Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46:

Forslag til folketingsbeslutning om lavere momssats på frugt og grønt.

Af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholt (ALT).

(Fremsættelse 13.11.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Franciska Rosenkilde, Alternativet, giver en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Alternativet foreslår i dag, at vi tager et vigtigt skridt i en positiv retning, et skridt, der både kan styrke folkesundheden, mindske uligheden og reducere vores klimaaftryk. På samme tid giver det alle danskere en bedre forudsætning for at følge de officielle kostråd, som regeringens Fødevarestyrelse står bag. Alt sammen sker ved at sænke momsen på frugt og grønt. Vi ved, at pris er et vigtigt parameter i vores forbrugeradfærd, og derfor er det vigtigt at gøre det grønne valg billigere.

Jeg håber på en god debat i dag og ser frem til at høre forskellige synspunkter. Og så skal jeg for øvrigt hilse fra vores venner i Enhedslisten og sige, at de stemmer for forslaget. Tak.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak, formand. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag fra Alternativet om lavere moms på frugt og grønt. Det foreslås at sænke momsen på frugt og grønt fra 25 pct. til 5 pct. fra den 1. juli 2025. Forslaget omfatter frisk frugt og grønt samt tørrede, frosne og let forarbejdede varer inden for samme kategori. Formålet med forslaget er at styrke folkesundheden i befolkningen ved at styrke forbrugernes mulighed for og incitament til at købe og spise mere frugt og grønt.

Regeringen har en ambition om, at danskerne skal leve sundere. Det gælder både bedre kostvaner og mere bevægelse. Vi er også optaget af, at børn og unge får etableret sunde vaner, som de kan tage med sig ind i voksenlivet.

Skattepolitik kan være et muligt værktøj, når det gælder om at forme danskernes adfærd – det kender vi fra afgifter på tobak og alkohol. Skatteministeriet har undersøgt fordele og ulemper ved differentieret moms i en analyse af differentieret moms, der blev offentliggjort den 10. oktober 2024.

Analysen viser, at en nedsættelse af momsen på frugt og grønt til 15 pct. kan få danskerne til at købe mere frugt og grønt. Analysen viser også, at en familie på to voksne og to børn vil spare 1.400 kr. om året. Analysen viser samtidig, at det vil koste statskassen omtrent 2 mia. kr. om året, og at det vil medføre et samfundsøkonomisk tab på 125 mio. kr.; heri er indregnet en direkte besparelse på sundhedsvæsenet på 25 mio. kr. om året.

Analysen viser også, at det at have forskellige momssatser giver udfordringer for forvaltning og erhvervsliv i forhold til at afgrænse, hvilke varer der vil være omfattet af en nedsat momssats. Det kan bl.a. føre til flere ubevidste fejl og større risiko for svig. Herudover vil der være forskellige omkostninger for forvaltning og erhvervsliv i forbindelse med at administrere forskellige momssatser.

Der er altså forskellige balancer, der skal afvejes i forhold til hinanden, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt nedsat moms på frugt og grønt er en god idé, og så skal forslaget finansieres.

Nogle af de balancer havde jeg tilbage i november lejlighed til at drøfte med repræsentanter for både detailhandelen, interesse- og brancheorganisationer og universitetsverdenen. Vi havde et godt møde, og mange af deltagerne kunne godt blive enige om, at nedsat moms på frugt og grønt umiddelbart er en god idé. Men det blev også tydeligt for mig, at det ikke er helt ligetil. Der var bl.a. uenighed om, hvilke varer der skal omfattes af en nedsat momssats. Nogle mener, at det kun skal være økologiske varer; andre peger på alle plantebaserede varer; andre mener, at frisk frugt og grønt i det hele taget skal omfattes, men hvad så med bælgfrugter, der tit købes på dåse eller i tørret form.

Der var heller ikke enighed om, hvordan det kunne finansieres. Nogle deltagere mente, at vi skal finansiere nedsat moms på frugt og grønt ved at hæve afgifterne på usunde varer som slik og chokolade; det var andre meget uenige i.

Jeg er ikke selv i en fase, hvor jeg konkluderer noget endnu. At ændre vores momssystem i Danmark er et meget markant skifte, og der synes jeg vi skal tænke os rigtig grundigt om, før vi vælger at gå den vej. Vi er ved at se på forskellige forslag, vi har fået fra interessenter på området i forbindelse med analysen, og i det hele taget de mange dilemmaer og afvejninger, som der er at gøre. Det er jo endda i et forslag, som er noget mindre vidtgående end det, vi skal debattere her i dag. Endelig ville dagens forslag jo så skulle træde i kraft med få måneders varsel.

Regeringen støtter på den baggrund ikke beslutningsforslaget.

Jeg har en kort bemærkning fra fru Franciska Rosenkilde, Alternativet.

Mange tak til ministeren for redegørelsen for regeringens synspunkt og også for at ridse de her forskellige balancer op. Jeg hører på ministeren, at man i regeringen absolut er optaget af, at danskerne skal leve sundere, altså have mulighed for at købe mere frugt og grønt, og også anerkender, at pris er et helt afgørende parameter for vores adfærd, når vi køber ind. Hvis det ikke giver anledning til at ville sænke momsen, hvordan vil man så forestille sig, at danskerne skal kunne leve grønnere?

Ministeren.

Der kan jo være forskellige veje til at fremme folkesundheden, og vores dilemma i salen her er jo, at uanset hvilken vej man peger på, har det ofte nogle omkostninger, der skal finansieres. Nu har vi for nylig lavet en aftale om at lave et rimelig stort forsøg med skolemad. Det kan jo være én god vej. Andre ting, man kunne gøre, kunne jo handle om at fremme cyklisme. Der kan være forskellige veje til at fremme folkesundheden. Vi har jo i årevis reguleret usunde varer, tobak og andet, med afgifter for at prøve at nedbringe forbruget af det. På den måde er det jo ikke sådan, at der kun er ét håndtag eller ét værktøj i værktøjskassen, som man kan bruge i den her sammenhæng.

Jeg har ikke nogen stor ideologisk modstand mod nedsat moms på frugt og grønt, men jeg siger bare, at det også skal finansieres. Det skal kunne administreres, og vi skal finde ud af, om det er den måde, vi får mest muligt gavn af det på, og der synes jeg, vi skal tænke os rigtig grundigt om, før vi gør op med det momssystem, vi kender.

Spørgeren.

Tak. Skal det forstås sådan, at man fra regeringens side synes, at man på nuværende tidspunkt gør nok for at gøre det lettere for de danske forbrugere at have mulighed for i langt højere grad at købe frugt og grønt og i det hele taget for, at de bæredygtige valg bør være billigere end de ikkebæredygtige?

Ministeren.

Jeg tror, at man må sige, at det mere er et udtryk for, at der er mange dilemmaer og mange ting, man skal overveje, inden man beslutter sig for at ændre på et momssystem, som har virket på en bestemt måde siden 1960'erne. Det er ensartet, det er relativt enkelt at administrere, og hvis vi slog ind på den kurs, som Alternativet foreslår i dag, ville vi skulle finde 4 mia. kr. hvert år til at finansiere det med. 4 mia. kr. skal jo så findes et sted, og hvor er det? Er det i ældreplejen? Er det i sundhedsvæsenet? Er det i børnehaverne? Det er jo ikke så ligetil at pege på et sted i den offentlige sektor, hvor vi kan undvære 4 mia. kr.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere indtegnet for korte bemærkninger. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Socialdemokratiet til stede i salen, så næste i ordførerrækken er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Det er ikke hver dag, man får en repræsentant fra Venstre på talerstolen, der ikke stemmer for et forslag om skatte- og afgiftsnedsættelser eller ikke taler for det, lad mig sige det på den måde. Men det bliver alligevel tilfældet her. Skattelettelser er sådan set Venstres livret. Vi har nedsat skatterne i Danmark på forskellig vis med rigtig mange penge, vel over 10 mia. kr., de seneste år.

Jeg må sige, når jeg kigger på folkesundheden rundtomkring, så er det jo ikke tilfældigt, at firmaer som Novo Nordisk og lignende har utrolig stor succes med deres vægttabsmedicin. Det kommer jo også her i Danmark, og derfor er der ingen tvivl om, at danskernes sundhed er en kernesag. Lad mig derfor sige tak til forslagsstillerne for det her forslag. Jeg synes, det berører noget meget vigtigt for os, nemlig generelt folkesundheden.

En nedsættelse af momsen på frugt og grønt til 5 pct. er et sympatisk forslag, og jeg forstår, som jeg nævnte, intentionen bag det. Hvis man sænker momsen, vil det muligvis i et eller andet omfang skabe en større efterspørgsel på de pågældende varer. Jeg er ikke lige helt klar over, hvordan man kan være 100 pct. sikker på det, men lad os bare antage, at det er tilfældet.

Problemet med det her forslag er imidlertid, at der er nogle udfordringer, som man ikke kan se bort fra, og skatteministeren har jo allerede redegjort for de i hovedsagen største udfordringer. Først og fremmest vil en nedsættelse af momsen til det her angivne procenttal i forslaget medføre, at statskassen skal miste flere milliarder kroner om året i afgiftsprovenu, og forslaget peger jo altså ikke på, hvor de milliarder skal findes henne. Til gengæld ved vi jo, at vi efterhånden mangler penge til alt, i hvert fald i de kommende år. Vi kan ikke være helt sikre på, at vi har en finansminister, der sådan hver måned kan finde et eller andet råderum, vi kan tage af, og nu skal der skaffes mange milliarder kroner til militær; det gælder også til grøn omstilling, det gælder til klima, ældre osv. osv. Så det er et problem.

Derudover er der jo altså også et administrativt bøvl, som vi er nødt til i et vist omfang at tage hensyn til over for det erhvervsliv og de butikker, der har med det her at gøre. Bl.a. undgår man vel ikke at skulle kigge på afgiftsgrundlaget for sammensætte produkter. Hvordan skal det gå med den pizza, som er sammensat af både ananasser og tomater, og jeg ved ikke hvad? Noget af det er der én sats på, og noget andet er der en anden sats på.

Der er en problemstilling, som også adresseres i »Analyse af differentieret moms«, dvs. den analyse, som Skatteministeriet iværksatte her for nogen tid siden. Der skriver man jo altså også, at den konkrete afgrænsning af de omfattede varer vil medføre gråzoner, ubevidste fejl, større momskontrol, mere omfattende og komplekse regler på området. Så derfor er det også problematisk på det grundlag

Det er spørgsmålet, hvor meget vi skal ind at detailstyre, når prisen er så høj, som den er. Men mest af alt er der altså et spørgsmål om økonomi. Vi kan sætte afgifterne ned på mange forskellige ting, men de skal altså finansieres. Jeg er ked af at sige det, men det er det glimrende princip, vi har kørt efter i de sidste mange år, og det er jo altså også det princip, der gør, at der er råd til velfærd i det her land. Så Venstre kommer desværre ikke til at støtte forslaget. Men intentionen er fin, og vi skal på en eller anden måde også have de her principper for øje fremover. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Og nu er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil starte med at rose Alternativet for at bringe en debat i Folketingssalen omkring noget, der er aldeles sympatisk. For det er det jo, hvis vi går ind og kigger på at sætte danske skatter og afgifter ned. Det er også sympatisk, i forhold til at der jo selvfølgelig er en samfundsmæssig sundhedseffekt ved, at vi kan øge incitamentet til at borgere vil vælge at købe de sunde produkter, som frugt og grønt jo vitterlig er.

Men jeg vil så også rose Alternativet lidt for, at man insisterer på at komme med et forslag, som man har fået afvist ikke mindre end to gange før. Det er der måske nogle årsager til, og det er jo alene af den grund, at det ikke er finansieret. Så anbefalingen her ved tredje gang, vi får forslaget til behandling i Folketinget, vil være, at hvis vi skal kunne se det i et politisk positivt perspektiv, skal vi altså have den økonomiske dimension kraftigt belyst. Vi skal vide, hvor pengene kommer fra. Og Alternativet har ikke fremsat synderlig meget dokumentation for, hvor de her mange penge skal komme fra.

Jeg bemærkede jo også, at Venstres ordfører talte om den undersøgelse, som kom fra Skatteministeriet tilbage i oktober måned sidste år, hvor man opererede med, at man ville sætte momsen ned til 15 pct. Her foreslår Alternativet den sat ned til 5 pct., og det vil sige 10 pct. mere. Alene nedsættelsen til de 15 pct. ville efter vurderingen i Skatteministeriet medføre et kassedræn fra statskassen på over 2 mia. kr., og det ville også påføre vores erhvervsliv, vores butikker, vores virksomheder en masse nye administrative byrder i størrelsesordenen 125 mio. kr.

Sådan nogle ting skal vi altså have kraftigt belyst, inden vi overhovedet, synes jeg, kan kigge på det her forslag med mere, hvad skal man sige, målrettede øjne. Jeg synes, at især det her omkring finansieringen er lidt ømtåleligt, men også vigtigt, for vi ved jo, at en af de modeller – og jeg siger ikke, at det er Alternativets forslag – der har været bragt i spil, har været, at man ønskede en differentieret moms, hvor man så eventuelt kunne sætte den op på det, der vurderes som værende klimabelastende produkter. Det kunne f.eks. være oksekød eller kød i det hele taget, forarbejdet pålæg og alle mulige andre ting. Og det er nok ikke ligefrem der, man skal se Danmarksdemokraterne bifalde den form for finansiering.

Nu går beslutningsforslaget jo på en eller anden måde tilbage, og det er forslagsstillerne, som bestemmer, hvad rækkefølgen skal være, altså om det skal til andenbehandling osv. Men jeg vil meget gerne have, at vi får belyst, måske i forbindelse med udvalgsarbejdet, eller hvad det nu kan være, hvad det er for en kildefinansiering, som Alternativet ser. Jeg synes også, at Alternativet burde have vist skyldigt hensyn i det forberedende arbejde, inden det kom til behandling her i Folketingssalen. Efter det her forslag har vi et andet beslutningsforslag fra andre her i Folketinget, som heller ikke er finansieret. Jeg er helt med på, at vi skal tage sagerne i den rækkefølge, som de kommer i, men det ændrer ikke på, at skal man have en chance for at få sine beslutningsforslag vedtaget – jeg taler af egen erfaring med min baggrund i to forskellige partier, for vi har jo sådan set i ganske mange år været i opposition – så er det altså ikke gangbart at komme med store milliardforslag her i Folketingssalen, uden at de er belyst, og uden at de er finansieret.

På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg er helt med på, at Danmarksdemokraterne ikke ser sig selv som et grønt parti eller på den måde måske overhovedet anerkender klimaforandringerne. Men lad mig sige det på denne her måde, at afgifter og moms jo er en del af måden, hvorpå vi går fra en fossil fortid over til en bæredygtig fremtid. Og det vil sige, at vi selvfølgelig finansierer det bæredygtige valg med fossile afgifter. Man kunne eksempelvis sætte dieselafgiften op til halvanden krone, som Alternativet har foreslået, og der ville man faktisk få de 3-4 mia. kr. ind, som ordføreren nævner.

Grundlæggende kan man sige – og det står der jo faktisk i regeringsgrundlaget; nu er jeg med på, at Danmarksdemokraterne ikke er en del af regeringen – at klimakrisen sådan set er den største krise, vi står i som samfund og skal finde løsninger på. Og der er hele moms- og afgiftsressortområdet jo et oplagt sted for netop at sige, at vi sænker momsen på det, vi gerne vil have mere af, og så sætter vi afgifterne op på det, vi vil have mindre af. Så det skal ikke være dyrere at være dansker, men det skal være dyrere at forurene.

Ordføreren.

Som sædvanlig vender forslagsstillerne jo det blinde øje til virkeligheden uden for Christiansborg og de store byer i Danmark. Der er faktisk mange egne af Danmark, som ikke kan leve uden fossile brændsler. Der findes ganske enkelt ikke alternativer til det. Undskyld mig. Altså, mange steder i Danmark har man ikke sådan lige brintteknologier og tankanlæg. Vi har ikke standere til opladning af lastbiler, vi har ikke brintløsninger til vores fiskeskibe osv. Alle løsningerne findes ikke, og det sidste, man burde gøre, også som alternativist, var da at fjerne økonomien, så de slet ikke har råd til at investere i den grønne omstilling, og det er jo det, man gør lidt med det her. Som forslagsstilleren siger, har man så nu fundet ud af, hvor pengene skal komme fra, og man tør ikke engang at skrive det i sit beslutningsforslag. Men nu kan jeg så høre på ordføreren, at man har forelsket sig i nogle nye dieselolieafgifter oven i de to afgifter, som vi allerede har fået indført her ved årsskiftet for 14 dage siden. Jeg håber, ordføreren godt selv kan se, at det virker en smule tragikomisk.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Vi kan måske godt blive enige om, at den grønne omstilling går for langsomt, og at der ude på landet ikke er ordentlig infrastruktur til at omstille sig til en elektrificering af transportsektoren. Det er vi sådan set enige i. Men det er sådan i dag, at dieselafgiften i Danmark er lavere end hos vores naboer i både Tyskland og Sverige, og hvis vi gerne vil være et grønt foregangsland, kunne man jo som minimum sætte den op på det niveau.

Ordføreren.

Alligevel kan man se, hvis f.eks. man måler på tallene imellem Danmark og Tyskland – nu nævner ordføreren det jo selv – at dernede ligger nysalget af personbiler sådan, at omkring 7 pct. af dem er elbiler, og i Danmark er det vel 57 pct. Så der foregår jo meget grøn omstilling i Danmark allerede i dag. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor Alternativet har så travlt med at brandbeskatte og skubbe udviklingen ud af Danmark og fjerne den økonomiske sikkerhed under vores virksomheders drift, evne og kunnen. Men det er jo desværre det, vi oplever.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Karsten Filsø, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. SF deler opfattelsen af, at vi skal se på en øget differentiering af afgiftssystemet og måske endda også momsen i forhold til fødevarer. Derfor er der grundlæggende sympati for forslaget fra Alternativet. Når vi til trods for sympatien alligevel ikke vil støtte forslaget, skyldes det tre ting.

For det første skyldes det, at forslaget skønsmæssigt vil koste i omegnen af 4 mia. kr., som der ikke er anvist finansiering til. For det andet skyldes det, at man med forslaget ønsker en lov, der allerede skal gælde fra den 1. juli, hvilket SF mener er urealistisk, idet der ligger et større arbejde i konkret at bestemme, hvad der skal omfattes, og hvad der ikke skal omfattes af loven. For det tredje skyldes det, at SF ønsker at se samlet på afgiftssystemet for vores fødevarer, herunder måske også momsen.

Det kunne godt balanceres økonomisk, hvor nogle varegrupper kunne gøres billigere og andre gøres dyrere. For SF vil flere faktorer være vigtige i den løsning. Det gælder klimaaftryk, det gælder folkesundhed, og det gælder også et hensyn til de generelt stigende fødevarepriser, som er en stor ulempe for mange af vores borgere.

Derfor, kære venner i Alternativet, er der fra SF sympati for forslaget, men vi siger nej til dette konkrete forslag. Vi ønsker en bredere indsats, som omfatter hele afgiftssystemet på fødevarer, og det håber vi meget regeringen vil arbejde sammen med os om.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Og tak for sympatien fra SF. Men som ordføreren nok også er bekendt med, er der ikke meget klimahandling i sympati for et forslag.

Ordføreren virker positiv over for selve forslaget og nævner så tre ting som grunden til, at I ikke kan støtte det. Hvad skal der så til, at SF kan støtte det? For jeg kan da godt være enig i, at vi skal kigge bredere på hele afgiftssystemet, men vi er jo nødt til at starte et sted. Og vi ved, at danskerne spiser alt for få grønsager og for lidt frugt i forhold til folkesundheden. Vi ved, at 70 pct. af det frugt og grønt, vi spiser, bliver importeret, fordi der ikke er noget reelt marked i Danmark mere; gartnerierne lukker på stribe. Samtidig ved vi, at vi har en alt for stor klimagasudledning, når det kommer til fødevarer. Så det er jo et helt konkret her og nu-værktøj at bruge for både at øge folkesundheden og for at reducere klimagasudledningerne. Hvad skal der til, for at SF har andet end sympati for rigtig klimahandling?

Ordføreren.

Jamen vi skal, som jeg sagde, tænke lidt i helheder. Vi er nødt til på skatteområdet at se på det samlede afgiftssystem for fødevarer. Det er ikke nok, at vi går ind som det første og eneste sted og siger, at nu skal vi køre med en anden sats på frugt og grønt. Der er jeg ret enig i det, ministeren gav udtryk for; det skal i hvert fald tænkes meget nøje igennem. Vi kan ikke gå ind og lave noget, der skal have effekt allerede her fra den 1. juli. Og så er der i øvrigt heller ikke anvist nogen finansiering på det.

Ud over sympatien deler vi ønsket om, at vi skal køre forbruget over i en grønnere retning. Der er så mange gevinster ved det. Det er vi ret enige om, både klimamæssigt og folkesundhedsmæssigt, men også i forhold til det, at man kan træffe nogle nemmere valg som forbruger – at man kan gå ud og købe nogle ting, der er lidt billigere, end de er i dag. Så det er den vej, vi gerne vil gå, altså at tænke i helheder.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Vil ordføreren anerkende, at en lavere momssats for lige præcis fødevaregruppen frugt og grønt – ikke hele afgiftssystemet, men lige præcis for frugt og grønt – faktisk løser de ting, som ordføreren siger at de enige med Alternativet omkring, nemlig at øge folkesundheden, reducere klimagasudledningerne og gøre det bæredygtige valg billigere for danskerne?

Ordføreren.

Ja, der er ingen tvivl om, at det her kommer til at stå centralt, når man skal tænke i en helhedsløsning. Der er ingen tvivl om, at det her område er noget, som boner positivt ud på mange forskellige parametre. Vi kan bare ikke gå ind decideret momsmæssigt med meget kort varsel og sige, hvad det er for nogle varer, der skal omfattes af det her, og hvad for nogle der ikke skal. Derfor vil vi gerne se tingene i et bredere perspektiv.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Liberal Alliance støtter i almindelighed et lavere skatte- og afgiftsniveau. Vi kigger også ud i køledisken og ser, at priserne er steget for helt almindelige forbrugere. Men vi er ikke tilhængere af differentieret moms. Hvis frugt og grønt skal have en lavere afgift, fordi det er sundt, så er der mange andre varegrupper end bare lige fødevarer, hvor det også ville være oplagt at sænke momsen. Faktisk er det erfaringen fra andre lande, at varer i gråzoner ofte ender med en storm af søgsmål mod skattemyndighederne for at finde ud af, om de er på den ene eller den anden side af hegnet, i forhold til hvordan man differentierer momsen. Hører kombinationsvarer til i den ene eller den anden kategori f.eks.?

Vi mener snarere, at man skal sikre samfundet mod eksternaliteter via afgifter tættere på produktionen eller afgifter i al almindelighed, så simpelt administrativt som muligt. Det er vi bange for at differentieret moms ikke er. Så selv om vi har stor forståelse for både det grønne og det sunde og borgernes regning i butikken, er det i vores optik ikke den rette vej at gå, og Liberal Alliance stemmer derfor nej.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Hvis man anerkender, at man kan bruge det her værktøj til at fremme folkesundheden og for øvrigt også gøre det grønne valg billigere, men ordføreren så også er inde på, at der er flere varegrupper, man kunne pege på, kan ordføreren så pege på en varegruppe, der mere præcist opfylder de her parametre end lige præcis varegruppen frugt og grønt?

Ordføreren.

Et eksempel på, hvordan det kan blive administrativt tungt, er, at der jo også findes varer, hvor der er puttet frugt og grønt og nogle andre ting ind i den samme ting, man så køber, og som er forarbejdet i en eller anden retning, og hvad skal det så være? Skal det så være en delvis momsfritagelse eller en momssats imellem det? Det er den type gråzoner, jeg nævner her, hvor det bliver administrativt besværligt.

Jeg anerkender til gengæld fuldstændig, at prisniveauet betyder noget for folks forbrugs- og indkøbsvaner, og at de tests, man har lavet i dagligvareindustrien derude, med at sætte priserne ned på givne ting og også lege med at kalde det en momsfritagelse, jo flytter forbruget. Så prisfølsomhederne er jo til stede. Vi synes til gengæld bare, at de eksternaliteter, en given vare vil have, om det så er sundhed eller CO2-udslip, eller hvad det kan være, ligesom skal prises ind et andet sted end med moms som værktøj. Det er ligesom afgiftskasserne, vi tænker skal bruges til det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Tak for ordet, og tak for en god debat. Jeg vil også gerne tilslutte mig det, som hr. Hans Kristian Skibby sagde om finansiering og beslutningsforslag. Jeg vil så sige, at nu har jeg også udlændingeområdet, og der kommer altså også de samme beslutningsforslag gang på gang, og der er også mange af dem, hvis ikke dem alle sammen, der ikke er finansierede. Så det er jo sådan, det er. Måske skulle vi kigge på det.

Men tak for forslaget. Jeg synes og vi synes i Moderaterne langt hen ad vejen, at det er et fint forslag. Vi er jo selv gået ud med nogenlunde det samme sidste år. Vi er også gået ud med det i løbet af ugen her, hvor vi godt kunne tænke os at prøve at se på, om man kunne halvere momsen på sunde fødevarer, altså frugt og grønt i første omgang.

Vi er jo også det eneste land i Europa, som har en momsprocent på 25. Vi har Ungarn på 27. Jeg tænker bare, at når alle andre lande, med al respekt – Sverige, Tyskland, Polen, Holland, Irland – har differentieret moms på den ene eller den anden måde, kan vi i hvert fald også godt kigge ind i det på en eller anden måde. Jeg ved, at regeringen også har drøftet det flere gange, og vi står lidt forskelligt i regeringen, og det har jeg sådan set fuld, fuld respekt for.

Jeg er sådan set også med på, at der er flere ude i erhvervslivet, der har bidt mærke i, at det måske kan gøre det lidt mere kompliceret for virksomhederne. Det vil vi også gerne gå ind og kigge på for at se, om vi kan gøre noget smartere for de virksomheder. Selvfølgelig skal der ikke være nogen virksomheder, der kommer til at døje med det her.

Men jeg synes og vi synes i hvert fald, at sådan noget som folkesundhed, kostvaner, motion og spisevaner er vigtigt at gå op i, og jeg tror også, det bliver en ny trend. Vi kan jo se, at en femtedel af danske børnefamilier i dag slet ikke har noget kød i deres kost. Så jeg tænker også, at det går den vej.

Så jeg har sympati for forslaget. Nu kan jeg så se, at Alternativet gerne vil have den helt ned på 5 pct., som giver et mindre provenu på de der ca. 4 mia. kr. Det synes vi så også er for meget måske, og det er jo heller ikke finansieret og alt det der. Alt det der har vi været inde på. Men som udgangspunkt synes jeg, det er fint, at vi i Danmark og i Folketinget starter sådan en type debat her om vores folkesundhed, om at spise mere plantebaseret.

Folk må selv bestemme, hvad de vil spise. Der skal ikke komme noget fra nogen politikere, der skal bestemme, hvad folk skal spise. Det må folk fuldstændig selv om. Sådan har det altid været, og sådan skal det altid være. Jeg vil også gerne sige, at jeg selv spiser en del kød – det ved jeg ikke om man kan sige så direkte fra talerstolen – og så er der nogen, der ikke gør, og sådan er det. Man kan bare se, at der er den bevidsthed derude, hvor otte ud af ti danskere jo faktisk er ret bevidste om differentieret moms.

Når man så kigger på DSK, De Samvirkende Købmænd, som er meget, meget for det her, og som i mange år også har slået et slag for, at man måske kunne kigge den her vej, og jeg også ved, at der er flere af vores dagligvareforretninger, der har arbejdet med nedsat moms på frugt og grønt, så er det, som vi i Danmark foreslår med at sænke momsen på frugt og grønt, jo altså ikke noget nyt og banebrydende. For det gør de i alle de andre lande, og det tænker jeg også godt vi kunne finde ud af på et tidspunkt.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan høre, at Moderaterne sådan set er for, men at regeringen så er imod. Der står i regeringsgrundlaget, at klimakrisen er den største krise, vi står i som samfund at skulle finde løsninger på, og at folkesundheden er vigtig, også for regeringen. Hvad mener ordføreren om, at man bruger moms og afgifter til netop at gøre det bæredygtige valg billigere og lettere tilgængeligt? Vi er fuldstændig enige om, at danskerne selv vælger fuldstændig, hvad de vil spise, men det er vores ansvar, politikernes, at lave nogle strukturer, der skubber på en vej, som vi kan se er godt for samfundet, og det gælder både for det enkelte individ, men også for samfundet som helhed. Og det vil være, at vi hjælper danskerne med at spise mere frugt og grønt ved eksempelvis at gøre det billigere. Hvad mener Moderaterne om det?

Ordføreren.

Vi havde jo et nogenlunde lignende forslag, som jeg også indledte med at sige i starten af min tale. Vi havde et lignende forslag i forhold til at halvere momsen på frugt og grønt, og det er vi sådan set gået ud med igen her i går, tror jeg faktisk det var. Og det holder vi sådan set fast i. Vi holder sådan set fast i, at hvis vi vil folkesundheden, har vi også en mulighed for i Danmark i hvert fald at kunne skrue på nogle helt konkrete knapper, f.eks. med vores moms, og det står vi fast ved. Vi vil gerne have, at folk spiser mere sundt. Vi har også indført skolemad som en prøveordning, som vi også synes er rigtig god. Vi kan jo bare se, at når især drengebørn starter i indskolingen og går ud af udskolingen, har de faktisk taget en del på. Det er et problem, og det bliver vi nødt til at se i øjnene.

Spørgeren for anden runde. Værsgo.

Tak. Jamen jeg deler mange af de synspunkter, som ordføreren bringer her, og derfor er det også en lille smule frustrerende, at ordføreren er med i et parti, som er med en regering, der jo ikke arbejder for det her. Så jeg skal bare lige helt forstå det. Moderaternes politik er, at man gerne vil se på en differentieret moms på sunde fødevarer som frugt og grønt som fødevaregruppe, men lige nu har jeg så hørt skatteministeren sige, at det vil man ikke kigge på lige nu. Så kan jeg måske få ordførerens syn på, om det er noget, Moderaterne så vil arbejde for internt i regeringen, altså at vi kan se mere på det her?

Ordføreren.

Det er klart, at vi jo er tre forskellige partier i regeringen, og vi mener lidt forskelligt, også på skatteområdet, og det har jeg sådan set fuld respekt for. Jeg synes bare, det er vigtigt at pointere, hvad vi mener i Moderaterne, og hvad vi gerne vil kæmpe for i regeringen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Og tak til Alternativet for at komme med et beslutningsforslag, som vi vælger at se som værende et forslag til en skattelettelse. For at komme med de dårlige nyheder først må jeg konstatere, at vi i Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte det her forslag. Først og fremmest er der jo den manglende finansiering, og det skal jeg nok lade være med at gå mere op i, for det er også okay, at vi har nogle principielle diskussioner nogle gange her i salen.

Men vi kigger på det ud fra det perspektiv, at det jo også handler om, at vi skal have et simplere skattesystem, og der må man bare sige, at differentieret moms bidrager til kompleksiteten i skattesystemet. Vi synes jo, at momsen er høj. Den er nok også for høj, og den er jo en driver i forhold til rigtig mange dårlige ting i samfundet: sort arbejde og klamphuggeri, men i særdeleshed også ulovlig vareimport og også, at folk måske tilegner sig nogle madvaner, som man måske ellers ikke ville have. Men i det store hele vil det her føre til meget kompleksitet.

Vi har jo set fra bl.a. Storbritannien, at der er mange søgsmål. For er de der kiks, man vil lancere på markedet, i virkeligheden chips, eller er det en kage? Det er, alt efter hvor meget sukker eller salt der er i produktet, og ved chips og kage er der to forskellige momssatser. Jeg ved godt, at det ikke er det, der foreslås her, men princippet ville være det samme. F.eks. står der også det her med let forarbejdede varer i forslaget. Altså, hvor friskpresset skal den her appelsinjuice være, før det er en frugt, og hvor meget koncentrat skal der være i, før det så ikke længere er en frugt, men i virkeligheden er en sodavand eller en anden slags saftevand?

Så det vil skabe noget kompleksitet, også når man er ude at spise. Altså, hvad er momssatsen på en cæsarsalat? Kyllingen har ikke nedsat sats, det har osten heller ikke, men så er der lige romainesalaten og måske også noget af det, der er i dressingen. Vi ønsker ikke at pådutte erhvervslivet flere byrder på den måde, men vi værdsætter, at man ønsker at starte en debat om det her, for det er selvfølgelig vigtigt at få drøftet det ordentligt. Så med al ære og respekt for de gode intentioner kan vi desværre ikke støtte det i Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Nu er Konservative jo den grønne spydspids på den borgerlige fløj, som os i de grønne partier sætter rigtig meget lid til også vil kunne gå forrest på den side af det politiske spektrum. Vil ordføreren i den sammenhæng og med de grønneste briller på dog anerkende, at moms- og afgiftssystemet er et oplagt sted i forhold til at skabe mere bæredygtig udvikling, hvad jeg ved også ligger Konservative på sinde, altså at man simpelt hen laver klimahandling gennem moms og afgifter?

Så forstår jeg de her forskellige kompleksiteter, der kan være i det her, men der tænker jeg, at vi i Danmark er gode nok til at kunne finde ud af at lave nogle helt tydelige afgrænsninger af, hvad det her handler om. For det primære er jo, at det handler om folkesundhed, og at det handler om klimagasudledninger, og på den måde må vi kunne differentiere vores moms. Hvis vi nu har tillid til, at det kan det danske embedssystem godt finde ud af, er det så noget, Konservative vil være med til at kigge mere på?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det. Det er gode spørgsmål. Jeg vil først og fremmest sige i forhold til embedsværket, at jeg ikke er nervøs for embedsværket. Det er mere for erhvervslivet, der skal håndtere det, for langt de fleste enkeltsupermarkeder, restaurationer eller caféer er jo små virksomheder, hvor der typisk kun er en til at tage sig af den her slags, og det er direktøren, og hun eller han må så håndtere den slags, fordi der ikke er råd til at ansætte ansatte til udelukkende at håndtere indrapportering osv.

Så vil jeg sige, at vi jo er med i aftalen om den grønne trepart, hvor der blev lagt en CO2-afgift på køer og grise, og det er for os at se en bedre måde at give et incitament til at gå over til en mere bæredygtig produktion på. Vi er bange for, at differentieret moms vil øge kompleksiteten.

Hvis jeg skulle tage de, lad os sige 4 eller 5 mia. kr., som det her ville koste, og bruge dem et andet sted, som vi ville synes var godt og grønt, ville jeg f.eks. bruge dem til at nedsætte elafgiften så meget som overhovedet muligt. For vi ved, at det er mangel på efterspørgsel, der bl.a. driver, at der ikke bliver sat nok op til vedvarende energi. Jeg tror, at det for os at se ville være den mest effektive skattelettelse, som også ville drive en grøn udvikling, at give danskerne lige her og nu.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. I Alternativet ønsker vi heller ikke at gøre det mere komplekst at være erhvervsdrivende, så det må man kunne finde ud af. Når det så er sagt, har den her energiafgift jo ikke så meget med folkesundheden at gøre, og man må bare konstatere, at en varegruppe som frugt og grønt står meget centralt i, at vi ændrer vores madvaner, hele vores madsystem og også vores produktion i Danmark.

Nu nævner ordføreren selv den grønne trepart, som jo ikke kommer til at ændre på produktionen i Danmark, eller at vi fortsat vil have den største animalske produktion pr. indbygger i verden. Så desværre har den grønne trepart jo lidt lagt en dyne ned over landbrugsdiskussionen. Tak.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det, også her i anden omgang. Jeg vil sige, at jeg ikke tror, vi bliver enige om effekten af den grønne trepart her i salen i dag, men det var for at komme med et eksempel på, hvor vi synes, man skal sætte anderledes ind afgiftsmæssigt.

I forhold til det her med sunde vaner – og jeg har virkelig tænkt over det her for at prøve at imødekomme ordføreren – kiggede jeg f.eks. på et dansk supermarked. Der koster fire økologiske fairtradebananer 10 kr. Jeg har svært ved at se, at en momsnedsættelse til 5 kr. strukturelt vil ændre efterspørgslen efter bl.a. bananer, så jeg vil hellere give borgerne flere af deres egne penge tilbage i form af en indkomstskattelettelse osv.

Så ved jeg godt, at det ikke konkret nok ville adressere det her sundhedsperspektiv, men at give danskerne et større råderum vil forhåbentlig også give dem bedre råd til at købe frugt og grønt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal jeg lige være sikker på, at der ikke er andre ordførere ud over hr. Anders Kronborg, der ønsker at holde sin ordførertale; ordføreren for forslagsstillerne kommer på til sidst. Det er der ikke. Værsgo til hr. Anders Kronborg.

Tak for det. Jeg beklager forsinkelsen. Jeg havde modtaget, at behandlingerne startede i salen kl. 15.00, men nogle gange er det jo rigtig dejligt, at vi også her i folkestyret kan arbejde hurtigt og effektivt, og jeg er glad for, at jeg kan komme på talerstolen.

Det her er et spændende forslag – det vil jeg gerne tilkendegive – og tak for, at vi også kan få debatten her i salen. Der er heldigvis sket meget inden for borgernes kostvaner og fokus på kosten helt generelt, også i forhold til klimaet. Jeg kan selv huske, at jeg på et tidspunkt forsøgte at være sjov og lavede en vittighed om, at nu var jeg blevet klimabevidst, for nu var jeg gået ned på en bøf på 400 g. Det var bestemt ikke alle, der syntes, det var morsomt. Det skulle selvfølgelig også forstås med lidt jysk ironi i stemmen, og når jeg tør at fortælle sådan en vittighed her på talerstolen, er det selvfølgelig også, fordi jeg i øjeblikket selv personligt kun lever grønt.

Men skal vi til at nedsætte momsen på grønne fødevarer? Det er jo det store spørgsmål. Der blev nedsat en analysegruppe, der kiggede grundigt på det her, og som i oktober kom med en analyserapport, og der synes jeg, der ligger nogle udfordringer, som man skal tage meget seriøst. Det vil til dels være meget dyrt at nedsætte momsen. Det, analyserapporten primært koncentrerer sig om, er, hvad det vil koste at nedsætte momsen fra momsniveauet på 25 pct. til 15 pct., og det vurderer rapporten vil koste 2 mia. kr. Det er rigtig mange penge i et statsbudget. Så kan man så spørge, om det er mange penge, hvis der var en stor sundhedseffekt i det her. Det konstaterer rapporten jo at der rent faktisk ikke er. Rapporten konstaterer, at der vil være en besparelse i sundhedsudgifter på 25 mio. kr.

Er der så en stor klimaeffekt i det her? Det konstaterer rapporten fra oktober ikke noget om. Jeg mener, at hvis man skal videre ad det her spor, skal man også være nysgerrig på en klimaeffekt. Det, jeg selv kan frygte, i forhold til hvis man laver en differentieret moms på primært sunde fødevarer, er, hvad det så er for nogle sunde fødevarer, den mærkbare effekt kommer på. Er det i virkeligheden på de mest klimabelastende fødevarer som importerede nødder, importerede avocadoer osv., som man så vil putte i indkøbskurven? Det synes jeg også er nogle vigtige dagsordener, som skal til.

Er det her noget, der er hurtigt at implementere? Nej, det er det ikke. Det tager tid. Rapporten fra oktober slår fast, at beslutter vi i morgen i Folketinget, at der skal være en nedsat momssats på frugt og grønt, vil det tage omkring 2 år at udvikle det system. Og det er ikke for at forklejne Skattestyrelsen – dem har jeg selv stor tillid til, og jeg har et dagligt godt samarbejde med dem – men vi er jo nogle, der har siddet og brugt mange timer, bl.a. på ejendomsvurderingerne, hvor det handler om et nyt it-system, så jeg vil nok vælge at sige, at 2 år tror jeg man skal tage med en vis portion mere tålmodighed. Det har i hvert fald vist sig, at når Skattestyrelsen udvikler nye it-programmer, kan det tage rigtig lang tid.

Kan man finde nogle hurtige finansieringskilder til det her? Det kan man måske. Jeg synes, det er prisværdigt, når vores regeringskollegaer i Moderaterne går ud med et forslag omkring differentieret moms på sunde fødevarer, at de i hvert fald anviser finansiering. Den finansiering, Moderaterne så anviser, er, at vi bare, om man så må sige, skal hæve afgifterne på oksekød. Det er jeg selv meget kritisk over for. Jeg synes, det er at brandbeskatte den helt almindelige børnefamilie at gøre det meget dyrere at spise spaghetti bolognese hjemme ved køkkenbordet om aftenen, og det er jeg i hvert fald enormt skeptisk over for, altså at man bare vil lægge en ekstra afgift på oksekødet i køledisken. Jeg synes i øvrigt også, det er en stor bjørnetjeneste at gøre de landmænd, som har siddet i en trepart og været utrolig aktive for at finde en løsning, at de så, lige efter der er kommet hvid røg op efter en trepartsforhandling, får at vide, at nu skal vi lige pludselig have i udsigt, at måske skal vi hæve afgiften på oksekød. Det synes jeg ikke er i orden.

Men jeg synes, det er respektfuldt, at man, når man kommer med et forslag, anviser finansiering, og det må jeg rose mine regeringskollegaer i Moderaterne for. Omvendt vil jeg så også tillade mig at skose Alternativet for, at man, når man fremsætter et milliarddyrt forslag, så ikke anviser en finansiering til det forslag. Det er i hvert fald noget, jeg synes vi i forhold til udvalgsbehandlingen skal have belyst. Det kan jo sagtens være – jeg kan jo ikke stå her på talerstolen og sige, at jeg har været alle kasser igennem – at der er nogle spændende finansieringsforslag til det her fra Alternativet, og det kunne være, det var noget af det, man kunne drøfte i en udvalgsbehandling af forslaget.

Men umiddelbart støtter vi ikke det her forslag. Vi skal meget mere ned i materien, hvis vi overhovedet skal gå den her vej, og klimadelen synes jeg faktisk er noget, vi burde få yderligere belyst og være yderligere nysgerrige på.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for den tale. Det er lidt svært at forstå, at ordføreren er fra et parti, Socialdemokratiet, som alt andet lige kalder sig selv grønt. Jeg er med på, at manglen på klimahandling fra regeringspartiet er så tydeligt, at man næppe kan kalde Socialdemokratiet for et grønt parti, men det gør I jo selv, så lad mig udfordre ordføreren på det.

Hvis vi nu antager, at I er et grønt parti, der ønsker klimahandling, hvordan forholder ordføreren sig så til, at det bæredygtige valg i dag er dyrt og besværligt for forbrugerne, og at der ligger en politisk strukturel forandring i gennem moms og afgifter at gøre det billigere for forbrugerne netop at tage det bæredygtige valg, så vi som samfund får nedbragt vores CO2-udledninger og som samfund bliver det foregangsland, som regeringspartiet Socialdemokratiet tit siger vi er?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at det her forslag nødvendigvis ændrer på, at det stadig kan være besværligt i visse dele af Danmark at leve grønt. Altså, det er meget svært i de små bysamfund at finde restauranter, der udbyder helt grønne og spændende retter. Nogle steder er det mest kulinariske den lokale pølsevogn. Det vil jeg bare sige til ordføreren; nu kommer jeg selv fra Jylland.

Det næste er, hvilken effekt det har på prisen. Altså, når jeg går igennem grøntafdelingen i mit supermarked, synes jeg faktisk, at jeg observerer, at der er enormt mange grønne varer, som er billige: en pose gulerødder, agurken. Jeg anerkender også, at der er varer, der er dyrere. Derfor køber jeg ikke helt præmissen om, at man bare kan slå to streger under, at det her er klimavenligt, for nedsætter vi momsen, tror jeg, at det faktisk er nogle af de klimabelastende varer inden for det grønne, der vil blive tilkøbt i det her. Så jeg vil gerne se et klimaregnskab for det her, og det imødekommer jeg faktisk også i min ordførertale.

Tak. Spørgeren for en anden kort bemærkning. Værsgo.

Med al respekt for ordføreren handler det jo ikke kun om, hvad ordføreren selv oplever. Hvis man spørger danskerne, vil de rigtig gerne leve grønnere. De ved bare ikke helt hvordan. Og når man spørger danskerne, er pris en afgørende parameter for, hvad det er, de køber ind, når de er i supermarkedet.

Så det her handler ikke kun om ordførerens egen oplevelse; det handler om, når man spørger danskerne, at man ved at sænke prisen på frugt og grønt helt klart vil initiere, at danskerne i langt højere grad ville købe mere frugt og grønt, hvilket ville være godt for både folkesundheden og klimagasudledningerne. Måske kunne vi få en grønsagsproduktion op at køre i Danmark igen.

Ordføreren.

Men med al ære og respekt er Socialdemokratiet ikke sådan et populistisk parti, der kører rundt på en Christianiacykel og siger alt det populære. Vi er et parti, der skal have det her land til at fungere, og jeg synes i al ære og respekt, at når man fremsætter et forslag, der koster mere end 2 mia. kr. – mere end 2 mia. kr. – må det forventes af det parti, at man bare lige bruger 2 minutter på at anvise bare lige en lille snert af finansiering. Vi har også et velfærdssamfund, der skal køre, og havde jeg 2 mia. kr. i hånden i morgen, kunne det godt være, de var bedre brugt til noget andet, der var grønt, end lige det her, hvor vi ved at sundhedseffekten faktisk ikke er særlig stor.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for den gode debat. Alternativet ønsker, at det bliver nemmere og billigere at leve bæredygtigt. Derfor foreslår vi med det her forslag at sænke momsen på frugt og grønt fra 25 pct. til 5 pct. Målet er at gøre det sunde valg mere tilgængeligt ved at fjerne de økonomiske barrierer, der i dag står i vejen for en sund og klimavenlig mad. Med andre ord, og som jeg har sagt før, ønsker vi at gøre det nemmere og billigere at tage det bæredygtige valg.

Forskningen er klar: Et højt indtag af frugt og grønt reducerer risikoen for alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Sundhedsstyrelsens rapporter viser også, at der er en skævvridning i sundheden i Danmark – økonomiske og sociale faktorer spiller en afgørende rolle, i forhold til hvem der har mulighed for at leve sundt. Det stopper ikke her. For når vi udbreder de grønne fødevarer, reducerer vi også vores klimaaftryk – fordi vi gør det mere attraktivt at købe frugt og grønt og at gøre det til en større del af tallerken. Jeg er ikke ude i, at alle kun skal spise plantebaseret mad. De fleste kan jo starte med at skrue op for at blande lidt revne gulerødder i kødfarsen, skrue op for grøntsagerne i lasagnen eller i fredagsburgeren.

En kerneopgave for politikere er at finde løsninger på strukturelle problemer, og vi har i den grad brug for at gøre danskernes bæredygtige valg i hverdagen både nemmere og billigere. I dag er det simpelt hen alt for dyrt og besværligt at leve bæredygtigt. Det er en samfundsopgave at forandre madkulturen i det her land, og vi skal alle sammen bidrage – en bevidsthed, der også sniger sig stille og roligt ind i supermarkedskæderne.

I dag starter f.eks. en stor kampagne, hvor ni danske dagligvarekæder danner en fælles front i et forsøg på at få danskerne til at spise mindre kød og flere bælgfrugter. Det synes jeg vi skal rose og honorere ved at sætte prisen ned på de grønne fødevarer, for vi ved, at pris er et afgørende parameter, når danskerne køber ind i supermarkederne. Og hvis supermarkederne kan, kan vi vel også her i Folketinget.

For mig selv er det ikke det store problem eller en straf at skulle spise mere frugt og grønt, tværtimod, og sådan er der også rigtig mange andre danskere, der har det. Men mange oplever desværre også, at det bliver en større og større udfordring at få frugt og grønt nok. De seneste år har vi set ekstreme prisstigninger, også på fødevarer, som er livsnødvendige for os. Det er blevet dyrere at leve. Samtidig har vi som samfund en ambition om, at alle skal leve mere bæredygtigt. Det hænger ikke sammen. Derfor skal rammerne for vores madsystem laves om. Det skal være nemmere og billigere at leve bæredygtigt. Så lad os starte med de lavthængende frugter og sænke momsen på frugt og grønt. Tak for ordet

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for en inspirerende tale. Jeg er jo en af dem, der, når jeg går ind i et supermarked, aldrig har forstået, hvorfor det sidste, jeg når til, lige inden jeg når kassen, er et stort udvalg af alt det usunde: Mars barer, fredagssnolder og også i øvrigt alkoholen, sprutten, og smøgerne. Hvorfor er det ikke det grønne? Altså, hvorfor er ikke gulerødderne? Hvorfor er det ikke agurkerne? Hvorfor er det ikke den store palet med appelsinerne, citronerne og meget andet?

Det er jo sådan et filosofisk spørgsmål, men jeg vil gerne helt konkret stille ordføreren spørgsmålet: Hvordan skal det her finansieres? For det er jo ikke rigtigt, at det er en lavthængende frugt. Det vil tage mere end 2 år at implementere. Det viser en analyse fra Skatteministeriet helt klart. Hvis momssats skal gå fra 25 til 15, vil det koste 2 mia. kr. af skatteborgernes penge, så det er også et meget dyrt forslag. Så jeg spørger bare helt konkret: Hvordan skal det finansieres?

Ordføreren.

Tak. Det var fra detailhandel til indretning til finansiering. Jamen det skal finansieres, ved at vi skruer op for afgifterne på det, der forurener. Det kunne være dieselafgiften; Alternativet har før været ude at foreslå, at vi ikke kun hævede dieselafgiften med 50 ører, men med 1,5 kr., så det kom op på niveau med vores naboer. Der ville man sådan set indtjene 5 milliarder, og så kunne man jo bruge det. Hele pointen med finansieringen af det her forslag er, at vi skal gøre det dyrere at forurene og vi skal gøre det billigere at være bæredygtig.

Så er jeg sådan set ligeglad med, om finansieringen kommer fra udvidelsen af Aarhus Havn, om det er fra diverse fossile anlægsprojekter, eller hvor finansieringen kommer fra; bare den kommer fra den fossile fortid og støtter os hen i den bæredygtige fremtid.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er ikke for at gå efter storbyen, men det her er jo sådan en klassisk storbyfinansiering. Dem, der har metro i baghaven, og som bor et sted, hvor der kører en bus hvert andet minut, og hvor der er S-tog og en masse andre ting, mener, at så kan man godt lige sætte dieselafgiften op, for uha, det betyder ikke noget for dem i storbyen, der har alle de muligheder.

Det betyder altså noget for sosu-assistenten i Jylland, der måske er enlig mor til tre børn, og som lige pludselig skal til at betale mere for sit brændstof, når vedkommende skal på arbejde og måske kører 20-25 km for at betjene de ældre. Så er der ikke nogle forslag, der er afbalancerede, også i forhold til geografi, som Alternativet kan pege på?

Ordføreren.

Vi ønsker at elektrificere hele den kollektive transport. Vi ønsker, at den fungerer meget bedre og bliver meget billigere, så den bliver et reelt alternativ til mange flere mennesker, end den er i dag. Jeg er helt med på, at der er nogle mennesker i det her land, for hvem bilen er fuldstændig afgørende; det er jeg helt med på, men også dér skal det være nemmere at elektrificere den. Vi kan sagtens gøre den kollektive trafik langt bedre, end den er i dag, i stedet for at prioritere leje af privatfly til regeringens topposter eller lave en fjollet afgift passagerfly, som jo netop ikke rykker ved noget. Det hele handler om at gå fra en fossil fortid ind i en bæredygtig fremtid.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Allerførst stor ros til ordføreren for at kalde den nye passagerafgift for fjollet. Det var positive meldinger fra Alternativet. Det glæder os i nogle af de partier, som i hvert fald ikke har kunnet se de fornuftige argumenter for at lave en passagerafgift, i øvrigt bl.a. på elfly, som jo også bliver ramt af den afgift.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om noget, for ordføreren var inde på det her med, at vi skulle sørge for at plukke de lavthængende frugter. Og i den forbindelse tænker jeg lidt på, om ordføreren er klar over, hvor meget frugt egentlig koster i Danmark. Jeg siger ikke, at ordføreren skal excellere i alle tilbudsaviser i Danmark, men eksempelvis i Bilka i den kommende uge – nu skal jeg reklamere for det; det får man nok en bøde for lige om lidt – kan man købe 10 stk. valgfri frugt for 20 kr., både æbler, appelsiner, mandariner og kiwifrugter og hvad man nu har lyst til. Synes ordføreren, det er dyrt, eller synes ordføreren ikke, det er dyrt?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er væsentligt og for den sags skyld ej heller interessant, hvad du og jeg mener er dyrt eller billigt for et stykke frugt. Det, der er vigtigt for mig som politiker, er, at vi laver strukturelle forandringer, der skaber et mere bæredygtigt samfund. Og når vi kigger bredt udover, er fødevarepriserne i Danmark høje, også på frugt og grønt, og rigtig mange danskere ville gerne købe mere frugt og grønt, hvis det var billigere. For mig at se som politiker gavner det Danmark og det danske samfund, at vi spiser mere frugt og grønt. Det gør det både i forhold til folkesundhed, og det gør i den grad også i forhold til klimagasudledninger.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Men jeg synes jo ikke, det er helt rimeligt, at ordføreren ikke vil anerkende, at prisen har en betydning. Jeg synes faktisk, det er billigt, at man kan købe 10 stk. frugt for 20 kr. Man må ovenikøbet selv vælge, cherrypicke, hvad for nogle man vil have af dem. 2 kg samsøkartofler i Bilka i næste uge koster 20 kr. Synes ordføreren ikke, at man får mange kartofler for 20 kr. i Danmark? Jeg synes, at det bør en ordfører da kunne svare på, når man nu går herned og stiller sig op med sådan et lidt naivt forslag som det, man har med her, hvor man overhovedet ikke vil skrive om sin finansiering af forslaget. Altså, det virker lidt morsomt.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Hele forslaget her anerkender netop, at pris har en betydning. Det er jo derfor, vi ønsker at sænke prisen, for at flere danskere kan købe mere frugt og grønt. Og det er et privilegeret standpunkt at sidde her og sige, om man synes, at frugt er billigt eller dyrt i Danmark. Vi ved fra rigtig mange danskere, at fødevarepriserne er høje, og rigtig mange danskere har svært ved at få det til at løbe rundt. Det vil vi gerne hjælpe med ved at gøre det bæredygtige valg billigere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget,

Det er vedtaget.