Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52:

Forslag til folketingsbeslutning om at skabe lovhjemmel for kommunerne til at opkræve en turismeafgift.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, ønsker at give en begrundelse for beslutningsforslaget.

Nu skal vi debattere SF's beslutningsforslag, som handler om, at kommunerne selv må tage stilling til, om man vil indføre en turismeafgift eller ej. Man bør derfor ikke på forhånd nødvendigvis have en holdning til, om man skal have en afgift, eller om man ikke skal have en afgift. Det her giver selvbestemmelse til kommunerne, i forhold til om man ønsker at indføre en afgift, og i så fald hvordan den skal se ud. Det er der lokalt et ønske om flere steder, og jeg synes, det er mærkeligt, at vi centralt fra Christiansborg ikke lader det være op til de kommunale politikere, der sidder rundtomkring i landets kommuner, om man ønsker en sådan afgift eller ej. Helt konkret er der et flertal på Københavns Rådhus, som ønsker en turismeafgift i omegnen af 7,50 kr. pr. overnatning. Men jeg kan forstå, at der fra regeringens side er en vi alene vide-holdning til, at det skal man ikke beslutte lokalt.

Når jeg lægger så meget vægt på, at det her forslag jo alene handler om, at det må man beslutte lokalt, er det, fordi jeg har kunnet høre i debatten – senest i dag, hvor forslaget jo også har genereret en opmærksomhed – at man kalder det et forslag om en turismeafgift, altså, at hvis man stemmer for det her, indfører man pr. automatik en afgift. Sådan er det ikke; det her handler om det kommunale selvstyre i forhold til at vurdere, hvordan man udvikler sit lokalsamfund – der, hvor man bor, der, hvor man er valgt af sine lokale medborgere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er ministeren for byer og landdistrikter. Velkommen.

Tusind tak for det. Lad mig starte med at slå fast, at turisme er godt. Turisme er positivt, og jeg er som minister med ansvaret for turismen naturligvis glad for, at vi har turisme i Danmark. Jeg er glad for, at vi har mange turister i Danmark. Og hvorfor er det så egentlig, jeg synes, turisme er godt? Jo, det er der vel grundlæggende tre årsager til.

Den første er det økonomiske, det merkantile. Turismen bidrager med milliarder til det danske samfund. Den er det fjerdestørste eksporterhverv. Langt over 100.000 danskere er beskæftiget i turismen, og over 20 kommuner i Danmark har nu oplevet, at over 10 pct. af deres beskæftigede arbejder inden for turisme. Der er penge i det her. Vi tjener penge på det, og i tusindvis af danske familier får smør på brødet hver evig eneste dag, fordi vi har turister, der kommer udefra og bruger mange penge i vores land. Så der er et økonomisk argument for turismen.

Den anden årsag er det, der handler om, hvad alle dem, alle os, der ikke er turister i vores eget lokalområde, rent faktisk får ud af turismen. Man kan jo tage udgangspunkt i det sted, hvor det her forslag stammer fra, nemlig København. København er vel nærmest gået hen og blevet mad- og gastrohovedstad, ikke bare for Nordeuropa, men for hele Europa. Det vil sige, at københavnere og dem, der bor rundt om København, har unikke muligheder for at spise i verdensklasse.

Hvordan hænger det så sammen med turisme? Jo, det gør det på den måde, at mange af de restauranter ville lukke, hvis der ikke kom turister udefra og brugte penge på de restauranter. Det samme kan man sige om oplevelsestilbud, om kulturtilbud og om underholdningstilbud i hele Danmark, ikke kun i København. Så turismen er også med til at give alle os, der bor her, bedre tilbud i forhold til kultur, spisning og oplevelser.

Så er der en sidste ting, jeg ikke synes man skal undervurdere, nemlig stoltheden. Jeg bliver da stolt som dansker, når der kommer nogen udefra og besøger mit land og synes, det er så fantastisk, at de gerne vil rejse, nogle gange rejse hen på den anden side af kloden, for at besøge vores lille stykke land og lægge nogle penge her. Det bliver jeg stolt af, og det er jo ikke kun en national stolthed. Når man kigger på de steder i Danmark, hvor man er rigtig dygtig til turisme, så er der en høj grad af lokal og regional stolthed i at sige: Se, hvad vi har at vise frem fra vores lokalområde; se, hvor smukt der er ved Vesterhavet; se, hvor idyllisk der er i de skovområder, hvor man formår at tiltrække turister; se en smuk købstad, vi har; se en pulserende storby, vi har.

En lokal, regional og national stolthed ligger der også i turismen. Derfor er turisme positivt. Men det betyder jo ikke, at der ikke er udfordringer for dansk turisme, selv om det er positivt. Vi ved, at konkurrencen om turister er hård på et internationalt marked. I Danmark scorer vi i forvejen lavt på sammenhængen mellem pris og kvalitet, når man spørger turisterne. Faktisk er det kun Norge, der scorer lavere end Danmark, når det kommer til turisternes oplevelse af forholdet mellem pris og kvalitet i Nordeuropa, og så kan man jo sige, at et forslag om at give kommunerne mulighed for at opkræve nye skatter og nye afgifter jo bare ville gøre den placering endnu dårligere, og dermed vil den svække dansk turisme.

Så derfor kan regeringen ikke støtte det her forslag. Vi mener, der er nok af skatter og afgifter i Danmark, og derfor er der ikke nogen grund til at opfinde nye. Så kan jeg fra forslagsstillerne høre argumentet om kommunalt selvstyre i forhold til skatter. Det synes jeg er et spændende eksperiment, og jeg vil gerne udfordre SF lidt på det: Betyder det så også, at man kommunalt skal have lov at fastsætte sin egen selskabsskatteprocent? Det betyder ikke nødvendigvis, at man går ind for en lavere selskabsskat, men skal Københavns Kommune så have lov at sige, at de virksomheder, der ligger hos dem, skal betale en lavere selskabsskat end dem, der ligger i Ballerup eller i Hjørring?

Så i forhold til argumentet om, at det her i virkeligheden bare er et forslag, der handler om kommunalt selvstyre, tror jeg i virkeligheden ikke, at forslagsstillerne mener det, når det kommer til stykket. Det her handler i virkeligheden nok bare om, at man fra SF's side er glad for at opkræve nogle skatter og afgifter og måske ikke så glad for turisme, og det er nok det, der ligger bag.

Så altså, vi kan ikke støtte forslaget, også fordi vi sådan set er overbevist om, at det ikke vil virke. Hvis man kigger på de byer, der har indført en turismeafgift, så er det jo de byer, der rent faktisk har problemer med overturisme. Så det virker ikke i Barcelona, det virker ikke i Amsterdam, og jeg ønsker ikke, at København eller nogen andre danske byer for den sags skyld skal være hverken Barcelona eller Amsterdam. Så det kommer heller ikke til at fungere.

Så må jeg også sige, at jeg har en principiel modstand her, fordi det her forslag også vil åbne op for, at man kan pålægge en turistafgift for danske turister. Det kan jeg forestille mig at vi kommer til at diskutere lidt lige om lidt, men jeg synes, det er principielt forkert, at man kan sidde på det ene rådhus og beslutte, at nu pålægger vi dem fra nabokommunen afgifter, hvis de gerne vil overnatte hos os. Det synes jeg principielt er forkert, og derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Det betyder ikke, at vi ikke gerne vil indgå i en dialog, både med forslagsstillerne og de relevante kommuner, om, hvordan vi løser problemerne de steder, hvor de rent faktisk er. For i højsæsonen er der visse perioder i eksempelvis København, hvor der er tryk på, og hvor der er en spidsbelastning. Så sent som i sidste uge havde jeg et møde med Københavns overborgmester om netop det her, og lad os da forsøge at løse de problemer sammen i stedet for at kaste et forslag om nye turismeskatter og -afgifter, som ikke vil virke, og som vil have en negativ effekt på dansk turisme, ud over det hele. Vi kan ikke støtte forslaget, men som I kan høre på mig, ser jeg utrolig meget frem til debatten.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Altså, man må måske undskylde hr. Morten Dahlin, at han ikke har været skatteordfører, men der er faktisk adskillige skatter, som man fastsætter lokalt. Der er kommuneskatten, selvfølgelig, men også for erhvervslivet såsom grundskyld osv. Det er der et spænd i, og det siger vi, fordi vi har et udstrakt kommunalt selvstyre i det her land. Undskyld, jeg trak på smilebåndet, men jeg synes, det var under niveau.

Det her drejer sig om kommunalt selvstyre, men det drejer sig også om, at vi i SF gerne vil have bæredygtig turismeudvikling i modsætning til ministeren, som har sådan en tilgang: mere, mere, mere. Det er et spørgsmål om kvantitet og ikke, hvordan vi kan udvikle vores land. I SF siger vi simpelt hen bare, at hvis man ønsker det lokalt, og det kan også være på vestkysten, hvor der jo også kan være et træk på naturressourcerne, altså hvis man ønsker det i sin kommune, så må man godt opkræve noget. Og det konkrete forslag fra København er 7,5 kr. pr. overnatning.

De penge skulle ifølge vores forslag gå direkte til turismeinfrastruktur, så vi f.eks. kan komme noget af den bustrængsel eller krydstogtskibenes trængsel til livs og skabe bedre forhold for det.

Ministeren.

Den lidt nedladende tone kan ordføreren godt droppe. Jeg har siddet i kommunalbestyrelse i 13 år. Jeg ved udmærket godt, hvad en kommunalbestyrelse har ret til og ikke har ret til.

Men jeg må bare sige, at der er en grundlæggende uenighed mellem mig og SF. Familiefaren fra Hjørring pakker hele den pukkelryggede ind i stationcaren og kører til København for at opleve nogle af de kulturattraktioner, som han hele livet har betalt skat til, nemlig Det Kongelige Teater og Nationalmuseet. Nu vil han gerne over at opleve sit lands hovedstad og tage hele familien med, men så skal nogle af SF's partifæller på Københavns rådhus have lov til at sidde og sige til ham: Du skal betale en ekstra skat for at overnatte i dit eget lands hovedstad. Det har jeg en principiel modstand imod. Det vil SF gerne; det vil jeg ikke. Derfor bliver det et nej tak til det her forslag.

Spørgeren.

Man kan sige, at prisen for at køre over Storebælt sammenlignet med at betale 7,5 kr. er der lidt forskel på. Det vil jeg sige. Jeg ved ikke, om ministeren har planer på det område; det kunne da være spændende at høre om i hvert fald.

Det her drejer sig om, at man lokalt selv må bestemme, om man vil opkræve en turismeafgift. Man må også beslutte det i Frederikshavn kommune, hvis man synes, at der er meget træk på Skagen, og man gerne vil investere der. Jeg synes simpelt hen ikke, at det er rimeligt, at en Venstremand er så nedladende over for lokal selvbestemmelse.

Ministeren.

Men jeg er ikke nedladende over for lokal selvbestemmelse. Jeg udfordrer bare SF's præmis. For tager man SF's udgangspunkt om, at al skattepolitik åbenbart skal være lokalt, så må SF jo også støtte, at man lokalt kan have lov at nedsætte selskabsskatten for virksomheder, der ligger i ens kommune. Det er ikke forslag, jeg har hørt fra SF.

Vi har ikke brug for en turismeafgift, og jeg vil bare sige, at i forvejen bidrager turisterne med milliarder og milliarder til den danske økonomi og dermed også til de offentlige kasser rundtomkring, der faktisk nyder godt af, at der er mennesker, der står op om morgenen og går på arbejde i turismesektoren, både i Frederikshavn og i København.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til ordførerrækken, og den første er hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til SF for at rejse debatten. Jeg vil gerne starte med at understrege vigtigheden af turisme i Danmark – vigtigheden af, at vi viser vores land frem både for danskerne, men også for dem, der gerne vil besøge vores dejlige land. Det er der heldigvis mange der gerne vil. Turisterne strømmer til Danmark, og vi står stærkt efter et naturligt dyk i forbindelse med corona. Det mener vi i Socialdemokratiet at der god grund til at glæde sig over, bl.a. fordi turismen skaber arbejdspladser i hele landet. Vi ved eksempelvis, at 20,1 pct. af beskæftigelsen på Bornholm er knyttet til turismen. For destinationer på Vestkysten er tallet 15,9 pct. Derfor er turismen helt afgørende for udviklingen i hele Danmark, og det skal vi støtte op om.

Særlig sidste år fyldte debatten om mange turister i højsæsonen en del. Ja, der kan godt være mange turister, når sæsonen rammer og vejret er godt. Her i København er det populært for turisterne at tage i Nyhavn, og kommer vi til Jylland, er det helt sikkert, at der på en sommerdag er mange turister, der tager turen til Skagen eller Blåvand. I Billund Kommune, hvor jeg selv bor, kan der også være fyldt på indfaldsvejene til LEGOLAND på de dage, hvor der er mange gæster. Det synes vi i Socialdemokratiet er rigtig godt.

Vi er også med på, at det kan give nogle udfordringer rundtomkring. Dem skal vi naturligvis løse, og vi skal se på, om vi kan få turisterne derhen, hvor der måske er knap så mange. Vi vil gerne finde nogle løsninger, så vi kan få spredt turismen mere ud, også uden for højsæsonen. Det kan vi løse, og det kan vi løse sammen med erhvervet, men vi mener ikke, at løsningen er at give kommunerne en mulighed for at pålægge erhvervet en afgift, som SF foreslår her – en afgift, der potentielt vil få turisterne til at tage andre steder hen, hvilket vil betyde et fald i antallet af arbejdspladser og udviklingen. Det vil ramme særlig hårdt uden for de store byer.

Når jeg besøger turistdestinationerne langs den jyske vestkyst, som jeg har gjort som turismeordfører og for den sags skyld også før, jeg kom i Folketinget, så oplever jeg et butiksliv og et aktivt lokalsamfund, hvor man godt ved, at købmanden ikke kunne klare sig, hvis der ikke kom turister. Hvis man spørger i Blokhus eller i Blåvand, ved indbyggerne der godt, hvorfor turismen er vigtig. Vi mener derfor ikke, at en afgift er den rette vej at gå, men vi mener, at der i stedet skal søges andre løsninger, for det er afgørende, at der også fremover er bred opbakning i lokalbefolkningen til turismen. Lad mig understrege, at det er der også i dag, når vi kigger på de målinger, der bliver lavet. Grundlæggende er turismen i god form – den må vi ikke ødelægge – og på den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke bakker op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg har også familie i Skagen, og der må man sige, at det altså går den forkerte vej uden for højsæsonen. Der er simpelt hen mangel på investeringer, så dem, der rent faktisk bor i byen og jo servicerer turisterne, når det er sæson, også kan have de services, der bliver efterspurgt. Det var bare en bibemærkning.

Jeg forstår ikke helt logikken. Hvis man som ordføreren og ministeren tror, at en overnatningsafgift på f.eks. 7,5 kr. vil skræmme turister væk, hvorfor skulle det så ikke flytte turisterne andre steder hen end til hovedstaden, hvilket jo netop er regeringens turismestrategi, at man altså siger, at man gerne vil have turisterne andre steder hen? Hvis der kun er én kommune i landet, som vil indføre det her, vil det da netop opfylde det formål, som jeg egentlig ikke har set realiserbart, i regeringens turismestrategi. Så jeg forstår ikke logikken. Kan ordføreren gøre mig klogere?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan i hvert fald gøre et forsøg. For det første er der den del, der handler om investeringer, som ordføreren indledte med, og der er det rigtig positivt, at vi netop med den turismeaftale, der blev lavet sidste år, faktisk iværksætter nogle initiativer, så vi får fremmet det her. For jeg er sådan set enig med ordføreren i, at der mangler nogle investeringer uden for de store byer, så vi også kan være med til at skabe en udvikling.

Når vi for det andet siger, som vi gør, er det jo, fordi vi kan se en turisme, der er i god udvikling i Danmark i dag. Vi kan være bekymrede over det, hvis vi giver kommunerne mulighed for at pålægge en afgift på det her erhverv. Så kan der være nogle turister, der rykker et andet sted hen. Det mener vi ikke er vejen frem. Vi mener i bund og grund heller ikke, problemet er så stort, som ordføreren gør det til her. Når vi kigger på tilfredshedsmålingerne, er det rigtigt, at vi kan se et lille fald, men vi kan stadig væk se, at det overordnet set er 74 pct. af danskerne, som faktisk mener, at turismen bidrager positivt til deres lokalområde. Og det synes jeg sådan set er et rigtig godt tal.

Spørgeren.

Faktum er bare, at hvis regeringen får sin vilje og får fordoblet antallet af turister, kan en by som København simpelt hen ikke følge med. Og igen er det jo op til den enkelte kommune, om man vil gøre det eller ej.

Jeg har et helt konkret spørgsmål: Er ordføreren enig med den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i, at man skal få nogle penge ind via metroen. Når jeg spørger om det, er det jo, fordi det vel er lidt urimeligt, at helt almindelige lønmodtagere, som måske arbejder i lufthavnen, skal betale for noget, som udenlandske turister ellers kunne betale for, altså netop at understøtte infrastrukturen i hovedstaden?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved ud fra det, jeg har læst, er det forslag om metroen ikke en del af SF's beslutningsforslag i dag. Jeg holder mig til det, der er linjen hos Socialdemokratiet herinde, og vi mener ikke, at vi skal give kommunerne en mulighed for at lave en turismeskat.

Hr. Søren Søndergaard.

Tak. Altså, jeg forstår heller ikke logikken i den socialdemokratiske ordførers argumentation. Lad os nu antage, at det er rigtigt, at de der 7 kr. eller 7,5 kr. har en stor betydning for, hvor folk placerer sig – det tvivler jeg på, men okay, lad os bare sige det. Det er udgangspunktet. Så lægger København 7,5 kr. på. Men turisterne kan undgå den afgift ved i stedet for at få et hotel i Hillerød eller i Frederikssund eller kan for den sags skyld tage til vestkysten. Hvordan vil det svække turismen ude i landdistrikterne, at man lægger en afgift i København? Jeg forstår det ikke. Og det andet spørgsmål, jeg har, er: Hvad er det, som den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus ikke har forstået?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg skal forsøge at forklare mig nærmere her. Nu er det jo ikke min opgave i den her henseende at stille spørgsmål, men spørgsmålet tilbage til Enhedslistens ordfører er, hvorvidt Enhedslistens ordfører kan sige, at man ikke også vil bruge muligheden i Hillerød, såfremt det bliver en mulighed her. Som jeg læser beslutningsforslaget her, er det alle kommuner i Danmark, der får muligheden for at lave den her afgift. Derfor kan man jo ikke sige, at det så kun er København, der vil komme til at gøre det. Det ved vi sådan set ikke, for det er alle kommuner, der får muligheden for det.

Når det er sagt, er det op til mig at fremlægge den socialdemokratiske linje herinde fra Christiansborg. Og det er sådan, at i Socialdemokratiet – og det synes jeg jo er dejligt – er vi et stort, bredt parti med plads til mange forskellige holdninger, så den diskussion tager jeg også gerne med mine partifæller på borgerrepræsentationen i København.

Spørgeren.

Det er jo op til Hillerød, om de vil gøre det, og hvis de så lægger 5 kr. på, kan folk placere sig i Frederikssund eller på vestkysten eller i Billund, for i Billund vil ordføreren jo sørge for at den afgift ikke kommer. Det vil altså styrke turismen i provinsen.

Så er der det der med den socialdemokratiske folketingsgruppe i forhold til borgerrepræsentationen. Altså, borgerrepræsentationen har jo henvendt sig til os via ministeren eller er på vej til det. Så har man vel en diskussion. Og jeg spørger bare i al beskedenhed: Hvad er det, Socialdemokraterne på Københavns Rådhus har misforstået?

Ordføreren.

Nu synes jeg, ordføreren afslører sig selv lidt ved at sige, at det kan man netop godt gøre i Hillerød. Og ja, det er jo rigtigt. Det kan man gøre i Hillerød. Man kunne også vælge det i Frederikssund, og sådan kan vi blive ved med den her sjove leg. Det understreger sådan set bare den udfordring, der er ved det beslutningsforslag, der ligger her. Alle kommuner vil få mulighed for at pålægge den her afgift. Det er et faktum. Og jeg tager meget gerne en yderligere dialog med mine partifæller på borgerrepræsentationen i København omkring det her, men jeg er også helt sikker på, at vi ikke ville være enige. Men derfor er det jo godt, at vi kan diskutere tingene.

Tak. Den næste spørger er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Det lød, som om ordføreren mente, at en turismeafgift er noget, man ikke kan stå inde for. Så en gang til vil jeg spørge: Hvordan hænger det sammen med den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen? Betyder det, at ordføreren er uenig med den socialdemokratiske gruppe i København?

Ordføreren.

Jeg synes, jeg har sagt meget klart herfra, at vi ikke kan stemme for det her beslutningsforslag, og at vi ikke bakker op om en turismeafgift. Det er sådan, at Socialdemokratiet er et stort parti med plads til forskellige holdninger. Jeg tænker også, at man i Det Konservative Folkeparti en gang imellem har en byrådsgruppe, der ikke er helt enig i det, der er linjen herinde fra Christiansborg. Det er kun godt, at man kan få taget den diskussion i et parti.

Spørgeren.

Tak. Så jeg kan konkludere, at Socialdemokratiet her ikke er enig i, at man skal have en turismeafgift, og ikke er enig i udmeldingen fra spidskandidaten til kommunalvalget omkring en metroafgift, der skal ramme turister.

Ordføreren.

Vi mener, at der er andre værktøjer at gribe til i forhold til de perioder, hvor der kan være en belastning. Det vil vi meget gerne være med til at indgå i en dialog med erhvervet omkring, som jeg også kom omkring i min tale, og vi tror på, at vi ved at have den dialog og lave nogle tiltag den vej rundt faktisk kan være med til at sprede turismen ud.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste taler er fru Louise Elholm fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det var egentlig vores turismeordfører, fru Anni Matthiesen, der skulle have stået her på talerstolen. Jeg har lovet at hendes tale i stedet, men da jeg er hovedordfører i Erhvervsudvalget, hvor beslutningsforslaget hører hjemme, føler jeg mig også godt hjemme i stoffet, så I er velkomne til at stille spørgsmål alligevel.

Tak for ordet, og tak til SF for at tale ind i en debat om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig vækst i turismen. I Venstre mener vi dog ikke, at en turismeskat er den rette vej at gå. Det er dyrt at være på ferie i Danmark sammenlignet med andre lande. København er på topti over de dyreste byer at rejse til på weekendtur. En turismeskat vil øge omkostningerne for turisterne endnu mere, hvilket kan gøre Danmark mindre attraktivt som rejsemål. Det kan især påvirke dem med mindre budget eller måske børnefamilier, som vælger billigere destinationer til. På længere sigt kan en turismeskat altså mindske væksten i dansk turisme.

Der er mange andre måder at skabe en bæredygtig turisme på end ved at gøre det endnu dyrere. I Venstre er vi naturligvis meget glade for den nye strategi for bæredygtig vækst i turismen. Faktisk har VisitDenmark for nylig kortlagt, at det sted, hvor turisterne udleder mest CO2 i forbindelse med deres ophold i Danmark, er transporten til og fra landet samt indenrigstransport under besøget, der samlet står for 58 pct. af turisternes klimaaftryk. Overnatning udgør kun 5 pct. Af den grund er en bæredygtig transport en prioritet for regeringen. Derfor vil vi bl.a. investere i flere ladestandere, udbrede cyklisme og skabe grønnere flytransport. Selvfølgelig skal vi også se på bæredygtig overnatning, men vi bør fokusere på de områder, hvor vi virkelig kan rykke noget. Så selv hvis vi her kunne blive enige om at skulle have en turismeskat, ville det af den grund også være målrettet forkert, når man foreslår at lægge den oven på overnatningerne, som er et af de områder, hvor turisterne har mindst klimaaftryk.

Forslagsstillerne henviser til, at man har gode erfaringer med at indføre turismeskat i Berlin og Barcelona, men der er langtfra sammenlignelighed mellem turismen i Aarhus eller København og Berlin og Barcelona. Det kan f.eks. være svært at sammenligne det smukke Tårnet her på Christiansborg med fjernsynstårnet i Berlin, også i forhold til besøgstal.

Vi har ikke de samme udfordringer med masseturisme i Danmark, og danskerne har generelt lettere ved at få øje på de positive sider ved turismen frem for de negative, selv også i de dele af København, hvor støjgenerne eller trængslen er størst. Det skyldes, at turisme bidrager til at skabe liv og aktivitet lokalt, og det kan de fleste danskere godt se. Vi kan i Venstre derfor ikke støtte forslaget, fordi vi ikke mener en turismeafgift er den rigtige vej at gå for at sikre bæredygtig vækst i turismen i Danmark. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål, så vi går videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. SF ønsker med det her beslutningsforslag at skabe lovhjemmel til, at kommunerne kan opkræve turismeafgift. Turisme er en vigtig del af vores økonomi, og jeg forstår også godt behovet for at vedligeholde og udvikle den offentlige infrastruktur. Men i Danmarksdemokraterne synes vi heller ikke, at en turismeafgift er den rette vej at gå. En turismeafgift risikerer at skade vores konkurrenceevne som turistdestination. Danmark er i forvejen et dyrt land at besøge sammenlignet med mange andre europæiske lande, og hvis vi indfører en afgift, risikerer vi at blive fravalgt, og at indtægten vil gå til andre lande.

En anden vinkel er også, at vi gør det dyrere at besøge vores eget land. Det skal ikke blive dyrere for familien fra Vestjylland, der gerne vil besøge vores hovedstad. Derudover vil sådan en afgift også skabe administrativt besvær for kommunerne og erhvervslivet. Hoteller, hostels og udlejere via platforme som Airbnb vil blive pålagt yderligere indberetningsopgaver. Vi taler ofte om behovet for at forenkle erhvervslivets vilkår. Denne afgift går stik imod det mål.

Selv om jeg anerkender, at andre europæiske byer som Berlin og Barcelona, som det også bliver nævnt i forslaget, har indført lignende afgifter, er deres kontekst en anden. De her byer oplever et langt større pres fra masseturisme end de fleste danske byer. Danmark har ikke helt samme behov for drastiske foranstaltninger.

Så i Danmarksdemokraterne kan vi desværre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. I forhold til det om, at Danmark som land skulle gå glip af nogle indtægter, forstår jeg ikke logikken. Vi talte også om det tidligere. Hvis det er hovedstadskommuner, der f.eks. indfører det, opnår man så ikke netop det, som jeg hører ordføreren sige, nemlig en øget turisme uden for de store byer? Det var det ene.

Det andet er, at ordføreren problematiserer, at Airbnb vil skulle have en ekstra indberetningspligt. Nu ved vi jo, at der er et kæmpe mørketal i forhold til Airbnb, og at der er mange steder, hvor folk simpelt hen bliver presset ud af deres lejligheder, fordi de bor ved siden af deciderede Airbnb-hoteller, altså steder, hvor folk rent faktisk ikke bor, og det presser priserne så meget op, at folk med almindelige indtægter ikke kan bo i f.eks. København.

Ordføreren.

Nu bliver der jo lagt op til, at det er muligt at indføre den her turismeskat i alle landets kommuner. Det vil sige, at man ikke kan være sikker på, hvilken kommune der indfører den. Som jeg også nævnte i min tale, synes jeg ikke, at det er fair. Hvis København beslutter sig for at indføre en turismeskat, bliver det dyrere for familien fra Vestjylland, når de får lyst til at komme over og besøge vores skønne hovedstad. Det kan vi ikke bakke op omkring.

I forhold til det her med Airbnb har jeg også godt læst om problematikken om, at nogle opkøber og udlejer med erhvervsmæssig baggrund, hvis man kan sige det sådan. Vi kan sagtens kigge på, om det skal være sådan fremadrettet. Det ligger vi ikke fast på.

Spørgeren.

Jeg skulle lige være helt sikker, så jeg tjekkede det lige. Nu er ordføreren fra Herning. Har ordføreren tillid til, at de lokale politikere i Herning vil gøre det, der er bedst for Herning, altså enten indfører en turismeafgift, fordi man synes, det er bedst, eller ikke gør det, fordi man ikke synes, at man skal have en.

Altså, har ordføreren tillid til byrådet i Herning, i forhold til at det vil træffe den beslutning, der er bedst for kommunen og dens indbyggere?

Ordføreren.

Nu diskuterer vi jo et forslag, som skal afgøres i Folketinget, og som politiker i Folketinget, mener jeg ikke, at vi skal gøre det dyrere at være dansker. Derfor synes jeg ikke, at vi skal have en turismeafgift.

Den næste spørger er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Vi skal jo netop ikke afgøre det i Folketinget. Det, vi afgør i Folketinget, handler om, at vi giver mulighed for, at kommunerne kan beslutte det. Der er folk, der er så begejstret for den fri konkurrence og nærmest ligger og beder til den fri konkurrence som regulator af muligt, og det er meget underligt, at der er den her indædte modstand mod den tankegang. Hvis f.eks. Københavns Kommune indfører en sådan afgift, vil andre kommuner, der ser en fordel i ikke at indføre afgiften, selvfølgelig lade være med at indføre afgiften, for så vil de få noget af det, der flytter væk fra København.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan man kan være tilhænger af fri konkurrence og tro på det og være helt oppe i skyerne og så ikke forholde sig til den enkle realitet. Det er ikke noget, vi skal beslutte her på Christiansborg; det er noget, man skal beslutte i København, i Herning, i Aalborg, og hvor det ellers er, at man træffer beslutninger.

Ordføreren.

Det er jo sådan, at med det forslag, vi behandler i dag, skal vi beslutte her i Folketinget, om vi vil give dem hjemmel til at indføre en turismeafgift. I Danmarksdemokraterne går vi ikke ind for yderligere afgifter, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Det gør han.

Det er jo så bare en indskrænkning. Det, man siger, er, at man ikke tiltror kommunerne at træffe den beslutning, og derfor er svaret på spørgsmålet fra SF's ordfører jo sådan set nej. Altså, man tror ikke på, at Herning, eller hvem det nu er, kan træffe den rigtige afgørelse. Det er jo så også helt i orden. Der har vi måske en lidt anden opfattelse. Er det en god idé at have noget rum for det lokale selvstyre? Om det så træffer den beslutning, som jeg personligt er enig i, er jo ikke det, der skal afgøre det.

Ordføreren.

Jeg gentager gerne igen, at i Danmarksdemokraterne synes vi ikke, at der er behov for yderligere afgifter. Om det er en turismeafgift, eller om det er andre afgifter, mener vi ikke, at der behov for det. Så derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Forslaget, som vi behandler nu, handler om at skabe lovhjemmel for kommunerne til at opkræve en turismeafgift. Når man er et parti, der går ind for decentralisering og for at styrke det kommunale selvstyre og få ansvaret ud til borgerne, ligger det jo ligetil, at man også giver kommunerne mulighed for at indføre en turismeafgift. Omvendt er der efterhånden ganske få barrierer for, hvornår man som politiker kræver penge op af borgernes lommer,og et helt grundlæggende princip for os i Liberal Alliance er altså, at pengene ligger bedst i borgernes lommer.

Så udsigten til, at man, hvis man stemmer ja til det her, får kommuner i landet, hvor det bliver dyrere at være dansker, uden at vi kan sige, at det har et godt formål, vil vi simpelt hen ikke bakke op om. Når vi taler om at skulle indføre nye afgifter eller forhøje skatter og afgifter, er det for os i Liberal Alliance fuldstændig afgørende, at vi lægger afgifter på det, vi vil have mindre af, og at vi fjerner skatter og afgifter på det, vi gerne vil have mere af. Det synes vi er et meget sundt princip. Vi vil gerne have mere turisme. Vi vil ikke have mindre turisme. Derfor kan vi naturligvis ikke bakke op om at fjerne den barriere, der er, for, at Socialdemokrater og andet til venstre for midten kan finde på at hive flere penge op af borgernes lommer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke nogen spørgsmål, så vi går videre i talerrækken. Nu er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Vi står så her i dag for at diskutere B 52, altså forslaget om turismeafgift. Lad mig sige det helt klart: Moderaterne er imod. Turismen skaber arbejdspladser, den skaber vækst, og turisterne bidrager allerede. Sidste år omsatte turismen for 152,6 mia. kr. Alene udenlandske turister lagde 65,7 mia. kr. Turismen skaber 146.000 arbejdspladser i Danmark. Turisterne betaler moms, de betaler afgifter, de spiser på vores restauranter, de overnatter på vores hoteller, og de handler i vores butikker. Hvad vil SF? De ønsker at straffe dem med en ny afgift.

Overturisme er i min optik en myte i Danmark. Skal vi blive bedre til at brede turismen ud i skuldersæsonen? Ja, det skal vi, og det har vi allerede afsat midler til. Vi ved også, at højere priser betyder færre turister. Vi ved, at danske hoteller allerede nu oplever et fald i svenske og norske gæster, og som ministeren også var inde på, scorer vi i Danmark utrolig lavt på pris og kvalitet. En turismeafgift vil kun forværre det billede. Turismen er en afgørende sektor. Den skaber arbejdspladser for rigtig, rigtig mange mennesker, også for dem, der har svært ved at finde et arbejde andre steder. Det er en ufattelig vigtig indtægtskilde i landdistrikterne.

Jeg vil sige det sådan, at nu bor jeg selv et sted, hvor vi lever af og med turismen i sammenhæng og i samklang med naturen, hvor innovation er ordet, der går igen og igen. Der, hvor jeg bor, har man fra turismens side valgt at lave noget, der hedder: Støt Møns vilde natur. Det gør, at hvis turisterne har lyst til at give et lille bidrag til naturen på Møn, så kan de det. Kommunerne har allerede masser af muligheder for at søge puljer og støtte til udvikling i forhold til turismen. Vi behøver ikke en ny afgift. Vi behøver fremsyn og investeringer. Moderaterne siger nej til B 52. Lad os udvikle og ikke beskatte. Derfor kan vi naturligvis ikke tilslutte os forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Der er virkelig dejligt på Møn. Der er jo også tiltagende turisme og stigende priser på sommerhuse. Det ved jeg, for jeg har selv set, om jeg havde råd til at købe et. Det havde jeg ikke. Så det går jo rigtig godt på Møn.

Mit spørgsmål er: Har ordføreren tillid til, at lokalpolitikerne i Vordingborg, som Møn er del af, kan træffe den beslutning, der er bedst for kommunen og for Møn?

Ordføreren.

I Moderaterne vil vi sige fuldstændig det samme som fru Pernille Vermund: Vi vil ikke putte afgifter på det, vi gerne vil have skal vækste.

Spørgeren.

Derfor kan man bare lade være med at indføre en turismeafgift i Vordingborg Kommune. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor det skulle være så svært. Det ville da næsten være en fordel for kommunen, hvis man gerne vil tiltrække nogle af de turister, der ellers var taget til en by eller en kommune, der rent faktisk havde indført afgiften. Hvor er logikken i det? Det forstår jeg ikke, medmindre ordføreren ikke har tillid til sine lokalpolitikere i Vordingborg Kommune.

Ordføreren.

Jeg synes jo bare, at det er en fuldstændig vanvittig idé, for at sige det ligeud. Altså, det vil jo blive det vilde vesten, og der vil komme skævvridninger. Skal vi så, ligesom ministeren siger, selv lade kommunerne bestemme, om de vil indføre skatter og afgifter for virksomheder og sådan noget? Jeg synes simpelt hen, at det et skråplan at komme ud på. Og nej, vi går ikke ind for, at man skal putte flere afgifter på turismen i Moderaterne.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Tak til SF for at bringe det her emne til debat. Nu hører jeg ikke, at SF som sådan er modstander af turisme, men når man læser lidt i forslaget, kommer man jo meget hurtigt hen til noget basal økonomi, nemlig en skat, og en skat er jo en adfærdsregulering – dvs. skat, færre turister og færre indtægter, og færre indtægter betyder færre penge i kommunekassen, altså et økonomisk tab. Som udgangspunkt er vi i Det Konservative Folkeparti lunkne over for nye skatter og også over for den her, for den første skat er altid den farligste. Det er den, som højst sandsynligt aldrig bliver afskaffet igen, og når først vi har den knap, kan der skrues på den.

Forslaget indeholder også tanker omkring en model for at opkræve en turismeafgift, og den giver sådan set også anledning til lidt bekymring, for samtidig med at administrationen skal være så byrdefri som muligt, skal provenuet holdes adskilt fra kommunens øvrige indtægter og udelukkende anvendes til turismerelaterede formål. Der bliver nævnt nogle eksempler, og jeg dykker ned i et par af dem. Renholdelse og vedligehold af parker og pladser m.m. Hvordan skal man som kommune vide, om en gren er knækket eller et stykke slikpapir er smidt af en turist eller en borger, og det skal man jo vide, hvis de her kasser skal køre så siloagtigt. Så er der spredning af turister og flere overnatninger pr. rejse. Altså, nu ligger Nyhavn jo der, hvor Nyhavn ligger. I øvrigt tror jeg, det er ret svært at overbevise en turist om, at nu, hvor det bliver dyrere, synes vi, at du skal blive her i flere dage. Jeg får sådan lidt minder tilbage til coronadagene, hvor vi jo havde en branche, der led voldsomt over den form for indblanding.

Det Konservative Folkeparti er glade for turisme. Det er en stor kilde til indtjening og til rigtig mange arbejdspladser, og Danmark er i forvejen et dyrt land at besøge med høje priser og høj moms. Så vi skal værne om vores turisme.

Erhvervsorganisationerne har jo bidraget til den her sag og vist, at turisme giver omkring 50 mia. kr. på bundlinjen – 50 mia. kr. som ender i de offentlige kasser. Og det er nogle penge, som Det Konservative Folkeparti meget nødig vil risikere at miste. Der er rigelig med regninger, der skal betales. Og hvis vi kigger på Københavns Kommune, som jo er den kommune, der har bedt om det her, er det 40 pct. af den samlede omsætning i branchen, der kommer fra netop København. Det vil sige, at i forhold til hovedstaden taler vi om ca. 20 mia. kr. om året i bundlinjeindtjening. Hvis blot 5 pct. går tabt, er det 1 mia. kr. om året – 1 mia. kr., der kunne bruges til så mange andre gode ting. Og så ved vi jo, at branchen beskæftiger langt over 100.000 ansatte, og det er heller ikke nogen jobs, som vi ønsker at risikere at miste.

Så samlet set ønsker Det Konservative Folkeparti ikke at begrænse turismen, og vi mener heller ikke, at det her er den lige vej til en bæredygtig turisme. Derfor kan Konservative ikke støtte forslaget. Tak.

Tak. Der er et spørgsmål fra Sascha Faxe fra Alternativet.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. Nu sidder ordføreren også i borgerrepræsentationen, så derfor er jeg lidt nysgerrig på tallene, og det er en oprigtig nysgerrighed. Der blev nævnt nogle tal på, hvor meget man tjener på det her. Hvor mange af de penge går direkte i kommunekassen i København? For som jeg forstår det, vil noget jo være moms og andre former for skatter, der går i statskassen. Så hvor meget direkte indtjening har Københavns Kommune på den turisme, der er i København?

Ordføreren.

Det ved jeg simpelt hen ikke, men jeg kan sige, at det samlede tal for Danmark ligger på de her 50 mia. kr., og jeg ved, at København står for ca. 40 pct. af omsætningen. Så umiddelbart kunne man forestille sig, at det ligger på det niveau, som jeg nævnte, nemlig 20 mia. kr.

Ønsker spørgeren yderligere en kort bemærkning?

Det er ud fra det perspektiv, at de penge, som kommer ind den vej, lander i statskassen i form af moms osv. Nu har jeg selv været selvstændig, og jeg har ikke sendt ret mange penge i den kommunale kasse, mens jeg var selvstændig; de gik i statskassen. Men det er jo kommunerne, der skal rydde op og sørge for de gode faciliteter. Det er ud fra det perspektiv, jeg spørger. Så måske har ordføreren lyst til at hjælpe med, at vi får noget viden på det her område, sådan at vi, når vi går i udvalget med det her, rent faktisk har et kvalificeret grundlag at tale ud fra, med hensyn til hvad Københavns Kommune tjener på det.

Ordføreren.

Indtjeningen kommer i form af afgifter, omsætning i detailhandelen og de skatter, der bliver lagt. Det er den indtjening, der går til kommunen, og det er den, som jeg er så nervøs for ville blive ramt.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak til SF for at tage det her forslag ind i Folketinget. Det støtter Enhedslisten fuldstændigt. Alt andet ville jo også have været ret underligt, da vi har været med til at fremsætte forslaget i Københavns Kommune, altså det forslag i Københavns Kommune, som danner grundlag for det her forslag. Der var jo et kæmpestort flertal i Københavns Kommune, som støttede forslaget, inklusive Socialdemokratiet, og derfor blev det også besluttet, at den socialdemokratiske overborgmester skulle sende et brev til ministeren med henblik på at fremme det her forslag.

Derfor kan man måske undre sig lidt, altså ikke over, at partier, der traditionelt er imod enhver form for skat og afgift, altså dem, der går ind for privatisering osv., går imod det – det er ikke så ulogisk – men mere over, at Socialdemokratiet så bastant er imod et forslag, der kommer fra deres egne folk i København, og det understreger måske det problem, der er der.

Nu er det jo ikke sådan, at turister ikke allerede bidrager. Det er blevet sagt af flere, og det er jo også fuldstændig rigtigt. Turister bidrager jo via hoteller, cafeterier, restauranter, hele detailhandelen osv. Men der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem de områder, hvor turisterne er, og der, hvor bidragene ender. F.eks. går momsen jo ind i statskassen og kommer ikke specielt de områder til gode, hvor der er mange turister.

Det er jo også sådan, at turister påfører et område yderligere udgifter, altså når der er turister, er der mere slid på området, som skal holdes ved lige. Jeg ved ikke, om I kan huske, dengang vi havde det der Pokémon Go og der var nogen, der fandt ud af, at en pokémon var blevet placeret nede i Bibliotekshaven, hvor der bare var oversvømmet af mennesker, og hvor haven jo blev fuldstændig ødelagt, ikke fordi folk var vandaler, men fordi der var så mange. Og det kostede flere millioner at få det genoprettet. Sådan er det jo. Hvor der er mange mennesker, hvor der er mange turister, er der selvfølgelig også nogle ekstra udgifter. Det koster noget.

Fra vores synspunkt burde der gøres endnu mere for turisterne, hvad enten de er danskere eller udlændinge, sådan set, og også for de borgere, der bor der. Det er jo et spørgsmål om rengøring, og det er jo en meget vigtig ting, at tingene er rene og pæne. Det er også et spørgsmål om sådan noget som offentlige toiletter, altså at der er adgang til toiletter i parker osv., så folk kan få den del af livet besørget osv. Der er en række yderligere udgifter, som vi meget gerne ville have, og det er der, vi ser en mulighed for ikke at lægge den afgift på de borgere, der bor der i forvejen, men at bede turisterne om at bidrage til det. Ellers kommer det jo til at være den almindelige borger, der skal betale.

Der har været forskellige argumenter imod det. Et af dem er, at det koster arbejdspladser. I den forbindelse synes jeg jo, at det er vigtigt at understrege, at der netop ikke er tale om tvang. Hvis man mener, at det her vil koste arbejdspladser, ja så vil det kun koste arbejdspladser der, hvor en kommunalbestyrelse med åbne øjne beslutter at indføre det. Så kan man jo andre steder beslutte ikke at indføre det med det resultat, at turismen så vil blive spredt mere ud i landet.

Og det er vel ikke så dårligt, at turismen ligesom ikke klumper sig sammen et sted, men bliver fordelt mere ud i landet, og kan det her være et instrument til det, er det jo kun strålende. Vi tror ikke på den teori, der hedder, at hvis der er den her mulighed for at indføre den her afgift, vil alle kommuner automatisk gøre det uden at tænke over konsekvensen. Det synes jeg i hvert fald er meget mærkeligt, når store partier som Socialdemokratiet og Venstre siger det. Det er jo sådan set dem, der sidder ude i byrådene, så det er da noget mærkeligt. Men kan det være med til at sprede turismen, må det for os meget gerne ske.

Så er spørgsmålet, hvem der skal betale. Vi mener jo sådan set, at det skal være udenlandske turister, der skal betale det her, ud fra den tankegang, at danske borgere, hvor end de er i Danmark, har bidraget med skatter og afgifter og dermed også bidraget til de forskellige investeringer. Der er så et EU-spørgsmål i, om det er muligt, og det lægger man jo også op til i materialet fra i København, altså at det skal undersøges. Men det vil være vores udgangspunkt, så vi støtter forslaget.

Tak. Der er et spørgsmål til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg fik sådan en association fra det her eksempel med pokémonspillet, for det var jo sådan et eksempel på, at der pludselig var mange mennesker på det samme sted og det blev meget slidt. Men er det ikke også et eksempel på, at det er aktiviteter, der kan flytte folk?

Jeg forstår godt dilemmaet med, at der kan være mange mennesker på et sted var og opgaven kan bestå i at skulle flytte dem, men er det ikke netop sådan, at man flytter folk – gennem interesser og aktiviteter og ikke gennem en straf i form af penge? Altså, hvis nu f.eks. den pokémon havde været i en anden park, hvor man gerne ville have folk ud, så havde det været at flytte dem med lyst og ikke med økonomi.

Ordføreren.

Nej, mit ærinde handlede sådan set ikke specielt om, hvor pokémonspillet fandt sted. Det, der var mit ærinde, var noget andet; det var at sige, at når vi samler mange mennesker, slider det på de områder, der er. Derfor skal der selvfølgelig være en særlig mulighed til de områder. Det er også derfor, der i forslaget både fra København og det, som vi behandler her i dag, er lagt op til, at de indtægter, der kommer, specifikt skal gå til de udgifter, der er forbundet med mange turister.

Så jeg må indrømme, at jeg synes, at det hænger logisk sammen, hvad enten folk flyttes det ene eller det andet sted hen: Mange turister gør, at der sker en nedslidning, og der er behov for, at stedet kan genetableres og regenereres osv., bl.a. også for, at kommende turister får lyst til at komme, for der er jo ingen, der har lyst til at komme i et nedslidt område.

Spørgeren.

Så lad mig prøve med et andet eksempel. Tingbjerg er jo et område i København, hvor man som regel ikke drager til som turist. Men det gør man måske i fremtiden, fordi der kommer en multihal med masser af aktiviteter, koncerter, sportsgrene, og hvad ved jeg.

Det er jo en måde, man får spredt den her turisme på, og en måde, som netop bliver bæredygtig i stedet for, at man bare casher ind med økonomi. Man lægger en strategi i kommuneplanen, hvor man ligesom sørger for, at man netop gør hele kommunen interessant. Er det ikke en mere positiv vej at gå?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en fantastisk god idé at få lagt en masse aktiviteter i Tingbjerg. Det synes jeg er strålende. Men den type initiativer koster jo også penge, og hvis det er, at det virker og mange kommer dertil, jamen så vil der også være nedslidning der.

Så det at have et beløb, der er målrettet mod at gøre noget i forhold til at regenerere der, hvor der har været turister, synes jeg ikke forsvinder, uanset om man spreder turisterne eller ej.

Tak til ordføreren. Der ikke er flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste i talerrækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er et rigtig dårligt forslag, som SF har fremsat, om, at vi skal have nogle turismeafgifter eller folk skal betale nogle turismeafgifter. Jeg kunne godt tænke mig, der kom mange flere turister til Danmark. Jeg kunne godt tænke mig, der var flere danskere, der tog rundt og deres eget smukke fædreland, lærte historien om det bedre at kende, så og besøgte egne, hvor man måske ikke har været før, eller sidst, man var der, var måske, da man var barn. Jeg kunne også – og det er selvfølgelig en indrømmelse, som ingen vil mistænke mig for at komme med – forestille mig, at der var flere udlændinge, der skulle komme og se de smukke sider af Danmark, spise vores dejlige mad lavet af lokalt producerede råvarer og bo på vores dyre hoteller eller i vores feriehus eller tage på stranden og spise is og sørge for, at der blev genereret en masse arbejdspladser og betalt en masse skatter og afgifter, som vi så herinde kunne bruge på at gøre danskernes liv godt. Derfor skal vi have meget mere turisme. Vi skal ikke begynde at gøre ting, der skaber mindre turisme.

Så kan det godt være, at der er nogle kommunalbestyrelser eller byrådet i store byer, der ønsker det her. Jo, jo, de kan jo ønske mange ting, der er dårlige for deres egen by eller for deres eget land. Det betyder jo ikke, at Folketinget skal hoppe og springe og sige, at vi nu bare giver bolden fri på det her område. Så det er ikke i sig selv et særlig godt argument. Vi synes, det en dårlig idé, og vi har tænkt os at stemme nej til det her forslag. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Har ordføreren eller ordførerens parti nogen planer om at fjerne den kommunale selvbestemmelse, når det kommer til kommuneskatten, når det kommer til dækningsafgiften, eller når det kommer til grundskyldspromillen?

Ordføreren.

Der er jo masser af områder, hvor vi løbende diskuterer, om det er staten, eller om det er kommunerne selv, der skal bestemme. I SF, må jeg sige, har man jo ikke har tillid nok til, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, hvor mange pædagoger der skal være i den kommunale børnehave. Det er så et område, hvor det er taget fuldstændig ud af kløerne på kommunalbestyrelsen, for det er sådan noget, vi skal bestemme herinde. Til gengæld må man godt tilrettelægge afgiftspolitikken vedrørende turisme. Der er masser af områder, hvor vi har brug for nogle generelle retningslinjer, som så besluttes af Folketinget og ikke af landets kommunalbestyrelser. Det er sådan set fint nok. Det er bare en daglig politisk diskussion, hvor snittet skal ligge. Der er vi så bare uenige med SF.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre. Der er ikke nogen trykket ind. Ønsker hr. Søren Søndergaard en kort bemærkning?

Ja, jeg ved ikke, hvorfor den her knap, når man trykker på den, har lidt vanskeligt ved at reagere.

Jeg har en kort bemærkning, for et af problemerne er jo også den spændetrøje, som kommunerne blev lagt i, bl.a. dengang Dansk Folkeparti havde indflydelse under Anders Fogh Rasmussen og fremefter. Det gør jo, bl.a. dikteret af EU, men jo ikke alene dikteret af EU, at kommunerne har utrolig svært ved at bruge de penge, de har. Altså, Københavns Kommune har faktisk en relativt god økonomi. Der er penge på kontoen til at kunne gøre nogle ting, men det må de ikke. Hvad gør vi så ved det, når en veldrevet kommune har penge på kontoen og gerne vil bruge dem til f.eks. at sørge for, at forholdene for turister er bedre, men forskellige politiske partier her på Christiansborg, inklusive Dansk Folkeparti, så gennem tiderne har været med til at forhindre det?

Ordføreren.

For det første mener jeg ikke, at Københavns Kommune er en særlig veldrevet kommune. København klarer sig rigtig godt, men den gør det ikke på grund af Københavns Kommune; den gør det på trods af Københavns Kommune.

Så spørger Enhedslistens ordfører om, hvad vi gør ved Københavns Kommune, der har så mange penge, at man dårligt kan nå at bruge dem. Det er jo et udligningsspørgsmål. Jeg kan da ikke se, det er et godt argument for, at Københavns Kommune så skal have lov til at opkræve endnu flere penge, end man kan bruge. Det er da et udligningsspørgsmål. Og der synes jeg jo, at Enhedslisten burde markere sig langt mere som bannerfører for nogle, der vil et helt nyt udligningssystem, for det kan da være meget forskelligt fra kommune til kommune. Det kan da være enormt forskelligt fra Langeland til Tønder eller andre kommuner i en måske lidt mere vanskelig situation, hvor man i hvert fald aldrig kunne finde på at drøfte, tror jeg, ting som det her, for det ville jo kvæle ethvert lokalt initiativ.

Spørgeren.

Nu er jeg sådan set enig i, at Københavns Kommune kunne være mere veldrevet, end den er, men det er jo sådan mere de politiske valg, der er truffet i Københavns Kommune, og hvem der samarbejder med hvem. Men jeg vil så sige, at det virker, som om hr. Peter Kofod ikke har læst forslaget, for hele fidusen ved det her forslag er jo netop, at de penge, der kommer ind ved det her, bliver brugt til formålet, at de bliver inden for det kredsløb. Det er jo en reaktion på, at man ikke kan få lov til at bruge de penge, man i øvrigt har. Det er derfor, forslaget går ud på, den her afgift eksplicit skal bruges til at forbedre forholdene for turismen og besøgende og renligheden i byen osv.

Ordføreren.

Det lyder meget besnærende, men det er bare ikke sådan, det virker – det er bare ikke sådan, det virker. For at føre penge rundt om det, der er budgetsystemet og udligningssystemet og alt mulig andet – alle de kommunale systemer, der er bygget op – laver man lige en ny afgift, for så kan man tage den pose penge og føre hele vejen uden om systemet og så putte den ind, hvor Enhedslisten og SF synes at den så lige skal ligge den dag. Det er virkelig ikke sådan, jeg tror man skal lave offentlige økonomi i det her land. Så ender det jo med, at hele kongeriget bliver drevet, ligesom I driver København, og ved I hvad, det kunne jeg godt nok ikke tænke mig for nogen.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken. Jeg ser ikke nogen til stede fra Radikale Venstre, så vi går videre til Alternativets ordfører, fru Sascha Faxe.

Tak, formand. Først og fremmest tak til SF for at løfte det her ind i Folketingssalen. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi også er forslagsstillere på det her i Københavns Borgerrepræsentation, og derfor vil jeg også sige en stor tak til dem af vores kolleger dér, der har løftet den indsats, så vi kan tage den her snak. Vi er selvfølgelig for forslaget. Vi synes, der er flere gode ting i det. Vi kan godt lide at frisætte kommunerne, og det her er et godt skridt på vejen. Vi kan godt lide armslængdeprincippet, som hr. Søren Søndergaard lige har nævnt, i forhold til at vi går i en retning, hvor de her penge går til noget, vi på forhånd har bestemt, og ikke bare går direkte i et hul i en kommunekasse. Og så kan vi godt lide, at kommunerne selv bestemmer det.

Det her omhandler turismen, og det er ikke nogen hemmelighed, at når man kommer fra Roskilde, kan man godt lide gæster i sin by, for ellers bor man der ikke. For 10 dage om året er byen plastret til af 130.000 ekstra mennesker, og togene lugter af ting, jeg ikke må benævne her på talerstolen, om morgenen, når man tager toget på arbejde ind til København. Hele byen er omvæltet, så vi ved, hvordan den slitage se ud, men vi kan også godt lide det. Men det medfører en slitage, og jeg har gennem mange år samarbejdet med Roskilde Festival og talt med dem om, hvad det er for nogle udfordringer, der er. Så på den måde er det et minilaboratorie, og der kunne jeg da godt tænke mig at invitere mine ordførerkolleger ud på en tur rundt på Roskilde Festival, hvis I vil se, hvordan det ser ud, men også for at se på nogle muligheder for at gøre noget ved det.

Det, der er i det her for os, er, at vi giver mulighed for, at kommunerne kan skabe en bæredygtig fremdrift i deres turisme. Vi skal ikke vente, til vi har et nyt Berlin. Vi skal ikke vente, til vi har et nyt Barcelona. Vi skal gøre det nu. Det er vigtigt med rettidig omhu. Det giver os også mulighed for at arbejde på alle de tre bundlinjer samtidig, altså både den sociale, den grønne og den økonomiske bundlinje.

Før stillede jeg et spørgsmål til Konservative, og det var et oprigtigt spørgsmål, og jeg tænker også, at jeg vil stille det i udvalgsbehandlingen. Det vil jeg, for en af de ting, som jeg funderer over, er, hvor mange af de her penge, som vi altid taler om vi får ind via turismebranchen – jeg har også selv været ude at tale positivt om den blå turisme – der faktisk går i kommunekassen. Jeg taler om de penge, som ansatte i restaurationer, virksomheder, der ejer hoteller, eller dem, der udlejer airbnb, eller hvad det måtte være, får ind. Hvor mange af de penge lander rent faktisk i en kommunekasse, så man får tømt en skraldespand, så man får sat et ekstra busstoppested op, og så man får tørret alt det – og nu siger jeg det – bræk og tis og det, der ellers følger med, op, som er et biprodukt af turismen? Hvordan får vi klaret det, så vi ikke oplever nedslidning, og så vi faktisk har nogle steder, folk har lyst til at besøge fremadrettet?

Jeg tror ikke, at en by som Roskilde ville indføre en turismeskat. Som det er blevet sagt før, står det kommunerne frit for. Jeg er vokset op på Lolland, og jeg tror simpelt hen ikke, at man vil lægge skat på, at folk skal se Dodekalitten eller smage de gode råvarer på Lolland eller tage en tur i min yndlingsdomkirke i Maribo. Jeg tror simpelt hen ikke, at det er det, der kommer til at afføde skatter. Vi giver det som et redskab til de kommuner, som faktisk står med det og har det her som en udfordring. I et land, der i forvejen er så dyrt, som Danmark er, tror jeg ikke, at man vil kunne mærke det, der svarer til 1 euro pr. nat. Jeg er enig med hr. Søren Søndergaard i, at det her går meget på de udenlandske turister. Det skal ikke rette sig mod de danske turister, og jeg er rigtig, rigtig glad for at høre både ordføreren fra Billund og ordføreren fra Herning tale meget om, hvor vigtigt det er at besøge vores hovedstad. Jeg synes, det er vigtigt, at mange kommer ind og ser vores hovedstad, både ud fra et historisk, parlamentarisk og kulturelt perspektiv.

Men det er heller ikke i den retning, vi går. Der er i øvrigt også noget forskning, der viser, at 35 pct. af de lande, der allerede har indført de her turismeskatter, faktisk ikke ser en nedgang en nedgang i turismen. Der tænker jeg nok, at det især er i de dyreste lande, hvor man ser den mindste nedgang.

Derfor er det ret vigtigt, at vi skaber et fundament for en bæredygtig turisme. Der er andre ting, som ødelægger turismen meget mere end et beløb på 1 euro pr. nat. Det er f.eks. vores landbrug, som udleder så mange kvælstoffer, at den blå turisme har svært ved at følge med ude i det ydre Danmark, hvor jeg kommer fra, og andre steder, som vi har diskuteret. Derfor tænker jeg, at hvis man virkelig er bekymret for turismen i Danmark, skal man sætte ind andre steder og ikke være bange for, at vi giver kommunerne lidt frihed til at bestemme selv.

Det er nemlig korrekt af ordføreren, at vi skal moderere tonen her på Folketingets talerstol.

Vi har et spørgsmål her fra fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ordføreren nævnte lidt det samme som ordføreren fra Enhedslisten, altså det her med, at man skal differentiere mellem udenlandske turister og danske turister. Hvordan skal man gøre det?

Ordføreren.

Som ordføreren fra Enhedslisten også sagde, er vi nødt til at finde ud af, hvad der findes af rammer for det. Altså, kan det lade sig gøre inden for EU-retten? Men mange steder i verden ser man, at der er en meget stor forskel på, hvad folk skal betale, hvis de skal ind, i forhold til hvor de kommer fra. Nu har jeg selv sammen med ordføreren været i Uganda, og vi tog ikke, ved jeg, på safari der, men havde vi gjort det, ville vi have betalt en markant anderledes pris for at tage på safari i Queen Elizabeth National Park end de lokale ugandere eller østafrikanere. Der er simpelt hen en tretrinsraket. Det er jo sådan noget, vi skal kigge ind i, og det er sådan nogle spørgsmål, vi skal have kigget på.

Spørgeren.

Ja, men nu bliver der jo også i forslaget lagt op til, at der skal være kommunal selvbestemmelse om, hvordan man skal gøre det. Så hvis man nu ikke vil lægge det på hoteller, fordi man synes, de er rimelig dyre i forvejen, og hvis man nu vil lægge det på måltider på restauranter, skal man så begynde at spørge ind til, hvor folk kommer fra, før man kommer med en regning?

Ordføreren.

I det tilfælde vil det nok være rigtig svært.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Vi har været igennem talerrækken, og dermed giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er selv vokset op med turisme. Det lidt tyske, jeg lærte, lærte jeg i isboden og på caféerne i Sønderborg Kommune og ikke så meget i grundskolen, skal jeg ærligt indrømme. Jeg har familie i Vestjylland, og jeg har familie i Skagen, og der kommer også rigtig mange tyske turister til min smukke fødeø Als. Og vi vil gerne have turister i det her land, det er helt klart, men som Alternativets ordfører også sagde, så bliver vi nødt til at have en bæredygtig turisme. Det var hr. Søren Søndergaard også inde på.

Ministeren og regeringen og regeringspartierne har mere sådan et mantra med mere, mere, mere og flere, flere, flere uden rigtig at stille sig selv det spørgsmål: Hvad er det for en turisme, vi egentlig gerne vil have? Der er heller ikke noget, der er sådan rigtig realiserbart i deres strategi i forhold til at få flyttet, som jeg kan forstå det, eller i hvert fald få flere turister ud i landdistrikterne.

Jeg synes ikke – og jeg tror, det var Alternativets ordfører, der også sagde det – at vi skal vente på, at vi bliver Barcelona eller Berlin, hvor der nærmest er opstået et oprør. I sommer var der mediedækning af, at 2.000 mennesker var forsamlet i Barcelona, og hvordan de med vandpistoler skød med vand efter turisterne på cafeer og råbte: Tag hjem – vi har ikke råd til at bo i vores lejligheder mere, og vi har ikke råd til at gå på café i vores egen by. Det er da ikke der, vi skal hen.

Det her forslag er i sin essens et spørgsmål om lokal forankring og lokalt selvstyre, for der er forskel på at bo i København, bo i Skagen, bo i Greve, bo i Billund, bo i Sønderborg. Vi er et land med forskelle, og på mange områder lader vi de her spørgsmål være op til vores lokalpolitikere. Hvad skal grundskyldspromillen være? Hvad skal kommuneskatten være? Hvad skal dækningsbidraget være? Det er bare for at nævne nogle af de ting, der jo også har betydning for det lokale erhvervsliv. Og der træffer man de beslutninger, som man synes er bedst for ens by, for ens kommune, for ens lokalbefolkning.

Jeg synes, der er en omfattende mangel på respekt og forståelse for, at det vil man selvfølgelig også gøre der, hvor man er, om det så er Vordingborg Kommune, der skal træffe de bedste beslutninger for Møn, eller om det er Herning, eller hvor forskellige ordførere ellers bor eller kommer fra. Jeg har fuldstændig tiltro til, at man efter bedste evne vil træffe beslutningen om, om man skal have en turismeafgift, eller om man ikke skal have den, og hvordan den skal se ud, hvordan den skal være indrettet, og hvilket niveau den skal være på.

Jeg vil lige komme med nogle tal. København har været nævnt meget i dag, og det er også rigtigt, at forslaget om at indføre en afgift på 1 euro, altså ca. 7,50 kr., pr. overnatning kommer fra København ved et flertal af de lokale politikere på Københavns Rådhus, deriblandt jo også socialdemokrater. Et gennemsnitligt hotelværelse på et trestjernet hotel i København koster 1.062 kr. pr. overnatning. Et gennemsnitligt måltid på en restaurant koster 731 kr. for et par. Og ifølge VisitDenmark er et gennemsnitligt turistforbrug i Danmark 1.200 kr. pr. dag, mens det, hvis man alene kigger på København, er 2.350 kr. pr. dag. Altså er det, hvis man tager det konkrete forslag, der har været fremme, 2.350 kr. om dagen på forbrug over for 7,50 kr. Enten mener man, at de 7,50 kr. vil skræmme turisterne væk fra København, men, jo så glædeligt, hen til andre kommuner, hvor ordførere og ministeren kommer fra – og det troede jeg var det, I gerne ville have – eller også siger man, at det ikke virker, altså at de ikke tager andre steder hen, fordi de ikke synes, at det er overvældende i forhold til det, de ellers forbruger, når de er her.

Det er jo kun rimeligt, at man, når man sidder med et kommunalt budget, ikke skal sidde og kigge på: Skal vi lave bedre infrastruktur for krydstogtturismen eller for de mange turistbusser, der er i København, eller skal vi tage penge fra børneinstitutionerne? Altså, det er et nulsumsspil, når man skal kigge på, hvad man skal lave af investeringer. Derfor synes jeg kun, det er rimeligt, at man lokalt kan beslutte, om man synes, at turismen har så store nettogevinster, at det vil man ikke gøre noget ved, og at man ikke vil indføre en afgift, eller om man siger, at man rigtig gerne vil have turisme, men at man gerne vil have en bæredygtig turisme og derfor gerne vil flytte noget mere f.eks. krydstogtturisme over på en mere bæredygtig form for turisme, eller om man gerne vil lave en infrastruktur, så turistbusserne ikke, som de er i visse tilfælde, nærmest skal være til fare for trafikanterne.

Det er nogle af de ting, man kunne gøre. Man kunne også bare lade være. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at der ikke har været nogen af ordførerne fra de partier, der er imod – heller ikke ministeren – der har villet svare på, om man rent faktisk ikke stoler på sine lokalpolitikere der, hvor man bor, altså at de vil træffe den bedste beslutning.

Hvis vi lige skal bevæge os uden for København, kan jeg sige, at jeg som sagt har familie i Skagen, og jeg er der rigtig meget, så spørgsmålet er, om jeg teknisk set er turist eller ej; det er jeg måske nok, selv om jeg bor hos min familie. Der er rigtig meget pres på i højsæsonen, og der er tiltagende, vil jeg sige, også en udfordring uden for højsæsonen i forhold til de mennesker, der bor der, og hvis børn går i skole der osv. Men der vil man stadig væk sige til lokalpolitikerne i Frederikshavn Kommune: Det er jo en beslutning, I træffer – synes I, det er en fordel eller en ulempe med sådan en afgift? Det samme gælder det naturpres, der er i Vestjylland f.eks. Der kan lokalpolitikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, i Fur, Holstebro og Herning sige: Vi synes faktisk ikke, vi vil have den afgift; vi vil faktisk gerne have lidt flere turister, og vi vil gerne bruge noget af kommunalbudgettet på den infrastruktur, der også skal til for at håndtere de turister.

Nu startede ministeren for byer og landdistrikter ud med at sige, at man lokalt jo alligevel ikke bestemmer noget. Det var derfor, jeg lige mindede om, at man jo trods alt også over for erhvervslivet har flere knapper at skrue på: Synes man, at grundskyldspromillen skal op eller ned? Det gælder også dækningsbidraget eller kommuneskatten. Det er jo nogle af de spørgsmål, man stiller sig selv i enhver kommune i forhold til fordele og ulemper ved at gøre det.

Regeringen er kommet med en turismestrategi, hvor man vil fordoble antallet af turister. Hvis man som regering, som minister ikke finder på noget andet, vil den fordobling af antallet af turister betyde et kaos visse steder i landet, hvis man ikke for alvor får gjort noget ved infrastrukturen, der skal håndtere det. Og så kan man sige, at det sagtens kan være, at turisterne ikke bliver væk fra København, for det er måske nogle, der har så mange penge på lommen, at de skal på Alchemist eller en anden dyr restaurant, og at det derfor ikke gør nogen forskel med de 7,50 kr. Men der vil trods alt være nogle penge, som man over for kommunens indbyggere kan sige at man bruger til at investere i infrastrukturen. For det er jo netop det, vi har skrevet i beslutningsforslaget, altså at pengene en til en skal gå til turismeområdet, og det kan være infrastruktur eller lignende.

Vi i SF synes jo, det er helt rimeligt, når der er et stort ønske om, at man lokalt selv må bestemme det her, at så skal vi ikke på Christiansborg stå i vejen for det. Så skal vi sige: Det må man selvfølgelig beslutte selv. Og skulle nogens formodning om, at det vil skræmme turister væk til andre dele af landet, Greve eller Herning, vise sig at være rigtig, vil det jo bare være skønt og vil være med til at opfylde målsætningerne i regeringens turismestrategi. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Det var bare en lille kommentar. For jeg blev da lidt prikket over den der kommentar med, at alle var blevet spurgt om, hvorvidt man ikke havde tillid til sine lokale politikere, i forbindelse med hvordan man gerne vil udvikle den bedst mulige by. Jeg har stor tillid til De Konservative i København, som stemte imod det her forslag i København, og det er også det bidrag, som jeg kommer med i dag.

Ordføreren.

Ordføreren har helt ret. Nu stillede jeg faktisk heller ikke spørgsmålet til ordføreren, fordi jeg kunne høre, at der var samklang mellem det, man sagde på rådhuset, og det man siger herinde, i modsætning til andre partier. Men det er helt rigtigt, at det står meget klart, at man mener det samme her, som man gør på Københavns Rådhus, hvorfra forslaget er kommet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Der er ikke flere, der har tegnet sig ind til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.