Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 42:

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som deres barn tilbringer i daginstitution.

Af Helena Artmann Andresen (LA) og Alex Vanopslagh (LA).

(Fremsættelse 12.11.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Helena Artmann Andresen, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Når vi taler familiepolitik, skal vi tage udgangspunkt i den enkelte families behov. Forældre skal have muligheden for at vælge løsninger, der passer til deres liv, arbejde og deres børn. Derfor fremsætter vi i dag det her beslutningsforslag, som skal give forældrene mulighed for kun at betale for den tid, deres børn går i daginstitutionen. I dag mangler mange familier fleksibilitet i daginstitutionssystemet. Nogle arbejder deltid, andre har skæve arbejdstider, og for mange betyder det, at de betaler for en fuldtidsplads, selv om de kun bruger en del af timerne. Det er hverken retfærdigt eller økonomisk fornuftigt. Derfor vil vi gøre modulpasning mulig for alle forældre, som har deres barn i et offentligt dagtilbud.

Det her system fungerer allerede godt i bl.a. Silkeborg og Vejle. Det har vist sig at være både let administrativt og populært blandt forældrene. Det handler om at tilpasse vores system til virkeligheden, som de danske familier lever i. Forslaget giver kommunerne frihed til at udforme forskellige modulpassermodeller til de forskellige offentlige dagtilbud. Det skal ikke være en direkte dikteret løsning inde fra Christiansborg, men en ramme, der skal muliggøre muligheden for tilpasning. Det er vigtigt at understrege, at modulpasning ikke handler om at spare på velfærden, men om at bruge ressourcerne klogere. Når familier vælger moduler, tilpasses betalingen og ressourcerne efter deres behov.

Det her forslag handler om frihed, retfærdighed og tilpasning til virkeligheden. Jeg håber groft sagt, at vi kan gå fra at sige: Går dine børn i daginstitution eller vuggestue? til: Går dine børn i daginstitution, vuggestue, hjemme, på deltid, i modul, hos privat passer eller en helt anden ting? Det skal ikke være, hvad et politisk flertal herinde synes er det rigtige for de danske familier, og det er det her forslag et skridt i retningen imod. Tak for ordet.

Tak for det. Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak til Liberal Alliance for at fremsætte beslutningsforslaget om modulpasning. Det er et forslag, der pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der gør det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som deres barn tilbringer i daginstitutionen.

Jeg vil starte med at sige, at det er kommunerne i Danmark, der har ansvaret for dagtilbuddene, og at vi i regeringen mener, at en beslutning om modulpasning skal træffes af de enkelte kommunalbestyrelser, fordi kommunerne kender de lokale behov bedst. Modtulpasning er en form for deltidsordning, der indebærer, at forældrebetalingen afhænger af det modul eller de moduler, der er valgt til barnet. Mange kommuner tilbyder allerede i dag modulpasning, og det er noget, jeg selv synes det kan være rigtig godt at man træffer beslutning om lokalt. Der er heller ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at flere gør det.

I regeringen synes vi, det er positivt, når kommunerne lytter til forældrenes behov og tilbyder modulpasning på den måde. Hvis alle kommuner forpligtes til at tilbyde modulpasning, vil det indebære en øget administration. Bl.a. vil alle kommuner skulle beregne fuldtidstakster og forskellige takster for modulpasningen, og samtidig vil kommunerne løbende skulle justere forældrenes betaling, hvis forældrene skifter til et andet betalingsmodul. Det pædagogiske personale vil samtidig skulle bruge tid på at holde øje med, at forældrene kun benytter dagtilbuddet i det antal timer, de har betalt for. Endelig vil det pædagogiske personale skulle tage højde for børnenes forskellige tidsforbrug i dagtilbuddet, når de planlægger de pædagogiske aktiviteter.

Alt det kan jo være fine nok omkostninger at tage med, hvis man ønsker at indføre modulpasning, men den afvejning mener vi skal ligge lokalt. Liberal Alliance har i efteråret spurgt mig, hvad det vil koste at indføre en model, hvor forældre kun betaler for den tid, som deres barn benytter dagtilbuddene i. Et konkret estimat forudsætter, at der foreligger en konkret model, men det er dog samlet vurderingen, at det vil være udgiftsdrivende, altså koste penge, at indføre modulpasning i alle kommuner, dels af de årsager, jeg nævnte tidligere, men samtidig også, fordi det vil påvirke kommunernes mulighed for at styre deres kapacitet i antallet af dagtilbudspladser og åbningstider, hvis forældrene kan vælge til og fra.

Regeringen har en målsætning om at nedringe kommunernes administration, og den er derfor meget påpasselig med at pålægge kommunerne yderligere administration. En beslutning om modulpladser synes vi derfor fortsat skal være et kommunalt anliggende og ikke noget, som skal besluttes her i Folketingssalen. Vi kan af den årsag ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det undrer mig jo ikke, at Socialdemokratiet ikke kan støtte det. Det er jo det samme, når det gælder hjemmepasning. Man sætter simpelt hen kommunernes frihed over forældrene og deres børn, og det er det samme, man gør her.

Vi har lagt op til en model, hvor der skal være lokale løsninger, og i det svar, vi har fået fra ministeriet om, hvor meget det her vil koste i bureaukrati, tager man udgangspunkt i den værst mulige model, der er ude i kommunerne, hvor det nemlig er pædagogerne, der skal rende og holde øje med, hvilke timer børnene er der. Der er altså f.eks. private daginstitutioner i dag, der har noget så simpelt som et tjek ind og ud-ur og ikke beretter om mere bureaukrati. Vi ønsker ikke mere bureaukrati, og jeg har masser af forslag til, hvordan man i øvrigt kan skære ned på det på daginstitutionsområdet.

Familiepolitik fylder utrolig meget her på Christiansborg, og der er nærmest ikke det parti, der ikke har haft et udspil på familiepolitikområdet her på det seneste. Kan ministeren ikke give mig ret i, at det her ville kunne give noget mere fleksibilitet til familierne, og at det ville kunne være en god løsning for f.eks. en mor, der er studerende, og som er tvunget til at betale for en dagtilbudsplads, som altså godt kan være en halvdyr fornøjelse.

Ministeren.

Som jeg også tilkendegav i min tale, synes jeg egentlig, det kan være en ganske udmærket idé at indføre modulpasning, og jeg tror også på, at man vil kunne indføre det på en måde, hvor det ikke er alt for administrativt tungt. Det tror jeg sådan set sagtens på.

Så for mig handler det mere om spørgsmålet om, hvor den beslutning skal træffes, og det er rigtigt nok, at vi i Socialdemokratiet og i regeringen generelt er glade for det kommunale selvstyre. Vi mener, at beslutningerne bliver bedre af at blive truffet tættere på borgerne.

Der er jo kommunalvalg til næste år. Jeg synes, det kunne være et oplagt tema at tage op i et kommunalvalg, hvilke muligheder der er for at få tilbudt modulpasning i kommunen. Det er jeg jo glad for at lovgivningen giver mulighed for: at det ikke er en forpligtelse, men at det er en mulighed, man kan diskutere lokalt om giver mening.

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til at understrege igen, at vi har lagt op til, at det skal være en lokal løsning og op til den enkelte kommune, fordi der er forskel på kommunerne derude. Men jeg kan ikke forstå, at regeringen og ministeren ikke vil være med til at sikre, at alle forældre har den her mulighed.

Hvad er svaret til den enlige mor, der er studerende, og som er tvunget til at betale, hvad en plads koster – den koster vel ca. 3.500 kr. om måneden – mens hun ikke bruger al tiden? Hvad er svaret til hende?

Ministeren.

Først og fremmest er jeg glad for, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor en enlig mor, der er studerende, jo får en i en international sammenligning forholdsvis høj su, hvor vi har børnepenge, og hvor vi kan få tilskud til vores pladser i daginstitutionerne.

Så synes jeg jo, at det spørgsmål i øvrigt skal rettes til rådhuset, det lokale selvstyre, hvor beslutninger træffes bedre og tættere på borgerne end herinde i salen. For jeg er bekymret for, at når vi trækker beslutningstagningen herind, er det også en fælles model, vi ender med at skulle trække ned over alle landets kommuner i stedet for at give plads til, at man lokalt kan træffe den beslutning, man mener er bedst for lokalsamfundet.

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Nu er det her jo også politik, og om noget står vi jo i landets mest fornemme rum og taler politik, så jeg kunne egentlig godt tænke mig helt at få bekræftet ministerens holdning, altså om man går ind for at give mere fleksibilitet til børnefamilierne generelt. Det er nogle pressede børnefamilier, vi har derude; alt for mange går ned med stress. Vi har en meget høj skilsmisserate, og vi ser børn, der er i daginstitution i mange, mange timer osv.

Når det så er sagt, hylder jeg jo også lokaldemokratiet osv. som kommunalpolitiker, for den kasket har jeg også. Men nogle gange skal vi jo også træffe nogle beslutninger herinde, som netop giver noget mere frihed og fleksibilitet til børnefamilierne. Man er jo ikke bleg for at lave øremærket barsel, som i høj grad går ind og bestemmer, hvordan den danske børnefamilie skal indrette sig. Så jeg er egentlig lidt nysgerrig på at høre, hvad ministerens holdning egentlig er til at give mere fleksibilitet til børnefamilierne.

Ministeren.

Jeg er tilhænger af mere fleksibilitet til børnefamilierne af mange forskellige årsager. Jeg synes egentlig, at Liberal Alliances ordfører gav nogle af dem i sin indledende tale, bl.a. at forestillingen om et 7-15- eller et 8-16-job jo passer på færre og færre familier. Der er en lang højere grad af fleksibilitet i arbejdslivet, og det skal daginstitutionerne selvfølgelig også afspejle. Jeg har selv været en af dem, der har stået og ventet på, at daginstitutionen åbnede kl. 6, og nærmest har smidt mit barn i over dørtærsklen, fordi jeg skulle være et sted kl. 7. Så jeg kan udmærket forstå behovet for fleksibilitet.

For mig handler det her primært om, hvor det er, beslutningen skal træffes. Nu henviser den konservative ordfører til barselsreglerne. Vi har historisk haft fælles barselsregler i Albertslund og Helsingør, fordi de var reguleret af national lovgivning, hvorimod vi historisk har truffet beslutninger på dagtilbudsområdet i Helsingør, som er anderledes end i Albertslund og i alle andre af landets kommuner, fordi vi synes – og sådan synes jeg fortsat det skal være – at det skal være et kommunalt anliggende. Det betyder også, at vi ønsker, at helt rimelige og legitime diskussioner, som jeg synes det her er, skal tages på rådhusene og i øvrigt frem mod det næste kommunalvalg, og ikke her i Folketingssalen.

Tak til ministeren. Den næste i talerrækken er hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Og tak til Liberal Alliance for at sætte det allervigtigste på dagsordenen, nemlig vores børn. Forslaget går på, at vi inden udgangen af dette folketingsår skal pålægge kommunerne at tilbyde modulpasning. For os i Socialdemokratiet er det meget vigtigt, at vi sikrer, at man kan leve et godt børneliv i Danmark, at børnene kan møde ind i en daginstitution, eller for den sags skyld i en skole, hvor der er nogle kærlige og kloge hænder, der tager sig af børnene og sikrer deres udvikling. Det må være en af vores fornemste opgave som politikere at sikre netop det, og derfor er den her debat vigtig.

Jeg tænker tit på, hvordan jeg med det arbejde, jeg laver herinde, kan sikre en god fremtid for min nevø og min niece på henholdsvis 7 og 5 år. Når vi eksempelvis har lavet en aftale om minimumsnormeringer, handler det netop om, at vi vil sikre det gode børneliv; men for at vi kan skabe netop det, skal vi også sørge for, at kommunerne kan lave de rammer og strukturer, der passer ind i den enkelte kommune. Vi må ikke glemme det kommunale selvstyre; vi må ikke glemme, at kommunerne er forskellige. Der er forskel på, om man bor i Brørup eller i Brovst.

Derfor er det helt rigtigt og godt, at kommunerne i dag netop har nogle værktøjer, der gør, at de kan tilbyde de deltidspladser, som Liberal Alliance med dette forslag altså mener vi skal styre centralt fra Christiansborg. Hvis det her forslag går igennem, vil vi således centralt fra Christiansborg pålægge kommunerne at lave en model for modulpasning. Vi vil også pålægge kommunerne at administrere det, altså yderligere bureaukrati bestemt herinde fra Slotsholmen. Det mener vi ikke er vejen at gå. Vi mener, at vi i stedet skal have tillid til, at man i kommunalbestyrelsen i Vejen bedst ved, hvilken pasning der skal tilbydes forældrene i Vejen. Det skal ikke bestemmes på Christiansborg.

Derfor er det her også et spørgsmål om, hvordan vi vil prioritere. Vi mener i Socialdemokratiet, at der er andre ting, der skal prioriteres, end det, som Liberal Alliance her foreslår. Her ønsker vi at prioritere flere hænder ude hos børnene eksempelvis. Og med disse ord skal jeg således meddele, at Socialdemokratiet ikke kan bakke op om beslutningsforslaget. Tak.

Fru Helena Artmann Andresen med en kort bemærkning.

Tak. Jeg er jo helt enig i, at det her er et rigtig vigtigt emne, især 0-6-årsområdet, som ikke har fyldt særlig meget i den her periode, hvor regeringen har siddet på magten – nærmest ikke noget, faktisk. Ordføreren nævner selv minimumsnormeringer. Hvis man skal tale om noget, der er dikteret inde fra Christiansborg og er bureaukratisk ude i kommunerne, er det lige præcis minimumsnormeringerne. Så jeg synes, at det er en sjov sammenligning.

I forhold til det her med, at det skulle være en dikteret løsning fra Christiansborg, så tror jeg lige, at man skal læse beslutningsforslaget igen. Der bliver lagt op til, at det skal være lokale løsninger derude, men at vi skal sikre, at alle forældre i alle kommuner har muligheden, så de ikke er tvunget til at betale for 45 timers pasning, hvis forældrene ikke bruger det. Synes ordføreren virkelig, at det er fair, at der er forældre, som ikke har deres barn særlig mange timer i daginstitutionen, fordi de prioriterer noget andet, men som skal betale for en fuldtidsplads?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er rigtig godt, at kommunerne i dag har muligheden for at tilbyde de her modulpasninger. Hvis man vil gøre det lokalt, synes jeg, at man skal gøre det. Men jeg synes ikke, at vi skal diktere herindefra, at det skal foregå. Det overrasker mig egentlig også, at det er blevet Liberal Alliances udgangspunkt, at vi skal diktere noget centralt herindefra på den måde.

Så vil jeg i øvrigt også angribe udmeldingen om, at der ikke sket noget på 0-6-årsområdet. Jeg synes, at minimumsnormeringerne er en kæmpe sejr. Jeg synes også, det er supergodt, at vi eksempelvis har sikret et lønløft til pædagogerne – for at nævne en anden ting.

Spørgeren fra Liberal Alliance.

Igen bliver der sagt en model, der dikterer. Altså, det er det her jo ikke. Men jeg synes stadig væk, at ordføreren skylder et svar på, hvorfor man ikke vil være med til at sikre, at alle forældre har den her mulighed ude i kommunerne. Jeg var egentlig lidt nervøs, da jeg skulle gå herind, for jeg tænkte, at jeg ville få at vide, at det var, fordi man skulle spare på velfærden. Men jeg får det modsatte at vide, altså at det ville koste mere. Men det er der altså bare ikke noget der tyder på at det vil gøre, hvis man implementerer det ordentligt.

Så jeg stadig væk gerne lige have et svar fra ordføreren på, om han synes, at det er fair, at en forælder skal betale for 45 timers daginstitution, hvis vedkommende kun bruger den i f.eks. 20 timer.

Ordføreren.

Jeg vil opfordre den konkrete forælder til at tage kontakt til kommunalbestyrelsen i den kommune, som man bor i. Jeg synes, at det er helt rigtigt, at vi lægger det lige præcis her. Jeg håber også på, at det kan komme til at fylde ude i diskussionerne frem mod kommunalvalget næste år.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Næste i talerrækken er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet. Jeg er standin for vores børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, i dag. Tak for ordet, og tak til LA for at sætte fokus på, hvordan vi kan skabe mere fleksibilitet for børnefamilierne. Det er også et stort fokus i Venstre, at vi skal give mere frihed til familierne, så det bliver lettere at indrette hverdagen, også med små børn. I Venstre mener vi dog også, at beslutningerne så vidt muligt tages bedst så tæt på borgerne som muligt, og det gælder også, i forhold til hvordan man indretter de kommunale dagtilbud. Det gælder også, selv om der er nogle kommuner, der så i givet fald vil tage nogle beslutninger, som vi af og til er uenige i, men samlet set tror vi på, at vi får den bedste kvalitet, ved at beslutningerne bliver taget så tæt på borgerne som muligt.

Jeg vil understrege, at jeg synes, det er rigtig godt med de kommuner, der indfører modulpladser, og jeg vil også opfordre både kommunalpolitikere, partier og andre til at gøre det til et emne her i den kommunale valgkamp. Jeg har selv i en årrække været næstformand for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune, hvor vi altid har haft de her modulpladser, og hvor både det pædagogiske personale og forældrene har været rigtig glade for det, så jeg tror også på, at det kan indføres på en god måde. Men jeg tror også, at det er blevet godt i Vejle, fordi vi netop har haft mulighed for at gøre det selv og skabe lokal opbakning i processen med at få det indført. Derfor vil jeg ikke pålægge alle andre kommuner at gøre det på samme måde som i Vejle, selv om jeg synes, de måske skulle prøve at tage til Vejle eller Silkeborg og kigge på, hvordan man kan gøre det på rigtig, rigtig fornuftige måder.

Som sagt ønsker vi også at lempe den kommunale administration, og vi må jo bare sige, at med den måde, man også historisk har forsøgt at lave de her ensartede tiltag på på Christiansborg i forhold til pladser og den slags ting og at detailstyre det, er det jo ikke gået særlig godt. Derfor tror vi også på, at det her skal være en kamp, som skal kæmpes kommunalt, og som vi selvfølgelig, som I også hører mig sige her i dag, opfordrer til bliver kæmpet kommunalt, fordi det er en rigtig god idé.

Med de ord kan jeg sige, at vi bakker op om intentionen i forslaget. Vi synes bare ikke, det er en beslutning, der træffes bedst her i Folketinget. Vi tror, det er en kamp, som LA og andre, der ligesom os synes, det her er en god idé, skal kæmpe lokalt i forbindelse med kommunalvalget. Derfor kan vi ikke støtte op om forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for talen. Det er dejligt at høre, at vi har den samme intention om at gøre det mere fleksibelt for forældrene. Vejle er lige præcis en rigtig god kommune, når det kommer til den her modulpasning, og kommunerne kan selvfølgelig også lade sig inspirere af Vejle, men jeg synes ikke, at alle kommuner skal gøre ligesom i Vejle og lave de samme moduler. For jeg vil igen sige, at kommunerne er forskellige, og at vi i beslutningsforslaget også har lagt op til, at det er lokalt, man skal træffe beslutningen om, hvilke moduler der passer til den enkelte kommune.

Så det her handler jo bare om, at vi vil sikre en ret for alle forældrene ude i kommunerne, og det handler altså ikke om, at vi vil diktere noget. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Det har jeg selvfølgelig fuld forståelse for er intentionen. Jeg tror bare på, at det her kommer til at fungere bedst, hvis det er noget, der lokalt er opbakning til, og man lokalt tager initiativ til, bl.a. i et samarbejde med medarbejderne, som det historisk er sket i Vejle, hvor det faktisk var et medarbejderinitiativ, at vi gik i gang med at indføre de her ting, fordi de syntes, at der var et behov for den her fleksibilitet til forældrene.

Så jeg forstår godt intentionen. Jeg synes bare, at historien skræmmer, altså at jeg, når vi prøver at indføre nogle ting her fra Christiansborg, så ikke synes, det bliver lige så godt, som hvis det er noget, der gror nedefra i kommunen.

Spørgeren.

Tak. Jeg er enig i, at tingene tit bliver bedst, når de gror nedefra. Men jeg synes stadig væk bare, der er nogle kommuner, hvor det går for langsomt, og hvor der ikke rigtig bliver lyttet til forældrene derude. For det er virkelig et behov, som mange af forældrene har, og det er bare derfor, jeg gerne vil skubbe på den proces og igen sikre, at det bliver med mest mulig frihed og fleksibilitet for kommunerne.

Men jeg vil bare gerne sikre forældrene den ret. Synes ordføreren, at det er fair over for forældrene i de kommuner, hvor de ikke har modulpasning?

Ordføreren.

Nej, og jeg vil opfordre alle i de kommuner, der synes, at der er noget, der er indrettet forkert, f.eks. i forhold til dagtilbud, til at stille op til kommunalvalg eller engagere sig i forældrebestyrelser og andre steder, hvor man kan påvirke de her processer. For man kan gøre en forskel i forhold til at få det indrettet anderledes. Men der er rigtig, rigtig mange emner, hvor tingene, hvis jeg skulle bestemme, blev gjort anderledes fra kommune til kommune.

Nu har jeg også selv været kommunalbestyrelsesmedlem, og jeg vil også bare sige, at tingene samlet set ikke bliver bedre af, at vi detailstyrer alt for meget herinde fra Christiansborg. Der er selvfølgelig ting, der vil ramme mig, som jeg var glad for, men samlet set fører det til bureaukrati, og det fører til mindre engagement og mindre lokalt ejerskab i forhold til de lokale løsninger.

Så samlet set skal vi bare passe på, at vi ikke detailstyrer for meget. Men jeg vil gerne sige her fra talerstolen, at jeg opfordrer kommunerne til at kigge på det her og komme i gang.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Når jeg kommer på talerstolen, er det, som om jeg kan se skuffelsen i mine kollegers øjne over, at de ikke får Danmarks bedste ordfører på området på talerstolen. Men det er simpelt hen, fordi fru Karina Adsbøl var forhindret i at komme i dag. Så I må nøjes med mig, og jeg skal gøre det bedst muligt og håber, at Danmarksdemokraternes holdning til tingene er klar, når jeg er færdig.

Forslaget om modultilpasning er simpelt hen et forslag, der har til hensigt at styrke familielivet. Der skal være mere frit valg for børnefamilier. Det er et forslag, der handler om at øge mulighederne for, at forældre kun skal betale for den tid, deres barn tilbringer i daginstitutionen. Vi lever også i en tid, hvor det med arbejde og familieliv ikke ligesom er noget fast, hvor en størrelse passer til alle. Så et forslag, der handler om at øge muligheden for, at forældre kun skal betale for den tid, deres barn tilbringer i daginstitutionen, har rigtig gode intentioner i sig.

Nogle forældre arbejder fuldtid, andre arbejder deltid, og nogle har skiftende arbejdstider. Det betyder, at der i dag er et ret stort behov for fleksibilitet i pasningsordningerne, så familierne kan tilpasse deres dagligdag og økonomi efter deres families individuelle situation. Forslaget om modulpasning er et forslag, der kan imødekomme flere af de her familiers behov, og ved at give forældrene mulighed for kun at betale for de timer, giver vi dem også en frihed til selv at vælge, så de ikke føler sig presset ind i bestemte kasser, og så de simpelt hen i sidste ende kun bliver opkrævet betaling for den tid, hvor de får barnet passet.

Forslagsstillerne nævner, at det allerede er sådan i flere kommuner, herunder Silkeborg Kommune, hvor forældrene kan vælge op til 30, 40 eller 45 timer. I de kommuner, der allerede har indført modultilpasning, viser det sig, at det kan lade sig gøre at levere en børnepasning på en måde, der både er økonomisk bæredygtig og familievenlig.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at det er et sympatisk forslag, med rigtig, rigtig gode intentioner. Det er simpelt hen godt at give familien den frihed til at vælge mellem de ting, det offentlige tilbyder, som passer bedst ind i deres liv. Derfor har vi også i Danmarksdemokraterne tidligere fremsat forslag i vores finanslovsforslag, hvor vores ambitioner er, at vi skal give familierne bedre rammer for selv at indrette deres familieliv. Derfor har vi også for nylig fået afsat 200 mio. kr. til, at forældre i hele landet kan få tilskud til at passe deres eget barn hjemme, hvis de vurderer, at det er bedst for familien i en periode.

I den forrige finanslov var det faktisk også Danmarksdemokraterne, der fik sat dagplejernes økonomiske situation øverst på dagsordenen set på bagkant af inflationen og de her høje prisstigninger på energien. Det endte så heldigvis med, at vi fik indført et fradrag, så dagplejere i højere grad kunne bruge og fokusere deres tid på børnene frem for på elregninger, og det er vigtigt. I Danmarksdemokraterne er vi rigtig, rigtig positive over for intentionerne i det her forslag. Vi har nogle opklarende spørgsmål, som vi kommer til at stille under udvalgsbehandlingen. Tusind tak for ordet.

Med 2 minutter i overskud er formanden lettere imponeret. Den første til en kort bemærkning er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Det er ikke kun formanden, der er imponeret, det er vi også, men jeg vil egentlig bare gerne takke Danmarksdemokraterne for at bakke op om intentionen og for, at vi bl.a. også har stået sammen i finanslovsforhandlingerne med at sætte penge af til, at alle forældre skulle have en mulighed for at kunne få et skattefradrag til at passe deres børn derhjemme. Så jeg vil bare sige tak for det.

Selv tak til ordføreren. For det er altid rart at se ordføreren fremsætte et forslag i Folketingssalen, hvor man kan mærke, at ordføreren virkelig brænder for det og har sat sig ind i området. Det er en fornøjelse at følge det.

Hvis jeg så skal slå ned på noget af det, der er blevet sagt herinde, så synes jeg også, det er sådan lidt letkøbt af regeringens ordførere at stille sig op og sige, at man bare skal stemme rigtigt til kommunalvalget, og at de så ikke blander sig i tingene, i hvert fald hvis det kun er på det her ene område. For der er rigtig, rigtig mange ting, vi i Danmarksdemokraterne også kan se man beslutter til kommunalvalget, eksempelvis opsætningen af de her kæmpestore jernmarker. Det regner vi da også med er noget der først sker efter folketingsvalget. For vi vil jo have det nære demokrati, og de gode løsninger træffes ifølge regeringen jo lokalt og ikke herindefra.

Virkeligheden er jo nok, at der er nogle ting, vi skal tage beslutning om herindefra, og der tror jeg faktisk, at modulær børnepasning er noget af det, det er vigtigere at vi tager stilling til herindefra, end opstillingen af jernmarker, men det er nok, fordi man gerne vil have proppet jernmarkerne ned i halsen på nogen, og man så helst gerne vil have, at staten faktisk lidt bestemmer, hvordan dit familieliv skal være ved siden af.

Spørgeren.

Det er jo lige præcis det, der er problemet, altså hvad det er et politisk flertal i en kommunalbestyrelse synes er det rigtige for den enkelte familie, og det vil jeg bare gerne komme i møde og sige, at det ikke er det, der skal være det afgørende. For hvis man stemmer på en socialdemokrat til kommunalvalget, ved man i hvert fald også godt, at der er mange steder, hvor de bl.a. ikke prioriterer hjemmepasningen, som er med til at skabe mere fleksibilitet.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at vi, der ser os selv som blå mennesker – det er jo også noget, som man tidligere har kunnet tilskrive Venstrefolk, der var valgt til Folketinget – mener, at familien ved bedst, og vi er ikke i tvivl om, at Socialdemokraterne altid har ment, at staten ved bedst, og det har jo gennemsyret ideologien i mange år, og fred være med det. Det gør dem jo ikke til unge mennesker, og de er nok bare politisk vildledt, og vi forsøger at få dem tilbage til sund fornuft. Men én ting er helt sikkert, altså at jeg ikke tror, at et flertal i en kommunalbestyrelse altid træffer bedre beslutninger, end vi gør herinde i Folketinget.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er fru Theresa Berg Andersen fra SF.

Tak for det. Jeg vil ikke tale om jernmarker, men tale om det, forslaget handler om her. Først og fremmest skal der lyde en tak til Liberal Alliance for at fremsætte beslutningsforslaget, for uanset om man er enig eller ej, er dagtilbud og den indsats, der ydes i vores dagtilbud, et hjertebarn for mig. Forslaget her handler om at gøre det muligt for forældre i alle kommuner blot at betale for den tid, som deres barn tilbringer i dagtilbud. Vi finder, at det et sympatisk forslag, og jeg har stor respekt for det, men jeg synes også, det fører en masse andre problematikker med sig.

Bl.a. mener vi, at det bliver et bureaukratisk bøvl at indføre så mange timemodeller. Pædagogerne skal tjekke og sikre, at forældrene ikke bruger mere tid, end de har. Silkeborg Kommune, som er nævnt i eksemplet her, og som har de her mange modeller på kommunens hjemmeside, skriver sågar, at når man vælger nedsat tid, kan der være aktiviteter, som børn ikke kan deltage i. Sådan må det være, og det er et valg, som jeg anerkender. Men der står også, at det er institutionslederens job at følge op og tale med de forældre, som overskrider deres tid. Alt andet lige tager det her tid.

I 2005 afsatte man ved en finanslov 10 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til en forsøgsordning, så kommuner kunne søge tilskud til udvikling og evaluering af sådan en modulordning her. Og jeg kan simpelt hen ikke finde ud af, hvad der er kommet ud af den her ordning. Ofte får vi i SF at vide, at vi pålægger kommunerne udgifter og opgaver, der ikke er finansieret. Og i det her tilfælde skriver Liberal Alliance, at kommunerne kan finansiere det her inden for egen ramme. Jeg tror simpelt hen ikke, at det er muligt. Der vil være en række udgiftsdrivende forhold ved at indføre regler om, at forældrene kun skal betale for den tid, som deres børn benytter i dagtilbuddene.

For at kunne beregne det konkrete udgiftsniveau vil der skulle tages stilling til, hvilke forpligtigelser kommunerne fremadrettet vil skulle efterleve, også hvad angår både dagtilbuddets åbningstid og serviceniveau inden for den samlede åbningstid. Hvis nu vi leger med tanken om, at 25 pct. af børnene i en institution går på halv tid, vil der være brug for, at flere børn dækker det nuværende niveau, og det hul skal kommunerne jo have dækket. Hvordan skal institutionerne styre, hvad tidsrum børnene er til stede i, for at lave vagtplaner? Hvordan skal institutionerne holde åbent det samme antal timer, når der er mindre til at dække de omkostninger, der kommer ind? Og i hvilke tidsrum skal der være få og mange pædagoger til stede? Det kommer alt andet lige til at kræve administration.

Jeg har selv som dagtilbudsleder siddet med de her problematikker. Jeg læser også, at elementer i ministerens svar taler imod dette forslag. I ministeriet skriver man, at man ikke ved, hvad det koster at indføre et sådant system.

I SF prioriterer vi også et familieliv, for ganske som ordføreren fra Liberal Alliance siger, er der jo ikke det parti, der ikke har været ude med en familiepolitik. I SF prioriterer vi børn. I SF prioriterer vi vores minimumsnormeringer: at der er nok voksne, når vores børn er i institutionerne. Vi ønsker os også en styrket pædagoguddannelse, således at der er flere voksne og uddannede til vores børn, og at der er nok. I SF taler vi også om fleksible arbejdstider, når livet ramler, altså en mulighed for at tjekke ud og ind, når livet gør ondt. Vi mener også, at der skal være bedre muligheder til forældre for at være sammen med deres børn, når de er syge. Mange bedsteforældre i dag arbejder også længe på arbejdsmarkedet – nogle gange for længe. Så i forhold til det her med at bedsteforældre kan slå til, er tiden bare en anden.

Så alt i alt kan vi ikke støtte forslaget her. Vi synes, det er et sympatisk forslag, men i SF prioriterer vi anderledes. Og jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg er glad for, at ordføreren i det mindste synes, det er et sympatisk forslag. Man kan lidt få den fornemmelse på ordføreren, at man faktisk slet ikke går ind for modultilbud i forskellige kommuner. Det kunne jeg godt lige tænke mig at høre SF's ordfører om er noget, man kan bakke op om, for jeg kan forstå, at man går ind for fleksible arbejdstider, men åbenbart ikke fleksible institutionsåbningstider.

Ordføreren.

Vi kan godt lide tanken om modulordninger; vi kan godt lide tanken om kommunalt selvstyre. Vi tror på, at forslaget her alt andet lige vil koste penge og ressourcer ude i vores kommuner. Muligheden forefindes jo allerede i dag, hvor vores kommuner kan gå ud og finde de her løsninger. Hvis Liberal Alliance mener, det her ikke koster penge, hvad er så forskellen, hvis man ikke indfører det ude på kommunalt niveau, for de har jo allerede mulighederne ude i vores byråd for at implementere det?

Spørgeren.

At det skulle koste flere penge, kan man måske godt tro, hvis man læser ministeriets svar, hvor de tager udgangspunkt i en ikke særlig god model, de bl.a. kører med i Billund. Men jeg vil sige, at i Vejle har de sparet på det, og pædagogerne er glade og forældrene er glade. Silkeborg Kommune, som også har det, er en af de kommuner, der leverer den bedste dagtilbudsservice til den bedste pris. Så jeg kan ikke se, at det her skulle koste en masse bureaukrati. Det er jo ingenting f.eks. i forhold til minimumsnormeringerne, der også er bestemt herindefra.

Ordføreren.

Jeg har selv været institutionsleder i en meget lille kommune, og hvis 25 pct. af børnene her går på nedsat tid, vil der alt andet lige komme færre penge i kassen, som man skal lave kvalitet for i dagtilbuddet. Så det her kommer til at koste penge. Og det beløb, der kommer til at mangle i institutionens kasse, skal jo finansieres et sted, så jeg tror simpelt hen, det er utopi at tro, at det her ikke koster penge for kommunerne. Vi kommer til at pålægge dem en udgift, der skal dækkes. Og mange kommuner er enormt udfordrede på økonomi i dag.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste i talerrækken er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til Liberal Alliance for at have fremsat dette beslutningsforslag. Intentionen om at give børnefamilier mere fleksibilitet er sympatisk, og det er en ambition, som vi i Moderaterne deler. Men det forslag, vi diskuterer her, er efter vores mening ikke løsningen. Liberal Alliance foreslår med beslutningsforslaget at pålægge alle kommuner at indføre modulpasning, men lad os lige slå fast endnu en gang, at kommunerne allerede har friheden til at tilbyde modulpasning, hvis de ønsker det, og det er der flere kommuner, der gør, fordi det giver mening lokalt.

Forslaget her fratager kommunerne den frihed, som de har i dag, og tvinger en national ordning ned over hovedet på dem. Det er vel at mærke en national ordning, som efter alt at dømme vil betyde mere administration. Kommunerne skal beregne nye takster, justere forældres betalinger og holde styr på timeforbruget. Det pædagogiske personale skal sikre, at børnene kun er til stede i de timer, som forældrene har betalt for, og tage højde for det i deres planlægning. Det er ressourcer, der potentielt trækkes væk fra kerneopgaven, nemlig at sikre gode og trygge dagtilbud til børnene. Så de fordele, der kan være ved det her forslag, og som jeg anerkender, risikerer at være på bekostning af børnenes oplevelse i daginstitutionerne, og det er ikke en form for frihed, som vi ønsker at fremme. Som far til to børn i dagtilbudsalderen har jeg ikke noget behov for at tvinge en bestemt model igennem fra statslig side, hvis det tager tid fra omsorgen og lægger den over på administrationen.

Det er også et bekymringspunkt, at forslagsstillerne ikke anviser nogen finansiering af de merudgifter, som sandsynligvis vil følge af forslaget, ikke mindst i form af de her øgede administrationsomkostninger, som ministeriet jo har sagt at det vil medføre.

Lad os så også eventuelt lige til sidst runde den her effekt, der sandsynligvis vil være på arbejdsudbuddet, og som jeg synes har været påfaldende fraværende i debatten. Liberal Alliance bryster sig som regel af at ville øge arbejdsudbuddet, men det her forslag risikerer jo at gøre præcis det modsatte. For når forældre får et økonomisk incitament til at vælge færre timer i dagtilbud, giver det jo en tilskyndelse til at reducere deres arbejdstid og dermed arbejdsudbuddet. Det mener jeg er en mærkværdig prioritering i en tid, hvor vi mangler hænder overalt på arbejdsmarkedet. Så samlet set er de sandsynlige effekter af forslaget øget administration, mere bureaukrati, mindre lokal frihed og et sandsynligt fald i arbejdsudbuddet, ved at man kan slippe lidt billigere, hvis man som forældre går på deltid. Det mener jeg ikke er en god byttehandel. Men hvis en kommune ønsker, det skal være på den her måde, hvis man ønsker at prioritere det, slutter jeg 100 pct. op om det. Det skal de have lov til, præcis som de jo har i dag. De kan indføre det her, hvis de ønsker det, og det vil jeg på ingen måde stille mig i vejen for. Vi er ikke imod modulpasning, men vi mener ikke, at vi skal tvinge alle kommunerne til at tilbyde det.

I Moderaterne ønsker vi færre regler og mere lokal frihed. Vi mener, at kommunerne selv skal bestemme, hvordan de bedst opfylder borgernes behov, og vi vil hellere bruge ressourcerne på bedre dagtilbud end på mere administration. Derfor støtter vi ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak. Fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Jeg synes, at det er en tale, der peger i hver sin retning i forhold til mange af de ting, der bliver sagt. Man taler modulpasning ned, men bagefter siger man, at man ikke er imod det. Så er der det her med arbejdsudbud og familier. Altså, helt ærligt, man sætter arbejdsudbud over familiernes frihed. Vi har masser af måder, vi kan hæve arbejdsudbuddet på og løsninger i Liberal Alliance, men helt ærligt, det er da ikke det, der skal stå i vejen for at indføre modulpasning, at der er nogle forældre, der henter deres barn en dag 2 timer før i en daginstitution, i løbet af ugen. Danmark er et af de lande, hvor børn går allerlængst tid i institution. Så forestiller jeg mig lidt den der retorik om, at man skal blive ved med at stå ved samlebåndet. Det kan jeg slet ikke se. Det giver ingen mening i min verden, at man kobler de to ting sammen. Men jeg vil gerne høre ordføreren om, om ordføreren ikke tror, der er et behov for modulpasning i alle kommuner.

Ordføreren.

Hvis der er en kommune, hvor der er et behov for modulpasning, kan kommunen jo indføre det. Det er jo det, jeg nævner i min tale, altså at det har jeg absolut intet problem med overhovedet. Men jeg synes da stadig væk, at vi må anvise finansieringen, når spørgsmål 444 jo klart oplister, at der vil være administrationsomkostninger. Derudover kommer de i svaret ikke ind på, at der sandsynligvis jo også vil være nogle udgifter forbundet med et nedsat arbejdsudbud – det er jo en klar effekt. Når du får en tilskyndelse til at have dit barn kortere tid i institution, vil det selvfølgelig give dig et incitament til at arbejde mindre, og det må man jo gerne gøre, hvis man ønsker det, det skal jo være et personligt valg, men ikke et, vi behøver at subsidiere fra statslig side. Det vil jo gå ud over statens finanser alt andet lige, men som sagt har vi ikke noget problem med, at man kommunalt vælger at prioritere det over andre ting. Det skal man hjertens gerne gøre, men hvorfor skal vi tvinge alle kommuner til at indføre det?

Spørgeren.

Jeg bliver nødt til at sige, at der ikke er nogen kommuner, der har familier, der kun arbejder fra 8 til 16, og det er jo derfor, vi gerne vil sikre den her ret for alle familierne. Og jeg vil gerne gentage det, jeg har sagt om bureaukrati: Det svar fra ministeriet tager udgangspunkt i den værst mulige model, synes jeg, hvor det er pædagogerne, der skal rende rundt og være politibetjente, som det bl.a. er i Billund Kommune. Vejle Kommune har sparet penge på det, og Silkeborg er en af de kommuner, der leverer den bedste pasning for den mest effektive krone. Så jeg kan ikke se, at det her skulle pege på, at det skulle blive dyrt bureaukratisk.

Ordføreren.

Nu er der jo også forskel på, om en kommune kan spare nogle penge, og så om staten så skal dække de udgifter, som en kommune sparer. Når det så er sagt, var der jo også en rapport på det her for omkring lidt mere end 10 år siden, mener jeg det var, som jo viste, at det faktisk førte til mindre fleksibilitet, fordi forældrene lang tid i forvejen skulle planlægge, hvornår de hentede. Det har jo så også medført et bureaukrati forbundet med det hos daginstitutionerne, der skulle planlægge efter det. Den rapport viste også, at det faktisk førte til potentielle konflikter mellem personalet og forældrene. Så det her er ikke bare noget, som ikke vil give nogen problemer overhovedet.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil godt lige spørge lidt ind til et svar, ordføreren kom med om det her med arbejdsudbud, for jeg tror ikke, det var meningen. Nu er jeg klar over, at Moderaterne går ind for, at alle dem i 60'erne skal arbejde 6 måneder længere, fordi vi så løser det med pensionen på den måde. Men det lød hernedefra, som om ordføreren stod på talerstolen og sagde: Hvis forældre har betalt for 45 timers pasning, tager de overtid for ligesom at få fuld valuta for pengene.

Så jeg skal bare lige høre, om det er Moderaternes syn på danske familier, at man simpelt hen prioriterer at blive længere på arbejde, fordi man nu har betalt for børnepasningen? For ellers giver det, jeg hørte ordføreren sige, ikke mening. Jeg skal bare lige have slået det fast. Mener ordføreren, at danske børnefamilier ligesom siger: Jamen jeg har betalt for 20 timer, og så skal Gertrud blive der i 20 timer, selv om jeg egentlig havde fri nu?

Ordføreren.

Nej, det var jo ikke lige det, jeg sagde. Det, vi ser i dag, er jo, at der er en del forældre, der henter deres børn tidligt, og det har jeg sådan set absolut intet problem med. Det gør vi da også gerne i min familie. Men det ændrer jo ikke på, at det stadig væk vil have nogle følgekonsekvenser, som kan være ret negative. For i dag er det jo sådan, at daginstitutionerne også kalkulerer med, at mange forældre henter tidligere, og det betyder, at de har en mindre normering i ydertimerne. Men hvis det er sådan, at de ikke længere får de penge fra dem, som jo så ikke kan lade deres børn være der i ydertimerne, fordi de kun skal betale for at være der f.eks. 20-25 timer, så vil det jo føre til en mindre normering på de tidspunkter og i de perioder, hvor der er flest børn.

Så det er jo en klar konsekvens af det her. I dag er det sådan, at daginstitutionerne kan sænke deres normering i ydertimerne, og det ville de så ikke kunne med det her. Så det vil jo påvirke det. Og det, at man vælger at hente lidt senere, fordi man kan, er jo netop også en fleksibilitet. Men det er jo de færreste, der vælger at sige, at nu vil man lade sit barn være der i 37 timer, fordi man kan det.

Spørgeren.

Men det, ordføreren siger nu, gør jo, at Moderaterne nærmest burde stemme for et forslag som det her, hvor der er et opgør med det her modulsystem. Er Moderaterne slet ikke klar over, at det ikke er den industrielle tidsalder, hvor vi alle sammen møder kl. 7 og går hjem kl. 17? Der er jo allerede fleksibilitet.

Problemstillingen, som Moderaterne står og fremhæver nu, er, at i statens børnepasning er vi så fasttømret i, at det kun kan gøres på én måde, at man ikke kan løse det her. Private virksomheder løser jo ydertimeproblematikker nemt nok. Man finder jo ud af det fra dag til dag. Altså, der er jo en rytme i tingene. Sådan fungerer markedsøkonomi som udgangspunkt. Er det simpelt hen markedsøkonomi, som Moderaterne har rigtig, rigtig svært ved at sætte sig ind i?

Ordføreren.

Spørgeren fremlægger det jo præcis modsat af, hvad jeg siger. For ordføreren siger: Skal vi ikke gøre det på forskellige måder? Jamen det er jo præcis det, vi skal. Altså, nu er det jo sådan, at jeg går ind for, at man i kommunen selv kan beslutte, om man vil have modulpasning. Ordføreren siger: Skal vi kun gøre det på en måde? Nej, kommunerne skal gøre det på præcis den måde, de vil, og det er jo det, vi gerne vil give frihed til. Men det, som det her beslutningsforslag handler om, er, at alle skal gøre det på den samme måde, nemlig modulpasning.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti, er den næste på talerstolen.

Mange ting taler for at give familierne mere frihed til at indrette sig, som de ønsker. Vi har i Danmark fået skabt en samfundsmodel, hvor langt de fleste familier er afhængige af, at både mor og far arbejder. Det betyder, at helt små børn sendes i institution i rigtig mange timer hver uge. Dertil mangler der uddannede pædagoger i daginstitutionerne, og samtidig har et flertal på Christiansborg valgt at øremærke barsel, hvilket har vist sig at have negative konsekvenser for flere børn, idet de nu sendes endnu tidligere i institution. Det er en kombination, der samlet set presser danske børnefamilier.

Det allervigtigste fællesskab er familien. Det er her, vi finder den grundlæggende tryghed, som ruster os til resten af livet. Det er her, forældre videreformidler de værdier og traditioner, som Danmark er bygget på, til næste generation. Det skal vi give plads til. Derfor vil vi Konservative give familierne bedre vilkår, mere frihed til at indrette sig, som de finder bedst. Det gælder alt fra frihed til at vælge den rigtige skole til sine børn over hjælp til rådgivning, når det ser sort ud, til arveregler, der sætter den nære familie først, og servicefradrag, der giver albuerum i hverdagen.

I Det Konservative Folkeparti har vi tidligere foreslået, at landets kommuner forpligtes til at give støtte til mindst 12 ugers hjemmepasning af spædbørn, så forældrene kan vælge hjemmepasning frem for daginstitution i op til 12 uger og dermed få 85 pct. af udgifterne til en daginstitutionsplads udbetalt i stedet. Det giver familierne mere selvbestemmelse, og de får lettere ved at prioritere hjemmepasning, hvis de finder, at det er bedst for netop deres familie.

Liberal Alliances beslutningsforslag om at give danske småbørnsfamilier mere fleksibilitet til dagtilbudsordninger, som passer ind i de forskellige arbejdsliv og familieliv, har nogle gode intentioner. Forslaget vil gøre det muligt for forældre i alle kommuner kun at betale for den tid, som barnet tilbringer i daginstitutionen, altså en modultilpasning. Men forslaget står noget ukonkret, idet der ikke er anvist en mere konkret model. Det vil givetvis også medføre en del bureaukrati, ligesom finansieringen udestår. Og vi kan være noget usikre på, om forslaget som angivet kan implementeres inden for kommunernes egne rammer.

Men at give danske børnefamilier mere fleksibilitet og mere frihed til at indrette sig, som de ønsker, er en konservativ mærkesag. Derfor kan vi godt støtte intentionen og forslaget. Tak for ordet.

Fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Og tak for en rigtig fin tale, hvor jeg synes, at ordføreren kom ind på mange af de områder, hvor det halter lidt politisk, og hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at give familierne mere fleksibilitet. Det er jo også hele grundlaget for, at vi fremsætter det her forslag; for der er rigtig mange børnefamilier, der i dag er pressede.

Så jeg vil egentlig bare gerne sige tak for det. Og jeg kan godt forstå, når man bl.a. læser ministeriets svar, at man får den opfattelse, at det her kommer til at koste mange penge. Men vi har også skrevet i beslutningsforslaget, at det skal være så lidt bureaukratisk som muligt. Og der er nogle kommuner, hvor man simpelt hen bare tjekker sit barn ind og ud, og hvor pædagogerne heller ikke beretter om mere bureaukrati som følge af forslaget. Men jeg vil bare sige tak for en god ordførertale og for opbakningen.

Ordføreren.

Jeg vil sige tak for at rejse en god debat om danske børnefamilier. De er pressede derude, og vi har alt for mange børn, som ikke har det godt. Derfor synes jeg også, det kalder på, at vi får lavet noget rigtig god familiepolitik, og det håber jeg da så sandelig at regeringen også vil være med til. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Jeg kigger lige rundt, men jeg kan ikke se fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti, så den næste i talerækken er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil sige noget helt andet end det, de andre har sagt. For jeg kender også nogle, der er glade for den her ordning, men helt grundlæggende er modulordninger et skråplan. Derfor vil jeg gerne sige til Liberal Alliance: Børnehaven er ikke et supermarked, børnehaven er et børnefællesskab. Og fællesskab er ikke noget, der bare er der, fællesskabet er ikke noget, der er til, for at jeg skal have det godt, eller noget, som jeg skal have. Fællesskab er ikke noget, man får, fællesskab er noget, man giver. Og lige nu er der ved at ske noget skidt i vores samfund, for både de mest ressourcestærke og de mest sårbare vælger fællesskabet fra og passer deres børn derhjemme. Men vores samfund bygger jo på, at vi kender hinanden, at vi er sammen på kryds og tværs, at vi har tillid til hinanden, og det starter jo med, at vores børn går i vuggestue, børnehave og skole med hinanden på kryds og tværs.

Derfor vil jeg også gerne sige til Liberal Alliance: Det er ikke synd for børn at være sammen med andre end deres mor og far. Faktisk har vi i hele menneskehedens historie været fælles om at opdrage børn. I det meste af vores historie har vi levet som jægere og samler, hvor det jo er sådan, at alle kvinderne i landsbyen ammer babyerne og børnene kan sove, hvorhenne de vil. Den her idé om det intense forældreskab og især det intense moderskab er en idé, der kun er 50 år gammel, og som jo kommer til at lægge et enormt ansvar på den enkelte mor og den enkelte far for, at det kun er vores ansvar at opdrage vores børn. Og i dag ved forældre mere om børneopdragelse end nogen sinde, og alligevel er vi måske de mest usikre, og vi er måske også den generation, som føler os mest pressede og mest alene. Og hvorfor er det sådan? Hvordan kan det være, at vi er blevet rigere og friere, men alligevel føler os mere alene? Det synes jeg er tankevækkende.

Som I andre også er inde på, er det interessant, for vi lever virkelig i en tid, hvor alle partier formulerer familiepolitikker, og det er rigtig godt, men der er også bare noget interessant i, at vi har det med kun at kigge på de individuelle ting, altså vi individualiserer problemerne, vi snakker om her, hvordan flere forældre kan passe deres børn hjemme, vi snakker om sygedage, og vi glemmer det, som er endnu vigtigere, og som giver endnu mere frihed, nemlig at vi får landsbyen tilbage. Derfor har jeg lyst til at sige, at vuggestuen og børnehaven jo ikke er kommunen eller staten, det er jo vores som forældre. Det er jo en forlængelse af landsbyen. Vuggestuen, børnehaven, skolen, fritidshjemmet, klubben, spejdertruppen, fodboldklubben er den moderne landsby, det er der, vi er fælles om at opdrage vores børn, det er der, man som forældre ikke er alene.

Derfor vil vi i Radikale Venstre noget helt andet end det her forslag. Vi vil sørge for, at der er uddannede pædagoger nok, både at de er uddannede, og at der er flere, end der er i dag, sådan at kvaliteten i vores børnehaver ikke er noget, der foregår mellem 9.30 og 11.00, men at der hver eftermiddag kan ske aktiviteter i små grupper med en fast pædagog. Der skal være bål, man skal kunne male krea, man skal være nede i tumleren og lege »bjørnen sover«. Det skal være så fedt at være i børnefællesskabet, at man som forældre lige så godt kan lade være med at komme og hente så tidligt, fordi ens børn ikke er færdige med at lege med de andre børn.

Derfor har jeg lyst til at sige til Liberal Alliance: Frihed er ikke, at forældre skal være endnu mere alene, stå endnu mere alene, frihed er at være en del af et stærkt fællesskab, og derfor kan vi i Radikale Venstre ikke støtte forslaget.

Tak for det. Fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Ordføreren starter med at sige, at ordføreren vil sige noget helt andet end det, de andre partier har sagt, og jeg er glad for, at der ikke er flere partier, der har sagt det, som Radikale Venstre siger, altså at det ligefrem er skidt, at forældrene hjemmepasser deres børn, eller at man ikke har sit barn gående fuld tid i en institution. På den måde lyder det for mig, som om Radikale Venstre ved bedre, hvad der er bedst for deres børn, end forældrene selv gør. Jeg har så svært ved at sætte mig ind i den der logik.

Jeg er enig i, at vi skal have nogle stærke fællesskaber, og at der skal være nok uddannede pædagoger i vores dagtilbud, men jeg synes jo, at friheden er, at forældrene har mulighed for at kunne indrette en hverdag, som hænger sammen. Det kan bl.a. handle om hjemmepasning, men det kan også handle om, at man ikke er tvunget til at betale for en fuldtidsplads i en institution, hvis det ikke det, man ønsker, altså at ens børn skal tilbringe 45 timer der. Kan ordføreren slet ikke se, at det er det, der er friheden?

Ordføreren.

I modsætning til Liberal Alliance ser vi i Radikale Venstre ikke børnehaverne som et supermarked. Det er ikke noget, hvor du skal betale for den enkelte time. Det er et fællesskab, som børn er en del af. Liberal Alliance bliver nødt til at tage alvorligt, at det har en konsekvens, som SF's ordfører, som ved noget om, hvordan det er at drive en daginstitution, også var inde på, nemlig at hvis der er for mange børn, som er en del af en modulordning, så går det ud over kvaliteten i børnehaven.

Spørgeren.

Danmark er et af de lande, hvor børnene tilbringer allermest tid i en daginstitution. Der kom en kæmpe VIVE-rapport for ikke så lang tid siden, der viser, at kvaliteten ikke er god nok, og alligevel insisterer man på, at børnene nærmest skal gå der fuld tid. Kan ordføreren slet ikke se, at det er uretfærdigt, at en enlig mor f.eks. er tvunget til at betale for en fuldtidsplads, som er dyr, selv om hun ikke ønsker, at hendes barn skal gå fuld tid i en institution, når det er morens vurdering, at det ikke er det, der er bedst for barnet, og at hun gerne vil tilbringe noget mere tid med sit barn?

Ordføreren.

Vores velfærdssamfund skal jo være retfærdigt ved, at de bredeste skuldre bærer mest, og dem, som ikke har råd, betaler vi andre for. Det er retfærdigt. I et velfærdssamfund er retfærdighed altså ikke, at man betaler lige præcis for den ydelse, man selv får. Vi betaler alle sammen skat for nogle sundhedsydelser, som kommer andre end os selv til gode. Vi betaler alle sammen for noget, som er godt, fordi vi gerne vil have det i et samfund. I forhold til en børnehave betaler man, fordi ens barn går i børnehaven.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Det er tit, når der står en fra Radikale Venstre, at jeg har svært ved at følge logikken. For Liberal Alliances ordfører har jo ret i, at det er sådan lidt en bedrevidende holdning til det, når man har det her ønske. Det er ikke for at nedgøre, det skal ikke tages sådan ned. Men det er sådan lidt, vi skal tilbage til landsbyen. Men udgangspunktet er jo, at børn er forældrenes ansvar, og at forældrene i sidste ende skal træffe det her valg om, om de har brug for, at de er en del af landsbyen. Men så kommer den her fejlagtige præmis ind, som jeg nok også ville anklage SF's ordførers ordfører for. For én ting er jo, hvis man begynder at modulbetale og så siger, at det kun er modulbetalinger som helhed, der betaler børnehaven. Man kunne jo også vende den om og sige, at den skal finansieres. Det er også en af de bekymringer, vi har; vi kan godt have en bekymring i Danmarksdemokraterne om finansieringen. Hvis man modulbetaler og det koster 1 mio. kr. at drive en børnehave, så bliver de enkelte moduler jo bare dyrere eller billigere, afhængigt af hvor mange moduler man bruger. Så tingene skal hænge sammen.

Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg er ked af at høre en ordfører fra et parti, som normalvis taler så godt for børns og unges trivsel, sige, at det er lyksaliggørende i sig selv, at børnene har så godt et sted at være, og at de faktisk ikke har lyst til at komme hjem efter 45 timer. Jeg tror, at en stor problemstilling i det danske samfund i dag er, at vi skal have mere kvalitetstid for familien og børnene og ikke staten og børnene.

Ordføreren.

Jamen det, vi diskuterer her, er jo, om der skal være modulordninger, altså hvor man som forældre ikke behøver at betale det hele, men kun for noget af tiden. Det synes jeg er en dårlig løsning. Det er det jo både for det enkelte barn, som bliver hentet, midt i at man er i gang med at spille stikbold, og det er faktisk også – i modsætning til den frihed, Liberal Alliance snakker om – jo egentlig også ufleksibelt for forældrene. For når man først er i ordningen, skal du jo have hentet kl. 15.00, selv om det faktisk den dag ville give mere mening i dit liv, at du havde fleksibiliteten til at gøre det anderledes. Og så går det ud over friheden for daginstitutionen, for det tager jo penge, som går ud fra, at der så er en dårligere normering om eftermiddagen til fællesskabet. Derfor går jeg ind for, at de forældre, som har lyst til hente tidligt, bare kan gøre det, men det behøver ikke at være i en modulordning.

Spørgeren.

Det er, fordi ordføreren siger noget godt, altså at der skal være nok pædagoger hele tiden, og så siger ordføreren, at vi køber ind på det her med normeringerne, og det er statsstyret. Jeg bliver nødt til at sige, at Radikale Venstre virker forvirrende, når de siger det her. For der skal være nok normeringer i børnehaven hele tiden, men det er jo ikke noget, vi skattefinansierer. For der er jo en brugerbetaling på det. Så det, Liberal Alliance spørger om, er, hvorfor man skal betale for mere end det, man får, når man i forvejen betaler sin skat. For det gør den enlige mor jo også. Hun betaler også sin skat. Så hvorfor skal hun betale for de sidste 20 timer for at få det offentlige systems kasser til at gå op?

Det er nok det, der er problemstillingen for mig, altså at forstå, at det kan være så svært for en radikal at finde ud af. Der kunne man nok finde en god løsning, som fik det hele til at fungere, altså både pengene – det kan være, at Radikale ønsker flere penge – men også at systemet som helhed fungerer, sådan at der er nok pædagoger til alle timerne, uanset om det er mandag, tirsdag eller onsdag.

Formanden troede, han havde en aftale med spørgeren om at holde tiden, og der må stadig væk lidt hjemmearbejde til, så det kan lade sig gøre. Men vi går over til ordføreren.

Vi kan jo indføre et modulordning for spørgsmålene her. Nej, det, der jo er en anden diskussion, er, om vi overhovedet burde have brugerbetaling, eller om vores børnehaver ikke burde være ligesom skolen, altså at det er en del af vores fælles velfærd, og den diskussion kan vi godt tage. Vi har bare truffet et andet valg i Radikale Venstre. Vi har regnet igennem, hvad vi mener det koster at give et godt børneliv, hvor der er uddannede pædagoger i vores børnehaver, hvor der er gode skoler, og hvor der er gode fritidshjem. Det koster 15 mia. kr. om året at gøre det ordentligt, og det er vores førsteprioritet, og det er derfor, jeg insisterer på, at vores første opgave er at sikre, at der er uddannede, faste pædagoger hele dagen til vores børn.

Fru Theresa Berg Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak for en fin tale. Mit spørgsmål er nok mest et afklarende spørgsmål, for jeg synes, at ordføreren sætter nogle præmisser op over for hinanden, som ikke kan stå over for hinanden. For ordføreren siger, at hun lytter sig til, at vi er nogle partier, der prioriterer flere sygedage og fleksible arbejdstider, når livet ramler for familier, men at man i De Radikale i stedet for ønsker landsbyen, og der bliver nævnt, at man ønsker fællesskabet og kvalitet ved uddannelser. Jeg synes ikke, at de præmisser sådan kan stå over for hinanden, men jeg synes faktisk, de mere skal ses som noget, der går hånd i hånd. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan ordføreren så på det.

Ordføreren.

Det, jeg reagerer på, er, at jeg synes, at det i vores offentlige debat og det, som langt de fleste herinde diskuterer, bliver de løsninger, som er de individuelle. Det er det, der klart fylder mest i den offentlige debat, og derfor siger jeg, at jeg gerne vil have en diskussion om, hvordan vi styrker fællesskabet. For jeg tror, at den største frihed, vi som forældre mangler, er ikke at stå så meget alene, men at have stærke institutioner, og hermed mener jeg jo som landsby både vores vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidshjem sammen med vores frivillige organisationer, altså spejderne, fodboldklubberne og alle de andre gode tilbud, der gør, at man som forældre ikke står så meget alene, men at man er en del af et stærkt fællesskab. Og det har vi diskuteret alt for lidt.

Næste i spørgerrækken er fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Når jeg vælger at tage ordet, er det, fordi det faktisk kommer lidt bag på mig, at Radikale Venstre går så meget ind for at styrke daginstitutionerne og ikke styrke familien. Vi snakker jo om daginstitutioner, og vi snakker om helt små børn. Vi er jo fuldstændig enige om, at fællesskab er vigtigt, når man kommer i skole og man går til fritidsting og -sager, om det er spejder, om det er fodbold, eller hvad det nu er; det er der ingen tvivl om. Men i forhold til daginstitutioner, altså helt små børn, fra de nærmest er et halvt år gamle, og op til de er, hvad, 5-6 år, kommer det bare bag på mig, at Radikale Venstre ikke vil give noget mere fleksibilitet til børnefamilierne, når vi ser så mange børn mistrives og have det skidt, og desværre stiger kurven.

Så lytter jeg mig virkelig til, at man ikke vil give noget mere fleksibilitet til børnefamilierne, eller hvordan skal jeg forstå det her? For vi vil jo som konservative hellere styrke familien, end vi vil styrke en daginstitution, så er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Jeg er lidt usikker på det, ordføreren siger.

Ordføreren.

Vi har også forskellige forslag til at give familierne mere tid, men når jeg er så skarp i dag, er det, fordi jeg har en oplevelse fra de over 10 år, jeg nu har været i Folketinget. Hvor har vi talt meget om betydningen af børn, hvor snakker vi meget om de børn og unge, som er uden for fællesskabet, og hvor gør vi helt utrolig lidt. Derfor er jeg ret bekymret for den tendens, der er i tiden, og som jeg synes er, at når vi snakker om familiepolitik, er det kun alt det, der handler om, at familierne skal være mere hjemme ved deres børn. Jeg synes, at vi svigter i forhold til at prioritere de penge, det koster at give alle børn pædagoger og lærere nok. Det er bare derfor, jeg råber højt og siger, at det er vores vigtigste opgave.

Kommunerne har ikke en chance derude, så længe vi styrer dem økonomisk, som vi gør. Så bliver det ved med at være sådan, at alle kommunalbestyrelser starter hvert år med at skære ned; så bliver der igen færre pædagoger, der bliver færre lejrskoler, og vi skærer lige lidt mere ned på sfo'en. Derfor siger jeg: Hvis vi virkelig vil give alle børn et godt børneliv, hvis vi vil sætte familier fri, starter det med, at vi prioriterer de penge, det koster at give børn pædagoger og lærere nok.

Spørgeren.

Det er vi jo sådan set ikke uenige om, altså at vi skal styrke børnenes tarv og børnenes ve og vel, men det her handler om helt små børn. Altså, jeg kan selv huske, hvordan man kostede sine børn af sted i daginstitution, og hvordan man som forælder har megadårlig samvittighed, for nu skulle man nå at hente, og hvordan skal det hele hænge sammen? Nogle henter, og nogle afleverer osv. Så det er det her med, når børnene er helt små, og altså, vi snakker daginstitutionsbørn; vi snakker jo ikke skolebørn og resten af livet. Det kommer bare stadig bag på mig, at Radikale Venstre hellere vil styrke daginstitutionerne, end de vil styrke de danske børnefamilier.

Ordføreren.

Men bare i de 5 år, jeg har haft børn i daginstitution, kan jeg se, at forældre henter deres børn en time tidligere. Der er jo en grund til, at vi føler os mere og mere presset. Det er jo, fordi vi også hele tiden lægger et større og større pres på os selv. Det er klart, at hvis man kommer ned i børnehaven og oplever, at der bare er en voksen, og at det måske ikke engang er en pædagog, som er med alle børnene ude på legepladsen, og man i øvrigt ikke rigtig kan finde sit barn og ikke synes, det er godt nok, så henter man tidligere. Derfor siger jeg, at friheden for forældrene jo også ligger i, at man ved, at børnene er i et stærkt børnefællesskab, når de ikke er sammen med en selv.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Jeg kigger rundt i salen, og jeg kan ikke se ordføreren fra Alternativet, så ordføreren for forslagsstillerne, fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance, er den næste og sidste på talerstolen.

Tak for det. Og tak for en rigtig god debat. Jeg elsker, når man kan mærke, at det er noget, som ordførerne virkelig brænder for. Det kan godt være, at man ikke er enige, men jeg synes, at det trods alt har været en god debat.

For os i Liberal Alliance er det utrolig vigtigt, at vi giver de danske børnefamilier noget mere fleksibilitet. Det er jo ikke kun på daginstitutionsområdet, at der er familiepolitik; det er jo hele vejen rundt. Det er bl.a. også skattepolitikken. Og vi vil egentlig bare gerne sikre, at alle forældre, lige meget hvilken kommune de bor i, ikke er tvunget til at betale for en fuldtidsinstitutionsplads, hvis de ikke bruger den.

Jeg vil gerne komme ind på nogle af de kritikpunkter, der har været. Jeg kommer nok også til at gentage noget af det, jeg har sagt før, qua mit spørgsmål. Men jeg må bare sige, at jeg faktisk er lidt overrasket over, at der er nogle partier, der nærmest er helt imod modulpasning. Med den måde, som arbejdsmarkedet har udviklet sig på, er der bare ikke så mange mere, der går på arbejde kl. 8-16, som der har været tidligere. Det gælder bl.a. studerende.

Jeg synes, det er et godt princip, at man ikke er tvunget til at betale fuldtid for noget, som man ikke bruger. Man sætter fra Moderaternes ordførers side nærmest arbejdsudbuddet over fleksibiliteten for familierne. Det var det samme argument, vi hørte, da Alternativet havde et rigtig godt beslutningsforslag om hjemmepasning til forældrene. I Liberal Alliance har vi rigtig mange punkter og muligheder for, hvordan vi vil hæve arbejdsudbuddet, men jeg tror ikke på den logik med, at hvis man har en institutionsplads på 45 timer, så bruger man den fulde tid til at gå på arbejde. Jeg køber ikke den præmis.

Så vil jeg gerne takke de borgerlige partier for opbakningen, også om intentionen. Jeg synes, det er godt, at vi kan stå stærkt i den her fælles front for at gøre det nemmere at være en dansk familie. Det var det samme, vi gjorde, da vi gik til finanslovsforhandlingerne, altså ved at komme ind samlet om, at der skulle være et skattefradrag på hjemmepasning. Det er dejligt, at familiepolitik fylder så meget i dansk politik. Og det her var så vores bud på, hvordan vi kan lette det lidt for nogle af familierne, ved at de ikke er tvunget til at betale for en fuldtidsplads, når de ikke bruger den.

Så håber jeg generelt, at 0-6-årsområdet kommer til at fylde meget mere, for det har ikke fyldt særlig meget under den her regering. Og min næste store bekymring er, at når minimumsnormeringerne kommer ud næste år til de private daginstitutioner, så kommer det til at ramme dem økonomisk hårdt. Hvis man læser i medierne nu, er der allerede private daginstitutioner, der er bange for at skulle lukke, fordi de rammer skævt, fordi de har mere administration end de offentlige, fordi de selv skal stå for det. Så det håber jeg er noget af det, vi kan kigge på i det nye år. Jeg håber ikke, at det er for sent, for der er nogle private daginstitutioner, der allerede næsten har givet op og er ved at dreje nøglen om derude.

Jeg skulle også hilse og sige fra DF, at de bakker op om intentionen i forslaget, ligesom Danmarksdemokraterne lige har nogle yderligere spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Men ellers vil jeg bare sige tak for en rigtig god debat, og at det er dejligt med så mange engagerede ordførere på det her område.

Tak til ordføreren. Fru Theresa Berg Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og også tak til ordføreren. I den kommune, som jeg kommer fra, Vesthimmerlands Kommune, fødes der ikke ret mange børn. Vesthimmerlands Kommune er ikke Vejle Kommune, og det er ikke Silkeborg Kommune, som bliver nævnt i dag, og hvis vi forestiller os, at 25 pct. går på nedsat tid, kommer der færre penge ind i fællesskabets kasse, altså til at dække den samme åbningstid. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvem der skal dække det her hul, for at opretholde den samme kvalitet og serviceniveauet. For i Liberal Alliances forslag står der jo, at det her koster 0 kr.

Ordføreren.

Det er jo sådan med modulpasningen, at det også bliver tilpasset med de timer, som børnene går i daginstitution, og de udgifter, der bl.a. også bliver betalt ind. Det er jo i kommunerne alt andet lige ret forskelligt, hvor meget betalingen for de forskellige moduler så er, men man kan godt få det til at gå op. Uanset hvad vil det blive billigere for familien at gøre det.

Spørgeren.

Andre moduler vil jo alt andet blive dyrere for de forældre, der så skal have noget mere. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. De her løsninger findes jo allerede i kommunerne i dag, hvis det er sådan, at man vil give forældrene den mulighed, som Liberal Alliance peger på, og hvis det ikke koster noget, hvorfor tror ordføreren så ikke, at vi ser det her ude i kommunerne, sådan som det ser ud i dag?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man ser det i alle kommuner, fordi der er nogle partier, der tydeligvis er imod det, og det er det samme med hjemmepasningen. Man kan godt have store, flotte tale herinde om, at man bakker op om det, og at det skal være op til den enkelte kommune, og jeg ved ikke hvad, men der er jo nogle af de partier, der står og siger det, som slet ikke går ind for det, og hvis der er sådan et flertal i en kommune, så er det jo derfor, at de ikke er der, og vi vil bare gerne sikre den ret for alle forældre i alle kommuner.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Jeg tager ordet, fordi jeg mener, at ordføreren karikerer det, jeg nævnte i talen, en del. Jeg har ikke nogen forestilling om, at man bruger sin dagtilbudsplads maksimalt. Hvis man har 45 timer, bruger man det for at arbejde mere. Som jeg netop nævnte på talerstolen, er der jo mange, der henter tidligere.

Når jeg nævnte det, jeg gjorde omkring arbejdsudbuddet, er det, fordi jeg mener, at forslagsstillerne maler et for rosenrødt billede af modulpasning. Det skal siges, at jeg vel at mærke ikke er imod modulpasning; jeg er bare imod, at vi tvinger det igennem overalt og i hvert fald ikke tager højde for de konsekvenser, der kan være af negativ karakter, herunder en tilskyndelse til at gå på deltid, men jo først og fremmest, at det vil føre til øgede administrationsomkostninger, som ministeriet har påpeget. Jeg synes, det er et problem, at ordføreren ikke tager højde for det i sit forslag.

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis jeg har misforstået ordføreren, men det var bare den samme retorik, jeg hørte, da Alternativet kom med sit forslag omkring hjemmepasning tidligere. Her rejste man også det her spørgsmål om arbejdsudbuddet, og at det skulle være vigtigere end fleksibiliteten for familierne. Vi kan sagtens finde arbejdsudbud andre steder. Det skal jo ikke være det, der holder det tilbage.

Som jeg har sagt før, er det svar, jeg har fået fra ministeriet, jo et svar, hvori man tager udgangspunkt i en af de kommuner, hvor de har en model, jeg ikke bryder mig om, og hvor det er pædagogerne, der skal rende rundt og være politibetjente. Det er jo ikke det, vi har lagt op til i beslutningsforslaget. Man kan bl.a., som andre kommuner og nogle private daginstitutioner har gjort, have et tjek ind og ud-ur. Her beretter de om, at de ikke har mere bureaukrati. Det er det samme, hvis man læser interviews med de pædagoger, der er i Vejle. De beretter heller ikke om mere bureaukrati, men de har til gengæld nogle gladere forældre, og i forhold til normeringerne har de faktisk kunnet få det til at hænge bedre sammen.

Spørgeren.

Jeg mener, det er noget ironisk, at ordføreren nævner, at der i en kommune er en model, som ordføreren ikke bryder sig om. Altså, så meget for decentralisering. Det er jo der, hvor Liberal Alliance ønsker at gennemtvinge en national ordning ned over alle 98 kommuner. Det er jo ikke særlig fleksibelt. I øvrigt henviste jeg jo også på talerstolen til den rapport, der blev udført for nogle år tilbage, der faktisk viste, at det var ufleksibelt, fordi man skulle planlægge, hvornår man hentede, lang tid frem, og at det medførte en dårligere pædagogisk service for fuldtidsmodulerne.

Ordføreren.

Igen bliver der nævnt det her med, at det skulle være mere bureaukratisk, og jeg må bare igen sige, at nej, jeg bryder mig ikke om den model, de har i Billund, fordi den er bureaukratisk og den tager penge fra det, der er vigtigst, nemlig børnene. Jeg bryder mig mere om den model, der er i Vejle, og den holdning synes jeg godt jeg kan stå og have herinde. Igen vil jeg sige, at vi lægger op til lokale løsninger, men vi lægger også op til løsninger, der er så ubureaukratiske som muligt, og jeg kunne faktisk næsten ikke forestille mig, at man kunne lave en mere bureaukratisk model end den, de har i Billund. Pædagogerne bryder sig desværre heller ikke om den model.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er jo altid fascinerende at høre kvababbelserne på venstrefløjen og Moderaterne, når de ikke kan forstå, hvordan man laver et system, der sætter familiens valg i fokus, og får virksomheden, der skal levere varen, til at tilpasse sig. Så er det fuldstændig umuligt, når vi taler om noget, der kommer fra det offentlige. Alle andre virksomheder i Danmark, som har kunder i butikken – hvis man er flabet, kan man sige, at det er børnepasningen også – kan godt få det til at virke, og jeg synes faktisk ikke, at ordføreren karikerede Moderaterne. Jeg hørte dybest set også Moderaterne sige, at familien så ligesom planlagde efter at få fuld valuta for pengene, og det tror jeg altså ikke at man gør.

Når det så er sagt, var det faktisk også SF's ordfører, som vendte spørgsmålet om økonomien i det, hvor man siger, at det ikke kommer til at hænge sammen. Men er virkeligheden nu ikke, at den, som betaler for ydertimerne, også er den, som betaler fuld pris, selv om de kun bruger 25 timer, og at de betaler for andre folks pasninger senere, og det er derfor, at tingene nu går op?

Ordføreren.

Jo, lige præcis, og jeg er glad for, at det ikke kun er mig, der hørte Moderaterne på den måde. Der er jo også familier, der har lidt svært ved at få tingene til hænge sammen, og som er tvunget til at betale for den her fuldtidsplads. En daginstitutionsplads kan altså godt være en halvdyr fornøjelse for nogle familier, og det har jeg slet ikke rigtig hørt nogen af de røde partier bekymre sig om. Nogle gange bekymrer man sig mere for selve institutionen, end man gør for børnene og for dem, det i virkeligheden handler om.

Spørgeren.

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmarksdemokraterne også godt kan være bekymrede for, at det her måske vender den tunge ende nedad. Liberal Alliance har jo selvfølgelig den positive indstilling om, at den enlige kommer til at betale en retfærdig pris i midten, men der kan jo, hvis man tager nogle af problemstillingerne, som venstrefløjen bringer op, være det der med den samlede kasse, og at det skal betales, og det er derfor, vi lige nu stemmer gult. Vi vil i hvert fald gerne sikre os, at det ikke er den svageste, der kommer til at betale mest for at få systemet til at virke. Altså, det kræver en meget kraftig liberalisering at få det her til at fungere, og derfor er vi positive, men vi glæder os selvfølgelig også til udvalgsarbejdet.

Ordføreren.

Ja, vi har heller ingen ønsker om, at det skal være de svageste, der kommer til at løfte byrden her. Men jeg må bare igen sige, at når man kigger på kommuner som Vejle, er det heller ikke det, der er tilfældet. Det er indrettet godt, og det er ikke, fordi der er nogle, der kommer til at få en dyrere daginstitutionsplads, fordi de har indført moduler, men det er jo også, fordi de har valgt at gøre det ubureaukratisk. Forældrene er glade for det, og pædagogerne er glade for det, og det er jo det vigtigste.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)