Retsudvalget 2024-25
B 54
Offentligt
2986810_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. marts 2025
Strafferetskontoret
Jakob Laudrup
2025-00695
3583119
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om, at forsvars- og familieretsadvokater
skal omfattes af straffelovens § 119 (B 54)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om, at forsvars- og familieretsadvokater skal omfattes
af straffelovens § 119 (B 54), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 15. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 B 54 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke grupper i retsvæsenet der er og ikke er omfattet af straffelovens § 119
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om, at forsvars- og familieretsadvokater skal
omfattes af straffelovens § 119 (B 54):
”Vil ministeren redegøre for, om beskikkede advokater kan
være omfattet af straffelovens § 119, jf. at personer, som udfører
et hverv for det offentlige, også kan være omfattet?”
Svar:
1.
Det fremgår af straffelovens § 119, stk. 1, 1. pkt., at den, som øver vold,
truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en
videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at
handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af
tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde
søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller
at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller
fængsel indtil 8 år.
Formålet med straffelovens § 119 er at yde personer i offentlig tjeneste eller
hverv et særligt strafferetlig værn mod bl.a. vold eller trusler om vold i
forbindelse med tjenesten. Baggrunden for den særlige beskyttelse er bl.a.,
at personer, der optræder som repræsentanter for offentlige myndigheder, er
særligt udsatte for angreb i kraft af deres arbejde, og at de derfor har behov
for en ekstra beskyttelse, så de uhindret kan udføre deres opgaver, jf. bl.a.
Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3338.
Den beskyttede personkreds i straffelovens § 119 omfatter bl.a.
polititjenestemænd, anklagere, dommere, ansatte ved afsonings- og
behandlingsinstitutioner
(f.eks.
fængselsfunktionærer,
faglærere,
sundhedspersonale og pædagoger), ansatte ved kommunale institutioner
(f.eks. lærere, socialrådgivere, sagsbehandlere og ansatte ved skoler og
fritids- og plejehjem), ansatte i den offentlige befordring (f.eks.
togpersonale og buschauffører), sundhedspersonale ansat i offentlige
institutioner (f.eks. læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
og -hjælpere), kommunale parkeringsvagter og politikere, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 73 som fremsat, side 10.
Det følger desuden af de omtalte forarbejder, at den beskyttede personkreds
omfatter ansatte i private virksomheder, der efter aftale udfører opgaver på
det offentliges vegne, herunder bl.a. buschauffører, der er ansat ved et privat
Side 2/4
 B 54 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke grupper i retsvæsenet der er og ikke er omfattet af straffelovens § 119
busselskab, jf. Østre Landsrets dom af 9. april 2002 (gengivet i UfR 2002,
side 1644). Flertallet i Østre Landsret udtalte bl.a.:
”Forurettedes funktion som buschauffør på linje 28 findes reelt
at måtte sidestilles med udførelsen af arbejdet som buschauffør
på en buslinje, hvor buschaufføren er offentligt ansat. Selve den
omstændighed, at forurettede er privat ansat, findes i det
foreliggende tilfælde, hvor busdriften udøves på det offentliges
vegne, og hvor forurettedes funktion således må sidestilles med
udførelsen af offentlig tjeneste, ikke at kunne medføre, at
forurettede ikke er omfattet af de samme beskyttelseshensyn,
der ligger bag formålet med straffelovens § 119, stk. 1.”
Det følger endvidere af de omtalte forarbejder, at den beskyttede
personkreds omfatter ansatte ved selvejende institutioner, der drives for
offentlige midler, jf. Vestre Landsrets dom af 23. april 2008 (gengivet i
TfK 2008, side 526).
Herudover følger det af Vestre Landsrets dom af 23. februar 2021 (gengivet
i TfK 2021, side 482/2), at en beskikket værge kan være omfattet af
straffelovens § 119, stk. 1. I sagen blev en tiltalt dømt for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1, ved med trussel om vold at have overfaldet en
person, der af retten var beskikket som værge til at varetage økonomiske
forhold for den tiltalte. Landsretten udtalte bl.a.:
”Henset til, at F er beskikket som økonomisk værge for tiltalte,
og at truslen er fremsat i anledning af hans hverv som værge,
finder landsretten, at forholdet korrekt er henført under
straffelovens § 119, stk. 1.”
Det fremgår af byrettens præmisser, at der var tale om en værge, som var
optaget på Familieretshusets liste over faste værger, og at værgen bortset fra
værgemålet ikke havde nogen tilknytning til den tiltalte.
2.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke et tilstrækkeligt klart
hjemmelsmæssigt grundlag for at pålægge en person straf efter straffelovens
§ 119 for en handling begået mod en beskikket forsvars- eller
familieretsadvokat. Det skyldes navnlig, at en beskikket forsvars- eller
familieretsadvokat er en privat erhvervsdrivende, der repræsenterer sin
klient og varetager dennes interesser og således ikke kan anses for at udføre
offentlig tjeneste eller hverv.
Side 3/4
 B 54 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke grupper i retsvæsenet der er og ikke er omfattet af straffelovens § 119
Det bemærkes, at Rigsadvokaten har oplyst, at anklagemyndigheden i
praksis ikke ville rejse tiltale efter straffelovens § 119 i sager om beskikkede
forsvars- og familieretsadvokater.
Side 4/4