Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 54:

Forslag til folketingsbeslutning om, at forsvars- og familieretsadvokater skal omfattes af straffelovens § 119.

Af Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024).

Vi holder lige en ganske kort pause, indtil ordførerne finder tilbage til deres oprindelige pladser.

Til tilhørerne kan jeg sige, at det er, fordi ordførerne sidder inde i indercirklen, når vi har en forespørgselsdebat af den her karakter, hvorimod folketingsmedlemmerne og ordførerne sidder på deres egne pladser, når vi behandler almindelige beslutningsforslag og lovforslag.

Jeg tror, vi kan gå i gang. Den første, der får ordet, er fru Mai Mercado til at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak. Jeg har på vegne af Radikale og Dansk Folkeparti lovet at sige, at de bakker beslutningsforslaget op. Motivationen for det her beslutningsforslag skal være, at i en retssal vil både anklageren og dommeren være underlagt en særlig beskyttelse, det vil sige, hvis de er udsat for repressalier i form af eksempelvis trusler, vold eller chikane. Den samme beskyttelse nyder forsvarsadvokaten ikke, og en ny undersøgelse fra Advokatsamfundet viser, at 40 pct. af forsvars- og familieretsadvokaterne har oplevet trusler eller chikane i forbindelse med deres arbejde. I en retssal må det jo være sådan, at det er en opgave, man påtager sig for samfundet. Det gælder især, hvis man er beskikket i sit virke, for så er man ansat af staten, man virker for staten, og man bliver betalt af staten.

Jeg har så spurgt justitsministeren, om han vil lave en ændring, således at familieretsadvokater og forsvarsadvokater bliver underlagt den samme beskyttelse, således at det altså vil være en skærpende omstændighed, og dermed vil straffen også blive skærpet, hvis man bliver udsat for vold, trusler eller chikane. Men ministeren forklarer sig med, at man er privatansat som forsvarsadvokat. Det mener jeg er en kunstig opdeling, og derfor er vi kommet med det her beslutningsforslag, som altså i udgangspunktet kun går på de beskikkede familierets- og forsvarsadvokater. Men man skal ikke tage fejl af, at Konservative egentlig mener, at det skal være alle familieretsadvokater og forsvarsadvokater, som bliver omfattet, men fordi de er beskikkede, er de altså betalt af staten, og de er altså også bestilt af staten til at udføre en opgave på statens vegne.

Så vi håber selvfølgelig, at Folketinget vil se velvilligt på det her forslag, og vi glæder os til debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at have fremsat beslutningsforslaget. Det hører absolut ingen steder hjemme, når forsvars- og familieretsadvokater oplever vold, trusler eller chikane, alene fordi de passer deres arbejde. Der skal ikke være nogen, der afholder sig fra at varetage et arbejde af frygt for vold, trusler eller chikane, og det gælder på alle områder i samfundet – lige fra kassemedarbejderen, receptionisten og tjeneren til advokaten. Derfor skal der også slås hårdt ned på det inden for de eksisterende rammer i straffeloven.

Straffelovens § 119 yder personer i offentlig tjeneste eller hverv et særligt strafferetligt værn mod vold eller trusler om vold i forbindelse med tjenesten. Det giver bl.a. en særlig beskyttelse til dommere, politibetjente, anklagere, sundhedspersonale og pædagoger. Baggrunden for den særlige beskyttelse er bl.a., at de her personer udfører arbejde på vegne af det offentlige, hvorfor angreb mod sådanne personer er særlig ødelæggende for fællesskabet.

Det får desværre ikke angreb mod offentligt ansatte til at forsvinde, men det sikrer en særlig beskyttelse af personer, der optræder som repræsentanter for vores offentlige fællesskab. Beskikkede forsvars- og familieretsadvokater er ikke personer i offentlig tjeneste eller hverv. De er derfor ikke omfattet af det særlige strafferetlige værn i straffelovens § 119. Det er de ikke, fordi de hensyn, der ligger bag straffelovens § 119, ikke i samme grad gør sig gældende for beskikkede forsvars- og familieretsadvokater. De repræsenterer deres klient og varetager deres klients interesse. Det kan f.eks. være at få fremhævet alle oplysninger og omstændigheder i en straffesag, der taler til klientens fordel.

En udvidelse af straffelovens § 119 til at omfatte andre personer end personer i offentlig tjeneste eller hverv vil udvande bestemmelsens formål om at yde et særligt strafferetligt værn for personer i offentlig tjeneste eller hverv, som sikrer en særlig beskyttelse mod vores fællesskab. Forsvars- og familieretsadvokater er allerede omfattet af den almindelige strafferetlige beskyttelse mod vold, trusler og chikane i straffeloven. Der vil f.eks. kunne udmåles en straf på op til 3 års fængsel for simpel vold.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der skal slås hårdt ned på angreb mod forsvars- og familieretsadvokater. Det skal være trygt at passe sit arbejde. Det gælder for advokater, og det gælder for kassemedarbejdere i supermarkedet, der hver dag står over for alle typer af kunder, som i nogle tilfælde kan have svært ved at styre deres temperament i en travl hverdag.

Så regeringen er enig med forslagsstillerne i, at forsvars- og familieretsadvokater varetager en vigtig rolle i vores retssystem. Men vi skal for nuværende bruge de redskaber, som vi allerede i dag har i straffeloven. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg mener, at der skal slås hårdt ned på vold, trusler og chikane. Så regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Det er jo et godt princip i et retssamfund, at enhver har ret til en advokat og med det også adgang til en advokat. Mener ministeren, at man reelt har det, hvis det er sådan, at det kan lykkes for den ene part i en sag at true modpartens advokat til enten at trække sig undervejs i en sag eller til helt at lade være med at tage en sag? Og mener ministeren, at det er fair at lave den sondring imellem privatansatte og offentligt ansatte i forbindelse med en opgave, som foregår i en retssal, hvor det vel er til samfundets bedste, at de tvister bliver afgjort i netop det lokale?

Ministeren.

Jeg mener, at forsvars- og familieretsadvokater, om de er beskikkede eller ej, udøver en vigtig funktion i vores retssamfund og udfører et vigtigt stykke arbejde. Men straffelovens § 119 yder personer i offentlig tjeneste eller offentligt hverv et særligt strafferetligt værn mod vold eller trusler i forbindelse med deres tjeneste, fordi de er det offentliges ansigt udadtil og på gaden.

Det forhold, at forsvars- og familieretsadvokater bliver beskikket af retten, indebærer primært, at de sikres betaling for deres ydelser. Det betyder, at det er staten, der i første omgang betaler forsvars- og familieretsadvokatens salær, men beskikkelsen medfører ikke, at forsvars- og familieretsadvokater udfører deres opgaver på vegne af det offentlige. Advokaterne er derimod repræsentanter for deres klienter, hvor de skal varetage klientens interesser.

Spørgeren.

Jeg havde faktisk håbet, at ministeren ville gå konstruktivt ind i det her forslag, for det er jo en kunstig sondring, der er tale om. Medgiver ministeren, at hvis der er tale om en buschauffør, som kører for et privat busselskab på en offentlig rute, så er man underlagt § 119, men hvis man er ansat og betalt af staten, fordi man er beskikket forsvarer, så er man lige pludselig privatansat? Ville det ikke være positivt, hvis det var, at man rent faktisk gik ind og gav forsvarsadvokaterne den beskyttelse, som både dommeren og også anklageren har inde i det retslokale?

Ministeren.

Jeg tror bare, jeg igen vil understrege, at det for mig er altafgørende, at hvis det er, at man som beskikket forsvars- eller familieretsadvokat oplever trusler, chikane eller vold for den sags skyld, skal det politianmeldes. Det skal efterforskes så hurtigt som muligt, og de ansvarlige skal, hvis beviserne selvfølgelig kan bære det, efter min mening idømmes en straf og også gerne, efter at vi har lavet strafreformen, en hårdere straf. Men jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at der bliver ved med at være et særligt strafferetligt værn for dem, der agerer på det offentliges vegne i det offentlige rum, og derfor er den sondring vigtig.

Næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg er nok mere på linje med justitsministeren her end forslagsstillerne, men vil justitsministeren ikke forklare, om man faktisk ikke godt kan være omfattet som beskikket advokat? For jeg fandt i hvert fald et tidligere svar fra Justitsministeriet, som godt nok handlede om, at hvis man var buschauffør i et privat selskab, som kører for det offentlige, og hvis man er privatpraktiserende læge – det var der også et eksempel på, altså en, som udførte en opgave for det offentlige – så var man faktisk omfattet. Så betyder det ikke, at beskikkede advokater, som faktisk påtager sig en opgave for det offentlige, muligvis også kan være omfattet?

Ministeren.

Det er i hvert fald korrekt, at der også kan være en beskyttelse til ansatte i private virksomheder, der efter aftale udfører opgaver på det offentliges vegne. Det gælder, som ordføreren selv nævner, f.eks. buschauffører i forbindelse med udliciteret busdrift. Baggrunden er, at de her opgaver sker på det offentliges vegne, og det betyder, at der ikke er forskel på, om f.eks. en buschauffør er offentligt ansat, eller om buschaufføren er ansat i en privat virksomhed, der udøver busdrift på det offentliges vegne. Om det så betyder, at man også kan forestille sig eksempler på, at beskikkede forsvars- og familieretsadvokater kan være omfattet, tror jeg må bero på en konkret vurdering, i forhold til hvem der så at sige er opgavebestiller.

Spørgeren for anden runde.

Måske kunne vi udbore det lidt mere under udvalgsbehandlingen, for som jeg læser det, er det ikke helt udelukket, at det faktisk kan være sådan, men det kan vi jo prøve at se om vi kan komme nærmere.

Ministeren.

Det synes jeg fornuftigt at gøre. Uanset hvad oplever jeg i hvert fald, at langt de fleste, der er til stede i Folketingssalen i dag, jo egentlig grundlæggende deler synspunktet om, at man selvfølgelig skal gøre, hvad man kan, for at værne om også forsvars- og familieretsadvokater, men jo også om ansatte i alle mulige andre funktioner, hvor de kan være truet. Det er jo også diskussioner, vi har haft tidligere, f.eks. i forhold butiksansatte, men hvor jeg jo også i forbindelse med de diskussioner, i hvert fald her i Folketingssalen, har stået på det synspunkt, at det er vigtigt, at der er en sondring mellem dem, der udfører opgaver på vegne af det offentlige, og på den måde i situationen bliver det offentliges ansigt, og så folk, der ikke gør, i forhold til hvad det er for strafferetlige værn, vi stiller op.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget lægger op til at lade beskikkede forsvars- og familieretsadvokater være omfattet af straffelovens § 119. § 119 står i kapitel 14 i straffeloven om forbrydelser mod den offentlige myndighed og giver en særlig beskyttelse mod trusler og vold til personer, som udfører et offentligt hverv. Det vil sige f.eks. politibetjente, lærere, læger og sygeplejersker og selvfølgelig dommere. Beskikkede forsvars- og familieretsadvokater er rigtigt nok ikke omfattet af dette særlige strafferetlige værn i straffelovens § 119, og det er de ikke, fordi de ikke er personer i offentlig tjeneste eller hverv.

Det betyder ikke, som det vist allerede er blevet sagt, at det ikke er vigtigt, at forsvars- og familieretsadvokater er trygge, når de går på arbejde og repræsenterer deres klienter. Det er det i høj grad. De løser en vigtig opgave, og de skal ligesom alle andre kunne gå på arbejde uden at være bange for at blive udsat for vold og trusler. Det er jo ikke sådan, at der ikke er nogen strafferetlig beskyttelse. Vold mod personer, der falder uden for den beskyttede personkreds i straffelovens § 119, er selvfølgelig omfattet af straffelovens almindelige voldsbestemmelse. Men straffelovens § 119 er klar i sin præmis om, at den vedrører persongruppen personer i offentlig tjeneste eller hverv.

I Socialdemokratiet ser vi en del udfordringer i at lave om i den præmis og åbne § 119 op for andre persongrupper. Det betyder ikke, at vi ikke har stor forståelse for, at der er mange fagpersoner i vores samfund, som løfter store og vigtige opgaver, og som bliver udsat for konflikt og pres i deres arbejde. Det er selvsagt helt uacceptabelt, hvis man bliver udsat for vold og chikane i sit arbejde, men vi synes ikke, at § 119 er det rigtige sted at sætte ind, og derfor kan vi ikke støtte forslaget. Jeg skulle hilse fra Enhedslisten, som ikke kunne være her, og sige, at de heller ikke kan bakke op om forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Men det er jo en mærkværdig sondring, for ministeren har jo lige medgivet, at det er helt korrekt, at hvis man er buschauffør og ansat i et privat selskab, er man omfattet, hvis man løser en opgave for det offentlige. Hvis man er beskikket advokat i en retssal og løser en opgave for det offentlige, er man ikke omfattet. Altså, der er noget i den sondring, som bliver alt for kunstigt, og derfor vil jeg da håbe, at Socialdemokratiet vil overveje, genoverveje, om ikke den § 119 skal fortolkes bredere, fordi den jo lige præcis både omfatter buschauffører, privatpraktiserende læger og andre.

Som mangeårig retsordfører ved ordføreren jo også godt, at det er en stor samfundsopgave, man løser, når man virker i landets retssale. Det gør anklageren, og vi beskytter anklageren, det gør dommeren, og vi beskytter dommeren. Men det burde også være helt naturligt, at man beskytter forsvareren.

Ordføreren.

Jamen så vil jeg sige, som jeg sagde, og som jeg tror er meget vigtigt at gentage, at det jo er sådan, at der ikke er nogen, der ikke er beskyttet. Det, der er diskussionen, er, hvordan man skal være beskyttet, når man agerer på den ene eller på den anden måde i vores samfund. Jeg forstår egentlig godt sondringen mellem, at en buschauffør, som på præcis samme vilkår som en offentligt ansat buschauffør løser en opgave i vores samfund, er beskyttet under de bestemmelser, hvorimod en person, som løser en opgave og er lønnet af det offentlige og er beskikket, hvilket, som ministeren sagde, jo for det meste dækker over, at man får en løn eller et salær for det arbejde, man laver, ikke er i den samme funktion, som hvis man f.eks. er udliciteret til at løse en opgave for det offentlige.

Den sondring forstår jeg sådan set godt, og jeg forstår så også, at ordføreren har et andet syn på det. Men det er jo, fordi de her mennesker løser en vigtig opgave, men at de ikke løfter opgaven på det offentliges vegne.

Spørgeren.

Men spørgsmålet er også, om det er rimeligt i et retssamfund. Altså, når 40 pct. i en undersøgelse lavet af Advokatsamfundet siger, at de er udsat for chikane, vold eller trusler, risikerer vi jo på sigt at have en trussel mod retsstaten. For hvis man som borger i det her land ikke kan få en advokat til at tage eksempelvis en familieretssag eller få sig en forsvarer, ryger hele princippet om, at alle har ret til en forsvarer. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i forstået på den måde, at med den argumentation fra ordføreren er der jo mange andre faggrupper, man også kunne beskytte, og i virkeligheden tænker jeg også, at der kunne være mange andre faggrupper, der deler den samme uddannelsesbaggrund som de her mennesker – advokater, der varetager udadvendte opgaver på det offentliges vegne på en anden måde, og som heller ikke er beskyttet, men det gør de, fordi de får et salær for at gøre det. Det kan f.eks. være advokater for fogedretten, som er udkørende, og som gør det samme, og som heller ikke er beskyttet af den her ordning. Derfor kan man sige, at så skulle det jo være, fordi ordføreren mener, at alle de faggrupper, der på en eller anden måde løser en opgave for det offentlige, skulle være dækket af den ordning, og den holdning tror jeg bare ikke vi deler.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Tak til Konservative Folkeparti for at rejse debatten her i dag. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at advokater udfører en rigtig god og afgørende opgave i et retssamfund. Vold, trusler, chikane hører ingen steder hjemme. Så kan det ikke siges tydeligere. Derfor skal det også have mærkbare konsekvenser, hvis man på en eller anden måde forbryder sig i de her relationer.

Jeg forstår til fulde intentionen fra Det Konservative Folkepartis side. Intentionen er vel, at forbryder man sig over for den her type advokater, der kaldes forsvarsadvokater og familieretsadvokater, så skal der være en præventiv virkning, der er mere præventiv end den almindelige voldsvirkning. Sagt med andre ord: Straffen skal være højere.

Problemet er bare, at der er en hel del usikkerheder omkring det her forslag, og det er nok ikke lige egnet til at gå videre med i processen. For nu bruger man udtrykket forsvarsadvokater, og jeg er nødt til at sige, at nok den største del af landets provinsadvokater altså ikke kan ernære sig ved at være forsvarsadvokater alene. De har måske et job som forsvarsadvokat om formiddagen, og så er de inkassoadvokat og skødeadvokat og alt muligt andet om eftermiddagen. Så er de så også beskyttet af det her forslag, også i det, de laver om eftermiddagen? Det er lidt svært. Det er også kun beskikkede advokater. Der er jo mange, der påtager sig opgaven at forsvare nogen uden at være beskikket. Så der skal nok også lige kigges lidt mere på det.

Jeg er også lidt tilbøjelig til at sige: Hvad med inkassoadvokater? Jeg taler af en vis erfaring der og kan sige, at der, hvor øretæverne nok falder hurtigst, er, når man kommer ud og skal hente bilen eller morsdagsplatterne eller noget i den retning. Så hvis jeg skal være positiv, og det vil jeg gerne være over for forslagsstillerne, som fremsætter det her forslag af et godt hjerte, så vil jeg sige: Mon ikke det, man mener, egentlig er, at alle advokater i deres gerning skal være beskyttet af den her bestemmelse? Så giver det da ikke anledning til misforståelser. Det kan overvejes.

Jeg må bare sige, at der kunne være mange, der så skal beskyttes. Af egen erfaring må jeg sige, at efter mere end 40 år i retten, herunder halvdelen som forsvarer i offentlige sager, har jeg aldrig nogen sinde oplevet en trussel. Jeg har heller ikke oplevet nogen kollegaer, der har oplevet en trussel.

Så vil forslagsstillerne sige, at der jo ligger en undersøgelse fra Advokatrådet, og det gør der også, hvis det er den samme undersøgelse, vi taler om. Jeg står i hvert fald med en, der er dateret 5. december 2024, hvor det hedder »Trusler – hver femte advokat står for skud«. Nu er det jo altså sådan, at man skal passe lidt på med det med tal. For vi har ca. 5.550 advokater i Danmark, og jeg kan forstå, at der er 1.000, der svarer på det her. Af de 1.000 er der så 200, der har følt sig truet. Så kan vi jo allerede der se, at så er vi faktisk nede på en meget lav procentsats. Af de 200 er der så 13 pct., der har kontaktet politiet, skriver man her, dvs. 26. Vi er nok også nødt til, hvis vi skal videre ad den her vej for at finde ud af, om der er behov for det her, så at finde ud af, hvad der egentlig blev af de sager. Blev der rejst sigtelser? Blev der rejst tiltaler, og blev de pågældende dømt? Det ligger der altså intet om her.

Så jeg må sige, at dels har forslaget nok lidt mangler – det kunne der måske repareres på – dels er jeg ikke helt sikker på, at der faktisk er behov for det. Jeg kan godt se, at Advokatrådet ønsker det, men det er jeg ikke ubetinget enig i. Så var der måske mange andre faggrupper, der også kunne tilkomme den her rolle.

Men der er én god ting, som må stille forslagsstilleren rigtig godt tilfreds og glad, og det er, at hvor man jo gerne vil have det omfattet af § 119 for at få en højere straf igennem og dermed en højere præventiv virkning, så er det, vi oplever de kommende måneder, jo, at justitsministeren kommer med et forslag. Jeg kan ikke sige, at det revolutionerer retsplejen, men straffene bliver jo voldsomt sat i vejret, og det gælder også trusler.

Så på den ene eller på den anden måde skal det nok blive sådan, at den, der fremsætter en trussel, også mod en advokat, forhåbentlig får en helt anden straf end i dag. For det straffesystem, vi har i dag, og de straffe, der kommer ud af det system, duer simpelt hen ikke i et retssamfund. Men den diskussion kommer vi til at tage siden hen. Vi kommer til at stramme gevaldigt op på både personfarlig kriminalitet og vold, men også trusler, og på den måde vil den advokat, der bliver truet, jo altså også kunne føle sig, om jeg så må sige, lidt mere tryg, i hvert fald lidt mere sikker på, at der falder en ordentlig straf, end han kan i dag.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg tror, man skal passe på med at negligere problemet og negligere problemets omfang, bare fordi man selv som advokat ikke har kolleger, som har oplevet det. For den undersøgelse, som Advokatsamfundet har lavet, viser jo, at det er 40 pct., som oplever det her som et stigende problem. Det synes jeg trods alt man må tage ad notam.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren, om Venstre kunne se for sig at få undersøgt rækkevidden af § 119, men egentlig også, om man ligesom anerkender, at i et retslokale er både anklageren beskyttet, og dommeren er beskyttet, og om der ikke også godt kan være situationer, hvor der er behov for at beskytte forsvareren, og om det ikke er et problem, hvis vi ender med et retssamfund, hvor der simpelt hen er mennesker, som ikke kan få en advokat, fordi man kan true med repressalier.

Ordføreren.

Fru Mai Mercado fremstiller det, som om man slet ikke er beskyttet. Der er jo straffe for almindelig vold. Det er vel en beskyttelse. Jeg ved ikke, hvor meget der så bliver anderledes, fordi der lægges nogle procenter oveni, fordi det er § 119, vi taler om.

Men på et område vil jeg godt give fru Mai Mercado ret; det er jo, når man taler om beskikkede advokater. Diskussionen var oppe lige før. Hvem arbejder man for? Hvem udpeger en? Det gør dommeren. Hvem godkender regningen? Det gør dommeren. Hvem betaler regningen? Det gør det offentlige. Jeg kan sagtens følge den del af tankegangen, det vil jeg skynde mig at sige.

Spørgsmålet er så, hvad der er op og ned i den her sag. Det kan man få et responsum på på universitetet, eller man kan få det i Justitsministeriet. Jeg tror nok, at det sidste er det hurtigste og det nemmeste, og det synes jeg fru Mai Mercado skal gå videre med. Jeg ser ikke det samme behov, som fru Mai Mercado gør, det skal ikke være nogen hemmelighed.

Spørgeren.

Men hvis man anerkender, at en beskikket forsvarer både er bestilt af det offentlige og betalt af det offentlige, så er det mærkeligt, at man ikke vil stemme for. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om det er sådan et udslag af et stockholmsyndrom, vi er vidne til her, altså at man simpelt hen er fanget ind af den her meget mærkelige regering og er nødt til at være loyal over for den. Det forstår jeg jo godt. Men så har jeg også det håb, at på den anden side, hr. Preben Bang Henriksen, når man ikke længere er en del af en meget mærkelig regering, så kunne det være, at både Venstre og Konservative sammen i fællesskab igen kunne kæmpe for retsstaten.

Ordføreren.

Man skal høre meget, før ørerne falder af, vil jeg sige. Jeg ved ikke, hvad for et syndrom fru Mai Mercado er underlagt. Men jeg kender ikke noget stockholmsyndrom. Jeg synes, jeg har forholdt mig til det her rimelig fagligt og rimelig konkret og nogenlunde objektivt. Det er da ikke, fordi jeg skal stå og støtte justitsministeren. Det gjorde jeg jo faktisk heller ikke i den sidste bemærkning, der kom. Så meget af den grund er jeg altså ikke fanget af noget særligt syndrom. Jeg mener ikke, der er behov for det her, og så er den historie sådan set ikke længere.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. I dag behandler vi beslutningsforslag nr. B 54, hvor forslagsstillere fra De Konservative ønsker at sikre, at beskikkede forsvars- og familieretsadvokater fremover bliver omfattet af straffelovens § 119, og dermed give dem en særlig beskyttelse mod vold og trusler på lige fod med dommere, anklagere og andre offentligt ansatte i retsvæsenet.

I Danmarksdemokraterne anerkender vi, at familieretsadvokater og forsvarsadvokater er centrale aktører i vores retssystem. De løfter en vigtig opgave ved at sikre, at alle borgere, uanset deres økonomiske situation, har adgang til juridisk repræsentation og en retfærdig rettergang. Det undrer os i Danmarksdemokraterne, at anklagere og dommere er omfattet af personkredsen i straffelovens § 119, mens de beskikkede familieretsadvokater og forsvarsadvokater ikke er, særlig når forslagsstillerne kan pointere, at forsvars- og familieretsadvokater er særlig udsat for vold, trusler og chikane.

Som, tror jeg, også fru Mai Mercado nævnte, er en undersøgelse foretaget af Advokatsamfundet i 2020. Den viser nemlig, at mere end hver tredje familierets- og forsvarsadvokat har været udsat for trusler inden for de sidste 3 år. Vi synes jo så derfor også, at det kun er rimeligt, at vi tager ansvar, og at vi ligestiller de beskikkede forsvars- og familieretsadvokater med deres kollegaer i retsvæsenet, som allerede nyder godt af straffelovens § 119. For ligesom dommere og anklagere varetager de ikke blot en privat opgave; de varetager faktisk en offentlig og en samfundskritisk funktion.

Så i Danmarksdemokraterne støtter vi op om, at de beskikkede familieretsadvokater og forsvarsadvokater naturligvis skal omfattes af personkredsen i straffelovens § 119 for at sikre dem den samme særlige beskyttelse som deres offentligt ansatte kollegaer i resten af retsvæsenet. I Danmarksdemokraterne stemmer vi for det gode forslag.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Som jeg tidligere varslede i mit spørgsmål til justitsministeren, bakker vi ikke det her forslag op. Det er ikke, fordi vi ikke anerkender, at der kan være en problemstilling her, og trusler er jo alvorlige og skal ikke accepteres, uanset hvem de rammer. Og når truslerne rammer advokater, underminerer det jo også, kan man sige, udøvelsen af de regler og love, som vi i Danmark er blevet enige om skal gælde for alle. Der gælder det for forsvars- og familieretsadvokater, at de ligesom mange andre faggrupper er i en udsat position. De varetager jo interesserne for den ene part i tvister, som kan være præget af et meget højt konfliktniveau. Trusler og affektreaktioner i f.eks. samværssager eller højt profilerede straffesager med omfattende mediedækning kan sagtens være et problem.

Derfor har jeg også stor sympati for intentionen bag det her forslag, og jeg er egentlig også meget fristet til at sige ja. Men når det bliver et nej, handler det om, at vi risikerer at udvande paragraffen. Der er jo først og fremmest et hensyn til, at offentlige myndigheder skal kunne udøve deres myndighedsopgaver, og jeg har med tiden erfaret, at der er flere grupper, f.eks. butiksansatte og andre, som også godt kunne tænke sig at være omfattet af det her. For der er selvfølgelig nogle erhverv, som bliver hårdere ramt end andre, når det handler om trusler, chikane og vold. Men det kan jo heller ikke nytte noget, at beskyttelsen omfatter nærmest alle erhverv, for så kommer man i hvert fald til at udvande det, der oprindelig var tanken med det. Og det er ikke, fordi jeg ikke har forståelse for forsvars- og familieretsadvokater, men jeg forestiller mig bare, at der bliver en glidebane her.

Men som jeg jo også havde en dialog med justitsministeren om, og som vi kan forsøge at få udboret, kan man ikke afvise, at forsvars- og familieretsadvokater måske kan være omfattet af lovgivningen, for der står faktisk i den: Men andre personer, der handler i medfør af offentlig tjeneste eller erhverv, kan endvidere være omfattet af bestemmelsen. Således var der faktisk en buschauffør i et privat selskab, som kørte for det offentlige, som var omfattet af beskyttelsen, og der var også en privatpraktiserende læge, der var det. Så det er måske heller ikke helt udelukket, at en beskikket forsvarer vil kunne være det i nogle situationer.

Så med de ord vil jeg sige, at vi ikke bakker det her forslag op, om end vi har stor sympati for problemstillingen. Og så vil jeg sige, at det jo heller ikke altid bare er gjort med, at vi har straffelovgivningen i orden. Vi har sådan set mange regler i Danmark. Jeg tror efterhånden mere, at vi har brug for en retshåndhævelsesreform, hvor politiet rent faktisk efterforsker de sager, der opstår. Og jeg synes, vi ser lidt for mange tilfælde af, at de ender i en blindgyde, og så får vi at vide, at der er sket en fejl. Jeg tror mere, vi har brug for mere politi til at tage sig af de opgaver, som der rent faktisk er på det område. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Der er, fordi det bliver sådan lidt mystisk. SF bakker ikke op, men anerkender, at der er en problemstilling, vil ikke stemme for, men vil heller ikke afvise, at beskikkede advokater kan være omfattet. Så tænkte jeg bare, at det så kunne være, at man i fællesskab kunne lande en beretning, som måske også kunne få deltagelse af regeringspartierne, hvor man rent faktisk prøver at gå til kanten af den her paragraf og få undersøgt juridisk, hvorfor man har lavet den der sondring, og om tiden måske ikke er inde til, at man laver ny sondring. Vil SF være med til det?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke lige sige på nuværende tidspunkt. Jeg tror, jeg ville foretrække lige at stille et par spørgsmål til ministeren og prøve at få afdækket, hvad retstilstanden egentlig er. Men skulle den vise, at advokaterne kan være omfattet ligesom den privatpraktiserende læge og den offentlige buschauffør, så tænker jeg, at det må ligesom være sådan, men sådan at udvide paragraffen tror jeg vil være skidt, for der er en grund til, at det er folk, der udfører hverv for det offentlige, som er omfattet, og det er jo, fordi der er et særligt hensyn til, at myndighederne også kan operere, og det synes jeg er det væsentligste.

Spørgeren.

Men er ordføreren ikke enig i, at det er principielt for retssamfundet, at man kan få adgang til en advokat, og at hvis man bare truer tilstrækkeligt eller chikanerer tilstrækkeligt, kan man simpelt hen presse modpartens advokat til at lægge en sag ned? For der er ikke de samme reaktionsmuligheder i dag, eksempelvis i en efterforskning eller hos politiet, hvis det er, man ikke er underlagt § 119. Så det at være underlagt § 119 gør, at man vil efterforske sagen hurtigere, men også vil kunne dømme på et andet grundlag, hvis man ikke er omfattet af § 119 men man er omfattet af de almindelige §§ 245 og 246.

Ordføreren.

Med mit kendskab til mennesker, der begår kriminalitet, og som eventuelt er villige til at udsætte advokater for trusler, tror jeg ikke, at de læser i straffeloven, inden de begår deres kriminalitet, desværre. Jeg ville ønske, det var sådan, fordi så havde vi fået en masse ud af at sætte straffene op alle mulige steder; det gør vi jo ikke. Det er jo ikke straffen i sig selv, i hvert fald ikke længden af den, som betyder noget for, om man undlader at begå kriminalitet. Det, der betyder noget, er opdagelsesrisikoen, muligheden for rent faktisk at komme til at stå til regnskab for det, man laver. Så det tror jeg egentlig er væsentligere at fokusere på.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Tak, hr. formand. Retslokalet er i den vestlige forståelse af retsstaten et helligt rum. Dem, der kommer for at passe deres arbejde i retslokalet, er der, fordi de skal opretholde retsstatens funktioner. De er dermed med til at opretholde den orden og den civiliserede omgang, vi som samfund har med hinanden. Det gælder dommere, nævninge, anklagemyndighed, vidner og naturligvis også forsvarsadvokater. Dermed er det at sikre et værn omkring dem, der er i retsstatens tjeneste i retslokalerne, vigtigt.

Vi har en særlig beskyttelse af vidner, fordi de skal ikke kunne trues til at give falsk forklaring eller droppe deres forklaring eller lignende. Vi har også en særlig beskyttelse af dommere, nævninge og anklagemyndighed, fordi de skal kunne udføre deres hverv uden trusler eller pression for at ændre deres mening eller droppe deres sag.

Vi har så ikke en særlig beskyttelse af forsvarsadvokater. Regeringen siger, at dem, der er udpeget som beskikkede advokater, ikke skal stå under samme beskyttelse som f.eks. statens advokater, og det gør jo, at der bliver en skævhed i, hvordan man er beskyttet i retslokalet – en skævhed, som vi ikke ser som fornuftig i Liberal Alliance. Det er altså således, at forsvarsadvokater måske ikke skal placeres under samme paragraf, som de offentligt ansatte er under, men så må man jo bare lave en anden paragraf, der yder dem en beskyttelse, så alle i det offentlige retslokale nyder denne ekstra beskyttelse, og så retslokalets hellighed bevares og beskyttes for alle parter lige.

Vi støtter altså i Liberal Alliance forslaget, for man løser en opgave for det offentlige, når man opretholder, at der skal gennemføres retfærdige retssager i de danske retssale. Det er altså det, det drejer sig om. Om man er privatansat eller offentlig ansat skal ikke være det, der afgør, om man er beskyttet eller ej. Tak.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak. Tak for ordet, formand, og tak for forslaget til forslagsstillerne. Det er en vigtig debat, der har fyldt en del. Det har tangeret kampagne over nogle måneder, og jeg forstår det godt. Det er også vigtigt herfra at understrege, at vold, trusler og chikane er fuldstændig uacceptabelt, komplet uacceptabelt, og man skal på ingen måde finde sig i det. Man skal sørge for at få det anmeldt.

Vi har et stort ansvar for at sørge for den størst mulige opdagelsesrisiko. Der er jeg helt på linje med fru Karina Lorentzen Dehnhardt i forhold til at understrege væsentligheden af det. Der er bare også brug for, at man anmelder. I de indslag, der har været, har der været forskellige grunde til ikke at anmelde, og det gør det altså også vanskeligt at få indblik i karakteren af det.

Jeg er ikke der, hvor jeg synes, vi skal skride på det her. Man skal passe virkelig meget på med at slutte fra nærmest anekdotiske erfaringer, er jeg nødt til at istemme hr. Preben Bang Henriksen. Jeg hører ikke om det. Altså, jeg kender ikke nogen forsvarsadvokater, som der er tale om her; jeg kender selvfølgelig til en ældre sag med en familieretsadvokat, og det var helt, helt forfærdeligt. Jeg er sikker på, at den her beskyttelse ikke havde beskyttet ham. Forsvarsadvokater er beskyttet af de almindelige bestemmelser, fordi det er et privat erhverv. De bliver aflønnet af det offentlige, i hvert fald som et udlæg, hvis ikke de forsvarede selv erlægger straffesagsomkostningerne efterfølgende.

Men § 119-institutionen handler om opgaver udført på det offentliges vegne. Her er der tale om private advokater, det er noget andet. Moderaterne støtter ikke forslaget.

Tak, og der er ønske om en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg synes jo, det gør indtryk, når Advokatsamfundet laver en undersøgelse, og det er hele 40 pct., som tilkendegiver, at de i et eller andet omfang har været udsat for chikane eller trusler. Og jeg er bekendt med et eksempel med en advokat fra Fyn, som ringer og anmelder det til politiet og får at vide af vagthavende hos politiet i telefonen, at så må man jo lige tåle lidt. Og det er jo helt urimeligt – det er jo helt urimeligt, at vi skal derud, hvor man kan true med kidnapning af børnene, hvor man kan anmelde advokaten, forsvarsadvokaten, familieretsadvokaten for seksuelle overgreb mod børnene, hvor man kan lave klagesager i et væk, hvor man kan lave chikanerende opkald i tusindvis, uden at man kan få den samme beskyttelse, som hvis det havde været en anklager. Begge er jurister, begge er advokater. Den ene er betalt af staten. Det er den anden søreme også, når det er en beskikket. Så jeg vil egentlig sige tak for talen, men jeg havde egentlig håbet på en mere moderat tale, tror jeg at jeg skal sige.

Ordføreren.

Den slags oplysninger og data gør bestemt også indtryk på mig. Jeg savner måske sådan lidt dybere viden om, hvad det handler om, og hvad det går ud på, frem for en undersøgelse lavet af Advokatsamfundet. Den dybere viden er svær at få, når man stort set afholder sig fra at anmelde, når det sker. Ordføreren for forslagsstillerne må kalde mig umoderat eller lige præcis, hvad man vil. Jeg forstår problemstillingen i den grad, og det må ikke forekomme i det hele taget. Vold, trusler og chikane skal vi slå hårdt ned på. Det forudsætter anmeldelse og et politi, der agerer.

Spørgeren.

Ja, og i virkeligheden kan det jo være, at der også er et mørketal her, for umiddelbart er det måske heller ikke noget, forsvars- og familieretsadvokater og går rundt og deler med hinanden. Altså, kunne det her også være en smule tabubelagt? Så det kunne da godt være, at man skulle sætte en undersøgelse i søen, hvor man får afdækket omfanget. Så det er mere bare for at sige, at hvis man skulle lave en beretningstekst – det lød ikke, som om der var en stor appetit på det fra regeringen, men hvis man skulle gøre det – kunne det jo også være en af vejene at gå frem, at man simpelt hen får afdækket, hvor stort et problem det her er, og hvor stort et mørketal der måtte være i forhold til det her fænomen.

Ordføreren.

Man kan forestille sig alt muligt, og det kunne jo sagtens være, at det er tabubelagt. Det synes jeg også man har hørt i de indslag, der har været på området, altså at man måske selv synes, at man skal tåle lidt, når man bl.a. er i den branche. Jeg synes ikke, at vi kan få viden nok, når vi tilrettelægger, hvad vi gør herinde, og de skridt, vi tager. Viden er kærkommen. De kan starte med at sørge for at få det anmeldt, også for at få aktiveret politiet og få stoppet, hvad de er udsat for. Det er helt utilstedeligt og komplet uacceptabelt.

Næste korte bemærkning er til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Nu husker jeg ikke, om fru Nanna W. Gotfredsen var til stede, da vi havde foretræde af Landsforeningen af Forsvarsadvokater i Retsudvalget, men der blev vi jo bl.a. forelagt informationer om drabet på Anders Lindholt i Københavns Byret den 16. september 2014, der var et overfald på en advokat i Politigårdens fængsel, og der er trusler og chikane fra klienter, fra pårørende og fra udenforstående. Gør det ikke indtryk på Moderaternes ordfører, og hvorfor er det så, Moderaterne ikke synes de her advokater skal være omfattet af den skærpede strafferet?

Ordføreren.

Det gør bestemt indtryk. Nogle af dem, der bliver talt om i den her sammenhæng, har jeg selv kendt. Selvfølgelig gør det indtryk. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre, og om man skal ligestille opgaver, der udføres i offentlig tjeneste, med privat advokathverv. Det mener jeg ikke er det, der skal til.

Spørgeren ønsker ikke en anden kort bemærkning, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet.

Tak for ordet, formand. I Alternativet er vi generelt imod at straffe mere, end vi gør i dag, da det ikke har en positiv virkning på vores kriminalitetsniveau. Men netop det her forslag om, at beskikkede forsvars- og familieretsadvokater skal omfattes af straffelovens § 119, støtter vi faktisk. Det gør vi, da forsvars- og familieretsadvokater i mange tilfælde er beskikkede. Det er jo også en form for offentlig tjeneste, og derfor mener vi, de skal have samme beskyttelse, som dommere, anklagere og andre personer i offentlig tjeneste har i dag gennem straffelovens § 119.

Som ordføreren for forslagsstillerne også var inde på, viser en undersøgelse fra 2020, at mere end hver tredje forsvars- og familieretsadvokat har været udsat for trusler inden for de sidste 3 år. Derfor ser vi et problem, som vi bliver nødt til at gøre noget ved, og jeg tænker, at det er en god løsning at omfatte dem af straffelovens § 119, når de er i beskikkede poster, men det kan også være, at justitsministeren har en anden løsning, og så glæder jeg mig til at høre den. Jeg oplever i hvert fald, at der er et problem, som ikke bliver løst i dag.

Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil sige tak for talen. Det er ikke så tit, at Konservative og Alternativet sådan lige finder et fælles fodslag på retspolitikken, fordi vi traditionelt står ret langt fra hinanden. Men jeg vil egentlig bare sige tak for opbakningen og sige, at det jo er tankevækkende, at det både er flere partier til venstre for midten og flere partier til højre for midten, som egentlig bakker det her forslag op. Så tak for talen.

Ordføreren.

Selvfølgelig. Det virker, som om forslagsstillerne har sat sig ind i emnet og har lyttet til nogle undersøgelser, og det støtter vi selvfølgelig op om.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet. Den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

»Jeg klipper dine fingre af, og jeg slår dig ihjel!« Det var beskeden fra en kvinde til Liv Dyrhauge-Klargaard, som var advokat i en familieretssag. Truslen faldt i et telefonopkald, og Liv anmeldte truslen til politiet, men politiet ville end ikke tage imod anmeldelsen. Igennem flere år chikanerede og truede kvinden Liv. Der var flere dødstrusler, 100 falske anklager til forskellige myndigheder og instanser og hundredvis af chikanerende telefonopkald til både Liv selv og det advokatkontor, hun arbejdede på. Liv kunne altså ikke få lov til at anmelde truslerne, og hun kunne ikke få et tilhold til kvinden. Men en dag kontakter kvinden Retten i Svendborg og truer med at kidnappe Livs børn, og den her gang er det retspræsidenten, som anmelder truslen. Og nu tager politiet truslen alvorligt. Kvinden bliver siden hen dømt for trusler mod Liv.

I sommeren 2023 blev advokat Jesper Håkonsson anmeldt til kommunen af sin egen klient for at have voldtaget sine egne børn – en anklage, der var falsk – fordi Jesper havde været forsvarer i en straffesag. Det kom så langt ud, at Jesper blev nødt til at tale med sine børn om, hvordan klienten så ud, og instruere børnene i, at de skulle skynde sig at få fat på en lærer, hvis klienten mødte op på børnenes skole. Jeg har talt med både Liv og Jesper. De sidder oppe på tilhørerpladserne i dag, og de er stadig påvirket af, hvad truslerne gjorde ved dem og deres familier. For både Jesper og Liv nævner, at de godt kan håndtere truslerne mod dem selv, og det var i virkeligheden også den debat, vi havde lige før: Måske er man også lidt mere hårdhudet. Men at det bliver særlig sårbart, når truslerne ikke kun går på en selv, men også på familien, gør noget ved mennesker.

Livs historie og Jespers historie er ikke enestående, for en undersøgelse lavet af Advokatsamfundet i 2024 viser, at knap 40 pct. af forsvars- og familieretsadvokater oplever trusler og chikane relateret til deres arbejde, og presset er stigende. Landsforeningen af Forsvarsadvokater har været i foretræde og har fortalt om flere eksempler, hvor familieretsadvokater og forsvarsadvokater er blevet truet og blevet chikaneret. I retslokalet er dommeren og anklageren omfattet af en særlig beskyttelse, men forsvareren er ikke. Det betyder, at en trussel mod anklageren straffes hårdere end en trussel mod forsvareren.

Den 16. november 2023 spurgte jeg justitsministeren, om han ville give den samme beskyttelse til forsvarerne. Til det svarede han klart nej. Han skrev:

»Jeg anerkender, at advokater er centrale aktører i retssystemet, men de hensyn, der ligger bag straffelovens § 119, gør sig efter Justitsministeriets opfattelse ikke i samme grad gældende for advokater, der ikke tilhører gruppen af offentligt ansatte. Jeg mener derfor, at den særlige beskyttelse i straffelovens § 119 ikke bør udvides ...«.

Det var sådan, ordene faldt.

Ministerens argumentation går altså på, at advokater i retssystemet ikke er offentligt ansatte, men det er jo en sandhed med modifikationer. Hele handlingen, som foregår i en retssal, udføres jo på vegne af det offentlige og på vegne af staten. Og når det gælder de beskikkede forsvarer, er de udpeget af retten og betalt af retten til at udføre et offentligt hverv. Hvis man går ind på anklagemyndighedens hjemmeside, står der endda:

»I en række tilfælde vil retten beskikke en offentlig forsvarer for dig. Det betyder bl.a., at salæret til advokaten i første omgang bliver betalt af det offentlige.«

Det er altså advokater, der er udpeget af retten og udfører en opgave for retten og altså for det offentlige og er betalt af retten og det offentlige. Så den sondring, som justitsministeren drager mellem private og offentligt ansatte, er dermed kunstig.

Så for at trække linjerne så skarpt op som overhovedet muligt, omhandler det her beslutningsforslag kun de beskikkede og altså ikke engang alle forsvars- og familieadvokater, men der er ikke nogen i den her sal, der skal være i tvivl om, at Det Konservative Folkeparti ønsker at beskytte alle forsvars- og familieadvokater, og vi synes, de alle skal være omfattet. Men hvis man tager de beskikkede advokater, får vi altså den helt rene debat.

For vil vi som samfund, som retssamfund acceptere, at en sag kan blive udsat, fordi en advokat trues så meget, at den givne advokat føler sig nødsaget til at træde ud af sagen? Vil vi som retssamfund acceptere, at der er forsvarsadvokater, som ikke tør tage de store, de grimme, de alvorlige drabssager af frygt for trusler og repressalier? Er det retssikkerhed, og er det rimeligt i et retssamfund? Det mener vi ikke. I et sundt retssamfund har alle borgere adgang til en advokat, og den adgang begrænses reelt, hvis chikane og trusler afholder advokater fra at tage bestemte klienter eller fra at tage bestemte sager i retten.

Jeg vil gerne takke for debatten, vi har haft her i dag. Jeg synes, det har været sigende, at det er partier både til venstre og til højre i Folketinget, som bakker op, og jeg vil gerne rette en tak både til Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale, Liberal Alliance og Alternativet. Jeg havde egentlig haft et håb om, at vi kunne lave en fælles beretning og komme videre ad et spor, hvor vi kan omfatte forsvars- og familieadvokaterne. Men efter debatten har jeg ikke den store formodning om, at der vil være en appetit på at lave en fælles beretningstekst. Jeg vil selvfølgelig afsøge det i udvalgsbehandlingen. Men hvis ikke vi får landet det, tager vi selvfølgelig forslaget til afstemning. Tak for debatten.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.