Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 57:

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre registreringen af æresrelaterede sager.

Af Susie Jessen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Kampen mod negativ social kontrol i muslimske miljøer er i mine øjne og i mit partis øjne uden tvivl den største ligestillingskamp, som overhovedet eksisterer her i Danmark. Vi hører jo beretninger om kvinder, der tæskes og voldtages og holdes indespærret. De må ikke vælge deres eget tøj. De må ikke vælge deres egen omgangskreds. De må ikke engang tage en tur i jobcenteret uden at blive ledsaget af deres mand. Alt det her er på grund af en meget forskruet opfattelse af ære.

Så blegner alle andre ligestillingsspørgsmål, i hvert fald for mig. Det her område er det vigtigste af dem alle. Vi skal have et opgør med, at mange mennesker i Danmark med især muslimsk baggrund har slæbt det her meget forstokkede og forkvaklede kvindesyn med til Danmark, som de insisterer på at fastholde.

Der er mange knapper, vi kan skrue på i den her forbindelse, og i Danmarksdemokraterne er vi i fuld gang. Sidste år publicerede vi en 11-punktsplan med helt konkrete initiativer, der skal medvirke til at få bugt med det kvindehad, som vi ser udspille sig for næsen af os. Et af de initiativer behandler vi i dag.

Fra 2006 til 2021 registrerede politiet anmeldelser og sager vedrørende de såkaldte æresrelaterede konflikter, og i forbindelse med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi blev bl.a. Rigspolitiets monitorering af netop det her stoppet. Det har gjort, at det nu er sværere at monitorere omfanget af æresrelaterede konflikter og forbrydelser. Det er i vores øjne et stort problem, da der i forvejen frygtes et stort mørketal i forbindelse med antallet af æresrelaterede sager. Vi skal kunne følge omfanget af det her for at kunne komme det til livs, og derfor fremsætter vi i dag forslag om at genindføre registreringen af æresrelaterede sager hos politiet.

Jeg ser frem til debatten i salen i dag. Tak.

Tak til fru Susie Jessen for begrundelsen for forslaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren. Velkommen.

Mange tak for ordet. Tak til forslagsstillerne fra Danmarksdemokraterne for at sætte fokus på et vigtigt emne. For æresrelateret kriminalitet hører ingen steder hjemme i et frit og demokratisk samfund som vores. Jeg er også derfor enig med Danmarksdemokraterne i, at vi skal sætte hårdt og konsekvent ind over for negativ social kontrol og andre former for æresrelateret kriminalitet.

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at sikre, at politiet genindfører registrering af æresrelaterede sager. Beslutningsforslaget sigter til, at der frem til 2021 eksisterede en central monitoreringsordning i Rigspolitiet. Ordningen bestod i, at Rigspolitiet hvert kvartal foretog en manuel kvalitetssikring af dataudtræk fra politikredsene. Ordningen havde til formål at opgøre antallet og typen af æresrelaterede forbrydelser.

Jeg er enig med forslagsstillerne i, at registrering af æresrelaterede forbrydelser er vigtigt for politiets mulighed for at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Derfor vil jeg også gerne understrege, at politikredsene allerede registrerer æresrelaterede forbrydelser. Politikredsenes registrering af æresrelaterede sager er den samme som før 2021, hvor monitoreringsordningen i Rigspolitiet ophørte. Der er således ikke tale om, at vi i dag ikke har adgang til de samme data som tidligere. Politiet registrerer nemlig æresrelaterede sager med de relevante gerningskoder. Det omfatter eksempelvis straffelovens § 215 a om genopdragelsesrejser.

Hvis der er tale om æresrelateret kriminalitet, som ikke har sin egen gerningskode, registreres sagen med en såkaldt søgenøgle med betegnelsen æresrelateret. Det kan eksempelvis omfatte sager vedrørende straffelovens § 243 om psykisk vold. Politiet kan således ved elektronisk udtræk af politiets systemer opgøre det samlede antal af f.eks. anmeldelser, hvor søgenøglen æresrelateret er tilknyttet sagen.

Så jeg er derfor ikke enig med forslagsstillerne i, at ophøret af den centrale monitoreringsordning har givet os et dårligere informationsgrundlag. Desuden havde den centrale monitoreringsordning ifølge Rigspolitiet ingen betydning for politikredsenes sagsbehandling og efterforskning på det æresrelaterede område. Rigspolitiet ser derfor ikke nogen gevinst for politiets forebyggelse og bekæmpelse af æresrelateret kriminalitet ved at genindføre monitoreringsordningen. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Når alt det er sagt, er regeringen helt enig med forslagsstillerne i, at vi bør sætte yderligere ind over for æresrelateret kriminalitet, og der er allerede iværksat adskillige tiltag, som skal understøtte politiets indsats mod æresrelateret kriminalitet. Eksempelvis blev der som led i den seneste flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden etableret tværfaglige specialiserede teams i alle politikredse. De specialiserede teams har bl.a. til opgave at tilføre politikredsenes forskellige afdelinger viden om æresrelateret kriminalitet.

Desuden er der med flerårsaftalen gennemført en styrkelse af politiets efter- og videreuddannelsestilbud, som bl.a. er målrettet håndtering af æresrelaterede forbrydelser. Alle politikredse har nu medarbejdere, der er særligt uddannede i æresrelaterede sager. Endvidere er der med flerårsaftalen implementeret en it-løsning, som hjælper politiet med løbende og systematisk at fremsøge og identificere bl.a. æresrelaterede sager. It-løsningen understøtter, at politikredsene hurtigt kan iværksætte hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger i relevante sager.

Herudover har regeringen så sent som den 19. januar 2025 lanceret i alt 22 konkrete initiativer til en styrket indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund. Vi styrker bl.a. sikkerhedskonsulentordningen i kommunerne, som yder specialiseret rådgivning til borgere og fagpersoner i sager om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Samtidig afsættes der midler til, at civilsamfundet kan spille en større rolle i kampen for kvinders ret til et frit liv. Vi vil også indføre et forbud mod fætter-kusine-ægteskaber, og på mit eget område vil vi bl.a. igangsætte en undersøgelse af mæglingsråd med henblik på at opnå en dybere indsigt i fænomenet.

Det er en central prioritet for regeringen, at vi vedvarende bekæmper negativ social kontrol og andre former for æresrelateret kriminalitet. Piger og kvinder med indvandrerbaggrund skal kunne nyde samme frihed og rettigheder som alle andre, og regeringen vil derfor løbende overveje, om der er behov for nye værktøjer. Tak for ordet.

Tak. Den første korte bemærkning er til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Fra Konservatives side synes vi jo, at det her er et rigtig godt forslag, som giver rigtig god mening, netop i betragtning af at der jo i 2023 er sket mere end en fordobling i forhold til 2019 i antallet af henvendelser til de her sikkerhedskonsulenter. Så vi er sådan set ret positive over for det her forslag om, at vi ligesom genindfører registrering af de her æresrelaterede konflikter og forbrydelser.

Derfor bliver jeg nødt til lige at høre ministeren omkring noget. Det er jo ikke så tit, at jeg er sammen med justitsministeren, fordi jeg ikke sidder med retsområdet, men sidder med udlændingeområdet. Vi lavede den her aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi fra 2021 til 2023, som jeg går ud fra er udløbet nu, når vi jo er i 2025. Så jeg har egentlig lidt brug for at få opklaret, om det her er omfattet af nogle aftaler i forhold til den aftale, der tidligere er blevet lavet blandt en bred del af partierne her i Folketinget.

Ministeren.

Tak for det spørgsmål, for det er jo helt rigtigt, at det, at man i Rigspolitiet ophørte med at udføre en lang række forskellige opgaver, er en direkte implikation af det seneste politiforlig, hvor det blev besluttet at skære betragteligt i Rigspolitiet for så i stedet at bruge pengene ude i de enkelte politikredse. Det her var en blandt mange opgaver, hvorom man sagde, at det skal man ikke længere bruge tid og kræfter på i Rigspolitiet, og så bruger vi i stedet pengene ude i de enkelte politikredse og på at ansætte flere politifolk. Så det vil være min klare vurdering og forligsfortolkning, at det vil være omfattet. Det er rigtigt, at forliget egentlig skulle have udløbet i 2023, men det er ad to omgange blevet forlænget med brædder af forligskredsen.

Spørgeren.

Tak. Ja, og det var jo netop lige det, jeg havde lidt brug for at få opklaret, altså hvordan det så ud i forhold til den her seneste politiaftale, vi lavede. Men så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ministeren om noget andet, for vi synes faktisk, at det er et udmærket forslag, og at det giver god mening i forhold til den her fordobling, der har været, at få kigget lidt mere på det her. Jeg går ud fra, at der måske i løbet af efteråret skal være nogle forhandlinger på politiets område. Om det så var noget, vi kunne kigge på i den forbindelse, kunne godt tænke mig at høre ministerens holdning til.

Ministeren.

Det er korrekt, at der i år skal forhandles en ny aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for de kommende år, og der er man jo altid velkommen til at spille forskellige forslag ind. Jeg vil omvendt igen bare lige fremhæve, at det er sådan allerede i dag, at æresrelaterede forbrydelser bliver registreret ude i de enkelte politikredse, og at der er fuld adgang for politiet, og det er der i øvrigt også, hvis Folketinget efterspørger det, og det gør Folketinget med jævne mellemrum, til at kunne trække de data ud, så man har det overblik. Men det skal jo ikke afholde partier fra at bringe det ind i drøftelserne, hvis man alligevel synes, at det er vigtigt.

Den næste korte bemærkning er til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Som jeg forstår det, har den her ændring gjort et sværere at monitorere omfanget af æresrelaterede konflikter og forbrydelser. Det er rigtigt, som ministeren siger, at det før i tiden skulle indsendes hver tredje kvartal, og at man fra politiets og anklagemyndighedens side ligesom var forpligtet til at registrere de her sager som æresrelaterede sager.

Grunden til, at vi fremsætter det her beslutningsforslag, er jo også, at vi har en bekymring for, at det med den her ændring, som er blevet foretaget, kommer til at betyde, at der er nogle æresrelaterede sager, som ligesom forsvinder, altså at vi ikke har et ordentligt overblik over antallet, så vi ikke på samme måde kan se, om der sker en stigning. Som jeg sagde før, er der jo også et mørketal i forvejen. Vi ved, at der er meget af det her, der ikke bliver anmeldt.

Jeg kan se, at det jo er noget, som er blevet brugt af tidligere regeringer i deciderede udspil osv. om social kontrol. Så jeg stiller mig lidt undrende over for, at ministeren ikke mener, at det her er nødvendigt. Det kan være, at ministeren lige vil uddybe sit udsagn om, at det, man kan i dag, er præcis det samme som det, man kunne før tiden, for det mener jeg sådan set ikke at det er.

Ministeren.

Altså, politikredsens registrering på området er uændret, og det er den samme som før 2021, hvor den centrale monitoreringsordning ophørte. Politiet kan ved elektronisk udtræk af politiets systemer opgøre det samlede antal af f.eks. anmeldelser, hvor søgenøglen æresrelateret er tilknyttet sagen.

Spørgeren.

Tak. Jeg bider mig lidt fast i ordet »kan«, for det, jeg gerne vil have, er, at der er en kontinuerlig indberetning af det her, og det er det, jeg synes der mangler.

Jeg ser også, at der er diverse organisationer, der arbejder med det her, der siger det. Nu er det ikke så tit, at jeg søger inspiration fra KVINFO, men det er faktisk bl.a. dem, der har været ude at sige, at det her skal genindføres. De vil gerne have genindført den her registrering af æresrelaterede sager. Så det er også jo noget, man efterspørger ude hos dem, der arbejder med det her. Så jeg forstår ikke helt, at ministeren mener, at det er totalt unødvendigt i forhold til det, man gør i dag, for det er i hvert fald ikke sådan, jeg ser det.

Ministeren.

Jeg forstår godt, at der kan være mange forskellige behov både i organisationer og andre steder, og at der er et ønske om, at der skal udarbejdes centralt producerede rapporter. Det afgørende for mig er, om politiet har de værktøjer og det overblik, som de har brug for for at kunne håndtere forskellige former for kriminalitet, men også forskellige former for udviklinger i kriminaliteten. Og det mener vi altså de har med den eksisterende ordning, hvor politikredsene rent faktisk registrerer det, og data kan trækkes ud, også når det efterspørges.

Vi forhandlede jo senest et stort politiforlig, og det bestod bl.a. i, at vi blev enige med et bredt flertal i Folketinget om, at vi hellere ville bruge penge ude i politikredsene på flere politibetjente og de borgernære opgaver og nærpolitistationer frem for at bruge dem i Rigspolitiet og på at udarbejde rapporter.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Vi går nu i gang med den egentlige ordførerrække, og den første, der får ordet er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand. Med det her beslutningsforslag foreslår Danmarksdemokraterne at pålægge regeringen at sikre, at politiet genindfører registrering af æresrelaterede sager. Formålet er, at vi alle ved hjælp af denne registrering af æresrelaterede sager skal få et brugbart og vigtigt informationsgrundlag, som skal bidrage til, at der kan sættes hårdt og konsekvent ind over for negativ social kontrol og æresrelaterede forbrydelser i Danmark.

I Socialdemokratiet er vores holdning klar. Negativ social kontrol hører ikke hjemme i Danmark. Det er et fænomen, der er blevet importeret hertil fra fjerne egne i takt med indvandringen fra MENAPT-landene. Bekæmpelse af negativ social kontrol er højt prioriteret af Socialdemokratiet og regeringen, og derfor præsenterede vi for nylig et udspil med 22 initiativer, som opruster indsatsen mod negativ social kontrol.

Vi vil ikke finde os i, at unge piger ikke selv må bestemme, hvem de ønsker at blive kæreste eller gift med, ligesom vi ikke vil finde os i, at lgbt+-personer med oprindelse i MENAPT-landene oplever ringere levevilkår. Derfor er jeg glad for, at Danmarksdemokraterne med det her beslutningsforslag sætter fokus på problemet, for vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at komme negativ social kontrol til livs.

Der bliver allerede registreret æresrelaterede sager i politikredsene lokalt, og hvis forslagsstillerne sender et udvalgsspørgsmål eller lignende i Justitsministeriets retning, som man jo gør af og til, er jeg sikker på, at Danmarksdemokraterne kan få det informationsgrundlag, som partiet efterspørger med det her beslutningsforslag. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Nu spejder jeg ud i salen for at se, om Moderaternes ordfører er kommet tilbage, for hvis ikke hun når at komme tilbage, har jeg lovet at hilse fra Moderaterne og sige, at de mener det samme som Venstre, og det er, at vi desværre ikke kan stemme for forslaget. Grunden til det kommer jeg til at fortælle lidt mere om i min tale, hvor jeg godt vil starte med at takke Danmarksdemokraterne for at sætte fokus på et rigtig vigtigt emne.

Æresrelateret kriminalitet er dybt forkasteligt og har overhovedet ingen plads i et frit og demokratisk samfund som Danmark – det har det vel dybest set heller ikke nogen andre steder – og det er vores pligt at sikre, at piger og kvinder her i landet har samme ret til frihed og selvbestemmelse som alle andre. Venstre anerkender vigtigheden af at bekæmpe negativ social kontrol og den skade, det påfører kvinder og piger. Derfor registrerer politiet allerede i dag æresrelaterede sager via relevante gerningskoder og søgenøgler, som giver mulighed for at identificere og handle på disse sager.

Rigspolitiet har desuden bekræftet – og det her er vigtigt – at den tidligere monitoreringsordning ikke havde betydning for politikredsenes sagsbehandling eller effektivitet. Vi mener, at ressourcerne skal bruges på konkrete initiativer, der gør en reel forskel for ofrene, og regeringen har allerede lanceret 22 initiativer mod negativ social kontrol og parallelsamfund. Blandt disse tiltag er styrkede krisecentre og efterværn til familier og unge, der flygter fra social kontrol. Samtidig er der etableret specialiserede polititeams i alle politikredse, der tilfører viden og understøtter håndteringen af disse komplekse sager.

Venstre vil aldrig acceptere, at kvinder og piger undertrykkes. Vi skal fortsat gøre mere for at bekæmpe negativ social kontrol og andre æresrelaterede forbrydelser. Jeg tror, at der er et stort mørketal på de her sager, simpelt hen fordi de aldrig anmeldes. Derfor tror jeg også, at det vil have større effekt, at flere bliver bekendt med mulighederne for at søge hjælp og rådgivning, som der bl.a. lægges op til med regeringens udspil, så Venstre støtter altså ikke beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for hilsenen fra Moderaterne. Jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke er her, i og med at de jo selv i deres udspil om social kontrol har foreslået det samme, som vi står og foreslår i dag fra Danmarksdemokraternes side. Så jeg synes, det er lidt ærgerligt, at Moderaterne ikke er her i dag.

Det, som bekymrer os i Danmarksdemokraterne, er, at vi har behov for at få det her belyst så meget som overhovedet muligt. Der er et mørketal, når det gælder æresrelaterede sager, fordi meget af det ikke bliver anmeldt og meget af det foregår i det skjulte osv.

Med den her ændring er der ligesom sket noget, i forhold til at den centrale registrering ikke er der mere. Derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man ikke vil bakke op omkring det her beslutningsforslag. For man kan sige, at jo flere informationer, vi har om det her, jo bedre. Så jeg synes ikke, det giver mening, at man ikke vil være med til at genindføre den her registrering. Jeg kan se, at i 2016 har man jo selv i en tidligere regering brugt de her tal i et udspil om negativ social kontrol, så de må jo have været gavnlige.

Tak. Ordføreren.

Jeg ville også ønske, at man kunne trække tal ud centralt hurtigere og nemmere. Det kræver nok et nyt edb-system i politiet, fordi mange af de tal, vi efterspørger, typisk kræver en manuel gennemgang, og det kan man jo undre sig over i 2025, altså at det ikke kan gøres noget smartere. Men når Venstre har den holdning, vi har, så skyldes det, at vi fra Rigspolitiet har fået at vide, at den centrale monitoreringsordning, man havde, ingen betydning havde for politikredsenes sagsbehandling og efterforskning på det æresrelaterede område. Så Rigspolitiet vurderer altså, at der ikke er nogen gevinst for politiets forebyggelse og bekæmpelse af æresrelateret kriminalitet ved at genindføre monitoreringsordningen. Så når det ikke har nogen effekt af betydning, er spørgsmålet, om vi så synes, at politiet skal bruge ressourcer på at genindføre den her manuelle gennemgang af alle sagerne. Det synes vi ikke. Der mener vi, at ressourcerne kan bruges bedre.

Ønsker spørgeren anden runde? Nej, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Den næste ordfører er hr. Mads Olsen, SF.

Tak for ordet. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag, der vedrører genindførelsen af registrering af æresrelaterede sager. Først og fremmest vil jeg sige stor tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte dette vigtige forslag. Ultimativt er der nogle udfordringer ved det, som jeg vil vende tilbage til, men grundlæggende er både emnet og problemstillingen helt centrale for SF, hvilket vores mange beslutningsforslag og udspil på området viser.

Selvfølgelig bør det være muligt for dem, der har været påvirket af en æresrelateret forbrydelse, at finde støtte og hjælp. Vi skal skabe flere måder for disse personer at rapportere deres oplevelser på, samtidig med at de er sikret, at de forbliver trygge, uanset om de bor i et parallelsamfund. Men vi har nogle forbehold over for dette forslag.

For det første har Justitsministeriet i januar 2024 afklaret, at mens monitoreringen af æresrelaterede sager er stoppet, er det stadig en mulighed for politiet at bruge ordet æresrelateret som søgenøgle, når en sag registreres i systemet. Dog er der så nogle problemer i forhold til brugen af disse søgeord, som ikke er et krav. For det andet vil jeg sige, at da monitoreringen blev stoppet som følge af økonomiske grunde, er det ikke klart, hvordan forslagsstillerne vil finansiere genindførelsen af denne monitorering. Vi ser dog meget frem til at diskutere forslaget i udvalgsarbejdet og imødeser i øvrigt med stor nysgerrighed regeringens løfte om handling på området generelt. For Danmarksdemokraterne har da en pointe i, at den store satsning, regeringen har spillet ud med, ikke harmonerer med den økonomiske prioritering her. Tak for ordet.

Der er ønske om en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Det var bare lige for at sige, at vi jo normalt altid har finansiering på, hvis der er en udgift forbundet med det. Men det her koster ikke som sådan noget at ændre, fordi det handler om søgenøgler i det her POLSAS, som er politiets registreringssøgesystem. Så den her monitorering vil ikke koste noget at ændre, og det er derfor, der ikke er finansiering på det forslag, som vi har i dag.

Ordføreren.

Jeg har taget den pointe med i min tale, fordi grunden til, at man til at starte med fjernede det her, jo var, at det udsprang af den økonomiaftale, man lavede for politiet, hvor man skar ned på en række ting. Så det var egentlig mit indtryk, at det ville koste noget at få genindført. Men noget af det, vi kan arbejde videre med i udvalgsarbejdet, er måske at få stillet et spørgsmål om, hvad ministeriet vurderer det vil koste at genindføre det, hvis det har en omkostning, for det selvfølgelig relevant.

Ønsker ordføreren den anden korte bemærkning? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, hr. formand. B 57 handler om at genindføre registreringen af de æresrelaterede sager, og en ting, som jeg værdsætter meget i folkestyrets debatter, er, når der er åbenhed, klarhed og dermed også gode data for, hvad det er, vi diskuterer. Det er ekstremt vigtigt for en saglig og ordentlig demokratisk debat, og derfor er det jo også problematisk, hvis myndighederne ikke registrerer de sager, som der er sket æresrelateret vold, overfald eller afstraffelse i. Det gør de. Men nu får vi ikke længere dataene serveret. Man skal bede om det ved særkørsel eller lignende, og derfor synes vi egentlig, at det ikke er så, ja, åbent og klart længere.

Derfor støtter vi jo, at Danmarksdemokraterne kommer med det her forslag, for vi kan egentlig godt se meningen i at føre en ret åben debat om det her og dermed også sørge for, at de data, som ligger til grund, udgives og er til offentligt skue. For ellers kan vi ikke følge integrationen, og vi kan ikke følge de problemer, der ligger, og vi synes egentlig, det er ganske fornuftigt, at man kan det. Tak.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Den næste ordfører fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak. Som jeg nævnte i spørgsmålet til ministeren her lidt tidligere, da ministeren var på talerstolen, så synes vi jo faktisk, at det er et udmærket forslag, i forhold til at der har været den her fordobling i antallet af henvendelser fra 2019 til 2023, så derfor er vi egentlig positive over for intentionen i det her forslag.

Vi havde egentlig også tænkt, at vi ville støtte det, men jeg havde selvfølgelig brug for at få oplyst, om det er en del af den politiforligsaftale, som Det Konservative Folkeparti er en del af, og det kan jeg så forstå på justitsministeren at det er. Det gør, at vi selvfølgelig ikke kan stemme for det, men vi synes, at intentionen er god, og at det jo bestemt er noget, der kan bringes videre til forhandlingerne, eventuelt til efteråret. Jeg går ikke ud fra, at det så bliver mig; jeg går ud fra, at det så bliver retsordførerne, der bliver indkaldt til forhandlinger omkring politiet. Men ellers er det jo noget, som min kollega eventuelt kan tage med, medmindre Danmarksdemokraterne bliver inviteret med til forhandlingerne. Det ved jeg ikke – det overlader jeg til justitsministeren. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Vi er jo ikke en del af den her forligskreds, så jeg vil egentlig høre ordføreren, om det måske kunne være noget, som ordføreren vil bringe med ind, når det her skal diskuteres igen, altså om det kunne være noget, som man kunne arbejde på at få genindført.

Som jeg nævnte, er det ikke mig, der er retsordfører, jeg er udlændinge- og integrationsordfører, så det vil være min kollega Mai Mercado, der så skulle bringe det ind. Men vi har jo drøftet det på vores gruppemøde, vi meget positivt på forslaget, så jeg tænker, at ordføreren skal lige skulle tage en snak med hende om, at hun så kan bære det ind til forhandlingerne, hvis det er, at Danmarksdemokraterne ikke blev inviteret med til forhandlinger til efteråret.

Ønsker spørgeren den anden runde? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører fru Rosa Lund, Enhedslisten. Velkommen.

Tak. I Enhedslisten synes vi altid, det er godt med mere viden, særlig på områder som æresrelaterede sager og negativ social kontrol, så tak for beslutningsforslaget; det er bestemt relevant. I virkeligheden hører jo forslaget til i Retsudvalget. Det er jo også derfor er det justitsministeren, der har i dag, eftersom det handler om politiets arbejde. Jeg nævner det bare for at sige, at jeg har jeg lagt mærke til, at man i Danmarksdemokraterne har sådan en tendens til at gøre alt til udlændingepolitik, men det her er retspolitik, og derfor synes jeg, det er lidt mærkeligt. Danmarksdemokraterne må jo selv om, hvilken ordfører de sender, men fra Enhedslistens side, når det handler om politiets arbejde, sender vi retsordføreren.

Hvad og hvordan politiet skal registrere forbrydelser, er en meget vigtig debat, som vi har haft rigtig mange gange før. Vi har i Enhedslisten selv kæmpet længe for, at politiet skal registrere hadforbrydelser. Jeg kan læse i justitsministerens svar på spørgsmål 642 fra Folketingets Retsudvalg, den 28. februar sidste år, og jeg citerer fra svaret:

»Der findes en relevant søgenøgle »æresrelateret«, som politiet skal tilknytte ved registrering af sager vedrørende æresrelaterede konflikter og forbrydelser. Politiet kan således ved elektronisk udtrækning af politiets systemer opgøre antallet af f.eks. anmeldelser, hvor søgenøglen »æresrelateret« er tilknyttet sagen.«

Jeg ved fra området med hadforbrydelser, at det kan være ekstremt svært at bruge søgenøglerne, når vi skal se på antallet af anmeldelser, da der er flere kategorier af søgenøgler, som er mulige at bruge inden for området hadforbrydelser. Jeg kan så forstå, at politiet bruger søgenøglen »æresrelateret« om æresrelaterede forbrydelser, og jeg forestiller mig, at usikkerheden, der er forbundet med søgenøglen, er mindre her, end den er ved hadforbrydelser, som kan have forskellig karakter. Men vi ved det sådan set reelt ikke, og jeg er nysgerrig på, om det er tilfældet, altså om brugen af søgenøglen »æresrelateret« er nok til at give os et indblik i omfanget af æresrelaterede forbrydelser.

Jeg kan på nuværende tidspunkt hverken stemme for eller imod forslaget fra Danmarksdemokraterne, men jeg håber virkelig, at Danmarksdemokraterne vil tage det her forslag videre til behandling i udvalget, som jeg så mener skal være Retsudvalget, og meget gerne med inddragelse af politiet, som vil kunne gøre os klogere på, hvorvidt søgenøglen er tilstrækkelig.

Når det er sagt, er jeg jo enig i det, som de tidligere ordførere har sagt, og som justitsministeren også sagde, altså at vi med sidste aftale for politiets økonomi oprettede de her specialenheder, som bl.a. også fik ansvaret for vold i nære relationer, psykisk vold, voldtægt og dermed også negativ social kontrol. Det var faktisk for at rykke det tættere politikredsen og dermed tættere på borgeren, i stedet for at der skulle sidde en enhed et bestemt sted i landet og være langt væk fra der, hvor forbrydelsen bliver begået. Det synes vi i Enhedslisten egentlig var klogt – faktisk var det vores eget forslag, så det vil jeg gerne stå på mål for. Men jeg er sådan set ikke uenig i eller modstander af, at vi skal samle så megen viden om det her område som overhovedet muligt, og derfor vil jeg meget gerne sammen med Danmarksdemokraternes ordfører gå videre med det her forslag om, hvordan vi kan få mere viden på det her område. Men jeg sidder ikke i Udlændinge- og Integrationsudvalget, og jeg mener heller ikke, at det her er udlændingepolitik. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak. Det her bliver ikke nok til at monitorere omfanget, for som jeg også nævnte før, er der et stort mørketal rundtomkring, men jo mere data vi kan indsamle, og jo mere gennemsigtighed der er i forhold til den data, jo mere ved vi, bl.a. i forhold til om der er en stigning eller om det falder.

Jeg er nødt til lige at tage fat i det, som ordføreren indleder med her. Står ordføreren og siger, at man ikke vil medgive, at æresrelaterede sager har noget med udlændingepolitik og udlændinge fra muslimske lande at gøre?

Ordføreren.

Æresrelaterede sager har jo desværre noget med rigtig mange mennesker at gøre, og det har desværre noget at gøre med fejlslagen integration. Så langt kan jeg være enig, men det har jo oftest også noget at gøre med danske statsborgere – altså folk, der er vokset op her, og som ikke er blevet ordentligt integreret – og derfor kan jeg ikke se, hvad det har med udlændingepolitik at gøre, plus at vi diskuterer politiets arbejde, og det hører nu engang til i Retsudvalget. Det synes jeg egentlig er et rimelig stilfærdigt synspunkt.

Spørgeren.

Det har jo noget med udlændingepolitik at gøre, fordi det her er noget, der finder sted i muslimske kredse. Det har noget at gøre med, at der er en totalt forkvaklet gammeldags opfattelse af kvinder i muslimske kredse, og det håber jeg bare at ordføreren også vil medgive her. Det har nemlig noget med udlændingepolitik at gøre, fordi det er noget, der er blevet importeret til Danmark med den muslimske indvandring. Så det håber jeg bare ordføreren vil give mig ret i, for jeg hører det lidt på en anden måde.

Ordføreren.

Jeg er enig så langt, at negativ social kontrol er meget udbredt i islamistiske kredse. Negativ social kontrol er desværre også udbredt i alle mulige andre kredse, og det må vi ikke være blinde for. Det tror jeg bare vi kan komme til at blive blinde for, hvis vi flytter det fra Retsudvalgets arbejde til Udlændinge- og Integrationsudvalgets arbejde, plus at der jo simpelt hen også bare er det, må man medgive, at uanset hvor meget muslim man er, har det jo ikke noget at gøre med, om man er udlænding eller ej.

Næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg bed bare mærke i, at fru Rosa Lund sagde, at det her ofte også havde noget med danske statsborgere at gøre, altså folk, der var vokset op her, men ikke var blevet ordentligt integreret. Hvorfor i alverden er det, at vi tildeler statsborgerskab til mennesker, der ikke er blevet ordentligt integreret? Altså, Enhedslisten stemmer jo konsekvent for alle statsborgerskabslove her i Folketinget. Mener man i Enhedslisten, at vi skal stemme for at give statsborgerskab til mennesker, der ikke er ordentligt integreret?

Ordføreren.

Vi mener, at man skal stemme for statsborgerskab til alle dem, som lever op til de meget, meget skrappe krav, som hr. Mikkel Bjørn har sat for at blive dansk statsborger.

Spørgeren.

Jamen nu var det fru Rosa Lunds egen formulering, at der er statsborgere, der ikke er blevet ordentligt integreret. Hvorfor give statsborgerskab til mennesker, der ikke er ordentligt integreret, hvad end de lever op til nogle objektive krav? Hvis de ikke er ordentligt integreret, hvorfor skal de så have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Nogle mennesker er jo født til det statsborgerskab, hr. Mikkel Bjørn. Altså, hr. Mikkel Bjørn må da medgive, at negativ social kontrol desværre også er noget, der går i arv, fordi vi ikke har formået at tage et ordentligt opgør med det. Så ved jeg ikke, om hr. Mikkel Bjørn så vil fratage de mennesker statsborgerskabet. Jeg tror egentlig godt, jeg kan regne ud, sådan som jeg kender hr. Mikkel Bjørn, hvad hr. Mikkel Bjørn kunne tænke sig at gøre med de statsborgerskaber, men det er ikke en holdning, vi deler i Enhedslisten.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Dansk Folkeparti vil gerne anerkende formålet med det her beslutningsforslag. At genindføre registreringen af æresrelaterede konflikter og forbrydelser synes jeg er en rigtig fornuftig ambition. Det vil potentielt sikre et bedre overblik over problemernes omfang og også styrke indsatsen mod social kontrol. Der er ikke nogen kvinder eller piger i Danmark, der skal holdes fanget af trusler, vold, tvang eller æresrelaterede strukturer. Vi deler derfor forslagsstillernes ambition om at bekæmpe social kontrol.

Men vi må også sige det klart: Æresrelaterede konflikter er ikke opstået ud af ingenting. Det er ikke opstået i et vakuum. Det er en konsekvens af mange års fejlslagen udlændingepolitik. Vi finder det i Dansk Folkeparti en anelse påfaldende, at Danmarksdemokraterne, som står bag det her beslutningsforslag, selv fører en politik, der åbner dørene for øget indvandring til Danmark. Danmarksdemokraterne bakker op om flygtningekonventionen og mange andre konventioner, og den manglende vilje til at tage opgøret med internationale konventioner bidrager direkte til, at flere æresrelaterede problemer og sager opstår. Når man insisterer på at lade store grupper fra ikkevestlige lande med stærkt patriarkalske strukturer bosætte sig i Danmark, må man også tage ansvaret for, at problemer som social kontrol og æresrelateret vold følger med. Intentionen bag beslutningsforslaget er derfor god. Baggrunden er lidt mærkværdig. Det svarer lidt til at forsøge at tørre gulvet, mens man stadig lader vandhanen stå åben.

Dansk Folkeparti støtter som sagt intentionen, men kan så også forstå på ministeren, at området her er forligsbundet af flerårsaftalen om politiet, og derfor er det i praksis ikke muligt for os at støtte beslutningsforslaget i dag. Vi opfordrer dog til, at vi fremover finder løsninger, der ikke blot tackler problemet, men også tackler roden til problemet. Vi skal stå sammen om at bekæmpe social kontrol og æresrelaterede forbrydelser, men vi skylder både pigerne, kvinderne og også vælgerne at tage et ærligt opgør med de strukturelle årsager til, at de her problemer vokser i Danmark. Det kræver, at vi tør tage et opgør med en udlændingepolitik, der i alt for mange år har svigtet vores land og svigtet danskerne. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Vi tager også æresrelaterede forbrydelser ekstremt alvorligt, så alvorligt, at det for os er allervigtigst, at vi gør noget, der virker, altså gør noget ved det for at hindre æresrelaterede konflikter, forbrydelser, vold og undertrykkelse og for at straffe dem, som begår den type forbrydelser. Vi var for et par år siden med til at indgå en flerårsaftale om politiet og anklagemyndigheden, og den aftale indeholdt jo faktisk en styrket indsats i forhold til vold i nære relationer, som de her æresrelaterede konflikter og undertrykkelse er en del af. Så vi ser det bestemt ikke som en underprioritering, men jo tværtimod som en diskussion af, hvordan vi mest effektivt kommer problemet til livs.

Så vidt jeg husker, var det jo politiets indstilling. Det var ikke, fordi der var nogen af os, der sagde, at nu skal vi ikke registrere det længere, men sådan som jeg forstår justitsministeren nu, er det jo, fordi de her tal ikke har været brugt i det konkrete efterforskningsarbejde, i politiets arbejde, for at forebygge, forhindre og retsforfølge i forhold til den her type forbrydelser. Men det har nok været en vigtig og nødvendig registrering i mange år for at forstå problemets alvor, og for at vi alle sammen forstod, at det her sker. Det sker desværre også i et meget større omfang, end vi har været klar over. Derfor var det en nødvendig og vigtig registrering. Men da vi indgik aftalen for nogle år siden og valgte at prioritere anderledes, var det jo faktisk, fordi vi var nået til et punkt, hvor det ikke bare handlede om at have viden, for vi ved, at det findes, og vi ved også, at det sker i et meget stort omfang. Så det handlede i stedet for om at bruge midlerne til at forebygge, forhindre og retsforfølge i forhold til de her forbrydelser.

Derfor tror jeg, vi hælder til at stemme imod beslutningsforslaget. Vi har sådan set ikke noget imod den her form for registrering, men hvis politiet siger, at det egentlig ikke er noget, de bruger i deres arbejde, så synes vi da egentlig, at man hellere skulle bruge tiden på at forebygge, forhindre, efterforske og retsforfølge i forhold til de her forbrydelser i stedet for at lave ammunition – det tror jeg godt jeg kan kalde det – til nogle partiers udlændingepolitik.

For hvis vi nu skal være helt ærlige, er det jo egentlig det, det handler om. Det kan man også høre på hr. Mikkel Bjørns indlæg. Det handler jo ikke om, hvad vi rent faktisk kan gøre for at hjælpe de her kvinder. Det handler om, at vi kan få nogle data som ammunition for nogle partiers udlændingepolitik. Så vil jeg også bare sige, at jeg jo faktisk synes, at vi har de data og har den viden. Vi anerkender alle, at det her findes, men gør det, at jeg ændrer min udlændingepolitik? Nej. Jeg mener stadig væk, at vi skal tage imod flygtninge. Jeg mener stadig væk, at reglerne for statsborgerskab er for hårde osv. osv. Det ændrer ikke ved min udlændingepolitik, men jeg har den viden, der skal til for at sige, at det her er et stort problem i Danmark, og det skal vi gøre noget ved. Og jeg ser politiet og Justitsministeriets indstilling som udtryk for at sige, at nu ved vi, det findes. Vi ved også, i hvilket omfang det findes. Nu skal vi bruge kræfterne på at stoppe det.

Tak. Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Turen er nu kommet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Jeg har en tudse i halsen. Den håber jeg bliver nede i halsen. Tak for en god debat, og tak for de pæne ord om vores beslutningsforslag fra de partier, der kom med dem. Også tak til de partier, som er forligsbundne på den ene eller den anden måde. Jeg håber, at det her vil kunne blive bragt ind i nogle kommende forhandlinger på den ene eller den anden måde.

Det, der er behov for her, er mere gennemsigtighed. Der er brug for mere gennemsigtighed i forhold til at kunne tracke den her stigning, som jeg går ud fra der er i antallet af æresrelaterede sager. Det er ikke så åbent og så klart, som det var engang, og det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag, vi behandler i dag. Rigspolitiets monitorering af æresrelaterede konflikter blev stoppet, og på den måde blev det jo så også sværere at monitorere omfanget af de her æresrelaterede konflikter. Jeg er bange for, at det kommer til at bidrage til et endnu større mørketal og dermed også et dårligere informationsgrundlag for os i Folketinget.

For os i Danmarksdemokraterne var det her et punkt i et større udspil, som vi har bragt frem. Vi har lanceret en 11-punktsplan mod negativ social kontrol, hvor vi bl.a. vil have ægteskaber med barnebrude straffet bagudrettet. Vi vil have frataget imamerne deres vielsesmyndighed, hvis de har foretaget religiøse vielser af mindreårige. Vi vil også have cementeret, at anerkendte trossamfund skal anerkende borgerlige skilsmisser. Vi synes, det er vigtigt, at der er en øget overvågning og aflytning af de danske moskéer, fordi det er der, meget af den negative sociale kontrol foregår, og så vil vi også gerne have en exitstrategi for kvinder, der bryder ud af den negative sociale kontrol. Det er bare nogle af de forslag, som vi har stillet i vores udspil.

Så har vi jo så også det her med, at vi vil have genindført registreringen af æresrelaterede sager hos politiet, som vi behandler i dag. Undskyld for tudsen i min hals – jeg vil lige forkorte det lidt. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Jeg kan tilbyde en pastil). Tak – det er en Läkerol. Tak for det. Det er ærgerligt, at regeringen stemmer nej. Når partier i regeringen selv bruger meget krudt på at slå sig op på vigtigheden af at bekæmpe negativ social kontrol, mener jeg ikke, det giver mening at stemme nej til et forslag som det her. Men alt andet lige vil jeg sige tak for debatten, også på trods af lidt hosten heroppe på talerstolen.

Tak. Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)