Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 50:

Forslag til folketingsbeslutning om mindre diskrimination i nattelivet.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2024).

Ønsker forslagsstilleren at komme med en begrundelse for forslaget?

Så kan jeg sige, at forhandlingerne er åbnet, og at den første, der får ordet, så er erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Først og fremmest vil jeg selvfølgelig gerne sige tak for ordet, og så vil jeg også gerne sige tak til kollegaerne fra SF for det beslutningsforslag, vi nu skal behandle, altså B 50 om mindre diskrimination i nattelivet.

Der er ingen som helst tvivl om, at det er et vigtigt emne. For vi skal som samfund aldrig acceptere, at mennesker i nattelivet bliver udsat for diskrimination, uanset om det er åbenlys diskrimination eller det er forklædt bag dårlige undskyldninger om eksempelvis at have de forkerte sko på, eller at natklubben lige pludselig er blevet fyldt. Alle skal kunne gå i byen og have det sjovt og feste sammen uden at opleve forskelsbehandling. Derfor skal vi gribe ind over for diskrimination i nattelivet. Lad mig derfor også bare slå fast, at barer eller natklubber, der udsætter folk for diskrimination, ikke skal kunne få en alkoholbevilling. Men SF's forslag vil ikke i praksis løse problemet.

SF foreslår, at restaurationsloven ændres, så bevillingsmyndighederne skal lægge vægt på afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, hvis der f.eks. har været en sag om et bar, der diskriminerer. I beslutningsforslaget fra SF står der, at bevillingsmyndighederne i dag ikke kan lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser, og det er altså ikke korrekt. Bevillingsmyndighederne skal i dag tage både samfundsmæssige og ordensmæssige hensyn, når der gives alkoholbevillinger. Det siger restaurationsloven. Hvad betyder det så? Ja, det betyder, at bevillingsmyndighederne allerede i dag kan lægge vægt på afgørelser om forskelsbehandling fra Ligebehandlingsnævnet, og det er derfor, det ikke er nødvendigt at ændre restaurationsloven, og det vil i praksis heller ikke gøre nogen forskel alene at ændre restaurationsloven.

Men jeg er enig med SF i, at vi skal sikre, at bevillingsmyndighederne bliver gjort bekendt med afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Derfor foreslår vi i regeringen, at afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet fremover skal sendes til bevillingsmyndighederne. På den måde kan bevillingsmyndighederne nemmere inddrage afgørelser, når der skal gives alkoholbevillinger. Det initiativ forventer vi kan indgå i regeringens kommende handlingsplan mod racisme, som udlændinge- og integrationsministeren drøfter med partierne.

Derudover foreslår SF at hæve godtgørelsen, når mennesker oplever etnisk forskelsbehandling i nattelivet. Ligebehandlingsnævnet træffer jo afgørelser om en eventuel godtgørelse ved forskelsbehandling ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, som det hedder sig, og selvfølgelig i den enkelte sag. Godtgørelsen ved forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse svarer til den godtgørelse, der tildeles ved andre former for forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet. Regeringen kan derfor ikke støtte, at niveauet her hæves som foreslået af SF.

Når det er sagt, er det fortsat vigtigt at sikre, at ingen som sagt udsættes for diskrimination på baggrund af race eller etnisk oprindelse, hverken i nattelivet, i dagligdagen eller på arbejdsmarkedet, for det er uacceptabelt. Regeringen kan derfor heller ikke støtte beslutningsforslaget fra SF. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak for ordet. Sidste gang vi diskuterede det her forslag, var det også en socialdemokratisk erhvervsminister; det var bare en anden minister. Han sagde dengang: Vi kan ikke støtte forslaget. Så det havde jeg egentlig heller ikke forventet at ministeren ville gøre i dag. Men der sagde han, at man påtænkte at lave en anden ændring af restaurationsloven. Den kom så aldrig. Så hvad er årsagen til, at ministeren står her i dag og siger, at man ikke længere vil ændre restaurationsloven, og at alt er godt. Men sidst vi havde debatten, ville man komme med et forslag. Der kom så et valg i mellemtiden, og derfor skete der ikke noget. Så hvad er der sket i mellemtiden? må jeg bare lige spørge.

Ministeren.

Der er jo ikke uenighed om, at der er et problem. Det, vi har vurderet, er at finde den rigtige løsning. Det, som vi foreslår her – og forslaget, vil, som jeg sagde, med stor sandsynlighed indgå i den handleplan mod racisme, som udlændinge- og integrationsministeren drøftede med partierne – er så at sikre, at de her afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet fremover skal sendes til bevillingsmyndighederne. Det tror vi er mest effektivt, og vi mener ikke, det er nødvendigt at ændre restaurationsloven.

Så jeg tror sådan set, at vi når det samme mål. Det er sådan set en håndsrækning til SF. Der er ikke uenighed om, at der kan være problemer, men vi skal finde den rigtige løsning, som gør, at dem, der rent faktisk træffer afgørelser, også har det bedst mulige grundlag at gøre det på. Det har de, hvis de får de her afgørelser, og de vil nu med det her forslag blive sendt til dem.

Spørgeren.

Men jeg må sige, at jeg er noget mystificeret. Sidste gang vi havde debatten om forslaget, fik jeg at vide, at det slet ikke var proportionalt, og at man ville komme med en anden ændring af restaurationsloven. Der kom imidlertid aldrig et forslag, og nu står ministeren og siger, at man allerede kan det, som står i forslaget her. Det er jeg helt ærligt lidt mystificeret over. Hvad er det for en anderledes vurdering? Altså, jeg er da glad, hvis man kan det, som vi gerne vil have her, men sådan var det bare ikke sidste gang, og der har ikke været nogen ændringer siden sidst. Så jeg er bare en lille smule mystificeret, i forhold til hvad pokker der er sket. Kan ministeren gøre mig klogere?

Der var lige et snydebandeord, som vi ikke lader slippe igennem. Det ligger uden for det, man må ifølge forretningsordenen.

Ministeren.

Det hørte jeg ikke. Men jeg vil da gerne prøve at gøre spørgeren klogere, hvis det kan lade sig gøre. Altså, 1) der er ikke nogen uenighed om problemet, og 2) vi serverer en løsning, som gør, at vi kommer tættere på at løse problemet. Jeg forstår oprigtigt ikke, at SF ikke synes, at det er godt, at vi kommer tættere på at rydde op i det uvæsen, som racisme er, også i nattelivet. Så det er sådan set bare det, der er baggrunden for det. Nu får de myndigheder, som sidder og træffer afgørelser om eksempelvis alkoholbevillinger, afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Det synes jeg da er en udmærket konklusion på den debat, som jeg er helt enig i, og som der har været om det her.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren. Vi går nu i gang med den egentlige ordførerrække, og den første, der får ordet, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, hr. formand. Med det beslutningsforslag, vi nu skal behandle, vil forslagsstillerne pålægge regeringen at tage initiativer, der kan forhindre diskrimination i nattelivet. Konkret foreslås det at ændre restaurationsloven, så bevillingsnævnene skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af sager om alkoholbevillinger, og så foreslås det, at kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet hæves betragteligt.

Jeg vil gerne starte med at takke SF for at sætte det her emne på dagsordenen. Det er en vigtig debat. Vi skal ikke acceptere diskrimination i nattelivet, for det er klart, at for den enkelte, der oplever at blive diskrimineret i byen, handler det om meget mere end bare at gå glip af en sjov aften; det handler om ligeværd, om ikke at være velkommen og ikke være en del af fællesskabet. Så det hører ingen steder hjemme.

Men spørgsmålet er så, om det, det her beslutningsforslag lægger op til, vil gøre en forskel. Erhvervsministeren har lige forklaret, at det vil det ikke. I forhold til forslagets første del om at lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af sager om alkoholbevillinger, er det noget, som bevillingsmyndighederne allerede kan gøre i dag. Så kan der være en pointe i at sikre, at afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet sendes til bevillingsmyndighederne. Vi synes, det er fint, at man ser på det.

Så er der forslagsstillernes del om at hæve godtgørelser for diskrimination i nattelivet. Ministeren har netop påpeget, at den svarer til det niveau af godtgørelser, der tildeles ved andre former for forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet. Det lyder jo ganske rimeligt.

På den baggrund kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte det her beslutningsforslag, men vi vil gerne takke for SF for at sætte emnet på dagsordenen. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Jeg må indrømme, at jeg stadig væk ikke helt har forstået, hvad det er, der har ændret sig siden sidst. Det er nøjagtig det samme forslag. Dengang fik vi at vide af en socialdemokratisk minister, at det her forslag ikke var proportionalt, og at det kunne man slet ikke. Så ville man komme med sine egne ændringer af restaurationsloven. Nu har jeg så fundet ud af, at det kan man godt alligevel, på trods af at der ikke er kommet nogen lovændringer. Kan ordføreren opklare, hvad der er sket mellem de to lovbehandlinger?

Ordføreren.

Nej, jeg var ikke selv hverken ordfører eller minister i den regering. Men det, som jeg kan fortælle ordføreren nu, er, at vi synes, det er et problem, og at der faktisk ligger en løsning lige for i forhold til at sikre, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse sendes til bevillingsmyndighederne. Jeg tænker, at hvis jeg var forslagsstiller på det her beslutningsforslag, ville jeg være glad for, at der i forhold til det, jeg syntes var et problem, faktisk viser sig at være en løsning. Så det håber jeg da at ordføreren på et tidspunkt også vil blive glad for.

Spørgeren et opfølgende spørgsmål.

Jamen det er jeg skam glad for; jeg kan bare ikke helt forstå, hvad det er, der er sket siden sidst. Det bliver jeg så ikke klogere på her, men så må jeg stille nogle opfølgende spørgsmål.

Det er fint, hvis en del af forslaget sådan set er realiseret. Jeg forstår bare ikke helt, hvordan det er blevet det uden en lovændring. Men lad det ligge.

Så vil jeg spørge til kompensationsniveauet, for det betyder selvfølgelig noget, hvilken bødestørrelse man imødeser. Det er sådan, at bødestørrelserne ligger på omkring 5.000 kr. for overtrædelser i den her slags sager, men hvis du bliver diskrimineret på baggrund af køn, ligger bødestørrelsen på omkring 25.000 kr. Er det ikke en underlig forskelsbehandling, og skulle vi ikke rette op på det og øge kompensationen?

Ordføreren.

Jo, jeg synes, det er fornuftigt, at det her ligger på det niveau, der er andre steder på arbejdsmarkedet. Så kan man jo have forskellige holdninger, men jeg synes egentlig, det er et fair princip, at det er det, man også arbejder ud fra her.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren fra Socialdemokratiet. Tak for ordene. Så er det hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for det. Og tak til SF for endnu en gang at bringe dette forslag til debat her i Folketingssalen. Jeg tror, vi alle sammen har hørt historier om typisk unge mænd med indvandrerbaggrund, der egentlig tænkte, at de skulle have en sjov aften i byen med vennerne, og så står de tilbage med en ubehagelig følelse af, at de er blevet afvist ved døren alene på grund af deres etnicitet. Det er synd og urimeligt. Diskrimination og ulovlig forskelsbehandling er helt uacceptabelt, uanset hvor og hvornår det finder sted, og uagtet om det skyldes etnicitet, religion, køn, handicap, seksuel orientering, eller hvad vi ellers kan finde på. Derfor eksisterer der altså også lovgivning mod diskrimination, herunder på baggrund af etnicitet, og det støtter Venstre naturligvis op om.

Forslagsstillerne ønsker så med det her beslutningsforslag, at bevillingsnævnet fremover skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnet afgørelser, og at kompensationsniveauet ved medhold skal øges fra 5.000 til 25.000 kr. I Venstre har vi ikke grundlæggende ændret holdning til de to forslag, siden vi sidst debatterede det her i salen. Det er allerede sådan, at en række hensyn, også afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, kan tillægges vægt af bevillingsmyndigheden, når der skal tages stilling til tildeling eller forlængelse af en alkoholbevilling. Det fremgår af forslagets bemærkninger, at en bevilling skal kunne nægtes eller frakendes, hvis der er truffet afgørelse om diskrimination af Ligebehandlingsnævnet. Hvis det skal forstås sådan, at én enkelt afgørelse alene kan danne grundlag for et afslag på tildeling eller forlængelse af en bevilling, mener jeg, det er et ret vidtgående tiltag.

En alkoholbevilling er, og det kan man så mene om, hvad man vil, jo for langt de fleste restauratører en forudsætning for at kunne have en forretning, der kan løbe rundt. Derfor mener jeg ikke, at en sådan model ville være proportionel, også henset til, at Ligebehandlingsnævnet ikke fungerer på samme vis som en domstol. Der er f.eks. ikke mulighed for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Så er der delen om kompensationsniveauet. Det er et ganske almindeligt princip, at bødens størrelse afhænger af forseelsens alvor. Når forslagsstillerne i bemærkningerne foreslår et kompensationsniveau på 25.000 kr., er det med henvisning til, at det er det typiske niveau i forbindelse med kønsmæssig diskrimination på arbejdsmarkedet ved en ansættelse. Jeg mener nu ikke, de to ting er sammenlignelige en til en.

Jeg kan så også forstå, at der i Udlændinge- og Integrationsministeriet pågår politiske drøftelser om en kommende handlingsplan mod racisme. Det ville jo så være et oplagt sted at kigge på, hvilke initiativer det giver mening at tage i brug. I Københavns Kommune har man f.eks. et charter for et natteliv uden diskrimination, som mange lang række beværtninger har tilsluttet sig om, og hvor man arbejder for et trygt natteliv for alle. Det kan være, der kan gøres mere for at understøtte den slags.

Så vil jeg i øvrigt opfordre alle, der oplever at de bliver diskrimineret, til at klage til Ligebehandlingsnævnet eller lignende, for det føler jeg mig ret overbevist om at langtfra alle gør i dag. Men vi støtter intentionen bag beslutningsforslaget, men kommer ikke til at stemme for det.

Dermed tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Forslagsstilleren ønsker med forslaget at ændre restaurationsloven, så alkoholbevillinger kan nægtes eller fratages af bevillingsnævnene, hvis ansøgeren er dømt for eller der er truffet afgørelse om diskrimination, uanset om det er behandlet af politiet, domstolene eller af Ligebehandlingsnævnet. Derudover skal kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet hæves til 25.000 kr., som er det samme niveau, man tilkendes ved diskrimination i ansættelsessager. Ovenstående skal kombineres med oplysningskampagner.

I Danmarksdemokraterne kommer vi til at stemme imod forslaget, fordi der allerede er lovgivning på området, der tilsigter, at man ikke må diskriminere, og hvor der også er klare sanktioner. Vi ser derfor ikke grund til at skærpe lovgivningen yderligere, som SF foreslår.

Vi anerkender, at forskelsbehandling aldrig er i orden, og at det finder sted. Derfor opfordrer vi også borgere, som oplever diskrimination, til at melde det til myndighederne. Som det er nu, kan Ligebehandlingsnævnets afgørelser pålægge den, der diskriminerer, en bøde, hvis klageren får medhold. Forhåbentlig er det med til, at natklubber og diskoteker ændrer i procedurer i nattelivet, når Ligebehandlingsnævnet finder, at der er foregået diskrimination.

Sådan mener vi at det fortsat skal være. Vi synes ikke, at restaurationer skal straffes dobbelt, så både alkoholbevillingen kan fratages, og at de pålægges en bøde. Det at fjerne en alkoholbevilling er en stor sanktion for mange restaurationer, hvis eksistensgrundlag afhænger af denne bevilling. Derfor skal en diskriminationsdom fortsat ikke være nok til at give afslag på eller til at inddrage en bevilling, og vi har tillid til, at domstolene, bevillingsnævnene og politiet fortsat kan træffe de rigtige afgørelser om, hvem der skal tildeles alkoholbevillinger, og hvem der ikke skal.

I Danmarksdemokraterne kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Det er der ingen kommentarer til. Tak til Danmarksdemokraterne. Så er det Liberal Alliance og hr. Steffen Larsen.

Tak, hr. formand. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er en af dem, der har stået i en dør og afvist eller lukket folk ind. I forbindelse med de mange afvisninger, jeg har foretaget i mit liv, er jeg også blevet god til at sige nej. Jeg blev også rigtig god til at sige: Det koster 40 kr. Men det er en anden side af arbejdet som dørmand.

Men generelt er min egen oplevelse fra livet i nattelivet, at diskrimination ikke er en utrolig almindelig ting; det er en sjældenhed. I mit eget arbejde gjorde jeg det aldrig. Jeg diskriminerede udelukkende på, om folk havde kontanterne til at kunne komme ind, og også, om deres opførsel og ædruelighed var til, at de ville være gode gæster.

Det er jo så her, vi står med problemet, for de steder, hvor der er en diskrimination, er det et problem. For man skal ligebehandles her i landet og også, når man forsøger at gå i byen eller komme ud. Men det er også her, jeg synes der er en lille ærgerlig ting ved det her forslag. For Ligebehandlingsnævnets afgørelser kan i sig selv ikke ankes ved Ligebehandlingsnævnet; der skal man over i det retslige system. Det vil sige, at hvis en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet skal kunne ligge til grund for, at man får frakendt sin spiritusbevilling, så er det en meget, meget hård straf for, hvad en dørmand eventuelt har gjort, særlig i disse tider, hvor vi med autorisationsloven har gjort, at dørmændene sjældent er ansat af stederne. De er oftere og oftere lejet ind fra bureauer, for netop med autorisationslovgivningen på dørmandsområdet har vi gjort, at dørmændene ikke længere er et fast inventar på stederne, som er styret af stederne. Nej, de er i stedet for lejet ind. Det gør, at kontrollen fra stederne selv med dørmændene er mindre. Autorisationen skulle så helst sikre, at dørmændene så netop vidste, at de ikke skulle diskriminere og lignende, men derfor kan vi jo stadig få problemerne.

Så er der spørgsmålet om den her højere straf på de 25.000 kr. Man skriver godt nok, at den også bør ramme dørmanden, men i nogle tilfælde vil jeg da gætte på at man vil prøve at sigte efter, at den skal ramme stedet, altså virksomheden, og det tror jeg også vil være problematisk, hvis nu virksomhedsejeren ikke har nogen indflydelse på, at der blev diskrimineret ude i døren, fordi det var en indlejet dørmand, der valgte selv at tage en meget dårlig beslutning.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om, hvor nemt det skal kunne gå at fratage nogen deres alkoholbevilling. Jeg synes, det i hvert fald er en brist, hvis det alene er Ligebehandlingsnævnets afgørelser, der vil gøre det, hvis det er et enkelt tilfælde. Jeg kan godt se meningen, hvis det f.eks. er helt systematisk, at man får domme eller får Ligebehandlingsnævnet imod sig; så kan vi begynde at tale om det. Men en enkelt kendelse fra Ligebehandlingsnævnet bør ikke kunne forårsage, at man mister sin forretning. Der ved vi jo, hvis vi bare tænker lidt tilbage, at det at ødelægge folks forretninger på grund af noget, der kunne være misforståelser, eller hvor man måske ikke bør gøre det, kræver en høj grad af retssikkerhed, før man begynder på den slags. Jeg kan jo bare nævne minksagen som et enkelt eksempel på, at det hurtigt kunne løbe af sporet.

Så derfor kan vi ikke støtte forslaget, da vi synes, at det går for vidt i sit omfang, og at det er for lemfældigt, hvordan det vil ramme diskoteker og ejere. Derfor er vi imod det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Så er det fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Diskrimination sker, det forekommer, i det hele taget og også i nattelivet, og det er fuldstændig uacceptabelt, og det skal bekæmpes. Det skal tages alvorligt, så tak til forslagsstillerne for at rejse spørgsmålet. Jeg kender af gode grunde ikke sådan historikken, men den hører jeg også gerne om ved senere lejlighed.

Vi skal hitte på løsninger, der fungerer. En løsning, der handler om at lade afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet indgå i det samlede grundlag for vurderingerne i bevillingsnævnet, er i hvert fald en løsning. Jeg er helt opmærksom på, som hr. Steffen Larsen netop sagde, at dørmændene ofte ikke er ansat i virksomheden, men en købt ydelse fra anden virksomhed. Det tænker jeg da også lige vi skal have kigget på og tage højde for. Men effektive løsninger holder vi af i Moderaterne, gode løsninger, der er egentlige løsninger på problemerne, og som ikke skaber alt for meget ravage og usikkerhed for erhvervslivet.

Der er også andre ting, man kunne gøre og måske bør gøre. Det vil jeg også gerne tale videre om, men for nu siger vi nej til forslaget, ikke fordi vi ikke ser problemet; problemet er der. Der ligger også en løsning, en god løsning, en løsning, der virker. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes jo næsten, jeg bliver nødt til at stille et spørgsmål, for årsagen til, at jeg ligesom bragte det her på bane igen, var faktisk et folketingsmedlem fra Moderaterne, hr. Mohammad Rona, som jo selv havde oplevet at blive diskrimineret i køen til et diskotek. Han sagde jo selv i artiklen, at måske skulle man kigge nærmere på det her gamle forslag, og så tænkte jeg: Ja, det skal vi da.

Så nu vil jeg spørge, om ordføreren synes, det er fornuftigt, at det giver ca. 5.000 kr. i bøde at diskriminere for den her slags forseelser, men hvis man bliver diskrimineret på sit køn, giver det en bøde på 25.000 kr. Burde vi ikke hæve kompensationsniveauet her, så det også kan mærkes med en anden alvor? For jeg tror, at mange ad de her restaurationer trækker på skulderen af en bøde på 5.000 kr. Det er jo ikke ret meget i omsætning.

Ordføreren.

Det er vidunderligt at høre, at min gode kollega, hr. Mohammad Rona, kunne bringe inspirationen efter selv at være blevet krænket på den her måde, i øvrigt adskillige gange, og er bekendt, at det foregår. Det er jo fuldstændig urimeligt og skal bekæmpes. Jeg har ikke nogen særlige bud på, hvor niveauerne skal ligge i forhold til sanktion. Umiddelbart tænker jeg, at det ligger udmærket, men jeg taler gerne videre med ordføreren også om det.

Spørgeren.

Det er også helt i orden. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at vurdere sådan lige på stående fod. Men har ordføreren andre idéer til, hvad vi så gør? For jeg tror nemlig, at højere bøder kan virke præventivt, præcis fordi det jo så gør indhug i omsætningen, og det tror jeg da er et signal man kan tage og føle på derude. Så har ordføreren andre bud på, hvad vi så gøre?

Ordføreren.

Der kunne være forskellige muligheder: uddannelse, samtale, ordensreglementer, som er super synlige på de her steder, og det taler jeg rigtig gerne videre med ordførerne om.

Dermed tak til ordføreren fra Moderaterne. Så skal vi til Det Konservative Folkeparti og fru Mai Mercado.

Tak for det, formand. Diskrimination i nattelivet tager Konservative absolut afstand fra, og det gælder alle former for diskrimination. I forslaget, vi behandler i dag, er kun nævnt diskrimination på grund af hudfarve, men grundlæggende tænker vi det bredere. Jeg ved ikke, om det er min fortid som socialminister, men alene ved overskriften kom jeg til at tænke på, at der også er mennesker med handicap, som bliver afvist i døren til et diskotek, og faktisk er det ikke længe siden, at der blev indført en lov, som gjorde det ulovligt at diskriminere mennesker med handicap. Det var tilbage i 2017.

I Det Konservative Folkeparti er vi enige med SF i, at diskrimination og racisme skal bekæmpes. Spørgsmålet er, om det her forslag er egnet dertil. I dag er det muligt at frakende klubber og diskoteker alkoholbevillingen, hvis ejeren har fået en dom for diskrimination, og det bakker vi fuldt ud op om. SF foreslår at gå skridtet videre og ændre restaurationsloven, så bevillingsnævnene bliver oplyst om og skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sager om diskrimination.

HORESTA har forud for den her debat og behandlingen af det her beslutningsforslag i Folketinget sendt et skriv til ordførerne, som rummer en række gode pointer, nemlig at Ligebehandlingsnævnet har omvendt bevisbyrde, og det betyder, at den, der angiveligt har forurettet en anden person, skal kunne bevise, at vedkommende ikke har forskelsbehandlet. Det kan ifølge HORESTA tage måneder, før et diskotek eller en klub bliver gjort bekendt med, at der er indgivet en klage, og idet videomateriale jo skal slettes efter 30 dage, er det ikke muligt at bevise klagers påstand. Det er jo en reel indvending.

Udfordringen kan også være, at restauratøren har lavet en aftale med et vagtfirma, og det kan altså betyde, at det, når et eksternt firma måtte afvise en gæst på et fuldstændig forkert grundlag, kan ende med, at virksomheden mister sin bevilling. I Det Konservative Folkeparti er vi grundlæggende ikke begejstret for kædeansvar, hvor en virksomhed skal tage ansvaret for en leverandørs handlinger.

Sluttelig vil jeg fremhæve, at vi jo i dag har et system, hvor man godt kan tage flere afgørelser i betragtning, og hvor bevillingsnævnene allerede har mulighed for at inddrage forskellige relevante oplysninger fra instanser, som de måtte finde relevante, og dermed har mulighed for og også frihed til at vurdere hver sag ud fra en samlet helhedsbetragtning. Derfor kommer Konservative ikke til at støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren fra Konservative. Vi skal nu til Enhedslistens fru Rosa Lund.

Tak. Jeg synes, at det er rigtig godt, at vi de sidste par år er begyndt at få fokus på diskrimination. Det er tiltrængt. Vi har fået opdateret lovgivningen om hadforbrydelser, vi har sat midler af til politiets behandling af hadforbrydelser, og vi har fået gang i arbejdet med en handleplan mod racisme – endelig, fristes man til at sige.

I alt for mange år har vi været vidner til diskrimination af borgere med minoritetsbaggrund i alle dele af vores samfund, og derfor er det også på tide, at der herindefra bliver lavet nogle tiltag, som kommer det til livs. Diskrimination kommer jo til udtryk både i det offentlige og i det private, og at det skal opleves i nattelivet, er ikke nogen undtagelse. Halvdelen af alle unge med såkaldt ikkevestlig baggrund har oplevet diskrimination i nattelivet – halvdelen! Det er et ret højt antal.

Jeg vil da også ærligt sige, at jeg selv flere gange, lige siden jeg begyndte at bruge nattelivet – jeg vil ikke sige, hvor lang tid siden det er, for så afslører jeg, hvor gammel jeg er nu – har oplevet at måtte træde ud af køen til diverse klubber, fordi mine venner, som ikke har samme behov for at bruge faktor 50, når solen skinner, som jeg har, ikke har fået lov til at komme ind ad døren.

Nogle gange blev vi mødt med latterlige undskyldninger om, at de havde forkerte sko på, selv om man kunne se, at andre havde præcis den samme slags sko på. Mere kreative er vi heller ikke på Nørrebro, og på den måde er vi jo nok alle sammen lidt slaver af den samme mode. Men det er da mærkeligt, at en person i hvide sneakers af samme slags ikke bliver afvist, mens en person, som er lidt mørkere i huden, end jeg er, i de samme hvide adidassko ikke får lov til at komme ind med den undskyldning, at det er skoene, der er problemet. Jeg har oplevet, at der er blevet sagt, ikke til mig, men til mine venner: I kan ikke komme ind, for I skræmmer de andre gæster væk. Det synes jeg er mærkelige argumenter. Der er ikke nogen tvivl om, at den måde, mennesker med en anden hudfarve end hvid i årtier er blevet omtalt på af politikere og i pressen, har været med til at lave et skræmmebillede, som gør, at mange mennesker har en fuldstændig forkert oplevelse af minoritetsborgere, og den fejlopfattelse fører til diskrimination.

Jeg tænker, at det må være et forfærdelig svært ungdomsliv, hvis man ikke kan gå i byen med sine venner og ikke kan have de samme oplevelser og man konstant bliver afvist på et forkert grundlag. Derfor er der et behov for, at vi tager problemet alvorligt, og jeg synes, at det er et rigtig godt initiativ og en god idé at bruge alkoholbevillingen til at få styr på nattelivet. For vi ved jo, at risikoen for at miste den i vidt omfang også er det, der gør, at det rent faktisk bliver tjekket, om gæster f.eks. er over eller under 18 år, når de bliver lukket ind. Derfor tror jeg, at vi kunne få præcis samme effekt, hvis man også holdt styr på, at man ikke laver diskrimination på diskoteker og barer.

Det er nødvendigt, at vi stiller de her krav, og jeg mener sådan set også, at man kan tage andre initiativer, som vil være gode. F.eks. kunne vi lave ændringer i dørmandsuddannelsen. Den kunne vi godt opdatere, sådan at dørmændene også var bedre rustede til det her, og sådan at når hr. Steffen Larsens tidligere kollegaer står i den her situation, er de bedre til at håndtere den. Man kunne også overveje at lave whistleblowerordninger for dørmænd, så de har et sted, hvor de kan gå hen og sige: Min chef kræver faktisk af mig, at jeg afviser folk i køen med en bestemt hudfarve, og jeg tør ikke rigtig at lade være, for så bliver jeg fyret.

Der er mange ting, vi kan gøre, men jeg synes, at det, som SF foreslår her i dag, er en rigtig, rigtig god idé og et godt sted at starte. Det støtter vi varmt i Enhedslisten, og vi vil også gerne hjælpe SF med at bære det ind i forhandlingerne om handleplanen mod racisme, hvis ikke det her forslag vinder opbakning.

Enhedslisten støtter varmt det her forslag. Tak.

Tak til Enhedslisten. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Forslagssstillerne bag B 50 ønsker at styrke indsatsen mod diskrimination i nattelivet. Diskrimination er jo allerede i dag forbudt. Intentionerne om mindre diskrimination lyder selvfølgelig noble, men det konkrete forslag her er også løsrevet fra den virkelighed, natklubberne hver weekend står i. Vi kan ikke ignorere, at mange natklubber rapporterer om sammenhæng mellem visse ikkevestlige grupper og problemer som vold, chikane og overgreb i nattelivet.

Når nogle unge mænd afvises ved døren, handler det ofte bredt om mønstergenkendelse. Dørmænd vurderer situationen ud fra erfaringer og intuition, hvor adfærd og omstændigheder spiller en afgørende rolle. Det kan være, at en gæst allerede i døren fremstår tydeligt påvirket af alkohol eller stoffer, virker truende eller aggressiv eller måske er meget højlydt. Derudover kan beklædning og generel fremtoning også spille en rolle. Hvis en gæst eksempelvis har påklædning, der forbindes med en bestemt subkultur, som tidligere har været kilde til konflikter i nattelivet, så kan det give anledning til bekymring. Endelig kan tidligere episoder med specifikke gæster også indgå i vurderingen. Hvis en person er kendt for tidligere at have opført sig uacceptabelt, kan dørmændene vælge at afvise vedkommende for at beskytte stemningen på stedet.

Disse eksempler viser, at dørmænds arbejde ofte bygger på en kompleks afvejning af flere faktorer og ikke kan reduceres til enkelte årsager. Forslagsstillerne ønsker at straffe natklubber, der forsøger at beskytte deres gæster og personale, men i stedet for at kriminalisere dømmekraften hos dørmænd og natklubejere, burde vi tage fat på de enkelte årsager til problemerne. Natklubbernes erfaring er klare. De vælger deres gæster med omhu, fordi det er afgørende for at opretholde en sikker og behagelig atmosfære. Det, der ofte betegnes som diskrimination, er i realiteten et resultat af konkrete erfaringer med grupper, der skaber utryghed og problemer. Når dørmænd tager beslutning om adgang, sker det ud fra den virkelighed, de oplever i nattelivet – ikke ud fra et ønske om at diskriminere.

Det her beslutningsforslag ser bort fra, at de største problemer i nattelivet ofte er knyttet til grupper af unge mænd fra visse ikkevestlige miljøer, som desværre alt for ofte er involveret i vold, chikane og grænseoverskridende adfærd. Det er de erfaringer, der skaber grundlaget for natklubbernes adgangspolitik, og at tvinge natklubberne til at ignorere deres egne erfaringer tror vi ikke vil skabe større lighed, men i stedet større utryghed. Dansk Folkeparti mener, at den bedste måde at tackle udfordringer i nattelivet på er ved at tage fat om roden af problemerne. Det betyder, at vi skal sætte en stopper for den massive islamiske indvandring, der skaber de sociale og kulturelle konflikter, ligesom vi skal udvise de udlændinge, der ikke kan indordne sig i overensstemmelse med dansk lovgivning. Det er den tilgang, der på sigt kan reducere behovet for, at dørmænd og natklubejere må lave vurderinger ved døren baseret på erfaringer.

Forslagsstillerne vil også stramme reglerne og hæve kompensationsniveauet for påstået diskrimination. Men hvad bliver konsekvensen af det? Det bliver, at natklubejere straffes for at forsøge at skabe tryghed for deres gæster. At vi ignorerer den utryghed, mange unge – særlig kvinder – allerede føler i nattelivet er kortsigtet og forfejlet. Hvis dørmændene bliver bange for at tage beslutninger, fordi en afvisning kan føre til sanktioner, så risikerer vi, at problematiske gæster lettere slipper ind, og det kan føre til vold, uro og utryghed for de andre gæster.

I Dansk Folkeparti tror vi, at løsningerne ligger i at tage fat der, hvor problemerne starter: med et stop for islamisk indvandring og konsekvent håndhævelse af danske regler og værdier. Det er vejen frem, ikke en regulering af dem, der prøver at gøre nattelivet trygt. Tak for ordet

Tak til Dansk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til Radikale Venstre og fru Zenia Stampe.

Tak for det. Jeg blev faktisk forvirret på et lidt højere niveau af debatten, og det kunne jeg konstatere at andre også gjorde, fordi vi får at vide af ministeren, at det i dag er muligt. Det er egentlig lidt et paradoks, at det er muligt, når man alligevel ikke har haft de oplysninger. Så vidt jeg kan forstå, har man jo ikke haft afgørelserne fra Ligebehandlingsnævnet. Så selv om man i teorien havde mulighed for at bruge dem, var de jo ikke tilgængelige i praksis, og det er jo så fint, at ministeren nu vil stille dem til rådighed for bevillingsnævnene i praksis. Men der er et eller andet uafklaret; det må vi i hvert fald dykke ned i underudvalgsbehandlingen, for det her er jo en sag, som vi har diskuteret i mange år, og hvor der er flere af dem, der kender til området, der siger, at de ikke har mulighed for at sige nej til de her bevillinger på baggrund af afgørelser i Ligebehandlingsnævnet. Så der er et eller andet der, synes jeg, der er lidt svært.

Så vil jeg sige, at vi bakker fuldstændig op om SF's forslag, men jeg er da helt ærlig også fristet af at gå længere. Jeg synes da egentlig også, det er noget underligt noget. Så skal der sidde sådan et udvalg af politikere og blive enige om, om diskrimination nu skal betyde noget eller ej. Der kunne man da godt lade sig inspirere af noget, der indimellem kommer fra højrefløjen, nemlig efter tre afgørelser kan de ikke få en alkoholbevilling. Så tror jeg nok, at de der dørvogtere og diskoteker kan finde ud af at lade være med at diskriminere.

Nej, jeg tror heller ikke, de gør det hele tiden, men de kommer ret systematisk til at gøre det, fordi det her jo er en problemstilling, som har fyldt de sidste 20 år. Nattelivet er altid eksempel nr. 1, når vi snakker om diskrimination, og hvorfor er det så, at der aldrig rigtig er blevet gjort noget ved det?

I dag får vi så at vide af regeringen, at man faktisk godt kan gøre det, og så går man alligevel lidt ind på forslagsstillernes tankegang ved så at sende de her oplysninger til diskotekerne, og det er da fint, hvad jeg sådan set også kvitterer for. Men omvendt synes jeg egentlig også, det er lidt forargeligt. Jeg har altså mange gange stået her i salen, hvor jeg har hørt socialdemokrater sige: Vi finder os ikke i racisme. Vi finder os ikke i diskrimination. Og så nævner man altid diskrimination i nattelivet, og der sker absolut ingenting. Hvis det her så ikke er løsningen, synes jeg, regeringen skulle komme med nogle andre løsninger.

Nu snakkede vi før om, hvilke sager der ligesom er på politikernes agenda og i vores søgelys. Det må man sige er en gammelkendt problemstilling, men der er ingen regeringer, der indtil videre har syntes, at den var vigtig nok til så at handle på den. Så jeg vil da sige, at hvis man ikke synes, at det her er vejen frem, så må man da komme med nogle andre forslag, for vi ved jo, at det sker.

Jeg synes også, det er meget, meget alvorligt, og det tror jeg desværre man bare først rigtig ved, hvis man selv har været udsat for det. Hvis man selv har stået i sådan en kø, ved man, hvor ydmygende det er at blive sorteret fra på grund af ens hudfarve. Og så ved jeg godt, og det bed jeg mærke i og var glad for, at man nogle gange siger, at det bare var på grund af skoene; det var ikke hudfarven, og det er, fordi vi bare ved, at hvis nogle har den der type sko eller den der type hættetrøjer på, så kan de være en del af bandemiljøet osv. osv. Ja, det kan da godt være, at 1 ud af 100 har den type sko eller den type hættetrøje, men det gør jo ikke, at de 99 andre skal diskrimineres på den baggrund.

Så der er jo virkelig brug for handling. Vi støtter det her forslag hundrede procent, og vi synes på sin vis, det er fint, at regeringen går lidt med, men er jo ærgerlige over, at de ikke går helt med. Og helt ærlig, så synes vi måske også, man kan forvente af den her regering, at den selv tog lidt action på det her område. For jeg synes faktisk, at det i alle de debatter, vi har om netop racisme og diskrimination, igen og igen og altid er diskrimination i nattelivet, der bliver nævnt. Men hvordan kan man blive ved med at nævne det som eksempel, når man så gør absolut ingenting? Og hvis det her ikke er løsningen, må man jo finde på en anden.

Ja, vi støtter, og egentlig kunne vi da godt tænke os, at man var endnu mere hård, så det ikke er et bevillingsnævn, som jo primært består af politikere. Det kan jo være en kommune, hvor der så er et flertal af politikere og et par fagpersoner, der synes, det bare er helt fint at diskriminere, og så har det ikke nogen konsekvenser. Det synes jeg egentlig ikke er i orden. Jeg har det sådan, at hvis et diskotek tre gange har fået enten en dom eller en afgørelse i Ligebehandlingsnævnet for diskrimination, så synes jeg ikke, at det diskotek skal have en alkoholbevilling – færdig! Nogle gange er jeg faktisk lidt tilhænger af »three strikes and you're out«. Sådan synes jeg faktisk også det burde være her, og så tror jeg, vi for alvor ville komme det her problem til livs.

Tak til Radikale Venstre. Der er ingen korte bemærkninger, og da jeg ikke kan se Alternativets ordfører her i salen, er den sidste ordfører på talerstolen ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er ved at være sent, og jeg kunne godt have stillet spørgsmål til flere, men vi skal jo også hjem i dag. Jeg vil jo starte med at sige, at baggrunden for det her forslag egentlig var, at Moderaternes folketingsmedlem hr. Mohammad Rona selv oplevede diskrimination på en natklub i Aalborg, og at han til pressen sagde, at han sådan set var optaget af, at vi genbesøgte det forslag, som SF har lavet, og som jo, kan man sige, også indebærer de dele, som vi har diskuteret i dag, altså det her med, at man i forbindelse med alkoholbevillinger kan lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser og så det med at forhøje kompensationen, og jeg er selvfølgelig glad for, at regeringen siger, at det kan lade sig gøre. Jeg er bare en lille smule paf. For sidste gang jeg havde en socialdemokratisk minister her, var forslaget her for vidtgående, og man ville så selv komme med en lovændring, som så aldrig kom, fordi der kom et folketingsvalg. Så jeg er en lille smule mystificeret over, hvordan pokker det kommer sig for, al den stund at der ikke har været et lovforslag, som ligesom ændrer retstilstanden. Så vi må jo forsøge at bore ud, hvordan det så kan være gået til. Men det er fint, hvis det er løst, og så kan man jo også sige, at det er en halv sejr, vi her i dag kan hive hjem.

Jeg tror, det er tredje gang, vi fremsætter det her forslag, og jeg synes stadig væk, at det er værd at tage den her debat. Selve nattelivet er jo et af de største ungdomsfællesskaber, vi har, det er der, de unge på tværs af sociale skel og etnicitet mødes, og jeg synes, det er dybt ulykkeligt, når der er nogen, der ikke bliver lukket ind på baggrund af deres hudfarve. For det jo er noget, som man grundlæggende ikke selv kan gøre noget ved, og det er da surt at se kammeraterne gå ind, mens man selv er parkeret udenfor. Jeg synes ikke, at det er i orden, at der er store dele af vores ungdom, der automatisk er udelukket fra at deltage på lige fod med deres etnisk danske kammerater, og det er jo så ovenikøbet også ulovligt.

Det her forslag har Socialdemokraterne faktisk engang oprindelig støttet, og det var, da man var i opposition. Så kom der jo den tid, hvor man var i regering med sig selv, og hvor det, som jeg også har redegjort for, var for vidtgående, og vi aldrig så et lovforslag på det her område. Det var faktisk også dengang, den socialdemokratiske retsordfører, hr. Bjørn Brandenborg, i 2022 mente, at problemet med diskrimination i nattelivet skulle løses i handlingsplanen mod racisme. Den ventede vi jo som bekendt rigtig, rigtig længe på, og jeg tør godt sige her, at det, når det nu lyder til, at det er blevet en del af handlingsplanen, så bl.a. er., fordi SF har båret det ønske ind. For det lå oprindelig ikke i det, der bliver forhandlet, så det er jo bare dejligt, hvis der er lidt bevægelse i det. Handlingsplanen, som vi har kaldt på rigtig, rigtig mange gange, er endnu ikke lanceret og vedtaget her 3 år efter, og det er godt, at arbejdet er gået i gang. Jeg ved jo også, at der lige nu foregår de her drøftelser om handlingsplanen, og jeg håber så også, at der kommer nogle løsninger, som rent faktisk kommer til at fungere i forhold til den her problemstilling.

Så får jeg bare lige lyst til at nævne, at Ligebehandlingsnævnet har behandlet 34 sager, hvor man i 22 af sagerne har givet klagerne medhold i, at der er foregået diskrimination. Så der er jo noget at komme efter på det her område, og når tingene bliver anmeldt, giver det faktisk typisk også medhold, i hvert fald i rigtig mange af sagerne. Så jeg synes, det er helt klart og oplagt, at der her er et problem, som vi skal have gjort noget ved.

Det sidste, jeg vil nævne, er det her med kompensationsniveauet. Hvis der f.eks. er en kompensation på 5.000 kr., tror jeg, de fleste restauratører vil trække på skulderen og sige, at pyt, de tager det som en afgift på deres omsætning, fordi beløbet er så lavt. Jeg tror, det er ret afgørende, at kompensationsniveauet kommer op, og at det nærmer sig det niveau, der findes, når man bliver diskrimineret på baggrund af sit køn, og jeg tror ærlig talt ikke, at det aftvinger særlig stor respekt, når beløbet er så lavt. Så hvis man tror på strengere straffe – det ved jeg jo også at der er rigtig mange der gør, især i regeringen – så må man jo også tro på, at det, at der er en større konsekvens og dermed også en dyrere bøde, faktisk betyder noget.

Så med de ord tror jeg, jeg vil lukke debatten her i dag, og jeg vil sætte min lid til, at vi i handlingsplanen mod racisme kan levere noget handling. For det er ret vigtigt, at vi også giver minoritetsunge det skulderklap, at de selvfølgelig er velkomne i det store ungdomsfællesskab, som nattelivet er. Tak for debatten.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Tak til ordføreren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.