Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 39:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en handicappolitisk handleplan.

Af Charlotte Broman Mølbæk (SF) m.fl.

(Fremsættelse 12.11.2024).

Ønsker ordføreren at begrunde forslaget? Ja. Værsgo.

Tak for det. Jeg står her i dag for at præsentere et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt og et mere lige samfund. Vi ønsker i SF at indføre en handicappolitisk handlingsplan, og vi håber, at det her forslag vil få opbakning fra alle Folketingets partier.

I Danmark er vi stolte af at være et land, hvor fællesskab og solidaritet er grundstenen i vores samfund, men desværre halter vi bagefter, når det gælder ligestilling og muligheder i livet for mennesker med handicap. Alt for mange møder dagligt udfordringer, som kunne undgås med en mere konsekvent og målrettet politik. Det er ikke kun uacceptabelt, det er også uforeneligt med de værdier, vi som land og som folk ønsker at stå for.

Danmark har for mange år siden forpligtet sig til at overholde FN's handicapkonvention, og den skal sikre, at mennesker med handicap har de samme rettigheder og muligheder som alle andre. Men hvis vi ser på realiteterne, er det tydeligt, at vi ikke lever op til vores egne forpligtelser. Områder som tilgængelighed, beskæftigelse, uddannelse og sundhed er fyldt med barrierer, der skaber ulighed og eksklusion. F.eks. er arbejdsløsheden blandt personer med handicap markant højere end blandt andre mennesker i det her samfund. Mange har svært ved at få adgang til uddannelse eller at deltage i det kulturelle eller sociale liv, fordi byrum og institutioner stadig væk ikke er tilgængelige.

Samtidig hører vi alt for mange historier fra mennesker, der kæmper for at få tilstrækkelig hjælp og støtte, selv når loven siger, at de har ret til det. Det er ikke alene et spørgsmål om penge, det er også et spørgsmål om prioritering, holdning og vilje. Vi har for nylig fået skarp kritik af FN for ikke at leve op til FN's handicapkonvention, og vi har modtaget en lang række alvorlige kritikpunkter vedrørende forhold for mennesker med handicap. En af de anbefalinger, vi kan følge, som kommer fra FN's Handicapkomité, er netop at indføre en handicappolitisk handlingsplan, og det er det, SF har fremsat forslag om, og som vi behandler i dag.

Tusind tak for den begrundelse.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er social- og boligministeren. Værsgo.

Allerførst vil jeg gerne sige tak til forslagsstillerne bag beslutningsforslaget, som foreslår at igangsætte arbejdet med en tværgående national handicappolitisk handlingsplan, som skal understøtte en positiv udvikling på handicapområdet inden udgangen af dette folketingsår.

Som forslagsstillerne nok ved, sparker I en åben dør ind. Regeringen deler i høj grad intentionen bag forslaget om at udarbejde og indføre en handicappolitisk handlingsplan. Det er også derfor, det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil udarbejde en handlingsplan på området med fokus på uddannelse og beskæftigelse. Og handlingsplanen indgår i den rammeaftale på handicapområdet, som regeringen indgik med Liberal Alliance, Konservative og Radikale i maj måned. Senest har vi desuden med bred opbakning afsat en økonomisk ramme på godt 25 mio. kr. til handlingsplanen på det, der hedder SSA-reserven for 2025.

I begrundelsen for forslaget henviser SF til nogle af de strukturelle udfordringer på handicapområdet i dag, eksempelvis på sundheds-, retssikkerheds- og undervisningsområdet, og til de økonomiske udfordringer, kommunerne oplever på grund af de stigende udgifter til det specialiserede handicapområde og socialområdet. Regeringen er også meget opmærksom på disse udfordringer, herunder det paradoks, som ligger i, at de kommunale udgifter til området er steget voldsomt, uden at de borgere, det handler om, rent faktisk oplever, at indsatsen bliver bedre. Det har vi fokus på, og det handler vi på, og det kommer vi til at fortsætte med også at gøre i de kommende år.

Et skridt på vejen har været den førnævnte rammeaftale på handicapområdet, som regeringen tilbage i maj indgik, om en langsigtet og bæredygtig udvikling af området. Aftalen sætter både fokus på bedre økonomistyring og understøttelse af kvaliteten på området. Med aftalen er der 25 initiativer, som skal udfoldes i de kommende år. Det gælder bl.a. også initiativer fra regeringsgrundlaget. Det er initiativer som specialeplanlægning, så borgere med komplekse behov sikres den rette støtte med et stærkt fagligt grundlag, en forenklet visitationsmodel til hjælpemidler, så mennesker med behov for hjælpemidler oplever mindre ventetid og en mere smidig visitation, og så selvfølgelig en handlingsplan, som skal sætte fokus på, hvordan flere med et handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet, og se på muligheden for at skabe mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap.

Det er heldigvis også noget, den brede kreds af partier bag SSA-aftalen for 2025, herunder SF, har kunnet se noget musik i. For som forslagsstillerne ved, satte vi med efterårets SSA-aftale en ramme på godt 25 mio. kr. af til en handlingsplan, som skal understøtte uddannelse og beskæftigelse for personer med handicap. Vi ved nemlig, at der er et stort potentiale i at hjælpe flere mennesker med handicap i uddannelses- og beskæftigelsessystemet, fordi det kan give bedre muligheder for at bidrage med det, man kan, på lige fod med alle andre, men også, fordi der er en god samfundsøkonomi i at få flere med.

I september fik regeringen anbefalinger fra FN's Handicapkomité, som anbefaler at indføre en handicappolitisk handlingsplan. Vi skal bl.a. have en drøftelse af handlingsplanen med de centrale parter på området, herunder parterne i Sammen om handicap og relevante ressortministerier, og på den lidt længere bane selvfølgelig også med de partier, som vi har lavet aftaler med om handlingsplanen. Her vil vi naturligvis tage FN's anbefalinger med i overvejelserne og drøftelserne.

Jeg kan umiddelbart godt være lidt skeptisk over en handlingsplan, som fastlægger en masse mål på en lang række forskellige ministerområder, for så risikerer vi, at det bliver for ufokuseret. Det vigtigste for mig er nemlig ikke, at vi oplister en masse mål, som vi så skal sidde og overvåge, men at vi kan flytte noget for borgerne gennem konkrete og fokuserede tiltag. I øvrigt har vi jo i dag også et handicapbarometer, som allerede følger en lang række områder. Så det kan vi jo starte med at bruge og så fokusere på de områder, hvor handicapbarometeret har vist, at der er de største udfordringer eller de største gevinster at hente for mennesker, der lever med handicap.

Til sidst vil jeg gerne konkludere, at regeringen støtter intentionen bag forslaget, men at vi ikke kan stemme for forslaget. Vi vil både lægge kræfter i en stribe konkrete initiativer og sikre en god, inddragende proces om handlingsplanen. Dermed ønsker vi endnu ikke at lægge os fast på en bred plan med det skitserede indhold. Regeringen er desuden af den opfattelse, at den bedste måde at løse de store problemer på området på er at sætte konkrete initiativer i gang, som vil have en virksom effekt på lige præcis de områder, hvor vi ser de største udfordringer, eller hvor vi ser det største potentiale. Her har vi brug for en grundig dialog med de centrale parter på området, hvor deres input vil indgå i regeringens videre overvejelser om handlingsplanens rammer og indhold.

Parterne er allerede blevet inviteret til en arbejdsgruppe om handlingsplanen, så jeg vil glæde mig til at få deres nærmere input. Tak for ordet.

Selv tak. Der er lige en kort bemærkning til fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF. Værsgo.

Tak for det. Der er godt nok nogle ting, som skurer ret meget i mine ører, i ministerens tale, uagtet at jeg hører de positive intentioner. For det første er det sandt, at der bliver brugt flere penge på mennesker med handicap, men der er kommet mange flere mennesker til, så realiteten er, og det er Tranæsrapportens egne tal, der viser det, at beløbet pr. borger faktisk er mindre. Så i virkeligheden svarer det jo til, at man får mindre pr. borger. Det er jo bare sådan en faktuel ting. Så kan man godt forstå, at folk er mere utilfredse.

Men jeg bliver også bekymret over, om den her regering overhovedet tager den meget skarpe kritik alvorligt, der kom fra FN's Handicapkomité, netop fordi man på mange måder ikke samtænker handicappolitik. Så laver vi et lille indsatsområde der, og så laver vi et lille indsatsområde der. Jeg er med på i forhold til SSA'en, at man på den måde prøver at ramme det lidt på beskæftigelse. Men kan ministeren ikke se idéen i at gøre som mange andre lande, vi sammenligner os med – Norge, Tyskland, Holland osv. – og indføre en handleplan, som monitorerer udviklingen for mennesker med handicap, så vi kan se, at de også har lige muligheder i forhold til alle andre i det her samfund?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jo, regeringen kan faktisk godt se en idé i, at man laver en handlingsplan, og det er også derfor, at den står i regeringsgrundlaget. Vi ønsker, at der skal sættes et særligt fokus på uddannelse og beskæftigelse for mennesker, der lever med handicap, men derudover har vi faktisk ikke lagt os fast på endnu, om der også bør være andre områder, hvor man laver konkrete indsatser. Det er nogle af de ting, som vi lige nu arbejder videre med, og hvor vi inviterer parterne til at indgå og komme med bud på, hvor det er henne.

Men jeg deler ikke idéen om, at man tilbage i, jeg tror, det var i 2013 faktisk, lavede en meget bred og tværgående handleplan på handicapområdet, og der må man bare sige, at der endte det med, at vi bagefter fik kritik for, at man beskrev en lang række problemer, satte en masse ting i værk, men faktisk ikke rigtig fulgte op på det. Vi skal jo finde balancen, i forhold til hvordan vi skaber reelle forandringer for mennesker med handicap, og det kræver handling og initiativer. Der ligger så et mål i her, at vi ikke bare sætter hundrede ting i søen på én gang, men aldrig rigtig får fulgt op på det. Vi tager de anbefalinger, der er kommet, meget alvorligt, vi handler på dem, og vi er i gang med at kigge på handleplanen. Vi ved, at uddannelse og beskæftigelse bliver et fokus, men vi har ikke lagt os fast på endnu, hvad den øvrige del skal fokusere på.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Man kan blive helt bekymret for, at det her er en tilståelsessag fra regeringens side, altså at man faktisk ikke har tænkt sig at gøre noget på de andre områder, men kun lige tager en lille klat i forhold til beskæftigelse. For hvad skal der egentlig til, for at et menneske med handicap kommer i beskæftigelse? For det første skal man faktisk have en god skolegang, man skal også have nogle gode uddannelsesmuligheder. Det kræver, at man har hjælpemidler, det kræver, at man har støtteindsatser osv., der taler sammen i overgangene. Regeringen har også forringet muligheden for at få planlagt sin overgang til voksenbestemmelserne – det har man gjort lige her for nylig. Så hvad er det egentlig, regeringen har af ambitioner for mennesker med handicap? Er man ligeglad med, at mennesker med handicap i langt mindre grad har adgang til det offentlige rum, til sundhedstjenester, til det kulturelle liv, til i virkeligheden også at have et aktivt liv og fritidsliv på egne præmisser?

Tak. Værsgo til ministeren.

Nej, det er selvsagt, at regeringen overhovedet ikke gør det, som ordføreren fra SF siger. Regeringen går utrolig meget op i de anbefalinger, som er kommet fra FN's Handicapkomité, og de udfordringer, som handicappede lever med – det er baggrunden for Sammen om Handicap, det er baggrunden for den rammeaftale, der er indgået, det er baggrunden for de midler, der er fundet til at udvikle en ny handleplan på området, og det er også baggrunden for, at jeg har møder med Det Centrale Handicapråd om deres anbefalinger til området. Jeg tror på, at vi skal sætte konkrete initiativer i gang, og jeg tror, at vi skal gøre det fokuseret, for at sikre forandringer og ikke bare lave en løs tværgående plan, som ikke medfører de konkrete forandringer. Og jeg er enig i, at det rækker ud over Social- og Boligministeriets område, og vi er også villige til at gå ind i arbejdet med andre ministerier om, hvordan vi gør det bedst muligt.

Så siger vi tak til social- og boligministeren. Der var ikke flere korte bemærkninger. Vi går nu over til ordførerrækken, og det er fru Sara Emil Baaring som Socialdemokratiets ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at takke Socialistisk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Forslaget rejser en vigtig problemstilling, som vi i Socialdemokratiet er meget opmærksomme på. SF foreslår jo, at Folketinget igangsætter arbejde med en handicappolitisk handleplan inden udgangen af folketingsåret 2024-25. Det er et forslag, som fortjener opmærksomhed, og vi anerkender de gode intentioner, der ligger bag forslaget.

I Socialdemokratiet er vi helt enige i det grundlæggende, der ligger. Vi ved, at mennesker med handicap ofte står over for store udfordringer i deres dagligdag, både når det gælder adgang til sundhed, arbejdsmarked og uddannelse. Mange oplever desværre, at de bliver mødt af et system, som er kompliceret og bureaukratisk, og som det kan være svært at navigere i, når man har brug for hjælp.

Det er en situation, som vi ønsker at ændre. Derfor er vi i gang med en meget omfattende politisk proces for at finde de løsninger på de grundlæggende strukturer og udfordringer, som handicapområdet står over for. Vi ved, at det kræver et langsigtet og fælles arbejde, og det er netop det, som vi er i færd med at gøre. Den politiske aftale, som vi forhandler om, er den første samlede aftale på handicapområdet nogen sinde, og det er stort. Og jeg vil gerne takke de partier, der allerede er med i det her arbejde, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Venstre og Moderaterne, for at påtage sig ansvar og arbejde konstruktivt for at finde løsninger, der skal gøre en reel forskel for mennesker med handicap.

Vi har allerede gjort et konkret fremskridt i år. I forbindelse med SSA-forhandlingerne har vi i fællesskab afsat 25 mio. kr. til at udarbejde en handlingsplan, som nu skal skabe flere muligheder for mennesker med handicap. Planen skal bl.a. sætte konkrete mål for, hvordan vi skal sikre, at flere mennesker med handicap får adgang til arbejdsmarkedet og kan tage del i uddannelsessystemet på lige vilkår med alle andre. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og vi er glade for at have fået det på plads.

Men vi ved også, at vi ikke kan nøjes med kun at sætte mål og finde penge til enkelte initiativer. Hvis vi virkelig skal leve op til FN's Handicapkomités anbefalinger og sikre, at mennesker med handicap får de samme muligheder og rettigheder som alle andre, kræver det dybtgående ændringer af hele området. Det handler ikke kun om at finde midler til nye initiativer, men om at gentænke og omforme de strukturer, der præger hverdagen for mennesker med handicap. Vi har taget et stort skridt i den retning med den aftale, vi indgik i foråret, som skaber fundamentet for en langsigtet, bæredygtig og helhedsorienteret udvikling af området. Særlig det kommende arbejde med en ny specialeplan bliver afgørende for, at vi sikrer, at der findes de rette kompetencer og viden på området til at give udsatte borgere den specialiserede hjælp, de har behov for.

I den sammenhæng er det klart, at Socialdemokratiet deler de grundlæggende intentioner bag Socialistisk Folkepartis forslag. Vi er enige om behovet for en politisk handling, men da vi allerede er i fuld gang med at forhandle en omfattende aftale, som vi mener vil skabe de bedste og mest varige løsninger på handicapområdet, kan vi ikke støtte forslaget i sin nuværende form. Vores fokus er at skabe en langsigtet og strukturel forandring, som ikke bare løser de umiddelbare udfordringer, men også skaber et bæredygtigt system, der kan sikre mennesker med handicap lige muligheder på alle områder i livet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF. Værsgo.

Tak for talen. Jeg vil godt spørge, om Socialdemokratiet har lyttet til FN's Handicapkomités kritik og anbefalinger. Tager Socialdemokratiet det alvorligt, og synes Socialdemokratiet, det er vigtigt, at vi handler på de her ting? For jeg var jo egentlig stolt over, at mit land var med til at ratificere FN's handicapkonvention dengang tilbage i 1993, tror jeg det var, men i dag, når vi bliver eksamineret, får vi kritik.

Lige præcis et af de kritikpunkter, der helt specifikt har været, var den aftale og lov om magtanvendelse, som pågældende ordfører sammen med de andre i aftalekredsen omkring handicap var med til at vedtage. Den fik kritik fra FN's Handicapkomité. Så er I sikre på, at I kører den rigtige vej, eller tænker I, at det er FN's Handicapkomité, der tager fuldstændig fejl i, hvad det er, vi skal gøre som land for at sikre mennesker med handicap bedre vilkår at leve under?

Værsgo til ordføreren.

Vi tager bestemt ikke fejl, og vi tager det, som FN's Handicapkomité er kommet med af anbefalinger, meget alvorligt. Jeg synes faktisk, at vi allerede er på vej med nogle af løsningerne, netop i den aftale, som er indgået i foråret. Der er elementer af den, som vi skal have kigget ned i og have færdigforhandlet, men jeg tror faktisk, at løsningen ligger lige netop i den aftale.

Jeg tror ikke på, at vi ved at skabe et meget digert bureaukratisk værk med en masse mål på en hel masse områder så kan komme i dybden, som det her område har brug for. Det specialiserede socialområde har i mange år været et problematisk område. Det har været et område, hvor borgerne ikke har følt, at de har mødt et system, der har hjulpet dem, så derfor bliver vi nødt til at tage mere grundlæggende fat og lave grundlæggende om på nogle af de strukturer, vi har, og det er det, som jeg faktisk synes ligger i den aftale, som vi så sent som i dag har siddet og kigget videre ned i.

Værsgo til spørgeren.

Nu er det ikke kun FN's Handicapkomité, der kritiserer aftalen på handicapområdet eller aftalen om magtanvendelse. Det er også alle handicaporganisationerne, det er Institut for Menneskerettigheder, det er Ældre Sagen osv. Jeg kunne nævne i flæng, og jeg ved, at ordføreren er helt med på det. Men den helt specifikke kritik gik jo faktisk på det lovforslag om magtanvendelse, og den kom fra FN's Handicapkomité. Er ordføreren enig eller uenig i den kritik, der har været af det lovforslag, som I pressede igennem lige før sommerferien?

Værsgo til ordføreren.

Når jeg hører Danske Handicaporganisationer omtale aftalen fra foråret, er der elementer, som de har svært ved at se sig selv i, men der er bestemt også mange dele, eksempelvis nævnte jeg i min tale specialeplanen, som man har længtes efter, og som jeg virkelig glæder mig til at komme med. Nu står vi ikke her i dag med et forslag, der handler om magtanvendelse. Det er en handlingsplan, som ordføreren ønskede at vi skulle drøfte med det her beslutningsforslag.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og går videre i ordførerrækken. Det er til hr. Christian Friis Bach som ordfører fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for det her beslutningsforslag. Vi deler bestemt intentionen bag det. Der skal gøres mere på handicapområdet. Vi skal skabe bedre muligheder og forudsætninger. Vi skal lytte til kritikken fra FN's handicapkonvention eller den monitoreringskomité, som ser på konventionens implementering. Derfor er vi netop også glade og stolte over, at der står en handlingsplan som en del af regeringsgrundlaget, og at vi har indgået rammeaftalen om langsigtet og bæredygtig udvikling fra 2024.

Det var en aftale, der blev lavet mellem regeringspartierne, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre, og vi siger tak til alle parter for at bidrage konstruktivt. Den skal netop skabe nogle omfattende og positive forandringer på handicapområdet. Nogle af hovedpunkterne er jo: undgå unødvendige revurderinger, mere uddannet personale – det kan i øvrigt hjælpe på spørgsmålet om magtanvendelse – faglighed i fokus, lettere adgang til hjælpemidler og større sikring af, at borgerne har adgang til det rigtige tilbud fra starten.

Der tager rammeaftalen hånd om en række af de udfordringer, der også er nævnt i det her beslutningsforslag, og med en handlingsplan vil vi gerne styrke adgangen til arbejdsmarkedet og til uddannelse, og det er igen en stærk prioritet, også for Venstre. Handleplanen skal laves sammen med relevante parter, bl.a. parterne i Sammen om handicap, for netop ved at have en bred og omfattende dialog skaber vi bedre resultater. Det tror vi også på i Venstre.

Derfor er det jo lidt besynderligt at stå her og diskutere det her beslutningsforslag. For som social- og boligministeren sagde det, sparker SF ikke bare en dør ind; der er en åben ladeport, og jeg vil gerne invitere SF til at gå ind ad den og være med til at implementere bestemmelserne og aftalen i rammeaftalen og udarbejde en stærk handlingsplan. Tak for ordet.

Selv tak. Så er der en kort bemærkning til fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordførertalen. Jeg blev lidt i tvivl om, om regeringspartierne har læst selve beslutningsforslaget, fordi det, der er fremsat som beslutningsforslag i dag, er altså absolut ikke det, regeringen har tænkt sig gøre. Det er i hvert fald ikke det, jeg har set i forhold til den rammeaftale for handicap eller den lille miniaftale, vi lavede på SSA'en.

Det her handler jo om at angribe handicapområdet på en helt anden måde, hvor vi ligesom monitorerer bredt på de forskellige områder og kigger på, om det i samfundsudviklingen er sådan, at mennesker med handicap har nogenlunde lige vilkår for at leve et liv med muligheder og med indhold som så mange andre mennesker i det her samfund.

Det er jo i virkeligheden det, vi får kritik af, så jeg forstår ikke helt, hvad ordføreren mener. Jeg har læst aftalen, og vi har været igennem hele møllen om, hvorfor vi ikke er med og i er med. Men det er et andet forslag, det her går på, og som i virkeligheden er konkret anbefalet af FN's Handicapkomité. Er Venstre helt ligeglad med, hvad man anbefaler fra FN's Handicapkomité?

Værsgo til ordføreren.

Det er Venstre bestemt ikke ligeglad med. Jeg har arbejdet med menneskerettigheder hele mit liv. Jeg har arbejdet i Genève, hvor jeg var meget tæt på de komitéer, som sidder og overvåger implementeringen af konventionerne og følger detarbejde. Jeg ved også, at det som med alt andet jo er et spørgsmål om, at når man ser ting ude fra verden, kan det nogle gange være svært at zoome helt ind og se den konkrete politik og implementering i det enkelte land.

Det er jo en løbende diskussion i implementeringskomitéerne, og den skal Danmark deltage i, og vi skal lytte meget nøje til de anbefalinger, der kommer fra de her komitéer. Det mener jeg også bestemt Danmark og regeringen gør.

Jeg er grundlæggende uenig i, at det her forslag er noget helt andet end det, der står i rammeaftalen. Der er et meget, meget stort overlap mellem det her beslutningsforslag og det arbejde, som partierne bag aftalen sidder med stort set hver eneste dag. Lige i de her dage mødes vi hver dag og arbejder ihærdigt på at skabe bedre forhold for mennesker med handicap. Det arbejde håber jeg SF vil være med til. For vi kunne godt bruge SF's stemme i den kreds. Derfor ærgrer det mig, at SF overser den her åbne ladeport og ikke kommer med ind og arbejder sammen med os andre.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det kan jeg da godt svare på meget kort og tydeligt: Det er, fordi vi ikke synes, at den rigtige vej først og fremmest er at skulle spare og finde flere penge på et område, hvor man i forvejen bruger færre penge pr. borger. Så simpelt er det i virkeligheden.

Vi vil rigtig gerne være med på den visionære vogn, og det er i virkeligheden også derfor, vi prøver at stille det her beslutningsforslag, netop for at vi kan begynde at arbejde mere strukturelt med det, som man gør i lande, som vi plejer at sammenligne os med, som jeg også sagde tidligere – Tyskland, Holland, Norge osv. osv., og som faktisk har succes med at arbejde med det på en konstruktiv måde og på den måde arbejder bredt med det.

Her går vi ind og vælger nogle områder, og så skal der spares i sidste ende. Det er jo det, der står; det er hele rammen for den handicapaftale, og det synes jeg da er rigtig ærgerligt. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren mener, at lige præcis det lovforslag om magtanvendelse, som kritiseres af FN's Handicapkomité, stadig væk er okay, når man tænker på den kritik, der har været fra FN?

Tak. Så er det ordføreren.

Vi skal arbejde på at minimere brugen af magtanvendelse. Det er en afgørende prioritet. Det kan bl.a. handle om mere fagligt personale, bedre uddannet personale og bedre forhold på de steder, hvor magtanvendelsen finder sted. Det er jo centrum og kernen i nogle af de initiativer, der ligger under rammeaftalen.

Så der har man jo lyttet; der prøver vi også se på, hvordan vi kan gøre det bedre, og det arbejde inviterer jeg igen SF til at være med i i stedet for stå udenfor og stille et beslutningsforslag, som fortjener debat, men som ikke rykker på forholdene for mennesker med handicap i Danmark.

Så siger vi tak til hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Der var ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne som ordfører. Værsgo.

Mange tak, og først en stor tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag om at indføre en handicappolitisk handleplan. Det er jo en genfremsættelse af et forslag, som vi sidst behandlede i april måned sidste år, men det gør det jo ikke dårligere. Tværtimod. Det er fortsat et forslag, som vi i Danmarksdemokraterne bakker op om.

Det, der jo bl.a. mere konkret foreslås, er, at man pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at igangsætte arbejdet med en handicappolitisk handleplan. Handleplanen skal så indeholde nogle konkrete målsætninger, så det kan vurderes, om udviklingen går i den rigtige retning. Det foreslås også, at der nedsættes en styregruppe til at monitorere og koordinere implementering af handleplanen.

I Danmarksdemokraterne stemte vi som sagt for beslutningsforslaget, sidst det var oppe at vende her i Folketingssalen, og det gør vi igen, fordi en handlingsplan jo kan være med til at sikre, at der fremover træffes nogle beslutninger om hjælp og støtte ud fra et fagligt udgangspunkt og med en større ensartethed på tværs af kommunerne, så det ikke er postnummeret, der bliver afgørende for hjælpen, som man kan få.

Der sker for mange fejl på handicapområdet i dag, og handicapområdet er under pres. Det ved vi alle, og det ses bl.a. ved kommunernes meget høje procentdel af fejl i sagsbehandlingen, hvor næsten 40 pct. af kommunernes afgørelser på voksenhandicapområdet og næsten 50 pct. på børnehandicapområdet enten hjemvises fra Ankestyrelsen eller omgøres. Derfor er der brug for at sikre, at mennesker med handicap får den rette støtte og hjælp, så de så vidt muligt kan leve et liv på lige vilkår med alle andre.

Det er bare det, vi alle sammen ønsker: at leve et liv ligesom alle andre.

I Danmarksdemokraterne er vi også meget optaget af, at mennesker reelt sættes i centrum, hvor end vi kommer, og ikke kun i det social- og handicappolitiske system, men også alle mulige andre steder. Nu er jeg selv uddannet sygeplejerske, og jeg ved godt, at jeg også sagde det, sidste gang jeg stod her på talerstolen og vi behandlede det her forslag, men der lærer man at sætte mennesker i centrum. Det er relationerne, der er de vigtige, og det skal også være det, der er i centrum på det her område. For det er borgeren og mennesket, man sidder over for, der bedst ved, hvad det er, han eller hun har brug for, og det er det, som man som fagligt uddannet inden for det her område også skal være med til at understøtte, sådan at borgerne bliver bragt hen i den rigtige retning og kan leve et liv ligesom alle mulige andre.

Danmarksdemokraterne kan støtte beslutningsforslag nr. B 39 fra SF. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marlene Harpsøe og går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Forslaget, som vi jo også behandlede sidste år, har egentlig et positivt sigte og en positiv hensigt. Det sagde jeg også sidste år. I Liberal Alliance bakker vi egentlig op om hensigten.

Ofte oplever jeg egentlig ikke SF og LA som særlig forskellige, når vi taler handicappolitik. Der er meget, som vi er enige om. Ikke desto mindre er det min og Liberal Alliances holdning, at handleplaner som oftest bliver meget tomme ord om problemer, som vi alle sammen godt kan blive enige om at der skal gøres noget ved. Det understreger forslagsstillerne også, i forhold til at det jo netop var det, der var tilfældet med handleplanerne for handicapområdet fra 2013. Jeg sagde også sidste år, at jeg ønskede konkrete målsætninger, en konkret ramme og beskrivelser for, hvad vi vil gøre ved handicapområdet, og det synes jeg faktisk er lykkedes med den rammeaftale, som regeringen sidste år indgik med en række partier, heriblandt Liberal Alliance.

Her vil vi bl.a. sikre færre unødvendige revurderinger, lette adgangen til hjælpemidler, fjerne nedværdigende og rigidt bureaukrati omkring merudgiftsydelse, sikre større faglighed og uddannet personale, sikre større gennemsigtighed, faglighed og kvalitet og sikre borgerne bedre retssikkerhed og smidigere sagsbehandling, f.eks. gennem styrkelse af værgers kendskab til de borgere, de er værger for, etiske retningslinjer for ledere og medarbejdere, justering af BPA-ordningen og øget inddragelse af borgere og pårørende.

Vi vil få lavet en hårdt tiltrængt specialeplanlægning for området – også de upopulære, men nødvendige – nemlig ved at reducere tilsynstrykket og gøre besøgende uanmeldte og tilrettelægge dem mere risikobaseret, og derudover er der blevet ændret i reglerne for magtanvendelse. Sidstnævnte er jo allerede færdigforhandlet og stemt igennem, om end der var en del kritik af den.

Nogle andre af punkterne i rammeaftalen er netop nu ved at blive færdigforhandlet, og her vil det for hvert punkt, der forhandles, være LA's fokus at styrke det frie valg, nedbringe bureaukratiet og skabe tid til kerneopgaven – ikke at udbygge det kommunale monopol, men at sikre mere lige konkurrencevilkår og mere gennemsigtighed i kvalitet og pris, således at borgerne får en større mangfoldighed af tilbud og vi på Christiansborg får indhentet de data, som der i dag er ikkeeksisterende, så vi kan træffe de rigtige beslutninger og vi ikke baserer fremtidig lovgivning på synsninger og kommuners oplevelse, men træffer beslutningerne på evidens. Her savner jeg SF's tilstedeværelse og lyst til at tage ansvar. Det er ærgerligt, at I ikke ville være med i aftalen, men i stedet kun kan komme op med noget så ukonkret som en handleplan for handicapområdet.

Ligesom sidste år stemmer Liberal Alliance nej til forslaget.

Tak for den ordførertale. Der er en kort bemærkning til fru Charlotte Broman Mølbæk, SF. Værsgo.

Jeg synes jo, at det på mange måder er dejligt, at man savner SF i forhandlingsrummet, og jeg kan da kun være glad for, at vi er savnet. Jeg kan i virkeligheden på mange måder godt forstå det, når man ser, hvad der er kommet ud af aftalen. Man kan kigge på, hvad mennesker med handicap har oplevet. Har de fået bedre vilkår? Nej, vel. Går det bedre på dagtilbudsområdet? Nej. Hvad sker der med specialeplanen? Det ved vi ikke. Hvad sker der i virkeligheden på mange af de her områder, hvor vi bare ser, at det går ned ad bakke? Jeg ved om nogen, at lige præcis ordføreren for LA er meget optaget af borgernes retssikkerhed i det her land, og det gælder i særdeleshed også mennesker med handicap. Er det blevet bedre? Nej, det tror jeg ikke vi kan vove at påstå. Så et eller andet sted bliver det også lidt kedeligt at stå og høre på en aftale, der skal løse det hele, og alligevel ikke har gjort andet end at vi vække anledning til massiv kritik. Netop aftalen omkring magtanvendelse fik kritik af FN's Handicapkomité, alle handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder osv. Hvad mener ordføreren i virkeligheden om den kritik?

Ordføreren.

Jamen tingene bliver jo ikke bedre, før vi får lavet konkret lovgivning ud af det. Lige nu er det jo bare en rammeaftale, som et eller andet sted er ligeså diffus, som en handlingsplan er. Men hvert enkelt punkt skal jo forhandles, og det er vi i gang med, og når det bliver til konkret lovgivning og forhåbentlig bliver stemt igennem her i salen, er det jo, at det kommer ud at virke, og der tror jeg på, at mange af de tiltag, som ligger i rammeaftalen, vil gøre de her borgere rigtig, rigtig godt. Ellers var jeg ikke gået med i aftalen. Betyder det, at vi elsker alt ved aftalen? Nej, det gør det bestemt ikke, men ikke desto mindre synes jeg, det er vigtigt at sidde med ved bordet, så vi måske får mulighed for at styre de ting, vi i LA ikke bryder os om, i en mindre fatal retning end noget af det, der ligger. Det kunne f.eks. være en beløbsgrænse på 0, som vi i LA er meget bekymret for og gerne vil gøre vores til ikke bliver et 0.

Spørgeren.

Jeg kunne stadig væk godt tænke mig at høre, hvad ordførerens holdning er til den massive kritik, der har været af det lovforslag om magtanvendelse, som man gennemførte inden sommerferien. For det eneste konkrete, der er kommet ud af den her rammeaftale i forbindelse med loven om magtanvendelse, er mere magt. Det fik massiv kritik af handicaporganisationerne, Ældre Sagen, Institut for Menneskerettigheder og nu også helt konkret af FN's Handicapkomité. Synes ordføreren stadig væk, at det var en god idé lige præcis at indføre det her konkrete forslag? Forbedrer det vilkårene for mennesker med handicap?

Ordføreren.

Det er jo altid svært, hvis man laver lovgivning, der mange steder ikke bliver overholdt. Det er jo det, der er problemet. Vi kan ikke lave lovgivning efter det herinde. Her er vi nødt til at lave lovgivning med de briller på, at den selvfølgelig skal overholdes, og det er også LA's holdning, at den skal det. Bekymringen om, at der er alt for mange ulovlige magtanvendelser derude, deler jeg til fulde. Gør det, at jeg er bange for at udvide brugen af magtanvendelse? Nej, ikke nødvendigvis, for jeg mener faktisk, at der var mange gode områder.

Vi siger tak til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Rosa Eriksen, Moderaterne.

Tak for ordet. SF sætter med dette beslutningsforslag fokus på et utrolig vigtigt emne. Det vil jeg rigtig gerne sige tak for. Mennesker, der lever med et handicap, fortjener at leve et værdigt liv, hvor de kan færdes og være i samfundet på lige fod med alle andre mennesker. Det stiller krav til hver sektor i samfundet og til lovgiverne, så tilgængelighed, rammer og muligheder for folk, der lever med handicap, styrkes.

Regeringen har allerede intentioner om at udarbejde en handlingsplan på handicapområdet. Det er indikeret i regeringsgrundlaget. Det indgår også i rammeaftalen for en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet. Jeg ser derfor frem til at tage arbejdshandskerne på, når vi skal drøfte det konkrete indhold af handlingsplanen sammen med eksperterne i Sammen om handicap, med rammeaftalepartierne og med relevante ministre. Jeg er derudover rigtig glad for, at vi allerede nu har afsat omkring 25 mio. kr. i SSA-aftalen for 2025-2028 til initiativer i denne handlingsplan.

Jeg støtter fuldt ud intentionerne bag SF's beslutningsforslag, men i Moderaterne mener vi ikke, at beslutningsforslaget skal vedtages, når arbejdet med handlingsplanen allerede så småt er startet. I Moderaterne stemmer vi derfor imod beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.

Tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvor Moderaterne stiller sig i forhold til konventionerne. Hvilket indtryk har det gjort på Moderaternes ordfører, at vi har fået den kritik i forhold til forvaltningen af handicapområdet, og helt specifikt, at de har lavet en konkret anbefaling om, at vi laver en handicappolitisk handlingsplan, som jeg foreslår i dag – ikke det, som regeringspartierne bliver ved med at tale om fra talerstolen, men en handicappolitisk handlingsplan? Hvad mener ordføreren egentlig om det, og hvad mener Moderaterne om det? Hvad mener I om den kritik, der har været fra FN’s Handicapkomité?

Ordføreren.

Det er klart, at når vi får kritik fra FN’s Handicapkomité, så skal vi lytte til det og handle på det. Og jeg vil gerne korrekse ordføreren og sige: Jo, der er en politisk handleplan i rammeaftalen. Den består af en masse gode initiativer. Der er afsat 25 mio. kr. med SSA-aftalen, også til initiativer, der imødekommer de ønsker, som jeg ved at ordføreren også har.

Spørgeren.

Hvis man nu læser det beslutningsforslag, der er fremsat i dag, så vil ordføreren også kunne læse sig frem til, at det handler om langt flere områder end det lille, afgrænsede område, der er fundet med penge til i SSA-aftalen. Det handler om tilgængelighed, og det handler om adgang i forhold til sundhed og adgang til det offentlige rum osv. Det er jo ikke noget, man berører i den rammeaftale, vel? Så det kunne være rart, hvis I bare kunne tale om tingene, som de er, og det er fint, at man har valgt, at man vil stemme imod. Men jeg vil i virkeligheden gerne høre, om man tager det alvorligt, når FN’s Handicapkomité anbefaler os at udarbejde en handicappolitisk handleplan.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at vi er en del partier, der har taget ansvar, også for kommunernes økonomi. Som ordføreren siger, er det her en rammeaftale, og af de initiativer, der er beskrevet i den rammeaftale, er der ét, der er blevet til lovgivning, men ellers er de ikke blevet til lovgivning endnu. Og som ministeren også sagde, da vedkommende var på talerstolen, er alt ikke blevet afklaret, i forhold til hvordan det skal se ud i den handlingsplan, og vi skal også lave en specialeplan. Så jeg må indrømme, at jeg synes, kritikken er uberettiget, og jeg mener faktisk, at vi er en stor del af Folketinget, der tager ansvar.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til fru Rosa Eriksen, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, og tak til SF for at fremsætte et beslutningsforslag om at indføre en handicappolitisk handlingsplan. I foråret indgik vi Konservative sammen md regeringen, Radikale Venstre og Liberal Alliance en rammeaftale, der skal sætte en retning for handicapområdet nu og i fremtiden. Det er første gang nogen sinde, der bliver lavet en samlet aftale på handicapområdet.

Alt for mange mennesker med et handicap oplever at få en hjælp, der er for dårlig eller kommer for sent, og samtidig er udgifterne steget voldsomt. Der bruges med andre ord flere penge, uden at borgerne oplever en bedre kvalitet, og det skaber et pres på de kommunale budgetter, og det presser tilliden til samfundet. Vi valgte at gå med i aftalen, fordi det for os Konservative er afgørende at forbedre forholdene for dem, der i forvejen har det svært. Jeg har derfor også store forventninger til regeringen og mine kollegaer, der er med i aftalen, om, at aftalen, som forhandles løbende, skal skabe gennemgribende forandringer på det samlede handicapområde, som består af 25 vigtige initiativer. På en og samme tid skal rammeaftalen understøtte forudsigelighed, den rette hjælp i tide, tryghed for mennesker med et handicap og en bæredygtig og forudsigelig økonomi for kommunerne. Initiativerne er blevet til efter dialog med parterne i arbejdsrummet Sammen om handicap.

Vi skal også have en handlingsplan på handicapområdet, og i dag behandler vi så SF's forslag om indførelse af en handicappolitisk handleplan. Jeg synes, der er mange gode elementer i oplægget, som SF er kommet med, bl.a. at sikre bedre ligebehandling af mennesker med et handicap og FN's kritikpunkter med konkrete forbedringer og indikatorer. Men mange af de udfordringer, som er oplistet i bemærkningerne til beslutningsforslaget, er jo netop dem, som vi allerede er i gang med at skulle forhandle. Vi sidder faktisk og forhandler lige nu, og jeg kunne rigtig godt have ønsket mig, at SF også sad med i lokalet. Når det kommer til de kommende forhandlinger om bl.a. en handlingsplan, er det afgørende for os Konservative, at vi får inddraget parterne omkring Sammen om handicap. Det er dem, det hele handler om, og derfor skal de inddrages i processen. Det kan derfor rigtig godt ærgre mig, at SF som sagt ikke er en del af aftalen.

Så jeg synes, at vi har mange fælles mål på dette område – det er jeg ikke i tvivl om at vi ikke har – men på baggrund af, at vi er med i en aftale, og at SF ikke er med i en aftale, så kan vi ikke støtte SF's forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Igen er det en invitation ind i forhandlingsrummet. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om, hvad det i virkeligheden er, man forhandler om lige nu, der har noget som helst at gøre med den her handleplan ud over det, der ligger i SSA-aftalen, som SF i øvrigt også selv skal være med til at forhandle om. Det ville være meget provokerende, hvis man sad og forhandlede om det lige nu. Så hvad er det i virkeligheden, der er indbefattet af det her beslutningsforslag om en handicappolitisk handleplan, som man sidder og forhandler lige nu?

Ordføreren.

Jeg synes, det er sådan lidt et sjovt spørgsmål, ordføreren kommer med, for vi er jo lige startet op på at skulle forhandle, og der er blevet landet en aftale i foråret. Hvorfor processen ikke er gået i gang tidligere, kan jeg ikke svare ordføreren på. Jeg blev indsuppleret i Folketinget i august, så det ved jeg ikke. Men jeg ved så meget, at der er 25 vigtige initiativer, som vi skal forhandle om, og lige nu forhandler vi om 3 af dem. Så jeg har en meget stor forventning om, at vi selvfølgelig kommer i mål, for det er en vigtig aftale, og det handler om de mest udsatte borgere i vores samfund, og vi skal selvfølgelig sikre, at de får bedre forhold, og at vi bedre kan skaffe nogle resultater på det område. Det er jo derfor, vi er med i den her aftale om det.

Spørgeren.

Jeg er med på, at aftalepartierne er glade for den her aftale, ellers var de givetvis ikke med i den, men i virkeligheden jeg tror bare, man skulle prøve at være lidt mere ærlig om at sige, at det er to forskellige ting. Det er fair nok, man stemmer imod det her, men lad være med at sige, at I allerede gør det, for det er jo ikke det, I sidder og arbejder med nu. Jeg kender godt elementerne i den her handleplan. Så jeg kunne i virkeligheden sådan afslutningsvis bare godt tænke mig at høre ordføreren om, hvad man mener om den kritik, der har været fra FN's Handicapkomités side af lovforslaget om magtanvendelse.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald læse mig til, at det har været meget magtpåliggende for Det Konservative Folkeparti at få skrevet det omkring de ekstreme magtanvendelser, der har været, ud af selve rammeaftalen. Der er ingen tvivl om, at jeg ser meget frem til, at vi får boret godt og grundigt ned i den her rammeaftale, at vi kommer til bunds i den, og at vi får lavet en god aftale. Det er jo en rammeaftale, som andre ordførere har været inde på, og det kan ærgre mig, fordi i forhold til SF tager Konservative altså ansvar. Vi går ind i forhandlingsrummet, og vi vil gerne skabe nogle bedre resultater for dem, det hele handler om.

Tak for det. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti går ekstremt meget op i at sikre, at mennesker med handicap får bedst mulighed for at leve et fuldstændig normalt liv i videst muligt omfang. Vi er desværre ofte vidne til nogle frygtelige sager rundtomkring i de forskellige kommuner, hvor mennesker med handicap ikke får den rigtige hjælp, ikke får den rigtige hjælp til tiden og ofte ligger nærmest i en anden form for slagsmål med kommunen for bare at få det mest basale. Det er jo sådan set derfor, vi i Dansk Folkeparti længe har ment, at hele handicapområdet skal ud af kommunerne, fordi det jo er utopi at tro, at 98 små kommuner alle sammen kan have den særlig ekspertise, der skal til for at visitere mennesker med nogle gange meget særskilte handicaps.

Derudover har vi også stillet forslag om en bodsordning, hvor man altså straffer de kommuner, som ikke leverer den her vare til borgerne, som de har ret til, og som de har krav på. Vi var heller ikke en del af den aftale i forhold til det her, fordi grundpræmissen for aftalen var at spare på handicapområdet, og det ønsker vi ikke i Dansk Folkeparti.

Så bare for at sige den fuldstændig klart og tydeligt: Vi mener i Dansk Folkeparti, at mennesker med handicap fortjener de bedste muligheder for at leve deres bedste liv, og derfor støtter vi selvfølgelig også det her forslag fra SF.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med ordførere, som både ved noget om det og brænder for det, og som bliver ved med at insistere på, at vi skal snakke om det.

Jeg har et meget stort håb om, at det kommer til at lykkes os at føre handicappolitik på en anden måde. Jeg synes, at området i for mange år er blevet en kastebold mellem systemer, at det har været præget af en meget stor mistillid, og at det herinde jo mest af alt har været aftaler i økonomiaftalen og ikke har været en faglig diskussion blandt handicapordførere.

Derfor mener jeg stadig det samme, som jeg sagde, da forslaget var oppe sidst, nemlig at jeg har et meget stærkt ønske om at skabe et Sammen om handicap, som er lige så stærkt som Sammen om skolen, hvor både parter og politikere i fællesskab kan finde nogle løsninger, kan opbygge tillid og kan finde ud af at træffe nogle bedre beslutninger, end vi har gjort i mange år.

Der er vi jo ved at forhandle lige nu, om det kan lykkes for os at gøre det. Hvis jeg skal tage ordførerens spørgsmål på forhånd, vil jeg sige: Altså, jeg var imod magtanvendelse. Når vi alligevel endte med at være med, var det jo for at æde den skovsnegl i håb om at kunne etablere et stærkt Sammen om handicap. Så jeg vil spørge SF's ordfører, om vi måske i fællesskab kunne forsøge at lande en tekst om nogle af de ting, som vi gerne vil gøre noget ved, for så vil jeg gerne være med til det.

Tak. Det spørgsmål får ordføreren mulighed for at stille om et øjeblik, når ordføreren for SF kommer på talerstolen. Lige nu er der en kort bemærkning fra fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.

Tak for det. Jeg skal nok vende tilbage i forhold til det med en tekst, men det tror jeg jeg venter med, til jeg står på talerstolen selv.

Tak for ordene. Jeg synes absolut også, sådan som jeg kender ordførerkredsen på det her område, at vi alle sammen er engagerede mennesker og gerne vil gøre det bedre og gøre det godt. Problemet ligger blot i, at man kan sige, at den aftale, der har været, omkring rammeaftalen for handicapområdet, jo ikke har været særlig succesfuld. Man kan i hvert fald sige, at der ikke har været nogen handicaporganisationer, der har været med til at lave hverken rammeaftalen eller det her lovforslag om magtanvendelse. Tværtimod gik de ud og angreb det og kritiserede det og tog afstand fra det. Og det er jo ikke lige den bedste måde at starte et tillidsfuldt samarbejde, hvor man siger: Okay, nu inddrager vi jeres erfaringer og viden i et lovarbejde.

Så hvad mener ordføreren i dag? Du sagde i hvert fald i forhold til det her med magtanvendelse, at den var svær, og at det var en skovsnegl. Og tak for ærligheden. Men hvad mener ordføreren i forhold til den anbefaling, der ligger fra FN's Handicapkomité, om, at Danmark gør det her i forhold til en handicappolitisk handleplan?

Ordføreren.

Men det er jo lige præcis derfor, at jeg og Radikale Venstre har så stort et ønske om, at Sammen om handicap skal være rigtig godt – at det skal være et rigtigt partnerskab. Det, jeg er så glad for i Sammen om skolen, som er det, jeg er inspireret af, er, at det jo skaber en helt anden politisk proces, hvor parterne er med til at gå sammen og formulere nogle principper, som regeringen jo så selvfølgelig kigger på, hvorefter den spiller ud med noget og så forhandler med os som partier. Og det er jo der, jeg gerne vil have at handicappolitikken kommer hen.

Spørgeren.

Ja, det ville være rigtig fint, men mener fru Lotte Rod i virkeligheden, at det er det, der er tilfældet i dag? Mener hun, at man har det samarbejde i Sammen om handicap, der er med til at kvalificere den politik, der skal ud at virke? Man kan jo både se det i forhold til det med magtanvendelse, men også, i forhold til hvad status er nu.

Ordføreren.

Det er jo lige præcis det, vi er ved at finde ud af.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Næste ordfører er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. I Danmark bryster vi os af at have et velfærdssamfund, der griber de borgere, som har brug for en ekstra hånd for at få gode vilkår for skabelsen af et godt liv. Det er en helt klar værdi i vores samfund, at udfordringer såsom handicap ikke må stå i vejen for, at du som borger har mulighederne for at få et arbejde, deltage aktivt i vores foreningsliv, være en del af fællesskabet eller få en uddannelse – muligheder, som vi forbinder med at være borger i Danmark.

Men netop borgere med handicap risikerer at have et liv, hvor mulighederne er få, hvor hverdagen i stedet er præget af et system, der ikke er lykkedes med at løfte de opgaver om at sikre en ordentlig og værdig behandling – et system, som i højere grad gør brug af tvang, og som sætter økonomien over borgeren. Virkeligheden er desværre langt fra vores drøm om et velfærdssamfund. Faktisk står det så slemt til på det specialiserede socialområde, at omgørelsesprocenten i 2023 på voksenhandicapområdet var helt op på 37 pct. Endnu værre stod det til på børneområdet, hvor den lå på 48,4 pct. Statistikkerne peger også på en stigning i anvendelsen af tvang de seneste 10 år – en stigning på 22 pct. Det er bare ikke godt nok, og den seneste aftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet afhjælper desværre ikke problemerne på det specialiserede socialområde.

Derfor er vi meget glade for, at SF har genfremsat forslaget om en handicappolitisk handleplan, som faktisk kommer til at indeholde konkrete målsætninger og en stabil og løbende finansiering af statistisk viden på området. Så tusind tak for det.

I Alternativet håber vi, at en mulig handleplan vil indeholde konkrete mål om halvering af omgørelsesprocenten, at flere mennesker med handicap skal i beskæftigelse, og at dele af området skal flyttes fra kommunerne over til regionerne for at sikre en større specialisering og kvalitet inden for området.

Vi er heller ikke alene om ønsket, og som flere ordførere tidligere har været inde på, mener FN faktisk heller ikke, at vi gør det godt nok, og har kritiseret Danmark for netop ikke at leve op til handicapkonventionen. De peger bl.a. på, at det er, fordi vi ikke har en tværgående handlingsplan på handicapområdet. Derfor håber jeg, at ministeren vil støtte en handicappolitisk handleplan, som faktisk indeholder konkrete mål, som SF i dag har foreslået. Det gør vi i Alternativet. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Tak for alle taler og indlæg, og selvfølgelig også særlig tak til jer fra partierne, som vælger at bakke op om beslutningsforslaget i dag. At det ikke bliver vedtaget er selvfølgelig ærgerligt, og det er en skuffelse, men ikke en overraskelse, vil jeg sige.

Der vender jeg tilbage til det med beretningsteksten, som fru Lotte Rod spurgte efter lige før, for det, der skete sidste gang, da vi behandlede sagen i foråret, var, at vi blev enige om at prøve at lande en beretningstekst. Og hvad sker der så? Jamen der skete det, at regeringspartierne og deres ordførere var i gang med at lave en beretningstekst uden om SF. Jeg ved faktisk ikke, om de andre partier, der også var med i handicapaftalen, var med i det komplot. Det er sådan set også underordnet, men der har jo af flere årsager været god grund til at tage sagen op igen.

Jeg synes stadig væk, at det er en vigtig sag. Jeg synes i særdeleshed oven på kritikken fra FN's Handicapkomité og den helt klokkeklare anbefaling om, at Danmark netop laver sådan en tværgående handicappolitisk handleplan, at det er det, vi burde gøre for netop også at få sikret, at vi følger vilkårene for mennesker med handicap på de mange forskellige områder, der er. Det er virkeligheden det, der også halter i det her.

Så har der været snakket utrolig meget om at tage ansvar og ikke at tage ansvar og den rammeaftale, man har indgået på handicapområdet. Det er jo ikke det, det her beslutningsforslag handler om. Det er to vidt forskellige ting, vi snakker om, for det her er – som ordføreren fra Alternativet faktisk meget fint præciserede – en tværgående handicappolitisk handleplan, hvor man ligesom skal monitorere områderne og ikke kun monitorere dem, men selvfølgelig også følge op på det. Problemet er bare, at vi lige nu ikke følger op noget. Vi samler ikke data ordentligt ind. Vi kigger ikke på, hvad der kommer til at ske, eller hvad det egentlig er for nogle vilkår.

Til gengæld kan man i regeringsgrundlaget læse sig frem til, at man gerne vil have de her 43.000 unge mennesker i arbejde. Jeg tror, at 40 pct. af de der meget sårbare unge mennesker, der står uden for uddannelse og arbejde, har et handicap. Så hvordan påtænker man i virkeligheden, at de her mennesker, der står midt imellem uddannelse og beskæftigelse eller ingen steder, skal komme et sted hen, hvor de faktisk kommer i uddannelse, kommer igennem en uddannelse og også bliver klar til et arbejdsmarked?

Det er der jo rigtig mange veje til. Det handler om rigtig mange forskellige ting. Det handler om sociallovgivning. Det handler også om hjælpemidler. Det handler også om, at man kan få de rigtige støtteindsatser. Det er jo det, sådan en handicappolitisk handleplan kan være med til at bidrage til, nemlig at vi kigger på det bredt og vidtgående.

Så er der hele det her princip, som vi faktisk desværre slet ikke har fået snakket om, og som jeg ved overhovedet ikke er en af rammeaftalen for handicapområdet, og det jo tilgængelighed: tilgængelighed i det offentlige rum, tilgængelighed hos sundhedscentrene eller praktiserende læger, tilgængelighed i kulturlivet og i foreningslivet osv. osv. Det tager man sig slet ikke af.

Jeg tror, vi cirka en gang årligt får en eller anden pressesag om, hvordan det er at køre i bus, når man sidder i kørestol. Det er meget forskelligt. Jeg ved ikke, om der er nogen, der har prøvet letbanen i Aarhus i kørestol. Jeg havde den meget skræmmende fornøjelse af at skulle køre rundt i kørestol i Aarhus, og så skal man lige over sådan et hul fra perronen og ind i letbanen, som jo er en ny opfindelse.

Det er bare et af de mange, mange eksempler på barrierer, som mennesker med handicap lever med, fordi vi som samfund simpelt hen ikke tager stilling til alle de små, dumme barrierer, vi stiller op. Det ville man kunne arbejde med, hvis man lavede det sådan tværgående handicappolitisk og sagde: Okay, det tager vi lige med, når vi snakker om og skal forhandle tog næste gang, eller når vi skal snakke om byfornyelse eller klimasikring for den sags skyld.

Derfor er det rigtig ærgerligt, at det her ikke bliver til noget. Det er rigtig ærgerligt for mennesker med handicap. Vi mener jo, vi prøver at tage ansvar ved at fremsætte det her beslutningsforslag. LA sagde, at det var et lidt sørgeligt og trist forslag, vi kom med, men så kan jeg da bare lige trøste med, at vi da også har fremsat andre før, og vi kommer også med flere efter. Der kommer masser af den slags.

I virkeligheden handler det jo om at tage et politisk ansvar. Det handler jo ikke udelukkende om, at man bare sidder ved forhandlingsbordet altid. Nogle gange skal man også tage det ansvar og sige: Det synes vi simpelt hen ikke er okay for de mennesker med handicap, som det i virkeligheden går ud over.

Vi har lempet reglerne for magt mod mennesker med handicap, og det fik alvorlig kritik fra FN's Handicapkomité. Det kan jeg godt forstå, for det var også noget af det, alle handicaporganisationerne advarede mod, herunder Institut for Menneskerettigheder, Ældre Sagen osv. Vi har også fået kritik af, at det slet ikke lykkedes os at inkludere flere børn i den almene undervisning, og i virkeligheden også af, at der er meget stor forskel på, hvilken hjælp man kan få i de forskellige kommuner. Det er også et af kritikpunkterne.

Det er bare ikke noget, vi kan se man kommer til at arbejde med i den rammeaftale, så det håber jeg på at man om ikke andet så uden for den her Folketingssal tager med sig og begynder at arbejde videre med, for det er vigtigt, at man får startet på et arbejde, som sikrer mere lige muligheder for at deltage og i øvrigt også for at flytte, hvis mennesker med handicap har lyst til at bo i en anden kommune. Så der er mange gode grunde til at starte arbejdet. Det tror jeg ikke der er nogen her i salen der er i tvivl om at vi i SF mener.

Noget af det, vi godt kunne tænke os havde været med, er bedre adgang til arbejdsmarkedet, tilgængelighed på socialområdet, mere inklusion i uddannelsessystemet, som ikke kun er folkeskolen, men faktisk hele vejen op, og sundhed uden diskrimination. Det skulle selvfølgelig indeholde konkrete målsætninger, vi skulle følge op på og dermed undgå den kritik, som kom tilbage i 2013.

Så en handicappolitisk handlingsplan handler i virkeligheden om at styrke hele vores samfund. Vi tror på, at når vi investerer i mennesker, giver det ikke blot den enkelte frihed og værdighed, for vi skaber faktisk også et stærkere og mere inkluderende fællesskab.

I SF mener vi, at det er på tide, at vi tager ansvaret på os og forpligter os til handling, så vi kan sikre mennesker med handicap et værdigt liv og et liv med muligheder. Vi kan og skal være et foregangsland, når det kommer til ligestilling af mennesker med handicap, og det håber jeg at der vil være et ambitionsniveau for og også et flertal der har lyst til, så vi kan sikre, at alle mennesker i Danmark kan have mulighed for at leve et liv i hvert fald uden en masse begrænsninger, som er dumme, og som er ulighedsskabende.

Med det skal jeg huske at hilse fra Enhedslisten og sige, at de også bakker op om beslutningsforslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger vi tak til fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.