Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 5:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne adgangen for nordiske statsborgere til at erklære sig til dansk statsborgerskab.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 02.10.2024).

Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, handler om et meget simpelt spørgsmål: Kan vi acceptere, at personer dømt for voldtægt, drab og ja sågar terror blot skal vente 7 år efter afsoning for derefter at kunne erklære sig direkte til et dansk statsborgerskab, uden at de overhovedet skal drøftes eller overvejes her i Folketinget? Kan vi acceptere, at mennesker kan få dansk statsborgerskab uden at kunne sproget, uden at skulle tage en danskprøve og uden den mindste forståelse for danske værdier og nordiske samfundsforhold? Nej, det kan vi ikke.

Kan vi acceptere ovenstående i en situation, hvor Sverige på få år har tildelt over en million statsborgerskaber til folk fra primært Syrien, Irak og Somalia? Konsekvenserne af Sveriges naive politik mærker vi også i Danmark. Bandekriminalitet og parallelsamfund eksploderer på tværs af Øresund, og hvem betaler prisen? Det gør Danmark. For med et svensk pas kan disse mennesker på rekordtid få dansk statsborgerskab uden om vores almindelige krav og uden nogen egentlig vurdering af, om de nogen sinde vil kunne bidrage til vores fællesskab. Skal vi virkelig acceptere, at bandekriminelle fra Malmø kan smyge sig ind som danske statsborgere? Svaret er simpelt: Nej, det kan vi ikke. Vi kan ikke acceptere, at bandekriminelle fra Malmø med et svensk pas kan få adgang til dansk statsborgerskab uden om de normale krav. Derfor bør alle partier, der hævder at være optaget af Danmarks tryghed og sikkerhed selvsagt bakke op om dette helt indlysende og fornuftige forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten om erklæringsadgang til statsborgerskab for nordiske statsborgere. Først vil jeg sige, at jeg synes, at den aftale, vi har haft i Norden, egentlig alt i alt har tjent os godt igennem årene. Men jeg anerkender også, at det selvfølgelig vil være sådan, at når der sker store forandringer i en befolkning, som man har en aftale med, skal man overveje, om man stadig kan indgå i den samme aftale. Det er jo sådan, at uanset hvad vi gør i Danmark, kan man give statsborgerskab til folk i Sverige, som vi måske ville være mere skeptiske over for at give statsborgerskab til på så lempelige vilkår, som det er sket i en række nordiske lande.

Det er bl.a. derfor, at vi løbende har strammet aftalen om erklæringsadgang til nordiske statsborgere, sådan at man, hvad jeg mener er den væsentligste ændring, nu ikke længere kan få statsborgerskab ved erklæring, hvis man har fået eksempelvis svensk statsborgerskab ved naturalisation. Hvis man f.eks. oprindelig er statsborger i et andet land og man har fået statsborgerskab i Sverige, vil man altså ikke kunne få det på de her lempelige vilkår. Det vil stadig være sådan, at hvis man er født i Sverige som svensk statsborger, i Norge som svensk statsborger eller i andre lande i Norden, så vil man kunne få det på lempeligere vilkår, end man kan fra andre lande.

Det synes vi grundlæggende er fornuftigt, men vi har også brug for løbende at stramme de regler, der gælder. Vi har senest strammet det, sådan at den karensperiode, der er, fra man bliver dømt for kriminaliteti et nordisk land, ikke længere gælder, fra dommen falder, men nu gælder, fra afsoningen er afsluttet. Jeg er sådan set åben over for at tage det op med mine nordiske kollegaer, i forhold til om der skal være andre ting, som man også i den her lovgivning kan se på om skulle strammes eller gøres på en anden måde, end man gør i dag.

Men jeg vil også samtidig sige, at der jo er masser af nordiske borgere, som får dansk indfødsret gennem den her lovgivning, og det er, modsat hvad Dansk Folkepartis ordfører heroppe på talerstolen måske gav indtryk af, klassisk nordiskeborgere, som der er tale om. Hvis man tager listen over personer, som får indfødsret i Norden på det seneste indfødsretslovforslag, som er i høring, får man et indtryk af, hvem det er, vi har med at gøre. Der er en Benjamin Biörrith, Lene Fasting, Selina Flamros, Thea Fries, Elisabeth Hansen, Wilhelm Hansen, Ingrid Jakobsson,Berit Kalai, Alva Larsen, Carl Emil Larsen, Josefine Ledang,Christian Madsen, Erik Madsen og Johanne Stegelmann.

Det er altså ikke, som man får indtrykket af, når man hører Dansk Folkepartis ordfører, tale om folk med eksempelvis mellemøstlig baggrund, men jo statsborgere i nordiske lande, som har en helt almindelig etnisk nordisk baggrund. Det synes jeg er vigtigt at huske, når vi diskuterer det, altså at der jo altså også er en masse mennesker, som kan være bosiddende i Danmark igennem en årrække, som er svenske, norske, islandske eller finske statsborgere, som måske er gift og har børn med danske statsborgere, og som vi jo har et større kulturelt fællesskab med, end vi har med eksempelvis folk fra Rumænien eller folk fra Sydafrika, eller hvad man ellers kan forestille sig. Det er folk, som vi deler sprog med i vid udstrækning, folk, som vi deler historie med, og folk, som vi på lange stræk deler kultur med.

Der synes jeg, det er fornuftigt nok, at vi siger, at man har mulighed for at få statsborgerskab på lempeligere vilkår, alene fordi man minder mere om danskere, end andre folk gør. Det er jo åbenlyst, at en nordmand kulturelt er meget tæt på danskere i skriftsproget; de bruger stort set samme sprog og har også mange af de samme kulturelle referencer. Vi har jo endda forfattere, som vi i Danmark betragter som danske, f.eks. Holberg, men som egentlig er norske, og omvendt er der jo masser af norske forfattere – Amalie Skram, Jonas Lie, Alexander Kielland – som igennem hele deres tid som forfattere er blevet udgivet på danske forlag, og jeg mener, at der er en meget stærk kulturel samhørighed, som også skal honoreres i den måde, man får statsborgerskab på.

Så det er min grundholdning. Derfor er vi afvisende over for og imod det her beslutningsforslag. Men det er klart, at når det kommer til enkelthederne og spørgsmålet om, om man kan stramme nogle steder i denne her erklæringsadgang, så er vi sådan set åbne over for det, sådan som vi også har været tidligere. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Prøv at høre, Dansk Folkeparti vil gerne være med til at lave regler, der honorerer gode nordiske borgere med forståelse for danske og nordiske samfundsforhold og taler de nordiske sprog osv. Men det, vi taler om i dag, er jo regler og rammer, der gør, at selv Anders Breivik ville kunne flytte til Danmark, bosætte sig i 7 år og så erklære sig direkte til dansk statsborgerskab uden at skulle tage en danskprøve og uden at skulle tage en indfødsretsprøve – uden om de almindelige krav, der siger, at manikke kan få statsborgerskab, hvis man er kriminel.

Altså, det er jo bare de rammer, som vi i dag forsøger og foreslår at tage et opgør med, og jeg forstår ikke, hvorfor ministeren ikke synes, det er fornuftigt at opsige de regler eller som minimum selv tage initiativ til, at de regler bliver ændret. Nu har vi jo stillet spørgsmål om, om ministeren vil kontakte de andre nordiske regeringer og være med til at få ændret de her krav, og som jeg husker det, svarede ministeren, at det initiativ vil han ikke tage. Derfor virker det jo en lille smule uærligt, at han står her i dag og siger, han gerne vil være med til at ændre reglerne, når han ikke selv er med til at tage det initiativ.

Ministeren.

Jamen det er da ingen på ingen måde uærligt at sige, at jeg gerne vil ændre reglerne, når jeg lige har gjort det. Det er godt nok ikke en voldsomt stor ændring, men jeg har da lige ændret det. Så at sige, at jeg ikke vil ændre det, er bare ikke rigtigt.

Vi har et godt samarbejde mellem de fem nordiske ministre, som arbejder med migration, og jeg synes sådan set, at der dér også er en forståelse for, at vi kan komme et sted hen, hvor vi skal diskutere, om den her ordning skal fungere, præcis sådan som den fungerer i dag, ligesom da vi fra Danmarks side sagde, at folk, der var blevet naturaliseret, ikke kan få den samme adgang som folk, der er født med statsborgerskab i f.eks. Sverige. Det oplever jeg ikke nogen modstand imod. Men jeg må også bare sige, at når jeg læser listen over folk, der får statsborgerskab på den her baggrund, så er jeg ikke bekymret. Det må jeg sige. Det er jo nemt at kunne sige, at så er det Anders Breivik, der kommer, men Anders Breivik har jo altså ikke søgt statsborgerskab i Danmark. Det tvivler jeg på at han kommer til at gøre.

Spørgeren.

Nej, ministeren er ikke bekymret, og det siger måske lidt om hans forståelse for, hvad det er, der foregår i Sverige i øjeblikket. Altså, man har på 20 år tildelt 1,2 mio. statsborgerskaber. Den efterkommergruppe kommer jo til at vokse eksponentielt de næste mange år. Det er altså mennesker, som får direkte erklæringsadgang til dansk statsborgerskab uden at skulle tage en danskprøve og uden at skulle tage en indfødsretsprøve – uden om de almindelige krav vedrørende kriminalitet.

Det, vi sådan set bare efterspørger og foreslår i dag, er, at det selvfølgelig skal ændres, så man ikke bare kan flytte til Danmark og efter 7 år – efter at man er dømt for bandekriminalitet, terror eller voldtægt eller noget andet – kan komme direkte på listen over danske statsborgere. Altså, det synes vi ikke er hensigtsmæssigt, og det håber jeg da heller ikke at regeringen gør.

Ministeren.

Ordføreren taler jo, som om det stadig er sådan, som det var, dengang Dansk Folkeparti stemte for indfødsretslovforslagene, hvor næsten alle på indfødsretslovforslagene kom fra Mellemøsten, og dem har Dansk Folkeparti så givet statsborgerskab til. Men sådan er det jo ikke i dag. Den største gruppe, vi har, er europæere. Det er britiske og tyske statsborgere, som har boet her mange år, måske er gift med danskere, har børn med danskere, har arbejdet, har bidraget til vores samfund og været en del af vores samfund, eller det er nordiske statsborgere.

Så længe det er sådan, skal man bare huske på, at vi jo ikke kan gøre livet ekstremt surt for en masse gode borgere, vi har, fordi der måske kan være en enkelt Anders Breivik, som så bliver nævnt som eksemplet på en, som man forestiller sig vil søge statsborgerskab.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Nu nævnte ministeren selv en række af de borgere, der har fået statsborgerskab, altså nordisk statsborgerskab, og som har fået det gennem erklæringsadgangen, og jeg vil egentlig bare bede ministeren om at bekræfte, at dem, som det forslag her vil ramme, f.eks. ville være en ung svensker, som rejser til Danmark, uddanner sig som sygeplejerske og bor her i 7 år, som stifter familie og ønsker at bosætte sig her permanent, og som indtil nu så har haft en forholdsvis ubureaukratisk og let adgang til at opnå statsborgerskab.

Den borger ville blive ramt af det her forslag, hvorimod man, hvis det var en bandekriminel, skulle forestille sig, at personen så skulle afholde sig fra at begå kriminalitet i 7 år og blive sådan en form for sovende celle, der skulle gå og vente på, at de 7 år var gået, for at kunne opnå statsborgerskab og så pludselig gå i gang med at lave bandekriminalitet igen. Det er jo nok et forholdsvis tænkt eksempel. Så dem, der vil blive ramt, vil jo primært være de lovlydige borgere, hvorimod det ikke vil have en synderlig effekt i forhold til f.eks. bandekriminelle.

Ministeren.

Jamen det kan jeg bekræfte, og hr. Peder Hvelplund er jo inde ved det centrale i det her, som er, at vi vel alle sammen er enige om, at der skal være en eller anden form for kulturel forståelse, for at man kan blive statsborger i Danmark. Så kan man diskutere, hvor grænsen skal være henne, og jeg ved godt, at der er vi nok uenige om de præcise ting. Men vi har ekstremt få muligheder for at gøre forskel på forskellige grupper af lande, og en af de få muligheder, vi har, fordi vi har haft den her ordning i 50 år, er at gøre forskel på de fire nordiske lande og resten af verden.

Hvis svenskere og islændinge, som er de to største grupper, nordmænd og finner fra nu af skal underlægges de samme regler som en, der kommer fra Uruguay, eller hvor man kan komme fra i verden, så fjerner vi den mulighed ved rent faktisk at sige, at dem, som vi ved har en tættere kulturel tilknytning til Danmark, vil vi gøre det lige så svært for som for folk, der har en mindre kulturel tilknytning. Jeg synes, det er paradoksalt, at det er et forslag, som Dansk Folkeparti fremsætter, for det er jo det, som de ellers altid taler for at man skulle kunne gøre.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for den bekræftelse. Så vil jeg egentlig bare høre ministerens vurdering af noget, for hvis vi nu opsiger den aftale med de øvrige nordiske lande, vil det vel også få konsekvenser for danske statsborgere, som rejser til et af de øvrige nordiske lande, så de dermed også vil miste den erklæringsadgang.

Ministeren.

Ja, det vil formentlig være konsekvensen. Det kan jeg jo ikke sige med hundrede procents sikkerhed, men det vil jeg tro. Det tror jeg ville være min reaktion, hvis jeg kom til et nordisk ministermøde og den norske minister så sagde, at nu opsagde man erklæringsadgangen. Så ville vi da også sige: Jamen okay, skal det så være så ulige et forhold mellem landene?

Så det ville selvfølgelig begrænse ens muligheder. Der er jo mange danskere, der f.eks. tager til Norge og bliver gift med nordmænd, og der er mange, der bor i Sverige, og det vil selvfølgelig også blive sværere for dem at få statsborgerskab der.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Først og fremmest synes jeg, det er positivt, at ministeren er åben over for at ændre nogle af kriterierne for statsborgerskab ved erklæring. Men kan ministeren være lidt mere præcis, i forhold til hvad det er for nogle skærpelser, som regeringen påtænker kan være nødvendige at ændre i forbindelse med erklæringsadgangen?

Ministeren.

Jeg synes, der er flere ting, man kan ændre; jeg tror også, jeg har fået et forslag fra Liberal Alliance i den henseende, og jeg synes egentlig ikke, det er et dårligt forslag. Jeg har ikke nogen konkrete ting nu, men jeg synes, at en ting, og man kan jo diskutere, om det trækker i den anden retning, jo er, at vi oplever svenskere og nordmænd, som har gået i dansk skole, og som så bliver afvist, fordi kravet er, at man skal have gået i norsk eller svensk skole for at bestå danskkravet. Der synes jeg jo også, at man kunne sige, at hvis man f.eks. er nordmand og har gået i en dansk skole, kan man bestå danskkravet på den baggrund.

Men jeg er altså meget åben over for at diskutere forskellige tilretninger, og så længe det kan lade sig gøre inden for den ramme, vi har, så tror jeg også, at de andre ministre i Norden synes, at det giver mening.

Spørgeren for en anden kort bemærkning. Værsgo.

Socialdemokratiet er oftest meget skarpe på, at kriminelle udlændinge ikke skal have statsborgerskab i Danmark, og man må jo sige, at ved erklæringsadgangen er der om noget ekstremt lempelig adgang for kriminelle. Udelukkende efter 7 år, og så er det nærmest ligegyldigt, hvad det er for en kriminalitet, den pågældende egentlig har udført før, vil man faktisk kunne få statsborgerskab ved erklæring.

Kunne regeringen være åben for at se på, om man ikke skulle stille det samme krav ved erklæringsadgang, som vi lige nu stiller til naturalisationsansøgninger?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald være åben over for at sige, at der er nogle former for kriminalitet, som klart udelukker det. Jeg ved ikke, om det skal være præcis så hårdt formuleret. Jeg tror også, der kan være udfordringer, og nu bliver det lidt teknisk, i forhold til f.eks. trafikforseelser, som er en af de ting, som det er svært at få et overblik over på nogle ansøgninger. Jeg ville nok tro, det var svært inden for rimelige administrative systemer at få information om alle trafikforseelser fra eksempelvis Finland eller Island til Danmark. Men altså, inden for grov kriminalitet synes jeg da, det er en væsentlig pointe, som vi også kan diskutere i aftalekredsen.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte et beslutningsforslag, hvor vi igen kan få lejlighed til at drøfte noget så fornemt som at få et dansk statsborgerskab og i det her tilfælde i forhold til nordiske borgere. Som jeg læser beslutningsforslaget, ønsker Dansk Folkeparti bl.a. at pålægge regeringen at meddele de øvrige nordiske lande, at Danmark udtræder af aftalen om adgang for nordiske statsborgere til at erklære sig som statsborgere i de respektive lande. Baggrunden for Dansk Folkepartis forslag er, at vi i Danmark har lempeligere krav til erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring for statsborgere fra andre nordiske lande. Det er bl.a. begrundet af en aftale fra 1969, som så løbende er blevet justeret.

Jeg har enormt stor sympati for intentionerne i Dansk Folkepartis forslag, da jeg også synes, at det adresserer en vigtig problemstilling, for der er slet ingen tvivl om, at vi igennem tiderne, igennem historien, har uddelt alt for mange statsborgerskaber, alt for mange danske pas. Det er sket på den socialdemokratiske vagt. Det er også sket på den vagt, som Dansk Folkeparti havde op igennem 00'erne. Og derfor glæder jeg mig over, at vi her i 2024 har de strammeste regler i forhold til at erhverve sig et dansk pas, som vi nogen sinde har haft i historien. De er blevet strammet på den socialdemokratiske vagt, og i dag giver vi færre statsborgerskaber, end f.eks. dengang fru Inger Støjberg sad som minister i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Jeg har også stor sympati for det nordiske samarbejde, som vi har. Jeg har selv siddet i Nordisk Råd og ved, hvor vigtigt det er, at vi har et stærkt samarbejde i Norden med hinanden. Vi mødes hyppigt. Noget af det dejligste ved Nordisk Råd er jo, synes jeg, at vi ikke kommunikerer på engelsk eller tysk, men vi kommunikerer på vores modersmål inden for Norden og snakker med hinanden.

Det er klart, at det her også handler om, hvordan man har en samhørighed landene imellem. Og jeg synes, det er enormt positivt, at ministeren har tilkendegivet, at det her vil ministeren følge tæt, og at ministeren er klar til at tage en dialog med sine nordiske kollegaer om opstramning på det her område, for der er en pointe i, at hele vandelskravet har været for lempeligt. Derfor hilser jeg også velkommen, at Socialdemokratiet kommer til at anbefale, at det strammer vi op på ved en lovændring, så det ikke er fra dommen, men det er fra afsoningen.

Men jeg synes, det er en helt legal diskussion at drøfte, om vi ikke i samarbejde med vores kollegaer i Norden i fællesskab kan stramme yderligere op. For vi er også bare nødt til sige her fra Folketingets talerstol, at noget af det helt, helt afgørende i forhold til et lands sammenhængskraft er, om der er styr på antallet. Og det har vi heldigvis styr på under den socialdemokratiske ledelse af landet. Men det har de ikke haft styr på i Sverige. Der er de sidste mange år givet utrolig mange svenske pas. Der er givet utrolig mange ophold i Sverige. Og vi kan jo se, hvad der sker i Sverige i øjeblikket. Det er bandekonflikter i gaderne. Det er ildebrand i biler. Det er disrespekt for vores myndighedspersoner, politi, skolelærere og mange andre, og der er områder i Sverige, hvor helt almindelige svenskere ikke ønsker at bo. Sådanne tilstande skal vi ikke have i Danmark, og derfor er det helt afgørende, at der er styr på antallet. Det er helt afgørende, at når vi tildeler et dansk statsborgerskab, skal man gøre sig fortjent til at få det danske pas, og der skal være nogle helt klare og stramme regler.

Men i forhold til det nordiske samarbejde synes jeg, at det er meget vigtigt, at vi sætter en tyk streg under »samarbejde«. Skal vi stramme reglerne her? Det hører jeg der er en bred enighed om, også i forhold til regeringen. Så skal det ske i samarbejde med vores nordiske kollegaer. Det synes jeg i virkeligheden er sådan en god skik i forhold til de internationale aftaler, vi indgår, og forpligtigelser, vi indgår med hinanden, at det ikke bare lige skal tages ved en snuptagsløsning her ved et beslutningsforslag i Folketinget. Det skal seriøst på bordet over for andre ministre i Norden. Og der håber jeg, at vi følger det her enormt tæt. Det hører jeg også tilkendegivelser omkring. Og så synes jeg sådan set, det ville være fair nok at se på, om vi kan stramme yderligere op.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. den første er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er mildest talt meget forvirret, for jeg har stillet et udvalgsspørgsmål til ministeren, hvor jeg spørger ham, om han vil tage initiativ til at drøfte stramninger med sine nordiske kollegaer. Der er svaret meget definitivt nej. Så står hr. Anders Kronborg som Socialdemokratiets repræsentant i dag og siger, at det vil man gerne. Så er jeg bare forvirret over, hvad linjen egentlig er. Er det, fordi man gerne vil nu, hvor vi står her i salen i dag, eller taler hr. Anders Kronborg bare mod bedre vidende, eller er han ikke opmærksom på ministerens svar? Eller hvad er det helt præcis, der er op og ned i den her sag?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke fremmed for særlig mange folketingsmedlemmer, at der er sådan en tendens til, at hr. Mikkel Bjørn med vilje gør sig forvirret. Vi har for 5 minutter siden hørt ministeren stå her på talerstolen og sige, at ministeren er åben over for stramninger. Ministeren kommer snart med et lovforslag, som faktisk strammer yderligere op, så det er noget, der sker i praksis. Så jeg synes faktisk, ministeren var enormt tydelig her på talerstolen.

Men den måde, vi arbejder på i Socialdemokratiet, er i virkeligheden den samme måde, som hædersmænd som hr. Langballe og hr. Krarup arbejdede på, da de repræsenterede Dansk Folkeparti på indfødsretsområdet, og det er, at man sætter sig til bordet, laver aftaler, laver justeringer. Der må jeg bare tage til efterretning, at Dansk Folkeparti har valgt en helt, helt anden position nu – og fair nok med det – og det er, at man fremsætter en masse beslutningsforslag, man italesætter en masse ting, men der, hvor det virkelig gælder, hvor man skal ind og have ansvar og forhandle, bruge knofedt, ligesom Langballe og Krarup gjorde, er hr. Mikkel Bjørn ikke helt endnu.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Hvad mener hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet om, at Anders Breivik også med de krav, som Socialdemokratiet snart vedtager på det her område, vil kunne erklære sig direkte til et dansk statsborgerskab uden at skulle leve op til de almindelige krav?

Ordføreren.

Nu brugte ministeren et udtryk i går, som ministeren blev irettesat for at bruge af Folketingets formand, så jeg vil bare henvise til det, ministeren sagde, og sige, at får hr. Anders Breivik nogen sinde dansk statsborgerskab, vil jeg sige det samme, som ministeren blev irettesat for i går, og som man ikke må sige her fra Folketingets talerstol. Det er jo sådan nogle hypotetiske eksempler. Hr. Anders Breivik sidder mig bekendt stadig fængslet i Norge, og der vil gå en del år, før det i givet fald kunne blive aktuelt. Og mon ikke vi, hvis hr. Anders Breivik står på et lovforslag, vil kigge en ekstra gang.

Formanden fik lige et mærkeligt syn for sig. Nu er det fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg ville egentlig have stillet et andet spørgsmål, men jeg bliver nødt til at følge op på det, ordføreren lige sagde. Ordføreren sagde, at hvis hr. Anders Breivik tildeles dansk statsborgerskab, vil han stå på et lovforslag. Men så vidt jeg er orienteret, er hr. Anders Breivik norsk statsborger og vil efter 7 år i Danmark kunne få adgang via erklæring, fordi han er født og opvokset som norsk statsborger. Er det ikke korrekt, at hr. Anders Breivik, hvis han løslades og bosætter sig i Danmark, efter 7 år kan få dansk statsborgerskab ved erklæring?

Ordføreren.

Jo, og mig bekendt opholder hr. Anders Breivik sig på nuværende tidspunkt i Norge, hvor hr. Anders Breivik er under forvaring af de norske myndigheder. Der er intet, der tyder på, at hr. Anders Breivik overhovedet kommer til Danmark for at bo og for at arbejde. Men det er jo lidt, synes jeg, underligt, at man faktisk – når ordføreren for Socialdemokratiet står her på Folketingets talerstol og erklærer sig enig i, at vi skal stramme reglerne – er kritisk over for det, der bliver sagt, hvis det er den samme intention, som ordføreren for Liberal Alliance har.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Socialdemokratiets ordfører brugte rigtig meget tid i talen på at snakke om antallet af personer, det er, vi tildeler statsborgerskab ved erklæring, og ikke så meget om, om man egentlig er villig til at stramme op på de krav, der er, altså det vandelskrav, der er på nuværende tidspunkt. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren mener, det er vigtigere, at antallet ikke er for højt, frem for hvad det egentlig er for nogle mennesker, vi tildeler dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er et enten-eller; jeg synes det er et både-og. Jeg vil gerne være med til at se på vandelskravet, men omvendt mener jeg også, at antallet, der generelt kommer til Danmark, har betydning for sammenhængskraften, har betydning for integrationen. Når jeg kigger på oversigterne over tildelingen af dansk statsborgerskab i forhold til nordiske borgere, kan jeg jo også se, at f.eks. i 2019 ifølge de tal, jeg har fået oplyst her, gav man statsborgerskab til 35 borgere fra Sverige. Ministeren har nævnt en hel masse nordiske navne, så det er jo ikke sådan, at der kommer en masse med f.eks. mellemøstlige rødder ind den vej og får dansk statsborgerskab.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er bare, fordi ordføreren nu nævnte det der med, at man var åben for at se på nogle stramninger. Så tænkte jeg, det egentlig måske kunne være meget rart både for andre nordiske statsborgere, men egentlig også danske statsborgere, som rejser til andre nordiske lande for at arbejde, at vide, hvad det egentlig er for nogle betingelser, vi ønsker at stille her i Danmark, som så måske også kan komme til at ramme de danske statsborgere, der vil søge statsborgerskab i Norge.

Nu er jeg jo sundhedsordfører, så jeg ved, der i hvert fald er over 1.100 sygeplejersker, der er rejst til Norge for at arbejde. Det kan jo ikke afvises, at der er nogle af dem, der møder en sød kæreste i Norge og måske bosætter sig der og måske på et tidspunkt også har lyst til at blive norske statsborgere.

I dag er det jo sådan, at man skal have boet 7 år i landet, at man ikke må have begået alvorlig kriminalitet, og at man skal have fået statsborgerskab gennem fødsel i landet. Så hvad er det for nogle andre stramninger, som hr. Anders Kronborg tænker kunne være relevante?

Ordføreren.

Jeg synes, 7-årsgrænsen er værd at drøfte med kollegaerne i Norden. Nu beder Enhedslistens ordfører jo undertegnede om at tænke højt, og hvis der f.eks. er folk fra en Blekingegadebande, der har været med til at dræbe en dansk politimand, eller der er lignende tilfælde – det kan være voldtægt, det kan være grov vold i nattelivet, eller det kan være tyverier – så synes jeg, at det er alvorlige forseelser, som man ikke skal se igennem fingre med, og der synes jeg, at der er nogle intentioner i det, som Dansk Folkeparti nævner, som det er berettiget at se på.

I Danmark skete der f.eks. det, at Blekingegadebanden skød og dræbte en dansk politimand, og bagefter dækkede man over, hvem det var, der skød, selv om man udmærket godt var klar over det, og hvis der er nogle svenskere, der har gjort noget lignende og ønsker statsborgerskab i Danmark, ved I hvad, så synes jeg altså helt ærlig ikke, at man har fortjent det. Det er for at være fuldstændig ærlig.

Spørgeren.

Altså, det er nogle gange lidt besynderligt, at når vi begynder at tale statsborgerskab, er det, som om det næste ord straks bliver noget med kriminalitet, som om folk, der søger statsborgerskab, er Anders Breivik, en vanvittig massemorder, eller er en politimorder fra Danmark.

Når vi ser på de her sager – det var ministeren jo selv inde på – er det er helt almindelige svenskere, danskere, nordmænd, islændinge og finner, som rejser rundt imellem de nordiske lande, opholder sig og får arbejde, og som skal have været der i 7 år og ikke må have begået alvorlig kriminalitet. Det er jo dem, vi taler om. Det er jo ikke sådan, at man, bare fordi man bliver kriminel, straks får lyst til at skifte statsborgerskab. Jeg ved ikke, hvad det er for et fænomen, som hr. Anders Kronborg nu også køber ind på.

Ordføreren.

Nu får jeg næsten fornemmelsen af, at Enhedslistens ordfører har fået opfattelsen af, at vi stemmer ja til det her beslutningsforslag. Vi stemmer nej til det her beslutningsforslag. Vi anerkender det nordiske samarbejde, men i et samarbejde kan man godt diskutere, kan man godt foreslå ting, og kan man godt arbejde for ting. Og jeg synes, der er en udfordring i forhold til vandelskravet.

Jeg synes, det er helt legalt, at jeg åbent og ærligt fortæller, at det er noget, jeg faktisk godt kunne se en stramning af, for hvorfor skulle en svensk politimorder have dansk pas? Altså, jeg kan simpelt hen ikke forstå det. Jeg kan heller ikke forstå det, hvis hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten synes, det er en god idé. Jeg synes ikke, man har fortjent det.

Tak. Så er det hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren har allerede svaret på det i sit svar til Enhedslistens ordfører, men når man lytter til Socialdemokratiets ordfører, får man jo det indtryk, at de sådan set omfavner Dansk Folkepartis forslag her. Og så blev jeg lidt forvirret og kom jeg lidt om, hvorvidt det så betød, at I reelt stemte for, men det kan jeg så forstå at I ikke gør.

Men samtidig sagde ordføreren på et tidspunkt, at ministeren var på vej med nogle stramninger. Er det så nogle stramninger, der får konsekvenser i forhold til intentionerne i det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti er kommet med? Kunne ordføreren måske oplyse os lidt mere om, hvad det er for nogle strømninger, der er på vej?

Ordføreren.

Jeg skal beklage, hvis jeg svarer for konkret på spørgsmålene. For jeg prøver sådan set at svare, så godt som jeg kan, på de spørgsmål, som jeg får, og det har jo været i forhold til vandel, at jeg har fået spørgsmål. Ministeren fortalte faktisk meget fornemt her på talerstolen, at det er vandelskrav, som der er en stramning på vej i forhold til. Men det lyder jo faktisk også, når man hører både Enhedslistens ordfører og SF's ordfører, som om vi jo slet ikke afviser nogen fra Sverige eller andre steder – altså, fra 2019-2024 har man mig bekendt afvist 257 erklæringer.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så vil jeg høre, om den position og den tilkendegivelse, som ordføreren kommer med her, også er regeringens linje, altså det her med, at man nu gerne vil se på nogle stramninger i forhold til det her nordiske samarbejde og kravene, i forhold til om man nu kan opnå det ene eller det andet statsborgerskab, alt efter nordisk land man har indfødsret i. Er det regeringens position, eller er det her ene og alene udtryk for Socialdemokratiets holdning?

Ordføreren.

Der kommer et lovforslag, der ændrer kravet i forhold til afregning på vandel, hvor man ser på endt afsoning.

Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen og de mange svar indtil nu.

Jeg er selvfølgelig glad for høre ordføreren stå og sige, at man er åben over for at kigge på, om der er behov for nogle stramninger her. Så mit spørgsmål går egentlig meget på, hvor hurtigt vi efter ordførerens opfattelse skal have sat gang i nogle af de her stramninger. Er ordføreren okay med, at det tager 3, 4 eller 5 år, eller vil ordføreren presse på over for ministeren for, at det er noget, vi skal have sat gang i forhandlinger om nu, så vi hurtigt kan få indført nogle stramninger på området?

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal passe på med at tale et problem op, der ikke nødvendigvis er der. Jeg er helt med på intentionerne i Dansk Folkepartis forslag, fordi jeg også kan frygte, at der på sigt kommer en udfordring, også fordi der er mange med f.eks. mellemøstlig baggrund, der har haft svensk statsborgerskab. Så der vil ske en udvikling henover årene.

Hvor mange år det skal tage, synes jeg er svært lige at slå to streger under, men jeg forventer, at der vil være en løbende dialog med de nordiske ministre på det her område, hvor man ser på tiltag, der kan sikre, at vi også passer på Danmark. Jeg synes, det er enormt positivt, at der i forhold til vandelskravet faktisk kommer en åbning for, at vi strammer op på den del. Det synes jeg er helt nødvendigt.

Så må jeg jo bare glæde mig over – især når hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne tager ordet – at der på den socialdemokratiske vagt jo er blevet uddelt færre statsborgerskaber, end dengang hr. Kristian Bøgsteds partiformand sad med ansvaret. Vi har strammet gevaldigt op, siden fru Inger Støjberg sad med ansvaret.

Tak. Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er sjovt at høre, at den eneste kommentar, hr. Anders Kronborg efterhånden har omkring det, er at henvise til noget, der er sket før, hvor reglerne var nogle helt andre.

Nå, lad den ligge. Når jeg spørger om det, er det netop, fordi jeg også forudser, hvordan det her kan udvikle sig. Det er derfor, jeg faktisk mener, at det er vigtigt, at vi får strammet op på det her, når nu man ikke stemmer for beslutningsforslaget. Jeg mener, det er vigtigt, at man får strammet på det her hurtigt for at undgå, hvad der kommer om, lad os sige 5 år. Det er da vigtigt, at vi har de regler på plads inden.

Ordføreren.

Om 5 år ved vi jo ikke engang, hvem der er minister. I hvert fald har der været et folketingsvalg inden, men min holdning er klar. Vi skal løbende være i arbejdstøjet for at se på de nødvendige tilretninger, så vi også passer på Danmark. Jeg ønsker ikke, at mordere og hårdkogte kriminelle får statsborgerskab i Danmark. Det synes jeg ikke de har fortjent.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Som det allerede er sagt, ønsker Dansk Folkeparti med beslutningsforslaget at afskaffe muligheden for, at nordiske statsborgere kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, og at Danmark udtræder af den nordiske aftale om statsborgerskab.

Erklæringsadgangen til statsborgerskab er en væsentlig lettere vej til dansk statsborgerskab for nordiske statsborgere, end det gælder for udlændinge med statsborgerskab i resten af verden. Der er nogle forskelligrettede hensyn i det her spørgsmål om den lettere adgang til det danske pas for nordiske statsborgere.

For som forslagsstillerne også påpeger, er det jo ikke nogen hemmelighed, at vores naboer i Sverige de sidste mere end 20 år har ført en markant anderledes udlændige- og indfødsretspolitik, end vi har her i Danmark. Og der kan vel efterhånden ikke længere være tvivl om, hvilken vej der har været den rigtige, når man ser, hvor Danmark og Sverige er i dag. Det har også betydet, at der er blevet tildelt langt flere statsborgerskaber til udlændinge i Sverige, end vi har gjort herhjemme.

Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at Sverige fra 2019 til 2023 har tildelt over dobbelt så mange statsborgerskaber, som vi i Danmark har tildelt helt tilbage fra årtusindskiftet og frem til 2023. Så i Venstre kan vi egentlig sagtens følge forslagsstillernes bekymring et stykke hen ad vejen. Den meget lempelige og til tider decideret naive udlændingepolitik, som Sverige har ført, kan også påvirke os her i Danmark. I sommers så vi jo bl.a., hvordan bandekonflikter bevægede sig over Øresund.

Omvendt har vi stadig et særligt fællesskab med de andre nordiske lande med sammenlignelige måder at indrette samfundet på, mange fælles værdier og en fælles historie. Derfor mener vi i Venstre, at det som udgangspunkt er positivt med en lettere adgang til det danske pas for nordiske statsborgere, altså at normanden eller svenskeren ikke skal igennem det samme system, som tyrkeren, argentineren eller filippineren.

Det er også værd at bemærke – og hvis ret skal være ret, skriver forslagsstillerne det også – at erklæringsadgangen kun er en mulighed for personer, der har fået deres statsborgerskab på en anden vis end ved naturalisation. Det vil sige, at man typisk skal have fået det nordiske statsborgerskab ved fødslen for at kunne få dansk statsborgerskab ved erklæring. De cirka 1,2 millioner udlændinge, som har fået svensk statsborgerskab siden årtusindskiftet, kan altså ikke benytte sig af den mulighed, men det ville deres børn potentielt kunne, vel at mærke hvis de er født som svenske statsborgere og lever op til kravene fra erklæringen om 7 års ophold i Danmark og ikke at være blevet idømt en frihedsstraf i de seneste 7 år. De sidste 5 år har ca. 1.300 nordiske statsborgere fået dansk statsborgerskab ved erklæring, herunder lige omkring 500 svenskere. Det er altså også et begrænset antal personer, der benytter erklæringsadgangen.

Nu har ministeren for halvanden måneds tid siden meddelt, at regeringen agter at skærpe kriminalitetskravet, så kriminalitetskravet først regnes fra endt afsoning i stedet for fra idømmelsen af straffen. Det bakker Venstre fuldt op om. Det betyder, at vi går til grænsen af den nordiske aftale, og skulle der på et tidspunkt være anledning til at justere den nordiske aftale, så mener vi i Venstre, at det vil give fin mening at se på, om der skal være flere muligheder for, at landene kan stille krav til erklæringsadgangen. Det kunne oplagt være i forhold til kriminalitet.

Men i Venstre er vi altså ikke klar til at afskaffe erklæringsadgangen lige nu og melde Danmark ud af den nordiske statsborgeraftale. Derfor kan vi selvsagt ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hr. Hans Christian Schmidt siger, at skulle der på et tidspunkt et eller andet sted ude i fremtiden være en anledning til at ændre den her aftale, så vil man gerne kigge på det. Men er den anledning her ikke allerede nu, når Sverige på 20 år har tildelt 1,2 millioner statsborgerskaber til folk fra primært Syrien, Irak og Somalia – lande, vi mildest talt ikke har de bedste integrationserfaringer med? Altså, alle de bandekriminelle, der kommer over Øresund lige i øjeblikket, er jo efterkommere. Det er jo efterkommergruppen, der statistisk set er væsentlig mere kriminelle end førstegenerationsindvandrere, og det er de mennesker, der nu kan erklære sig til dansk statsborgerskab uden at skulle være på et lovforslag her i salen, som hr. Anders Kronborg ellers antydede, hvilket betyder, at vi ikke engang mulighed for at sortere de her mennesker fra, ved at vi opdager dem på lovforslaget. Det er da bekymrende. Er Venstre ikke enig i det?

Ordføreren.

Nej, det vurderer vi ikke.

Spørgeren.

Så Venstre vurderer ikke, det er bekymrende, at bandekriminelle fra Sverige kan erklære sig til dansk statsborgerskab uden at skulle leve op til nogen krav overhovedet. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Jamen nu stillede ordføreren jo et spørgsmål, og det var det spørgsmål, jeg svarede på. Og ordføreren spurgte – hvis ordføreren selv har glemt det, så vil jeg sige det – om vi var i en situation nu, hvor vi mente at vi skulle handle på den måde, og der siger vi: Nej, det er vi ikke, det mener vi ikke.

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Hans Christian Schmidt for talen. Nu understregede hr. Hans Christian Schmidt selv vigtigheden af det nordiske samarbejde, og derfor vil jeg også bare bede hr. Hans Christian Schmidt om at bekræfte, at hvis vi vedtog det her beslutningsforslag, ville det primært ramme det, der netop var intentionen med det nordiske samarbejde og pasunionen og spørgsmålet om erklæringsadgang for statsborgerskab. Helt almindelige borgere, der rejser rundt imellem de nordiske lande, ville blive ramt af det her, hvorimod det jo ikke vil have nogen effekt i forhold til bandekriminelle, fordi der netop er en karensperiode på 7 år, så det i hvert fald ville kræve 7 år, hvor man ikke havde begået kriminalitet, før man så skulle gå i gang igen.

Men vil hr. Hans Christian Schmidt ikke bekræfte, at hvis man har det nordiske samarbejde nært, skal man netop stemme nej til det her beslutningsforslag, fordi det vil ramme det, der præcis var intentionen med, at man skulle sikre erklæringsadgang?

Ordføreren.

Altså, da jeg ikke ved, hvordan andre regeringer vil reagere på det her, vil jeg afholde mig fra at begynde at sige, at det vil have den og den effekt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Men det er jo ret enkelt, at hvis man udelukker muligheden for erklæringsadgang, rammer det dem, der benytter sig af det nu, og det er jo folk, der har boet i landet i 7 år og ikke har begået alvorlig kriminalitet, og som ikke har fået statsborgerskab gennem naturalisation. Så det vil jo komme til at ramme de almindelige borgere, der rejser rundt imellem de nordiske lande og tager arbejde og bosætter sig og får permanent ophold i de lande. F.eks. en bandekriminel vil derimod ikke kunne benytte sig af den her mulighed, fordi man ikke må have begået alvorlig kriminalitet de seneste 7 år.

Ordføreren.

Nu sad jeg og lyttede til hr. Peder Hvelplunds spørgsmål til ministeren, og deraf fremgik det, hvordan og hvorledes de andre ville reagere på det. Selv ministeren sagde, at det ville han tro, men at han dog ikke ville være sikker på det, fordi det lidt kommer an på, hvad den norske minister siger, og hvad den svenske minister siger, og hvad andre ministre siger til det. Så jeg vil ikke gå ind i det, men jeg vil tro, at det sagtens kunne gå sådan, som hr. Peder Hvelplund siger.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå på Venstres ordfører, at Venstre ikke på nuværende tidspunkt er bekymret i forhold til tildelingen af statsborgerskaber ved erklæring.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om Venstres ordfører mener, at vi skal tildele statsborgerskaber – og så er det egentlig underordnet, om det er ved erklæring eller ved naturalisation – til kriminelle.

Ordføreren.

Altså, jeg er her, fordi jeg i dag svarer på det beslutningsforslag, og derfor bliver det, selv om spørgeren opstiller nogle andre kriterier for, hvad jeg skal svare på, stadig væk det samme, jeg svarer, altså som jeg har gjort her, i forhold til beslutningsforslaget.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det, beslutningsforslaget reelt set går ud på, er jo den nordiske aftale og aftalen, i forhold til at man skal tildele statsborgerskaber til nordiske statsborgere ved erklæring. Og i den aftale ligger der, at man kan tildeles statsborgerskab ved erklæring, hvis det er, at man ikke har begået kriminalitet de sidste 7 år. Men forud for det kan man godt have begået hård kriminalitet, bandekriminalitet, været terrorsympatisør osv.

Der kunne jeg godt tænke mig at få Venstres ordfører til at forholde sig til, om han mener, at vi skal tildele statsborgerskab ved erklæring til sådanne personer.

Ordføreren.

Venstre mener, og det har jeg også givet udtryk for, at vi skal opretholde erklæringsmuligheden, og at vi i øvrigt, hvis det er, at vi ser en udvikling, som vi synes påkræver det, er villige til at kigge på det.

Tak til ordføreren. Der ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Tak til hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag, så vi kan få en debat om et punkt, der faktisk er vigtigt og har stor betydning. I Danmarksdemokraterne noterer vi os, med glæde selvfølgelig, at det bliver nævnt herinde, at der skal strammes op og der er behov for at kigge på noget. Men de stramninger, der indtil nu er lagt op til, mener vi absolut ikke er nok. Vi mener, at der er behov for at kigge meget mere på det her, for vi har allerede nu store udfordringer med den måde, det er skruet sammen på med erklæringsadgangen. Derfor vælger vi fra Danmarksdemokraternes side faktisk at støtte forslaget fra Dansk Folkeparti, for vi har behov for at få gjort mere ved det på området her, for der er store udfordringer.

Tak til ordføreren. Der kom lige en kort bemærkning her på falderebet. Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er jo rigtig interessant at høre hr. Kristian Bøgsted på talerstolen, som annoncerer, at der mangler enormt mange stramninger på det her område. Jeg forstår også, at hr. Kristian Bøgsted støtter Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Jeg kunne sådan set godt tænke mig at spørge hr. Kristian Bøgsted om noget i forhold til historieskrivningen, for det her er jo ikke en ny problematik. Vi har jo godt vidst, at antallet eksploderede i Sverige, og at der har været udfordringer med integrationen. Hvorfor fremsatte fru Inger Støjberg ikke et lovforslag her i salen, da fru Inger Støjberg havde ansvaret for Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis det her var et så stort problem? Kan hr. Kristian Bøgsted ikke redegøre for det?

Ordføreren.

Nu sad jeg ikke i Folketinget på det tidspunkt og ved ikke, hvad der foregik inde på Borgen på det tidspunkt specifikt på området, så det skal jeg lade stå hen i det uvisse. Men man kunne jo vende den om og sige, at hvis Socialdemokratiet også mener, at der er og har været store udfordringer på det område her, hvorfor er der så ikke kommet nogen forslag til stramninger før? Det kunne man jo også undre sig over.

Ordføreren.

Socialdemokratiet har redegjort fuldstændig for vores dispositioner her. Vi mener ikke, at det her skal klares ved et beslutningsforslag. Det skal klares med dialog med de andre lande i det nordiske fællesskab. Der har vi en ordentlighed i forhold til den måde at arbejde på i Danmark. Og jeg kunne forestille mig, at en af grundene til, at fru Inger Støjberg, da hun sad i ministeriet, ikke fremsatte det her lovforslag, som ellers havde været nærliggende, hvis det er den holdning, som Danmarksdemokraterne har, kunne være, at hun havde samme gode opfattelse af god regeringsførelse og godt samarbejde blandt de nordiske lande.

Ordføreren.

Man skulle næsten tro, at hr. Anders Kronborg havde siddet i parti med fru Inger Støjberg – eller i hvert fald havde lyst til det – sådan som han snakker om hende hele tiden. Jeg må bare sige, at selvfølgelig skal man snakke med sin ministerkollega, men jeg har også for ganske kort tid siden stået og spurgt ind til, om ikke man mener, det skal gå noget hurtigere det her. Har vi tidsplaner for det her? Der siger man: Lad det stå svævende hen i det uvisse. Jeg synes jo bare, at vi skal komme i gang med de forhandlinger og få snakket.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Serdal Benli, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi står her i dag for at behandle et beslutningsforslag, der vedrører at fjerne adgangen for nordiske statsborgere til at erklære sig for danske statsborgere og at lade Danmark udtræde af denne respektive aftale. Det er et initiativ, som vi i SF ikke kan støtte. Jeg er selv enormt bekymret for den situation i Sverige med de tiltagende bandekrige, politiets manglende kontrol i flere boligområder og klanerne og broderskabets indblanding i interne svenske affærer, som man kan læse om i den gruopvækkende bog »Klanerne«. Der er nok at tage fat på, når det kommer til integrationsproblemerne i »Du gamla, du fria«.

Samtidig må jeg også erkende, at jeg ikke rigtig forstår forslaget her, og det er af to grunde. For det første er det en hjørnesten i dansk tradition og kultur, at vi er tæt sammenslynget med de andre nordiske lande og nyder godt af den lovgivningsmæssige og kulturelle integration, der er en del af vores folkesjæl. Derfor undrer det mig også, at forslaget her kommer fra Dansk Folkeparti. For det andet er reglerne sådan i dag, at den her ordning gælder for folk, der allerede har opnået statsborgerskab i et andet nordisk land, har boet i landet i 7 år og i den tid ikke har begået kriminalitet, der har resulteret i frihedsstraf eller noget, som kan ligestilles med frihedsstraf. Så på den ene side læser jeg et forslag, der efter eget udsagn ønsker at adressere kriminalitetsbølgen fra Sverige, men på den anden side handler om en gruppe mennesker, der først har opnået statsborgerskab i et andet nordisk land og dernæst har boet kriminalitetsfrit i Danmark i 7 år.

Så med et forslag som det her fristes man til at spørge: Findes der i Dansk Folkepartis idealverden en måde at opnå dansk statsborgerskab på? For med det her forslag eller med forslag som dette kan jeg godt blive i tvivl. På denne baggrund kan vi derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

SF's ordfører spørger, om der er et ideelt sæt retningslinjer for Dansk Folkeparti i forhold til opnåelse af dansk statsborgerskab, og jeg kan sige, at det som minimum i hvert fald er ideelt for os, at man ikke kan få dansk statsborgerskab som dømt bandekriminel, voldtægtsforbryder eller terrorist. Det kan jeg så forstå ikke er SF's holdning, men det er i hvert fald et ideelt scenarie for os, at det er en minimumsforudsætning, at man ikke er dømt for terrorisme, bandekriminalitet eller voldtægt i et andet nordisk land. Dernæst kunne vi selvfølgelig godt tænke os, at de folk, der får dansk statsborgerskab, er folk, der taler dansk, og folk, der ved noget om danske samfundsforhold. Jeg synes ikke, det er urimelige eller vanvittige krav at stille til folk, der får dansk statsborgerskab, men det fornemmer jeg næsten SF synes det er.

Ordføreren.

SF insisterer på retsstaten og retsstatens principper om, at hvis man har afsonet sin dom, hvis det er det, der er tale om, kan man sådan set også, mener vi, opnå dansk statsborgerskab, altså hvis det er det, der er tilfældet her. Dog er der jo selvfølgelig nogle signaler, i forhold til hvis der er en bemærkning fra vores efterretningstjeneste osv.; så vil vi selvfølgelig tage det alvorligt. Men jeg vil så også sige, at det er ret vigtigt for os i den her sammenhæng, at vi også insisterer på, at de svenskere og nordmænd, der skulle finde på at søge om dansk statsborgerskab ved erklæring, nok heller ikke kan dansk – jo, de kan skandinavisk, og det er, ligesom jeg kan skandinavisk og ikke rigtig kan svensk eller norsk. Så på den måde hænger det krav, du opstiller der, jo ikke helt sammen med kravet om, at man skal kunne dansk, for det er jo ikke tilfældet her. De kan skandinavisk, og det skal vi sådan set også insistere på at vi godt kan, altså kommunikere med hinanden på nordisk eller skandinavisk.

Tak. Spørgeren for en anden kort bemærkning.

Ordføreren siger, at det er SF's holdning, at hvis man har afsonet sin dom, skal man kunne få dansk statsborgerskab. Mener SF, at en dømt voldtægtsforbryder, der har afsonet sin dom, skal kunne få dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Helt konkret siger jeg, at vi er nødt til at insistere på retsstatens principper.

Så er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Det her bliver jeg faktisk lidt rystet over, også på danskernes vegne. For hvis det princip, som SF's ordfører her skitserer, skal gælde, betyder det jo, at når Anders Breivik har afsonet sin straf, kan han søge om dansk statsborgerskab, og at så kan han få dansk statsborgerskab i morgen. Er det SF's holdning?

Ordføreren.

Mig bekendt er Anders Breivik sådan set i forvaring, og jeg håber da sådan set, at han bliver der til evig tid. Det er et hypotetisk spørgsmål, du stiller her. Jeg vil sådan set stadig væk insistere på, at for os er retsstatsprincipperne vigtige at holde fast i.

Tak. Ordføreren skal lige huske, at vi ikke anvender direkte tiltale.

Så er det spørgeren for en anden kort bemærkning.

Tusind tak for det. Men vil det sige, at jeg skal forstå retursvaret således, at der ikke er nogen ideelle retningslinjer for SF i forhold til at afvise ansøgninger om dansk statsborgerskab? Altså, kan man bare have gjort alt, altså have støttet terror, have voldtaget sin kollega, have lavet overgreb mod børn eller begået mord? Gør bare det, at man har afsonet sin straf, at SF står klar med åbne arme og siger: Værsgo, her er et dansk pas?

Ordføreren.

Det er ikke det, jeg siger. Jeg siger sådan set, at vi skal insistere på retsstatsprincipperne, som den her lovgivende forsamling sådan set også skal efterleve. Det, jeg siger, og det, jeg også sagde tidligere, er, at nej, det her er ikke en blankocheck, og det siger jeg heller ikke. Jeg siger også, at hvis der i de her tilfælde med de her nordiske statsborgere er anmærkninger fra vores sikkerhedsmyndigheder og efterretningstjeneste, er det klart, at vi jo også vil være imod det, men vi vil insistere på retsstatsprincipperne, også i den her sammenhæng.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

1,2 millioner – så mange udlændinge har fået statsborgerskab i Sverige siden år 2000. Det har skabt væsentlige udfordringer, at indvandringen til Sverige i årtier stort set har været ubegrænset, og i dag ser vi de konsekvenser, det har medført.

Gud ske tak og lov for, at vi i Danmark valgte en anden vej. Den debat, vi har haft i Danmark om udlændinge- og indfødsretspolitikken, har været nødvendig. Når vi ser til Sverige, kan vi i dag forstå, hvorfor de stramninger, vi har gennemført over de sidste 25 år, har været en betingelse for, at vi stadig kender det Danmark, som vi og vores forrige generationer er vokset op i. Den erkendelse er de først nu kommet til i Sverige – desværre alt, alt for sent.

Så kunne man godt spørge sig selv, om det ikke er ligegyldigt for os i Danmark. Det er Sveriges problem. Men de 1,2 millioner, som har fået statsborgerskab i Sverige, er på ingen måde et ligegyldigt tal. For med den aftale, vi har med de andre nordiske lande, kan man relativt nemt få statsborgerskab her i Danmark, hvis man er født statsborger i eksempelvis Sverige.

Kort sagt betyder det, at efterkommere af de knap 1,2 millioner udlændinge, som er blevet statsborgere i Sverige bare siden år 2000, kan få statsborgerskab i Danmark uden at skulle igennem den samme proces, som vi kræver af alle andre mennesker. Reelt ved vi ikke, hvad det er for mennesker, vi risikerer at lukke ind, fordi de ikke skal igennem den samme proces og ikke skal leve op til de samme krav som alle andre, der ønsker et statsborgerskab i Danmark.

Endnu værre bliver det, når man læser aftalen, for det eneste krav for at opnå statsborgerskab i Danmark ved erklæring som svensk statsborger er, at man de sidste 7 år ikke er blevet idømt en fængselsstraf. Vi kan altså risikere at lukke en dømt morder eller en terrorist ind i vores land, hvis bare forbrydelsen er sket for 8 år siden. Det hul skal vi simpelt hen have lukket.

Liberal Alliance støtter stadig ånden i aftalen, altså at det nordiske folk deler en fælles historie og nogle fælles værdier, herunder frihed, demokrati og lighed, som vi er sammen om, og som har skabt et godt samarbejde gennem århundreder. Det skal vi gerne bevare. Desværre har Sveriges lempelige udlændingepolitik sat den aftale under pres. For lige pludselig kan mennesker, der på ingen måde støtter disse værdier, uden nogen problemer anskaffe sig et dansk statsborgerskab. Det ønsker vi ikke sker.

Vi ønsker fortsat et tæt samarbejde med vores nordiske naboer, og derfor synes jeg også, det er at gå lidt for vidt at opsige aftalen. Vi ønsker derimod, at vi i første omgang forhandler med de andre nordiske lande om at få ændret aftalen, så vi kan få lukket hullet, og så vi som minimum får skærpet reglerne, så man ikke, allerede 7 år efter at man har fået en fængselsdom, frit kan få statsborgerskab i Danmark. Tak.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til Liberal Alliances ordfører for en egentlig rigtig glimrende tale, men hvor jeg jo så ærgrer mig utrolig meget over, at den kommer til den helt forkerte konklusion. For uanset om man skærper det her vandelskrav i forhold til de 7 år osv., er forudsætningen for den oprindelige aftale om nordisk statsborgerskab simpelt hen ikke længere til stede. Altså, da den oprindelige aftale blev indgået i 1950, var de nordiske lande præget af en fælles kulturel samhørighed og sproglig samhørighed osv. Men når Sverige har givet 1,2 millioner statsborgerskaber på 20 år primært til mennesker fra lande som Syrien, Irak og Somalia uden at stille den samme slags stramme krav, som vi i Danmark stiller til danske statsborgere, så er forudsætningen ikke længere til stede. Derfor vil jeg ydmygt invitere Liberal Alliance uden at vide, hvor Det Konservative Folkeparti placerer sig i det her spørgsmål, til at komme hjem i den borgerlige familie og selvfølgelig stemme ja til det her forslag; vi kan ikke blive ved med at tillade kriminelle mennesker at få statsborgerskab i Danmark.

Ordføreren.

Vi deler langt hen ad vejen, nærmest hele vejen, den intention, der ligger bag det her forslag. Og jeg er enig med ordføreren for Dansk Folkeparti i, at Sverige har ført en ikke bare lempelig, men direkte uansvarlig både udlændinge- og indfødsretspolitik, der nu får konsekvenser for de aftaler, vi har i de nordiske lande. Når Liberal Alliances konklusion på lige præcis det her forslag er, at vi ikke kan stemme for det, så handler det i bund og grund om, at vi ønsker at afsøge muligheden for, at vi kan få ændret på det, og for os er det blot et minimum, at vi får ændret vandelskravet. Jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at det må være markant flere skærpelser, der skal til. Vi skal stille flere krav, særlig set i lyset af den lempelige udlændingepolitik, de har haft i de andre nordiske lande.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Man kan jo godt – sådan er det altid, når vi snakker udlændingepolitik – sigte efter en eller anden fjern, utopisk ændring af en konvention eller aftale, der formentlig aldrig nogen sinde kommer til at ske og som minimum tager rigtig mange år at foranstalte. Eller også kan man tage ansvar for det billede og den situation, hvor vi står med i øjeblikket, og så selvfølgelig sørge for at sige, at her og nu er det ikke holdbart, at kriminelle mennesker, ja, selv dømte terrorister, kan erklære sig til dansk statsborgerskab uden at skulle leve op til nogen krav overhovedet andet end at have boet her i 7 år. Det ville være det ansvarlige, og jeg håber, at Liberal Alliance kommer til den konklusion i løbet af udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at vi ikke skal vente 5 år eller 10 år, før vi har en afklaring, i forhold til om der er mulighed for, at vi kan ændre erklæringsadgangen. Og hvis det viser sig, at erklæringsadgangen ikke kan ændres og vi ikke kan skærpe det, så er der ingen tvivl om, at så må vi tage det her op til overvejelse igen.

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre baggrunden for den store fokus på kriminalitet. For som jeg kender den nuværende ordning, benyttes den primært af mennesker, der rejser rundt mellem de nordiske lande, tager permanent ophold, får arbejde, stifter familie, kommer til at bo der.

Men når jeg hører Liberal Alliances ordfører, lyder det, som om det er noget, der pludselig er kommet i ekstrem høj kurs hos kriminelle, eller i hvert fald kommer til at gøre det fremover, som om der skulle være sådan en stærk iboende trang hos kriminelle til at flytte over landegrænser og søge statsborgerskab i andre nordiske lande, når de har boet der i 7 år. Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor man ser det som sådan en pludseligt opstået mulighed, og at det vil betyde, at vi så vil blive oversvømmet af en horde af kriminelle fra Sverige. Altså, de bor vel i Sverige og laver kriminalitet der, og så skal de vel efterforskes i Sverige og dømmes i Sverige? Hvor opstår den der tro på, at de pludselig begynde at sprede sig ud til andre lande, bosætte sig der i 7 år og så begynde at søge statsborgerskab der?

Ordføreren.

Det første, jeg har lyst til at kommentere på, handler om, der har været en ekstrem udvikling også relativt tæt på Danmark og også i København. Der har været eksplosivt med kriminalitet i Malmø. Vi har set flere, der er rejst over via Øresundsforbindelsen og har begået kriminalitet i Danmark. Det er altså svenske statsborgere, vi taler om her. Jeg synes, det er på sin plads, at vi går ind og kigger på, hvad det egentlig er for nogle lempelige krav, vi har til svenske statsborgere for at få statsborgerskab i Danmark, for det er jo ikke nogen, vi i hvert fald i Liberal Alliance ønsker skal have let adgang til statsborgerskab i Danmark. Det er faktisk nogle, vi slet ikke ønsker skal have dansk statsborgerskab.

Spørgeren for anden kommentar. Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig. Det er en totalt utålelig situation, man oplever med bandekriminelle, der rejser fra Malmø til København og begår kriminalitet der. Det har bare ikke noget som helst med det her forslag at gøre. Det er jo ikke nogle, der kommer, fordi de kommer for at søge dansk statsborgerskab; de kommer for at begå kriminalitet. Hvis de skulle have dansk statsborgerskab, skulle de for det første ikke have fået svensk statsborgerskab igennem naturalisation i Sverige, og for det andet skulle de bo her i landet i 7 år. Altså, bandekriminalitet skal bekæmpes med konkrete midler i forhold til det, men det har jo intet med det her forslag at gøre. Det her handler primært om mennesker, der rejser rundt imellem de nordiske lande, bosætter sig, får arbejde og så efterfølgende ønsker et statsborgerskab i det land, de har slået sig ned i.

Ordføreren.

Jeg synes, det her forslag i den grad også handler både om de uroligheder, der har været i København, og de uroligheder der har været i Sverige. Når vi ser, at der er en stigning i kriminalitet så tæt på Danmark, synes jeg også, det er på sin plads, at man tager sine forholdsregler og kigger på, hvad det egentlig er for nogle krav, vi stiller til svenske statsborgere i forhold til at kunne få statsborgerskab i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Da vores udlændingeordfører ikke har mulighed for at være her i salen i dag, har jeg lovet at læse hendes tale op.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse en debat om at fjerne adgangen for nordiske statsborgere til at erklære sig til dansk statsborgerskab. I Det Konservative Folkeparti forstår vi i den bekymring, som ligger bag beslutningsforslaget, set i lyset af Sveriges masseindvandring og den førte udlændingepolitik, høje kriminalitetstal, bandeproblemer og skuddrab, ja, der er sågar unge mennesker, der tager fra Sverige til Danmark for at begå lejemord. Det er jo fuldstændig grotesk og uacceptabelt. Det skal vi slå hårdt ned på fra dansk side.

Vi forstår også den bekymring, der kan være ved tanken om, at kriminelle med udenlandsk oprindelse i Sverige kan erklære sig til dansk statsborgerskab. I Det Konservative Folkeparti har vi brug for at kende problemets omfang, som beskrives i beslutningsforslaget her. Vi har derfor stillet en række udvalgsspørgsmål til ministeren for at få nogle fakta på området. Derfor kan vi ikke i dag sige, om vi kommer til at stemme for eller imod beslutningsforslaget, da vi endnu ikke har fået svar på de spørgsmål. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til Det Konservative Folkeparti for i det mindste at være årvågne i den her situation, og det er det, forslaget har en intention om at gøre op med, nemlig at dybt kriminelle mennesker kan erklære sig til dansk statsborgerskab. Jeg håber, at Liberal Alliance kommer til samme konklusion som Det Konservative Folkeparti, altså at de som minimum er nødt til at følge sagen i udvalget, før de kan tage endelig stilling.

Men jeg håber jo også, at begge borgerlige partier, både Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, kommer til den konklusion, at vi ikke kan acceptere en situation i Danmark, hvor dømte bandekriminelle, voldtægtsforbrydere og terrorister kan komme direkte på listen over danske statsborgere uden at skulle leve op til nogen krav overhovedet i forhold til kriminalitet, dansk, viden om danske samfundsforhold osv. Altså, det er jo en fuldstændig vanvittig situation. For et borgerligt parti burde det være en absolut minimumsforudsætning, at en sådan situation kan man naturligvis ikke bakke op om.

Ordføreren.

Tak for det. Som sagt har ordføreren stillet en række spørgsmål til ministeren om kriminalitetsindekset for straffelovskriminalitet for følgende grupper, altså bl.a. det her med nordiske statsborgere, der har opnået dansk statsborgerskab, antallet af svenske statsborgere, der har opnået dansk statsborgerskab, øvrige vestlige statsborgere, der har opnået statsborgerskab, og personer med statsborgerskab i MENAPT, der har opnået dansk statsborgerskab. Og det har ordføreren så udbedt sig at få belyst, inden der kan tages endelig stilling til forslaget.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Det lyder som nogle rigtig glimrende spørgsmål. Jeg har selv stillet, tror jeg, de samme spørgsmål til ministeren, der har afvist at besvare spørgsmålet om kriminalitetshyppigheden for de nordiske statsborgere, og derfor bliver det desværre meget hypotetisk og lidt svært at basere sin vurdering på det, hvis Det Konservative Folkeparti får samme svar.

Derfor er jeg jo nysgerrig på at høre noget: Hvis Det Konservative Folkeparti ikke får nogle fyldestgørende svar på de spørgsmål, kan man så godt bare stemme nej til det her forslag uden at vide, hvad der er op og ned i de her tal?

Ordføreren.

Jeg håber da selvfølgelig på, at ministeriet besvarer de spørgsmål, som vores ordfører har stillet. Det går jeg faktisk ud fra som en selvfølgelighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Efter min og Enhedslistens opfattelse er der her tale om symbolpolitik af værste skuffe. Det her er noget, der konkret kommer til at ramme nogle helt almindelige borgere, som i dag benytter sig af muligheden for at rejse mellem de nordiske lande, søge arbejde og slå sig ned. Konkret har jeg brugt eksemplet med en ung svensker, der rejser til Norge og læser til sygeplejerske, finder en kæreste her i Danmark og slår sig ned her og efter at have boet her i 7 år så har en ubureaukratisk adgang til at opnå statsborgerskab. Det er den type borgere, der vil blive ramt af det her forslag, hvorimod det, som forslagsstillerne i hvert fald i deres begrundelse sigter mod at ramme, nemlig bandekriminelle, jo ikke vil blive ramt af det her, fordi man netop ikke må have begået kriminalitet de seneste 7 år. Derfor handler det her mest om symbolpolitik, som kommer til at ramme helt almindelige borgere, der rejser rundt imellem de nordiske lande.

I Enhedslisten så vi egentlig gerne, at vi udbyggede det nordiske samarbejde, og at vi sikrede erklæringsadgangen, og vi er også gerne med til at udvide erklæringsadgangen for nordiske statsborgere. Men vi så egentlig også gerne, at den mulighed for erklæringsadgang, det lykkedes at få indført under den daværende SR-regering, hvor unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, netop kunne få en ubureaukratisk adgang til at opnå statsborgerskab gennem en erklæringsadgang, blev udvidet til også at gælde de unge mennesker, der er født og opvokset i andre nordiske lande.

Så i Enhedslisten kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag. Vi synes, det er den helt forkerte vej at gå, så vi kommer til at stemme nej.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvad mener Enhedslisten om, at en dømt bandekriminel, voldtægtsforbryder eller terrorist, der for 7 år siden blev færdig med at afsone sin dom og så efterfølgende flyttede til Danmark, efter de nugældende regler kan erklære sig til et dansk statsborgerskab uden om de almindelige krav på området?

Ordføreren.

For det første undrer det mig, at hver gang vi snakker om statsborgerskab, forestiller vi os altid, at der er tale om nogle meget groft kriminelle mennesker. De fleste af de borgere, der benytter sig af de her regler, er helt almindelige borgere.

Men for at svare på det konkrete spørgsmål vil jeg sige: Hvis en borger har udstået sin straf og der har været en karensperiode efterfølgende i forbindelse med kriminaliteten, har vedkommende mulighed for at søge statsborgerskab, og hvis vedkommende begår kriminalitet, skal vedkommende straffes. Forhåbentlig kan vi lave forebyggende initiativer, som gør, at vedkommende ikke kommer til at begå kriminalitet. For efter Enhedslistens opfattelse er det vigtigste sådan set at bekæmpe kriminaliteten, og der ser vi ikke statsborgerskab som et specielt fremragende middel til at bekæmpe kriminalitet med.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg skal bare lige have noget endeligt bekræftet. Altså, hvis man er dømt terrorist, men har afsonet sin dom, mener Enhedslisten så, at man på et senere tidspunkt skal kunne søge om og få et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

De fleste af de folk, der har begået kriminalitet, har jo et statsborgerskab. Det har ikke nogen betydning for, om de begår kriminalitet eller ej. Om de er svenske eller danske statsborgere, er sådan set ikke det, der er det afgørende. Det afgørende er, at de begår kriminalitet, og hvis de begår kriminalitet, skal de naturligvis fanges og retsforfølges og straffes efterfølgende, fuldstændig uafhængigt af hvilket statsborgerskab de har.

Så er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Hvad skal der egentlig til, for at Enhedslisten mener, at man ikke skal have et dansk pas?

Ordføreren.

Det ville jo være naturligt, hvis det var sådan, at Folketinget kunne opstille nogle objektive kriterier for, hvad der skulle gøre sig gældende, for at man kunne opnå statsborgerskab, og at man efterfølgende overlod det til en forvaltningsmyndighed at forvalte efter de regler, som Folketinget udstak. Der kunne et flertal i Folketinget gennem en lov jo så beslutte, hvilke regler der skulle gøre sig gældende.

Jeg har ikke nogen problemer med at sige, at vi kan stille krav til, at man gennemfører et kursus for at lære danske samfundsforhold at kende, og at vi stiller krav til sprog, selvfølgelig med mulighed for at få dispensation, hvis man ikke har mulighed for at tilegne sig sproget. Det kan også være fint, at man får en karensperiode i forbindelse med kriminalitet. Det har jeg ingen problemer med. Men den vilkårlige tilgang, man benytter sig af i dag, synes jeg er fuldstændig uanstændig over for de mange mennesker, som er lovlydige og opfylder de betingelser, der bliver stillet, men som alligevel bliver afvist, når de søger om statsborgerskab.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg skal bare lige forstå det rigtigt. Mener Enhedslisten ikke, at vi skal leve op til grundloven, altså at det er Folketinget, der har den fornemmeste opgave at tildele statsborgerskab? Ønsker Enhedslisten i stedet for at uddelegere den meget fornemme kompetence til nogle djøf'ere på et eller andet kontor her på Slotsholmen? Eller hvordan skal jeg forstå det?

Ordføreren.

Altså, nu er der jo mange ting, vi herinde uddelegerer til dem, hr. Anders Kronborg kalder nogle djøf'ere, rundtomkring på Slotsholmen. Men det er jo fuldstændig rigtigt, at ifølge grundloven kan vi netop ikke gøre det med statsborgerskab. Det så vi sådan set gerne at man kunne. Vi så gerne, at der blev lavet en grundlovsændring, men indtil man måtte komme frem til at lave en sådan, kunne vi jo vælge at forvalte efter de forvaltningsmæssige principper og lave en aftale her i Folketinget og så bede Indfødsretskontoret om at forvalte efter de regler, men så til gengæld sikre, at der var fuldstændig klarhed og objektivitet i forhold til de regler, og dermed sikre en lettere og mere rimelig adgang til statsborgerskab.

Tak. Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver simpelt hen nødt til at følge op på det spørgsmål, hr. Mikkel Bjørn stillede. For det kom der altså ikke noget svar på. Uanset hvad for et pas man så har på det tidspunkt, når man begår kriminaliteten, f.eks. terror, så er vi alle sammen enige om, at man skal fanges, at man skal dømmes, og at man skal straffes. Men Enhedslisten svarede ikke på, om personen så bagefter var berettiget til at få et dansk pas, hvis det stod til Enhedslisten.

Ordføreren.

Men nu er der jo nogle særlige bestemmelser i forhold til terror og forbrydelser mod statens sikkerhed, altså straffelovens § 12 og 13, tror jeg det er, hvor der netop også er mulighed at kunne fratage et statsborgerskab i helt særlige tilfælde. Men ellers skal spørgsmålet om, om man kan opnå et statsborgerskab, jo overlades til nogle objektive kriterier, og efter min opfattelse skal det, at en borger på et tidspunkt i livet har begået en kriminalitet – den kan være nok så grov – jo ikke permanent udelukke fra, at man kan opnå et statsborgerskab. Det er klart, at der kan være en karensperiode forbundet med, at en man har begået kriminalitet, men kriminaliteten bliver jo begået, uanset om borgeren er dansk, svensk eller taiwanesisk statsborger. Det er jo ikke det, der er det afgørende, men det er jo netop, at man kan bekæmpe kriminaliteten. Og det er der, hvor jeg siger, at et statsborgerskab ikke er et fremragende redskab til at bekæmpe kriminalitet med.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det tolkede jeg egentlig som et meget, meget klart svar på det, altså at ja, Enhedslisten mener, at man kan få dansk statsborgerskab, selv om man har begået alvorlig kriminalitet, så længe det ikke er inden for terrorparagrafferne. Det synes jeg da er meget bekymrende, men det skal Enhedslisten selvfølgelig have lov til at mene. Så det var egentlig bare mere en konstatering af, at det var rart endelig at få det bekræftet.

Ordføreren.

Det kan jeg fuldstændig bekræfte, altså at den regel, der er i dag, om, at borgere, der har begået kriminalitet, som har medført en dom efter straffeloven, permanent er udelukket fra et statsborgerskab, støtter Enhedslisten ikke. For det har vi jo set utallige eksempler på kan betyde, at folk, der har deltaget i en slåskamp i forbindelse med en gymnasiefodboldkamp, og som efterfølgende er blevet meldt til politiet, og som derefter har fået en ekstremt mild dom, permanent er udelukket fra at opnå et statsborgerskab. Der er jeg helt med på, at Danmarksdemokraterne og hr. Kristian Bøgsted er enige i, at det er sådan, det skal være. Det er vi ikke i Enhedslisten.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg er ret meget i tvivl om, hvad det egentlig er, Enhedslisten mener, og hvad det er for nogle kriterier, Enhedslisten mener der skal være for tildelingen af et dansk statsborgerskab. Ordføreren forholder sig udelukkende til, at Enhedslisten mener, at der skal være nogle kriterier, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det er for nogle kriterier, de mener der skal være.

Ordføreren.

Der er faktisk blevet skrevet en udmærket kronik om det i Politiken i sin tid, en grundlovskronik, som jeg kan opfordre ordføreren til at læse.

Men ellers kan jeg jo godt kort skitsere det, i forhold til at jeg synes, det kunne være fornuftigt, at de mennesker, der ikke har været igennem folkeskolen og dermed ikke kender til danske samfundsforhold, rettigheder og pligter, skal gennemgå et kursus. Jeg synes ikke, der skal være en eksamen eller prøve i forbindelse med det, men det er fornuftigt, at man får en indføring i, hvad det er for et samfund, man er kommet til, og hvad det er for nogle rettigheder og pligter, man har. Jeg synes, det er helt fornuftigt at stille nogle sprogkrav, i forhold til at hvis du skal begå dig i samfundet, skal du også kunne tale sproget, selvfølgelig med den mulighed, at du kan få en dispensation, hvis du ikke er i stand til at kunne tilegne dig sproget. Så kunne man efter min opfattelse også sagtens se på at have nogle karensregler i forbindelse med særlig grov kriminalitet.

Det var sådan nogle kriterier jeg tænkte at det kunne være udmærket at have i forbindelse med opnåelse af et dansk statsborgerskab og dermed stemmeret til Folketinget.

Spørgeren for en anden kommentar. Værsgo.

Tak. Det var jo lidt mere specifikt, end hvad ordføreren har svaret til mine kollegaer, og jeg synes da i hvert fald også, det er en lille smule betryggende, at Enhedslisten rent faktisk også synes, at der skal være nogle kriterier for, at man kan opnå et dansk statsborgerskab, heriblandt både noget i forhold til sprogkrav, men også det kulturelle.

Ordføreren kom også ind på nogle krav i forhold til nogle former for kriminalitet. Men kan ordføreren så ikke bekræfte, at hvis det stod til Enhedslisten, ønsker man ikke at tildele statsborgerskaber til terrorister?

Ordføreren.

Nu svarede jeg stort set præcis det samme til ordføreren, som jeg svarede til hr. Anders Kronborg, og at det er de kriterier, som gør sig gældende i forhold til det. Som det er i dag, er der jo faktisk den mulighed for, at man kan fratage et statsborgerskab, hvis nogen begår kriminalitet, som går ud over statens sikkerhed, eller som omhandler terrorisme, og det er klart, at jo grovere en kriminalitet der er, desto længere karenstid skal der være. Så er terrorisme jo også et vidt begreb. Så det er klart, at der skal være stramme regler i forhold til det, og det er der jo også allerede i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg skal, inden vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, lige høre, om der er en ordfører fra Radikale Venstre til stede. Så er det ordføreren for forslagsstillerne hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Dansk Folkeparti har her fremsat et forslag, der handler om ansvar, altså et ansvar for vores nation, et ansvar for vores borgere og et ansvar for Danmarks fremtid. Dansk Folkeparti foreslår i dag at opsige den nordiske aftale om statsborgerskab. Det er ikke et udtryk for manglende solidaritet med vores nordiske borgere, men det er et nødvendigt skridt for at beskytte Danmark i en tid, hvor forudsætningerne for den oprindelige aftale er blevet undermineret.

Da aftalen blev indgået i 1950, var de nordiske lande kendetegnet ved en høj grad af kulturel og værdimæssig homogenitet, og den gensidige tillid mellem landene byggede på denne fælles arv. Men i dag må vi se realiteterne i øjnene. Dansk Folkeparti har via Nordisk Råd indhentet et svar fra Sveriges regering, der konstaterer, at Sverige siden år 2000 har tildelt over en million statsborgerskaber, primært til personer fra lande som Syrien, Irak og Somalia, lande, hvorfra vi har set betydelige integrationsudfordringer og en høj grad af kriminalitet blandt efterkommere. Disse efterkommere kan takket være den nordiske aftale senere erklære sig til et dansk statsborgerskab uden at leve op til de krav, vi ellers stiller til alle andre, der søger om et dansk statsborgerskab. Du skal derfor ikke bestå en danskprøve eller en indfødsretsprøve, og de krav, der ellers normalt ville udelukke kriminelle, gælder heller ikke.

Alene i de sidste 5 år har Sverige givet næsten 400.000 statsborgerskaber, og hvis vi ikke handler nu, vil det blot være et spørgsmål om tid, før vi mærker de langsigtede konsekvenser på dansk jord. En person kan i dag opnå et dansk statsborgerskab ved erklæring blot 7 år efter endt afsoning for grov kriminalitet, herunder voldtægt, drab og sågar terror. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Hvis ikke vi ændrer kurs, kan vi potentielt ende i situationer, hvor selv profiler som den norske terrorist Anders Breivik kan erklære sig til et dansk statsborgerskab efter 7 år i Danmark, uden at det overhovedet bliver behandlet her i salen som et lovforslag, og uden at man overhovedet kan blive taget af lovforslaget igen, sådan som Socialdemokratiets ordfører ellers antydede at man kunne det tidligere i dag, og det er ikke blot uforsvarligt, men det er også direkte farligt.

De økonomiske og sociale konsekvenser af Sveriges udlændingepolitik bør tjene som en advarsel. Sverige topper listen over skuddræbte i Europa, Sverige har haft 376 banderelaterede skudepisoder og 54 dræbte bare det seneste år. Man har haft 230 banderelaterede bombeattentater, lejemord, pengeafpresning, dominansvold og en alenlang række af daglige voldsforbrydelser, der med den svenske statsminister Ulf Kristerssons egne ord overgår alt, hvad Sverige nogen sinde har set. Ja, svenske kriminalitetseksperter siger sågar, at man må kigge mod krigszoner for at finde noget tilsvarende. 53 områder i Sverige er ifølge en rapport fra politiets nationale operative enhed så farlige, at ambulancefolk må køre derud med skudsikker vest på, og bare forrige år oplevede vi så voldsomme optøjer fra vrede indvandrere i Sverige, at politiet måtte flygte og forlade deres biler, der efterfølgende blev sat i brand eller siden kapret.

Sveriges fejl må ikke blive vores byrde, og det er ikke længere realistisk at fastholde den positive særbehandling af nordiske statsborgere, når betingelserne for aftalen er radikalt ændret. Med en opsigelse af den nordiske aftale vil vi sikre, at nordiske statsborgere fremover skal leve op til alle krav ligesom alle andre, der søger om et dansk statsborgerskab, og det handler ikke om diskrimination. Men det handler tværtimod om ligebehandling, det handler om retfærdighed, og det handler om ansvar. Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel, og det giver os en mulighed for hurtigt at tage kontrol over en situation, der ellers vil vokse os over hovedet, ja, som allerede er i gang med at vokse os over hovedet. Danmark er et frit og et stærkt land, men vi må også være et land, der beskytter vores grænser, vores fællesskab og vores borgere. Vi står ikke alene i Norden, men vi skal turde stille krav, også til vores nærmeste naboer. Jeg vil derfor kraftigt opfordre Folketinget til at støtte det her forslag. Det handler om Danmarks fremtid. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.