gå ud og få nogle medieaftaler derude og se ud, som om man gør noget ved det. Men problemet er, at det jo er manipulation, og at man foregøgler borgerne, at man rent faktisk gør noget ved det, for vagterne står jo stadig væk derude.

Men jeg kan sige, hvad Borgerens Parti som måske det eneste parti i Folketinget måske er villige til at gøre, og hvad vi skal gøre, og det er, at vi bliver nødt til helt grundlæggende at kigge på andelen af mennesker, som kommer fra mellemøstlige og afrikanske lande. Den andel har været støt stigende siden 1980'erne, og hvis ikke vi får ændret den kurve, og hvis vi ikke begynder at få den kurve til at flade ud, får vi aldrig nogen sinde løst de her problemer. Og det er at tale om remigration af befolkningsgrupper, for det er nødvendigt, hvis vi skal redde Danmark. Det er Socialdemokratiet og et stort flertal af partierne herinde overhovedet ikke villige til at tale om.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen for, synes jeg, en rigtig god og vigtig tale med mange gode pointer. Jeg er bare nysgerrig på noget i lyset af den, synes jeg, meget vigtige og gode tale. Vi havde for nylig et beslutningsforslag her i Folketingssalen om at forhindre voldtægtsforbrydere, terrorister og bandekriminelle i at få let adgang til dansk statsborgerskab, og der forlod hr. Lars Boje Mathiesen salen, lige inden der skulle stemmes om det beslutningsforslag. Her havde vi et af de, synes jeg og Dansk Folkeparti, vigtigste beslutningsforslag overhovedet i den her samling, altså at forhindre voldtægtsforbrydere, bandekriminelle og terrorister i at få statsborgerskab, og så er jeg nysgerrig på, hvorfor hr. Lars Boje Mathiesen forlod salen, lige inden der skulle stemmes om det meget vigtige forslag.

Ordføreren.

Normalt blander jeg ikke mit privatliv ind i ting, som foregår i mit arbejde, men jeg vil godt gøre en undtagelse her. Min datter ringede til mig, og jeg er far først, og jeg har en klar aftale om, at hvis jeg skal være i politik og jeg skal have det arbejde, så er det sådan, at når min datter ringer, tager jeg telefonen.

Der var ikke en anden kort bemærkning fra spørgeren. Så er det hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen går jo på talerstolen og siger, at Borgernes Parti er enormt optaget af virkeligheden. Hr. Lars Boje Mathiesen er så åbenbart ikke så interesseret i at blive konfronteret med og møde den virkelighed, som hr. Lars Boje Mathiesen taler om. Altså, det var jo et rigtig godt spørgsmål, da hr. Frederik Vad spurgte hr. Lars Boje Mathiesen, om han havde besøgt de allermest sårbare unge, der er i vores samfund, nemlig dem, der går på den jødiske skole Carolineskolen i København.

Jeg synes, det er et kæmpe problem, at der er rigtig mange organisationer, der ikke vil konfronteres med den virkelighed, der er på de skoler, og derfor ikke besøger dem. Jeg synes, det er et kæmpe problem, at der er partier i Folketinget, der ikke tager ud og besøger den virkelighed, som alt for mange børn i Danmark lever i. Derfor vil jeg bare opfordre hr. Lars Boje Mathiesen til at tage partiorganisationen med på studietur og komme ud at møde den virkelighed, som alt for mange børn og unge lever med, og hvor vi i Socialdemokratiet gør alt, hvad vi kan, for at de kan føle sig trygge og have en fremtid i det danske samfund.

Så vil jeg bare her afslutningsvis sige: Det bliver jo meget snak, og det er hr. Lars Boje Mathiesen jo blevet god til i sine år her i Folketinget, altså at snakke. Kunne der ikke komme nogle konkrete forslag til, hvordan alle de mange, mange forslag konkret udmøntes i handling? Hvordan skal det ske? Skal folk deporteres? Hvad er det, hr. Lars Boje Mathiesen konkret forestiller sig? Hvordan skal det foregå?

Ordføreren.

Jeg har to ting. Jeg har ikke behov for at lave en eller anden medieseance eller tage ud at besøge nogen og foregøgle borgerne, at jeg kommer til at lave nogle forandringer. Jeg synes, at Socialdemokratiet skal bruge mere tid herinde på rent faktisk at lave de forandringer, som skaber forbedringer derude, end på at tage ud at besøge tingene og foregøgle borgerne, at man rent faktisk gør noget ved det.

På intet tidspunkt har man jo sagt til de her mennesker, at man om 2 år har løst det her, så de ikke skal have udenlandske vagter mere. Så jeg vil anbefale Socialdemokratiet at bruge mere tid herinde på at fikse tingene i stedet for at rende rundt sammen med medierne i hele Danmark og lave promotion for det næste valg.

Når det kommer til konkrete ting, kan vi bare nævne, at vi mener, at udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom. Vi mener, at overførselsindkomster kun skal være for danske statsborgere. Så skal vi have sikret, at der ikke kommer flere hertil, og så skal vi begynde at sende folk hjem. Det bliver vi nødt til at gøre, og hvis man ikke har den erkendelse i forhold til andelen af, hvor mange mennesker der er i Danmark, som køber ind på den totalitære ideologi islam, så forstår man ikke problemets omfang, og så får man det ikke løst.

Det er jo der, problemet er hos Socialdemokratiet. Man siger, at man godt forstår problemet, men man handler ikke på det. Nu har man haft magten siden 2019. De her problemer er jo ikke gået væk, og på vegne af rigtig mange borgere er spørgsmålet til Socialdemokratiet jo: Jamen hvornår får I det fikset?

Hr. Bjørn Brandenborg.

Men det er jo ren politikersnak, hr. Lars Boje Mathiesen, som ikke svarer på noget som helst. Altså, hvordan skal det foregå? Hvem er det, der skal sende dem ud? Hvem skal beslutte det? Er det en dommer, er det politiet, er det hr. Lars Boje Mathiesen? Hvordan skal det konkret udmøntes?

Og så vil jeg sige i forhold til det første, der bliver sagt med at besøge Carolineskolen: Jeg har været ude at besøge Carolineskolen. Jeg havde ikke nogen medier med. Jeg ved ikke, om der har været nogen politikere her i Folketinget, på tværs af Folketinget her, som har besøgt Carolineskolen med medier. Det har jeg ikke. Til gengæld har jeg mødt en enorm taknemlighed over de politikere, som kommer ud af boblen herfra, hr. Lars Boje Mathiesen, slukker for facebookknappen et øjeblik og kommer ud i virkeligheden og møder nogle af de allermest sårbare børn, der er i vores samfund – en enorm taknemlighed. Måske man skulle tænke lidt over det i Borgernes Parti.

Ordføreren.

Det er sjovt, man ikke ser kontakten med den almene borger på Facebook som en del af virkeligheden. Det siger vel nok meget om Socialdemokratiet.

Derudover vil jeg sige, at så burde ordføreren, eller hvem det nu er dernede, høre lidt bedre efter, for jeg sagde jo præcis og konkret, at det, vi skal have gjort op med, er, at der sidder en Udlændingestyrelse bagefter, som kan overturne – undskyld udtrykket; det er engelsk, men komme ud over – hvad vi gør. Det vil sige, at herindefra skal vi lave en lovgivning, som ikke giver den lomme til, at man kan sige til en udenlandsk kriminel, at fordi hans familieforhold er vigtigere end ofres familieforhold, skal de have lov til at blive. Den mulighed skal vi have taget fra retsvæsenet, og den mulighed skal vi have taget fra Udlændingestyrelsen. Så jeg kan snart ikke være mere konkret, men jeg gør i hvert fald gerne forsøget.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest tillykke til hr. Lars Boje Mathiesen med det nye parti. Jeg synes, det er spændende, og jeg glæder mig til at følge med i al den politik, særlig på udlændingeområdet, der kommer til at blive fremlagt.

Mit spørgsmål er egentlig rimelig simpelt. Er det, hr. Lars Boje Mathiesen står og siger oppe på talerstolen i dag, ultimativt? Mener man det i Borgernes Parti så meget, at man er parat til på et tidspunkt at vælte en siddende minister, som ikke er parat til at gøre det, som hr. Lars Boje Mathiesen mener er nødvendigt? Vi har jo konstateret i dag og i øvrigt hele det her årtusind, at Dansk Folkeparti ikke mener det – de er ikke parat til at sætte det som et ultimativt krav og vælte en minister eller i yderste konsekvens en regering, hvis ikke de kan få det igennem; så vigtigt var det alligevel ikke for dem. Er det det for Borgernes Parti, og kan hr. Lars Boje Mathiesen give mig den garanti i dag, at han vil vælte en minister, hvis ikke man er klar til at se på det her?

Ordføreren.

Nu skal ordføreren være lidt mere specifik omkring, hvilket punkt det præcis handler om. Handler det om udvisning af kriminelle udlændinge? Handler det om statsborgerskab? Handler det om andelen af folk fra Mellemøsten og Afrika, som køber ind på islam? Og hvis det handler om det sidste, vil jeg sige, at det jo er det, der er løsningen. Alt andet kan være fint, men alt andet er symbolpolitik. Når det kommer til det sidste, altså det, der rent faktisk kan gøre en forskel, nemlig andelen af folk fra Mellemøsten og Afrika, som er her, kan jeg garantere for, at så er det et krav til en kommende regering, at der skal leveres på det her.

Spørgeren.

Hr. Lars Boje Mathiesen er blevet en god politiker på 5 år, for det var et rigtig politikersvar. Men så lad mig spørge fuldstændig direkte. Lad os antage, at der efter næste folketingsvalg er kommet en borgerlig regering og hr. Lars Boje Mathiesens parti er støtteparti og sidder på afgørende stemmer, og hvis det så stadig væk halvvejs igennem næste valgperiode med en borgerlig regering er sådan, at der er børn, der går forbi bevæbnede vagter hver eneste dag, når de skal i skole, og hvis der stadig væk er mennesker, der spørger, hvad politikernes svar er til det, kommer hr. Lars Boje Mathiesen så til at vælte den udlændingeminister? Det er da et meget simpelt spørgsmål.

Ordføreren.

Ja, det vil være naivt at tro, at vi som støtteparti ikke har et klart krav til, at der bliver leveret på det her. Som jeg sagde ret tydeligt, så er det absolut et krav, som vi har til en kommende statsminister. Og jeg vil da anbefale, at den, kan man sige, ungdomspolitiske kandidathåndbog bliver opdateret, så man rent faktisk lærer at lytte efter, når der bliver svaret. For jeg svarede fuldstændig konkret: Ja, det bliver et krav til en kommende regering, at der skal leveres på andelen af folk fra Mellemøsten og Afrika, som er i Danmark. For ellers kan det jo være ligegyldigt. Så er Borgernes Parti bare et parti ligesom alle de andre, som siger én ting før et valg og efter et valg er ligeglade. Og sådan et parti er vi ikke. Så ja, det er absolut et krav til en kommende statsminister at levere på det her.

Hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg bemærker, at hr. Lars Boje Mathiesen taler meget om at gøre et stykke arbejde, som faktisk gør noget. Det parlamentariske arbejde her i Folketinget er noget af det, der faktisk kan gøre noget, for det er jo her, vi kan lægge et pres på regeringen, hvis vi synes, den er for svag i udlændingepolitikken eller lignende. Der undrer jeg mig lidt over, at hr. Lars Boje Mathiesen gør sig til fortaler for netop det at gøre et stykke arbejde, for jeg bemærker, at når der er indkaldt til debatter her i Folketingssalen om en lang række af de her emner, så glimrer hr. Lars Boje Mathiesen ved sit fravær.

Han deltager ikke i det parlamentariske arbejde. Han kommer ikke i udvalgene, hvor han kan bede om at få en plads. Han kan jo bede et andet parti, f.eks. et borgerligt parti, om at få en plads i udvalget, når der er debatter, samråd og lignende, hvor man kan lægge pres på regeringen. Men hr. Lars Boje Mathiesen bliver væk, og det synes jeg er synd, hvis hr. Lars Boje Mathiesen har et stort ønske om at påvirke den regering og påvirke, hvilken politik der bliver ført. Man kan også gøre det via parlamentarismen. Det er det, vi andre gør, men hr. Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti bliver væk. Hvorfor?

Ordføreren.

Der er point til Liberal Alliance for at forsøge med det der. Jeg tror, alle ved, at i Borgernes Parti er vi én person her. Jeg er formand for Borgernes Parti, og vi er i gang med at få et parti op at køre. Derfor har jeg også forpligtelser andre steder end i Folketingssalen. Jeg kommer og stemmer, så meget jeg kan. Og man kan jo spørge: Hvor er Liberal Alliances formand i dag? Jeg kan ikke se ham. Burde han ikke også være her i dag? Er det præmissen, at vi altid skal være her til samtlige ting. Nej, det skal vi selvfølgelig ikke. Men godt forsøgt, og jeg giver point for det.

Hr. Steffen Larsen.

Men vi kommer jo til de ting, vi mener er vigtige. Hr. Lars Boje Mathiesen siger, at han mener, udlændingepolitikken er vigtig, og han har selv lige nævnt konventionerne. Og det er jo egentlig implicit konventionerne, der bliver talt om. Lige før jul havde Liberal Alliance indkaldt til en forespørgselsdebat her i Folketingssalen om konventionerne, hvor vi prøvede at lægge pres på regeringen sammen med de øvrige blå partier. Det var måske noget, hr. Lars Boje Mathiesen skulle være dukket op til eller på en eller anden måde have givet sit besyv med om. Det gjorde han ikke. Det er derfor, det undrer mig, når hr. Lars Boje Mathiesen står og siger, at han netop arbejder for at ændre de her ting. Det burde jo måske være præcis de ting, der betyder noget, man dukkede op til.

Ordføreren.

Nej, hr. Steffen Larsen, det, der betyder noget, er, hvad man rent faktisk stemmer, når man trykker på knappen. Det er det, der er det vigtigste. Og når Liberal Alliance puster sig op og siger, at der er færre, der skal have statsborgerskab, men man så ikke er villig til at stemme imod, når alt kommer til alt, jamen så er det, maskerne falder. Så partier og politikere skal bedømmes på, hvad det er, de stemmer på, når det rent faktisk gælder, og ikke alt det andet parlamentariske arbejde udenom.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF, BP og 1 DD (fejlafstemning)) imod stemte 86 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)) hverken for eller imod stemte 19 (DD og LA).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.