Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme solceller på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i naturen.

Af Nick Zimmermann (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024).

Jeg skal spørge, om hr. Nick Zimmermann ønsker at begrunde forslaget. Det gør hr. Nick Zimmermann, så vi giver først ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Dansk Folkeparti har jo igennem mange år været rigtig kede af, hvordan vores landdistrikter rigtig mange steder er blevet fuldstændig forvandlet til nogle store solcelleparker. Og vi har undret os over, at når der er så mange offentlige tage og der er masser af kommuner, der egentlig rigtig godt kunne tænke sig i stedet for at rykke nogle af de solcelleparker, som jo ødelægger mange af vores landdistrikter, at få dem op på tagene, men ganske simpelt ikke kan få lov til det på grund af nogle administrative byrder. Derfor har vi i virkeligheden fremsat det her forslag, hvor vi netop vil åbne op for nogle af de administrative byrder og give både kommuner og regioner og stat lov til at opsætte solceller på deres tage. Så vi glæder os rigtig meget til debatten i dag og håber selvfølgelig på opbakning. Tak.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet. Og det er dejligt at se ordføreren fra Dansk Folkeparti i salen. Forslaget handler om at fremme solceller på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i naturen.

Jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at vi skal benytte tagarealer til solceller, og at vi skal fjerne uhensigtsmæssige barrierer og byrder. Til gengæld er det ærgerligt, at Dansk Folkeparti ønsker at standse udbygningen af markanlæg. Hvis der lokalt er ønske om at opsætte solcelleanlæg, skal det ikke forbydes her fra København.

Lige nu arbejder regeringen for at sikre rammevilkår, der kan understøtte en effektiv grøn omstilling. Det var DF i øvrigt også med til i aftalen i 2022. Her er solceller på marker et vigtigt redskab. De har lavere omkostninger end solceller på tage, og de er altså med til at give os billig grøn strøm.

Det er selvfølgelig positivt, men selvfølgelig er det vigtigt, at lokalsamfund og kommuner er med, så både naturens og borgernes behov bliver tilgodeset. Allerede i dag tages der hensyn til natur og lokale forhold. Mange opstillere går i dialog med lokalsamfundene og finder løsninger, som sikrer både biodiversitet og beskyttelse af naturen ved solcelleanlæg. Det kan f.eks. være beplantning, der skærmer for solcellerne, eller plads til vandhuller og søer.

Med klimaaftalen i 2023 besluttede vi også at styrke nogle af de VE-ordninger, der sikrer gevinster til naboer og lokalsamfund. Konkret har vi hævet den bonus, nære naboer får, med 50 pct. Og derudover har vi hævet det beløb, opstillere betaler til kommunerne, med 150 pct. Derudover udgav ministeren for byer og landdistrikter sidste år en bekendtgørelse om, hvor tæt på boliger der bør opstilles solceller.

Faktisk går det fremad med solceller på tage. Omkostningerne er faldet de seneste år, og vi kan se, at der bliver sat flere op. I 2024 steg kapaciteten med mere end 200 MW. Til sammenligning blev der i 2019 installeret 22 MW. Der er altså i 2024 opsat næsten ni gange så meget ny kapacitet som tilbage i 2019.

Det er positivt, men selvfølgelig skal man hele tiden arbejde på at fjerne barrierer, der er uhensigtsmæssige. Et eksempel på det er, at vi i marts i forlængelse af regeringens solcellestrategi fra maj 2024 vil fremsætte et lovforslag, der bl.a. skal fremme solceller på erhvervsbygninger, og det kan kommunerne også bruge. Konkret skal lovforslaget gøre det mere attraktivt at lease solceller på disse bygninger.

Regeringen kigger også på, om reglerne for kommunernes modregning af økonomiske gevinster ved egenproduktion af solcellestrøm bør justeres. Målet er mindre bøvl og færre indrapporteringskrav til kommunerne. Jeg kan oplyse, at kommuner og regioner i dag frit kan etablere solceller, så længe det sker i et selskab oprettet med begrænset ansvar. Det er godt, at reglerne er, som de er, så velfærd og kommercielle aktiviteter som elproduktion holdes adskilt. Jeg vil også nævne, at Energistyrelsen altid står til rådighed med vejledning og sparring til kommunerne.

Jeg sætter pris på, at Dansk Folkeparti ønsker, at vi skal skabe de bedst mulige rammer udbygningen af solceller på tage. Det er klogt, det skal vi have, og det får vi også mere af i fremtiden. Og noget af det, som vi også har besluttet, er, at vi har oprettet en ny pulje; det gælder bl.a. den, kan jeg vel godt tillade mig at sige, såkaldte Søren Egge Rasmussen-pulje. Nu er det jo en bred forligskreds, men alligevel æres den, som æres bør. Enhedslisten har haft et stort fokus på at få igangsat flere projekter i relation til etageejendomme. Her vil bl.a. almennyttige boliger og andels- og ejerlejligheder kunne søge om støtte til at opsætte solceller på deres tage. Der udmøntes 52 mio. kr. frem mod 2030, og puljen forventes at åbne for første gang i år.

Når det er sagt, vil det ikke være klogt at sætte en prop i udbygningen af markanlæg. Altså, ligesom København ikke skal tvinge kommunerne til at opsætte solceller på marker, skal København heller ikke bestemme, at kommuner, der lokalt ønsker at opsætte solcelleanlæg, ikke må.

Derfor kan regeringen ikke bakke op om DF's forslag. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig tre, der har korte bemærkninger. Først er det hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak for det, og tusind tak for talen i øvrigt. Men jeg undrer mig bare over en ting, for ministeren nævner jo, at hvis kommunerne ønsker at opsætte solcelleanlæg, skal de have lov til det, hvis det er sådan, at borgerne ønsker det. Men udfordringen er jo i virkeligheden, at der som oftest også er rigtig mange borgere, der netop ikke ønsker at få opsat solcelleanlæg. Jeg tror, at hver evig eneste gang der har været en diskussion i en eller anden kommune om at opsætte af et af de her kæmpe solcelleanlæg, er der også mindst lige så mange borgere, der er virkelig kede af, at det bliver opstillet – senest i min egen, jeg var lige ved at sige baghave i Østjylland, hvor der lige nu er planer om tre kæmpemæssige solcelleanlæg. Og der kan jeg i hvert fald garantere ministeren, at de virkelig er kede af, at de bliver opsat. Så hvad er tankerne i forhold til de borgere, der står tilbage og føler sig fuldstændig magtesløse, når det er, at de har udsigt til, at deres nabogrund måske bliver forvandlet til et solcelleanlæg?

Ministeren.

Vi har to niveauer i det her land, som styrer den fysiske planlægning: kommunerne som hovedregel og i særlige tilfælde staten. Det er kommunerne, der har ansvaret for lokal planlægning og har ansvaret for at udstede den lokalplan, som muliggør, at man kan bygge en solcellepark. Jeg går ind for lokaldemokrati. Jeg går ind for, at de politiske beslutninger træffes tæt på borgerne, og derfor står jeg fuldt bag, at det er en kommunal opgave at foretage den afvejning. Det har jeg så tillid til at kommunerne kan gøre. Så til forskel fra Dansk Folkeparti går jeg ikke ind for københavneri; at det skal være her i Folketingssalen, at nogen skal sidde og køre hen over de kommuner, hvor det lokale demokrati har besluttet at de gerne vil have et solcelleanlæg. Så det går jeg ind for. Det andet er selvfølgelig en fuld opfordring til, at både kommuner og opstillere er i ordentlig dialog med de pågældende borgere, sådan at man selvfølgelig prøver at afveje de gener, der er.

Hr. Nick Zimmermann.

Jeg mener sådan set ikke, at det er noget københavneri at beskytte de mennesker, der står magtesløse tilbage. Man skal jo huske på, at i rigtig mange landdistrikter kæmper man i forvejen med rigtig mange andre ting. Der er skolelukninger, købmanden er lukket, og nu har man sådan set kun, hvad kan man sige, et lille landdistrikt tilbage, hvor det er naturen, der så er i førersædet i stedet for. Når man så får en besked om, at man i stedet for ønsker at opsætte en eller anden kæmpe solcellepark lige ved siden af, kan det jo også have omkostninger, eksempelvis i forhold til huspriserne, ude lokalt. Har regeringen overhovedet ingen intention om at hjælpe de danskere, der måske, på grund af at deres nabogrund bliver forvandlet til en meget, meget stor solcellepark, mister noget værdi på deres hus og bare står efterladt tilbage på perronen?

Ministeren.

Jamen der findes ordninger, der skal tage hånd om erstatninger til boligejere, der kan dokumentere, at de lider et tab. Vi har taksationskommissioner , som fastsætter det. Så der er ordninger, der tager hånd om det.

Men Dansk Folkeparti, det nytter ikke noget at prøve at krybe uden om det principielle spørgsmål: Enten er det kommunerne, der har planopgaven og demokratisk lokalt bestemmer, hvad der må bygges hvor, eller også ligger det i staten. Det er de to muligheder, der er – vælg selv! Jeg vælger kommunerne. Jeg kan godt høre, hvor Dansk Folkeparti er på vej hen, nemlig at de synes, det skal være i salonerne i København, at det skal besluttes. Det er jeg imod, men det er jo bare, fordi vi ser lidt anderledes på, hvilken styrke det lokale demokratiske niveau skal have i det her land, åbenbart.

Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Når der bliver sat store vedvarende energianlæg op, bl.a. med solceller, så er det jo noget, der er med til at skævvride forholdet mellem land og by, forstået på den måde, at det typiske er folk, der bor på landet, der kommer til at døje med generne af det, og det medfører stor lokal modstand mod det. Strømmen skal jo så til gengæld bruges i byerne, hvor man egentlig er dem, der skal have forbruget af det, men hvor man jo ikke i stor grad tager del i opsætningen af vedvarende energi.

Så jeg vil egentlig bare høre ministeren, om det ikke ligger lige for med løsningen, altså at man i større grad skal sætte det op på tagene, og om ministeren så ikke er med på, at vi skal have fjernet nogle af de hindringer, der er, så det faktisk er mere attraktivt. For man undgår jo så, at strømmen skal transporteres ret langt, folk, der bor i byerne, kan være med til at tage en stor del af ansvaret, og man bruger ikke god landbrugsjord på det. Så ligger det ikke lige for, at vi skal bruge industrielle bygninger, havarealer og kommunale tage noget mere til det? Spørgsmålet er jo så bare, hvorfor man ikke får indkaldt til de forhandlinger, så vi kan få fjernet nogle af de bureaukratiske ting, der forhindrer, at man får det op på tagene i stedet for at bruge god landbrugsjord.

Ministeren.

Sidste gang vi havde den her debat, bad jeg Danmarksdemokraterne sende mig en liste over, hvad det er for nogle bureaukratiske forhindringer, man gerne vil have fjernet, og den liste har jeg ikke modtaget endnu. Please, send den, så kan vi forholde os til det, og så kan vi tage en snak om det. Så se at få gjort hjemmearbejdet, så vi kan komme videre i den her dialog, så vi kan få det gjort det konkret.

Regeringen vil gerne have solceller på tage – under ordnede forhold, selvfølgelig – og min forventning er i øvrigt, hvis man kigger på tallene, at det faktisk nu begynder at gå ret stærkt på tagene, fordi prisen på solceller er kommet ned, og nogle steder er prisen på batterier også kommet ned, og det vil sige, at alle de fordele, som jeg er enig med hr. Dennis Flydtkjær om der er, nemlig lokal produktion, lokal anvendelse og mindre omkostninger til elnettet, kan høstes.

Vi har i øvrigt også ændret tariferingsreglerne, sådan at de gevinster kan komme dem, der investerer, til gode, sådan at man ikke skal betale for omkostninger i elnettet, som man ikke bidrager til. Så strategien er jeg jo sådan set med på. Jeg mangler så bare stadig væk at høre fra Danmarksdemokraterne, hvad det konkret er for nogle barrierer man mener der er, som skal fjernes. Nogle barrierer er der jo og af en god grund, f.eks. at vi skal adskille kommunal erhvervsmæssig aktivitet fra kommunal velfærdsøkonomi.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Ja, den liste vil vi meget gerne være med til at give, hvis ministeren får indkaldt til forhandlinger, så vi kan få ændret på de her regler. Men det er jo nemt for ministeren at stå og sige, at det er rigtigt, hvad Danmarksdemokraterne siger, og at man er med på strategien, men man gør jo ikke noget. Så hvorfor får man ikke indkaldt til forhandlingerne?

Er ministeren enig i, at det her giver en skævvridning af land og by, og at det giver god mening, at man får det op på tagene, at vi i Danmark faktisk kan dække vores behov for strøm fra solpaneler, hvis vi får det op på tagene, i stedet for at bruge god landbrugsjord? Så er det jo også lidt spøjst, for hvis man er enig i den strategi, hvorfor indkalder man så ikke partierne til forhandlinger, så vi kan rykke i den retning? Der er jo masser ting, vi kan gøre for at gøre det lettere at få det op på tagene.

Ministeren.

Prøv at nævne en ting. Jeg ser ikke en masse ting, man kan gøre. Vi har en udbredelse af vedvarende energi på land i Danmark, hvor hovedprincippet er, at det er markedsdrevet. Der skal være nogle, der kan få dækket omkostningerne, og der skal være nogle, der stiller pladsen til rådighed. For markanlæggnes vedkommende er det kommunerne, der afgør, om pladsen skal stilles til rådighed, og det er markedet, der afgør, om der er økonomi i det.

På tagene er der i min optik ikke væsentlige barrierer for det, men jeg lytter gerne, hvis man har fundet nogle, som jeg ikke kender til, og nogle af dem kan være relevante. Men jeg vil gerne se listen, før jeg indkalder Danmarksdemokraterne til et møde for at se, om der er gode idéer. Jeg udelukker ikke, at Danmarksdemokraterne kan få en god idé; jeg vil bare godt have lov at se den, før jeg tager stilling til den.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi kan jo nemt få en spøjs debat her, for det, som er det gode ved at få nogle flere solceller op ude på landet, er jo, at der så er nogle arealer, hvor der ikke længere skal være pesticiddyrkning for at lave ekstra svinefoder. Så får man i stedet for et solcelleanlæg, og med tiden får man også nogle beplantningsbælter, som vokser op. Jeg tror også, en del af problemet her er, at man opsætter solcellerne først. Så går der 5 år, og så har man et beplantningsbælte uden om, som sådan set er en del af planlægningen, og som gør, at man ikke kan se de her solcelleanlæg i så høj grad.

Jeg kunne godt tænke mig at høre klart fra ministeren, om han vedkender sig, at vi har aftaler omkring en firdobling af vedvarende energi på land. For der var et interview for nylig, hvor man godt kunne læse det, som om ministeren slet ikke troede på, at vi fik den firdobling, og jeg har det sådan, at hvis ministeren ikke tror, at den firdobling kommer til at ske, så skal vi jo justere på vores eksisterende aftaler.

Jeg har egentlig et indtryk af, at vi er kommet godt i gang. Så vil ministeren bekræfte, at vi stadig væk skal forfølge at få den firdobling af vedvarende energi på land?

Ministeren.

Jeg er sådan set enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at der er en række fordele ved at have lokal produktion af strøm. Ud over nogle af de effekter, som hr. Søren Egge Rasmussen nævner, er der jo også muligheder for, at der kan opstå noget erhvervsmæssig aktivitet i tilknytning til solcellerne.

Vi har en aftale om en firdobling af energi fra sol og vind på land, som er markedsdrevet, og der er to forudsætninger, der skal være på plads, for at det kan realiseres – ej, der er lidt flere, men sådan lidt simpelt er der to. Den ene er, at der skal være en efterspørgsel, og så er der den anden, som er, at der skal være plads. I den politiske aftale, der er lavet, er der ikke sat penge af til at give støtte til sol og vind, og som tallene er lige nu, har efterspørgslen ikke udviklet sig sådan, som man forventede det, dengang hr. Søren Egge Rasmussen var med til at indgå aftalen. Det vil sige, at med den viden, vi har lige nu, ser det svært ud, at markedet kan drive en firdobling.

Vi er i gang med at lave de opdaterede tal. Det kommer i klimafremskrivningen, og der vil jeg selvfølgelig med forligskredsen, når vi har de endelige tal og en ny fremskrivning af, hvordan det ser ud i forhold til VE, have en snak om, hvordan vi så skal justere politikken i det omfang, man vil det, og herunder hører jeg det selvfølgelig også gerne, hvis Enhedslisten f.eks. vil give tilskud til VE på land, altså sende penge til Kina til solceller.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen vi har det da ikke som vores udgangspunkt at sende penge til hverken Putin eller Kina. Vi er sådan set interesseret i at få de bedste rammevilkår, så at tingene sker, og vi har selv fremsat et beslutningsforslag, som kommer på den 3. april; der får vi en solcelledebat igen her i Folketingssalen.

Jeg synes, det er lidt beskæmmende, når man ligesom kan se, at man i Sverige f.eks. siger: Vi vil gerne have flere solceller op på kommunale bygninger, men vi skal ikke gøre det ligesom i Danmark. Man skal ikke gøre det så bøvlet, for så kommer det ikke til at ske.

Jeg tror sådan set, der er nogle steder, hvor vi kan justere på vores nuværende regler og få mere sol og vind op. Så det er sådan set vores tilgang.

Ministeren.

Svaret er lidt det samme som til Danmarksdemokraterne: Kom endelig med de konkrete forslag. Vi har haft en proces med at lave solcellestrategien, hvor vi har haft mange aktører fra den branche inde og pege på, hvad de konkrete snubletråde, som de oplever, er. Vi har adresseret en del af dem, herunder det omkring leasing, og der er noget, der handler om godkendelse af anlæggene osv., og at elnetvirksomhederne skal være hurtigere og mere præcise osv. Så kom gerne med relevante barrierer, som vi ikke allerede har adresseret.

Nu er det sådan, at der jo er forskel på Danmark og Sverige, herunder er der forskellige afgiftssystemer og forskellig styring af den kommunale økonomi. Jeg er jo ikke minister i Sverige, så jeg skal ikke svare på, hvorfor man gør det på den måde, som man gør det der, men det grundlæggende princip om, at man har en adskillelse mellem velfærdsøkonomi og kommerciel økonomi på det kommunale område, mener jeg er fornuftigt. Det var man fra Enhedslisten i øvrigt selv med i en aftale om i 2020, hvor man fastholdt, at der skulle ske en selskabsudskillelse.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Der er noget, jeg er nødt til at spørge ministeren om. Det handler jo nogle gange om den planlægning af opstilling af solceller, der er, og så anden planlægning i forhold til at forskønne områder. Jeg bor selv i Helsingør Kommune, og der er man på vej med en solcellepark ude i Skibstrup ved Ålsgårde. Samme sted har man – det sker på landsplan, og tak for det – besluttet sig for, at nogle af de her grimme luftledninger skal graves ned i jorden. Det er jo en supergod idé, og det handler om at forskønne området. Samtidig beslutter kommunen så at opstille en kæmpe jernmark på 60 ha. Det giver jo ikke mening. Er der ikke noget her, man fra statens og kommunal side kunne tale lidt bedre sammen om, i stedet for at lave sådan noget makværk med at stille en jernmark op?

Ministeren.

Nu er vi der igen. Nu vil Danmarksdemokraterne tale sig ind i, at Folketinget skal bestemme over den fysiske planlægning, når det handler om, hvor der skal stå VE-anlæg. Det er okay, at I vil centralisere og københavnergøre den beslutning, gøre det til en folketingsbeslutning og sige til den kommune, hvor et flertal, der er demokratisk valgt, gerne vil have et VE-anlæg: Det må I ikke, fordi vi her i Folketinget har en anden holdning. Det er fair nok at være centralist – det er fair nok – men det er det, I siger. Det er jeg ikke. Den fysiske planlægning, der handler om, hvor der skal stå VE-anlæg, skal ske på det lavest mulige administrative niveau, og det er det kommunale. Så er det en ærlig politisk diskussion i kommunerne, der skal være levende, om, hvad det er for nogle typer anlæg, man vil have der. Men den type af centralisme, som du er på vej til at tale dig ind i, er jeg imod.

Vi bruger ikke direkte tiltale, og med det giver jeg ordet til fru Marlene Harpsøe. Værsgo. (Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard): Beklager, hr. formand).

Det her handler jo ikke om centralisering. Det handler om at beskytte de borgere, som har valgt at bosætte sig i nogle landdistrikter. De har valgt at bosætte sig der, fordi der er grønt og højt til loftet. De har ikke brug for at bo lige op ad hverken bilos, store veje, jernbaner og supermarkeder. De har valgt aktivt at bo på landet. Men vi kører dem over med en damptromle ved at sige til dem, at de absolut skal bo op ad de her grimme jernmarker. Det er bare ikke i orden. Lad os kæmpe for landdistrikterne i stedet for altid bare at være imod dem, der bor på landet.

Ministeren.

Jeg er ikke imod dem, der bor på landet. Jeg hylder, at dem, der bor på landet, skal have medbestemmelse på, hvad der sker der, hvor de bor. Derfor skal der være en livlig lokal demokratisk diskussion om, hvad der skal bygges. Men at lave det billede, at Danmark ikke vil forandre sig fremadrettet, at vi slet ikke har behov for at bygge nye ting og heller ikke skal bygge nye ting i det åbne land, køber jeg ikke. Danmark er et dynamisk land. Det udvikler sig. De løbende tilpasninger, når det handler om det fysiske, skal i regeringens optik håndteres på det lavest mulige administrative niveau, og det er på det kommunale. Det er fair nok, at I er uenige i det, og at I vil centralisere. Jeg er bare imod.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Vi starter på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Med forslaget her vil Dansk Folkeparti gerne vente til næste folketingsår med flere initiativer til at få flere solceller på tagene, og man vil samtidig fjerne muligheden for at få flere anlæg, hvor man lokalt beslutter det. Socialdemokratiet er uenig i begge dele, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Men jeg synes jo, at hele den her diskussion er meget relevant. Regeringens partier og regeringen som sådan vil gerne mindske unødigt bureaukrati og andre barrierer, der kan spænde ben for, at solceller bliver sat op på de mange tage på offentlige og industrielle bygninger, der er rundtom i landet. Så den dagsorden og det ønske deler jeg og vi fuldstændig. Jeg synes faktisk også, at det er en god anledning til så at få nævnt, at det heldigvis også sker i voksende grad – nok også mere, end de fleste af os faktisk tror. Det overraskede i hvert fald mig, da jeg læste det, altså hvor stærkt det faktisk er gået på det seneste. I dag udgør solceller på tage omkring en tredjedel af den samlede solcellekapacitet, og det er jo en ikke ubetydelig andel. Sidste år steg kapaciteten på tage med 200 MW. Fra 2020 til 2024 er der sket en markant vækst i, hvor meget solenergi der produceres på tage.

Vi skal gerne have endnu flere solceller op og få endnu mere grøn energi, og derfor vil regeringen jo bl.a. gøre det lettere at lease et solcelleanlæg til placering på kommunalt ejede tage. Det var et forslag, som ministeren bebudede for et øjeblik siden. Der vil i år også begynde at blive givet støtte til montering af solceller på etageejendomme. På Social- og Boligministeriets område foregår der også et arbejde med at give bedre mulighed for, at almene boligforeninger kan få gavn af at montere solceller på deres ejendomme. For vi har brug for den grønne strøm, både for at vi kan blive helt uafhængige af sort energi for klimaets skyld, men også for at blive mere selvforsynende og uafhængige af sikkerhedsgrunde.

Det er vigtigt for regeringen, at udbygningen af vind og sol på land sker, hvor man lokalt beslutter det, og vi skal ikke fra Christiansborg udpege de områder, hvor udbygningen skal ske. Det skal ske på et lokalt initiativ i samspil mellem dem, der ejer ejendomme eller jordområder, lodsejere, kommuner, opstillere og ikke mindst naboer. Jeg synes, man skylder at gøre sig umage og tage helt rimelige hensyn til naboer og lokalsamfund, når der planlægges solcelleanlæg. Jeg har da også oplevet tilfælde, hvor jeg ikke synes at man lokalt har båret sig så fornuftigt ad, og hvor der så må justeres på planer og laves ændringer eller nye kriterier lokalt for, hvordan man gør, fordi man ikke i første omgang tog de hensyn, som man burde.

Man skal ikke på nogen måde negligere de gener, som naboer eller lokalområder kan få, og derfor skal naboer selvfølgelig høres, og opstillingen skal ske i et samarbejde, hvor der tages de nødvendige hensyn på en måde, hvor det generer færrest muligt og sker i overensstemmelse med vores natur. Hr. Søren Egge Rasmussen var i sit spørgsmål for et øjeblik siden inde på en vigtig pointe om at indpakke områder med solceller i beplantning og andet. Det er et element i at få lavet nogle fornuftige lokale løsninger.

I Tønder Kommune – nede i den landsdel, jeg selv kommer fra – er man gået så vidt som til at holde lokale vejledende folkeafstemninger i forbindelse med nogle solcellerprojekter. De fik i øvrigt begge flertal ved de afstemninger. Det skyldes nok også, at man har gjort sig tilstrækkelig umage, inden man bragte det til afstemning.

Jeg synes også, det er rimeligt, at der er indført øget kompensation og bonus til naboer og kommuner. Det er til gengæld ikke så fornuftigt, hvis man med et forslag som det her fuldstændig sætter prop i det, når der faktisk kan laves gode lokale løsninger, så man altså mindsker udbygningen af grøn energi. Det vil gøre os langsommere i forhold til at blive uafhængig, og det vil føre til en øget import og også gøre, at vi risikerer at skulle handle med nogle stater i Danmark eller i Europa, som vi ikke har så meget lyst til – for at sige det mildt.

Konkluderende vil jeg sige, at regeringen er i fuld gang med at sikre udbygningen af solceller på tage, og vi ønsker ikke at sætte en stopper for udbygningen af sol og vind på land, men vil selvfølgelig understrege, at det sker i overensstemmelse med natur og lokale forhold. Vi kan altså ikke støtte beslutningsforslaget her.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det fra hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak for talen. Det er jo ikke rigtigt, at man vil stoppe det, som ordføreren kalder sort energi – jeg tror vist, det populært bare hedder fossil energi. Man ønsker at stoppe, at vi udvinder det i Danmark, men regeringens ambition er jo så, at vi i stedet for skal købe det af slyngelstaterne. Altså, hver evig eneste måned sender regeringen jo milliarder af sted til eksempelvis Putins krigsmaskine, når det er, at man køber russisk gas. Man ønsker også – i stedet for selv at udvinde det ude i Nordsøen – at købe det af slyngelstater som Saudi-Arabien og Iran og alle mulige andre steder rundtomkring i verden. Så det er i hvert fald ikke rigtigt. Hvis man sådan for alvor ønskede at stoppe med den fossile energi, ville man jo melde sig ind i klubben af os partier, der går ind for atomkraft.

Når det så er sagt, nævner ordføreren jo folkeafstemninger. Vil ordføreren her i dag tilslutte sig, at det skal være et krav, at der, før man kan opstille et kæmpemæssigt solcelleanlæg, som jo for rigtig mange mennesker ødelægger både livskvalitet og deres landdistrikter, skal være holdt en vejledende folkeafstemning?

Ordføreren.

Der når jo at blive sagt temmelig mange ting i løbet af det korte indlæg fra hr. Nick Zimmermann her, og bare som sådan et par betragtninger vil jeg først sige, at Danmark jo er godt på vej til at få grøn gas i vores gasledninger. Danmark er ikke afhængig af russisk gas. Det er ikke korrekt, hvad hr. Nick Zimmermann siger. Man skylder vel også at fortælle, at vi faktisk igen kommer til at udbygge udvindingen af gas i Danmark i en periode. Så det er faktisk ganske forkert, hvad der bliver sagt i indlægget.

Jeg forstår heller ikke, at Dansk Folkeparti ønsker sig, at danskerne skal have dyrere strøm. Det er jo det, der ville være tilfældet, hvis man opførte kernekraft i dag, som kræver en helt massiv statsstøtte, for at det kan lade sig gøre. Det ser vi i de andre lande, vi kan sammenligne os med, som gør det i de her år. Det er vi ikke interesserede i. Det kan være, det kan ændre sig hen ad vejen. Det vil jeg ikke udelukke, men som det er nu, vil det kræve massiv statsstøtte – enorme omkostninger.

Endelig vil jeg omkring folkeafstemninger sige, at det ikke ligger i regeringens politik. Det ligger heller ikke i det forslag, som hr. Nick Zimmermann har fremsat til i dag. Jeg nævnte det som et eksempel på en måde, man lokalt har valgt at gøre det på.

Hr. Nick Zimmermann.

Det bliver jeg bare nødt til at sige er jo notorisk forkert. Tværtimod er det, der giver de kæmpestore udsving prismæssigt, som regeringen sender ud til danskerne, og som nogle gange gør, at danskerne har så kæmpestore elregninger, at det er rigtig svært at få enderne til at mødes, jo netop, at man vælger forskellige energikilder, som går op og ned konstant, og som gør, at man den ene dag har kæmpestore regninger, og at priserne den anden dag er mere tilforladelige.

Hvis det netop var sådan, at man gik ind for at have 100 pct. grøn, ren energi, ville man jo gå ind for atomkraft, hvor priserne også er fuldstændig stillestående, og hvor man kan give danskerne en rigtig, rigtig lav elpris. Og så bliver jeg bare nødt til at spørge: Vil ordføreren bekræfte, at regeringen hver evig eneste måned sender penge af sted til Putins krigsmaskine for at købe hans gas, hvad ordføreren ellers står og påstår at vi ikke gør?

Ordføreren.

Danmark har ikke behov for at importere russisk gas. Altså, der løber russisk gas i europæiske ledninger. Det er korrekt. Men Danmark har ikke et behov for at importere russisk gas, og det, vi er på vej til, er, at vi producerer 100 pct. grøn gas. Det kommer af politiske beslutninger, fordi vi har villet en grøn udvikling, og fordi teknologien og markedet udvikler sig og vi understøtter det.

Men altså, det er jo slet ikke det, vi diskuterer med det her beslutningsforslag. Hr. Nick Zimmermann afsporer selv debatten totalt ved at sige ting, der ikke er rigtige, og ved at foreslå, at danskerne skal have dyrere strøm, og det er vi modstandere af.

Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Så skal jeg prøve at hive debatten tilbage til det, det handler om. Der er jo eksperter i Danmark, som siger, at de store tagarealer, vi har i Danmark, langt rigeligt dækker det behov, vi har for strøm fra solceller. Når det er tilfældet, er det jo fuldstændig skørt, at vi samtidig hiver god landbrugsjord og natur ud til at sætte solceller op på, altså på bar mark.

Jeg vil bare høre, om ordføreren ikke er enig i, at når vi nu kan dække hele behovet for strøm fra solceller ved tagarealer, så er det da åbenlyst den rigtige vej, vi skal prøve at gå ned ad.

Ministeren.

Det er jo straks en debat, der mere handler om det, vi faktisk diskuterer i dag. Og jeg håber, at det fremgik af det indlæg, jeg holdt til en start, at jeg meget synes, at vi skal bruge tagarealer endnu mere, og at jeg er meget glad for den kraftige vækst, der har været de senere år, i forhold til at udbygningen af solenergi også sker på tage, og at en tredjedel af solenergien nu kommer fra solceller, der er placeret på forskellige tage. Og det kommer regeringen til at understøtte med nye forslag.

Det, der så ligger i det, vi diskuterer i dag, og som Dansk Folkeparti har foreslået, er jo, at det siger de vi først skal gøre i næste folketingsår. Så længe vil vi ikke vente. Vi vil allerede i den her folketingssamling komme med nye forslag, der gør, at det bliver mere attraktivt for kommuner at opstille solceller på kommunale tage.

Så lad os endelig komme i gang med det. Og der kan jeg høre, at selv om vi måske ikke er helt enige om andre dele af debatten her, så er det et sted, hvor vores partier kan finde hinanden.

Spørgeren.

Det er jo glædeligt, hvis regeringen vil flytte sig i forhold til det. Men jeg hørte bare på ministeren i mit spørgsmål til ham, at han ikke ville indkalde til forhandlinger for at drøfte, hvad man kunne gøre for at gøre det mere attraktivt at sætte det op på tage frem for på landbrugsjord. Nu hører jeg så Socialdemokratiet sige det modsatte, altså at man gerne vil komme med initiativer, der gør det. Og så bliver jeg jo lidt forvirret.

Så kan vi forvente, at der bliver en forhandlingsrunde, hvor vi faktisk kan prøve at afhjælpe de store bekymringer, der er, hos lokalbefolkninger de steder, der bliver klistret til med solceller på landbrugsjord, ved at vi måske i stedet for nu kan rykke i den anden retning og få det op på hustagene, hvilket jo giver suverænt god mening?

Så er det ministerens udgangspunkt, vi skal regne med, eller er det ordførerens udgangspunkt, vi skal regne med?

Ordføreren.

Jeg synes, at hvis man skal være rimelig over for ministeren, og det skal man jo altid, så sagde han vel i sit indlæg, at han savnede nogle forslag fra Danmarksdemokraterne om, hvad man mere skulle gøre; så kunne det måske være genstand for forhandling.

Men han sagde jo så også, hvad jeg har gentaget, at regeringen helt uden at tænke, at det kræver forudgående forhandlinger, er klar med forslag senere i det her folketingsår til at gøre det mere attraktivt for kommunerne at opstille solceller på tage. Det kræver ikke forudgående forhandlinger; det bliver simpelt hen et lovforslag, regeringen fremsætter her.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Det er lidt trist at høre, at man sådan set ikke er med på at indgå i en form for dialog med Folketingets partier. Nu er det DF, der har fremsat et forslag her i dag, og vi er også i Danmarksdemokraterne meget, meget optagede af den her sag. Altså, jeg synes, det er noget underligt noget, at man ikke vil indkalde til forhandlinger.

Men noget af det, man reelt kunne gøre, var jo at pålægge kommunerne det ved at sige: I skal have afsøgt alle muligheder for at opsætte solceller på tage, inden I begynder at opstille dem i det åbne land. Ville det være noget, som Socialdemokraterne kunne være med på?

Ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, at det på den måde skal være så kraftig en spændetrøje, som man giver til kommunerne. Og jeg har egentlig tillid til og synes også, det er rigtigt, at vi i Danmark har et kommunalt folkestyre og kommunale planlægningsmuligheder, der gør, at det er der, man træffer beslutningerne.

Jeg gjorde så en del ud af i mit indlæg at give kommunerne den, hvad skal man sige, forpligtelse, altså fordre af kommunerne, at de gør sig umage. Jeg synes også, at man ser eksempler på steder, hvor det ikke er foregået så fornuftigt. Men det er nu engang et kommunalt ansvar tættest på borgerne og ikke noget, vi skal beslutte her på Christiansborg.

Jeg ville også mene, at hvis man sagde til kommunerne, at de skulle gå alle andre veje end også steder, hvor du godt kan finde markanlæg, der kan laves på en god måde, så kunne det føre til, at man i Helsingør, som fru Marlene Harpsøe kender godt, og skønne byer i det sønderjyske, som jeg kommer fra, risikerede at opsætte solceller på tage, hvor man ikke skulle. Altså, det synes jeg ikke man skal gøre i den gamle bydel i Haderslev, selv om der er tale om et tag og ikke en mark et stykke væk, hvor man med fordel kunne lave et anlæg. Altså, det er jo også et hensyn. Og jeg tror egentlig, de bedst kan vurdere det i kommunen.

Fru Marlene Harpsøe.

Men problemet er jo bare, at der er borgere, som føler sig tromlet hen over, nemlig de borgere, der bor på landet og har valgt aktivt at bo på landet – ikke for at kigge ind i en jernmark, men for at kigge ud på skov og natur og på hjorten, der springer rundt ude på marken. Det er jo derfor, de netop har valgt at prioritere at bo der. Men borgerne mærker, at de bliver tromlet.

Derfor synes vi jo i Danmarksdemokraterne, at det kunne være sådan, at vi også fra Folketingets side stillede nogle krav og sagde: Jamen selvfølgelig skal der da nogle flere af de her solceller op på tagene. Og det handler jo ikke om, at de skal op i den charmerende gamle bykerne; det er jo på nye skoler, daginstitutioner, haller, og hvad der ellers kan være. Få dem da op der; det må da være et væsentligt krav at stille.

Ordføreren.

Altså, jeg synes ikke, at vi fra Folketingets side skal pålægge kommunerne og diktere, hvor de skal sætte solceller op. Men det at gøre det mere nemt for dem både at administrere og også at kunne bruge nogle flere tagarealer, f.eks. med den leasingmodel, som regeringen kommer til at fremsætte lovforslag om, synes jeg er rigtig fornuftigt.

For der er mange tagarealer, som vi med fordel kan bruge, og som ikke bliver brugt i dag. Præcis hvilke det er, bør kommunen selv beslutte.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det. Vi behandler beslutningsforslag B 56 med et ønske om at fremme opsætningen af solceller på offentlige og industrielle tage og stoppe helt for solcelleanlæg på åbne marker, og i overskriften indikerer det jo, at det er, fordi naturen skal beskyttes. Ja, det er vigtigt at beskytte natur- og kulturlandskaber. Vi skal sikre, at der er grundige miljøvurderinger, så naturen ikke bliver kompromitteret, og vi skal sørge for, at borgere og lokalsamfund ikke bliver generet unødigt, når vi opsætter solcelleanlæg, og der er gode eksempler på, at man gør det derude.

Jeg har besøgt Skovgaard Energy i Rammedige sydvest for Lemvig, der har lavet et rigtig godt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening om opsætningen af et stort solcelleanlæg, som i øvrigt skal drive et meget spændende anlæg, nemlig et af de første dynamiske ptx-ammoniakanlæg i Danmark. De har altså samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening, og der har man gjort det sådan, at solcelleanlægget var med til at finansiere, at man fik oprenset en række lokale vandhuller. Man lavede beplantning rundtom, man undgik hegnet rundtom, så rådyrerne netop kunne springe frit ud og ind i området, og man har brugt biodiversitetsblandinger indimellem solcellerne, som i øvrigt er konstrueret sådan, at de kan dreje efter solen, og det giver mere afstand imellem rækkerne, og det giver også mere sol imellem rækkerne, og det har skabt et godt projekt, hvor man har så godt, man kunne, har forsøgt at kombinere solceller og naturtiltag i et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lemvig.

Der er kommuner, som rigtig dygtigt og grundigt planlægger etableringen af nye vedvarende energianlæg, altså både vindmøller og solceller. Jeg har fulgt det oppe i Hjørring Kommune, hvor man har haft en meget grundig proces, hvor man har haft karakterer for naturen og lokalsamfundene, altså i hvor høj grad de energianlæg, der bliver etableret deroppe, gavner naturen og lokalsamfundene, og jeg har stor respekt for, at man forsøger at gå grundigt til værks og skabe lokal inddragelse og sikre, at der kommer gode lokale afkast af de her anlæg til de lokalsamfund, som bliver påvirket, og jeg siger ikke, at det har undgået problemer. For jeg anerkender fuldt ud, at der er problemer, og jeg anerkender også, at der er lokale borgere og lokale samfund, som er kede af de store solcelleanlæg, der bliver etableret. Men det er kommunernes ansvar, og der er kommuner, der går rigtig godt og grundigt til den planlægningsopgave derude, og som sørger for, at anlæggene bliver etableret de rigtige steder.

Men det her forslag er jo inde bag ved et forslag, som vil begrænse den grønne omstilling, som vil gøre udviklingen og udbygningen af den vedvarende energi langsommere, som vil skabe flere benspænd for energiforsyningen, som vil svække markedets muligheder for at levere effektive løsninger, og som også vil fjerne det kommunale ansvar for planlægningen. Det vil betyde mindre grøn energi, færre investeringer, højere priser på el til danskerne og mindre lokalt selvstyre, og derfor kan vi ikke støtte det. Men i Venstre er vi store tilhængere af at flytte så mange solceller som overhovedet muligt væk fra god landbrugsjord og over til tage på erhvervsbygninger og på kommunale bygninger, og det er vi i fuld gang med at sikre.

Der er taget en række initiativer – både ministeren og hr. Jesper Petersen har nævnt en række gode eksempler og initiativer, og dem vil ikke gentage her – og det går jo godt med udbygningen af solceller på tagene. Fra 2023 til 2024 er det steget med 20 pct., men vi skal gøre endnu mere, og det har regeringen fuld fokus på. Der kommer snart et lovforslag, som skal fjerne unødige regler, og som forhåbentlig også kan være med til at fremme leasingen af solceller. Vi skal se på, om vi kan gøre yderligere ting – alle gode forslag fra forslagsstillerne modtages – der er jo meget, der skal tages højde for derude, f.eks. afstandskravene, selskabsdannelsen, og hvad vi kan gøre for at fremme solceller på ikke mindst de kommunale tage, og det skal vi kigge på, og det presser vi i Venstre også på for at vi sikrer. For det efterspørger vores kommuner derude, og det efterspørger borgmestrene og byrådene, og der skal vi også gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte, at der kommer flere solceller på de kommunale tage.

Løsningen er altså ikke at begrænse markedet og lave nye restriktioner her fra Christiansborg, men løsningen er at sørge for, at vi skaber de bedste incitamenter til, at virksomhederne og borgerene ude i kommunerne frit og sammen kan investere i gode løsninger for den vedvarende energi og løsninger, der giver mest værdi og til de laveste omkostninger, så vi kan sikre, at en effektiv grøn omstilling er drevet af markedet, og at den skaber lokale og gode resultater for borgerne. Så på den baggrund kan Venstre ikke stemme for beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og sige, at de heller ikke kan stemme for beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er foreløbig tre med korte bemærkninger. Først er det hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil høre, om ordføreren anerkender, at man som lokalsamfund kan nå en eller anden form for mæthedspunkt. Altså, f.eks. er der i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune omkring Hemmetområdet ikke bare én solcellepark eller én vindmøllepark; der er mange af begge dele, og der bliver hele tiden planlagt opsætning af nyt. Og lige meget hvor meget man råber op som lokalsamfund, kommer der bare mere – man bliver bare tromlet ned. Er det ikke kun rimeligt, at man begynder at sige, at der måske skal være en lidt bedre fordeling af, hvem der skal have byrderne for den grønne omstilling, og at man måske også tænker ind i det: Kunne det sættes op på tagene, så var det måske en god idé?

Der bliver efterlyst konkrete eksempler. Altså, der er danske havne, som besidder kæmpe arealer, men som simpelt hen ikke må sætte det op på grund af lovgivningen. Skulle vi ikke fjerne sådan en forhindring, så vi kunne få flere solceller på tagene på havnene? Kommunerne vil gerne. De siger selv, at der er administrative byrder, der gør, at de ikke kan gøre det. Skulle vi ikke fjerne noget af det? Altså, jeg synes jo, det ligger ligefor at gøre det i stedet for at belemre et lokalsamfund, som i forvejen står og skriger og råber om, at de ikke vil have de her gener. Samtidig sker der ikke noget med at få det op på tagene i stedet for. Så skulle vi ikke gå den anden vej?

Ordføreren.

Jeg er helt med på – og det hører vi også fra vores egne folk rundt i kommunerne – at der kan være et mæthedspunkt. Der kan være anlæg, hvor der skabes for stor lokal modstand, og det skal man respektere, og det skal man anerkende, og det skal man arbejde med ude i kommunerne, og det er der, hvor den proces og den dialog er allerbedst; det er i kommunerne med de lokale kommunalbestyrelser, med de lokale aktører, med de lokale samfund og alt, hvad der måtte være af lokale bestyrelser og foreninger. Jeg nævnte Danmarks Naturfredningsforening, som man som sagt kan række ud til for at sikre, at projekterne skaber mindst mulig gene og mest mulig natur, og den dialog er helt afgørende. Og der er da mæthedspunkter, men vi skal have respekt for den lokale proces og det lokale demokrati, der skal skabe de her løsninger i samarbejde med markedsaktørerne. Så ja, lad os se på alle gode forslag, og som ministeren selv sagde, skal vi engagere – kom med dem. I Venstre har vi selv haft en aktiv dialog og en aktiv proces, også med vores bagland, for at finde flere gode idéer til, hvordan vi kan sætte flere solceller på tagene, også på de kommunale tage.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Nu blev der igen efterlyst konkrete forslag. Jamen hvorfor er det, at vi lovgivningsmæssigt har forhindret, at man på havne kan opsætte solceller? Skulle vi ikke fjerne det, eller hvad er Venstres holdning til det? Hvis en kommune i dag sætter solceller op og får en gevinst eller en besparelse ud af det, så bliver man modregnet en til en i bloktilskuddet. Så er der jo ikke et incitament til at sætte det op. Skulle vi ikke fjerne den modregning, så der faktisk var et incitament til at sætte det op på kommunale bygninger eller på en halv bygning, eller hvad det nu kunne være? For er jo enig i, at det ikke skal være i en gammel bydel, at man sætter det op og ødelægger den æstetik, der er det. Altså, der er masser af ting, som man kunne gå ind at gøre. Så er Venstre med på, at man skulle fjerne nogle af de forhindringer, så det gør, at man kunne få det op på tagene i stedet for?

Ordføreren.

Som jeg nævnte, er jeg meget optaget af, at vi skal skabe bedre rammer for, at kommunerne kan sætte solceller op på tagene. Det kan være, at der er administrative byrder, og det kan være, at der er modregnings regler, vi skal se på. Og det ved jeg at regeringen overvejer, og det ved jeg at regeringen ser på, og der opfordrer jeg alle partier til at spille konstruktivt med. Der er en række begrænsninger på havnene, og det handler bl.a. også om, at man skal leve selskabsudskillelse, og at man skal adskille nogle kerneopgaver, og de restriktioner har været med til at bremse udbygningen på havnene. Men vi ser fordomsfrit på det, og vi vil meget gerne have flere solceller på tagene i Venstre.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Nu er jeg jo fra Nordsjælland, og oppe omkring Helsingør Kommune vil man i et område, som er betegnet som bevaringsværdigt landskab, nu opsætte en solcellepark. I samme område er der en, der har fået nej til at sætte et brændeskur op, med henvisning til at det er et bevaringsværdigt landskab. Men man kan godt sætte 60 ha jernmark op. Er det ikke lidt forbløffende? Og forstår ordføreren ikke godt, at der er nogle borgere, der føler sig tromlet henover med en damptromle?

Ordføreren.

Jeg forstår til fulde den lokale modstand, der er derude, mod nogle af de her anlæg. Og der, hvor det opstår, og der, hvor konflikterne bliver størst, er, når man fra kommunal side og dem, der gerne vil etablere de her anlæg, måske ikke engagerer sig stærkt nok i den lokale dialog og sikrer, at der også er positive lokale effekter af de vedvarende energi-anlæg.

Jeg har været i No landsby ovre i Vestjylland og se, hvordan man, da man skulle opstille vindmøller, gik i dialog med landsbyen og fandt ud af, at hvis man samtidig kunne få finansieret et meget aktivt og levende kulturhus, skabte det nye rammer og bedre forståelse for, at man skulle engagere sig i at lave vedvarende energi. Den slags løsninger skal man jo arbejde for overalt. Regeringen har skabt bedre vilkår for det og rammer for det. Det er kommunalbestyrelsens opgave at stå i spidsen for den dialog sammen med dem, der vil anlægge projekterne. Og det skal man gøre i Nordsjælland, og det skal man gøre over hele landet.

Fru Marlene Harpsøe.

Noget andet, jeg gerne vil spørge ind til, handler om den her nye bekendtgørelse eller vejledning til bekendtgørelse om markbaserede solcelleanlæg, som er kommet, og hvor man anbefaler minimum 150 m mellem jernmarken og skellet til en ejendom. Der står jo så, at det bør være mindst 150 m. Er ordføreren ikke enig i, at det da bør være »skal«, altså så der står, at der minimum skal være 150 m imellem, sådan at borgerne ikke igen føler, at de bliver uretfærdigt behandlet?

Ordføreren.

Nu findes der jo kompensationsmuligheder for borgere, der bliver generet af vedvarende energi-anlæg. De kompensationsmuligheder findes, og derfor er det jo nok fornuftigt at skrive »bør«, fordi det jo godt kan være, at man finder løsninger lokalt med borgere og boliger, hvor man så siger: Jamen så kan jeg få en kompensation, der gør, at jeg kan komme videre og ikke skal bo her. Dermed sikrer man, at der bliver skabt en løsning, der både er til gavn for den lokale borger og det vedvarende energi-anlæg, der skal stilles op.

Så det er nok fornuftigt, at vi også dér skaber lidt respekt for det kommunale selvstyre, men understreger, at de skal skabe løsninger, der respekterer både kulturlandskab, naturlandskab og lokalsamfund.

Hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi må bare erkende, at de kompensationsmuligheder, der er, jo næsten er tragikomiske. Altså, de er jo simpelt hen så latterligt lave, og vi taler jo om få 1.000 kr. for, at ens hus måske falder en halv eller en hel million eller i hvert fald rigtig mange penge i værdi.

Så at nævne de der kompensationsmuligheder må jeg bare sige er i hvert fald alt for letkøbt, for de kompensationsmuligheder, der er i dag, er jo rystende ringe. Der vil jeg da helt klart anbefale regeringen at få kigget på de kompensationsmuligheder, for hvis der er noget, der virkelig rammer folk, der får opstillet solcelleanlæg lige ved siden af, hvor de bor, er det jo netop, når de så finder ud af, hvor lidt kompensationen er på. Det er i hvert fald ikke ligefrem noget, der skaber glæde ude lokalt.

Så synes jeg også, det er for letkøbt at blive ved med at nævne, at det er op til byrådene og kommunalbestyrelserne, for virkeligheden er jo bare, at de ikke lytter til de mennesker, som netop oplever udfordringer med at få opstillet så kæmpestore solcelleanlæg ved siden af sig. Altså, der er masser af historier, også fra Østjylland, hvor jeg selv kommer fra. Lige nu er der snak om tre kæmpekæmpestore solcelleanlæg, og der er masser af borgere, der bor i området omkring, der er frygtelig kede af det og for enhver pris ønsker at få stoppet det, og det blæser man fuldstændig på.

Så derfor vil jeg prøve at spørge ordføreren om det samme, som jeg spurgte Socialdemokraterne om: Vil man være med til at forpligte kommunerne på, at de skal holde vejledende folkeafstemninger, inden de må opsætte solcelleanlæg?

Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke være med til. Vi vil overlade det til det kommunale selvstyre, hvordan man vil håndtere den dialog med lokale borgere og lokale samfund, og der kan en lokal folkeafstemning være én metode. Der kan være andre, bedre metoder. Jeg har selv arbejdet meget med forskellige former for borgerinddragelsesprocesser, som jeg har stor tillid til at kommunerne kan håndtere. Der er deres § 17, stk. 4-udvalg. Dem kan de bruge til at skabe en bedre lokal dialog.

Så vil jeg bare understrege, at der altså er skabt meget bedre muligheder for kompensation. Det er jo ikke kun de 8.000, der er i kompensation til kommunerne. Der er mulighed for en VE-bonus baseret på anlæggets produktion. Der er mulighed for værditabsordningen. Der er den grønne pulje, der er forhøjet med 150 pct., og VE-bonusordningen, der er det med 50 pct., fra juli.

Regeringen har gjort rigtig meget for at øge det lokale positive, økonomiske bidrag, også for de her VE-anlæg, og der er det jo kommunernes opgave at holde øje med, at de VE-anlæg også skaber lokal værdi og lokal kompensation. Det ved jeg at de gør i Hjørring. Det er et klart kriterie. Når de sidder med alle deres anlæg, har de også kriteriet: Skaber det lokal værdi for borgere, bysamfund og lokalsamfund? Det er et vigtigt kriterie, og det skal kommunerne have med i deres overvejelser.

Hr. Nick Zimmermann.

Der må jeg altså bare lige rette ordføreren, for de kompensationsordninger, der bliver nævnt her, er ikke nogen, der går til en borger, som får opstillet et solcelleanlæg ved siden af sin bolig. Det er generelle kompensationsordninger til området omkring solcelleanlæg. Altså, f.eks. er den grønne pulje jo til det sogn, der får opstillet en solcellepark, som de så eksempelvis kan renovere deres forsamlingshus for eller bygge en legeplads, eller hvad det nu måtte være, i området. Men det er jo ikke noget, der går til den enkelte borger, hvis hus mister værdi, ved at man får opstillet et kæmpestort solcelleanlæg lige ved siden af, hvor man bor.

Så må jeg også bare sige, hvad jeg har skrevet ind i Dansk Folkepartis beslutningsforslag: Der er jo masser af eksperter, der fortæller, at til den solcellemængde, som vi skal bruge, har vi rigeligt med offentlige tage. Så hvorfor ikke stille dem derop i stedet for at bruge god landbrugsjord og ødelægge landdistrikterne ved at opstille dem?

Ordføreren.

Kompensation til lokalområder kan også give kompensation til lokale borgere og dermed et større incitament til at bakke op om anlæggene. Det er jo, alt efter hvordan man håndterer det derude, og så kan man jo også inddrage lokalsamfund og lokale borgere i medejerskab til VE-anlæg. Der findes mange modeller for at gøre det på en måde, hvor man skaber yderligere kompensation, både til lokale borgere og til lokale samfund.

Vi arbejder benhårdt for, at vi skal have så mange solceller som muligt væk fra den gode landbrugsjord og over på de store tagflader. Det giver kun økonomisk mening, men det er dyrere, og derfor skal vi finde nogle løsninger til at skabe incitamenter, og det arbejder regeringen på. Man har allerede gjort meget. Man er klar til at gøre mere.

Tak for det. Nu der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Vi behandler jo et forslag om at fremme solceller på offentlige og industrielle tage og undgå solceller i naturen med det henblik at fjerne administrative byrder inden for opsætning og drift af solcelleanlæg. I beslutningsforslaget kan man egentlig korte det ned til tre konkrete tiltag, hvor det ene er, at man skal understøtte udbygning af vedvarende energianlæg på offentlige tage. Den anden del er, at administrative byrder for kommuner og regioner og private skal fjernes i forbindelse med opsætning af solceller på tage. Og så skal man have kigget på kommunernes og regionernes økonomi, så man ikke belastes af en kæmpe modregning, hvis man endelig skulle have en gevinst af det. Der kan jeg starte med at komme med konklusionen først, nemlig at vi i Danmarksdemokraterne er enige i, at det er langt bedre at få solceller op på tage frem for at bruge god landbrugsjord og natur til at sætte dem op på.

I Danmark har vi uden tvivl brug for en omstilling af vores energiproduktion, men det virker ærlig talt skørt, at der etableres jernmarker på bar mark i stedet for at bruge allerede bebyggede arealer. Jord er altså en knap ressource for Danmark. Det har man med løbende, når man planlægger ude i kommunerne, altså skal man udstykke et boligområde, vurderer man altid, om man skal bygge i højden, eller om man skal bygge i bredden, for man ved godt, at jord ikke bare er noget, man kan få mere af. Derfor giver det altså ikke god mening, at man nu planter jorden til med solceller i stedet for at bruge tagarealerne, som burde være den mest oplagte løsning. Potentialet er altså enormt stort for solceller på tage, men det har altså også en række fordele. For det første bliver strømmen produceret tættere på, hvor den skal bruges. Det gør, at man ikke belaster elnettet, for når man transporterer strøm hen over elnettet, er der også et tab, og det koster penge. Det har også den store fordel, at det ikke kun er vores landdistrikter, der skal have generne med vedvarende energianlæg, men at det derved også er oplagt, at byerne tager et større ansvar, ved at det produceres på tagene i stedet for.

Der er faktisk også nogle organisationer, som bakker op om det synspunkt. Bl.a. vurderer Kommunernes Landsforening, at hvis man sætter solceller på de offentlige tagarealer, kan man producere helt op mod 1 GW strøm svarende til forbruget for ca. 800.000 husstande i Danmark årligt, men det potentiale bliver altså ikke udnyttet i dag. Der er også eksperter, der bakker op. Bl.a. Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, en af Danmarks førende eksperter inden for området og etablering af vedvarende energi, har udtalt til TV 2: »De store tagarealer er langt rigelig til, at vi kan dække de behov, vi har i forhold til solceller.«

Så er det jo bare man bør sige til sig selv: Hvis vi kan dække hele behovet med tagarealer, så er det da skørt at bruge god landbrugsjord, specielt når der kan være massive gener og modstand lokalt mod de solcelleparker, der bliver sat op, og det er jo noget, man oplever hen over hele landet. Jeg tror ærlig talt, der er rigtig mange borgere, der oplever, at deres huse bliver omringet af solcellemarker, og formentlig også har ret svært ved at forstå, hvorfor de skal opleve, at deres levevis skal nedprioriteres, for at Danmark kan sende strøm til bl.a. Tyskland. Derfor synes vi i Danmarksdemokraterne, at det er oplagt, at vi fjerner eller lemper nogle af de regler, der spænder ben for at få solcellerne op på tagene.

Det er ærlig talt ret komisk, at vi som samfund gerne vil den grønne omstilling, og så bliver det stoppet af bureaukrati. Vi oplever f.eks., at der er havne, der gerne vil sætte solceller op på deres kæmpe arealer, men at det er lovgivningen, der forbyder dem det; det er da skørt. Der er mange kommuner, der gerne vil sætte op, men de oplever, at det er administrativt bøvl og modregningsregler, der forhindrer dem i det; det skal vi da have lavet om. Så fra Danmarksdemokraterne skal lyde et ja til solceller på tagene og nej til at tage god landbrugsjord og natur ud af drift, hvor man tromler hen over lokalbefolkningen. Det var ordene.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Vi er positive over for den del af beslutningsforslaget, som handler om at prioritere udbygningen af solcelleanlæg på offentlige og industrielle bygninger. Det er der simpelt hen for lidt af, og som det rigtigt bliver sagt af andre kollegaer herinde, så er jord- og landareal en knap ressource, så hvorfor ikke udnytte den, vi har, bedst muligt?

Men vi synes dog heller ikke, at man skal pålægge kommuner og lokalsamfund, som ønsker det, at de helt skal stoppe udvikling af områder med solceller i landdistrikterne. Der kunne være mange gode årsager til det, og der er nogle lokale miljøer, hvor man gerne vil have det. Altså er vi delt i forhold til to elementer i beslutningsforslaget, og hvad gør man så som LA?

Vi ender med at stille os imod beslutningsforslaget, som det ligger, men vi vil være positive over for en opdeling i de to elementer eller over for ændringer, som vil gøre det muligt for kommuner, der ønsker det, at opstille VE. Og så ønsker vi jo også andre grønne energiformer tilladt såsom kernekraft, så behovet for VE på land vil blive langt mindre.

Jeg kan bare anekdotisk sige, at det atomkraftværk, de lige har opført i Finland, har cirka samme energioutput, som hele det VE på land-projekt, vi har haft gang i Danmark, og som vil fylde et areal på størrelse med Samsø. Det i Finland fylder cirka en fodboldbane, så der er altså andre energiformer, hvor man kan komme samme sted hen, uden at det skal fylde så meget, når nu landareal netop er en knap ressource. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær.

Det falder måske lidt uden for beslutningsforslaget, men jeg har jo bemærket, at regeringen siger, at alt skal foregå markedsdrevet, og at man er imod atomkraft, fordi det så måske vil kræve massiv offentlig støtte. Men samtidig siger regeringen nu, at de gerne vil give massiv offentlig støtte til havmølleparker.

Så har ordføreren ikke bare en refleksion over, at det måske er et lidt mærkeligt standpunkt at have, at man er imod atomkraft på grund af støtte, men at man samtidig gerne vil støtte al anden energiproduktion med offentlige kroner, altså at der er en eller anden diskrepans i den måde at anse det på?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det virker lidt skørt. I Liberal Alliance vil vi gerne have, at alle energiformerne bliver behandlet ens, og så længe der er styr på sikkerheden, og vi ved, hvor de kan ligge, og lokalmiljøet gerne vil have dem osv., så synes jeg, det skal være op til markedet at sige, om det skal være den ene, den anden eller den tredje kombination af teknologier, der er den optimale. I dag har vi et forbud mod kernekraft, og det skal vi af med, og kom vi af med det, kunne det er jo lande et sted, hvor vi havde brug for mindre VE på land, og det vil komme landdistrikterne til gavn.

Spørgeren.

Så vil jeg vende lidt tilbage til beslutningsforslaget, og tak, fordi man godt kan se fornuften i at få det op på hustagene. For jeg tænker jo også, at Liberal Alliance godt kan se, at hvis man producerer strømmen langt væk fra byerne, hvor man skal bo, så er der jo et tab i ledningsnettet, samtidig med at dem, der får produktionen af det, ikke får noget ud af bruge det, de ikke får nogen økonomisk gevinst ved det, men de får alle generne.

Så giver det ikke også bare i det aspekt god mening, at man bruger store tagflader, uanset om det er på havne, industribygninger eller kommunale bygninger, fordi det også bliver mere effektivt? Det er jo langt bedre at producere det der, hvor det skal bruges.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, og alle de steder, vi vil kunne finde, hvor der reguleringsmæssigt eller lokalplansmæssigt er ting, vi kan ændre herindefra, og hvor det bremser, at det kommer op på offentlige bygninger, industrielle tage eller tage i det hele taget, vil vi i Liberal Alliance gerne vil hjælpe med at komme af med det.

Så er det hr. Nick Zimmermann.

Tusind tak for en god tale, og jeg er også glad for opbakningen til i hvert fald dele af forslaget. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at høre LA ind til, hvordan I i virkeligheden ser på de her lokale vejledende folkeafstemninger. For det er jo noget, som man har set nogle steder, og som så egentlig har gjort, at man ude i de kommuner, hvor der virkelig har været storkonflikt omkring de her solcelleanlæg, på en eller anden måde har fået enderne mere til at mødes.

Derfor har vi jo i Dansk Folkeparti også undret os over, at nogle kommuner er så blankt afvisende over for at lave det her lokale vejledende folkeafstemninger. Så hvordan står LA i virkeligheden i forhold til det?

Ordføreren.

Jeg er ikke bekendt med, at vi skulle have nogen klar eller veludviklet politik på det område. Men hvis jeg dykker ned i vores håndbog for, hvordan god liberal statsførelse skal være, så synes vi, at det skal decentraliseres så meget som muligt, og at der derfor skal være meget mere lokal selvbestemmelse over, hvordan tingene skal være.

Så at lade de alle berørte borgere i en given kommune, i et område eller et lokalmiljø komme til orde og have et sted, hvor de kan komme med deres bekymringer, og hvor de måske også kan få nogle af deres bekymringer imødekommet, synes vi kun kan være en god ting.

Spørgeren.

Jeg kunne jo ikke lade være med at bide mærke i, at både ordføreren og jeg har et stort ønske om at få atomkraft i Danmark og i hvert fald få åbnet op for mulighederne for at undersøge det, og jeg tror jo, at vi for både ordførerens og mit eget vedkommende igennem en lang årrække har undret os meget over, hvorfor forskellige regeringer har været så blankt afvisende over for det.

Derfor må jeg også sige, at jeg blev noget overrasket i dag, da jeg hørte hr. Jesper Petersen fortælle, at det skulle have noget at gøre med statsstøtte. For man har jo efterhånden netop tilbudt statsstøtte til en lang række forskellige vindmølleprojekter og solcelleprojekter. Så at det lige skulle være statsstøtten, der gjorde, at man ikke vil være med til at kigge på atomkraft, fandt jeg noget overraskende. Hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at den eksisterende energiplanlægning, vi kører med i Danmark, også indbefatter både mange direkte og indirekte elementer af statsstøtte. For nylig har vi hørt, at der er et brintrør på vej, som skatteborgerne tager risikoen for at lægge ud for, og som de måske også med åbne øjne tager et stort tab for. Der er også statsstøtte for at få den industri op at køre. Så selvfølgelig er der en masse statsstøtte, og det kan også sagtens være, at der vil være et element af behov for statsstøtte til atomkraft.

Så derfor er jeg ikke ude på planken og sige, at statsstøtte pr. definition altid er dårligt i energiplanlægningen, men jeg er ude på planken og sige, at der skal være en ensartet behandling af alle teknologierne.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, som er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Vi står i en grøn omstilling, hvor en af de ting, som et flertal i Folketinget har lovet hinanden, er, at vi skal udbygge den vedvarende energi på land. Vi er også selv med i en aftale om at firedoble den vedvarende energi på land, og det er en kæmpe opgave, og solcellerne er et af elementerne. Jeg har selv talt med folk i landsbyer, der er tossede over, at de bliver omkranset af solceller. Så jeg forstår godt, at der er flere, der siger fra. For det er ikke hensigtsmæssigt, og vi har heller ikke hos os noget ønske om at plastre hele naturen til, men et unuanceret totalforbud er heller ikke vejen frem. Så den del af forslaget kan vi simpelt hen ikke støtte.

Til gengæld er vi helt enige i, at vi slet ikke får udnyttet tagfladerne godt nok, også selv om forslagets påstand om, at det er nemmere at opsætte og billigere i drift nok i virkeligheden er en sandhed med modifikationer, og heller ikke alle tage er klar til at kunne klare solceller, men det er ærgerligt, at så mange egnede tage ligger ubrugte hen, mens solceller primært bliver sat op på marker. Vi vil meget gerne, at regeringen bliver pålagt at komme med initiativer, der kan sætte endnu mere turbo på solceller på tage. Solceller på tage giver mindre energitab, og elnettet bliver heller ikke belastet, når man kan producere strømmen direkte der, hvor vi har forbruget.

Med det nye lovforslag L 69 har vi fået bedre muligheder for energifællesskaber, og det skal vi selvfølgelig udnytte langt bedre. Vi mener også, at undtagelsen for kommunale solceller, der i dag kan gives på nybyggeri, burde udvides til at gælde solceller til eget forbrug i almindelighed. Vi er enige i, at kommunerne ikke skal være energiproducenter, men de er også forbrugere på samme måde, som private virksomheder og en borger er det, og det må vi kunne balancere bedre, end vi gør i dag. Vi har også et problem med, at folk, der investerer i en elbil og solceller samtidig, ender med at blive straffet økonomisk, og det er uendelig trist, at Skatteministeriet ikke kan finde en model, hvor det bliver løst. Vi kunne også kigge på de begrænsninger for at sætte solenergi op, der har været i havneloven, som flere har nævnt her i dag. Det er jo noget, de danske havne selv har forstået, så de kan bidrage bedre i den grønne omstilling.

Så det er også noget, vi kunne gøre, og som vi gerne vil støtte op om. Hvis vi skal have flere danskere med til at bakke op om den grønne omstilling, og det gælder både borgere og virksomheder, så skal vi gøre det attraktivt for dem at deltage. Hvis vi i stedet for gør det bøvlet og dyrt, ender vi med en flok nejsigere, og det er nejsigerne, som tilslutter sig hylekoret mod al vedvarende energi. Solceller på tagene og en elbil i garagen skal være en adgang for folk og virksomheder til at deltage nemt i den grønne omstilling, og det skal vi motivere til.

Så vi siger nej til forslaget, som det er formuleret her, men vi siger ja til en langt mere ambitiøs indsats for at få solceller på tagene. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Nick Zimmermann.

Tak for en supergod tale. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at spørge ordføreren om noget. De frustrerede borgere, som ordføreren fortæller at hun har talt med, hvad i alverden skal de stille op? For udfordringen er jo netop, at uanset hvor frustrerede folk er, er det sådan, at hvis de får at vide, at de skal opstille kæmpe solcelleanlæg lige ved siden af, hvor de bor, så står de fuldstændig magtesløse tilbage. De har ikke nogen steder, hvor de kan gøre noget som helst.

Udfordringen er jo i virkeligheden også, at hvis man bor ude i et landdistrikt og er flyttet derud, har det jo kæmpestore konsekvenser, ikke kun for livet ude i landdistriktet, men jo også for ens huspriser. Hvordan stiller Konservative sig, i forhold til folk, hvor huset mister stor værdi, efter der bliver opstillet kæmpestore solcelleanlæg? Hvordan kan de blive stillet i fremtiden?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at det er borgerne, der bestemmer, hvem der skal sidde i byrådet. Det er jo vælgerne, der gør det, og de har mulighed for at vælge nogle andre politikere, hvis de er utilfredse med, hvad et flertal har lavet i byrådet for vedvarende energi. Sådan er det for vedvarende energi, på samme måde som når man laver en lokalplan, hvor man beslutter, hvor høje etagebyggerier skal være, eller andre ting, som man beslutter i sin lokalplan.

Spørgeren.

Det var ikke helt et svar på det, jeg spurgte om. I forhold til de borgere, som står med den udfordring, at deres hus mister værdi, hvis de får opstillet et kæmpestort solcelleanlæg, ved siden af hvor de bor, hvad skal de stille op? Hvad er Konservatives plan for de borgere, hvor deres huspriser falder med flere hundredtusinde kroner? Uanset hvor meget de stemmer til højre eller venstre ved næste kommunalvalg, ændrer det jo ikke på, at deres hus har lidt et kæmpestort tab i værdi. Har Konservative en plan til de mennesker, som står magtesløse tilbage?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig ikke, jeg forstår spørgerens spørgsmål, for der er jo mulighed for, at man kan få kompensation som nabo til solceller og vindmøller. Men man kan ikke få det, hvis man f.eks. bor ved siden af en svinefarm eller et stort industribyggeri. Så allerede i dag stiller vi jo faktisk borgerne ulige.

Naboer til nogle typer VE-anlæg kan blive kompenseret; det er der andre, der ikke kan.

Den næste er hr. Dennis Flydtkjær.

Det er godt at høre, at ordføreren har snakket med forskellige borgere i landsbyer, som er kede af den udvikling, hvor de har rigtig mange gener med de her vedvarende energi-anlæg. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om det ikke giver anledning til refleksion, at man jo egentlig selv har sat skub i den dagsorden, ved at man er med i en aftale, der skulle firdoble produktionen fra vedvarende energi-anlæg på land – ikke på tage, men på land.

Så den konservative ordfører har jo selv gennem sit parti været med til at skubbe på den udvikling, som man så, fint nok, i dag kan have en forståelse for at borgerne er trætte af derude. Men skaber det ikke lidt en refleksion og måske en overvejelse over, om det var en forkert aftale, man er kommet med i, fordi man netop ikke har stillet krav eller lavet nogen målsætning om, hvor meget der skulle op på tagene, men det bare var en firdobling på land i stedet for, og man jo så selv oplever, at det er til kæmpestor gene for rigtig mange mennesker?

Ordføreren.

Det er en præmis, som jeg simpelt hen ikke anerkender, for det er langt størstedelen af alle partierne. Jeg tror faktisk, at alle var med, da vi lavede klimaloven i sin tid, og det er jo en del af klimaloven, at vi skulle udbygge VE på land.

Hvordan man så ender med at gøre det i praksis, er jo noget, som det bl.a. er op til lokaldemokratiet at beslutte, i forhold til hvor meget VE man skal sætte op. Så kan vi her fra Christiansborg lave nogle motivationer for at gøre det lettere at sætte det på tagene, eller hvad vi ellers finder på at lave af motivationsfaktorer i den grønne omstilling.

Spørgeren.

Men man kunne jo have lavet en aftale, der gik på, hvordan man fik flere solceller op på tagene. Altså, når der er førende energieksperter, der siger, at det kunne dække hele behovet, hvorfor har man så ikke presset på for, at man gik i den retning, i stedet for at det skulle være en firdobling på landbrugsjord? Så er det jo, at man kommer i klemme derude, fordi der skal være en massiv udbygning af solceller, som kommer til at omringe både huse og nogle steder hele landsbyer.

Så hvorfor har man ikke presset på for den anden aftale i stedet for? Det er egentlig det, jeg spørger til.

Ordføreren.

Nu bliver jeg lidt skarp i stemmen, for hvis ordføreren havde fulgt med, så ville ordføreren også vide, at jeg har gjort alt for at presse på for, at vi kunne få mere VE på tage, solceller på tage. Jeg har ovenikøbet stået på landsdækkende tv og argumenteret for, at det skulle blive nemmere for kommunerne.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Det er jo et lidt tosidet forslag, hvoraf den første halvdel går ud på, at Folketinget pålægger regeringen i løbet af folketingsåret 2025-26 at prioritere udbygningen af solceller på offentlige og industrielle bygninger ved bl.a. at fjerne administrative byrder inden for opsætning og drift af solcelleanlæg. Den del har Enhedslisten også fokus på. Vi har faktisk formuleret et beslutningsforslag, som hedder B 109, som kommer til behandling her i Folketinget den 3. april, og hvor vi lægger op til, at ministeren skal indkalde til forhandlinger for at varetage, at vi kan få flere solceller op på offentlige bygninger, og at man forholder sig aktivt til, at der kommer et EU-direktiv, hvor der i kapitel 10 står, at der skal en vis mængde solceller op på offentlige bygninger. Det vil vi sådan set gerne starte debatten om i tide, sådan at man måske nogle gange kan være på forkant med hensyn til at få solceller op.

Nu har jeg oplevet energipolitikken tæt på her de sidste 9 år i Folketinget, og det er, som om finansministeren lidt leger solkonge og forhindrer, at der kommer flere solceller op. Det er lidt mærkeligt at opleve, at solceller er noget, som statsapparatet og ministeren betragter som en del af deres ejendom og ikke en del af et gode, der skinner ned på alle. Altså, det er jo lige før, man frygter, at man bliver pålagt moms, hvis man har jordbær og kartofler i sin egen have. Hvorfor er det, at man ikke i højere grad kan disponere over den sol, der skinner ned på tagene, også i kommunerne?

Så vi er helt med på det der med, at vi skal gøre noget mere for at få solceller op på kommunale bygninger. I forhold til industrielle bygninger, hvis det er en industri, som har et energiforbrug, mens solen skinner, så tror jeg ikke, at vi skal gøre mere der. Der er sådan set anlæg, der kommer op. Så vi er positive over for det her med at få flere solceller op i byerne, og det er sådan lidt tankevækkende, hvad det er for nogle prisforskelle, der er mellem Øst- og Vestdanmark.

Nu bliver det ligesom italesat, at der er et stort problem ovre i Vestdanmark, hvor solceller og vindmøller kommer op. Der er altså også et gode ved det. Der er sådan set nogle energipriser og nogle elpriser, som er lavere dér, end de er her i Østdanmark. Jeg har lige tændt for varmepumpen derhjemme i fritidshuset. Det var til en elpris på 56 øre. Hvis det fritidshus havde ligget i Østdanmark, havde det været 70 øre, og det er jo, fordi der er flere solcelleanlæg i den vestlige del af Danmark. Der er altså også fordele ved, at vi får solceller op.

Så er der den anden halvdel af beslutningsforslaget, som vil pålægge regeringen at standse udbygningen af markanlæg, og det er vi i Enhedslisten fuldstændig imod. Vi er med i en aftale om en firdobling af vedvarende energi på land. Vi har præciseret, at det er kommunerne, som har planlægningsansvaret. Hvis ikke de kan håndtere det selv, er der en mulighed for at få assistance fra statsligt ansatte, og det er jo så op til byrådet at komme frem til, hvad det er for nogle anlæg, de vil sige ja til, og hvilke de vil sige nej til.

Jeg har fulgt vores byrådsmedlemmers samarbejde. Der er nogle af dem, der synes, at det er lidt svært, når der kommer de der meget store ansøgninger ind, men der er også nogle af dem, der har formået at balancere det og tage en dialog med lokalbefolkningen og er kommet frem til at sige ja til et anlæg, som så var noget mindre end det, som projektmagerne havde søgt om. Det er jo de processer, som jeg synes jeg kan observere sådan set kører okay. Man vil altid kunne finde en enkelt borger et sted, som er utilfreds med det, der sker. Sådan er det, men vi er nødt til at prioritere udbygningen af vedvarende energi, så vi i den her klimakamp, som vi står midt i, kommer frem til at være selvforsynende med elektricitet og varme. Der er det nødvendigt, at vi både har vind og sol i vores energisystem.

Så synes jeg, at man hele tiden skal revurdere, hvad der sker derude. I forhold til den her firdobling af vedvarende energi på land tror jeg, at det, der foregår, er lidt skævt, og det er en stor skam, at man ikke kan finde et flertal i Folketinget, som vil ophæve Ring 5 på Sjælland, altså den motorvej, der er planlagt uden om København. For der er faktisk en række borgmestre, der siger, at de gerne vil opsætte vedvarende energi-anlæg på den arealreservation, som ellers er tænkt til en motorvej. Der vil de gerne have solceller og vindmøller op, og det er der så et flertal i Folketinget der ikke har villet sige ja til indtil nu.

Så jeg synes, der er behov for at diskutere solceller og se på, hvordan der skal justeres lidt på tingene, hvis det er sådan, at vi skal komme i mål med en firdobling af vedvarende energi på land. For når vi kigger på forsyningssikkerheden, kigger vi ind i noget, hvor forsyningssikkerheden med el er langt bedre i Jylland og på Fyn, end den er på Sjælland. Det er vi jo nødt til at forholde os til, og det vil sige, at udbygningen af vedvarende energi på Sjælland bør have en særlig prioritet. Der kan jeg sagtens se, at en del af løsningen kan være at få flere solceller op på tagene i byerne. Det er så oplagt. Så jeg ser frem til, at vi får endnu en solcelledebat den 3. april.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg har deltaget i nogle af de her borgermøder, der har været, om energiparker, som skyder op rundtomkring. Jeg var i Køge Kommune, i Vallø, som planlægger en statslig energipark, hvor de vil placere nogle meget, meget store vindmøller midt inde i en skov og også solceller. Til borgermødet bemærkede jeg, at der var nogle folk, som måske nok ikke lige ville stemme på Danmarksdemokraterne, men som nok er mere hen ad Enhedslisten, og de er meget bekymrede for bilag IV-arter og bekymrede for naturhensyn, der må vige. Og der er jo ting skrevet ind i forhold til den her del i forbindelse med de statslige energiparker, som er lidt tromlende i forhold til netop de her naturhensyn.

Engang var Enhedslisten jo et parti, som også gik op i padder, vandsalamandere og sådan nogle ting, så jeg vil egentlig spørge ordføreren: Hvad vægter højest her? Er det klima, eller er det miljø og biodiversitet? For lige nu er der mange steder en opfattelse af, at biodiversitet og miljø bliver tromlet på bekostning af kæmpestore solcellepaneler og vindmøller.

Ordføreren.

Den konflikt ser jeg ikke på samme vis. Altså, man kan sagtens have et område med solceller, hvor der er vandhuller inde midt i det hele. Altså, man kan godt have et samlet areal, hvor man ikke sætter flest mulige solceller op, men også giver plads til natur. Og hvis der på forhånd er nogle vandhuller på et areal, kan man jo modellere sine solceller sådan, at der er respekt om det. Så der er ikke den der modsætning, som spørgeren lægger op til.

Det er klart, at det er lidt kontroversielt, at man nu har mulighed for at sætte vindmøller op i f.eks. nyplantet skov, men altså, inden den skov vokser op, er møllerne måske blevet 30 år, og så piller man dem ned igen.

Jeg synes, at vi har haft en god drøftelse af, hvordan vi skulle varetage naturhensyn, når også vi skulle firdoble den vedvarende energi. Vi havde flere armlægninger med ministeren i den proces, og jeg synes egentlig, at vi var en række partier, som kom frem til resultater, som jeg egentlig kan være tilfreds med.

Så jeg synes ikke, at der er den skarpe konflikt, som spørgeren lægger op til.

Spørgeren.

Jamen så kunne jeg godt tænke mig, at ordføreren måske kom en tur med mig til Køge Kommune, for der er Vallø Storskov, og der er vandsalamandere og flagermus i den skov. Jeg er ikke naturekspert, men jeg tror ikke, at flagermus er specielt gode venner med kæmpestore og flere 100 m høje vindmøller, der bliver placeret midt inde i en skov.

For mig at se – jeg tager altid borgernes synspunkt i det her; det er dem, jeg kæmper for – mangler venstrefløjen altså i den her debat i forhold til natur- og biodiversitetshensyn. Hvis jeg kan få stoppet den her statslige energipark med en vandsalamander, vil jeg rigtig gerne prøve det. Men det undrer mig bare, at venstrefløjen er meget fraværende, når det gælder lige præcis den her debat om natur- og biodiversitetshensyn, når det gælder statslige energiparker.

Ordføreren.

Jamen jeg har jo sagt min klare mening heroppefra; det er vel også en del af den offentlige debat. Jeg har givet udtryk for, at man godt kan planlægge en solcellepark, sådan at man tager hensyn til natur.

Man må også se på, hvad udgangspunktet er. Jamen det er jo sådan set typisk pesticidsprøjtede foderafgrøder til svin, som man har ude i det åbne landskab, og så får man så en solcellepark i stedet for. Det synes jeg sådan set er et plus rent miljømæssigt. Man får et usprøjtet areal, og der kan opstå noget biodiversitet mellem solcellerne. Jeg er ikke så bekymret.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Vi behandler i dag et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, B 56, om solceller. Forslaget er opdelt i to, sådan som jeg ser det. Den ene del handler om at gøre det administrativt nemmere for kommuner at opsætte solceller på offentlige bygninger. Den diskussion synes jeg er meget relevant og rigtig at have i en tid, hvor vi gerne vil udbygge vedvarende energi.

Den anden del af beslutningsforslaget handler om at standse udbygningen af vedvarende energi, og jeg synes i bund og grund, at selv om forslaget har nogle gode ord om, at vi skal opsætte mere vedvarende energi, og at det er for naturens skyld, så synes jeg på en eller anden måde, at det er et camoufleret beslutningsforslag, som i bund og grund handler om at bremse den grønne omstilling, og af den grund kan vi i Radikale Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg skal i øvrigt hilse fra SF og sige, at de heller ikke kan støtte det. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Nick Zimmermann.

Tusind tak til Radikale Venstre for talen. Det er fuldstændig rigtigt, at vi i Dansk Folkeparti mener, at den grønne omstilling er gået alt for langt og går alt for hurtigt. Det er absolut ikke nogen hemmelighed. Tværtimod er vi stolte af at repræsentere det synspunkt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Radikale Venstre ind til, hvordan man ser på de her lokale folkeafstemninger, som der jo har været i flere kommuner rundtomkring i landet, mens andre kommuner notorisk nægter at lave de her vejledende folkeafstemninger. Hvor stiller Radikale Venstre sig i forhold til dem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet og også for at tale så ærligt og direkte ud af posen, i forhold til hvor Dansk Folkeparti står med hensyn til den grønne omstilling. Det må man i hvert fald sige er det fuldstændig diametralt modsatte sted, i forhold til hvor Radikale Venstre står.

I forhold til de lokale vejledende afstemninger synes jeg, at det skal være op til de enkelte kommuner, og sådan gør man det jo også i dag. Noget af det, som vi i Radikale bl.a. har foreslået for at gøre det mere lokalt attraktivt at lægge jord til f.eks. solcelleanlæg, er, at også kommunen og lokale energifællesskaber bliver kompenseret i endnu højere grad. For den kompensation synes jeg sådan set er rimelig.

Spørgeren.

Man må jo nok bare sige, at den kompensationsordning, der er i dag i forhold til de enkelte private boligejere, giver åndssvagt lave kompensationer. Altså, det handler jo om nogle få tusind kroner, man får, hvis man bor på en ejendom. Man har måske ejet den ejendom i massevis af år og har købt den, fordi den lå i et landdistrikt; der var natur og marker hele vejen rundtom, og pludselig får man at vide, at man skal opsætte en kæmpestor solcellepark lige ved siden af der, hvor man bor.

Vil Radikale Venstre være med til at kigge på de kompensationsordninger, hvis det på et tidspunkt skulle komme på tale, eller mener Radikale, at den kompensationsordning, der gælder i dag for ganske almindelige borgere, er høj nok?

Ordføreren.

Vi var meget optaget af i forhandlingerne omkring aftalen om firdobling af vedvarende energi på land at få bragt kompensationsniveauet højere op for kommuner og lokale energifællesskaber. Det handler om, at man i lokalsamfundene og ude i kommunerne også skal kunne se den økonomiske fidus i at lægge jord til f.eks. solcelleanlæg. Og det skal også være langsigtet. Jeg synes sådan set, at spørgeren har ret i, at man med opsætning af solcelleanlæg jo tager noget jord og eventuelt også natur, men de to ting står ikke i modsætning til hinanden.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, og tusind tak for alle de positive tilkendegivelser. Det har jeg selvfølgelig været rigtig glad for undervejs, og tusind tak også til jer alle sammen for en supergod debat.

Man kan sige, at Dansk Folkeparti her i dag stiller et forslag, som burde være indlysende for enhver med bare en lille smule sund fornuft, nemlig at vi ønsker, at solceller bliver sat op, hvor de hører hjemme, og det er selvfølgelig på vores offentlige tage. Vi skal stoppe den meningsløse ødelæggelse af vores smukke danske natur, som jo foregår rundt omkring i hele landet med de her enorme solcelleanlæg.

Vores forslag er lavet for at sikre, at regeringen i løbet af folketingsåret 2025-2026 prioriterer udbygningen af solceller på offentlige og industrielle bygninger ved bl.a. at fjerne nogle af de administrative benspænd, der i dag gør det næsten umuligt at gennemskue reglerne for at opsætte solceller på hustage. Det er jo noget, vi har hørt gentagne gange fra en lang række af forskellige kommuner.

Forslaget skal også sikre, at vores åbne landskaber ikke bliver omdannet til de her triste solcelleparker, hvor natur og landbrug bliver erstattet af endeløse rækker af de her sorte paneler, som vi sikkert allesammen kender. I stedet skal vi selvfølgelig udnytte de tusindvis af tage, vi har på skoler, rådhuse, hospitaler, fabrikker og lagerbygninger, i stedet for at vores marker bliver plastret til med solcelleanlæg derude, der ødelægger udsigten, forringer biodiversiteten og skaber den her store utryghed i lokalsamfundene.

Det er jo ikke bare et par marker her og der. Man må jo sige, at vi i de her år ser, hvordan hele lokalsamfund bliver omringet af gigantiske solcelleparker, inklusive der, hvor jeg selv kommer fra. Borgerne får trukket de her projekter ned over hovedet uden at have nogen form for indflydelse på dem overhovedet, og pludselig står man midt i en kæmpestor solcellepark, hvor udsigten, som man købte sit hus for, er forsvundet. Ejendomsværdierne falder, boligerne bliver sværere at sælge, og livet på landet mister rigtig meget af sin kvalitet.

Jeg bor selv i en lille by, hvor de her anlæg allerede har spredt sig enormt meget. Før var der smukke marker, grønne enge og åbne områder, hvor børn legede og dyrelivet blomstrede, og hvor man kunne nyde roen og friheden. Nu kan jeg, ligesom en lang række af mine naboer, bare se endeløse rækker af de her mørke solcellepaneler, som jo ødelægger udsigten og forandrer vores byer for altid. Og det værste af det hele er, at det er fuldstændig unødvendigt.

Som jeg nævner i beslutningsforslaget, har eksperter jo netop slået fast, at vi har rigeligt med plads på landets tage til at dække en stor del af Danmarks elforbrug. Hvis vi udnyttede de store tage på offentlige og industrielle bygninger, kunne vi dække op mod to tredjedele af vores energibehov. Når man sætter solceller på tage, kommer elproduktionen i øvrigt også tættere på forbruget, og det betyder altså, at vi som samfund sparer penge, fordi vi undgår at investere i nye, dyre elnet og kabler. Så spørgsmålet er i virkeligheden, hvorfor vi ikke bare gør det.

I dag er det jo en stor bureaukratisk jungle at få lov til at opsætte solceller på tage. Både kommuner, regioner og virksomheder skal navigere i en uoverskuelig regelbyrde, og i mange tilfælde bliver projekterne simpelt hen stoppet, fordi processerne er for dyre, for bøvlede og for uklare. Derfor foreslår vi netop også, at regeringen afbureaukratiserer processen og sikrer, at det bliver lettere, hurtigere og billigere at opsætte solcellerne der, hvor det giver mening.

I Dansk Folkeparti vil vi altså en anden vej. Vi ønsker en energipolitik, der respekterer vores land og vores lokalsamfund. Vi vil gøre det nemt, hurtigt og billigt at opsætte solceller på tage, så vi kan få grøn energi uden at ødelægge vores smukke landdistrikter. Derfor fremsætter vi altså det her forslag, og derfor siger vi også stop for flere solcelleanlæg i vores natur. Vi vil kæmpe for en energipolitik, hvor solcellerne bliver sat, hvor de hører hjemme, og det er selvfølgelig på tagene.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for talen. Vi er jo meget enige i, at vi skal have flere solceller op på tagene frem for på land, men det, der undrer mig lidt, er jo, at i 2022 var Dansk Folkeparti med i den aftale, der vedtog, at man skulle have en firdobling af vedvarende energi på land. Der står faktisk i et af punkterne, at staten skal hjælpe med at realisere store energiparker på land.

Hvorfor er man med i den aftale, som netop satte alt det med store energiparker i gang, når man så i dag står og siger, at det er noget værre rod – at der er kæmpestor lokal modstand, og at man klistrer dem til med jernmarker? Det er vi sådan set enige i, men man er jo selv med i den aftale. Så hvorfor gik man med i en aftale, der satte det hele i gang, når man er så stor en modstander af det?

Ordføreren.

Som hr. Dennis Flydtkjær måske er bekendt med, har vi jo trukket os ud af klimaaftalen. Og i øvrigt var det, da vi i tidernes morgen indgik den aftale, jo netop i forhold til at få solcellerne sat op på tagene. Det er jo noget, som vi har kæmpet for i alle de forhandlinger, der har været; der har vi jo prøvet at få skiftende regeringer til netop at lette de administrative byrder, som jo både kommuner, regioner og private virksomheder fortæller at de står over for.

Det samme gælder en lang række havne. Der er jo havne rundtomkring i hele landet, der er i fuld gang med at lave kæmpestore udvidelser, og de ønsker sådan set at få opsat nogle af de her solceller på havnene, men de kan ganske simpelt hen ikke få lov til det på grund af administrative byrder. Så det er jo netop de områder, hvor vi havde tænkt, at de her solceller skulle hen at stå.

Spørgeren.

Jeg er meget enig i, at vi skal have fjernet alle de forhindringer. Men det undrer mig bare, når man selv har indgået en aftale, der har sat det hele i gang. Altså, hvorfor indgik man en aftale om en firdobling af vedvarende energi på land – en aftale, der netop siger, at man skal understøtte kæmpe anlæg? Det står faktisk som pind nr. 2, at man også gør det muligt at opstille VE-anlæg i herregårdslandskaber. Altså, i landskaber, der måske kan have noget kulturværdi, skal man også fremme at det skal opsættes.

Det er jo en aftale, som Dansk Folkeparti var med i. Og det undrer mig bare, når man så i dag står og skælder ud på det, altså at man faktisk har sat det hele i gang. Altså, hele den proces er noget, Dansk Folkeparti har været med i.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg var også dybt forundret, da jeg så, at Danmarksdemokraternes byrådsmedlem i Odsherred Kommune havde stemt for og endda var stolt af at have været med til at etablere en af Danmarks største solcelleparker. Der var jeg meget overrasket over at se et kommunalt medlem af Danmarksdemokraterne stemme for det og endda præsentere det på forsiden af en avis i Odsherred, altså være meget stolt af det anlæg.

Men der er ingen tvivl om, at når Dansk Folkeparti i tidernes morgen indgik i den her aftale, var det netop for at opsætte solcellerne på offentlige tage og i forbindelse med havneudvidelser og den slags ting. Og vi kæmpede igennem samtlige forhandlinger for at lette de administrative byrder i den forbindelse.

Her Fru Dina Raabjerg.

Tak for ordet. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at sige noget, men jeg blev en lille smule motiveret til det her til sidst. Jeg har jo siddet i byrådet i Ikast-Brande, bl.a. med gode folk fra Dansk Folkeparti, og i al den tid, jeg kan huske, har DF stemt for alle de solcelleprojekter, der nogen sinde været, i byrådet, og jeg har i et opslag på Facebook fra januar i år kunnet læse, at man gerne vil samle al VE-udbygningen i en stor energipark.

Mener ordføreren, at DF selv har helt hold på blækhuset, når man angriber byrådsmedlemmer fra Danmarksdemokraterne?

Ordføreren.

Jeg må jo først og fremmest lige have mig selv undskyldt. Der er en sundhedsminister meget tæt på mig, der finder et eller andet ufattelig morsomt, hvad der altså gjorde, at der røg cirka halvtreds procent af spørgsmålet, som jeg simpelt hen ikke kunne høre.

Det, som jeg først og fremmest vil sige, er, at Dansk Folkepartis politik på det her område er klokkeklar. Vi mener ikke, at de her kæmpestore solcelleparker har noget som helst at gøre ude i naturen, og vi mener sådan set, at det er med til at ødelægge vores landdistrikter, og vi finder det også fuldstændig unødvendigt. Om så hele Danmark blev plastret til med solcelleanlæg, ville det ikke gøre nogen som helst forskel for verdens samlede CO2-udledning. Det ville ikke engang være målbart, overhovedet, og det er den politik, som Dansk Folkeparti fører her fra Christiansborg. Det kan jeg garantere den konservative ordfører for.

At der så måske for mange år siden, i tidernes morgen, har været et byrådsmedlem i Ikast-Brande Kommune, der har stemt noget andet, kan jo være. Jeg kan i hvert fald bare konstatere, at Dansk Folkepartis politik herindefra er klokkeklar, nemlig at vi ikke støtter op om de massive solcelleanlæg.

Spørgeren.

Så jeg hører ordføreren sige, at Dansk Folkeparti ikke har hold på billetterne i forhold til sine byrådsmedlemmer. For det, jeg fortalte, var, at jeg kunne se på Facebook, at Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Ikast-Brande, som består af tre medlemmer, argumenterer for, at man vil lave én stor VE-park i Ikast-Brande Kommune.

Så har man hold på billetterne i forhold til sine byrådsmedlemmer, eller har man det ikke?

Ordføreren.

Jeg kan konstatere fuldstændig klokkeklart, at Dansk Folkepartis holdning er lige ud ad landevejen, altså at vi mener, at de her kæmpestore solcelleanlæg skal stoppes. Vi mener ikke, at de hører nogen steder hjemme, og vi mener, at de solcelleanlæg, som jo kommer rundtomkring i alle mulige små landdistrikter, er fuldstændig ødelæggende for den udvikling, der er ude i landdistrikterne, og det vil vi for enhver pris have stoppet herindefra.

Hr. Søren Eggen Rasmussen.

Det er jo en noget underlig debat at høre på. Her har vi så en hr. Dennis Flydtkjær, som angriber Dansk Folkeparti for at have lave noget, dengang hvor hr. Dennis Flydtkjær var medlem af Dansk Folkeparti, altså da man lavede den aftale om firdobling af vedvarende energi på land. Og hvis man bare læste lidt i papirerne, kunne man se, at det altså ikke var små bitte anlæg på 10 m2; det var sådan set store anlæg, der var i proces ude på landbrugsjordene, hvor solceller erstatter en eller anden landbrugsafgrøde. Nu kan jeg så forstå, at Dansk Folkeparti – med dem, der stadig væk er medlem af Dansk Folkeparti – har skiftet holdning og ikke vil være med i den aftale, som de har været med til at indgå tidligere.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om man fremsætter det her beslutningsforslag for at få styr på egne byrådsmedlemmer, sådan at de ikke kan gå ind for de her store solcelleparker. For vi er jo andre, der egentlig mener, at det kommunale selvstyre skal råde, og at det ikke er staten, der skal lave styringen, men at det sådan set er kommunerne. Er det for at få styr på DF's byrådsmedlemmer, at man fremsætter det her beslutningsforslag?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg også af og til finder det morsomt, at nogle af de folketingsmedlemmer, som repræsenterede mit parti, før jeg overhovedet blev valgt ind i Folketinget, refererer til nogle aftaler, som blev lavet, mens de selv repræsenterede mit parti. Så skiftede de parti senere, og så kom jeg i Folketinget. Det kan nogle gange være lidt forvirrende, vil jeg godt indrømme, og også en lille smule morsomt, og det var også tilfældet med hr. Dennis Flydtkjær her for lidt siden.

Når det så er sagt, er Dansk Folkepartis politik klokkeklar. Vi mener, at de solcelleanlæg, som kommer rundt omkring i hele landet, de her kæmpestore solcelleanlæg, som rigtig mange steder skaber en dyb frustration og jo skaber en dyb splittelse i lokalsamfundet, optager god landbrugsjord. I stedet for opsætter man de her solcelleanlæg, og det skal stoppes. Det er Dansk Folkepartis politik her inde på Christiansborg, og den er klokkeklar.

Spørgeren.

Så har Dansk Folkeparti skiftet politik, og det er selvfølgelig også ærligt nok, og så er man så trådt ud af nogle aftaler. Det skal vi så lige notere os, altså hvor mange aftaler Dansk Folkeparti er trådt ud af, og jeg tror egentlig ikke, det vil gøre den store forskel. Nu nævner ordføreren, at man har kæmpet for det ene og det andet. Altså, jeg husker det mere sådan, og jeg har deltaget i rigtig mange møder, at Dansk Folkeparti har været fraværende, eller også har det været et eller andet navn oppe på skærmen til et virtuelt møde, mens vi andre har siddet i rummet. Så det gør ikke den store forskel, om Dansk Folkeparti er der eller ej.

Ordføreren.

Jeg synes, det er frækt at angribe Dansk Folkeparti for ikke at have været til stede i et eller andet møde på et eller andet tidspunkt. Jeg synes sådan set, at jeg vil sige, at vi er syv mandater i Dansk Folkeparti. Jeg har jo før hørt andre af mine kollegaer blive angrebet for ikke at deltage i et eller andet møde rundt omkring, og nu hører jeg det så igen her. Det synes jeg faktisk er frækt – endda også meget frækt. Jeg synes, at til trods for at vi er syv mandater, både mig selv, men også mine kollegaer, som her bliver angrebet, render vi faktisk rigtig hurtigt rundt og er til rigtig mange møder og er repræsenteret rigtig mange forskellige steder.

Så er det fru Marlene Harpsøe.

Det er bare lige for at korrigere i debatten her, for jeg synes, at man her er ude efter min kollega fra Danmarksdemokraterne hr. Dennis Flydtkjær i en grad, som jeg ikke synes er passende. Man går ud og siger, at han var selv med til at indgå den her aftale, og at det først var efterfølgende, at han meldte sig ud af Dansk Folkeparti. Det passer bare ikke! Aftalen er indgået den 25. juni 2022. Dennis Flydtkjær meldte sig faktisk ud af samme dag. Det synes jeg faktisk er ret interessant. Det synes jeg hellere man skulle tage en snak om, altså hvordan Dansk Folkeparti kan være med til at indgå en aftale om at udbrede jernmarker i det åbne land; det er en lovgivning, der har været med til at tromle hen over hovedet på alle mulige borgere. Men lad være med at være efter hr. Dennis Flydtkjær, som gang på gang, bl.a. her i salen i dag, har været med til at bakke op om, at der selvfølgelig skal være flere solceller på tagene, frem for at de skal smækkes op i vores landdistrikter.

Ordføreren.

Hør lige engang! Jeg bliver spurgt ind til en aftale, som er fra en tid, før jeg overhovedet selv blev valgt ind i Folketinget, omkring en mand, der på det tidspunkt repræsenterede mit parti i Folketinget. Det er der så en ordfører fra Enhedslisten, der spørger ind til.

Den omtalte situation er da en lille smule komisk, og det er også en lille smule komisk, når fru Marlene Harpsøe nævner nogle forskellige aftaler, som hun også åbenbart er meget utilfreds med, og som hun også har repræsenteret i mange år. Det er der så en ordfører fra Enhedslisten, der finder morsomt, og det kan jeg kun tilslutte mig.

Der er ikke flere spørsmål, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.