B 58 Forslag til folketingsbeslutning om, at Udrejsecenter Kærshovedgård skal aflåses, så beboerne ikke frit kan forlade centeret.

Af: Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget

Samling: 2024-25

Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Udrejsecenter Kærshovedgård skal aflåses, så beboerne ikke frit kan forlade centeret.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, for at give en begrundelse for beslutningsforslaget.

På Udrejsecenter Kærshovedgård bor nogle af de mest brutale forbrydere – voldtægtsforbrydere, terrorister, bandekriminelle. Disse mennesker er dømt til udvisning, og alligevel vandrer de rundt iblandt os. Hvorfor? Fordi et flertal af partier her i Folketinget har valgt at give dem lov; fordi vi har en lovgivning, der prioriterer udvisningsdømtes rettigheder højere end danskernes sikkerhed og tryghed. Det er mennesker, der nægter at rejse hjem. I stedet skaber de frygt, begår ny kriminalitet og udsætter almindelige danskere for fare.

Lad os se på konsekvenserne. Lokalområdet omkring Kærshovedgård lever i konstant utryghed. Naboerne tør ikke lade deres børn lege udenfor eller gå alene hjem fra skole, kvinder er utrygge på den lokale togstation, og hele 311 udvisningsdømte kriminelle er forsvundet sporløst fra centeret – mennesker, som ingen har kontrol over, mennesker, som måske stadig færdes frit iblandt os. Er det rimeligt? Nej. Er det ansvarligt? Absolut ikke.

Dansk Folkeparti siger det klart: Nok er nok. Vi foreslår derfor, at der sættes en lås på Udrejsecenter Kærshovedgård. Konkret betyder det, at de udvisningsdømte ikke længere skal kunne færdes frit. Hvis du nægter at rejse hjem, skal du opholde dig bag lås og slå på centeret, indtil du bliver sendt hjem. Det handler ikke kun om Kærshovedgård; det handler om et princip, nemlig princippet om at stå på danskernes side og tage ansvar for danskernes sikkerhed og tryghed.

I dag kan Folketinget vælge at sætte en stopper for den utryghed. Vi kan vælge at vise, at vi prioriterer danskernes frihed frem for kriminelles rettigheder. Det er på tide at tage ansvar. Det er på tide at sætte en lås på Kærshovedgård. Tak, formand.

Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Forhandlingen er åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, at er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her debat om udrejsecenter Kærshovedgård. Det er jo ikke, fordi det er en ny debat eller en debat, som vi ikke før har haft i Folketingssalen, men jeg synes, det er en vigtig debat, og jeg synes, det er vigtigt, at vi her i Folketinget hele tiden holder fokus på, hvad det er for nogle omkostninger, det her har for beboerne i lokalområdet. Det er jeg fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i. Det kommer nok ikke som en overraskelse for Dansk Folkeparti på den anden side, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det kunne vi heller ikke de øvrige gange, det er blevet fremsat.

For at tage det fra en ende af er Kærshovedgård ikke et fængsel. Vi har ikke frihedsberøvet dem, som sidder på Kærshovedgård. Dem, som har straffedomme bag sig, har afsonet deres fængselsstraf, og det er sådan i et retssamfund, at når man har afsonet fængselsdommen, kan man ikke fængsles yderligere. Det har været sådan, lige siden Dansk Folkeparti var med til at oprette Kærshovedgård, da Inger Støjberg var udlændingeminister og Dansk Folkeparti var det største støtteparti og det største borgerlige parti i Folketinget.

Jeg er klar over, at Dansk Folkeparti som det eneste parti i Folketinget har det synspunkt, at Danmark skal træde ud af de internationale konventioner. Det mener jeg ikke er en holdbar løsning, og jeg mener heller ikke, at vi skal smide det arbejde og den retsorden, som er til særlig fordel for små lande, over bord alene på grund af den her sag, uanset at jeg er klar over, at der er meget store konsekvenser ved dem.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at dem, der bor på Kærshovedgård, er en blandet gruppe. Nogle har, som det bliver påpeget, rigtignok straffedomme bag sig. Mange af dem har også været i fængsel i adskillige år. Men der er også en stor gruppe af beboerne, som er afviste asylansøgere, og som jo ikke er straffede mennesker, men som af den ene eller den anden årsag ikke er hjemrejst. Antallet af de beboere er kraftigt reduceret i den tid, hvor i hvert fald Socialdemokratiet har haft udlændingeministerposten. Da hr. Mattias Tesfaye kom til som udlændingeminister i 2019, var der ca. 1.250 afviste asylansøgere, som ikke var udrejst. I dag er vi nede på lidt over 300, som er i den position. Det er et af de bedste tal i Europa.

Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at vi har en international orden, som er en del af de spilleregler, der er mellem landene i Europa, og som har eksisteret siden anden verdenskrig og på baggrund af de erfaringer, vi havde under anden verdenskrig. Men jeg tror også, det er vigtigt at sige, at vi ser, at de konventioner, der er, ikke bliver brugt på den måde, som det måske oprindelig var tænkt, og at der bliver udøvet aktivisme fra den domstol, som afsiger domme i de her sager.

Derfor er regeringens holdning også, at vi skal udfordre de rammer, der er på konventionerne, og vi skal sørge for, at vi kan få ændret det og give mulighed for i højere grad at håndtere udlændinge og særlig udvisningsdømte sådan, som vi selv ønsker det. Vi har allerede en del, som er frihedsberøvet. Det kan f.eks. være folk, der ikke samarbejder med myndighederne, og som er på Ellebæk. Så nogle af mulighederne udnytter vi i dag. Men det er klart, at det kræver en del mere, eller det er ret svært inden for konventionerne alene, at sætte alle folk bag lås og slå, fordi de ikke er udrejst af Danmark.

Som forslagsstillerne selv har fremhævet, sanktioneres lovovertrædelser på det her område heldigvis hårdt. Hvis man ikke lever op til de meldeforpligtelser, der er i lovgivningen, kan man få straf for det. Der er adskillige eksempler på, at folk får relativt lange fængselsstraffe for at overtræde de melde- og opholdsforpligtelser, de har. Jeg mener, at vi, uanset at borgerne i Bording og omegn lider under det her i en meget væsentlig grad, også har gjort en række ting for at skabe større tryghed i lokalområdet, bl.a. ved at oprette den gruppe for lokal tryghed, som har sikret, at en række borgere kan få alarmer eller overvågningsudstyr i deres private huse, og at der er vagter på Bording Station, og der er en række andre tiltag, som er med til at øge trygheden.

Men det er klart, at det ikke løser problemet alene. Vi er konstant i dialog med lokalsamfundet; jeg har selv været der flere gange for at prøve at få et indblik i, hvad det er for nogle tiltag, man yderligere kan tage for at afhjælpe nogle af de problemer, der er.

Så tror jeg, det er vigtigt at sige, at kriminalforsorgen og Midt- og Vestjyllands Politi har intensiveret og systematiseret deres runderinger ved udrejsecenteret, altså politipatruljer, som kommer omkring hegnet omkring centeret. Det er selvfølgelig også en væsentlig del af det arbejde, der er, for at sikre tryghed i lokalområdet. For det er jo det, det her handler om.

Kærshovedgård ligger i et lokalsamfund og har ligget der siden 2016, hvor den daværende regering med Inger Støjberg i spidsen besluttede at placere centeret der med Dansk Folkeparti implicitte opbakning, og siden da har der været problemer. Vi har forsøgt fra Socialdemokratiets side at finde et andet sted at placere det, men det beslutningsforslag stemte de fleste partier i Folketinget imod, og så kan man jo ikke som regering vedtage noget, som Folketingets flertal er imod.

Derfor ligger det stadig der, hvor det ligger, og vi gør fra regeringens side alt, hvad vi kan, for at sikre, at de beboere, der er i lokalområdet, kan få så tåleligt et samkvem med de beboere, der er på centeret, som muligt. Men vi anerkender fuldstændig, at det er en udfordring, og at det er hårdt for mange af dem, der er i lokalområdet. Men vi støtter ikke beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger, først fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil starte med at kvittere for, at ministeren åbent anerkender, at Dansk Folkeparti i den nuværende situation er det eneste parti, der er villig til at sætte danskernes tryghed og sikkerhed over hensynet til de her internationale konventioner eller i hvert fald de delelementer af konventionerne, som sætter begrænsninger for, at vi kan lukke de udvisningsdømte kriminelle inde.

Så bemærker jeg, at ministeren siger, at man ikke som regering kan vedtage lovgivning her i Folketinget, som der ikke er flertal for i Folketinget. Det er jo en sjov formulering, for det er regeringen, der har flertallet, så hvis regeringen ville noget, kunne den jo gøre, hvad den ville.

Så vil jeg gerne slutte af med at kommentere det her med, at ministeren siger, at de her mennesker er færdige med at afsone deres dom, og derfor kan vi ikke låse dem inde. Men hvis du er dømt til udvisning af Danmark, dømt til at forlade landet og nægter at forlade Danmark, ja, så har du jo ikke afsonet den del af din dom, som er udvisningen, og derfor er det vel helt rimeligt, at man sidder bag lås og slå, indtil man indvilliger i at afsone den del af dommen, som er udvisning, og nemlig forlade landet.

Ministeren.

Det, som angår flertallet i Folketinget, var jo det center, som blev foreslået på Sydlangeland. Jeg mener, det var i 2021 i forsommeren, og der var jo et beslutningsforslag i Folketingssalen dengang, som jeg også tror Dansk Folkeparti stod bag, hvor man sagde, at man ikke ville have det dér. Det var jo ikke alle partiers position, men jeg ved i hvert fald, at der var et flertal for, at det ikke måtte være der. Det er jo det vilkår. Så går jeg ud fra, at partierne mener det samme i dag, som de mente dengang, at de ikke har skiftet holdning til den sag.

Så vil jeg sige, at ja, jeg er enig i, at Dansk Folkeparti er det eneste parti eller ikke det eneste parti, men det eneste parti af dem, der kritiserer regeringen for ikke at gøre mere, som også er konsistente i deres position. For positionen fra Dansk Folkeparti er, at man skal bryde konventionen, opsige dele af eller hele konventioner for at kunne lave en lås på Kærshovedgård, mens andre siger, at lås på Kærshovedgård må blive inden for konventionen, og det kan man ikke.

Hr. Mikkel Bjørn for den anden korte bemærkning.

Ja, og jeg er også spændt på, hvor andre partier kommer til at stille sig i forhold til det spørgsmål, altså om partierne kommer til at være konsistente i deres udmeldinger fra talerstolen og siger: Vi kan ikke bakke op, fordi det vil være et brud på konventionerne. Eller om vi kommer til at se Danmarksdemokraterne og andre partier, gå på talerstolen og sige, at de gerne vil sætte lås på Kærshovedgård, men at de ikke vil bryde kommissionerne. For det kan jo, som ministeren selv siger, ikke lade sig gøre, og så bliver det lidt et hyklerisk teater fra Folketingets talerstol. Så tak til ministeren for relevante bemærkninger, selv om jeg selvfølgelig er meget ærgerlig over, at regeringen ikke kan bakke op om det her helt rimelige og, synes jeg, fornuftige beslutningsforslag.

Ministeren.

Jeg vil sige, at ordføreren og jeg selv jo har haft flere runder på det her, så det er jo ikke, fordi jeg sådan her i går aftes har gået og tænkt på, hvad Dansk Folkeparti mon nu mener, eller hvad de vil sige. Det ved jeg sådan nogenlunde, men det, jeg egentlig har tænkt over, er: Hvad mener de andre partier, som løbende kommer efter regeringen for ikke at gøre nok for at skabe sikkerhed, og som vil have, at vi skal tage mange flere initiativer, som man, dengang man selv sad i regering, godt vidste ikke kunne lade sig gøre inden for konventionerne. Gad vide, hvordan de egentlig stiller sig. Det synes jeg også er det, der er interessant at finde ud af i dag.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ministeren er jo i sin tale selv inde på det her med at sikre beboerne og de her tiltag, som Folketinget jo har været med til at beslutte er blevet iværksat i forhold til den her sikring. Vi har også selv været på besøg sammen på Kærshovedgård og har også mødtes med beboere efterfølgende. Det gjorde i hvert fald et stort indtryk på mig, hvor meget de var følelsesmæssigt påvirket af at bo op og ned af Kærshovedgård.

Vi kan jo blive ved med at lave alle mulige foranstaltninger i forhold til situationen omkring Kærshovedgård, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre: Hvad er regeringens løsning på Kærshovedgård? Vi kan jo ikke blive ved og ved. Der opstår jo den ene episode efter den anden. Fra Konservatives side har vi jo foreslået at flytte Kærshovedgård til udlandet. Det mener vi er en løsning på det her problem. Hvad for en løsning har regeringen, så vi ligesom får fjernet hele den der utryghed, der er for de mennesker, der bor rundt omkring Kærshovedgård?

Ministeren.

Jeg har hørt, at Konservative gerne vil flytte udrejsecenteret. Jeg husker det sådan, at det var Iran og Afghanistan, der var de to lande, man foreslog det skulle ligge i. Og det synes jeg er et meget farverigt forslag. Der er jo en grund til, at Det Konservative Folkeparti, dengang man sad på justitsministerposten, ikke selv flyttede udrejsecenteret til Iran eller Afghanistan; det er jo, fordi Konservative godt ved, at det kan man ikke gøre uden stort set at opsige alle konventioner, vi er med i, i hvert fald hvis det er Afghanistan, vi snakker om. Så det betragter jeg som et forslag, man har stillet for at undgå at tage diskussionen om, hvorfor man selv var med til at oprette Kærshovedgård.

Hvis ordføreren så spørger om, hvad vi gør nu – og det synes jeg jo er et relevant spørgsmål – vil jeg sige, at for det første har vi sikret, at der er langt færre beboere i den her gruppe, som er på Kærshovedgård. Det har aldrig været lavere, end det er nu. For det andet lægger vi op til at flytte nogle af dem, som er allerfarligst. For det tredje har vi for nylig flyttet en gruppe af enlige kvinder til Avnstrup på Sjælland. Og nu ser vi på, om man kan udvide de meldeforpligtigelser, der er. Jeg synes, vi tager en bred palet af tiltag for at sikre, at det bliver mere tåleligt for beboerne i lokalområdet.

Spørgeren.

Nu bliver jeg nødt til lige at irettesætte ministeren. For det har vi altså ikke foreslået. Det er mig, der er ordfører, og jeg har ikke på noget tidspunkt udpeget noget som helst land, i forhold til hvor Kærshovedgård skulle flyttes hen, for det er selvfølgelig ikke noget, vi som parti kan gå ud og forhandle. Det kræver jo ligesom, at det er regeringen, der står for den del af det.

Jeg har jo stillet § 20-spørgsmål til ministeren om det her med at flytte Kærshovedgård til udlandet, og hvor ministeren jo svarer, at det kan man muligvis godt inden for de der juridiske rammer. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke tager nogle af de forslag, der kommer, ned. Vi står jo gang på gang her i salen, hvor oppositionspartier kommer med forslag til en løsning, og der er ikke rigtig noget af det, man tager ned. Man kommer bare hele tiden med noget om, at det var fru Inger Støjberg, der ligesom oprettede centeret, og bla bla. Men I stemte jo selv for. Socialdemokratiet har jo stemt for, så det er jo ikke en gangbar forklaring, i forhold til at vi ikke rigtig skal gøre noget i forhold til at flytte centeret.

Ministeren.

Socialdemokratiet foreslog at flytte det center, og det var De Konservative imod. Altså, når det konservative medlem fra Midtjylland kommer, er den ordfører meget imod Kærshovedgård, men dengang det skulle flyttes til Fyns Storkreds, var det den fynske konservative, der var meget imod. Så nu må man jo afklare i De Konservative, hvad man mener. Og det gælder også det med udrejsecenteret i udlandet, for jeg husker den forhandling, der var her i Folketingssalen, på den måde, at det konservative folketingsmedlem sagde: Det skal til Iran eller Afghanistan. Og så blev ordføreren, fru Brigitte Klintskov Jerkel, spurgt af hr. Søren Søndergaard: Kan det nu virkelig passe – skal I ikke lige prøve at tænke jer om, for I har mulighed for at nå at trække jer? Men der stod man fast og sagde, at sådan måtte være. Det er sådan, jeg husker forhandlingen i Folketingssalen.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren for talen. Ministeren er selv inde på det her med, at der er meget utryghed i lokalsamfundet omkring Kærshovedgård, og ministeren taler også om, at der allerede er blevet igangsat nogle initiativer, men siger også, at han er i gang med at kigge på, om vi kan gøre mere for ligesom at skabe meget mere tryghed i lokalsamfundet. Så jeg vil egentlig bare gerne høre, om ministeren kan uddybe, hvad det er for nogle initiativer, man bl.a. kigger på, og om ministeren tror, at det vil kunne gøre noget i forhold til den utryghed, der er derude.

Ministeren.

Der er en række initiativer, som udspringer af Lokaltryghed og de midler, som er afsat dér. Som jeg husker opstillingen, er der et enkelt forslag, vi har afvist, der handler om, at man ville have en bus, der kørte fra Kærshovedgård, og nu kan jeg ikke huske, om det var til Silkeborg Station, eller hvor det var henne. Men ellers er alle andre tiltag noget, som er blevet godkendt, og som har været forslag fra beboerne lokalt. Det mener jeg er det ene spor.

Så er der det andet spor, der handler om, hvordan vi sikrer, at det er sværere f.eks. at melde sig på Kærshovedgård og så måske kravle under hegnet, eller hvad folk gør, og så have en halv tilværelse i eksempelvis Aarhus, altså hvordan vi kan stramme de meldepligter, der er, sådan at det bliver en sværere logistik. I forvejen er der nogle, der er underlagt ret skrappe forpligtigelser, og som vil have svært ved eksempelvis at tage til København inden for det tidsrum, der er mellem de indtjekninger, der er. Men det, vi kigger på, er, om vi kan skubbe yderligere til det, sådan at det bliver endnu sværere for dem at komme udenfor.

Spørgeren.

Tak. Så vil jeg blot følge lidt op på det: Bliver der også fulgt op på de initiativer, der allerede er igangsat, og er man opmærksom på bl.a. det her med den manglende overholdelse af meldepligten? Altså, holder man nøje øje med det i forhold til statistikkerne og til, om der er behov for, at vi gør markant mere for ligesom at sikre det i forhold til de regler, der er, og de initiativer, vi allerede har igangsat, altså både at man følger op på dem, men også ser på, om vi har behov for yderligere for at skabe tryghed og sikkerhed omkring udrejsecenteret?

Ministeren.

Ja, det gør vi, og jeg tror, det er vigtigt at sige, når man ser de her tal for, hvor mange overtrædelser der er af meldepligten, at der dels er nogle, som er udrejst af Danmark i det hele taget, og som så derfor, kan man sige, overtræder meldepligten, men som vi ikke ser igen. De står officielt som nogle, der har overtrådt meldepligten, men det er jo ikke sådan, at folk skriver til os, at nu er de i øvrigt rejst hjem til Irak eller Iran, eller hvor folk kommer fra. Og så er der den anden del, der handler om, at der jo er tre forskellige meldepligter, så man kan sige, at de ganger hinanden op, i forhold til hvor mange overtrædelser der er.

Men der er ingen tvivl om, at det at overtræde meldepligterne bliver straffet hårdt, og jeg mener også, det er rimeligt, at man skal leve inden for de regler, der er dér.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Forslagsstilleren taler om terrorister, voldtægtsforbrydere og mordere. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ministeren tegne et billede af, hvad det er for nogle mennesker, der er tale om. Altså, hvem er det, der sidder med en udvisningsdom, som ikke kan effektueres? Er det kun mordere og terrorister og voldtægtsforbrydere, eller er det også andre typer domme? Så vidt jeg ved, er der jo et stort flertal her i Folketinget, der faktisk mener, at man skal udvises ved næsten hvilken som helst type kriminalitet, og mig bekendt er det også lykkedes at stramme reglerne så meget, at man rent faktisk også kan få en udvisningsdom, selv om man ikke har slået nogen ihjel eller har begået terror eller voldtægt.

Så vil ministeren bare lige sætte et par ord på: Hvem er det, der sidder der? Hvad er det for en broget gruppe? Ja, der er måske nogen, der har en terrordom, men hvad er det så i den mildere ende? Og hvad er det for nogle nationaliteter, der typisk er tale om, og hvorfor er det, at de mennesker ikke kan rejse hjem eller tvangsudvises?

Ministeren.

Nu er det efter hukommelsen, men ca. 40 pct. af dem, som er på Kærshovedgård i dag, er afviste asylansøgere. Der er det især iranere, som fylder meget, fordi Iran ikke tager imod eller ligesom meget stramt definerer, hvad for nogle borgere, de tager imod. Så er der omkring 10-15 pct., som er på tålt ophold, altså som er udvisningsdømte, men som vi anerkender ikke kan rejse hjem, og så er der 45-50 pct., som er udvisningsdømte, som vi mener kan rejse hjem, men som af forskellige årsager ikke vil det eller ikke har de papirer, som deres hjemland kræver, eller hvad man kunne forestille sig.

I den gruppe er der selvfølgelig nogle, som er terrordømte. Dem ser vi på. Specifikt ud fra Bjelkegruppens arbejde ser vi på: Kan vi give dem et andet miljø at være i, gerne strammere, men også, for at de ikke påvirker den øvrige gruppe? Og så er der en del bandekriminelle. Men det er selvfølgelig langtfra alle, som har begået de der helt grove forbrydelser som mord og voldtægt. Der er også en del, som er dømt for narkotika kombineret med vold, f.eks. Det kunne være en typisk profil.

Fru Zenia Stampe.

Men kan ministeren huske strafudmålingen? Jeg har faktisk ledt efter det på Folketingets hjemmeside, og der er flere af mine ordførerkolleger, der har spurgt til konkrete domme, strafudmåling og nationalitet, og jeg kan ikke finde nogen svar. Jeg tror, det er et ret stort arbejde at finde det frem. Så svaret er vi slet ikke givet. Men jeg synes selv, jeg kunne google mig frem til, at der også sidder folk, som i virkeligheden kun har fået en fængselsdom, og det er alvorligt nok, men på 7 måneder eller deromkring. Er det også tilfældet? Er det også mennesker, som på den måde altså ikke har begået mord eller drab og på den måde fået en fængselsdom, som er hård nok i sig selv, men jo ikke minder om noget som helst, i forhold til hvis man havde planlagt et terrorangreb?

Ministeren.

Politikken fra regeringen er jo, at alle ubetingede fængselsdomme skal rejse påstand om udvisning, hvis man ikke er statsborger i Danmark. Jeg kender heller ikke de præcise længder af straffene for alle dem – der er vel omkring 100 – som er i den kategori af udvisningsdømte. Men når det er sådan, at man har en ubetinget fængselsdom som præmis for, at så starter der en udvisningspåstand, så vil det selvfølgelig også gælde folk, som får en relativt kort ubetinget fængselsdom, men som så derefter bliver udvist, og nogle af dem vil måske ikke udrejse eller kan være svære at få sendt af sted, og derfor vil der selvfølgelig også være nogle af dem på Kærshovedgård.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ministeren. Det er jo altid dejligt at høre ministeren give udtryk for, at vi tidligere har haft en udlændingeminister, der var noget handling i. Så hører jeg faktisk resten af ministerens tale som en stor vasken hænder for ikke at tage ansvar. For skal vi ikke være enige om, at Socialdemokraterne stemte for Kærshovedgård? Siden 2019 har Socialdemokraterne siddet på magten, og regeringen har nu et flertal i Folketinget. Det eneste, jeg hører ministeren sige, er: Inger Støjberg åbnede centeret, og så har vi faktisk ikke rigtigt haft noget med det at gøre. Men det er jo jeres ansvar. Det er jeres ansvar, at der ikke bliver gjort noget ved utrygheden. Det er Socialdemokraternes ansvar, og I har ikke løftet en finger siden 2019. Det er jo det, vi kan konstatere.

Men jeg hørte en antydning af, at der måske var en idé. Ministeren sagde, at man var kommet med et andet forslag tidligere. Så er det Langelandsmodellen, Socialdemokraterne går ind for? Man har jo et flertal. Skal vi bare flytte det til Langeland, og så er alt løst, eller gør man bare folk utrygge på Langeland? Så det, jeg spørger om, er: Har man tænkt sig at gøre noget, eller har man bare tænkt sig at give andre skylden og så sidde på hænderne, ligesom man har gjort siden 2019?

Ministeren.

Altså, hvis Danmarksdemokraterne har et andet forslag til, hvor det her udrejsecenter skal være, så er hr. Kim Edberg Andersen meget velkommen til en kop kaffe på mit kontor. Det synes jeg da er en interessant samtale at tage. I 2016 valgte man Kærshovedgård, og den daværende udlændingeminister sagde jo, at det var en god løsning, for det lå langt fra København. Det var argumentationen. Det skulle være ude i landdistrikterne, man skulle have den her byrde. Det var den argumentation, der var fra udlændingeministerens side dengang.

Nu er det jo sjældent, at fru Inger Støjberg møder op her, og det gælder både her og i samråd, og nogle gange møder hun endda ikke op, når hun selv har indkaldt, men jeg synes da, at det kunne være interessant at tage den diskussion. Nu kan jeg jo ikke indkalde folketingsmedlemmer til samråd, men hvis jeg havde kunnet, havde jeg da indkaldt fru Inger Støjberg og spurgt: Hvorfor skulle det egentlig ligge der? Inger Støjberg sagde, at det var en god løsning, og at det var godt, at det lå langt fra København, men havde fru Inger Støjberg en overvejelse i forhold til beboerne og deres gener, eller var det bare, fordi man ikke havde tænkt det igennem? Det synes jeg kunne være et voldsomt interessant møde at have, men det kan jeg nok ikke få.

Spørgeren.

Nej, det er rigtigt; man kan ikke sådan bare tage partiledere og sætte dem i samråd. Men det kan man jo. Jeg ved jo f.eks., at ministerens egen chef og partileder blev indkaldt til talrige samråd, hvor man ikke gad komme. Så hvis man nu starter med at have formerne på plads, og hvis man har regeringsmagten, kommer til et samråd, også som partiformand, så kan det være, vi kan diskutere det andet senere.

I forhold til det andet er det en lang undskyldning igen for, hvorfor man ikke har taget ansvaret siden 2019. Udlændingeministeren har tidligere sagt, at han arbejdede så han svedte. Lige nu sner det udenfor, så man kan da finde en løsning nu – for man kommer da ikke til at svede, hvis vi åbner vinduet, mens det sner. Hvad er løsningen? Er det Langeland? Er det modellen, eller er der bare – hvilket danskerne bliver nødt til at acceptere – ingen løsninger for Socialdemokraterne; de er faktisk lidt ligeglade, bare de kan give andre skylden?

Ministeren.

Jeg kommer til alle de samråd, som hr. Kim Edberg Andersen indkalder mig til. Jeg vil håbe, at Danmarksdemokraterne så møder med dem, der indkalder til samrådet, for det er ikke altid tilfældet. Men hvis der er noget, kommer jeg – jeg lover det. Jeg vil gerne have nogle flere af dem, hvis det betyder, at vi kan komme til bunds i den her sag om, hvad både hr. Kim Edberg Andersen og fru Inger Støjberg mener om tingene.

I forhold til 2019: Ja, vi har siddet siden, og vi kom med vores bud på, hvor det skulle ligge henne. Vi sagde i Langeland. Der var et hastebeslutningsforslag på opfordring af et flertal i Folketinget, og det flertal eksisterer jo stadig, så det ville være omsonst at tro, at det skulle være anderledes nu, hvis de partier, der dengang stemte det ned, stadig har flertal i Folketinget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg vil byde velkommen til, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg tror, at det væsentligste positive bidrag, Socialdemokratiet har givet dansk udlændingepolitik siden 2019 er at få styr på hjemrejsepolitikken. Det er en ret stærk bedrift, både med hjemrejseloven og Hjemrejsestyrelsen, som jo betyder, at ministeren og hans embedsværk og nogle gange os ordførere får delegationer på besøg fra resten af Europa, der prøver at finde ud af, hvordan det kan være, at vi i Danmark er så gode til at få sendt folk hjem, der ikke skal være her, enten fordi de er blevet dømt til udvisning, eller fordi, som oftest, at de har fået afvist deres asylgrundlag.

Det er en meget, meget positiv udvikling, der jo har reduceret antallet på udrejsecentre med efterhånden, er det efterhånden to tredjedele. Og det er jo hovedsvaret, hovedvejen, vi skal gå som Folketing, når det handler om at finde ud af, hvordan vi løser de problemer, der er omkring Kærshovedgård. Hovedsvaret er at få sendt folk hjem så hurtigt som muligt, så effektivt som muligt; at lave aftaler med landene de steder, hvor de her mennesker skal hjem; at sørge for, at vi har dygtige diplomater rundtomkring i verden, der kan forhandle; at sørge for, at ministrene tager det op på officielt niveau, når de tager rundt i verden og taler med andre på officielt niveau; at sørge for, at vi har et system herhjemme, som tager de her mennesker i hånden skridt for skridt, og sørger for, at de hele tiden ved og hele tiden er klar over, at de har mulighed for at komme herfra hurtigt, og at det nok er den vej, de går, og det bedste, de kan gøre, og det klogeste, de kan gøre er at samarbejde med myndighederne om det. Det er hovedsvaret på den problemstilling, Dansk Folkeparti rejser i dag.

Når det så er sagt, foreslår Dansk Folkeparti jo konkret, at vi skal sætte lås på Udrejsecenter Kærshovedgård. I Socialdemokratiet mener vi, at de mennesker, vi ikke kan sende hjem, eller de mennesker, som aktivt obstruerer arbejdet med at få dem hjem, skal behandles så stramt og håndfast som overhovedet muligt, især dem, som jo ikke ønsker at udrejse, selv om de har pligt til det.

Vi forstår i Socialdemokratiet til fulde Dansk Folkepartis intention med forslaget, og jeg har stor sympati for det. Udrejsecenterets beliggenhed har massive konsekvenser for lokalbefolkningen i Bording og omegn. Vi har set de tragiske sager – et eksempel med døden til følge. Vi har set generel utryghed, vi har også set kriminalitet, vi har set folk, der ikke betaler for at benytte offentlige transportmidler, vi har set mennesker, som har svært ved at sælge deres ejendomme, fordi de er placeret, hvor de er placeret, omkring Kærshovedgård – det er et kæmpe problem.

Derfor gør vi, hvad vi kan fra Socialdemokratiets side for at sikre, at trygheden bliver øget. Vi har fået døgnbemandet vagt, vi har sat penge af til tryghedsskabende initiativer fra mere overvågning til konkrete erstatninger i området. Det er vigtigt for mig her fra Folketingets talerstol at understrege, at Socialdemokratiets holdning til de her personer er klar: De pågældende personer er uønskede i Danmark, og de bør straks rejse hjem, hellere i dag end i morgen mål.

Udfordringen med Dansk Folkepartis forslag er, at de her beboere på Kærshovedgård jo ikke er frihedsberøvet, og derfor kan de jo komme og gå på centeret, hvorfor Dansk Folkepartis forslag om at aflåse Kærshovedgård kolliderer med Danmarks internationale forpligtelser. Vi mener i Socialdemokratiet, at det, der bør være Danmarks position i forhold til de internationale forpligtelser, er, at Danmark bliver i de konventioner, vi er en del af, fordi vi er tilhængere af det internationale retssamfund og de internationale spilleregler, men at vi fra dansk side udfordrer de konventioner, udfordrer fortolkningen af de konventioner og udfordrer især Menneskerettighedsdomstolens fortolkninger af de her konventioner, og det arbejde ønsker vi at få sat turbo på. Så vi kan ikke støtte forslaget.

Her til sidst har jeg måske bare brug for at sige lidt, som ministeren var inde på, at det eneste parti, man jo vel kan have en nogen lunde respekt for i den her diskussion på blå side, er Dansk Folkeparti, for de melder rent ud. De ønsker at komme ud af de her konventioner. Resten af den blå kritik, som vi får fra Danmarksdemokraterne og fra især Det Konservative Folkeparti er jo ubrugelig, for de partier taler med to tunger: Vi skal blive i konventionerne, så vi kan komme ind i ministerbilerne, og på den anden side er regeringen for svag i forhold til at få sendt folk ud. Begge synspunkter kan sådan set ikke være rigtige. Med de ord kan Socialdemokratiet ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti er selvsagt skuffet over Socialdemokratiets svigt i forhold til støtten til det her beslutningsforslag. Men jeg vil godt kvittere for, at ordføreren ligesom ministeren gjorde opmærksom på, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, der er konsistent i den her debat. Jeg vil gerne tage fat på det her, som ordføreren nævner, og som mange andre partier også nævner, nemlig det her med, at partierne har en langsigtet ambition om at ændre konventionerne. Og der sidder jeg bare og tænker: Kunne den udfordring af konventionerne ikke bestå i, at vi sætter en lås på Kærshovedgård? Det ville da være at udfordre forståelsen af de her konventioner, altså så konventionerne ikke skal sætte begrænsninger for, hvad vi kan gøre, i forhold til at udvisningsdømte terrorister, bandekriminelle og voldtægtsforbrydere kan vandre rundt i Danmark, når de dømt til udvisning, og nægte at forlade landet. Jeg ved ikke, om hr. Frederik Vad har set, at vi har lagt en video op på Facebook i dag med Sven-Oliver Anders, hvis kone blev dræbt af en udvisningsdømt, kriminel udlænding, som skulle have siddet på Kærshovedgård, men i stedet satte sig narkopåvirket ind i en bil og kørte Sven-Oliver Anders' kone ihjel. Hvordan skal han leve med det svar om, at Socialdemokratiets løsning er en meget langsigtet ændring af konventionerne i stedet for en udfordring af konventionerne her og nu ved at sætte en lås på udrejsecenteret?

Hr. Frederik Vad.

Det er en virkelig, virkelig tragisk sag, og jeg gider ikke stå heroppe og forsøge at sætte mig ind i den smerte, for det er fuldstændig forfærdeligt. Det, vi først og fremmest kan gøre for at forhindre den slags i fremtiden, er at sørge for, at folk bliver sendt hjem, og det er den her regering, hvis ikke danmarksmester i, så noget nær det og noget, der ligner det, og vi er i hvert fald oppe i den absolutte europæiske top på det her område. Jeg vil faktisk give hr. Mikkel Bjørn delvis ret i, at når vi når til et punkt, hvor vi kan begynde at udfordre de her konventioner, så mener jeg selv personligt, at det her område er et sted at starte, for det er et af de områder, hvor det er sværest at forklare og forsvare situationen, som den er i dag. Men med hensyn til de mellemregninger, som hr. Mikkel Bjørn hopper over, mener vi ikke i Socialdemokratiet, at det er noget, vi bare lige kan gøre i morgen her i Folketinget. For vi har brug for at få sat en indsats og et system bag den ambition, for ellers tror vi sådan set ikke på, at det kan lade sig gøre i det lange løb. Vi er nødt til at have et embedsværk, der arbejder med os. Vi er nødt til at have en konventionsambassadør, som kan lægge et pres på. Vi er nødt til at danne de europæiske alliancer. Nu har vi EU-formandskabet lige om lidt, og det gør, at vi forhåbentlig kan få sat turbo på den diskussion. Og jeg har det med det her lidt ligesom med ketchup: Det er noget med at stå og banke på flasken, og på et tidspunkt tror jeg, at vi meget hurtigt vil se store forandringer ske på kort tid.

Spørgeren.

Men det er jo noget politikertale, altså det her med, at det ikke er noget, vi kan gøre her og nu. Det kan vi da; hvis der er et politisk flertal for det her i Folketinget, så kan vi da. Jeg skal gerne personligt tage ned til Kærshovedgård og trykke låsen i, hvis hr. Frederik Vad er bekymret for, at der ikke er andre, der vil varetage den opgave. Sværere er det ikke. Det handler om politisk vilje, og det er ærgerligt, at den politiske vilje til at løse det her problem ikke er til stede i Folketinget, fordi det betyder, at mennesker som Beate og måske også andre mennesker i den kommende tid ender med at miste livet i det svigt, som det er, at partierne her i Folketinget ikke vil være med til at sætte en lås på det udrejsecenter.

Ordføreren.

Ej, nu bliver det for farverigt, hr. Mikkel Bjørn. Altså, prøv at høre: Vi har faktisk nogle rimelig hårde straffe, hvis man svigter sin meldepligt og sine kontrolforanstaltninger. Vi har sat penge af til at skabe tryghed i lokalområdet. Vi har døgnbemanding med vagter, og der bliver lavet runderinger ved hegnet rundt om Kærshovedgård af politiet. Hjemrejsestyrelsen er til stede. Vi er kommet igennem med en lovgivning, der gør, at vi kan udbetale erstatninger. Vi prøver jo faktisk herindefra – og har gjort det de sidste par år – at gøre noget for at skabe mere tryghed. Det er ikke tilstrækkeligt, men det er forkert at sige, at der intet bliver gjort.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Socialdemokratiet bruger jo meget af deres tid på at kritisere Det Konservative Folkeparti, og det lever vi med. Det, vi til gengæld ikke lever med, er, at der ikke rigtig sker noget i forhold til at komme med en løsning på de problemer, der er omkring og på Kærshovedgård.

Det Konservative Folkeparti kom for ikke ret lang tid siden med et forslag om, at vi skulle flytte centeret til udlandet, og jeg har forinden i forbindelse med et § 20-spørgsmål spurgt ministeren, om det sådan rent juridisk kunne lade sig gøre, og ministeren skrev, at det nok godt kunne lade sig gøre. Så vi kommer ligesom med nogle konstruktive forslag til løsninger.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvordan Socialdemokratiet vil løse det. Ja, der er alle de her små tiltag, der er gjort, for at prøve på at skabe lidt mere tryghed, men hvor er den store løsning på det her problem med det her center? Hvad er det, Socialdemokratiet vil gøre andet end bare at kritisere og skyde på alle mulige andre partier?

Ordføreren.

Jeg vil gerne vædde en rigtig lækker middag med fru Brigitte Klintskov Jerkel på, at den dag Det Konservative Folkeparti kommer ind i ministerkontorerne igen, så glemmer de alt om det forslag, der handler om at lave et udrejsecenter uden for Danmarks grænser, og hvorfor det? Jo, det kan godt være, at der juridisk ikke er noget til hinder for at gøre det, men kan ordføreren komme med et eksempel på ét enkelt land, som har ytret ønske om at ville tage imod et andet lands kriminelle udlændinge?

De diskussioner, vi har haft med Rwanda, de diskussioner, vi har haft med tredjelande, har handlet om et modtagecenter, og det er der jo faktisk mange lande der gerne vil gå i dialog og forhandling med os om. Vi har også lavet et fængsel i Kosovo, men når de mennesker har afsonet deres straf, hænger vi igen på dem. Der findes ikke noget land, som har sagt til Danmark og til Det Konservative Folkeparti: Vi vil gerne have jeres kriminelle udlændinge. Derfor er det bare sniksnak. Kom og nævn et land. Hvilket land skal vi gå i forhandlinger med?

Spørgeren.

Jeg går ud fra, at ordføreren selvfølgelig godt er klar over, at et parti ikke kan gå ud og lave de her forhandlinger med andre lande, men at det jo er den siddende regering, der har de diplomatiske forbindelser til at gå ud og forhandle en aftale, ligesom man også har gjort det i forhold til den aftale, der netop er lavet med et fængsel i Kosovo.

Så det viser jo, at det godt kan lade sig gøre at lave aftaler med andre lande. Jeg kan også huske, at Socialdemokratiet før det forrige valg arbejdede på en rwandamodel. Så det er jo ting, der godt kan lade sig gøre, og jeg kan ikke forstå, hvorfor man har så meget modvilje mod at prøve på at være konstruktive i forhold til de forslag, som vi kommer med til at løse det her, men at man i stedet bliver sur og skyder tilbage med al mulig kritik.

Så hvorfor tager man det ikke ned og siger, at det da egentlig er en meget god idé, og at man gerne vil kigge på det og prøve på at arbejde videre med, om vi kan forhandle med nogle lande, der er interesserede i det?

Ordføreren.

Vi har jo en politisk diskussion, og det må jo være okay at udfordre Det Konservative Folkepartis ugennemarbejdede forslag. For der er ikke lagt nogen energi i det forslag fra Det Konservative Folkepartis side, og der er ikke nogen bud på, hvor der skal være.

Kosovo oprettede kun de fængselspladser, fordi vi har et kapacitetsproblem i Danmark, og når de mennesker har udstået deres straf, er de igen vores ansvar, og i Rwanda handler det om et modtagecenter. Der er meget få lande, der mener, at det er respektfuldt, at der kommer et land, der ligger højt mod nord, og beder dem om at tage sine kriminelle udlændinge. For de findes ikke, og derfor er det bare sniksnak og ikke andet end signaler til vælgerne.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren er jo god til, at alle erkendelserne på udlændingeområdet bliver pakket væk, når han skal stå skoleret hos ministeren, og det er jo superlækkert. Jeg vil bare anbefale ordføreren fra Konservative, at når man skal have den her middag, skal det ikke være med ketchup. For jeg kan forstå, at Socialdemokraterne har banket på ketchupflasken siden 2019, og at der endnu ikke er kommet ketchup ud. Måske skal Socialdemokraterne bare acceptere, at de overhovedet ikke er i stand til at lave en ret, der er tålelig for de danskere, der bor omkring Kærshovedgård, for de gider ikke gøre det. For de vil meget hellere lukke øjnene for det og så tage de her snakke herinde og sige, at de har tænkt på at gøre en masse. Faktisk havde hr. Mattias Tesfaye, da han var udlændingeordfører, også positivt tilkendegivet over for en folketingskandidat, at man måske, samtidig med at man lavede et modtagecenter, også kunne lave en del, der var et udrejsecenter, og det var da positivt. Det har han dengang udtalt.

Ordføreren er jo lige nøjagtig det, som er problematikken med Socialdemokraterne, altså en, der er rigtig god til at snakke, virkelig god til at snakke, og hvor der lige nøjagtig kommer nul svar og nul handling.

Ordføreren.

Vi sender folk hjem. Det er Socialdemokratiet, der sender folk hjem, og det er jo hovedsvaret. Ordførerens partileder, fru Inger Støjberg, lavede Kærshovedgård. Socialdemokratiet får magten og foreslår en alternativ placering, og det bliver buhet ud af Folketingssalen. Så har der været finanslovsforhandlinger, og jeg har ikke set en samlet blå opposition komme og foreslå en alternativ placering med en medfølgende finansierng. Vi har haft diskussioner om det her, og jeg har endnu ikke hørt en alternativ placering, som den blå opposition kunne blive enige om.

Hr. Kim Edberg Andersen kan jo komme med et bud, som har opbakning fra hele hr. Kim Edberg Andersens parti, og så må vi snakke om det, men der kommer jo ikke noget. Der har jo f.eks. været masser af finanslovsforhandlinger, hvor man fra den blå oppositions side kunne have bragt det ind og have sagt: Prøv at hør her, vi ønsker, at det center, vi i sin tid selv lavede, skal flyttes, her er finansieringen, her er placeringen, hvad synes I om det, regering? Men det er ikke kommet.

Spørgeren.

Jamen det er da imponerende, at man kan have en finansminister, som er så tonedøve, at man, hvis den blå opposition igennem flere folketingssamlinger gang på gang har bragt op, at man synes, det er problematisk, at det ligger et eller andet sted, så ikke selv bringer noget ind. Men det er jo den her typiske socialdemokratiske undskyldningsmodel: Vi er de uskyldige ofre i en stor problemstilling med Kærshovedgård, og når der lige om lidt, om 18-20 år, kommer ketchup ud af flasken, så kan det være, at vi gider at foretage os noget, men ret beset er vi ligeglade; vi lever godt, men vi kan give andre skylden, for vi har ingen løsninger, og vi har ikke tænkt os at finde nogen løsninger. Tak til Socialdemokraterne, og det var bare det, vi skulle høre.

Ordføreren.

Det er Socialdemokratiet, der sender folk hjem, der ikke skal være her, det er hr. Kim Edberg Andersen, der snakker. Det var hr. Kim Edberg Andersens formand, der lavede Kærshovedgård, det er hr. Kim Edberg Andersens parti, der endnu ikke har samlet nogen som helst partier bag sig for at finde en alternativ placering, og det er Danmarksdemokraterne, som ikke har fremlagt noget krav eller et bud på en finansiering af en alternativ placering, og derfor er det jo bare bragesnak.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren har et stort fokus på hjemsendelser. Det er naturligvis positivt, at vi får sendt flere og flere hjem, men desværre tror jeg også, det har lange udsigter med tomme lokaler på Udrejsecenter Kærshovedgård. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren omkring den utryghed, der er i lokalsamfundet. Den taler ordføreren ikke rigtig så meget om. Ordføreren har meget fokus på det der med, at vi bare skal sende folk hjem, men der er jo stadig en utryghed. Hvad vil ordføreren og Socialdemokratiet gøre for ligesom at komme den utryghed til livs?

Ordføreren.

En stor del af min tale handlede faktisk om den store utryghed, der er på Kærshovedgård, og jeg fortalte om nogle af de tiltag, vi har taget de sidste par år. Bl.a. har vi jo på finansloven afsat et millionbeløb til at lave sådan en tryghedspulje lokalt, hvor der er blevet udmøntet en række initiativer. Det handler bl.a. om at skabe tryggere fysiske faciliteter omkring de steder, hvor man står og venter på den kollektive trafik, det er mere overvågning, det er døgnbemandet vagt, det er en tydeligere tilstedeværelse af politi og Hjemrejsestyrelse, og det er overvågning af hegnet rundt om Kærshovedgård. Der kunne blive nævnt andre initiativer. Vi er kommet igennem med den her lovgivning, der muliggør, at alle kan få de erstatninger, de bør have.

Så jeg er helt enig med ordføreren i, at det ikke er tilstrækkeligt, men jeg synes faktisk, vi gør, hvad vi kan. Jeg forstår godt, at de mennesker, der bor i området, virkelig føler sig efterladt på perronen, og der har vi et ansvar for på en eller anden måde at gøre det endnu bedre. Det er jeg enig med ordføreren i.

Spørgeren.

Jeg beklager, hvis jeg ikke har lyttet godt nok efter i forhold til den tale, ordføreren har holdt, men meget af det, jeg i hvert fald hørte, handlede om det her fokus på hjemsendelser og mindre om fokus på den utryghed, der rent faktisk skabes i nærheden af Kærshovedgård. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren har en fornemmelse af, hvorvidt de her tiltag, der ligesom er blevet igangsat, har hjulpet, og hvis der fortsat vil være en utryghed, hvad er næste step så?

Ordføreren.

Mange af tiltagene er jo lavet i samarbejde med lokalsamfundet, så noget af det, de har efterspurgt, har vi bl.a. sat penge af til at efterleve. Men det er ikke tilstrækkeligt. Jeg synes selv, det her er en enormt sørgelig situation, især når det handler om den gruppe, som aktivt modarbejder at blive hjemsendt, og som kunne rejse i morgen, men ikke gør det. Det er et kæmpeproblem. Grunden til, at jeg fokuserer på hjemsendelser, er, at det er nødt til at være vores hovedsvar. Det er nødt til at være hovedsporet, for når alt kommer til alt, er det det, der i sidste ende kan løse problemet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak til Dansk Folkeparti for forslaget om at aflåse Udrejsecenter Kærshovedgård, så beboerne ikke længere frit kan forlade centeret. Rigtig mange naboer og beboere i lokalområdet omkring Kærshovedgård oplever utryghed og kriminalitet. Det er et alvorligt problem, og det har det været, siden centeret blev åbnet af daværende minister på området fru Inger Støjberg.

Det er ikke rimeligt, at naboer til centeret skal leve med utryghed. Men som ministeren og også Socialdemokratiets ordfører flere gange har redegjort for, er det jo ikke muligt inden for vores internationale forpligtelser at frihedsberøve beboere på Kærshovedgård. Udrejsecenter Kærshovedgård er ikke et fængsel, og de personer, der bor der og har en dom i rygsækken, har allerede afsonet deres straf.

Men i Venstre er vi åbne for at drøfte alle tiltag, der kan være med til at bekæmpe utrygheden og kriminaliteten forårsaget af beboere på Kærshovedgård, men det skal vel at mærke være inden for rammerne af vores internationale forpligtelser. Der er også allerede iværksat flere tiltag for at højne trygheden omkring centeret, bl.a. øget patruljering og lokale tryghedsskabende initiativer.

Men det er svært at forestille sig, at det i sig selv endegyldigt kan komme samtlige problemer til livs. Det, som i sidste ende vil have den største effekt, er, at de mennesker, der bor på Kærshovedgård, ikke opholder sig i Danmark. Det er mennesker, som ikke har noget at gøre i Danmark, som har fået afvist deres asylansøgning eller er udvist ved dom, og de skal rejse hjem. Derfor er det også vigtigt, at der hele tiden arbejdes målrettet på at få så mange som muligt til at rejse hjem.

Med de ord kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger, først fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu er det jo blevet meget almindeligt, at man dækker sig ind bag de internationale konventioner, altså argumenterer med, at vi ikke kan gøre det på grund af de internationale konventioner. Det er deres skyld.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvad Venstres holdning, Venstres egen holdning egentlig er, uden at man dækker sig ind bag de internationale konventioner. Er det Venstres holdning, at personer, der ikke har begået nogen former for kriminalitet, men afventer udsendelse – f.eks. til mullaherne i Iran, hvor de ikke selv vil medvirke, fordi de er bange for at rejse tilbage – skal indespærres, altså fængsles på ubestemt tid? Er det Venstres holdning? For det er jo det, forslaget går ud på.

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal drøfte, om vi kan være endnu mere differentierede i de kontrolforanstaltninger, vi har i forhold til gruppen af mennesker på Kærshovedgård. Der er mange forskellige, og derfor er Venstre optaget af, om vi kan gøre det her endnu mere differentieret, således at der er nogen, der vil opleve endnu strammere foranstaltninger end i dag.

Der er det, vi siger, at den retning vil vi gerne gå i; det skal bare være inden for de gældende internationale konventioner, som vi ønsker at stå ved. Men det er den retning, vi gerne vil gå. Om det lige omfatter dem, som hr. Søren Søndergaard spørger til, bliver jeg svar skyldig på i dag. Men jeg synes, vi hele tiden skal undersøge, hvordan vi går til grænsen.

Hr. Søren Søndergaard.

Nu kan jeg, fordi jeg kender Dansk Folkeparti, garantere, at vi inden længe får en ny diskussion om det her emne. Kunne Venstres ordfører så ikke få afklaret i Venstre, hvad Venstres holdning er til den situation, jeg skitserede, altså om folk, der ikke har begået nogen som helst former for kriminalitet, men bare ikke kan udsendes, skal fængsles permanent? For jeg synes, det er for let, at man bare henviser til de internationale konventioner. Jeg anerkender, at ordføreren ikke kan svare her og nu, men vil ordføreren finde svaret, til næste gang Dansk Folkeparti kalder os i salen for at diskutere det her emne?

Ordføreren.

Venstre vil gerne drøfte, også med Enhedslisten, hvordan vi kan stramme reglerne, og hvordan vi kan sikre os, at det med meldepligten bliver endnu mere differentieret. Der er grupper på Kærshovedgård, som vil opleve, at det bliver endnu vanskeligere at bevæge sig væk fra Kærshovedgård, eksempelvis til Aarhus, for at begå ny kriminalitet. Det vil vi gerne drøfte, også med Enhedslisten, og jeg er helt sikker på, at det ikke er sidste gang, vi kommer forbi det her emne. Så jeg tror, vi får en mulighed for at fortsætte dialogen.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge: Hvorfor er det, at borgerne i lokalområdet i Bording og Ikast-Brande Kommune, f.eks. mennesker som Beate og Sven-Oliver, skal betale prisen for den slaphed, som regeringens og også Venstres holdning her er udtryk for? Hvorfor er det helt almindelige mennesker på Jorden, der skal betale prisen for den elitære slaphed, som regeringen repræsenterer og giver udtryk for her i dag?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, det er udtryk for slaphed i forhold til den her problemstilling. Som jeg lige har svaret, er vi sådan set optaget af i Venstre at gå helt til grænsen, i forhold til hvordan vi kan sikre, at hvis man er udvisningsdømt, er man på Kærshovedgård og bevæger sig ikke rundt til Aarhus eller andre steder. Derfor er vi optaget af at se på, om ikke vi kan skærpe den meldepligt, der er i dag. For vi er enige med Dansk Folkeparti i, at vi ikke kan have, at mennesker, som er dømt til udvisning, oplever, at det er meget bedre at opholde sig i Danmark end at tage hjem. Så det er sådan set holdningen fra Venstres side, og jeg er meget ked af, at der har været de situationer i og omkring Bording. Vi vil i Venstre gøre alt for at prøve at arbejde videre med også de tryghedsskabende initiativer.

Hr. Mikkel Bjørn.

Venstres ordfører siger, at han ikke mener, det er udtryk for slaphed. Men jeg kan love Venstres ordfører, at Sven-Oliver og hans børn, der i dag sidder tilbage uden deres hustru og mor, fordi en udvisningsdømt kriminel udlænding forlod udrejsecenteret og kørte hende ihjel, oplever den holdning, at de udvidningsdømte skal have ret til at forlade centeret, som regeringen står på, som slaphed; de oplever den som utilstrækkelighed. Deler Venstres ordfører ikke den analyse, altså at det er udtryk for slaphed, når man ikke vil låse udvisningsdømte kriminelle udlændinge inde, indtil de forlader landet?

Ordføreren.

Vi kan ikke gøre Kærshovedgård til et fængsel 24-7. Men i Venstre er vi optaget af at se på alle de muligheder, der er for at stramme yderligere. Det tilkendegiver jeg i dag, og det vil jeg også arbejde sammen med Dansk Folkeparti om, altså at sikre, at man ikke kan, og at det her skal være besværligt. Man skal melde sig på en sådan måde, at vi ikke kan komme ud for den situation, som vi desværre har oplevet i Bording.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Har Venstre styr på at få strammet reglerne og måden, hvorpå man sikrer sig, hvem der egentlig er på Kærshovedgård? Har vi styr på dem i forhold til ind og ud? Ved vi hele tiden og altid 24-7, hvem der opholder sig på Kærshovedgård, og hvem der ikke gør?

Ordføreren.

Der bliver jo ført løbende kontrol, og den bliver jo også ført på en sådan måde, at hvis man ikke overholder sin meldepligt, kan man sådan set ifalde en bøde eller blive idømt fængsel. Det er jeg sådan se enig i, altså at det skal vi følge meget tæt, og vi er sådan set også af den opfattelse, at vi også gerne vil kigge på, om vi overhovedet kan stramme de regler, der er i forhold til alle de kontrolforanstaltninger, vi har sat op omkring Kærshovedgård. Så det er sådan set det, og vi vil også gerne drøfte med Danmarksdemokraterne, hvordan vi kan følge det tæt. For selvfølgelig skal der være en konsekvens, hvis man ikke overholder reglerne.

Spørgeren.

Det var så et ikkesvar. Altså, Venstre aner ikke, hvem der er på Kærshovedgård. Man holder sådan en strammertale om, at man rigtig gerne vil en hel masse. Men når man sidder i regering, kan man faktisk ikke gøre noget så simpelt som at garantere oppositionen og Folketingets medlemmer, at man har styr på, hvem der opholder sig på Kærshovedgård – tak for det svar.

Det, jeg så ser for mig nu, er, at ordføreren for Venstre og ordføreren for Socialdemokraterne står og tæver løs på ketchupflasken ude bagved, og der kommer ikke ind at dråbe ud. Socialdemokraterne har fået trænet Venstre og godt. Det er beklageligt, men det kan jo kun blive bedre. Vi håber, at I bliver blå igen på et tidspunkt.

Ordføreren.

Jeg vil gerne tage med ordføreren for Danmarksdemokraterne over og se på Kærshovedgård og jo også tale med beboerne og naboerne om, hvorledes vi kan gøre det her endnu bedre. Placeringen blev besluttet af den nuværende ordførers partiformand, så jeg vil gerne følges med ordføreren til Bording for at se på, om vi kan gøre yderligere. Det vil vi sådan set gerne i Venstre, som jeg også har sagt, for det skal være besværligt at være på Kærshovedgård, og man skal ikke tage til Aarhus og andre steder for at lave kriminalitet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Andersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Det her er jo en debat, vi har tit, og undskyldningerne fra regeringspartierne bliver jo fornyet fra gang til gang. Der sker bare aldrig rigtig noget, og det er jo, hvad det er. Man har valgt ikke at ville gøre noget ved det, og det er jo superfair. Men det er bare meget nemmere at gå op og sige det, for så kunne Danmarksdemokraterne slippe for at komme ned og høre på det. Vi hører nemlig gerne på Dansk Folkeparti, fordi intentionen i beslutningsforslaget, som Dansk Folkeparti kommer med, og det, som det skal afstedkomme, jo er rigtigt, altså at man vil gøre noget ved utrygheden omkring Kærshovedgård. Så tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at udlændingene, der er på Kærshovedgård hurtigst muligt skal sendes hjem, og at de simpelt hen ikke hører til i Danmark. Men indtil det kan lade sig gøre, bør de indkvarteres på et udrejsecenter, hvor de ikke frit kan færdes i det danske samfund på lige fod med alle med andre, der lovligt opholder sig her i landet. Kærshovedgård huser altså nogle af de mest kriminelle personer som bandemedlemmer, voldtægtsforbrydere og terrorister, og i Danmarksdemokraterne vil vi simpelt hen ikke acceptere, at danske borgere skal leve i frygt for dem, og det er ikke rimeligt, at personer, der ikke hører til hjemme i Danmark, får lov til at skabe utryghed og terrorisere et lokalsamfund. Derfor mener vi selvfølgelig også, at der skal gøres noget.

Der har været skudepisoder på Kærshovedgård, der har været, og der er det måske også stadig, et narkokartel på centeret, og vi ved også, at der i stigende grad er dybt radikaliserede personer, der ankommer til centeret, og det bliver heller ikke bedre af, at vi ved, at adgangskontrollen til Kærshovedgård er en tynd kop kaffe, for folk kan komme og gå, som de vil, og flere af beboerne har adgang til en bil. Derfor er alle ingredienserne til en meget alvorlig situation simpelt hen til stede. Naboerne og lokalsamfundet lever med en konstant utryghed, fordi regeringen siden 2019 har tilladt denne udvikling at fortsætte, og de partier, der i dag sidder ved magten, har gentagne gange lovet handling, men intet sker. Før folketingsvalget i 2019 lovede Mette Frederiksen et nyt udrejsecenter, og før valget i 2022 kritiserede Venstre Socialdemokratiet for manglende handling, men så blev de tilbudt lædersæder, og så var den kritik væk. Men nu, hvor Venstre og Socialdemokraterne sidder her på hænderne sammen, så gør de lige præcis det samme, altså at de bliver ved med at sidde på dem, de løfter dem ikke, og der kommer ikke ketchup ud af ketchupflasken.

Det, der danner rammen for den her debat, er forslaget om at sætte en lås på Kærshovedgård. Desværre sætter konventionerne en stopper for dette forslag, for man må ikke spærre dem inde, og vi kan ikke give dem fodlænke på. Derfor må vi jo tænke i helt andre baner, men så længe regeringen ikke engagerer sig i arbejdet med at ændre konventionerne og vi endnu ikke har set skyggen af en ny ambassadør – selv om det sidste, jeg har hørt, er, at der vist nu er lavet et opslag, det tog 2 år at skrive det, og det kommer til at tage mange år bare at læse de enkelte ansøgninger igennem, kan man forstå – så er den bedste måde til at holde styr på de kriminelle udlændinge at sikre, at der kun er én vej, hvor man kan komme ud og ind af Kærshovedgård.

Hvis man ikke kan lave en kunstig barriere, må vi have en naturlig barriere, og det kan være vand. Derfor fremlagde vores formand, fru Inger Støjberg, som jo åbenbart er den eneste, der igennem nærmest det sidste årti har kunnet komme med et løsningsforslag på det her område, også et forslag om, at vi kunne sende de kriminelle udlændinge ud på en øde ø, så de kan genere færrest mulige danskere. Det forslag blev skrottet af regeringen, og tilbage står naboerne til Kærshovedgård med problemerne med de kriminelle beboere, der er indsat der, som regeringen ikke har tænkt sig at gøre noget ved.

Ser vi på beslutningsforslaget, er det desværre ikke en realistisk løsning på de udfordringer, vi ser på Kærshovedgård, selv om vi deler Dansk Folkepartis ønske om, at disse personer ikke skal kunne færdes frit rundt i Danmark, og derfor kan Danmarksdemokraterne ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig fire korte bemærkninger. Først er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nogle gange skal man kalde tingene ved deres rette navn. Jeg er jo selv forankret i Jylland, og når man sådan går rundt i Jylland, kan man høre, at folk faktisk kalder det her center for Støjbergs udrejsecenter. For det var jo fru Inger Støjberg, altså hr. Kim Edberg Andersens partiformand, der placerede udrejsecenteret – sådan i ly af natten – og borgmesteren fik besked, ganske få minutter før den her melding kom hen over hovederne på danskerne. Nu er det sådan set ikke for at være polemisk, men jeg er sådan bare nysgerrig. Jeg kan forstå, at der var mange flotte ord i hr. Kim Edberg Andersens tale, men Dansk Folkepartis forslag vil man ikke støtte. Er det i virkeligheden, fordi Danmarksdemokraterne ikke ønsker at gå på tværs af konventionerne – ja eller nej?

Ordføreren.

Det der tror jeg var en øvelse at sige en hel masse for at få et eller andet politisk statement frem. Det, jeg hørte ordføreren sige, var, at det åbenbart kun var fru Inger Støjberg, der vidste noget, og Socialdemokraterne er imod. Så forstår jeg da ikke, at man ikke bare åbner porten. Det kan jeg forstå må være Socialdemokraternes ønske; man åbner porten på Kærshovedgård; det vil være en frygtelig ting. Man har ikke andre løsninger, så ud på gaden med dem.

Det kan ikke komme bag på nogen her i Folketingssalen, at Danmarksdemokraterne arbejder for at få ændret de tåbelige konventioner. Men det er for at få dem ændret, for nej, vi er ikke for at udtræde af dem. Det, der så er vores bekymring, er, at tilsyneladende har Moderaterne så godt fat i dem, der sidder i regeringen, at der ingenting sker; der sker intet. Hr. Mohammad Rona kommer på et tidspunkt og fortæller, hvad regeringens politik er, og det er åbenbart, at vi på et tidspunkt snakker om ændre konventionerne. Vi skal have en ambassadør for det; vi kan ikke tale om det, før vi har en ambassadør, og sådan en er meget svær bare at skrive et jobopslag for. Det tog 2 år. Det er ikke meget handling. Man er ikke engang begyndt at åbne ketchupflasken endnu. Man er ikke engang begyndt at banke på flasken; det bliver jeg nødt til at sige til ordføreren.

Hr. Anders Kronborg.

Det var jo rygsvømning i udenomssnak, og det forstår jeg i øvrigt godt at ordføreren kommer med, for man kan undre sig over, hvor fru Inger Støjberg er, som var hende, som var arkitekten bag Støjbergs udrejsecenter i Jylland. Man kan godt forestille sig, at folk undrer sig kosteligt derude. Det, jeg rent faktisk spurgte om, var, om det er korrekt forstået, at Danmarksdemokraterne ikke ønsker at gå på tværs af konventionerne.

Ordføreren.

Hvis spørgeren ikke havde haft så travlt med at rejse sig op med den der replik, man havde lavet i hovedet, så havde ordføreren faktisk hørt, at jeg jo sagde det ordret. Der var ingen rygsvømning. Jeg sagde, at vi ikke ønsker at udtræde; vi ønsker at ændre dem. Det sagde jeg, men der havde man travlt med ligesom at have for mange bolde i luften, må man sige.

Virkeligheden er jo ganske enkelt, at fru Inger Støjberg lavede det her center, ja, men Socialdemokraterne stemte for. Det, jeg kan forstå nu, er, at Langelandsmodellen, som man er kommet med, vil man heller ikke have. Og så er virkeligheden jo nok også, at det er ordførere og ikke partiformænd, der kommer herned og holder taler. For jeg så heller ikke fru Mette Frederiksen stille sig op på talerstolen, dengang I afskaffede store bededag.

Hr. Mogens Jensen.

Tak til ordføreren. Jeg kan jo så forstå, at det er sådan, at det er på grund af konventionerne, at Danmarksdemokraterne så ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Det hører jeg ordføreren bekræfte. Jeg synes også, der har været meget rygsvømning. Det er der generelt hos Danmarksdemokraterne, men må jeg ikke spørge: Hvad er Danmarksdemokraternes løsning så på situationen på Kærshovedgård? Hvad er det, Danmarksdemokraterne foreslår skal ske? Man har jo haft et forslag om en placering på Lindholm. Støtter Danmarksdemokraterne fortsat det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om man får sådan et talepapir, når man ligesom fra Socialdemokraterne skal ned og spørge en ordfører om noget hernede, og så følger man bare det. Jeg sagde jo: Hvad med en ø? Hvad med en barriere af vand? Det er jo et konkret forslag; det er der ikke noget rygsvømning ved. Det er jo folk, som ifølge statistikkerne ikke er kendt for at være villige til yde noget fysisk, så man kan sige, at det kunne være, at det der med, at de skulle svømme for at komme ind og lave kriminalitet ved naboen kunne hjælpe på det. Så det var et forslag: en barriere af vand i stedet for et eller anden ligegyldigt hegn, som det er blevet beskrevet i avisen at de klipper op, og så render de ud alligevel. Det er altså et problem. Hvad med narkokarteller? Har vi styr på det? Hvad med adgangen til biler? Har Socialdemokraterne fået styr på det? Der er jo ting, man kan få styr på med et flertal, hvis man ville, for det påberåber man sig som socialdemokrat hele tiden at man har, så hvorfor ikke? Få nu noget ketchup ud, for søren!

Hr. Mogens Jensen.

Jeg må sige til ordføreren, at det der jo er noget snak. Der er ingen konkrete forslag fra Danmarksdemokraternes side til, hvordan det her problem skal løses – ikke ét eneste forslag. Man taler om en barriere og om en ø. Hvad betyder det? Kan vi få et helt konkret forslag fra Danmarksdemokraternes side til, hvor det udrejsecenter skal ligge, hvis det ikke skal ligge på Kærshovedgård – bare ét forslag?

Ordføreren.

Det er godt nok svært, når man som ordfører på udlændingeområdet skal prøve at lære en socialdemokrat, hvad ordet ø betyder. Det er et landområde omgivet af vand – helt konkret en ø. Lad os da finde en. Vi har masser af øer. Det kunne være en fordel, at den var ubeboet. Det er da klart. Jeg kan forstå, at jeg også bliver spurgte af ministeren i én stor fest her, og lad da ministeren trykke sig ind. Jeg svarer gerne på spørgsmål fra ministeren, men dem måtte han åbenbart ikke stille. Vi svarer gerne, men en ø er et område omgivet af vand, altså den barriere, jeg snakker om, og som er fysisk.

Bare for en god ordens skyld vil jeg sige, at ministeren altid kan få en kort bemærkning. Det betyder så, at man stiller sig til rådighed for spørgsmål igen.

Vi går videre til den næste korte bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Sidste gang der var en ø på bordet, støttede fru Inger Støjberg det jo ikke. Der støttede de blå partier det ikke. Det er jo ret interessant.

Nå, jeg kunne også godt tænke mig at følge op på det, hr. Mogens Jensen spurgte om, omkring, hvor det skal placeres. Danmarksdemokraterne har jo før foreslået Lindholm, og at det skal til Sjælland. Det var hr. Mattias Tesfaye imod, fordi det ville koste 1 mia. kr. Det ville koste 1 mia. kr., og færgen ville sejle direkte ind og lægge til kaj ved en by. Er det stadig Danmarksdemokraternes politik? Går Danmarksdemokraterne til valg næste gang på at skabe et blåt flertal i Danmark, en ny regering, som vil flytte udrejsecenteret fra Kærshovedgård til Lindholm ved Sjælland? Er det Danmarksdemokraternes politik?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, jeg nævnte Lindholm overhovedet. Jeg sagde »en ø«. Nej, det, Danmarksdemokraterne går til valg på, er at skabe et blåt flertal; det kan jeg fuldstændig garantere for. Og ja, det er et blåt flertal, der har tænkt sig at tage folks bekymringer seriøst og ikke bare sidde på hænderne. 2019-2025 har man siddet på hænderne – ketchupflasken, kom nu med noget! Der må da komme en dråbe ud med noget fornuft fra ordføreren dernede.

Altså, det skal være en ø. Jeg har ikke nævnt Lindholm, men det skal være en ø. Det synes vi er en rigtig god idé. Hvorfor? Det er, fordi vi så slipper for, at man kan stå heroppe som socialdemokrat og sige, at vi gør noget, og at vi går omkring hegnet, og at folk ikke gør noget ved utrygheden. Lad os nu gøre noget ved utrygheden. Venstres ordfører kunne ikke garantere, at folk var der. Kan ordføreren garantere, at man har styr på, hvem der er på Kærshovedgård 24-7?

Hr. Frederik Vad.

De nordjyske vælgere må godt nok være skuffede over hr. Kim Edberg Andersen, for det er det vildeste papegøjepolitikersvar, jeg har hørt. Man skulle tro, at hr. Kim Edberg Andersen havde været herinde i 20 år. Det er noget med, at vi vil have en blå regering og sådan noget. Det er sådan nogle brede politikersvar, som er så ukonkrete, og som ikke svarer på spørgsmålet. Der blev ikke svaret. Hr. Kim Edberg Andersen er jo den vildeste politiker. Nordjyderne må da sidde med en kæmpe skuffelse over hr. Kim Edberg Andersen lige nu. Svar konkret! Hvilken ubeboet ø skal det her udrejsecenter flytte til? Så må vi jo indkalde til forhandlinger omkring det. Hvad skal det koste?

Ordføreren.

Jeg står simpelt hen og tænker på, om jeg kan huske geografitimerne, og hvor vi har øer i Danmark. Det kan jeg ikke, men lad os få indkaldt. Jeg hørte, at vi får en indkaldelse til at lave en løsning på en ø, og det glæder jeg mig til. Det er så en ny åbenbaring, ordføreren har fået, og der håber jeg så, ministeren kan svare – han plejer at snakke ind over – og så kan vi jo tage det der.

Jeg er næsten sikker på, at alle partier i oppositionen med kyshånd tager imod det, og jeg regner med, at vi får den ganske hurtigt. Der sker ikke så meget. Jeg er sikker på, at hr. Mikkel Bjørn også er villig til at indgå i en forhandling om, hvor vi ellers kan placere det. Den tager vi, så tusind tak for indbydelsen. Vi tager imod den. Jeg blev tilbudt kaffe tidligere, og nu bliver vi tilbudt noget konkret med, hvor øen skal placeres. I Danmarksdemokraterne siger vi ja tak, for der skal en fysisk barriere til, og der er en ø et rigtig godt middel. Tak for idéen.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvorfor er det, at Danmarksdemokraterne står på resten af den politiske elites platform og siger, at udvisningsdømte kriminelle – terrorister, bandemedlemmer og voldtægtsforbrydere – skal have lov at vandre frit rundt i Danmark, i stedet for, som Dansk Folkeparti foreslår, at ville sætte en lås på det her udrejsecenter?

Jeg kan godt forstå det, hvis der er nogle jyder, der er mildest talt utilfredse med, at Danmarksdemokraterne lukker udvisningsdømte kriminelle ud i deres lokalområde i stedet for at stå fast på det fornuftige og sunde udgangspunkt, at er du dømt til udvisning og nægter du at forlade landet, så skal du selvfølgelig sidde bag lås og slå, indtil du bliver udsendt. Altså, jeg må sige, at jeg er rystet over, at Danmarksdemokraterne står på så absurd et udgangspunkt, at kriminelle udviste skal have lov at forlade udrejsecenteret og bevæge sig frit rundt i Danmark.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jamen jeg køber ikke helt præmissen. Det, Danmarksdemokraterne siger, er, at konventionerne er imod det. Så jeg må gå ud fra, at det, hr. Mikkel Bjørn påstår, er, at Dansk Folkeparti har tænkt sig at få Danmark ud af konventionerne. Men jeg bliver bare nødt til at henlede Mikkel Bjørns opmærksomhed på, at Mikkel Bjørns egen formand den 23. august 2024 i Jyllands-Posten er ude at sige:

Dansk Folkeparti vil ikke træde ud af konventionerne. De vil arbejde for at ændre dem.

Det står der ordret. Så derfor er det jo ikke Danmarksdemokraterne, der foregøgler nogen noget. Det er jo Dansk Folkeparti, og jeg håbede, at man ikke ville stille det spørgsmål, for i virkeligheden er der jo ikke så langt; Dansk Folkeparti er jo danmarksdemokrater på det her område, men det kan man jo selvfølgelig ikke få vælgere på.

Så jeg bliver bare nødt til at spørge: Er det ordføreren, der ligesom fører politikken i Dansk Folkeparti, eller er det formanden? Der kan jeg godt blive forvirret.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg tror, hr. Kim Edberg Andersen skal tage læsebrillerne på. Dansk Folkepartis helt utvetydige holdning er, at står konventionerne i vejen for, at vi kan føre den rigtige udlændingepolitik i Danmark, så skal vi udtræde. Vi kan også tage et forbehold på de områder, hvor konventionerne sætter begrænsninger, eksempelvis i forhold til at vi sætter en lås på Kærshovedgård.

Jeg vil gerne bede hr. Kim Edberg Andersen svare på: Hvordan skal Sven-Oliver Anders, der har mistet sin hustru, Beate, til en udvisningsdømt kriminel udlænding, kunne leve med, at Danmarksdemokraterne siger, at det kan vi desværre ikke gøre noget ved?

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg er mere bekymret, hvis hr. Mikkel Bjørn har fortalt manden, at det havde Dansk Folkeparti tænkt sig at gøre noget ved. For Dansk Folkepartis formand har været ude at sige, at man vil arbejde for at ændre konventionerne: For at indgå i et blåt flertal var man villig til ikke at udtræde, men man ville arbejde for at ændre dem.

Det er ikke Danmarksdemokraterne, der forsøger at fortælle folk noget, man ikke står ved. Vi står ved, at det er kæmpeproblematisk, og at vi skal finde en løsning – vores forslag var en ø – men vi siger også, at vi skal gøre det inden for konventionerne. Det siger Dansk Folkeparti også. Det er kun ordføreren, der ikke gør det.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror også, at der er mange nordjyder, der vil være skuffede over hr. Kim Edberg Andersen i dag, ikke så meget på grund af den politiske diskussion, men fordi han repræsenterer alt det, der nogle gange kan være galt med politik. Han har jo brugt over halvdelen af sin svartid på at svine os til, når vi stiller helt reelle, ordentlige spørgsmål. Det eneste, vi egentlig er interesseret i i Socialdemokratiet, er at få at vide, hvad Danmarksdemokraternes politik er, og hvad det er for ø, og så kan vi bare få at vide: Jamen det er en ø, skal jeg virkelig forklare, hvad en ø er?

Altså, en ø kan jo være mange ting. En ø kan være Fyn, en ø kan være Ærø, og en ø kan være Slotsholmen. Det kan være rigtig mange forskellige ting. Derfor vil jeg bare gerne høre hr. Kim Edberg Andersen: Hvis ikke det skal være fru Inger Støjbergs Kærshovedgård, som man må forstå man nu er gået væk fra og har indset ikke var en særlig god idé, hvor skal det så være? Hvad skal det være for en ø? Jeg behøver ikke at få forklaret, hvad en ø er. Jeg ved udmærket, hvad en ø er; jeg bor på en. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det skal være for en ø, for det er da noget, rigtig mange danskere, der bor på eller omkring øer, er interesseret i.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det har spørgeren da fuldstændig ret i, men jeg mangler jo en liste med antallet af øer, vi har, og hvor de ligger henne. Altså, det der er jo bare, fordi man er bange for at stå på mål for, at man ikke søger trygheden omkring Kærshovedgård og man ikke har gjort det siden 2019. Der er ikke en dansker, som vil være i tvivl om, at hvis fru Inger Støjberg havde siddet på magten siden 2019, havde vi ikke haft de utryghedsproblemer. Skal vi ikke bare lige slå fast, at i forhold til antallet af stramninger under den regering, stærkt støttet af Dansk Folkeparti, var der nogen ketchupflasker, der blev tømt i den periode? Der er jo ikke rigtig kommet noget ud, siden Socialdemokraterne overtog – jo, snak og snak. Det er et andet middel, man bruger til pomfritterne end ketchup, for der får man eddermame ikke banket noget ud.

Jeg beder om, at man ikke bruger bandeord på talerstolen.

Hr. Thomas Skriver Jensen for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Kunne hr. Kim Edberg Andersen dog ikke lade med at bruge halvdelen af sin taletid på at angribe os andre personligt? Jeg synes, det er skrækkeligt at høre på. Socialdemokratiet er kommet med et helt konkret bud. Vi har endda peget på en ø. Det var så, før jeg selv blev valgt, og jeg havde nok heller ikke som fynbo selv peget på Langeland, men vi har da trods alt peget på en ø: Langeland. Det var der så ikke et flertal i Folketinget for. Så det er jo noget vrøvl, når hr. Kim Edberg Andersen siger, at der ikke kommer noget fra os. Det, vi godt kunne tænke os, var, at der kom noget fra Danmarksdemokraterne, eventuelt fra fru Inger Støjberg, som ikke laver andet end at rejse rundt og holde rallyer i stedet for at tage noget seriøst ansvar. Hvad for en ø, hr. Kim Edberg Andersen? Svar nu!

Ordføreren.

Jeg er overrasket over, at Socialdemokraterne stadig væk anbefaler Langeland, men man har jo et flertal nu, så man kan jo bare gøre det. Man kan bare indføre det på Langeland. Det syntes vi nok i Danmarksdemokraterne var en dum idé, men altså, det er da en ø; det er da rigtigt. Nej, lad os nu lave en liste over øerne og så finde en. For det, der er vigtigt for Danmarksdemokraterne, er en løsning, hvor det ikke er tæt på beboerne udenom. Der skal være et udrejsecenter; det skal der jo være. Ved Kærshovedgård magtede den efterfølgende regering så ikke at sørge for trygheden. Det skal vi jo så have styr på, og så er en ø et godt middel – den er et godt middel.

Langeland, som jeg hører Socialdemokraterne har turneret med i dag, er jeg ikke sikker på SF bliver vilde med, heller ikke den her gang, men ved du hvad? Vi bliver jo tit banket oven i hovedet med, at I har flertal, så det er jo bare at gøre det. I kan jo gøre det med det samme. I kunne jo løse utrygheden, hvis I gad. Det, vi kan konkludere, er, at det gider I ikke.

Tak for det. Nu er det sådan, at udlændinge- og integrationsministeren har bedt om ordet. Bagefter er der også en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, men det er altså sådan, at ministeren nu får 3 minutter på talerstolen. Og den ordfører, der så bliver spurgt til, får efterfølgende også 3 minutter. Så hvis ministeren vil komme herop, har ministeren maksimum 3 minutter til at sige noget til en ordfører, som derefter får lov at give en replik til ministeren.

Tak for det, formand, og tak for at gøre opmærksom på de ting. Det er til hr. Kim Edberg Andersen, så han skal ikke løbe for langt væk.

Jeg vil bare spørge sådan helt grundlæggende om noget. Nu har man stået heroppe og først anbefalet Lindholm. Så bakkede man lidt tilbage fra det, fordi man måske blev nervøs, i forhold til om man stadig har opbakning til at foreslå Lindholm. Og så er man bare kommet med fornærmelser over for de resterende, som har spurgt om det. Så jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren for Danmarksdemokraterne kan redegøre for eller i hvert fald svare af- eller bekræftende på, om det er rigtigt, at dengang man planlagde Lindholm, var det under den forudsætning, at der skulle være hyppig færgedrift sent om aftenen, tidligt om morgenen, og at det skulle være til en rimelig pris, sådan at de beboere, der skulle være på Lindholm, også kunne betale det.

Jeg ved godt, at ordføreren sagde, at ordføreren ikke var så god til geografi. Jeg har også kun gået i den kommunale, men jeg har alligevel kigget så meget på et landkort, at jeg kan se, at inden for den afstand, der i dag er til Bording, ligger der jo adskillige byer, bl.a. andet Stege, som er en by med 4.000 indbyggere, og Kalvehave, som er en by med 500-600 indbyggere. Forestiller man sig, at de gener, der i dag er i Bording, ikke vil være der, hvis man ligger i samme afstand med hyppig færgedrift tidligt om morgenen og sent om aftenen, når nu man igen kommer og foreslår, at Lindholm skal være det nye udrejsecenter?

Dengang var der jo en pris på det på cirka en milliard. Det vil sandsynligvis være dyrere nu, hvor der er gået nogle år. Så jeg kunne godt tænke mig at høre de der mere konkrete overvejelser om, hvad det egentlig er Danmarksdemokraterne forestiller sig at man skal sige. Det kunne måske være en anledning for hr. Kim Edberg Andersen til også at sige noget til borgerne i Stege og borgerne i Kalvehave på Sydsjælland om, hvad det er, han regner med de kan forvente i fremtiden, når der skal være tidlig og sen færgedrift frem og tilbage mellem Lindholm og Kalvehave.

Tak, og nu er der så en besvarelse. Hr. Kim Edberg Andersen har 3 minutter, og hvis man ikke ønsker en runde mere, går vi tilbage til spørgsmål til hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Jeg tror faktisk ikke, jeg nævnte Lindholm. Jeg har helt tiden sagt »en ø«, men der er masser af socialdemokrater, der har påpeget, at fru Inger Støjberg tidligere har snakket om Lindholm, så jeg bliver nødt til at skyde præmissen ned. Jeg har ikke nævnt Lindholm. Jeg talte bare om en ø. Men det er det der med, at når man har så travlt med glemme sine egne fejltrin, skal man høre efter, hvad der bliver sagt. Jeg nævnte en ø – en fysisk barriere. Det står jeg ved. Skulle jeg have nævnt Lindholm, er det selvfølgelig i forhold til den der gamle debat med færgedrift. Det er fuldstændig korrekt, og jeg kan også sagtens huske debatten. Jeg kan også godt huske, hvordan folk nede i det område var meget utrygge ved at få det, og det kan jeg snildt forstå. Men alt andet lige er det jo nemmere at holde styr på folk, der kun har adgang til færgen to-tre gange om dagen, end hvis de har adgang til bil, hvilket man ikke har gjort noget ved.

Tak for det. Nu skal vi fortsætte med spørsmål fra salen til ordføreren. Der var lige et afbræk, hvor ministeren havde mulighed for at blande sig. Nu er vi ovre det, og vi går så videre til spørgsmål, og den næste er hr. Mads Olsen. Værsgo.

Jeg tror, jeg ligesom mange af jer andre er lidt nysgerrig på, hvilken ø det her skal være. For det har jo været et forslag, man også fremsatte i partilederrunden tilbage i oktober 2022, før valget. Så der har jo været noget tid siden da, hvor man har kunnet kigge på en liste over alle de danske øer og snævre det ned og komme med nogle bud inden for den ramme. Er man siden dengang kommet nærmere på, hvor det skal ligge?

Ordføreren.

Nej, det er man ikke. For hvis man skal tage noget som helst af kritikken ned, vil jeg sige, at det ikke er nemt. For uanset hvor du vælger en ø, er der tusind ting, man skal tage hensyn til. Der er også økonomi. Men jeg ved, at vi er blevet indkaldt til forhandlinger af hr. Frederik Vad, så det glæder vi os til. Så tager vi den der. Til SF vil jeg meget gerne svare helt rent ud og sige: Nej, vi har ikke besluttet os for nogen ø. Jeg tror ikke, det bliver Langeland, som jeg kan huske at SF var meget bekymret for sidst.

Spørgeren.

Så vi skal ikke forvente, at Danmarksdemokraterne kommer med nogle forslag til, hvor det eventuelt kunne ligge. Altså, det skal man bare tage i forhandlingerne, så man har ikke nogen holdning til, hvor det skal ligge, selv om man jo nu har haft 2½ år til at forberede sig og se på en liste over de mange ubeboede øer, vi har i Danmark. Så skal vi slet ikke forvente noget fremadrettet om, hvor placeringen eventuelt kunne være?

Ordføreren.

Det er – det ved jeg da fra Socialistisk Folkeparti, for det har de da excelleret i før – ikke altid, at man skal lægge tingene frem, inden forhandlingerne. Hvis der kommer forhandlinger, skal vi nok nævne nogle øer. Det skal vi nok.

SF mangler jo stadig væk at komme med en løsning, for det var SF, der fik skudt forslaget om Langeland ned, kan man sige, så hvorfor tager man ikke i stedet for ansvar for det?

Virkeligheden er, at vi nok får en forhandling, og der skal vi nok nævne en ø. Lad os endelig få sat navn på en ø, men det skal vi nok gøre i fællesskab. For en ting, vi kan være enige om, og som vi også er enige om, når det gælder præmissen for Kærshovedgård, er, at det ikke er i orden, at der er utryghed, og vi skal alle sammen – hele Folketinget – stå på mål for, at vi ikke har løst udlændingekrisen på en ordentlig måde. Det er jo derfor, vi skal have konventionerne i spil, og der venter vi på Moderaterne.

Nu er min skærm gået i sort, men jeg kan se på den skærm, der står på pladsen ved siden af, at den næste er fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Jeg må sige fra over for, at vi skal stå på mål for det. Dansk Folkeparti kommer med et forslag i dag, og det vil Danmarksdemokraterne ikke stemme for, og det synes jeg er meget, meget ærgerligt. Hr. Kim Edberg Andersen står og drikker vand og kan ikke rigtig finde ud af det, og jeg kan egentlig godt forstå, at det er lidt pinligt. For først lød forslaget på, at det skulle være Lindholm i stedet Kærshovedgård, men så sagde hr. Peter Skaarup fra, fordi han jo er valgt derovre, og så kom fru Inger Støjberg sagde, at man skulle gøre det alligevel, men det kunne man ikke rigtig finde ud af, og så nævnte man Langeland. Men nu vil man finde en eller anden ø. Hvad for en ø? Er det Omø, eller hvad? Enø bliver det forhåbentlig ikke.

Men altså, man må jo komme med et konkret forslag, og det er det, vi har debatten for i dag. Der er Dansk Folkepartis forslag: Sæt lås på. Hvis ikke vi kan sende dem ud, så sæt lås på. Men send dem allerhelst ud.

Ordføreren.

Der bliver jeg bare nødt til at henvise fru Pia Kjærsgaard til, at formanden for Dansk Folkeparti selv i et interview i Jyllands-Posten i sommeren 2024 har været ude at sige, at man ikke har lyst til at træde ud af konventionerne, men at man er villig til at arbejde for at ændre dem. Hvis det med at sætte lås på er konventionsstridigt, er selv Dansk Folkeparti jo ikke interesseret i at gøre det. Så kan man sidde og fægte alt det, man vil, men jeg bliver bare nødt til at sige til fru Pia Kjærsgaard, at hr. Morten Messerschmidt har været ude at sige det, og derfor bliver vi jo nødt til at forholde os til det.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal finde en løsning på det, men som jeg kan forstå det, er Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti jo åbenbart enige om, at det skal foregå i overensstemmelse med konventionerne.

Spørgeren.

Jeg er helt sikker på, at jeg er mere inde i Dansk Folkepartis politik, og hvad hr. Morten Messerschmidt mener, end hr. Kim Edberg Andersen er. Og der må jeg bare sige, at vi i årevis har forsøgt at gøre op med konventionerne, og det vil Danmarksdemokraterne ikke. Så langt er vi kommet.

Hr. Kim Edberg Andersen siger, at man kan ikke træde ud af konventionerne, og det siger de andre partier desværre også, og så siger vi, at den næstbedste løsning er at sætte lås på. Det vil man heller ikke, og så taler man om, at man bare skal finde en eller anden ø. Altså o.k., Danmark er et øsamfund, men der er jo ligesom en grænse. Men hvis man kan finde en ø – hr. Kim Edberg Andersen har haft tid til at forberede sig – så kom med et forslag.

Ordføreren.

Jamen fru Pia Kjærsgaard skal jo ligesom de andre lytte til, hvad jeg siger. Hvis det er vigtigt at få navnet på en ø, så lad os da tage det i de forhandlinger, vi er indkaldt til.

Men jeg bliver bare nødt til sige til fru Pia Kjærsgaard, at det her jo er noget, der står i en avis, altså at Dansk Folkeparti har ændret holdning, og hvis de så er vendt tilbage til den holdning, de havde før, så kan jeg jo ikke vide det, for jeg er jo bare faldet over at der i lige nøjagtig det interview altså bliver sagt, at man ikke behøver at træde ud af konventionerne, men at man vil arbejde for at ændre dem. Og der er vi jo enige, og der kan vi også være enige om, at regeringen godt kunne have gjort noget på det område i de 2 år, den har siddet.

Så er den næste fru Gunvor Wibroe.

Jeg vil bare lige følge op på det, min kollega hr. Frederik Vad ville have spurgt til. Det er jo simpelt hen ikke korrekt, at Danmarksdemokraterne ikke har foreslået Lindholm i nyere tid. Altså, så sent som i 2022 foreslår Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Venstre, at man skal etablere et udrejsecenter på øen. Mener man stadig væk det?

Ordføreren.

Fru Gunvor Wibroe var ikke i salen dengang. Altså, det, der blev sagt, var, at ministeren sagde, at jeg havde sagt Lindholm. Det havde jeg ikke. Hvis fru Gunvor Wibroe står med et citat om det fra 2022, har jeg ikke hørt, at det har ændret sig. Så det kan da sagtens være. Men som sagt bliver man bare nødt til som ordfører at stå på mål for det, man siger i sin ordførertale. Og det, ordføreren siger i sin ordførertale, er, at løsningen er en fysisk barriere, eventuelt en ø.

Spørgeren.

En anden ting, som jeg også bliver nødt til at spørge til, er: Ordføreren for Danmarksdemokraterne siger, at man først vil kigge på en ø og tale om, hvilken ø det f.eks. skulle være, når ministeren indkalder til forhandlinger. Kan Danmarksdemokraterne ikke lave politik på området selv eller inden? Så hvilken ø skal det være? Det bør da ikke være så svært. Vi har alle sammen vidst, den her debat skulle op. Hvilken ø peger Danmarksdemokraterne på? Peger I på Lindholm eller en anden ø?

Ordføreren.

Det er jo, fordi det kom som en overraskelse for mig, at jeg blev inviteret til en forhandling om en ø af hr. Frederik Vad. Derfor har jeg ikke lige forberedt, hvad for en ø det skulle være. Men hvis fru Gunvor Wibroe har været i salen, hørte hun jo, at jeg fik indbydelsen derfra. Så derfor vil jeg sige: Ja, vi finder en ø; det gør vi. Men som fru Gunvor Wibroe allerede har sagt: Hvis vi er ude i 2022 at genfremsætte Lindholm sammen med Konservative, så står vi vel til forskel for så mange andre på mål for det, indtil andet er meldt ud. Det er jo fordelen i et parti som vores, hvor vi snakker om tingene. Men vi skal nok komme med en ø. Vi mangler bare indkaldelsen til forhandlingerne om, hvor den skal ligge.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste. Det er hr. Mads Olsen fra SF. Velkommen.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti foreslår i dag endnu en gang at indespærre mennesker, der ikke har en dom, som indebærer indespærring. Det er en lille teaser for, at jeg ikke er særlig begejstret for det her forslag. Jeg er naturligvis fuldkommen obs på, at dem, der bor omkring Kærshovedgård, er meget bekymrede og føler sig utrygge. Derfor har SF også støttet en lang række tiltag, der skal dæmme op for problemerne. Og når de opfølgende bemærkninger kommer, vil det, fokus ligger på, også være, om SF slet ikke deler bekymringerne bag forslaget her. Og jo, det gør vi. Så er det spørgsmål sparet.

Men selv om vi også mener, at landbruget bærer en alvorlig del af skylden i klimakrisen og iltsvindet, vi ser i danske fjorde og i havet, så foreslår vi jo altså ikke at lukke det danske landbrug, for det vil være fuldstændig ude af trit med de mest basale former for retfærdighedsforståelse her i vores samfund. Og det er det selvfølgelig også at spærre mennesker inde, uden at man har dømt dem ved en domstol.

Vi har alle læst de forskellige artikler omkring beboerne nær Kærshovedgårds bekymringer, og i SF tager vi det alvorligt. Derfor har vi støttet de tiltag, der kompenserer borgerne økonomisk, ligesom vi også støttede tiltag til at stramme opsyn med Kærshovedgård og reglerne på Kærshovedgård. Og det er nærmest omsonst at sige, at vi i øvrigt også selvfølgelig er enige i, at folk, der har fået afslag på ophold i Danmark, skal hjem. Men en af de mange udfordringer, vi har, er, at Danmark ikke har en aftale med nogle af de lande, så de kan ikke sendes hjem, eller at vi ikke har en mulighed for at sende dem hjem, fordi vi ikke sender folk ud til tortur og død.

Summa summarum af dette er: Udrejsecenter Kærshovedgård er ikke et fængsel, og det er nu engang primært i fængsler, at vi frihedsberøver folk i Danmark. Man kan ikke straffes for den samme forbrydelse to gange. SF vil gerne være med til at finde andre veje til at sikre, at de beboere forlader Danmark på en rimelig måde. Det kunne være ved at lave hjemsendelsesaftaler eller samarbejdsaftaler med flere lande, men ikke med dette forslag. På den baggrund kan vi i SF ikke støtte forslaget, og jeg skulle hilse fra Alternativet, der heller ikke kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til fru Pia Kjærsgaard.

Jeg forstår simpelt hen ikke den afvisning, der er her. Nu brugte vi meget tid til den forrige ordfører, fordi han ikke rigtig kunne finde ud af det med øer, men det, forslaget jo drejer sig om, er at sætte lås på, og så siger ordføreren, at det er en dobbeltstraf. Det synes jeg faktisk ikke det er – det synes jeg ikke.

Vi skal skærme beboerne omkring Kærshovedgård mod de her mennesker, hvoraf mange er kriminelle. Vi vil simpelt hen ikke acceptere, at de er ude i vores samfund. Vi vil simpelt hen ikke acceptere det. Derfor er vores forslag – når vi ikke kan komme i gang med konventionerne, og det beklager vi rigtig meget i Dansk Folkeparti, og jeg skal understrege, at det har været et ønske for os i mange, mange år – at sætte lås på.

Vi kan simpelt hen ikke acceptere det længere. Prøv at høre på de ulykkelige mennesker i området omkring Kærshovedgård. Så kan man love alle mulige kompensationer, og jeg ved ikke hvad. Jeg synes faktisk, det er ret ynkeligt, at vi skal betale os ud af det. Det er virkelig ynkeligt, men sådan er det jo blevet. Men jeg må bare sige, at jeg helt klart afviser ordførerens afvisning.

Ordføreren.

Man kan sige, ligesom den forrige taler har sagt det, at Dansk Folkeparti jo har stået meget klart på det her spørgsmål i lang tid og sagt rent ud, at på det her spørgsmål er man klar til at gå imod konventionerne. Der ved man jo, hvor DF står, og hvis man gerne vil ud af konventionerne på det spørgsmål, ved man også, at det er den politik, DF fører, men det er jo ikke den politik, vi i SF fører.

Jeg synes ikke, at det i den tid, vi står i, særlig ikke med det, der sker ovre i USA, er nu, vi skal til at bryde ud af nogle internationale konventioner og gøre op med det regelbaserede internationale samfund, vi har. Jeg synes tværtimod, at det, vi ser forskellige steder, er meget skræmmende, og at vi skal stå endnu mere sammen. Alt i alt kan vi i SF ikke være med til at bryde de internationale konventioner på det her spørgsmål, og der står vi jo bare anderledes end DF.

Spørgeren.

Det er fair nok, og det er et bedre svar end det, jeg hørte fra den forrige ordfører. Jeg er egentlig kun godt tilfreds med, at det bliver cementeret. Det er ikke, at vi skal bryde konventionerne – det er der slet ingen grund til – men at vi træder ud af dem, hvis der kan blive en aftale om det, og begynder at optage nogle forhandlinger, for det er på høje tid. Vi har endnu ikke set noget fra regeringen på det spørgsmål. Det er dybt beklageligt. Det må vel komme på et eller andet tidspunkt.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvornår regeringen indkalder til diverse forhandlinger, men som sagt har jeg respekt for, at DF har den holdning og har haft den i lang tid, har stået meget rent på den og været meget ærlig omkring, hvad konsekvenserne er af at sætte lås på Kærshovedgård, nemlig at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, og at vi skulle melde os ud af dem. Så det vil jeg bare gerne kvittere for, selv om jeg er uenig.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg synes, at det var en kreativ undskyldning, at vi ikke skal sætte en lås på Kærshovedgård på grund af præsidentvalget i USA. Det må jeg sige er en lidt speciel måde at håndtere problemer på. Jeg vil gerne tage fat i det, ordføreren siger om, at de her mennesker har afsonet deres dom. Som jeg også nævnte for ordføreren, er det her jo mennesker, der er dømt til udvisning af Danmark, og som i mange tilfælde selv nægter at forlade landet, og så har man ikke afsonet den del af sin dom, som er udvisningen, og så må man sidde bag lås og slå, indtil man indvilliger i at afsone den del af sin dom, som er udvisningen. Synes SF's ordfører ikke, at det ville være helt rimeligt at sige til folk, der selv nægter at forlade landet, altså folk, der er dømt for de mest bestialske forbrydelser overhovedet, at vil de ikke forlade landet, så må de sidde bag lås og slå, indtil udrejse kan lade sig gøre?

Ordføreren.

I forhold til det med præsidentvalget i USA kan man sige, at det jo ikke er nyt, at vi gerne vil have et stærkt internationalt retsbaseret samfund. Men jeg synes bare, at det, der sker derovre, virkelig understreger, at det har Danmark gavn af. Jeg vil også bare lige sige, at der jo er flere forskellige grupper af beboere på udrejsecenteret. Der er dem, der ikke kan rejse hjem, fordi de ikke har nogen hjemrejseaftaler med deres respektive lande, eller som ikke kan rejse hjem, på grund af at de i så fald ville blive tortureret eller slået ihjel, når de kommer hjem. Derfor kan man også sige i forhold til det, ordføreren siger med, at de ikke indvilliger i at tage den konsekvens at rejse hjem, at det ikke er alle, der har mulighed for det – det er min forståelse. Men der er jo også nogle, der bare har fået afslag på deres asylophold, og så kan man godt mene, at man skal indespærre dem, men det er ikke en holdning, vi i SF deler, fordi dem i den gruppe jo ikke er blevet straffet eller dømt for noget.

Spørgeren.

Mig bekendt er det ikke mange af de udvisningsdømte kriminelle på Kærshovedgård, der er i akut livsfare, hvis de skulle vende hjem. Men selv hvis det måtte være tilfældet, må jeg være ærlig og sige, i hvert fald på Dansk Folkepartis vegne, at har du som udenlandsk statsborger, altså som gæst her i landet, begået en voldtægt eller et mord eller anden grov personfarlig kriminalitet, så rører det faktisk ikke mig det fjerneste, hvad der sker med de mennesker, når de kommer tilbage til deres hjemlande. Det vigtigste er at tage vare på danskernes tryghed og sikkerhed i vores eget land og selvfølgelig sørge for, at de her mennesker ikke opholder sig i Danmark.

Ordføreren.

Jeg kan jo godt forstå rationalet bag det her med at ville sende voldtægtsdømte og mordere hjem til et land, hvor de bliver slået ihjel. Men nu har vi også set et lovudkast fra regeringens side, der, så vidt jeg har forstået, vil opstramme kriterierne for at kunne blive udvist, så det vil være alle former for ubetingede fængselsdomme, man bliver sendt ud ved. Det vil sige, at hvis man bliver dømt for hvidvask og kommer i fængsel, så skal man også sendes hjem, og så kan man jo komme på et udrejsecenter, hvis man ikke kan blive sendt hjem, fordi man vil blive slået ihjel. Men det er bare for at sige, at der jo også er en gruppe mennesker, man så vil sende hjem til tortur og død, på grund af at de er blevet dømt for hvidvask og udvist, i fremtiden.

Hr. Anders Kronborg.

Nu var det jo Socialistisk Folkeparti, som var med i flertallet for, at borgerne i Jylland ikke kunne slippe af med Inger Støjbergs udrejsecenter. Altså, det var SF, der sikrede flertallet herinde for, at vi ikke kunne løse udfordringen med Inger Støjbergs udrejsecenter. Det er lidt tid siden, og politik udvikles jo i fællesskab, så det klinger lidt hult, at SF's ordfører står på talerstolen og siger, at SF gerne vil være med til at løse det her. Så vil jeg bare spørge fuldstændig stilfærdigt, når regeringen er kommet med et forslag og der har været tidligere forslag: Hvad er SF's konkrete forslag til at løse udfordringerne med Inger Støjbergs udrejsecenter i Jylland?

Ordføreren.

Jamen man kan jo gøre mange ting. En af de ting, jeg også har læst hr. Carl Valentin, der har været udlændingeordfører før mig, åbne op for, er jo, at vi sådan set er klar til at kigge på, om der skal laves ekstra sikkerhedstiltag, og om der skal laves andre tiltag, der kan øge trygheden for beboerne, og høre politiet, hvad det kunne være, og om de har brug for mere mandskab til at være til stede ude i nærområdet. Det er vi meget åbne over for at kigge på, og det kan man jo gøre i morgen, så at sige, altså indkalde til nogle drøftelser omkring det. Mere sikkerhed og mere tryghed for beboerne vil vi meget gerne kigge på, såfremt regeringen indkalder til forhandlinger om det.

Spørgeren.

Men de tiltag sker jo allerede, kan jeg oplyse SF's ordfører om.

Men lad os komme lidt videre, for jeg har jo noteret mig, at SF er sådan meget bejlende om at komme i et regeringssamarbejde efter næste valg. Jeg kan selv have mine tvivl om, om SF med den laissez faire-udlændingepolitik, som SF fører, overhovedet er regeringsduelige, men lad os nu give det en chance. Nu vil vi jo gerne, om man så må sige, lave en ambassadør, der skal udfordre konventionerne, altså virkelig gå til stålet, sådan at vi kan komme videre. Er det noget, SF vil bakke helhjertet op om?

Ordføreren.

Jeg var lidt i tvivl om, om jeg skulle svare i forlængelse af en eventuel regeringsdeltagelse, altså om vi kunne bakke op om det i en eventuel regering, og der må jeg bare sige, i forhold til hvad vi vil kræve og hvad vi vil gå med til i en eventuel regering, at det kan jeg ikke udlægge. Det må vi jo tage, når den forhandling forhåbentlig snart kommer. Det kunne være dejligt, at man i hvert fald sikrede et rødt flertal igen og en rød regering. Men jeg synes heller ikke, den her udlægning med, at SF har en laissez faire-udlændingepolitik er rigtig. Altså, vi har gentagne gange været åbne for og stemt for udvisningsstramninger osv., så det synes jeg ikke helt er en fair udlægning.

Hr. Mogens Jensen.

Tak til ordføreren. Jeg vil gerne holde fast i det om, hvad det er, SF vil foreslå der skal til, for at vi får løst udfordringen omkring Kærshovedgård. Jeg tror, at der er rigtig mange dér, der oplever gener fra udrejsecenteret, og som også kigger på SF og siger: Hvad er SF's bud på, hvordan vi får det her løst? Jeg kan sådan forstå på det, der er sagt indtil videre, at man ikke ønsker at se på en løsning, hvor man flytter fra Kærshovedgård, i og med at man blokerede for det forslag, der har været oppe, om at placere udrejsecenteret på Langeland. Hvad skal der så ske?

Ordføreren.

Vi i SF er jo meget åbne over for at kigge på, hvilke yderligere sikkerhedstiltag vi kan lave i området for at øge beboernes tryghed. Det er vi meget åbne over for at kigge på. Der bliver snakket om, at der er hul i hegnet og alle mulige ting. Det lader jo til, at man kan kigge på sådan nogle ting. Vi vil da meget gerne kigge på det og nævne det til en eventuel regeringsforhandling i forhold til at sikre sikkerhedstiltag, der kan øge beboernes tryghed.

Men jeg venter også at se på, hvad regeringen vil spille ind med til en eventuel forhandling. Hvad er der på bordet? Vil regeringen have flyttet udrejsecenteret? Vil regeringen snakke med politiet om, hvad for nogle yderligere sikkerhedstiltag der skal ske? Det glæder jeg mig til at høre, hvis vi snart bliver indkaldt til en forhandling omkring det.

Spørgeren.

Jeg forstår SF's bud på den måde, at man ikke ønsker og ikke kan se sig selv i en løsning, hvor man flytter den her gruppe fra Kærshovedgård. Det er sådan, jeg må forstå det. De skal forblive der, og så skal man forsøge at lave forskellige tiltag, som regeringen i øvrigt har taget initiativ til på en lang række områder.

Men skal jeg forstå det sådan, at man ikke vil være med til at flytte den her gruppe fra Kærshovedgård?

Ordføreren.

Det kommer an på så meget. Man kan ikke lige skære flytningerover en kam. Der er jo den flytning, som hr. Kim Edberg Andersen vil lave, hvor det skal flyttes til en eller anden ubeboet ø, man ikke kan komme nærmere ind på før en eventuel forhandling, hvor man så vil have fundet et bud på en ø, man kan flytte dem hen til – selv om man ikke har fundet et bud på en ø, siden man fremsatte det forslag for 2½ år siden.

Regeringen kan jo sagtens komme med nogle forskellige scenarier for, hvad den vil. Jeg tror ikke, at regeringen vil støtte hr. Kim Edberg Andersen i bare at udpege en eller anden tilfældig øde ø. Der forventer jeg noget mere seriøst forarbejde end det, Danmarksdemokraterne har lagt for dagen.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Vores udlændinge- og integrationsordfører har desværre ikke mulighed for at være her i dag, så derfor vikarierer jeg endnu en gang på udlændingeområdet.

Ordet udrejsecenter fortæller i sig selv meget om selve kernen af problemet. Det er et sted for mennesker, der slet ikke burde være her. De burde være udrejst. Det er her mod vores sans for ordentlighed. De er her mod lovens ånd. Og de er her mod folkets vilje. Så når vi placerer sådan et center, har det enorme skadevirkninger på lokalsamfundet. De borgere, der bor i nærheden af Kærshovedgård, har nu endnu en ting, de skal være frygtsomme omkring. Det er noget, der gør, at de kan føle sig fremmedgjorte i deres egen landsby, deres eget hjem og deres eget land, og sådan mener jeg ikke at det skal være for nogen i Danmark.

Et stort flertal i Folketinget valgte derfor også at lave en lov om erstatning til de borgere. Men moralsk er det intet andet end en falliterklæring. Vi har i årevis set kriminelle og terrordømte bevæge sig ind og ud af Kærshovedgård. De har ikke overholdt deres meldepligt. De er dukket op i ghettoer. De har fortsat deres bandeaktiviteter. De har begået uhyrligheder. Det har de gjort, alt imens vi har ventet på, at de ville forsvinde – ventet, vel vidende at deres kriminelle adfærd og fortsætter. Flere af dem har nu fået nye domme, og værre endnu har det skabt endnu flere ofre for deres forbryderiske adfærd, der fik dem udvist i første omgang.

Derfor har vi i Liberal Alliance også foreslået, at der skal være en omvendt fodlænke på de udvisningsdømte, der er blevet dømt for terror eller personfarlig kriminalitet. De skal ikke kunne bevæge sig frit rundt i samfundet, uden at myndighederne kan følge dem, for deres dom er ikke eksekveret, før de har forladt Danmark.

Udrejsecentrene er altså en skamplet, ikke fordi vi ikke har brug for dem, men fordi de er nødvendige. De fortæller historien om det naive og utilgivelige svigt i udlændingepolitikken. De fortæller historien om, hvordan vi er endt et sted, hvor vi er nødt til at opbevare mennesker på centre, selv om de ikke hører hjemme inden for Danmarks grænser – ofte på grund af deres forbrydelser mod de danske borgere, der tog imod dem og udviste dem tolerance og næstekærlighed.

I den bedste af alle verdener ville Kærshovedgård være tomme bygninger, der ventede på udvikling, nyskabelse og en meget bedre fremtid. Men desværre er det et sted for afvikling af det omkringliggende lokalsamfund. Problemerne med den utryghedsskabende adfærd og kriminalitet på Kærshovedgård skal vi ikke kun se på med alvorlige øjne, og vi skal ikke bare vente. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at løse problemerne. Jeg synes, at det er helt ubegribeligt, at den omfattende lovløshed og kriminalitet på Kærshovedgård, som går ud over lokalsamfundet og resten af landet, blot har fået lov til at fortsætte.

Men vi må og skal sikre en mere effektiv overvågning og kontrol af beboerne på Kærshovedgård. Derfor vil vi i Liberal Alliance også gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag. Det er et forslag, vi desværre ikke kan støtte, eftersom det ikke kan gøres inden for rammerne af konventionerne. Men det er vigtigt, at vi tager debatten om en af de ubehagelige sandheder, vi har i vores samfund. For der er ikke kun solskin over Danmark; der er også tordenvejr. Udrejsecentrene er symptomet på et mere dybdegående underliggende problem, som vi har i vores samfund. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Anders Kronborg.

Tak for talen. Jeg synes, at jeg på flere stræk kan kvittere positivt tilbage, men jeg ønsker reelt også lige at stille et opklarende spørgsmål. For jeg har jo bemærket, at der efter nytåret er kommet lidt mere harmoni i den blå opposition. Det er i hvert fald det, man forsøger at fortælle os andre på sociale medier, i avisartikler og også med det fine holdfoto, man har stillet op til; nu skal der virkelig være sammenhold i den blå opposition, og man skal stå sammen om projekter.

Men jeg får lidt fornemmelsen af, at her er man dybt, dybt splittet. Hverken Liberal Alliance eller Danmarksdemokraterne kan støtte et forslag, der kommer fra Dansk Folkeparti. Så jeg er sådan set bare lidt nysgerrig og kunne godt tænke mig at spørge: Er det her noget, man har diskuteret i det nye blå sammenhold? Har man en fælles løsning, man vil præsentere og kan blive enige om? Kunne ordføreren måske løfte lidt af sløret for det?

Ordføreren.

Egentlig synes jeg, at vi skal holde os til det forslag, vi som udgangspunkt debatterer her i Folketingssalen, og som jo handler om Kærshovedgård. Men derudover kan jeg da oplyse hr. Anders Kronborg om, at de borgerlige partier i den borgerlige opposition jo er forskellige partier og derfor også fører forskellig politik. Men jeg ser det på ingen måde som en hindring for, at vi ikke kan løse de udfordringer, som vi rent faktisk står over for.

Spørgeren.

Det er jo, fordi der tidligere har været et forslag fra de blå partier i forhold til en navngiven ø, hvor man ville lave et udrejsecenter. Det kunne jo godt være, at det var det, man var ved at finde fælles fodslag om igen. Vi kunne jo høre, at Danmarksdemokraterne heller ikke kunne støtte forslaget, men havde en eller anden idé om, at det skulle være på en ø. Vi kunne ikke få at vide, hvilken ø det skulle være, altså om det skulle være Bornholm, Fyn eller Læsø. Det skulle i hvert fald ikke være Langeland. Det blev vi klogere på.

Så det er bare for at stille skarpt på, om der er en eller anden fælles position for de blå partier, altså den blå opposition. Er det i virkeligheden det gamle forslag, man vil have op af tasken igen? Kunne man løfte lidt af sløret for det?

Ordføreren.

Vi er da åbne over for at gå i konstruktiv dialog, både med den nuværende regering, men da i særdeleshed også med de andre blå oppositionspartier, for at finde en løsning på de her udfordringer.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Tak for en fin tale. Jeg kan forstå på Liberal Alliance, at man ikke kan støtte beslutningsforslaget her, fordi det ville være imod konventionerne. Liberal Alliances løsning er så omvendt fodlænke, som mig bekendt også ville være imod konventionerne. Det er der, jeg bliver nødt til at spørge: Hvis man ikke vil bryde konventionerne, hvorfor er det så, at ens løsning er et forslag, som er mindre godt end det, der bliver foreslået her, og som også ville være et brud på konventionerne?

Jeg har meget, jeg gerne vil kritisere Socialdemokratiet og regeringen for i forhold til deres handlingslammelse på det her område, men lige her er jeg faktisk overbevist om, at de mere eller mindre gør alt, hvad de kan, inden for rammerne af konventionerne. Det er så ikke særlig meget. Men det er bare der, jeg undrer mig over, at vi skal blive ved med at danse om den varme grød i stedet for at tage det værktøj i brug, som ville være det helt fornuftige værktøj her, nemlig at sige: Er du dømt til udvisning af Danmark, og nægter du at forlade landet, skal du ikke kunne færdes frit rundt i Danmark eller i lokalområdet i Bording eller Ikast-Brande Kommune, og så skal du sidde bag lås og slå.

Ordføreren.

Det er korrekt, som ordføreren fra Dansk Folkeparti også nævner, at det her konkrete forslag vil være i strid med de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Af den årsag kan vi ikke stemme for det her. Men det forslag, vi har foreslået, kan, så vidt jeg er orienteret, gøres inden for rammerne af konventionerne, og det er også derfor, vi har foreslået det. Hvis det viser sig at være anderledes, er jeg ret sikker på, at vi nok skal justere det til, for vi er ikke interesseret i at foreslå noget, der ikke kan gøres inden for rammerne af de internationale konventioner.

Spørgeren.

Jeg har endnu til gode at se, at det her forslag skulle være mere inden for rammerne af de internationale konventioner end det, Dansk Folkeparti foreslår. Så jeg synes lidt, at det bliver et dårligt forslag og en halv løsning. I stedet kunne man gøre det, som jeg jo tror enhver dansker, der følger med i den her debat, eller som har en lille smule omløb på øverste etage, kan se er det helt fornuftige udgangspunkt, nemlig at sige: Er du dømt til udvisning af Danmark for bestialske forbrydelser, skal du ikke have lov til at vandre frit rundt i Danmark; så skal du forlade landet. Hvorfor er Liberal Alliance ikke med på den helt fornuftige løsning?

Ordføreren.

Det konkrete forslag, som jo handler om, at man skal sætte en hængelås på Kærshovedgård, vil jo også komme til at gå ud over eksempelvis personer, som ikke tidligere er blevet dømt for kriminalitet. Der kan man jo tale om, hvorvidt de også skal være ramt af, at der skal være hængelås på Kærshovedgård.

Derudover bliver jeg bare nødt til at gentage mig selv. Vi er villige til at gå i konstruktiv dialog omkring, om vi kan finde løsninger på de her problematikker, men vi skal naturligvis holde os inden for konventionerne.

Hr. Frederik Vad.

Der er kommet sådan en tendens her i Folketinget til, at oppositionen kritiserer regeringen for at gøre for lidt, for langsomt og gøre tingene for dårligt, og så har man ikke selv noget bud på noget som helst. Hvis vi kigger på placeringen af udrejsecentre, synes jeg, at det meget svært at blive klog på, hvad der skal ske med Kærshovedgård.

Er det Liberal Alliances og den blå oppositions position, at Udrejsecenter Kærshovedgård skal forblive på Kærshovedgård, eller skal der findes et nyt sted? Og hvis der skal findes et nyt sted, hvor skal det så være?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke tale for de andre borgerlige oppositionspartier, i forhold til hvad deres position er på det her. Vi er som udgangspunkt både åbne over for, at vi skal kigge på, om vi kan gøre noget i forhold til problematikkerne omkring Kærshovedgård, men også åbne over for at se på, om vi kan finde en bedre placering for et udrejsecenter, der måske er lidt mere alsidigt, end det er dér, hvor det ligger i dag. Vi går meget konstruktivt ind i de her dialoger.

Spørgeren.

Det er det, jeg mener. Det der med dialog er hele tiden noget, som skal være på ministerens initiativ. Vi er åbne over for at diskutere en alternativ placering. Hvad mener Liberal Alliance? Mener Liberal Alliance, at det skal ligge der, hvor det ligger, eller at det skal flyttes et andet konkret sted hen? I stedet for hele tiden at vente på ministeren og sige, at man er åben for dialog, fordi man på en eller anden måde gerne vil dække sig lidt ind og sådan helgardere sig lidt, skal vi så ikke få at vide, hvad Liberal Alliance mener? Skal Udrejsecenter Kærshovedgård være på Kærshovedgård, eller skal det flyttes et andet sted hen?

Ordføreren.

Vi vil gerne løse de problemer, der er omkring Kærshovedgård, og det er sådan set det vigtigste for os. Det kan være, at vi løser dem, ved at Kærshovedgård bliver liggende der, hvor det ligger, eller at vi løser det, ved at vi kigger på, om der er andre muligheder for at flytte det et andet sted hen; det er det, jeg siger at vi er åbne over for. For os er det vigtigt, at vi løser problemerne.

Derudover bliver jeg bare nødt til at sige, at Socialdemokratiet er en del af den nuværende regering. Det er jeres ansvar at sikre, at der er ordentlighed på og omkring Kærshovedgård, og at beboerne, der bor omkring dér, også kan færdes i tryghed.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Så er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak for debatten. Den her debat har vi jo haft før på den ene eller på den anden måde. Den her type debat med konventioner, Kærshovedgård osv. osv. er jo faktisk en ret svær og kompleks debat. Jeg forstår godt, hvorfor Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, og jeg synes, det er fint, at vi nu går tilbage til at snakke om, hvad forslaget egentlig handler om, og ikke alle mulige øer, hvad der er nogen, der har sagt en gang, og alt det der.

Jeg synes, der er en reel bekymring i det, der står i beslutningsforslaget. Det synes jeg, og det synes jeg på alle mulige måder. Så kan vi jo altid snakke om, hvem der har oprettet centeret, og hvem der ikke har oprettet centeret, og hvem der sagde noget en gang om, at man ville melde sig ud af nogle konventioner og ikke melde sig ud af konventioner. Det er fuldstændig ligegyldigt nu, for det her handler om, at vi har borgere i Bording, som er utrygge, og som ikke har det særlig godt. Vi har borgere, der er flyttet væk fra byen og fra kommunen. Vi har en Venstreborgmester, Ib Lauritsen, som er meget, meget bekymret over de her ting, og jeg forstår godt nogle af de synspunkter, han har. Han havde en artikel her for et par uger siden i Berlingske, hvor han selv kom med et par forslag. Jeg kan så sige, at et af hans forslag bl.a. handlede om, hvorfor hans kommune og hans budget skal bruges på, at man har en administrativ medarbejder til at holde øje med alt det her. Der vil jeg gerne sige til Ib nu, at hvis der er nogle ting, som han synes er skæve i forhold til den måde, han budgetterer på, vil vi gerne ind at kigge på det. Altså, det er jo os fra Folketinget, der har placeret og været med til at placere et udrejsecenter i hans kommune.

Jeg vil også bare sige, at jeg synes, at både ministeren, mine regeringsordførerkolleger og også andre ordførere, der har været heroppe, har redegjort meget godt for, hvad de mener om det her. Jeg har ikke en eller anden konkret løsning. Jeg synes også, der er nogle ting, i forhold til om man kunne stramme nogle regler yderligere, selvfølgelig også inden for konventionerne, i forhold til meldepligt, underretningspligt osv. osv. Det kunne også godt være, vi skulle prøve at kigge på nogle konkrete hjemsendelsesaftaler med EU. Jeg ved, der er en ret stor bevægelse på det her. Vi får jo formandskabet her lige om lidt. Måske skulle man kigge den vej, altså at man lægger et europæisk pres på det her.

Grunden til, at jeg nævner det europæiske pres, er jo, at vi i 2023 var nede at besøge Østrig. Der kan jeg huske, at ministeren havde fremlagt nogle tal for, hvor mange der var på vores udrejsecentre, i forhold til hvad der var på deres, og de var jo ved at falde ned af stolen, for da vi så sagde, at vi har omkring 400-500 på vores udrejsecentre, troede de, at det var pr. by, men nej, nej, det er i hele Danmark. Jeg tror, at Østrig havde over 80.000, altså noget i den stil. Det var fuldstændig vanvittigt, hvad de havde, og det er jo, hvad kan man sige, qua den udlændingepolitik, der har kørt gennem de sidste 25-35 år, både med VKO, VLAK osv. og også med den daværende socialdemokratiske etpartiregering, der var her sidst.

Men tilbage til beslutningsforslaget. I forhold til at sætte lås på et sted, som ikke er et fængsel, er vi sådan set også imod det. Kærshovedgård er ikke et fængsel, så derfor kan vi ikke frihedsberøve de her mennesker, uanset hvor meget man ville det. Jeg forstår godt, at den sag med Svend, Svends kone osv. bliver ved med at dukke op i dag også. Det er en dybt, dybt tragisk historie, hvad der er sket med dem, og jeg kan jo altså kun tage afstand fra alt det, der er sket, også i forhold til den del. Men alt i alt synes jeg, at den her debat og den her snak om vores udrejsecenter, altså det på Kærshovedgård, trænger til at få noget mere substans ind, i forhold til hvordan og hvorledes vi i fællesskab herinde i Folketinget på tværs af partier og på tværs af uenigheder får løst det her, for det er et problem ude i Bording.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad.

Tak for det. Der er sådan set bare noget, jeg har brug for at dele med ordføreren og med Folketingets partier, og som jeg gerne vil have ordføreren til at reflektere over, for hvis man skal vente med at bede om ordet til en anden gang, skal man jo vente på, at alle har været igennem osv.

Der blev jo af Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Kim Edberg Andersen, lige før sagt, at han overhovedet ikke har nævnt noget med Lindholm, og at man ikke kan tage Danmarksdemokraterne til indtægt for noget som helst, og nu har jeg kigget ned i et forhandlingsreferat fra en debat, hvor både ordføreren, hr. Mohammad Rona, og jeg deltog, nemlig den 5. december sidste år, og hvor hr. Kim Edberg Andersen i et spørgsmål til mig sagde, at vi skal kigge ind i Lindholmmodellen.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om det ikke er et meget, meget stort problem for de diskussioner, vi har på udlændingeområdet her i Folketingssalen, at der bliver sagt direkte usandheder fra Folketingets talerstol.

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig skal man ikke komme med usandheder. Men nu skal det jo ikke være sådan, at jeg lige pludselig bliver en mellemmand. For nu kunne jeg lige se, at hr. Kim Edberg Andersen også trykkede sig ind, og jeg ved ikke lige, hvad hr. Kim Edberg Andersen vil sige. Jo, det er jo fuldstændig rigtigt, at man bliver nødt til at stå på mål for de ting, man siger, og hvis politikken har ændret sig, har den ændret sig, og så må man jo tage bestik af det. Men som udgangspunkt handler det her beslutningsforslag om at sætte en lås på centeret, og det siger vi nej til.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det, og også tak til hr. Mohammad Rona for i hvert fald i retorikken at tage det her problem alvorligt, om end jeg jo ligesom tror, at det for resten af regeringens partier, resten af Folketinget i øvrigt og også for borgerne i Bording er noget af en skuffelse at opleve, at der ikke er nogen andre, der vil være med til at sætte en lås på Kærshovedgård. Hr. Mohammad Rona efterspørger mere substans, men det er jo egentlig meget substantielt og også meget konkret at foreslå en lås på udrejsecenteret, så udvisningsdømte kriminelle ikke kan færdes frit i Danmark.

Én ting er jo, at hr. Mohammad Rona bare siger konventioner og konventioner, men hvis vi ser bort fra konventionerne, hvad er det konkret, hr. Mohammad Rona har imod det at sætte en lås på Kærshovedgård, så udvisningsdømte kriminelle ikke kan færdes frit rundtomkring i Danmark?

Ordføreren.

Men det er jo her, det vigtige bliver. For vi kan jo ikke bare se bort fra konventionerne, vi kan ikke bare sige til konventionerne, at nu smider vi dem lige ind til højre, og så kan vi sige, at vi synes, at det her forslag er godt. Som jeg også indledte med at sige, og som ordføreren også efterfølgende kvitterede med, så er det her jo et problem. Så jeg forstår godt, hvorfor man har lavet det her beslutningsforslag – jeg forstår det ethundredeti procent – men det der med at smide konventionerne til side og så tænke over, hvad man så vil gøre, kan jeg ikke gå ind for.

Spørgeren.

Hvis man spørger de mennesker, som er ofre for den politik, som regeringen fører, hvad de vægter højest, hvis man spørger Sven-Oliver, hvad han vægter højest, altså om det er, at ingen andre danskere nogen sinde skal stå i en lignende situation som den, han står i i dag, nemlig at hans kone blev dræbt af en udvisningsdømt kriminel, eller om det er en eller anden paragraf i de internationale konventioner, som siger, at vi ikke må sætte en lås på Kærshovedgård, så tror jeg godt, at de ved, hvad de vægter højest. Vi ved i Dansk Folkeparti også godt, hvad vi vægter højest, nemlig danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land. Hvad vægter hr. Mohammad Rona og Moderaterne højest?

Ordføreren.

Det er ret simpelt. Jeg ønsker, at ingen danskere, at ingen borgere i Danmark – ingen – skal stå i den samme situation, som Sven-Oliver og hans familie har stået i, og jeg tror heller ikke, der er nogen af Folketingets partier her, der tænker, at de har den holdning. Det kan jeg sådan set sige med garanti. Men jeg forstår godt den utryghed, der har været, og jeg forstår godt, at der er den sympati for den her sag, det gør jeg ethundredeti procent, og det har jeg sagt nu, og det kommer jeg til at sige for evigt.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren, og bare rolig: Fordi hr. Frederik Vad ikke hører efter, hvad jeg siger fra talerstolen, og fordi han synes det, så betyder det jo ikke, at det bliver rigtigt. For der blev nævnt Lindholm mange gange, nærmest altid, i et svar fra min side til en socialdemokrat, der igen fremhævede det. Så fred være med det.

Der er noget, jeg gerne vil spørge Moderaternes ordfører om. Et stort flertal af os er jo i hvert fald enige om, at det er et problem med konventionerne, og vi har efter 2 år så fået et jobopslag i forhold til en konventionsambassadør, og hvornår kan vi forvente, at vedkommende kommer? For det er jo det, der skal til, og ordføreren siger jo faktisk også lidt selv, at vi skal kigge derhen, og det er jo Moderaternes formand, som ligesom skal udpege vedkommende. Så hvornår kan vi forvente, at vi får en ambassadør for en ændring af konventionerne?

Ordføreren.

Nu må jeg skuffe hr. Kim Edberg Andersen og sige, at jeg ikke sidder i det rekrutteringsudvalg, hvor man kan være med til at bestemme, hvornår og hvorledes. Men jeg kan jo sige så meget, at der er kommet ansøgere, og at alt det der nu er i proces, og jeg ved godt, at jeg selv helt vildt meget hader at bruge ordene, at det er i proces, men det er det, og der kommer en konventionsambassadør. Så sent lige før jul, tror jeg det var, var der også en artikel med både hr. Mikkel Bjørn og mig selv i forhold til, hvornår og hvorledes det kommer, og der kunne jeg jo sådan set også se, at udenrigsministeren var klar i spyttet, og at han meget klart sagde, at der nu skal være styr på det.

Spørgeren.

Nu skal ordføreren for Moderaterne passe på, for Socialdemokraterne ynder jo meget at have ordførere deroppe og så kræve svar af partichefer, fordi de ikke mener, de får de svar, som de i deres verden ønsker.

I Danmarksdemokraterne accepterer vi fuldt ud, at det kan ordføreren selvfølgelig ikke stå på mål for. Vi synes jo nok, at det har taget for lang tid, for det her stod allerede i regeringsgrundlaget. Vi er over halvvejs, så det er nøl, og vi bliver bare nødt til at bede Moderaterne om at få sat turbo på den proces, for som ordføreren også selv er inde på, er utrygheden og problemerne omkring Kærshovedgård jo fuldstændig reelle, og de skal løses gennem konventioner.

Ordføreren.

Jeg kan love hr. Kim Edberg Andersen, og det er jo også mest, fordi han er nordjyde, at jeg nok skal gøre alt, hvad jeg kan, for at sætte turbo på den her proces. Det lover jeg.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for ordet, formand. Så står vi her igen for at diskutere Kærshovedgård, og det gør vi jo, fordi regeringen ikke har nogen løsninger på problemerne på Kærshovedgård og omkring Kærshovedgård. Vi er enige med Dansk Folkeparti i, at den groteske situation omkring Kærshovedgård er uholdbar, hvor den ene vanvittige episode efter den anden foregår, senest i april måned, hvor en kvinde blev trafikdræbt, da en narkopåvirket beboer på Kærshovedgård kørte ind i hende. Og i september måned blev fem personer, som boede på Kærshovedgård, samlet set idømt 45 års fængsel for bl.a. handel med hård narko.

Vi forstår til fulde intentionen med forslaget her. Forholdene på udrejsecentrene skal ikke være gunstige, da det kan få folk til at blive. Samtidig er det en svær balance i forhold til vores internationale forpligtelser. Fra Konservatives side ønsker vi at flytte Kærshovedgård til udlandet. Det mener vi er den rette løsning problemet.

Samtidig finder vi det problematisk, at der stadig intet er sket fra regeringens side i forhold til at udfordre konventionerne. Det her forslag kunne være netop et eksempel på noget, man kunne bruge til at udfordre rammerne af konventionerne, og der findes også mange andre eksempler, der ville være brugbare i forhold til at udfordre rammerne.

Så har jeg lige lyst til at sige noget, når nu jeg har ordet. For da ministeren var på talerstolen tidligere og jeg stillede spørgsmål til ministeren, påstod ministeren, at jeg var kommet med et forslag om to lande, da vi tidligere behandlede det konservative forslag om at flytte Kærshovedgård til udlandet, og det er simpelt hen ikke sandt. Ministeren kan jo gå ind at kigge videoen igennem fra den førstebehandling, vi havde af vores forslag. Jeg har ikke foreslået noget konkret land, og det nævnte jeg også flere gange. Jeg er med på, at en kollega kom med et forslag til to lande, men hun har siden hen lagt sig ned og taget afstand fra det. Derfor klæder det ikke Socialdemokratiet og ministeren at blive ved med at trække det op af hatten, når nu hun rent faktisk har lagt sig fladt ned og trukket det tilbage. Det ville jeg bare lige sige, når nu jeg havde ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Frederik Vad.

Det er ikke helt rigtigt, hvad ordføreren siger. Nu har jeg fundet referatet af Folketingets forhandlinger fra den 5. december 2024, hvor vi talte om det her. Ordføreren bliver spurgt gang på gang, om ordføreren vil afkræfte, at Iran og Afghanistan kan bruges som lande for udrejsecentre. Der er et eksempel her, hvor hr. Mohammad Rona spørger:

»Hvis man får regeringsmagten måske næste gang og selv sidder i regering, er man så klar til at kigge på lande som Iran og Afghanistan?«

Så svarer fru Brigitte Klintskov Jerkel:

»Jeg vil som nævnt flere gange nu ikke stå og pege på nogen som helst lande ...«

Men det er jo ikke en afvisning. Hvis der var en ordfører fra Socialdemokratiet, som havde påstået, at det kunne være en idé at kigge på Nordkorea som et udrejsecenterland, ville jeg da med det samme affeje det og sige: Det er da helt på månen. Selvfølgelig kan vi overhovedet ikke overveje at lægge et udrejsecenter i Nordkorea eller Iran eller Afghanistan. Problemet er jo, at ordføreren under hele den debat sagde: Jeg vil ikke afvise noget som helst; jeg vil ikke pege på nogen lande lige nu.

Det er jo det, der er udfordringen. Vi fik jo ikke den klare afvisning fra Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Jeg synes ærlig talt, det er ordkløveri, der kommer fra ordføreren nu. Selvfølgelig er det jo en afvisning, når jeg siger, at jeg ikke vil pege på noget land. Så kan ordføreren jo ikke komme frem til, at jeg har peget på noget. Altså, hold nu op, ikke også! Jeg sagde flere gange og gentagne gange, da jeg blev stillet spørgsmålet, at I ikke får mig til i dag, da vi behandlede sagen, at komme med noget konkret land, for vi har ikke regeringsmagten, vi har ikke de diplomatiske forbindelser, vi kan ikke gå ud og lave forhandlinger med nogen som helst lande; I får mig ikke til at pege på noget som helst. Så lad nu være med at blive ved med at hive den der frem, altså. Nå, men så har man lige fundet et eller andet, hvor man sådan lidt kan blive ved og ved med at rive os noget i næsen, som ikke har gang på jorden.

Min kollega lagde sig fladt ned efterfølgende – jamen det kan ikke nytte noget, at ordføreren sidder og ryster på hovedet – min kollega lagde sig fladt ned efterfølgende og tog afstand fra det, som hun var kommet til at sige her i Folketingssalen. Så klæder det ærlig talt ikke Socialdemokratiet at blive ved med at gå efter noget, som er en ikkesag.

Spørgeren.

Det er altså ordføreren, der tager det op på Folketingets talerstol. Det er jo derfor, vi spørger ind til det. Hvis ordføreren ikke havde sagt noget, havde jeg ikke spurgt ind til det.

Nej, det rigtigt, at ordføreren ikke har peget på noget land, men man kan jo godt afvise lande, som er helt på månen. Det er da på månen at forestille sig et udrejsecenter i Nordkorea, ligesom det er på månen at forestille sig et udrejsecenter i Iran eller i Teheran. Det er jo bims; det er jo gak. Så når ordføreren står på talerstolen i den debat og ikke vil afvise nogen lande, ligger der jo implicit en åbning over for, at alle lande kan diskuteres, og det er jo derfor, vi spørger ind til det. Det er jo gak ikke at afvise Iran eller Teheran, eller det kunne også være Nordkorea. Det er jo gak.

Tak. Ordføreren.

Nu skal ordføreren jo ikke bestemme, hvordan jeg skal udtrykke mig, så det passer ind i, hvordan ordføreren gerne vil have at jeg skal komme med holdninger til forskellige ting og sager. Jeg har udtrykt mig på den måde, som jeg vil udtrykke mig på.

I forhold til ministeren blev jeg nødt til at tage det op i min tale, fordi det var det sidste spørgsmål, jeg stillede, så jeg havde ikke mulighed for at komme med nogen replik, da ministeren så svarede på mit spørgsmål. Og når ministeren siger noget, der ikke er sandt, og altså står og siger på talerstolen, at jeg er kommet med forslag om to lande, hvilket ikke passer, bliver jeg simpelt hen nødt til med det samme at slå den ned og sige: Det passer simpelt hen ikke; det er usandt.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg skal ikke blande mig i det politiske teater mellem Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti på baggrund af en ikkeordførers måske lidt kiksede bemærkning her i Folketingssalen. Jeg synes egentlig bare, vi skal tale om det, som er sagen, nemlig låsen på Kærshovedgård, hvad jeg så kan forstå at Det Konservative Folkeparti desværre ikke kan bakke op om. Det synes jeg, og det tror jeg også borgerne i Bording og lokalområdet og Ikast-Brande Kommune og i Danmark i det hele taget synes er utroligt ærgerligt.

Så foreslår Det Konservative Folkeparti det her med, at vi i stedet for skal flytte det til et tredjeland. Det bakker Dansk Folkeparti da meget gerne op, men det ærgerlige er jo, at det er fugle på taget, for det vil kræve en aftale med et tredjeland, så vi forlader os på et tredjelands vilje til at ville lave en sådan aftale. Låsen på Kærshovedgård er en løsning, vi vil kunne gå ned og lave i morgen, hvis Konservative og andre partier her i Folketinget bakkede op. Hvorfor er det, at Det Konservative Folkeparti stiller sig imod den meget konkrete løsning på problemet?

Ordføreren.

Jeg kan sagtens forstå det her forslag og kan sagtens også godt mærke, at man jo har lyst til at gå hen og sætte en lås på. Men nu har Danmark jo nogle forpligtelser internationalt, som vi har bundet os op på. Derfor er det her er jo, som jeg også nævnte, en rigtig svær balance i forhold til ting, man godt kunne tænke sig at sætte i værk, og ting, hvis vi så i virkeligheden kan i forhold til de internationale forpligtigelser, vi har. Vi er i den situation, hvor vi har lyst til at træde ud af de internationale forpligtigelser, vi har i forhold til konventionerne, men vi vil rigtig gerne have, at de konventioner bliver udfordret, og det har jeg sagt igen og igen, og jeg har spurgt ministeren masser af gange, hvornår der sker noget, og der sker åbenbart stadig væk intet i forhold til det.

Spørgeren.

Jeg tror bare, at hvis borgerne i kommunen og i området og Sven Anders skal vælge med hensyn til den balance, som ordføreren nævner, altså vælge mellem hensynet til en paragraf i en international konvention, som siger, at vi ikke må sætte en lås på, og så den meget konkrete løsning at sætte en lås på, så tror jeg, at borgerne og i hvert fald Sven Anders vil foretrække det hensyn, at vi sætter en lås på udrejsecenteret. Der kunne jeg godt tænke mig en lidt nærmere redegørelse for, hvorfor Det Konservative Folkeparti ikke deler den balancering, det hensyn, at det er vigtigere med tryghed og sikkerhed for de borgere og for Sven Anders og hans familie, end det er med de internationale konventioner.

Ordføreren.

Som jeg nævnte før, deler jeg egentlig fuldstændig lysten til at sætte en stor lås på, så man ikke kan komme ud. Det kan vi bare ikke, fordi vi har vores internationale forpligtelser, som vi har bundet os op på. Jeg kan jo ikke stå og ligesom tale ud fra, hvad jeg tror der foregår i hovederne på andre mennesker. Jeg tror også, der er nogen, som også godt kan forstå, at vi også har nogle fordele ved de internationale forpligtigelser, vi har bundet os op på, fordi Danmark er et lille land, og at det er en svær balance i forhold til at skulle leve op til det og så samtidig stå i den situation, som man gør på Kærshovedgård, hvor man kunne have lyst til at sætte en lås på.

Tak. Hr. Anders Kronborg.

Jo, men i virkeligheden er den her debat jo lidt kafkask. Danmarksdemokraternes hr. Kim Edberg Andersen vil gerne have et udrejsecenter på en ø, men vil ikke komme med et bud på, hvor og hvilken ø det skal være. Og fru Brigitte Klintskov Jerkel vil gerne have, at vi skal have et udrejsecenter i et eller andet land uden for Danmarks grænser, men vel hverken pege på, hvor vi skal kigge hen, eller afvise de steder, hvor vi ikke skal kigge hen. Jeg synes, at man et eller andet sted er en smule forpligtet til det, når man nævner det, og det gælder også sådan noget med afstand. Er det Grønland, vi skal kigge mod, altså inden for rigsfællesskabet, er det over Atlanten måske, eller er det Canada, er det inden for Europas grænser, måske Sicilien, eller er det lidt længere væk, Australien, eller hvad forestiller ordføreren sig? Skal vi bare kaste en stor jordklode op og så sige, at det lyder fornemt, og at vi bare skal finde et udrejsecenter i et eller andet helt tilfældigt land? Vi må jo blive lidt skarpere, fru Brigitte Klintskov Jerkel, også i forhold til at Det Konservative Folkeparti jo har en vis historie og andel i dansk politik, ved at man også er et regeringsdueligt parti. Hvor vil man kigge hen?

Ordføreren.

Nu har det, ordføreren spørger om, jo ikke så meget med det her beslutningsforslag, vi behandler i dag, at gøre. Men det er så fair nok, og vi kan godt tage debatten en gang til omkring vores forslag om at flytte Kærshovedgård til udlandet. Den tager jeg gerne igen og igen. Men som jeg også flere gange har sagt, sidder vi jo ikke i regering. Vi har ikke de diplomatiske forbindelser. Vi kan jo ikke gå ud og begynde at forhandle med nogen lande og række ud til nogle lande, og derfor kan jeg jo heller ikke begynde at komme med forslag i form af ditten, dutten, datten, da jeg jo ikke ved, om det kan lade sig gøre, og om der er nogen, der er interesserede i det.

Men jeg kan konstatere, at vi jo har lavet en aftale med Kosovo omkring fængselspladser, og at der jo også i en forhenværende regering blev arbejdet på et modtagecenter i Rwanda. Så det er jo noget, der godt kan lade sig gøre, men det kræver jo lidt, at man har regeringsmagten for ligesom at kunne indlede de her forhandlinger med andre lande.

Spørgeren.

Man kan jo godt være nysgerrig, og man kan godt pege i en retning, selv om man ikke er i regering, og man kan også godt afvise lande, som man synes er fuldstændig no-go. Jeg forstår, at ordføreren ikke afviser nogen som helst lande, så jeg prøver igen: Vil ordføreren f.eks. afvise, at et udrejsecenter kunne ligge i Grønland? Vil ordføreren afvise, at udrejsecenteret kunne ligge i Canada? Vil ordføreren afvise, at et udrejsecenter kunne ligge i Iran eller Afghanistan? Det er bare for at komme med fire helt konkrete lande med lidt forskellig geografi. Kan man afvise det?

Ordføreren.

Ordføreren prøver ihærdigt, og respekt for det, men ordføreren får mig ikke til at komme med noget konkret bud på, hvor det her modtagecenter skal være, da jeg jo ikke har muligheden for at forhandle med nogen som helst lande eller kunne vide, hvem der er interesseret. Så vil jeg ikke stå og komme med et eller andet, for så kan vi jo blive ved med at komme en eller anden lang liste. Men jeg kan forstå, at den anden ordfører fra Socialdemokratiet, hr. Frederik Vad, vil indkalde til forhandlinger om, om det kan placeres på en ø, og det deltager vi da gerne i i forhold til så at bringe vores forslag op igen om et tredjeland.

Nu har udlændinge- og integrationsministeren trykket sig ind. Det vil sige, at han får 3 minutter, og bagefter får fru Brigitte Klintskov Jerkel 3 minutter til at svare. Så vi siger tak til ordføreren indtil videre. Så er det ministeren. Velkommen.

Tak for det. Jeg føler mig kaldet til at komme herop, fordi jeg jo ikke kan trykke mig ind og stille spørgsmål ligesom alle andre, men der bliver jo sagt ting her, som ikke er rigtige. Det, som jeg har sagt i den her debat, er, at Det Konservative Folkeparti har foreslået i Iran og Afghanistan. Det blev foreslået hernede i Folketingssalen af en ordfører fra Det Konservative Folkeparti, fru Dina Raabjerg, som vi ikke har set siden i Folketingssalen. Om det så er, fordi man ikke støtter det forslag, ved vi jo ikke, for fru Brigitte Klintskov Jerkel vil jo hverken stikke eller bekende. Kan man dog ikke bare, hvis ikke man mener det, som Det Konservative Folkepartis repræsentanter sagde hernede i Folketingssalen, gå op på Folketingets talerstol og sige til os, der er i debatten i dag: Vi mener ikke, at man kan lave et udrejsecenter i Iran eller i Afghanistan?

Det Konservative Folkeparti, hvad vi jo alle sammen godt ved, og hvad der jo er omdrejningspunktet for hele den her debat, står på konventionernes grund, og hvis man gør det, kan man ikke lave et udrejsecenter i Afghanistan, fordi man ville vide, at de mennesker, der blev sendt til Afghanistan, jo ville være udsat for nedværdigende behandling, tortur og i yderste forstand dødsstraf. Det er basalt, og det undrer mig, at man bliver provokeret af, at vi fra Socialdemokratiets side bringer Iran og Afghanistan op som udrejsecenter, når man selv har foreslået det fra Det Konservative Folkepartis side. Og når så debatten kommer, vil man faktisk slet ikke engang afvise det. Men så ville det simpleste i verden da være, at fri Brigitte Klintskov Jerkel kom herop og sagde: Vi er ikke interesseret i at lave et udrejsecenter i Iran eller Afghanistan, hvis vi kommer i regering. Det ville være en helt naturlig ting, i forlængelse af at Det Konservative Folkeparti står på konventionernes grund, men det ville selvfølgelig bryde med det, som nok var formålet med det beslutningsforslag, som var fra Det Konservative Folkeparti, som var, at man gerne ville have noget positiv omtale i lokalområdet omkring Kærshovedgård. Det var derfor, man stillede med sit lokale folketingsmedlem, som så sagde nogle ting omkring udrejsecenteret, som ikke hænger sammen.

Så fru Brigitte Klintskov Jerkel kunne jo slutte den her debat meget nemt ved bare at sige: Vi er simpelt hen ikke interesseret i at lave et udrejsecenter i Iran eller i Afghanistan, for vi ved godt, at det ikke kan lade sig gøre. Det ville være det nemme at gøre her. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så giver jeg ordet heroppe på talerstolen til fru Brigitte Klintskov Jerkel for 3 minutters svar på det. Velkommen.

Mange tak. Jeg må sige, at nu har jeg siddet i Folketinget i lidt over 8 år, og jeg har godt nok aldrig nogen sinde oplevet det her med, at ministeren to gange, for anden og tredje gang, skal på talerstolen, imens vi behandler et beslutningsforslag. Så jeg tænker, at ministeren må være noget presset i den her sag omkring Kærshovedgård, siden ministeren skal op flere gange og også nu sidder og kommenterer på, hvad jeg står og siger. Eller også er det måske, fordi ministeren ikke mener, at hans ordfører gør det godt nok, så ministeren selv må på banen.

Det ændrer stadig væk ikke ved, at Socialdemokratiet kan spørge på mange forskellige måder – og det kan jeg så fornemme at man er meget optaget af – men at jeg ikke kommer til at svare på noget som helst. For så kommer vi til at skulle diskutere det her land, det her land og det her land, og hvorfor vi gerne vil det der, og hvorfor vi ikke vil det her land. Det er skruen uden ende.

Jeg kommer ikke, og så kan I spørge på alle mulige måder, til at pege på noget land eller stå og blive konkret. Men hvis regeringen vil indkalde til forhandlinger omkring det her – og jeg kan forstå, at ordføreren for Socialdemokratiet i hvert fald gerne vil forhandle om, om man kan kigge på en placering på en ø et andet sted i Danmark – så deltager vi gerne i de forhandlinger, og så kan jeg jo der bringe vores forslag til bordet en gang til.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger og spørgsmål. Vi går til næste ordfører. Det er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Forslaget fra Dansk Folkeparti om at indespærre samtlige beboere på Kærshovedgård kan vi naturligvis ikke støtte. Man skal have en helt særlig form for retfærdighedssans for at kunne gå ind for, at f.eks. en iransk asylansøger, som er flygtet fra det iranske mullahregime, og som på trods af et afslag på asyl i Danmark fortsat frygter for sit liv ved tanken om at vende tilbage til islamisterne, skal kunne interneres på ubestemt tid – 2 år, 4 år, 8 år. Det støtter vi ikke.

Men at sige nej til det her forslag løser jo bare ikke problemet med den utvivlsomme utryghed, som udrejsecenteret har skabt i det omgivende lokalsamfund, også fordi der på udrejsecenteret befinder sig personer, som har begået alvorlig kriminalitet, og som lever under forhold, hvor de ikke rigtig føler, at de har ret meget at miste. Så hvad gør vi for de utrygge borgere i lokalsamfundet? Hvad gør vi med Kærshovedgård? På de spørgsmål er Enhedslistens bud på et svar: Nedlæg Kærshovedgård – det vil skabe tryghed for beboerne – og brug i stedet fodlænker til at holde styr på de mest problematiske af de udvisningsdømte.

Det er ikke noget nyt forslag. Så langt tilbage som i januar 2017, og det er, skal jeg oplyse om, 8 år siden, blev forslaget rejst af Enhedslistens daværende ordfører fru Johanne Schmidt-Nielsen. Jeg citerer:

»I stedet for at sidde på et såkaldt udrejsecenter og vente på at blive sendt ud af landet, så bør det i stedet være muligt for udviste asylansøgere at gå rundt med en elektronisk fodlænke på.

Det mener i hvert fald Enhedslisten ...«.

Det fortalte også TV MIDTVEST og lokale aviser i området om, og fru Johanne Schmidt-Nielsen uddybede:

»Hvis det bærende argument for at samle de udviste udlændinge på Kærshovedgård er, at de dermed er nemme at finde, hvis der pludselig skulle opstå en mulighed for at sende dem hjem, så opfylder fodlænken samme behov.«

Det argument gælder også i dag. Dertil kommer så, at hvis udviste, som har begået kriminalitet, af retten pådømmes at bære fodlænke, indtil de kan udsendes, så vil det også være betydelig nemmere at opklare og pådømme eventuel ny kriminalitet, som de måtte begå. Samtidig vil en nedlæggelse af Kærshovedgård også gøre det muligt for de udvisningstruede at leve i en mere normal hverdag, hvor de ikke udgør så stor en belastning for samfundet som helhed og i særdeleshed ikke for lokalsamfund. Det vil vel at mærke ske, uden at den udvisningsiver, som det store flertal i Folketinget har, bliver svækket.

Så skal jeg hilse fra De Radikale og sige, at de heller ikke kan bakke op om Dansk Folkepartis forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Lad mig starte med at sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at både Radikale og Alternativet ikke ville møde op i salen her i dag, men i stedet for beder forskellige ordførere om at hilse fra dem.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ind til hr. Søren Søndergaards eget forslag til en løsning, nemlig at vi i stedet skal give de her mennesker en permanent fodlænke på. Er det ikke lige så meget i strid med de internationale konventioner som det, Dansk Folkeparti her foreslår, nemlig at vi sætter en lås på Udrejsecenter Kærshovedgård? Hvis du giver mennesker, der er færdige med at afsone deres fængselsdom i hvert fald, en permanent fodlænke på, er det så ikke også i strid med de internationale konventioner?

Jeg synes, det er overraskende at høre Enhedslistens forslag, som, i hvert fald mig bekendt, også er i strid med de internationale konventioner. Men måske jeg har misforstået noget.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg måske nok tror, at De Radikale og Alternativet gentagne gange har haft mulighed for at give udtryk for deres holdning. Det sker jo nogle gange, at ting trækker ud, og at folk kan have problemer med at nå andre sager, især i mindre partier, men det afhænger selvfølgelig af prioriteringen – det er jeg godt klar over – og der er prioriteringerne partierne imellem jo forskellige.

I forhold til det andet spørgsmål vil jeg henvise til udlændinge- og integrationsministerens svar fra den 31. januar 2017, hvor det jo klart fremgår, at pålæg er muligt i henhold til internationale konventioner, hvis en udvist flygtning, og jeg citerer: gentagne gange har overtrådt sin opholdspligt og er blevet straffet herfor. Derudover eksisterer der så muligheden for at lave frivillige ordninger. Dengang var der faktisk en række, der stillede sig frem og sagde: Vi vil godt lave en frivillig ordning, hvor vi tager en fodlænke på. Og de vil jo så ikke udgøre en trussel eller opfattes som truende af beboerne i lokalområdet.

Spørgeren.

Okay, men det er jo så den melde- og opholdspligt, som Enhedslisten vil gøre op med ved at fjerne Kærshovedgård, og så vil man i stedet gøre det til en frivillig ordning, så kriminelle udviste terrorister, bandekriminelle og voldtægtsforbrydere selv skal komme og sige: Jeg vil faktisk gerne have en fodlænke på. Altså, jeg ved ikke, hvad det er for en verden, Enhedslisten lever i, men jeg forestiller mig ikke, at kriminelle udvisningsdømte voldtægtsforbrydere, bandekriminelle og terrorister selv henvender sig til udlændinge- og integrationsministeren med et ønske om at få en fodlænke på. Men det forestiller Enhedslisten sig måske.

Ordføreren.

Jeg prøver lige at gentage det: som gentagne gange har overtrådt sin opholdspligt og er blevet straffet herfor. Det er ikke noget frivilligt. Det pålæg er muligt. Det kan man tvinge dem til ifølge det svar fra udlændinge- og integrationsministeren fra den 31. januar 2017. Så vi synes da absolut, at folk skal tvinges til det, og vi synes, vi skal kigge på lovgivningen og se, om kan lave en lovgivning om, at man retsligt kan dømme folk til at have fodlænke på, mens de venter på udvisning.

Er det så i strid med konventionen? Det kan vi jo afvente og se. Vi har aldrig nogen sinde i Enhedslisten sat os imod at lave lovgivning, hvor der kan være en diskussion om, hvorvidt det passer konventionsmæssigt. Vi har kun sagt, at når det så er konstateret, skal vi selvfølgelig leve op til konventionerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Forslaget i dag handler om tryghed, det handler om retfærdighed, det handler om ansvar og om danskernes ret til at kunne færdes frit i deres eget land uden frygt for at støde på terrorister, voldtægtsforbrydere og andre kriminelle, som har fået en dom og er udvist af Danmark, men som alligevel bevæger sig frit rundt iblandt os. Og lad os slå det fast en gang for alle: Hvis du er dømt til udvisning af Danmark, har du ikke længere plads i det danske samfund. Din straf er ikke udstået, før du har forladt landet, og nægter du at rejse, skal du ikke længere kunne fortsætte med at færdes frit rundt og udsætte danskerne for fare og utryghed.

Lad mig i den anledning fortælle om Sven-Oliver og hans døtre. Dem mødte jeg for lidt mere end en måneds tid siden. Og for blot 8 måneder siden blev deres familie ødelagt. Sven-Olivers hustru, Beate, blev dræbt af en udvisningsdømt kriminel fra Udrejsecenter Kærshovedgård – en udvist udlænding, der aldrig nogen sinde skulle have haft muligheden for at sætte sig narkopåvirket ind i en bil og køre Sven-Olivers hustru og hans børns mor, Beate, ihjel. Beate skulle have været her i dag. Hun skulle have fejret jul med sin familie. Men på grund af slap lovgivning, der giver udvisningsdømte kriminelle lov til at gå frit rundt, og som alle andre partier end Dansk Folkeparti her i dag forsvarer, så sidder Sven-Oliver og hans døtre nu tilbage med en sorg, der aldrig nogen sinde forsvinder.

Beate blev dræbt, fordi Folketinget insisterer på, at udvisningsdømte terrorister, bandekriminelle og voldtægtsforbrydere kan bevæge sig frit rundt i Danmark, selv om de er dømt til udvisning. Og Beate er desværre ikke det eneste offer. Kærshovedgård huser nogle af de værste kriminelle, vi har hertillands – de samme mennesker, der gang på gang overtræder meldepligten, begår ny kriminalitet og skaber frygt i lokalområdet. Til illustration kan fremhæves, at en enkelt beboer har overtrådt opholds- og meldepligten næsten 900 gange. Hele 311 udvisningsdømte mennesker er ovenikøbet forsvundet fra Kærshovedgård – mordere, voldtægtsforbrydere og terrorister, som ingen har kontrol over, måske, og som potentielt stadig færdes frit rundt her i Danmark blandt borgerne.

Hvordan kan nogen her i Folketinget forklare de danske borgere, at vi som lovgivere tillader den utryghed? Hvordan kan vi forsvare, at naboer til Kærshovedgård ikke længere tør lade deres børn lege frit i haven eller gå alene hjem fra skole? Hvordan forklarer vi til den kvinde, der blev omringet og truet på togstationen, og som i dag lever med angst, at det er den tilstand, hun bare må leve med? Det er virkeligheden for borgerne i lokalområdet. Det er ikke bare tal og statistikker; det er menneskelige tragedier, der kunne være undgået, hvis der havde været en politisk vilje her i Folketinget til at tage ansvar. Desværre har Dansk Folkeparti stået helt alene og står stadig helt alene med den klare holdning, at hvis du nægter at udrejse efter at være dømt til udvisning, så har du ikke udstået din straf. Det er sund fornuft, og det er simpel konsekvens.

(Taleren tager en hængelås op af lommen). Udrejsecenter Kærshovedgård skal aflåses – måske med en lidt større lås end den her, men det skal aflåses. Alt andet er en hån mod de danskere, der hver dag betaler prisen for den her slaphed. Vi har i dag en situation, hvor voldtægtsforbrydere, bandekriminelle og terrorister kan komme og gå, hvor udvisningsdømte gang på gang overtræder meldepligten – næsten 40.000 overtrædelser blev registreret sidste år alene. Systemet er en farce, og det er på tide, at vi som Folketing tager ansvar.

Kærshovedgård er et symptom på alt det, der er galt med dansk udlændingepolitik. Vi ser, hvordan internationale konventioner og politisk korrekthed gang på gang prioriteres højere end danskernes tryghed og sikkerhed. Det er ikke danske borgere, der skal betale prisen for slaphed over for kriminelle udlændinge. Det er de kriminelle, der skal betale prisen for deres handlinger, og det starter med at sikre, at de ikke frit kan færdes iblandt os.

Hvordan forklarer man Beates familie, at hendes liv blev taget af en mand, der aldrig skulle have haft muligheden for at køre bil? Og hvordan forklarer man borgerne omkring Kærshovedgård, at de skal finde sig i at blive truet og udsat for kriminalitet og utryghed? Dansk Folkeparti siger, hvad enhver dansker med sund fornuft ved: Er du dømt til udvisning, men nægter at rejse hjem, så skal du låses inde, indtil du rejser. Der skal en lås på Kærshovedgård, ikke bare for at sikre, at de kriminelle ikke skader flere danskere, men også for at sende et klart signal om, at vi ikke tolererer denne uretfærdighed længere.

Vi i Dansk Folkeparti glemmer ikke. Vi glemmer ikke Beate. Vi glemmer ikke Sven-Oliver Anders. Vi glemmer ikke borgerne i Bording, og vi glemmer ikke danskerne. Og vi glemmer heller ikke de partier i dag, alle andre partier end Dansk Folkeparti, der mener, at de udvisningsdømte kriminelles ret til at færdes frit vægter højere end danskernes ret til sikkerhed og tryghed i deres eget land. Det er tid til at tage ansvar for Danmarks tryghed og sikkerhed. Det er tid til at sætte en lås på Kærshovedgård. Tak for ordet.

Jeg vil lige sige til en anden gang, at en hængelås også er en rekvisit, og at det tillader vi ikke her på talerstolen. Det er blot, så man ved det en anden gang.

Så går vi til de korte bemærkninger. Den første er til hr. Anders Kronborg.

Ordføreren slutter sin tale af med sådan meget bombastisk at sige »vi glemmer ikke«. Man glemmer ikke de partier, som, som jeg næsten forstod det, ikke støtter Dansk Folkepartis forslag, som jo strider mod konventionerne. Jeg kan konstatere efter den her lange og gode debat i dag, at hverken Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance eller Danmarksdemokraterne støtter Dansk Folkepartis forslag. Det er i parentes bemærket i øvrigt Danmarksdemokraterne, der har arkitekten i forhold til Inger Støjbergs udrejsecenter i Jylland.

Hvilke konsekvenser vil det have for det blå samarbejde, som vi kan forstå bliver profileret i øjeblikket? For er det bare tomme ord, eller får det en konsekvens for alle de der holdfotoer, der nu er, og for, at nu står man stærkt i de fire blå partier, at det er en stærk opposition osv.? Hvordan skal det her »glemmer ikke« forstås i den kontekst og i forhold til det samarbejde?

Ordføreren.

Tak til hr. Anders Kronborg for at illustrere og fortælle, at Dansk Folkeparti er, ligesom vi altid har været det siden vores stiftelse i 1995, en enmandshær i dansk politik. Det er david mod goliat. Dansk Folkeparti er drengen i »Kejserens nye klæder«, der fortæller sandheden og trækker dansk politik skridt for skridt i en mere fornuftig retning. Det kommer vi til at fortsætte med at være, også under en kommende, potentiel borgerlig regering. Vi kommer altid til at kæmpe for den fornuftige retning i dansk politik.

Det er nogle gange rigtig svært. Det har tidligere været sværere, og det er stadig svært, men vi kommer til at fortsætte den fornuftige kamp for den rigtige retning, og vi mener, at den rigtige retning i den her situation er en lås på Kærshovedgård.

Spørgeren.

Men ét er jo at kæmpe, vi kæmper jo alle sammen for vores politik, noget andet er meget bombastisk at stå på talerstolen og ligesom love, at vi ikke glemmer. Altså, det er jo noget, der er en konsekvens bag. Så skal jeg forstå det sådan, at hr. Mikkel Bjørn efterfølgende skynder sig over at drikke kaffe med Danmarksdemokraternes ordfører og arkitekten bag Inger Støjbergs udrejsecenter i Jylland, efterfølgende skal over at drikke kaffe med den konservative ordfører og efterfølgende skal over at drikke kaffe med Liberal Alliances ordfører, som jo slet ikke er enig med Dansk Folkeparti? Altså, har det, ordføreren siger på talerstolen her, slet ikke nogen konsekvenser for det blå sammenhold?

Ordføreren.

Jeg har drukket mange kopper kaffe med Danmarksdemokraternes ordfører, lige så vel som jeg har drukket mange kopper kaffe og andre ting med den socialdemokratiske ordfører og også med ministeren. Desværre er det ikke altid sådan i Folketinget, at de kopper kaffe fører noget fornuftig politik med sig, men det ændrer jo ikke ved, at Dansk Folkeparti kommer til at kæmpe videre. Vi fremsætter beslutningsforslag her i Folketinget, vi forsøger at overbevise de andre partier, og vi forsøger at åbne danskernes øjne for, hvad det er, der foregår herinde bag Christiansborgs tykke mure, og det kommer vi til at fortsætte med, også i fremtiden.

Hr. Søren Søndergaard.

Dansk Folkeparti er en enmandshær. Det skal jeg ikke modsige. Men demagogien kan jo trods alt også ligesom blive for tyk, når hr. Mikkel Bjørn tager en lille hængelås op af lommen og siger, at den nok skal være lidt større, samtidig med at hr. Mikkel Bjørn snakker om mordere og kriminelle og terrorister. Har hr. Mikkel Bjørn været på Kærshovedgård? (Mikkel Bjørn (DF): Ja). Så ved hr. Mikkel Bjørn vel, at der skal bygges et nyt fængsel, hvis de folk skal holdes inde? Ellers vil de jo bare flygte. Der skal jo ansættes massivt med folk til at bevogte dem – skal der ikke det? Og det er fint, hvis vi snakker om folk, der er begået kriminalitet, men for nogles vedkommende snakker vi altså om folk, hvis eneste forbrydelse er, at de ikke kan udsendes. Det er det, der er helt uforståeligt, altså at man bruger den samme alen over for folk, der har begået kriminalitet, og folk, der ikke har. Og så vil jeg bare sige, at hvis Kærshovedgård blev nedlagt, ville der ikke være nogen, der blev trafikdræbt af bilister, der kørte i narkopåvirket tilstand i Bording.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, hvad hr. Søren Søndergaard siger, nemlig at låsen, vi har taget med i dag, jo er et illustrativt, billedligt eksempel på, at Kærshovedgård skal omdannes til et fængsel, hvor man som udvisningsdømt kriminel sidder inde, indtil man forlader landet. Og så er det rigtigt, at der på Kærshovedgård også sidder mennesker, som ikke er dømt for kriminalitet, men som i stedet opholder sig illegalt i Danmark, hvilket jeg også mener er en form for kriminalitet. Man kunne sagtens lave to centre, hvor de så sidder adskilt fra dem, der er dømt for de grove personfarlige forbrydelser. Men det afgørende er, at opholder man sig i Danmark uden et lovligt opholdsgrundlag, skal man, hvis det står til Dansk Folkeparti, sidde bag lås og slå, indtil man forlader landet. Det synes jeg kun er rimeligt, og det synes vi kun er fornuftigt.

Spørgeren.

Okay, så anerkender vi et øjeblik, at det er kriminelt at sige: Jeg vil ikke medvirke til at rejse tilbage til det islamistiske regime i Iran, som jeg er flygtet fra, fordi jeg er bange for, hvad der sker med mig. Okay, lad os kalde det kriminelt; det gør hr. Mikkel Bjørn, fint nok. Hvor lang en straf skal man have for det? Skal det være en ubegrænset indespærring eller en indespærring i 5 år, 10 år, 20 år eller resten af livet? Altså, er det det, der er forslaget? For det må det jo være, hvis man læser det, der står her. Er det virkelig forslaget fra Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

De konventioner, som alle andre partier end Dansk Folkeparti binder sig til herinde i Folketinget, siger jo meget nøgternt, at kommer du hertil, og er du personligt forfulgt, ja, så har du ret til opholdsgrundlag i Danmark. Derfor er det jo en lidt uvirkelig situation, som hr. Søren Søndergaard opridser, for de mennesker ville jo have ret til et personligt opholdsgrundlag i Danmark, jævnfør de konventioner, som hr. Søren Søndergaard selv bakker op om, hvis de rent faktisk var forfulgt. Men er de ikke det, har de ikke lovligt opholdsgrundlag; så er det dem selv, der modsætter sig en udrejse, og så synes jeg, det er helt fair, og så synes vi i Dansk Folkeparti, det er helt fair, at de mennesker sidder låst inde på ubestemt tid, indtil de udrejser.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg kender hr. Mikkel Bjørn, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hr. Mikkel Bjørn mener det, han står og siger. Men jeg bliver bare nødt til at stille spørgsmålet, om det er hr. Mikkel Bjørn, der tegner politiken på det område, eller om det er hr. Morten Messerschmidt. For jeg bliver oprigtigt forvirret, når hr. Mikkel Bjørn står og siger, at der skal lås på. For hr. Mikkel Bjørn ved godt, at det er konventionsstridigt, samtidig med at hr. Morten Messerschmidt så har været ude og sige: Vi skal ikke ud af konventionerne; vi skal arbejde for ændre dem.

Så bliver jeg oprigtig forvirret, for jeg kan jo godt se det tillokkende i at sætte en lås på for at løse det her, som Socialdemokraterne ikke har gjort noget for siden 2019. Jeg kan sagtens se det tillokkende i det, men jeg skal bare vide, hvor Dansk Folkeparti reelt står. Står man der, som hr. Morten Messerschmidt fortalte om i august sidste år, eller står man der, hvor hr. Mikkel Bjørn i dag fra talerstolen står? For det gør det bare meget nemmere at navigere i for os andre, når vi så skal have skyld for, at alle vi andre vil overholde konventionerne og blot ændre dem, altså hvis det nu viser sig, at det er faktisk også er det, Dansk Folkeparti siger.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om hr. Kim Edberg Andersen har læst beslutningsforslaget til i dag, men hr. Morten Messerschmidt er medforslagsstiller. Der er én politik i Dansk Folkeparti, og det er, at hvis konventionerne står i vejen for, at vi kan føre den rigtige politik her og nu, så skal vi tage de forbehold, der er nødvendige for, at vi kan gennemføre lovgivning i dag, der sørger for, i det her tilfælde, at udvisningsdømte kriminelle ikke har lov at bevæge sig frit rundt i Danmark. Betyder det, at vi på sigt vil modsætte os, at konventionerne også kan fortolkes på en anden måde? Nej, det kommer vi ikke til at modsætte os, men vi skal føre den rigtige politik her og nu i Folketinget. Og er der noget, der står i vejen for det, så må vi tage de forbehold, der er nødvendige.

Spørgeren.

Tak. Det er ment sådan helt oprigtigt, for det er jo det angrebspunkt, Dansk Folkeparti hele tiden bringer, altså at man er de eneste, der vil bryde konventionerne. Og det er derfor, man jo så bliver forvirret, når man så hører, at formanden for partiet har en anden holdning end ordføreren. Jeg må forstå, at ordføreren er den, der sætte retningen og siden august så har fået formanden til at ændre holdning. Og det er fuldstændig fair, at man har ændret holdning; det er super fint. I dag står man i hvert fald der, hvor man siger: Ja, vi bryder konventionerne; det lever vi med i Dansk Folkeparti – på trods af at man ikke gjorde det for 6 måneder siden.

Ordføreren.

Dansk Folkeparti står på det samme udgangspunkt, som vi har gjort, siden vi blev stiftet i 1995, nemlig at vi varetager danskernes interesser. Er der noget, der står i vejen for, at vi kan varetage danskernes interesser, sørge for danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land, så sætter vi danskernes tryghed og sikkerhed først.

Jeg kan så forstå, at Danmarksdemokraterne gør noget andet, og det er jo der, hvor politik tillader, at der kan være forskellige politiske uenigheder, og det skal der også være plads til. Jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over, at Danmarksdemokraterne i dag ikke vil være med til at sætte en lås på Kærshovedgård, så vi kan få spærret de udvisningsdømte kriminelle inde.

Hr. Mads Olsen.

Jeg har et spørgsmål, der går i en lidt anden retning, end hvad de forrige talere har været inde på. Nu har jeg været udlændinge-, integrations- og indfødsretsordfører i en måned nu, og jeg har allerede set en del forslag fra Dansk Folkeparti. Jeg synes jo, at det er meget fint, at der er et parti, der vil fremsætte rigtig mange beslutningsforslag om et emne, der optager dem rigtig meget.

Det, jeg bare ikke har forstået, er, at i alle de forslag, vi har haft, har der aldrig været finansiering til. Da vi havde forslaget om at udtræde af Schengensamarbejdet, var der ikke angivet finansiering eller angivet noget om de konsekvenser, det ville have for det danske hospitalsvæsen osv. Det ville påvirke rigtig mange mennesker. Ordføreren er også inde, at det her kan blive et rigtig dyrt forslag; det var i et svar til hr. Søren Søndergaard, hvis jeg husker rigtigt. Og sådan har det også været med et par andre forslag, der har været på det her område. Når jeg så ser nogle af de andre forslag, ordføreren har været med til at fremsætte, f.eks. et forslag om at fremme solceller på offentlige tage, så er der et afsnit om finansiering. Hvorfor er der aldrig det i de her sager, som også bør have et afsnit om finansiering?

Ordføreren.

Jeg er helt og aldeles overbevist om, at det her forslag er mere end selvfinansierende. Hvad koster det ikke i politiudgifter, udgifter til efterretningstjeneste, udgifter til vagtfirma, og jeg ved ikke hvad, at vi har udvisningsdømte kriminelle rendende rundt i Danmark i stedet for at sætte dem bag lås og slå! Så jeg er sådan set meget tryg ved, at det her forslag vil være en økonomisk gevinst for Danmark. Men det er selvfølgelig ikke det afgørende. Det afgørende her er, at det ville være en sikkerhedsmæssig og tryghedsmæssig gevinst, ikke bare for borgerne i Bording og i Ikast-Brande Kommune, men for hele Danmark.

Spørgeren.

Nu, hvor ordføreren jo selv siger, at finansieringen kan være et argument for beslutningsforslaget, kan vi så forvente, at når vi i fremtiden skal ned i salen og debattere et forslag, som Dansk Folkeparti er kommet med – hvor vi forbereder os rigtig meget – at Dansk Folkeparti så bare kan give et bud på, hvad det koster at finansiere? Altså, vi har jo haft andre beslutningsforslag, som har været meget dyre at finansiere, men hvor der ikke er givet noget bud på det. Kunne ordføreren for forslagsstillerne gøre det i fremtiden?

Ordføreren.

Når forslag handler om eksempelvis solceller på offentlige tage, kan det nogle gange være ret let at lave sådan en økonomisk beregning. Skal du lave en stor forkromet økonomisk beregning, hvor du både fratrækker de ekstraudgifter, der er til efterretningstjenester, til politi, til vagtværn i Bording Kommune og så oven i det lægger de udgifter, der er forbundet med vagter i et lukket fængsel osv., så er det en beregning, som jeg tror kun ministeren kan lave, og hvor det nogle gange er sådan, at når man spørger ministeren, kan man ikke altid få svar på det, fordi det er beregninger, som er så, hvad skal man sige, kontrafaktiske, at de kan være svære at lave her og nu, før man står i situationen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Udrejsecenter Kærshovedgård skal aflåses, så beboerne ikke frit kan forlade centeret.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, for at give en begrundelse for beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger, først fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

Hr. Mikkel Bjørn for den anden korte bemærkning.

Ministeren.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Men der er ingen tvivl om, at det at overtræde meldepligterne bliver straffet hårdt, og jeg mener også, det er rimeligt, at man skal leve inden for de regler, der er dér.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Ministeren.

Fru Zenia Stampe.

Ministeren.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hr. Frederik Vad.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Med de ord kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger, først fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Søren Søndergaard.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Andersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Der er foreløbig fire korte bemærkninger. Først er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Anders Kronborg.

Ordføreren.

Hr. Mogens Jensen.

Ordføreren.

Hr. Mogens Jensen.

Ordføreren.

Bare for en god ordens skyld vil jeg sige, at ministeren altid kan få en kort bemærkning. Det betyder så, at man stiller sig til rådighed for spørgsmål igen.

Vi går videre til den næste korte bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Sidste gang der var en ø på bordet, støttede fru Inger Støjberg det jo ikke. Der støttede de blå partier det ikke. Det er jo ret interessant.

Ordføreren.

Hr. Frederik Vad.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Dansk Folkeparti vil ikke træde ud af konventionerne. De vil arbejde for at ændre dem.

Så jeg bliver bare nødt til at spørge: Er det ordføreren, der ligesom fører politikken i Dansk Folkeparti, eller er det formanden? Der kan jeg godt blive forvirret.

Hr. Mikkel Bjørn.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg beder om, at man ikke bruger bandeord på talerstolen.

Hr. Thomas Skriver Jensen for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for det, formand, og tak for at gøre opmærksom på de ting. Det er til hr. Kim Edberg Andersen, så han skal ikke løbe for langt væk.

Tak, og nu er der så en besvarelse. Hr. Kim Edberg Andersen har 3 minutter, og hvis man ikke ønsker en runde mere, går vi tilbage til spørgsmål til hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

SF mangler jo stadig væk at komme med en løsning, for det var SF, der fik skudt forslaget om Langeland ned, kan man sige, så hvorfor tager man ikke i stedet for ansvar for det?

Nu er min skærm gået i sort, men jeg kan se på den skærm, der står på pladsen ved siden af, at den næste er fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Jamen fru Pia Kjærsgaard skal jo ligesom de andre lytte til, hvad jeg siger. Hvis det er vigtigt at få navnet på en ø, så lad os da tage det i de forhandlinger, vi er indkaldt til.

Så er den næste fru Gunvor Wibroe.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste. Det er hr. Mads Olsen fra SF. Velkommen.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til fru Pia Kjærsgaard.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Anders Kronborg.

Ordføreren.

Spørgeren.

Men de tiltag sker jo allerede, kan jeg oplyse SF's ordfører om.

Ordføreren.

Hr. Mogens Jensen.

Ordføreren.

Spørgeren.

Men skal jeg forstå det sådan, at man ikke vil være med til at flytte den her gruppe fra Kærshovedgård?

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Vores udlændinge- og integrationsordfører har desværre ikke mulighed for at være her i dag, så derfor vikarierer jeg endnu en gang på udlændingeområdet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Anders Kronborg.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Frederik Vad.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Så er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad.

Ordføreren.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Jeg kan love hr. Kim Edberg Andersen, og det er jo også mest, fordi han er nordjyde, at jeg nok skal gøre alt, hvad jeg kan, for at sætte turbo på den her proces. Det lover jeg.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Frederik Vad.

»Hvis man får regeringsmagten måske næste gang og selv sidder i regering, er man så klar til at kigge på lande som Iran og Afghanistan?«

Så svarer fru Brigitte Klintskov Jerkel:

»Jeg vil som nævnt flere gange nu ikke stå og pege på nogen som helst lande ...«

Det er jo det, der er udfordringen. Vi fik jo ikke den klare afvisning fra Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Det er altså ordføreren, der tager det op på Folketingets talerstol. Det er jo derfor, vi spørger ind til det. Hvis ordføreren ikke havde sagt noget, havde jeg ikke spurgt ind til det.

Tak. Ordføreren.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak. Hr. Anders Kronborg.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ministeren. Så giver jeg ordet heroppe på talerstolen til fru Brigitte Klintskov Jerkel for 3 minutters svar på det. Velkommen.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger og spørgsmål. Vi går til næste ordfører. Det er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Velkommen.

Det mener i hvert fald Enhedslisten ...«.

Det fortalte også TV MIDTVEST og lokale aviser i området om, og fru Johanne Schmidt-Nielsen uddybede:

Så skal jeg hilse fra De Radikale og sige, at de heller ikke kan bakke op om Dansk Folkepartis forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Jeg synes, det er overraskende at høre Enhedslistens forslag, som, i hvert fald mig bekendt, også er i strid med de internationale konventioner. Men måske jeg har misforstået noget.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Jeg vil lige sige til en anden gang, at en hængelås også er en rekvisit, og at det tillader vi ikke her på talerstolen. Det er blot, så man ved det en anden gang.

Så går vi til de korte bemærkninger. Den første er til hr. Anders Kronborg.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Søren Søndergaard.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Mads Olsen.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Tak for det, formand, og tak for at gøre opmærksom på de ting. Det er til hr. Kim Edberg Andersen, så han skal ikke løbe for langt væk.

Tak for ordet. Vores udlændinge- og integrationsordfører har desværre ikke mulighed for at være her i dag, så derfor vikarierer jeg endnu en gang på udlændingeområdet.

Det mener i hvert fald Enhedslisten ...«.

Det fortalte også TV MIDTVEST og lokale aviser i området om, og fru Johanne Schmidt-Nielsen uddybede:

Så skal jeg hilse fra De Radikale og sige, at de heller ikke kan bakke op om Dansk Folkepartis forslag.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 58 Forslag til folketingsbeslutning om, at Udrejsecenter Kærshovedgård skal aflåses, så beboerne ikke frit kan forlade centeret.

1. behandling den 23-01-2025

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling