Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 49:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering af regler om danskernes støtte til velgørende organisationer.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2024).

Jeg vil gerne høre, om ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Det ønsker ordføreren for forslagsstillerne. Der er 2 minutters taletid. Værsgo.

Tak. Det her er et forslag, som samler politisk, og som sikrer, at når vi donerer til velgørenhed, er vi samtidig med til at understøtte civilsamfundet. I dag kan vi se, at den måde, som indsamlingsloven er skruet sammen på, giver nogle udfordringer, for indsamlingsloven betyder i dag, at enten kan man give en enkelt donation eller også skal man tegne et medlemskab med alle de rettigheder, som jo hører med. Og det kan være rigtig godt, hvis man gerne vil være medlem af eksempelvis Kræftens Bekæmpelse – så kan man få rettigheder, hvor man både kan komme til generalforsamling, man kan få nyhedsbreve, og man kan få forskellige uddannelsestilbud undervejs. Men hvis man nu bare gerne vil lægge en donation hver eneste måned hos en forening uden at få alle de rettigheder med og uden alt det bureaukrati, som følger med, så kan man det faktisk ikke.

Derfor mener ISOBRO, som er brancheforeningen for de velgørende organisationer, at man skal ændre loven, således at man kan få mulighed for at kunne give en månedlig donation, uden at alle de her ekstra rettigheder følger med, hvis det er det, man har lyst til. Og det er det, som det her forslag, som samler politisk, går på, og som vi håber at Folketinget vil tage godt imod. Når jeg siger vi, er det Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, og det er jo to folkepartier, som ellers er ret så forskellige, men som har det tilfælles, at begge partier går meget op i civilsamfundet og gerne vil sikre civilsamfundet bedre kår, end det har i dag.

Så vi ser frem til debatten og håber, at Folketinget tager pænt imod det.

Tak til ordføreren. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget. Der lægges op til, at regeringen inden den 1. januar 2026 skal sikre et fagligt grundlag for at vurdere, om indsamlingsloven skal revideres. Det skal tjene til at vurdere, om indsamlingsloven skal revideres med det formål at gøre det muligt for danskerne både at støtte med et fast beløb og et medlemskab, når de bliver tilbudt at bakke op om velgørende fonde og foreninger. Jeg har sådan set stor sympati og også respekt for det arbejde, som mange almennyttige organisationer udfører. Hvad enten målet er at hjælpe udsatte børn, afhjælpe klimaforandringer, bekæmpe sygdomme eller noget helt fjerde, er der ofte tale om vigtige dagsordener, som i sidste ende kommer os alle sammen til gavn. Muligheden for at samle ind er en hjørnesten i mange af organisationernes arbejde, og derfor er det også vigtigt, at indsamlingsreglerne er skruet rigtigt sammen. Derfor har jeg også set frem til debatten i dag.

Inden jeg går nærmere ind i beslutningsforslaget, vil jeg gerne kort forklare, hvordan reglerne ser ud i dag. For som forslagsstillerne også bemærker, er reglerne på området komplekse. Reguleringen skal først og fremmest findes i indsamlingsloven. Grundreglen i indsamlingsloven er, at hvis man gerne vil samle ind, skal man som det klare udgangspunkt have en tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Det gælder for alle – også når almennyttige fonde og foreninger ønsker at samle ind for at modtage et fast støttebeløb f.eks. hver måned. Det er det, som i beslutningsforslaget bliver kaldt at hverve faste støtter.

Derudover er der særlige regler i indsamlingsloven for hus- og gadeindsamlinger – altså indsamlinger, hvor man opsøger borgerne i deres eget hjem, på telefonen eller på gaden. Reglerne for den slags indsamlinger er af hensyn til at sikre privatlivets fred meget strikse, og som hovedregel er det slet ikke tilladt. Men hvis en organisation lever op til bestemte krav i indsamlingsloven, kan den få tilladelse til at gennemføre hus- og gadeindsamlinger en gang om året i 3 år ad gangen. Det er nok den måde, hvorpå fleste danskere igennem tiden har støttet organisationer som Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse. Civilstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at man skal være opmærksom på, at organisationerne kan bede om både et enkeltstående bidrag og et løbende bidrag, når de har fået tilladelse til hus- og gadeindsamling, ligesom man kan bede om både et enkeltstående bidrag og et løbende bidrag på baggrund af en almindelig indsamlingstilladelse. Det vil altså sige, at de indsamlende organisationer godt kan bede om et løbende, f.eks. månedligt bidrag, når de har en hus- og gadeindsamlingstilladelse.

Endelig har vi reglerne om medlemshvervning, det vil sige, hvor en organisation f.eks. ved personlig henvendelse på gaden opsøger borgere for at få dem til at blive medlem af deres forening. Medlemshvervning betragtes derimod ikke som en indsamling og er derfor ikke omfattet af indsamlingsloven, bortset fra to bestemmelser: Det er dels en bestemmelse om, at man skal overholde god indsamlingsskik, dels at Indsamlingsnævnet kan udtale kritik, hvis ikke man overholder god indsamlingsskik. Derimod gælder grundreglen om, at man skal have en tilladelse fra Indsamlingsnævnet, ikke. God indsamlingsskik indebærer bl.a., at der skal udvises respekt for bidragydernes integritet og handlefrihed, ligesom der skal være åbenhed om indsamlerens egen organisations formål, ledelse og økonomi.

Det kan måske umiddelbart virke underligt, at reglerne for medlemshvervning er mindre strikse end reglerne for faste støttebidrag. Det er imidlertid helt tilsigtet. Lovforslaget fra 2014, der ligger til grund for indsamlingsloven, bygger på en betænkning fra et sagkyndigt udvalg, og udvalget fandt, at begrænsning af medlemshvervning ikke harmonerer med almindelige hensyn til foreningsfriheden. Så der er altså tale om en særlig undtagelse til, hvad der ellers gælder, som er begrundet i et hensyn til foreningsfriheden. Indsamlingsloven fra 2014 blev evalueret i 2017, og i den forbindelse fandt man ikke anledning til at ændre i reglerne om faste støttebidrag.

Reglerne om hus- og gadeindsamlinger afspejler en nødvendig afvejning mellem forskellige hensyn. For det første er der hensynet til, at organisationerne skal have mulighed for at samle ind til godgørende formål. Derfor er hus- og gadeindsamlinger tilladt under visse omstændigheder. For det andet er der altså hensynet til, at nogle borgere synes, at de her indsamlinger er forstyrrende, endda ligefrem ubehagelige, hvis de eksempelvis føler sig presset til at give bidrag. Og for det tredje er det vigtigt at undgå, at indsamlingsmidler misbruges til ulovlige formål. Det gælder bl.a. terrorfinansiering. Desværre viser PET's nationale risikovurdering af terrorfinansiering fra januar 2024, at risikoen på nonprofitområdet er høj. Der findes netværk i Danmark, der har både evne og vilje til at skaffe midler bl.a. gennem indsamlinger til støtte for terrorbevægelser eller lignende.

I forhold til beslutningsforslaget er det værd at bemærke, at hvis man sidestiller reglerne om indsamling af såkaldte faste støtter med reglerne om medlemshvervning, vil det bl.a. indebære, at man ikke vil skulle have en tilladelse for at samle ind. Det vil også indebære, at organisationerne stort set frit kan foretage hus- og gadeindsamling. Den her form for indsamling vil i så fald kun være underlagt reglerne om god indsamlingsskik. Efter min opfattelse vil der være tale om en grundlæggende ændring og en betydelig lempelse af de nuværende indsamlingsregler.

Civilstyrelsen, der er sekretariat for Indsamlingsnævnet, vurderer således også, at en ændring af reglerne vil betyde, at der kommer langt flere uanmodede henvendelser til borgere både hjemme, telefonisk, og når de færdes i det offentlige rum. Det mener jeg langtfra – langtfra – er hensigtsmæssigt. De nuværende regler rammer efter regeringens opfattelse en fornuftig balance. Ikke mindst bygger indsamlingsloven allerede på grundige faglige overvejelser fra et sagkyndigt udvalg. Regeringen ser derfor ikke noget behov for at etablere et nyt fagligt grundlag. Om vi ønsker at ændre reglerne som foreslået, er mest af alt et politisk spørgsmål, og her mener vi som sagt, at balancen er passende, som den er nu. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at vi løbende vurderer, om reglerne på indsamlingsområdet passer til den virkelighed, vi lever i. Det gjorde vi senest med ændringen af indsamlingsloven, der trådte i kraft den første juli 2023. Her tilpassede vi som bekendt bl.a. loven til den teknologiske udvikling og styrkede kontrollen med indsamlingsområdet. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg bliver nødt til at høre ministeren, om han virkelig synes, at det er rationelt, at f.eks. julemærkehjemmene, som laver en rigtig god indsats i forhold til børn, simpelt hen skal oprette en støtteforening for ligesom at kunne få de her faste månedlige bidrag. Det er jo, hvad kan man sige, en handling, som trækker penge ud af organisationen, fordi man jo så skal levere en modydelse, altså et medlemskab, så man omgår egentlig indsamlingsloven ved at lave en støtteforening, som giver noget bureaukrati, og som giver færre penge til børnene. Er det virkelig en god måde at gøre det på, eller kunne man overveje at lave det om, så de her månedlige, man kan sige faste støtter kunne tillades? Man kunne jo bare kræve, at dem, der så får lov til det, også får en tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Altså, hvis man er bekymret for den her terrorfinansiering og kriminalitet, som ministeren taler om, så kunne man jo bare sige: I skal have en godkendelse fra Indsamlingsnævnet, før I kan opkræve faste månedlige støtter. Kunne man så ikke styre det ad den vej?

Ministeren.

Jeg har kun stor respekt for og ønsker i virkeligheden foreningen bag julemærkehjemmene alt det bedste, men jeg mener, at lovgivningen, som den er, rammer de rigtige balancer. Vi kan jo se en kæmpe historie på TV 2 i dag, der fortæller om, hvor komplekst udført og kreativt svindel foregår i dag, og at man skal være meget, meget varsom med at åbne op for, at der kan være alle mulige i alle mulige gode sagers navn, der henvender sig og har adgang til at henvende sig direkte til borgerne. Jeg frygter, at det vil åbne en ladeport for svindel, og derfor er det min og i øvrigt også regeringens holdning, at vi ikke ser noget grundlag for at åbne loven op på nuværende tidspunkt.

Spørgeren for den anden runde.

Nu blev kriminalitet jo brugt, man kan sige som et modargument mod det her forslag, men vil ministeren ikke anerkende som minimum, at hvis man havde ondt i sinde, kunne man sådan set også oprette en støtteforening, og så kunne man alligevel levere en form for fiktiv modydelse mod at få nogle faste støtter? Så man kan sådan set godt omgå lovgivningen alligevel. Dermed falder argumentet om kriminalitet egentlig bort. Jeg tror, man ville kunne nå langt, hvis man så godkendte de her organisationer inden via Indsamlingsnævnet.

Ministeren.

Der vil jo stadig væk være begrænsninger i forhold til hus- og gadeindsamling. Men ja, det er korrekt, at der sker store bevægelser i den tid, vi lever i, hvor kreativiteten i de kriminelle miljøer er meget, meget stor, og de får teknologiske virkemidler, som er meget, meget stærke. Derfor synes jeg, vi skal gøre, hvad vi kan, mellem på den anden side at give foreninger gode muligheder for at samle penge ind til godtgørende formål, men samtidig virkelig også være meget påpasselige med, hvor meget mere man åbner op for, at private borgere og private hjem kan blive antastet i de her bestræbelser.

Tak. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Se, det her forslag kommer med inspiration fra ISOBRO, som jo er brancheforeningen for mange af de velgørende foreninger. Hvis man læser selve forslaget, går det jo meget banalt på at tilvejebringe det nødvendige faglige grundlag til at vurdere, om indsamlingsloven skal revideres. Altså, vi foreslår jo ikke engang, at indsamlingsloven skal revideres. Vi foreslår, at man skal tilvejebringe et fagligt grundlag. Det kan ingen være imod.

Jeg forstår udmærket godt, at man ikke ønsker at åbne en ladeport; det gør vi heller ikke. Men man kunne jo godt se på, om ikke man kunne ændre indsamlingsloven, sådan at man kan fastholde værnet både mod terrorfinansiering, men også mod hvidvask, som jo også kan være en bekymring, som ministeren ikke nævnte, men som er reel nok, sådan at man har et værn om organisationerne, men samtidig gør det muligt at indhente donationer på en måde, som er mere hensigtsmæssig og mere i tråd med den måde, man laver donationer og laver indbetalinger på i dag.

Tak. Ministeren.

Jeg har meget stor respekt for, at Det Konservative Folkeparti og SF sammen med en brancheorganisation har udarbejdet et beslutningsforslag. Det er der jo mange partier, der gør, og selvfølgelig er det vigtigt med input fra de aktører, der er derude. Til syvende og sidst er det jo også et politisk spørgsmål. Jeg synes, at der i den betænkning fra et sagkyndigt udvalg, som blev lavet over indsamlingsloven fra 2014, sammenkoblet med den evaluering, der blev lavet i 2017, stadig væk er et godt fagligt grundlag for at ramme de rigtige balancer. I det omfang, man måtte mene, at de balancer og forudsætninger har ændret sig, vil jeg sige, at min politiske overbevisning er, at det har ændret sig i den modsatte retning af, hvad det er, forslagsstillerne og ISOBRO ønsker sig.

Spørgeren for en anden kort bemærkning. Værsgo.

Når man forbedrer forholdene for de velgørende foreninger, får man også flere frivillige, og så er man med til at skabe en forøget social kapital i Danmark; man er med til at understøtte hele civilsamfundet. Derfor vil jeg gerne helt præcis have at vide, hvad det er, ministeren er uenig i i forhold til forslaget, som handler om at tilvejebringe det nødvendige faglige grundlag til at vurdere, om indsamlingsloven skal revideres. Hvorfor vil regeringen ikke indhente et fagligt grundlag?

Ministeren.

Jamen altså, hvis man altid tager hvert beslutningsforslag, der bliver fremsat her i Folketingssalen, isoleret, er det jo rigtig mange af dem, hvortil man kan sige, at det da egentlig lyder meget fornuftigt. Vi skal i øvrigt behandle tre eller fire yderligere i dag. Hver især af dem trækker jo ressourcer i myndighederne og internt i Justitsministeriets departement. Der er ikke grænser for, hvad man gerne vil sætte embedsmændene til. Så skal de kaste sig over det ene, det andet og det tredje, og der er det jo så min opgave samlet set, når jeg er af den overbevisning, at vi i dag har en lovgivning, der rummer de rigtige balancer, at sige, at jeg ikke mener, det er det rigtige, at der skal bruges en masse ressourcer på at nedsætte et nyt sagkyndigt udvalg, som skal vurdere, om det faglige grundlag er rigtigt.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Det lyder nærmest, som om man skal lade være med at komme med beslutningsforslag for ikke at bruge ressourcer i Justitsministeriet. Det ville jeg synes var sørgeligt. Det er, som om beslutningsforslag bare ikke må vedtages, hvis de ikke kommer fra regeringen, og sådan har det jo desværre stort set altid været, og jeg står altid og tænker: Gud ved, hvad for en begrundelse der kommer den her gang.

Her synes jeg, at jeg havde svært ved sådan helt præcis at se det. Jeg synes nærmest, justitsministeren forsøgte at tale forslaget ihjel. Jeg blev i hvert fald tabt på et tidspunkt mellem alle ordene. Så jeg vil egentlig gerne, lidt ligesom den konservative ordfører, høre: Hvad er det helt konkret – helt konkret – der er galt med det her beslutningsforslag?

Ministeren.

Det er da ikke korrekt, hvad hr. Torsten Gejl siger. Det er da ikke sådan, at regeringen ikke også kan bakke op – og ikke også gør det – om beslutningsforslag fra enkelte partier eller flere partier i forening.

Men jeg nævner som eksempel, at hvis man tager summen af de beslutningsforslag, som er på dagsordenen alene i dag, så er det jo til syvende og sidst mit og i øvrigt også regeringens ansvar at vurdere, hvor ressourcerne til de beslutningsforslag skal trækkes fra, når nu det ikke bliver nævnt: Hvad er det for nogle af de opgaver, der bliver løst i dag i Justitsministeriet, der så ikke skal løses til fordel for at tilvejebringe det faglige grundlag for at vurdere, om indsamlingsloven skal revideres igen. Det er vel at mærke, efter at jeg har konkluderet, hvad min politiske holdning er, nemlig at jeg ikke ser noget behov for at revidere lovgivningen.

Det er jo derfor, jeg skrider frem til konklusionen. Jeg mener ikke, at der er behov for at revidere indsamlingsloven, og derfor ser jeg heller ikke noget grundlag for at indsamle et nyt fagligt grundlag, og at der skal bruges ressourcer på det.

Tak til ministeren. Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Ja. Værsgo.

Ministeren beder nærmest mig forsøge at disponere over, hvordan ressourcerne skal bruges i Justitsministeriet. Det må ministeren selv finde ud af. Jeg synes bare, det er et dårligt argument i sig selv, at man ikke kan komme med kloge beslutningsforslag, som er gennemarbejdede, fordi det sætter nye ressourceforbrug i gang.

Det her fungerer i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Polen, men ikke i Danmark. Har ministeren undersøgt, hvorvidt det her har åbnet en ladeport af svindel i alle de lande? For hvis det ikke er tilfældet, ville det da være fint med en faglig undersøgelse.

Ministeren.

Jamen – med al respekt for hr. Torsten Gejl – selvfølgelig foreholder jeg da både hr. Torsten Gejl og i det her konkrete tilfælde fru Karina Lorentzen og fru Mai Mercado spørgsmålet om, hvor det er, man vil trække ressourcerne fra, når man fremsætter beslutningsforslag, der koster noget og trækker på ressourcerne. Det er, uanset om man har et forslag, der koster mange millioner kroner. Så vil jeg også tilsvarende spørge, hvor det er, man forestiller sig at finansieringen af det forslag skal komme fra.

Det er, ligesom når man på en og samme dag både fremsætter beslutningsforslag her i salen om, at nu skal alle æresrelaterede forbrydelser registreres på en bestemt måde, og at nu skal der udarbejdes et nyt fagligt grundlag. Altså, så er vi da også nødt til at have en diskussion om, hvordan de opgaver skal løses.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Vi går videre til ordførerrækken, og den første er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Med det her beslutningsforslag efterspørger forslagsstillerne et nødvendigt fagligt grundlag for at vurdere, om indsamlingsloven skal ændres, så danskerne fremover altid både kan vælge at støtte op om et fast beløb og et medlemskab, når de bliver tilbudt at bakke op om velgørende fonde og foreninger. Vi forstår bestemt tankerne og intentionen bag det her forslag. Danskerne er rigtig gode til at støtte op om en god sag, om det så er i form af enkelte bidrag til indsamlinger eller som faste støtter. De velgørende organisationer arbejder benhårdt for at rette befolkningens opmærksomhed mod lige netop mod deres gode og vægtige formål.

Det arbejde bliver mere kompliceret af, at reglerne på området er stramme og komplekse, men spørgsmålet er, om det ikke er rimeligt nok. Vi har alle sympati for, at organisationerne skal indsamle midler til lige præcis deres formål, men det skal også vejes op imod, at det i praksis jo sker, at organisationer tager direkte kontakt til folk og beder om deres penge. Hvis man mere eller mindre systematisk skal have lov til det, synes vi, at det er rimeligt, at der bliver sat nogle klare rammer for, hvornår organisationerne må bede om det ene og det andet. Som vi ser det, tager de nuværende regler i indsamlingsloven højde for de forskellige hensyn, og vi ser ikke nogen grund til at ændre den gældende ordning, så på den baggrund støtter vi ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg får lyst til at spørge: Når nu man er så bekymret for svindel – og jeg går ud fra, at det er en holdning, som ordføreren deler med justitsministeren – hvorfor lukker man så ikke bare for al indsamlingsvirksomhed? Hvis der er så stor risiko for, at nogen udgiver sig for at være noget andet for at hive penge ud af danskerne, så må konsekvensen vel være, at vi bare skal stoppe al indsamlingsvirksomhed. For det er der vel også en risiko ved – eller hvad?

Ordføreren.

Det kan man kalde et polemisk spørgsmål; jeg kan næsten fornemme, at ordføreren gerne ville have haft mulighed for at stille ministeren flere spørgsmål omkring det. Det, som ministeren var inde på, og som jeg jo gerne vil gentage, er, at det handler om at finde den rigtige balance. Altså, man søger en tilladelse, så man får mulighed for at lave én årlig indsamling, og den gælder i 3 år, hvor der også er kontrol med de indsamlinger. Eller om man skal lave en ordning, hvor der mere eller mindre er frit spil. Det er jo det, der er balancen.

Som jeg lige sagde i min ordførertale, er der jo rigtig mange danskere, der er glade for at bakke op om organisationer mange forskellige steder. Og det, man kan være bange for, udover svindeldelen – som jeg egentlig synes er en reel bekymring, og hvis man har læst nyhederne i dag vil ordføreren vide, at der desværre stadig væk er rigtig mange danskere, der bliver udsat for økonomisk kriminalitet – er i forhold til også at holde balancen, i forhold til at folk også i fremtiden skal bakke op om vores organisationer. Og hvis der ikke er nogen regler og det mere eller mindre bliver det vilde vesten, kan man jo være bange for, at den opbakning, som heldigvis er høj, vil blive mindre i fremtiden.

Spørgeren.

Nu handler det her jo, som det tidligere er sagt, om at tilvejebringe et fagligt grundlag. Jeg kan forstå, at man i Justitsministeriet er meget optaget af ressourcer. Det tror jeg også man er i de her organisationer, hvor man jo er nødt til at omgås det ved at lave støtteforeninger, som så har alle mulige administrative ting, som man skal forholde sig til, og som trækker penge ud af det godgørende formål. Det må vel også være vigtigt og tælle lidt, hvordan de her organisationer bruger deres penge. Skal de virkelig tvinges til at levere medlemsydelser og oprette støtteforeninger for at kunne fundraise?

Ordføreren.

Det, som ordføreren jo også foreslår her, er vel på en eller anden måde at sammensmelte de to ordninger, der er nu, sådan at man skal have mulighed for at have de samme regler, der gælder for medlemshvervning, bare uden at hverve medlemmer. Det er jo det, der, tænker jeg, er den juridiske udfordring her, altså at ordføreren ønsker, at man skal kunne bruge de samme regler, der gælder for medlemshvervning, bare uden at hverve medlemmer. Der er der så i dag den mulighed, at man kan lave en støtteforening, og det har der jo været flere evalueringer af, senest i 2017. Der blev lavet lovgivning i 2014, og vi behandlede et lovforslag i Folketingssalen 2023, hvor man også kunne have taget den bekymring op. Jeg mener, som jeg har sagt, at der sådan ser er redegjort for de balancer.

Tak. Fru Mai Mercado.

Ministeren siger, at han ikke vil bruge tid på beslutningsforslag, som han synes er ligegyldige. Jeg må sådan lidt forstå på svaret til hr. Torsten Gejl, at det også er sådan lidt irriterende, at partierne kommer med deres beslutningsforslag – altså, man kan jo bruge tiden på noget andet i stedet. Men nogle gange er det jo også sådan, at regeringen alligevel bakker op om beslutningsforslag, som de så alligevel synes er en god idé. Man kan jo nævne den omvendte fodlænke eksempelvis, som SF kom med som forslag.

Så skal jeg bare høre: Så må jeg vel forstå det således, at Socialdemokratiet sådan set ikke går ret meget op i vores frivillige sociale foreninger, i vores civilsamfund eller i de velgørende foreninger, når man synes, at det her beslutningsforslag er noget pjat og man ikke vil spilde tiden på det.

Ordføreren.

Det er da en helt vildt slutning, at fordi man ikke er enig med Konservative og SF i de beslutningsforslag, de fremsætter her i Folketingssalen, skulle man være ligeglad med vores frivillige foreninger. Jeg synes i al beskedenhed, at jeg forsøgte at redegøre for, hvorfor vi ikke kan bakke op om det her forslag, som ordføreren lige har indrømmet ikke nødvendigvis handler om, at noget skal laves om, men om, at man gerne vil bruge ressourcer på at undersøge, om noget måske skal laves om en dag, hvor man kan finde ud af det.

Jeg oplever heller ikke, at justitsministeren er ligeglad med de beslutningsforslag, som vi behandler her i Folketingssalen. Tværtimod oplever jeg sådan set, at vi altid behandler dem ordentligt, også selv om det nogle gange kan tage lang tid. Det oplever jeg både at ministeren gør, og det oplever jeg sådan set også at Socialdemokratiet som det ene af tre regeringspartier altid gør. Men jeg vil gerne have mig frabedt, at ordføreren konkluderer, at jeg skulle være ligeglad med frivillige foreninger og det arbejde, de laver, bare fordi jeg ikke er enig i de betragtninger, som Konservative har om et beslutningsforslag, som de selv har fremsat sammen med deres kammesjukker fra SF.

Ordføreren.

Nu nævnte jeg jo bare, hvad Socialdemokratiets justitsminister sagde. Han mente jo ikke, det var vigtigt. Han sagde direkte, at det ikke var vigtigt.

Man må jo bare sige, at det her forslag er det, som ISOBRO – Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation peger på er en hæmsko for at kunne udvikle de frivillige foreninger. Det eneste, der bliver anmodet om i det her beslutningsforslag, er, at der bliver tilvejebragt et fagligt grundlag for at kunne træffe en beslutning. Derfor er det altså med rette, at jeg godt kan konkludere, at man jo ikke vil det frivillige foreningsliv, når man ikke engang vil tilvejebringe et fagligt grundlag for at forbedre indsamlingsloven.

Ordføreren.

Nej, det kan man ikke konkludere, selv om fru Mai Mercado insisterer på, hun kan konkludere ting på vegne af Socialdemokratiet her i Folketingssalen. Noget af det, jeg også kunne forstå, og som man kan læse der jo har været noget forvirring omkring, var f.eks. det faglige spørgsmål, om det er muligt, at folk, når de laver hus- og gadeindsamlinger, godt må lave løbende betalinger eller månedlige betalinger, som forslagsstillerne også skriver om. Det har vi jo fået klarlagt bl.a. med den besvarelse, ministeren har givet på spørgsmålet, at de gerne må. En af de sådan helt store udfordringer, forslagsstillerne mente der var med det her, har vi nu i dag, fordi vi har behandlet det i Folketingssalen, fået klarlagt: Det kan man godt.

Men man kan ikke konkludere, at fordi jeg ikke er enig med fru Mai Mercado i Folketingssalen om et beslutningsforslag, som ordføreren selv er glad for, er jeg ligeglad med frivillige foreninger. Tværtimod er jeg enormt glad for vores frivillige foreninger og bakker dem også gerne selv op og hjælper dem.

Tak! Så er det hr. Torsten Gejl.

Jeg tror, at grunden til, at jeg også anser Socialdemokraterne for at være lidt ligeglade med de frivillige foreninger, er den lidt arrogante tone. Ordføreren refererer til, at de forhold, der ville komme, hvis det her forslag blev vedtaget, er det vilde vesten. Altså, et forslag, som indsamlingsorganisationernes brancheorganisation også støtter, vil skabe en situation som i det vilde vesten, som ordføreren sagde i sin tale. Betyder det, at Sverige og Norge og Finland og Tyskland og Frankrig og Holland og Belgien og Polen på det her område har regler, der minder om det vilde vesten? Det er der, jeg synes, det kammer lidt over.

Har ordføreren undersøgt, om det er rigtigt, hvad ministeren siger, nemlig at det her er en åben ladeport for svindel og har været en åben ladeport for svindel i alle de lande, jeg har nævnt, hvor det er indført?

Ordføreren.

Det, man i hvert fald kan sige, er, at da man lavede den seneste revidering af den her lovgivning, inddrog man også bidrag fra de lande, som spørgeren lige selv har nævnt, fordi de havde anden lovgivning på området. Så ja, derfor kiggede man på, om der var andre lovgivninger, og om det var noget, man skulle lave om. Der konkluderede det nævn, der sad og lavede et forholdsvis langt stykke arbejde, at de ikke mente, man skulle gøre det i Danmark. Derfor blev man enige om den lovgivning, som der så foreligger nu.

Jeg tror, at det, jeg sagde eller prøvede at sige – og nu kaldte ordføreren mig så for arrogant – bare var, at der jo desværre er en risiko i vores samfund for, at nogle af de mest udsatte mennesker, som jeg egentlig også opfatter at ordførerens parti har øje for, risikerer i højere grad at blive udsat for svindel, hvis det er sådan, at vi ikke er meget, meget skarpe på, hvad for nogle regler vi har, når det kommer til indsamling. Og det, som forslagsstillerne jo vil åbne en ladeport for her, er muligheden for, at indsamlere kan komme i folk private hjem. Og hvis vi endelig skal drage en parallel til det, så er et af de områder, hvor vi jo kan se at der desværre er en stigning i, at folk bliver udsat for svindel, jo deres eget hjem, hvor der er folk, der lykkes med at svindle inden for alle mulige genrer. Der er det jo vurderingen – og jeg skal ikke kunne sige, om der er lavet lange, store analyser af det endnu, men det er der givetvis – at det her vil være med til at øge svindelen for en del af de borgere.

Spørgeren.

Jeg synes bare, at når man kalder det her forslag en mulighed for at åbne for en ladeport for svindel, synes jeg godt nok, at det er kraftfuldt sagt om noget, der fungerer så fint i andre lande. Så jeg efterlyser bare et svar på, om man i den omfattende undersøgelse af forholdene i de andre lande, som ordføreren kender til, nogen som helst steder har oplevet, at det førte til en åben ladeport for svindel.

Ordføreren.

Man kan i hvert fald sige, hvis man skal se på andre lande, at ja, så er der eksempler på, at der bl.a. også er blevet lavet terrorfinansiering gennem indsamlinger. Det har der også været diskussioner om at der har været tilfælde af i Danmark. Derfor mener jeg sådan set, at det er meget fornuftigt, at vi, når det kommer til det her område, er meget, meget skarpe på, hvad for en lovgivning vi har, og at der er nogle meget, meget skarpe balancer. Jeg er oprigtigt bekymret for, at man, hvis man sagde, at det var et åbent marked for alle og at folk bare kunne komme og banke på døren og samle penge ind, ville åbne en ladeport for svindel. Og der skulle ikke gå særlig lang tid, før der ikke kun var de gode organisationer, som vi er glade for, men også nogle svindlere, der ville udnytte det her til at udnytte nogle af vores svage borgere. Det synes jeg vi skal være meget, meget på vagt over for.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for det. Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag, som har fået nummeret 49, at der iværksættes en evaluering eller en gennemgang af indsamlingsloven med det formål, at det skal være muligt at vælge mellem at støtte velgørende fonde og foreninger med en fast, løbende donation eller et decideret medlemskab.

I Venstre har vi den allerstørste respekt for de mange organisationer, fonde og foreninger, der laver et vigtigt stykke arbejde. De spiller en uvurderlig rolle. Det er en indsats båret af et stort engagement, og det skal vi fra politisk side naturligvis bakke op om. Vi har også en lang tradition i Danmark for indsamlinger til gode formål. Men vi har i Venstre nogle reservationer over for det beslutningsforslag, der er fremsat, som altså også betyder, at vi desværre ikke kommer til at stemme for. På den ene side skal der være gode muligheder for, at velgørende organisationer kan søge støtte til deres arbejde. På den anden side er der altså også nogle hensyn, som handler om, at borgere ikke konstant i hjem og på gaden skal møde spørgsmålet, om de ikke har lyst til at støtte med en halvtredser, altså hensynet til privatlivets fred. Og så har vi nogle regler på det her område for at undgå, at indsamlinger udnyttes til ulovlige formål. Det kunne være terrorfinansiering.

Som reglerne er i dag, kræver medlemshvervning ikke nogen tilladelse, mens husstands- eller gadeindsamling af penge uden medlemskab eller anden modydelse gør. Jeg kan sagtens forestille mig, at der er danskere, der gerne vil støtte et velgørende formål, men som ikke har behov for at være medlem, modtage nyhedsbrev og blive inviteret til alle mulige møder. Derfor forstår jeg sådan set godt intentionen bag forslaget, nemlig at de borgere, som ikke ønsker at være medlem, i stedet kan give et løbende bidrag. Det lyder umiddelbart sympatisk, men det vil være en betydelig hindring af de nugældende regler, hvis der skal kunne indsamles penge uden en indsamlingstilladelse. Så vil det i praksis ikke kræve indsamlingstilladelse at gennemføre en husstandsindsamling eller gadeindsamling.

En ændring i det omfang, der sigtes mod i forslaget, er vi i Venstre skeptiske over for, og som jeg har fået det oplyst, er der faktisk ikke noget i den nuværende lovgivning, der forhindrer organisationer i at anmode om løbende bidrag i forbindelse med tilladte husstands- eller gadeindsamlinger. Så der er allerede mulighed for at hverve faste støtter, om end ikke i samme omfang som mulighederne for at hverve medlemmer. Så selv om vi deler den grundlæggende ambition om gode vilkår for velgørende organisationer, kan vi ikke stemme for forslaget, der risikerer at underminere de øvrige hensyn, som de gældende regler også tager højde for.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nu er det blevet nævnt flere gange, at lovgivningen sidst blev evalueret i 2017. Altså, det er jo 8 år siden nu. Kunne det ikke give god mening at kigge på det her i en nutidig kontekst? Måske er reglerne rendt lidt fra tiden, som de blev til i. Og hvis man har de her bekymringer i forhold til at give medlemshvervninger frit, kan jeg ikke forstå, at man så ikke bare beder om at få en godkendelse i Indsamlingsnævnet for dem, som lige præcis gerne vil hverve faste støtter på den her måde. Så kunne det ikke give mening her 8 år efter lige at kigge på, om reglerne ikke godt kunne ændres, så de også følger med det billede, som indsamlingsorganisationerne oplever? De fleste danskere vil faktisk gerne støtte, men det er altså ikke alle, der har lyst til at være en del af en medlemsorganisation og modtage nyhedsbreve og alt muligt andet for at kunne være en fast støtte.

Ordføreren.

Men dem har man jo så en mulighed for at hverve, hvis man har en lovligt anmeldt indsamling. Så kan man jo ved samme lejlighed forsøge at få folk til at give et fast månedligt bidrag uden at blive medlem. Det må man godt. Så det handler om at begrænse antallet af gange, der bliver ringet på ens dør. Og der må jeg sige, at der kan jeg ikke se, hvad det skulle være, der er sket de seneste 8 år, som betyder, at folk er blevet mere pjattede med at blive forstyrret i aftensmaden. Jeg tvivler på, at det forholder sig sådan, men jeg kan selvfølgelig ikke afvise det.

Spørgeren.

Men rigtig mange af de indsamlende organisationer er fonde. De har ikke medlemmer, og derfor kan de heller ikke bare lave en indsamling og få lov til at hverve faste støtter der. De har ikke medlemmer. Men de kan godt bruge faste støtter. Så er det ikke en anledning til ligesom at lave lovgivningen om? For som den er nu, afskærer den rigtig mange velgørende organisationer fra at indsamle og fundraise til gode formål, bl.a. julemærkehjem.

Ordføreren.

Ja, men det er to modsatrettede hensyn, der står over for hinanden, altså på den ene side hensynet til, at man ikke skal forstyrres i tide og utide i ens eget hjem, og på den anden side muligheden for at foretage forskellige former for indsamlinger, hvervning af faste støtter og hvervning af medlemmer. Det er en balance.

Fru Mai Mercado.

Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Det er, fordi jeg godt kan høre, at der bliver sagt nej. Og så kunne jeg godt tænke mig at udforske, hvor hårdt et nej det er, altså hvor hårdt man lukker døren. For det kunne jo godt være af respekt for den regeringskonstellation, der er nu, men at Venstre på et senere tidspunkt kunne se for sig, at det kunne være nyttigt at få kigget på indsamlingsloven – det er trods alt en revidering, der er tilbage fra 2017 – og også kigge på, hvordan man sikrer bedre vilkår for det frivillige foreningsliv og sikrer civilsamfundet, fordi det jo er med til at styrke den sociale kapital og den sammenhængskraft, som trods alt er meget vigtig for det her land. Så hvor hårdt smækker Venstre døren i?

Ordføreren.

Det er sådan et ganske almindeligt nej. Det er ikke sådan et: over mit lig, aldrig nogen sinde, til solen brænder ud! Det er et ganske almindeligt nej.

Der er ikke yderligere spørgsmål eller korte bemærkninger. Vi siger tak. Den næste er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Med B 49 lægger forslagsstillerne fra SF og Konservative op til, at regeringen inden den 1. januar 2026 skal tilvejebringe det nødvendige faglige grundlag til at vurdere, om indsamlingsloven skal revideres. Helt simpelt sagt skal det gøres nemt og enkelt for danskerne at støtte de velgørende formål, som de brænder for, på den måde, der passer til dem. For nogle er det ved at give et bidrag i ny og næ, og for andre kunne det være ved at give et fast månedligt beløb. Men den nuværende indsamlingslov er ikke tidssvarende og sætter forhindringer for de velgørende organisationer, når de vil tilbyde danskerne at blive faste støtter.

Grundlæggende mener vi i Danmarksdemokraterne, at det er fornuftigt, at vi har regler, som indebærer, at det er ulovligt for foreninger og organisationer at lave indsamlinger, medmindre de har tilladelse fra de danske myndigheder. Men reglerne må ikke spænde ben for, at danskerne kan overføre faste månedlige donationer til en organisation. Dog skal der fortsat være tilsyn med de organisationer, der modtager støtte, så pengene ikke havner i de forkerte lommer eller bliver anvendt til formål som terrorisme. Jeg har også modtaget positive henvendelser, som forslagsstillerne også nævner, både fra ISOBRO og fra Julemærkefonden, som jo meget gerne vil have, at man kigger på den her indsamlingslov, og at den bliver opdateret. Så i Danmarksdemokraterne stemmer vi for beslutningsforslaget og dermed også, at man indsamler viden omkring det område.

Det er der ingen korte bemærkninger til. Tak til ordføreren. Den næste er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Tak. Det er jo SF, der er forslagsstillerne, så de står her ikke lige nu; det skulle jeg lige huske, så jeg kom lidt sent herop, men mange tak, formand. B 49 drejer sig om støtte til velgørende organisationer – velgørenhed pr. abonnement, om man vil – der er noget, der burde stå en frit for, for når gode formål skal støttes, er det jo mærkeligt at sætte grænser på. Så længe danskerne ved, hvad de tilslutter sig, de nemt kan afmelde sig igen, og at pengene faktisk går til de erklærede formål, så kan jeg slet ikke se det som et problem, at man kan abonnere på at sende penge til en frivillig organisation, der gør velgørende gerninger. Så i Liberal Alliance støtter vi absolut op om, at den private velfærd kan have nemt ved sit arbejde, og at indsamlinger af donationer og penge ikke gøres mere besværlige, end de behøver at være. Derfor støtter vi også dette forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Der er ingen som helst tvivl om, at velgørende organisationer, almennyttige ngo'er og civilsamfundsorganisationer gør et næsten ubeskrivelig vigtigt arbejde og en kæmpe forskel, og vi ser nok også, tror jeg, ind i en fremtid, hvor de kommer til at betyde endnu mere. Gode kollegaer har tidligere her fra talerstolen beskrevet, hvordan forskellige hensyn afvejes i forhold til den lovgivning, vi har i dag. Jeg er selv der, hvor jeg synes, at det sådan set er en udmærket balance.

Jeg kan ikke glemme, at det også kan opleves ret påtrængende at få folk forbi, der beder om penge. Sådan kan nogle opleve det. Men heller ikke herfra er det et vanvittig hårdt nej eller en smækken med dørene, men et sådan lidt stille nej. For nu støtter Moderaterne ikke beslutningsforslaget. Lad os se, hvilken tid vi kigger ind i, og hvad der kan blive nødvendigt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg bed bare mærke i, at ordføreren sagde, at det er et stille nej for nu. Betyder det, at hvis ordføreren ikke havde været en del af regeringspartierne, så ville ordføreren have støttet det her?

Ordføreren.

Nej, det var sådan set mest for at spille videre på ordvekslingen med hr. Jan E. Jørgensen. Det er ikke en smækken med dørene. Jeg tror, vi ser ind i en fremtid, hvor civilsamfundsorganisationerne får endnu mere at se til og får brug for flere ressourcer og kreativitet og fleksibilitet i forhold til at rejse midler. Jeg lytter også til dem, som nævner formkravene i forhold til at etablere en støtteforening. Det er lige til at overse. Så muligheden er der.

Spørgeren.

Men synes ordføreren ikke, at det er absurd, at man skal bruge kræfterne på en masse administration og bureaukrati i forhold til at oprette støtteforeninger og levere ydelser til medlemmer for lige præcis at kunne indsamle via faste støtter? Det går jo fra den opgave, som ordføreren synes er så vigtig, nemlig den her opbakning til velfærdssamfundet. Giver det overhovedet mening? Giver det ikke mening, at man evaluerer det her, eftersom det efterhånden er et 8 år gammelt grundlag?

Ordføreren.

Nu har jeg allerede glemt, hvad det første var. Jeg er træt, jeg beklager. Jeg synes ikke, og jeg synes aldrig, at det er spild af tid og ressourcer at sørge for at have støtter og opbakning til det virke, man har, også i støtteforeninger. Det kan man komme langt med. Jeg er helt med på at kigge løbende på gældende ret og få den justeret efter behov. Jeg tror også, vi ser ind i en fremtid, hvor det også kan blive nødvendigt at kigge på det her.

Tak. Fru Mai Mercado.

Det er måske mest et spørgsmål. For jeg bemærkede det, som ordføreren sagde omkring de frivillige foreninger, og jeg tror, det er helt rigtigt, og jeg tror virkelig, at Moderaterne og Konservative har noget tilfælles, både i måden, vi opfatter de frivillige foreninger på, og hvilken rolle de både spiller i dag, men som de også kan komme til at spille i fremtiden. Som tidligere socialminister har jeg jo set, hvordan de frivillige foreninger kan være med til at løfte mennesker i en grad, som en kommune aldrig nogen sinde ville kunne gøre det, fordi man som udsat borger godt ved, om det, når nogen er der, er, fordi vedkommende bliver betalt for det, eller fordi vedkommende er der af egen fri vilje og for at hjælpe den pågældende borger. Derfor kan frivilligheden noget helt særligt.

Så jeg vil egentlig bare kvittere for talen og sige, at jeg tror, at der godt kunne være nogle fælles anliggender for Konservative og Moderaterne i den dagsorden, som omhandler frivilligheden. Så tak for talen.

Ordføreren.

Så sender jeg bare en tak den anden vej. Jeg glemmer ikke vores rigtig udmærkede dialog tilbage i tiden, hvor fru Mai Mercado var socialminister, og jeg er ret sikker på, at ordføreren her har ret.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Frivilligt socialt arbejde og velgørenhed er en kerneværdi i det danske samfund, og hvorfor er velgørenhed vigtigt? Hvorfor er frivilligt socialt arbejde vigtigt?

Det er for det første, fordi det forandrer os som mennesker, når vi gør noget for andre, når vi er uselviske og vil gøre noget for at hjælpe andre og gøre en forskel for andre. Det er næstekærlighed, og når man eksempelvis giver penge til velgørenhed, giver man jo typisk penge til en organisation, som kan skabe en struktur baseret på et hav af frivillige. At lave frivilligt socialt arbejde øger den sociale kapital i vores land.

For det andet er velgørenhed og velgørende foreninger med til at skabe et stærkt civilsamfund, og frivilligt socialt arbejde bidrager til at skabe en solid sammenhængskraft i vores samfund, fordi det er troen på, at vi er en del af et stærkt fællesskab, forbundne og forpligtede, hvor vi har blik for dem, som ikke har det lige så let som os selv, og hvor vi har tillid til, at andre også ønsker at være en del af det samme forpligtende fællesskab. For frivillige foreninger øger tolerancen, accepten og humanismen i et samfund.

For det tredje kan man på nogle stræk faktisk nå længere med civilsamfundet end med den offentlige sektor. Man kan i højere grad række ud og nå ind til et menneske, end en offentlig myndighed måske kan gøre det – der er mindre mistænksomhed og mindre mistro; man er der jo ikke fra kommunens side, men man er der frivilligt, og man er der for det enkelte menneske – og lige så vel som der er en grænse for, hvad Systemdanmark kan levere, så er der tilsvarende ikke noget loft for, hvad de frivillige foreninger kan levere og udrette. Derfor skal de frivillige foreninger have bedre vilkår, så vi kan hjælpe flere, og de kan hjælpe flere, end de gør i dag.

I dag udgør indsamlingsloven en udfordring. I dag må de velgørende organisationer ikke tilbyde danskerne at blive faste støtter og støtte med et fast beløb om måneden. Organisationerne må kun tilbyde engangsdonationer eller medlemskaber med alt, hvad det indebærer af gensidige forpligtelser til eksempelvis at indkalde til generalforsamling, og det er ærgerligt. For mange efterspørger blot at kunne støtte dem med et fast beløb, og de ønsker ikke en mase medlemsblade, kurser eller generalforsamlinger, og det er derfor, at Konservative og SF i fællesskab fremsætter det her forslag om at revidere indsamlingsloven, og vi ved også, at foreningerne efterspørger dette. Derfor bliver det også lidt fattigt, når afvisningen fra regeringen bliver, at åh, det synes man ikke lige der er behov for, det er ikke nødvendigt lige nu, man reviderede den jo tilbage i 2017, og når man spørger, om man ikke kan bruge tiden på noget andet, underforstået, at det lidt er noget pjat. For Det Konservative Folkeparti bliver de frivillige foreninger og civilsamfundet aldrig nogen sinde noget pjat, og vi er dybt optagede af dem, og derfor vil jeg også overlade resten af min taletid til Julemærkefonden, som både har skrevet til mig, men formentlig også til alle andre retsordførere:

I Julemærkefonden hjælper vi hvert år knap 1.000 børn til en ny start efter mobning, skolevægring og ensomhed eller andre udfordringer med deres trivsel. Vi er helt afhængige af at kunne indsamle midler fra danskerne for at kunne tilbyde børn et 10-ugersophold, der ændrer deres situation og livsbane. Hvert år indsamler vi mere end 150 mio. kr. for at drive julemærkehjemmene og gøre en forskel for børns trivsel. Vi er stolte af vores arbejde og af, at vi primært finansierer det igennem indsamlede midler. Desværre er vi begrænsede af de nuværende regler for indsamlinger, som forhindrer danskerne i at støtte os fast med et månedligt beløb, uden at vi forinden har haft dem forbi i vores webshop eller andet, der ifølge de nuværende regler skaber en relation. Vi kan kun tilbyde gammeldags engangsdonationer eller opfordre dem til at tegne fuldgyldige medlemskaber af vores støtteforening. Dette medfører øgede udgifter til dels markedsføring, dels administration og drift af foreningen, hvis eneste formål er at indsamle midler. Det er regler, som er usmidige for danskerne, som foretrækker mere enkle og uforpligtende måder at støtte på uden krav om medlemskab. Vi håber, at du vil være med til at modernisere indsamlingsloven, så danskerne frit kan støtte os på den måde, der passer dem bedst, og det vil gøre en stor forskel for os, hvis beslutningsforslaget om moderniserede regler for støtte til velgørende organisationer får opbakning.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger, så vi går videre til den næste, som er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Jeg synes, det er et rigtig godt beslutningsforslag, som SF og Konservative kommer med i dag. Jeg synes jo særlig også, det er værd at bemærke, at det er et samlet Organisationsdanmark, som efterspørger det her. Det er organisationer, som laver alt lige fra udviklingsbistand, til patientorganisationer og patientforeninger, og julemærkehjemmene, som fru Mai Mercado også nævnte i sin tale lige før. Og jeg synes egentlig, at fru Mai Mercados tale står for sig selv, så jeg vil ikke tilføje så meget andet end at sige, at Enhedslisten støtter det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger, så vi går videre til den næste, som er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak til Konservative og SF for at fremsætte forslaget. I Dansk Folkeparti kan vi egentlig rigtig godt lide idéen om, at danskerne har mulighed for selv at vælge, hvem de gerne vil donere penge til, men det må jo så også indbefatte, at man stopper statsstøtten til eksempelvis Mellemfolkeligt Samvirke, som jo bedst kan beskrives som socialistisk propaganda for statsstøttemidler.

Vi bruger simpelt hen så mange millioner kroner på dybt, dybt skadelige venstreorienterede og småkommunistiske organisationer, som ikke burde have én krone. Så i samme ombæring som vi lemper reglerne i forhold til indsamlinger, så danskerne selv kan vælge, hvad de vil donere til, så synes jeg da, vi skulle tage en alvorlig snak om at stoppe statsstøtten til nogle af de organisationer, som jeg her har beskrevet hvad jeg mener om.

Så vi ser positivt på beslutningsforslaget, men vi har lige nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen og så enkelte rettelser, som jeg har nævnt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg blev faktisk lidt overrasket, da jeg læste forslaget, fordi jeg tænkte: Jamen kan man ikke det i dag? Jeg synes da, jeg har sådan nogle månedlige betalinger, men det er jo så nok, fordi jeg er medlem.

Vi er absolut positivt stemt over for det her forslag. Jeg tænker egentlig heller ikke, at det vil belaste folk mere på deres bopæl, for hvis det i virkeligheden bare handler om, at de, næste gang de kommer, ikke bare spørger, om man vil give en enkeltdonation eller blive medlem, men at der så også er en tredje mulighed, nemlig at man kan blive fast donor, så gør det vel ikke, at de kommer oftere, så det tænker jeg ikke skaber øget bureaukrati, som jeg ellers godt kan forstå at ministeren er optaget af. Jeg synes måske bare ikke, at det er så relevant lige præcis i forbindelse med det her forslag.

Jeg synes, der er en lidt større diskussion. Vi er for det her forslag, men jeg synes, det rejser en lidt større diskussion, og den skal nok i virkeligheden ikke være i sådan et udvalg, som arbejder med indsamlinger, men i virkeligheden mere i foreningerne. Det er jo også et tema, der fylder i partierne, altså det her med, at man har flere og flere, som ikke rigtig vil melde sig ind og være en del af medlemsdemokratiet, men som gerne vil støtte sagen. Om det så er at støtte en valgkamp, en forening, eller hvad det kunne være, altså støtte sagen, men ikke være en del af medlemsdemokratiet. Det synes jeg er fint, hvis det er den måde, man både kan skabe engagement i demokratiet og skabe engagement og støtte til vores vigtige civilsamfundsorganisationer.

Men det er klart, at jeg også synes, at der er nogle dilemmaer forbundet med det, altså at det ikke længere i så høj grad er vælgerforeninger eller ngo-foreninger, men mere sager, som man så kan blive fast donor til eller støtte af. Det synes jeg rejser nogle helt andre spørgsmål. Men det er jo sådan, virkeligheden er lige nu, og vi ønsker de bedste betingelser som overhovedet muligt for vores civilsamfundsorganisationer, fordi de spiller en vigtig rolle.

Der har jo også været et krav de seneste 20 år; det startede under Anders Fogh Rasmussen. Kort tid efter han tiltrådte i 2001, kan jeg huske, skærpede man reglerne og ændrede på reglerne for støtte til nogle af de her ngo'er, fordi man mente, at de i højere grad skulle være selvbårne, altså generere flere indtægter selv. Så det er jo en udvikling, vi politisk sådan set også har skubbet til. Jeg ved nu egentlig ikke, om vi var for. Det tror jeg ikke vi var dengang. Men det er jo i hvert fald en udvikling, som det flertal, der har været på Christiansborg, har skubbet til de sidste år, for man har sagt til foreningerne, at de i højere og højere grad skal ud og fundraise deres egne penge blandt medlemmer eller via donationer og altså ikke vente på statslige bevillinger. Så det er jo en meget naturlig konsekvens af den udvikling.

Og det rejser så bare den generelle debat, som jo fylder alle mulige andre steder, ikke mindst hos os selv, om, hvad det så gør ved medlemsdemokratiet. For vi er glade for foreninger, men hvad hvis foreningerne mister det indre medlemsdemokrati? Det skaber nogle helt andre udfordringer, men det tror jeg vi må løse et andet sted og tage den diskussion, for vi støtter i hvert fald op om, at ngo'erne og civilsamfundsorganisationerne får den her mulighed.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for talen. Ordføreren sagde til at starte med, at der ikke var mulighed for at lave en ordning, sådan at når nogen kom og bankede på døren, kunne man give et fast beløb. Det er ikke rigtigt. Altså, det er sådan, at når der er den årlige indsamling og nogen kommer og banker på fru Zenia Stampes dør, er der den mulighed. Der er ikke brug for en tredje model. Der er mulighed for, hvis fru Zenia Stampe gerne vil støtte den forening hver måned eller hver 14. dag, at foreningerne kan lave de ordninger, allerede i dag. Det er bare lige, så den misforståelse i hvert fald er fejet af bordet.

Ordføreren.

Det forstår jeg egentlig ikke, for jeg læste beslutningsforslagets bemærkninger sådan, at det ikke var en mulighed i dag, men jeg ved ikke, om der så er nogle andre oplysninger fra regeringen, som jeg ikke har hørt, selv om jeg har fulgt debatten, bare omme bag i salen. Det kan være, hr. Bjørn Brandenborg kan oplyse mig om det. Hvis man har mulighed for det, er det her forslag så en misforståelse fra forslagsstillerne, eller hvad?

Spørgeren.

Jeg tænker næsten, at ordføreren skal rette det spørgsmål mod dem, der har fremsat forslaget. Altså, nu ville jeg bare lige imødekomme ordføreren. Ministeren nævnte det selv flere gange i sin tale, og jeg nævnte det også selv i min tale, men ordføreren gik op og sagde, at det ikke var en mulighed. Så det var bare lige for at opklare, at det altså er en mulighed, at man kan det.

Ordføreren.

Nu er jeg fanget midt imellem nogle forslagsstillere, der skriver noget, og så en regering, der siger noget andet, men det må vi jo så dykke ned i i udvalgsarbejdet. Men jeg går ud fra, at der må være et eller andet, siden organisationerne selv henvender sig til os i Folketinget og beder om, at vi ser på reglerne. Så der må jo være et eller andet, men det kan da godt være, at det så ikke er rigtigt, at man ikke har den mulighed. Jeg tænkte selv, da jeg sad dernede, at det måske er, fordi de der månedlige donationer, man så giver, er bundet op på et medlemskab, men det må vi jo dykke ned i i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Så bliver jeg jo ligesom nødt til at tage ordet. Kan ordføreren ikke bekræfte, at hvis man er en fond, har man ingen medlemmer, at dermed kan man ikke lave gadeindsamlinger, og at det er en udfordring? Hvis man så på anden vis gerne vil hverve faste støtter, må man ikke det, medmindre man er en medlemsorganisation, og medlemsorganisationer kræver ekstra administration, det kræver modydelser, for som medlem skal man have noget, og det trækker penge ud af det velgørende formål. Så er der ikke et problem her?

Ordføreren.

Jeg troede bare ikke, det kun handlede om fonde. Altså, det læste jeg godt i bemærkningerne, men jeg mener, der står, nærmest i andet afsnit, at det ikke er muligt i dag i forbindelse med gade- og husstandsindsamlinger at bede om et fast beløb. Det mener jeg der står i bemærkningerne, og der står altså ikke noget med, at det kun handler om fonde. Men jeg synes, vi skal dykke ned i det. Nu gider jeg ikke at være caught in the middle of noget faktatjek. Lad os grave ned i det sammen. Jeg vil gerne gøre alt muligt for at skabe bedre muligheder for civilsamfundet.

Jeg synes så også, der er en overvejelse i forbindelse med fondsstrukturen, altså om vi ønsker, at det er sådan, at man skal engagere sig i fonde, eller om det egentlig ikke er rimeligt nok, at man skal være en forening. Altså, jeg kan egentlig ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne være en demokratisk forening omkring nogle af de her formål. Det stiller vi jo som krav, for at man kan få folkeoplysningstilskud. Det er faktisk, at man har en demokratisk struktur og er ledet af en valgt bestyrelse.

Så jeg er ked af, at jeg er fanget i et eller andet her, men jeg synes, vi skal dykke ned i det i udvalgsarbejdet sammen.

Fru Mai Mercado.

Det kan vi fint gøre, og bare lige for at sætte det på spidsen vil jeg sige, at det her jo er et forslag, som SF og Konservative bærer ind på vegne af en helt bred brancheorganisation, som repræsenterer alle de frivillige foreninger og alle de velgørende organisationer, der findes. Nu er julemærkehjemmene jo blevet nævnt som et rigtig godt eksempel på nogen, der bliver nødt til at lave sådan nogle støtteforeninger, for de tilbyder ikke medlemskaber. Det er ikke noget, man har valgt at have i forbindelse med julemærkehjemmene. De vil gerne koncentrere sig om at lave forløb til unge, som kan komme på et julemærkehjem i et antal uger for at kunne få ændret deres livsbane, og hvorfor skal de ikke også have lov til det? Hvad er det, der står i vejen for, at man kan give dem mulighed for at få donationer på lige fod med andre foreninger, som så har medlemmer? Det er jo i virkeligheden bare det, vi beder om i det her beslutningsforslag. Det er at tilvejebringe det faglige grundlag for at vurdere indsamlingsloven.

Ordføreren.

Og det støtter vi stadig væk, fordi det jo netop også er en undersøgelse. Men jeg synes da, at den her debat, også for mig, rejser nogle spørgsmål, så jeg ikke bare er hundrede procent tilhænger, men synes, det rejser nogle spørgsmål. For jeg ønsker egentlig ikke en fremtid, hvor vores civilsamfund består af fonde, hvor der ikke er medlemsdemokrati, og spørgsmålet i forhold til julemærkehjem, som jo ellers er en virkelig god institution, som gør noget godt, er, om den type initiativer og tilbud lige pludselig skal være ikkeforenings- og ikkemedlemsdrevne, men egentlig være professionelle fonde. Det ved jeg ikke om er en retning, vi egentlig ønsker for vores civilsamfund, men det er en virkelig interessant diskussion.

Jeg synes faktisk, den minder meget om den, vi har i partierne. Altså, jeg hører også nogle gange folk spørge, om vi ikke bare kan afskaffe medlemmerne, for der er alligevel færre og færre, der gider at være medlemmer, det er kedeligt til møderne, der kommer næsten ikke nogen, og der sidder 20 til en generalforsamling, og om vi ikke bare kan give folk mulighed for at give støtte løbende. Der må jeg bare sige, at selv om vi ikke har mange medlemmer, er de rygraden i vores demokrati.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Velkommen til.

Tak, formand. Alternativet støtter det her forslag om at gøre det muligt for velgørende organisationer at tilbyde danskerne at blive faste støtter, f.eks. ved en aftale om en fast månedlig donation. Jeg synes faktisk, at det med at henvende sig som en velgørende organisation til danskerne er legitimt. Jeg kan godt blive træt af en henvendelse fra et forsikringsselskab midt i maden, men det er godt nok sjældent, at jeg tager det ilde op, hvis det er en velgørende organisation, hvor der sidder nogle besjælede mennesker og bruger deres tid på at prøve at samle nogle penge ind fra mig til et nyttigt formål. Det synes jeg simpelt hen er en del af det danske samfund.

Derfor synes jeg også, at det godt må være lettere. Nogle gange har man det sådan: Nej tak, jeg skal ikke være medlem, jeg behøver heller ikke nogen pjecer; jeg vil bare gerne støtte jer, jeg vil støtte jer hver måned, det er fint for mig. Jeg synes, at det er fint, at det er medlemsorganisationer, hvor man kan få indflydelse. Men for mig er det ikke en forudsætning, når det handler om hæderkronede organisationer, som har vist en evne til at støtte udsatte danskere i 100 år eller 50 år.

Jeg synes egentlig, at det kunne være fint med en faglig undersøgelse, for der er nogle af de her ting, som jeg synes regeringen siger, og som jeg godt kunne tænke mig blev udfordret. Der er det her med, om det med den regelændring, som jo bl.a. Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation står bag, vil være det vilde vesten. Det synes jeg da godt nok alligevel er en hård ting at sige. Altså, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Polen er jo altså ikke det vilde vesten.

Det der med, om der virkelig bliver åbnet en ladeport for svindel, kunne jeg altså også godt tænke mig at efterprøve. Jeg har intet imod, at f.eks. fonde får lejlighed til at tilbyde danskerne at blive faste støtter. Jeg synes, at man godt kunne gå et par spadestik dybere, men det er jo ikke engang sådan, at man foreslår ordningen indført; man foreslår bare at finde noget, der bliver klogt. Det synes jeg godt at vi kan støtte i Alternativet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Velkommen.

Tak for det. Nu på lørdag er vi nok rigtig mange danskere, som tænder for tv'et, når Danmarksindsamlingen for 19. år i træk ruller hen over skærmen. Alt fra de største virksomheder til almindelige danskere donerer stort som småt for at gøre en forskel for dem, som har mindst. I år går indsamlingen til børn i nød, og det er desværre stadig væk her i 2025 virkelig relevant.

Siden 2007 har Danmarksindsamlingen sendt mere end 1½ mia. kr. til verdens fattigste, og både i 2023 og 2024 nåede indsamlingsbeløbet op over 100 mio. kr., og det er rigtig mange penge. Den gavmildhed, som danskerne viser hvert eneste år, er en af de ting, som vi kan være stolte af som borgere her i landet. Men selv om enkeltstående indsamlinger som eksempelvis Danmarksindsamlingen modtager imponerende beløb, er det de faste månedlige støtter, som er den absolut største og vigtigste kilde til midler for organisationerne.

Indsamlingsloven spænder dog ben for, at flere danskere kan støtte fast hver måned. Som det er i dag, må velgørende organisationer ikke tilbyde danskerne at blive faste månedlige støtter, når organisationerne laver hus- og gadeindsamlinger. De må kun tage imod engangsdonationer eller tilbyde et egentligt medlemskab. Derfor er der brug for et gennemsyn af indsamlingsloven, så vi gør det nemmere for danskerne at blive faste støtter af en organisation uden at skulle skrive sig op som medlem.

Et er, at mange danskere ikke har lyst til eller behov for et medlemskab af en organisation, selv om de gerne vil støtte den. Det understreges i hvert fald i en rundspørge for ISOBRO, der er paraplyorganisation for indsamlingsorganisationerne. Den viser, at medlemskab af en organisation ikke har stor betydning for de fleste danskeres givelyst. De ønsker blot at støtte et godt formål.

Noget andet er, at støttekroner, der kunne være brugt til velgørenhed, i stedet bruges til nyhedsbreve, servicering, medlemsarrangementer osv. Så alt det, som man som forening er tvunget til af modydelser for et medlemskab, er modydelser til medlemmer, der ofte ikke er interesserede, og det er omkostninger, som kunne være gået til bedre formål.

Noget tredje er, at vi med den nuværende indsamlingslov laver et unødvendig stort bureaukrati. Fonde som eksempelvis Julemærkefonden har ikke medlemmer og har derfor meget sværere ved at hverve faste støtter. Godt hver fjerde indsamlingsorganisation er en velgørende fond, som ikke har eller kan have traditionelle medlemmer. De går dermed glip af midler, som vi alle sammen ved de har brug for. Loven, som den er i dag, stiller unødvendige barrierer op for velgørende organisationers evne til at løfte de opgaver, som samfundet ikke bærer, både indenrigs og udenrigs. Derfor bør loven få et gennemsyn.

Vi forslagsstillere er klar over, at danskernes givelyst i visse tilfælde bliver udnyttet til kriminalitet, og at indsamlinger til tider har støttet ulovlige formål eller organisationer. Derfor foreslår vi jo heller ikke en omskrivning af loven lige nu og her, men et gennemsyn. Vi er selvfølgelig ligesom mange andre bekymrede for misbrug af indsamlinger, men vi har tiltro til, at der må kunne laves en bedre model i Danmark, netop som vi ser det hos vores nordiske naboer, som jo tit er dem, vi sammenligner os med. Det er præcis derfor, at vi foreslår et gennemsyn.

Regeringen skrev faktisk i sit regeringsgrundlag, at den vil styrke civilsamfundet, både indenrigs og udenrigs. At give indsamlingsorganisationerne bedre rammer for at indsamle midler er derfor et stort skridt på vejen for at nå netop det mål, synes vi. Første skridt er selvfølgelig at se på, hvordan det kan gøres ordentligt og sikkert.

Til sidst er der så det her ressourcespørgsmål, som ministeren jo rejste. Skal vi bruge ressourcerne på det her i Justitsministeriet? Jeg siger ikke, at vi ikke skal gøre noget ved bandekriminaliteten, men der er altid ressourcer til at kigge på bandekriminalitet. Måske er der nogle af de her små ting, som ligger nedenunder, men som har stor betydning for civilsamfundet, som også af og til kunne bruge lidt lys.

Det forekommer mig, at der er visse ting, som vi hele tiden bruger mange ressourcer på. Jeg forklejner ikke, at der er en stor udfordring med bandekriminalitet, og det giver også mening at kigge på det. Men jeg tror, at der også samtidig nogle gange er nødt til at være mulighed for at kigge på nogle af de små ting med stor betydning for nogle.

Ministeren spørger, hvor ressourcerne skal komme fra. Jeg har jo lagt mærke til, at der f.eks. er nedsat indtil flere udvalg om retshjælp. Hvorfor får man ikke færdiggjort det, så vi ikke igen og igen skal lave sådan nogle udvalg? Det kræver også ressourcer. Det er offentlighedsloven, der for gud ved hvilken gang resulterer i et udvalg. Det er straffesagsomkostningerne;udvalget har først været nedsat, og så sker der ikke noget. Så bliver det nedlagt, og så bliver det nedsat igen osv. osv. Altså, mon ikke man kunne finde nogle ressourcer, hvis det var, at man rent faktisk også fik gennemført opgaverne?

Så synes jeg, at der er argumentet om, at det i lande, vi sammenligner os med, ikke er et problem at have den her mulighed. Så jeg synes, at som minimum kunne vi da indhente grundlaget fra de andre lande og se efter, om det gav den der tsunami af kriminalitet, som vi er bekymret for. Det er selvfølgelig et væsentligt element.

Så er der det, at ministeren siger, at der ligger en betænkning fra 2014 og en evaluering fra 2017. Jamen alting flytter sig rigtig meget og rigtig hurtigt i de her år, hvor langt mere bliver digitaliseret. Derfor synes jeg jo alene af den årsag, at det giver god mening lige at kigge på, om vi har den lovgivning, som vi har brug for. Det mener organisationerne i hvert fald ikke at de har. De mener, at der er en ændring i danskernes lyst til at donere. De behøver ikke nødvendigvis de her medlemskaber, som ovenikøbet også trækker ressourcer ud af organisationerne.

Så jeg synes egentlig, at der er mange gode til at tilvejebringe et grundlag for at kigge på, om den her lovgivning ikke skulle ændres, så vi rent faktisk kan få de midler ind, som jo på mange stræk desværre er nødvendige i de her år for at bakke op om velfærdssamfundet der, hvor det svigter, så der leveres i forhold til de ganske vigtige indsatser. Jeg er klar over, at det ikke bliver i dag, men det kunne jo være, at når regeringen engang kommer med en civilsamfundsstrategi, så genovervejer man måske alligevel, om der var noget, man kunne gøre her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado.

Jeg vil bare kvittere for talen og tilkendegive, at jeg egentlig synes, at debatten i dag har været positiv. Det er selvfølgelig ærgerligt, at regeringen ikke vil støtte det, og der var også den her sidebemærkning om, at det er lidt tidsspilde, når partierne kommer med deres beslutningsforslag. Men jeg synes egentlig, det er positivt, at det jo faktisk er partier hele vejen fra venstre side over til højre side rundt om regeringen, som faktisk bakker op om det her beslutningsforslag.

Så det kan jo være, at vi i en anden tid og med en ny og mindre mærkelig regering kan komme igennem med det her forslag.

Ordføreren.

Ja, lad os se, om der ikke med tiden kan samles lidt opbakning til det her. Nu er idéen jo som sagt givet videre til regeringsordførerne, som også sidder her i dag, og man kunne måske tage det med i en civilsamfundsstrategi. Jeg synes ikke, det er vigtigt, hvem der kan sætte navn på at få gennemført det her; jeg synes faktisk, det vigtige er, at vi på en eller anden måde kan bakke op om det civilsamfund, som efterhånden løfter alt for mange opgaver, hvor det offentlige ikke rigtig når ud.

Fru Zenia Stampe.

Jeg er bare forvirret på et højere plan, men vi skal måske også afklare det senere. Men jeg forstår det bare ikke, for nu gentager fru Karina Lorentzen Dehnhardt også det, der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget, nemlig at man i dag ved gadeindsamling eller husindsamling kun kan bede om en enkelt donation eller et medlemskab og så muligvis flere donationer løbende, men som er knyttet til et medlemskab. Men nu synes jeg bare, jeg hører regeringen sige noget andet. Kan fru Karina Lorentzen Dehnhardt forklare mig, hvad den misforståelse beror på? Er det, fordi det, som forslagsstillerne skriver, kun handler om fonde, altså at det kun er fonde, der ikke kan tilbyde en månedlig donation, eller hvad skyldes den uenighed?

Ordføreren.

Jamen fondene har ikke mulighed for at have medlemmer, og derfor kan de selvfølgelig heller ikke sende nogen på gaden, som kan samle ind og bede om det her. Og hvis de kunne det, ville de jo gerne have lov til at bede om at få lov til at lave den her faste støtte, fordi de netop ikke vil ind i det der bureaukrati.

Det her er jo lavet i samarbejde med indsamlingsorganisationerne, og jeg ved ikke, om der er en uoverensstemmelse mellem, hvad man i Justitsministeriet mener man kan, og hvad de mener de reelt kan, så det synes jeg jo bare er en yderligere understregning af, at vi har brug for at få udredt det her godt og grundigt. Det bliver så desværre ikke i dag, men formentlig på et senere tidspunkt – håber jeg.

Spørgeren.

Ja, det må vi få afklaret. Det er jo meget enkelt, altså om en eller anden forening faktisk kan gå ud og tilbyde det eller ej.

Men så vil jeg bare stille et spørgsmål i forhold til den her debat. Jeg er positivt stemt over for det her, men det skurrer faktisk lidt i mine ører, når jeg hører, at det er, fordi nogle af de organisationer synes, det er besværligt med medlemmer. Jeg ved også godt, at det er, fordi nogle af donorerne synes, det er besværligt at blive medlemmer, men når vi snakker om at være forpligtede og forbundne, så er det jo nogle gange besværligt. Og skaber det alligevel ikke noget eftertanke hos forslagsstillerne, i forhold til om det her skal være med til, at vi sådan set afvikler medlemsdemokratiet i vores civilsamfundsorganisationer, så de i stedet for bliver fonde, hvor det er ganske få personer, der bestemmer, hvad der skal ske, og så er der ellers bare donorer, som ikke har nogen indflydelse?

Ordføreren.

Jeg tror desværre, at vi også kommer til at se en masse pseudomedlemskaber, fordi mange jo helst vil stå som faste støtter, men egentlig er ligeglade med medlemsservicen. Så jeg tror godt, at det her med medlemskaber kan gå hen og blive en illusion, og ikke mindst udelukker det jo mange af de her fonde, som også har gode og velgørende formål.

I forhold til medlemsdemokratiet vil jeg sige, at jeg tror, det har det rigtig svært. Det kan vi jo også se i de politiske partier at det har. Jeg synes ikke, at det skal spærre for, at vi får indsamlet til gode og nødvendige formål.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.