Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 36:

Forslag til folketingsbeslutning om et bredere forbud mod polygami.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2024).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, der vil give en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Det er ikke Dansk Folkeparti, der har valgt, at det skal puljebehandles i dag, men sådan er det jo, også for at tage hensyn til ministerens kalender og meget andet.

Dansk partis forslag her handler om at tage et afgørende opgør med en uacceptabel praksis, som stadig finder sted, særlig i visse islamiske miljøer, nemlig polygami. Vi ønsker at forbyde ikke blot juridisk polygami, men også religiøs og kulturel polygami, så vi en gang for alle kan sikre, at dansk lov gælder for alle, og beskytte kvinder mod social kontrol og afpresning.

I Danmark er polygami formelt forbudt, men det her forbud har store huller, for det omfatter nemlig ikke ægteskaber, der indgås uden om de danske myndigheder, eksempelvis islamiske vielser. Det hul i lovgivning betyder, at mænd i visse miljøer kan praktisere polygami ved at indgå flere religiøse ægteskaber, uden at det får juridiske konsekvenser. Det underminerer ikke bare vores retssamfund, men også kvinders rettigheder og frihed.

Polygami handler om ikke kun om kultur og tradition; det er i mange tilfælde et redskab til magt og kontrol, og som forskere har dokumenteret, bliver kender I disse forhold ofte fastholdt mod deres vilje og udsat for urimelige krav, hvis de forsøger at bryde ud. Derfor håber og forventer vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig, at der er bred opbakning til det her forslag, og vi glæder os til debatten i dag. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne for begrundelsen. Nu er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Det er jo vores fjerde ordstyrer her i dag; så mange og lange gode debatter har vi her i Folketingssalen om udlændingepolitik. Jeg vil også gerne sige en særlig tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg skal nok komme til det med det særlige i slutningen af min tale, men jeg vil bare sige, at jeg synes, det er et enormt vigtigt emne.

Til at starte med vil jeg gerne slå fast, at religiøst polygami, altså at man går og gifter sig med mange forskellige, herunder islamisk polygami, ikke er noget, som hører hjemme her i landet. Det er uacceptabelt. Det er ægteskaber, som ikke har nogen borgerlig gyldighed, men alligevel finder de sted og bliver brugt af mænd til at fastholde kvinder i uønskede ægteskaber, samtidig med at man gifter sig med en ny. Det er en middelalderlig praksis, som ikke er forenelig med danske principper om ligeværd og ligestilling. Der er ikke noget ligestillet over, at mænd har mulighed for at nægte at lade sig skille og dermed fastholde en kvinde i et ægteskab, som hun ikke ønsker at være en del af, og så samtidig kan gå ud og finde sig en ekstra ny kone. En sådan kvindeundertrykkende praksis burde efter min mening være forladt for længst.

Det er vigtigt, at vi støtter de kvinder, der er fanget i en middelalderlig ægteskabs- og kønsopfattelse, og det er vigtigt, at vi sikrer en koordineret indsats. Det var bl.a. derfor, vi i februar sidste år, åbnede Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, som skal samle og forebygge indsatsen mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, ligesom vi sidste år besluttede i regeringen, at Kommissionen for den glemte kvindekamp skulle genoptage sit arbejde, og her i starten af 2025 kommer den med sine anbefalinger til, hvordan piger og kvinder fra indvandrermiljøer bedre kan understøttes i muligheden for at skabe og bestemme over deres eget liv. Senest har vi så spillet ud med forbuddet mod fætter-kusine-ægteskaber, som vi også ved er en udfordring i mange af de her minoritetsmiljøer.

Det er alt sammen vigtige skridt for at gøre op med negativ social kontrol, og religiøs polygami er jo et af de områder, hvor der er flere redskaber, som skal i brug. Derfor vil jeg også sige, at arbejdet ikke er slut. Vi har i regeringen besluttet os for at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. skal afdække muligheden for, hvordan man kan forbyde religiøse polygame ægteskaber. Det er for mig at se et vigtigt skridt på vejen mod at gøre op med islamiske polygame ægteskaber, fordi de undertrykker kvinder og fastholder folk i et middelalderligt køns- og verdenssyn.

Dermed vil jeg også sige, at vi jo ikke kan støtte beslutningsforslaget, og det er mere på grund af ting af teknisk karakter, fordi vi ikke forestiller os, at vi kan nå at have et lovforslag klar i den her samling, men vi er sådan set enige i, at det skal konkretiseres, hvordan man kan forbyde de her ægteskaber. Det er det, som vi har samlet en række ministerier for at kunne gøre. Jeg har også fulgt den debat, der har været med bl.a. islamforskerne Jesper Pedersen og Niels Valdemar Vinding. Men jeg tror også bare, det er vigtigt at sige – inden det forudsigelige kommer, som er, at regeringens løsninger kommer for sent og er for dårlige, og at det går for langsomt – at der er blevet lavet mange tiltag igennem årene, bl.a. på det her område, hvor man har ændret paragraffer, som så har vist sig at være virkningsløse, eller hvor det har vist sig, at det har været enormt svært at sanktionere folk. Og jeg tror, der er noget betimeligt i, at vi nu på tværs af de ministerier, der har en aktie i det her – det er Social- og Boligministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet og andre – forsøger at finde den konkrete løsning, som kan gøre, at vi kan frigøre de her kvinder fra den her type af undertrykkende ægteskaber.

Så med de ord vil jeg også sige, at jeg håber, vi kan finde frem til en form for samlet beretningstekst mellem forslagsstillerne, regeringspartierne og andre, som ligger på samme linje. Jeg tror sådan set ikke, vi er så uenige, men mit budskab ind i debatten skal i hvert fald være, at det er enormt vigtigt, at vi så også, når vi gør det den her gang, finder noget, som rent faktisk kan stoppe den her praksis. For det er jo det, som alle partier i Folketinget, så vidt jeg ved, er interesseret i skal ske. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak. Det bliver jo en meget, meget lavthængende frugt, altså undskyldningen fra Socialdemokratiet, at sige: Vi kan simpelt hen ikke nå at fremsætte et lovforslag. Altså, den her regering har jo brilleret i hastelovgivning. Koranloven blev nærmest til fra den ene dag til den anden, og regeringen kan da meget ofte, nærmest fra den ene dag til den anden, fremsætte flere 100 sider lange forslag, som ikke har været en del af valgkampen, men som pludselig er en del af regeringens politik. Så jeg synes bare, det bliver en ærgerlig undskyldning, hvis man siger, at det simpelt hen er, fordi man ikke kan nå det, at man ikke vil fremsætte et sådant forslag i den indeværende folketingsperiode.

Synes ministeren ikke selv, at det virker som sådan en måske lidt dårlig undskyldning fra ministerens side?

Ministeren.

Den her regering er ikke mester i hastelovgivning. Der var langt mere hastelovgivning under den forrige regering. Så det kan jeg slet ikke genkende.

Man kan jo diskutere, hvad formålet er med at fremsætte et beslutningsforslag. Nu har vi pakket fire beslutningsforslag i dag på udlændingeområdet. I løbet af forårssæsonen kommer vi vel igennem en 30-40 stykker. Med nogle af dem er forslagsstillerne så heldige, at de kan få lov til at få en notits i Altinget eller et andet nichemedie, og så kan man på den måde ligesom gøre noget ved sin politiske optræden. Man kunne også se det på den måde, at det at fremsætte et beslutningsforslag kan være med til at skubbe en proces fremad, hvor man kan være med til at definere rammerne for, hvordan sådan et lovforslag skal se ud, og at det er vigtigere, end om det ender med, at der bliver stemt gult eller grønt, eller om man ender med at lave en fælles beretningstekst. Det er jo et spørgsmål om, hvad for en strategi man har. Hvis det er vigtigere, at man får det til afstemning, og at så mange som muligt stemmer grønt, end at lovgivningen rent faktisk bliver lavet om, så kan jeg godt forstå hr. Mikkel Bjørns ræsonnement.

Spørgeren.

Jamen det kan jeg fortælle udlændinge- og integrationsministeren at det ikke er. Det vigtige for Dansk Folkeparti er, at loven bliver lavet om. Men desværre er det jo sådan, når vi hører fra Socialdemokratiet, at man gerne vil gøre noget, at man gerne vil kigge ind i det, at man gerne vil lave en undersøgelseskommission eller alt muligt andet, at loven ikke bliver lavet om. Det er jo sådan noget, der trækker i langdrag i årevis. Og så synes jeg bare, det er lidt morsomt, når ministeren siger, at den her regering ikke brillerer i hastelovgivning, og at der blev lavet meget mere hastelovgivning under den forrige regering. Det synes jeg bliver absurd. Altså, den regering, der var før, var jo også socialdemokratisk.

Ministeren.

Jamen det er jo bare virkeligheden, jeg prøver at skitsere, og hvis det gør ondt, er det jo sådan, det er.

Men rigtig mange af de ændringer, vi laver i Folketinget, kommer jo på baggrund af, at der enten er embedsmænd eller uafhængige kommissioner, der har foreslået nogle ting. Den sundhedsreform, som blev gennemført i efteråret, og den grønne trepart, der blev gennemført, og en række af de største forandringer, der er, som vi vedtager politisk, og som selvfølgelig er underlagt politiske forhandlinger, starter jo med, at der er nogen, der siger: Hvad er det egentlig, der kan lade sig gøre? Det mener jeg sådan set er en retsgaranti for de partier, der er uden for regering, fordi det giver dem mulighed for at få det fulde overblik, hvorimod det er sådan, at hvis man indleder en forhandling, mens regeringen sidder på en viden, som ordførererne uden for regeringen ikke har, er man sådan set i en meget mere ulige position i forhold til at forhandle.

Der er en kort bemærkning fra fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til ministeren for en fin tale. Ministeren har det selv sådan – det er i hvert fald min opfattelse af ministeren – at det her er et vigtigt område, i hvert fald for Socialdemokratiet. Men det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge ministeren om, er, i forhold til at regeringen nu vælger at nedsætte den her arbejdsgruppe, der ligesom skal kigge på, hvordan vi kan skærpe lovgivningen og lukke de huller, der er. Men hvorfor er det, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe nu? Hvorfor har man ikke gjort det tidligere? Ministeren og regeringen har jo været bekendt med det her i hvert fald siden maj måned, hvor der er blevet besvaret nogle spørgsmål i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Så mit spørgsmål er: Hvorfor nedsætter man den arbejdsgruppe nu, når der kommer et beslutningsforslag, som er rigtig godt, fra Dansk Folkeparti, og hvorfor har man ikke gjort noget før?

Ministeren.

Jamen det er sådan, at vi internt i regeringen har vedtaget en samlet pakke omkring negativ social kontrol, hvor vi ikke har meldt alt ud om, hvad der er i den pakke. Den kom som en del af finansloven under den pulje, som hedder tryghedspakken, så det er sådan set et forløb afledt af den finanslovsaftale, der lå fra efteråret. At Dansk Folkeparti fremsætter forslaget nu, har sådan set ikke noget at gøre med det. Det er jo en diskussion, som har været i gang i lang tid. Jeg blev selv første gang orienteret om det for halvandet år siden, tror jeg, altså om, at der var den afdækning af de her polygame ægteskaber i gang. Så det er jo ikke noget, der er kommet med det her beslutningsforslag. Det er en diskussion, som har været gang i lang tid, men hvor jeg også personligt tror, det er enormt vigtigt, at vi rammer den rigtigt, sådan at vi, når vi så kommer med et lovforslag, ender med noget, der rent faktisk har en virkning, og som giver frihed for individet, men som ikke giver eksempelvis religiøse udøvere en eller anden større grad af autoritet. Det er det, der er enormt vigtigt for mig i den her diskussion.

Spørgeren.

Det er også fuldt forståeligt, og selvfølgelig skal den lovgivning, vi indretter, indrettes på en ordentlig måde, og den skal heller ikke hastes igennem. Men personligt var jeg sådan relativt mundlam, da det kom til, at der var gået 7½ måneder, hvor man ikke rigtig havde igangsat nogen former for initiativer. Det kan jeg så forstå at der internt i regeringen har været nogle drøftelser om. Jeg synes stadig, at 7½ måneder er relativt lang tid, uden at man ligesom får nedsat den her arbejdsgruppe, og nu kan jeg så forstå på ministeren, at han har været bekendt med det i halvandet år. Så egentlig vil jeg spørge en gang til: Hvorfor er det, at man ikke har gjort noget ved den her problematik tidligere? Hvorfor har man først startet arbejdet nu?

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at problematikken jo ikke er en ny som sådan. Det, som jeg er blevet gjort opmærksom på, er den konkrete undersøgelse, der er blevet gennemført, og som jeg, uden at kende de præcise detaljer, synes lader til at være grundig og også meget oplysende i forhold til de udfordringer, der er. Men essensen er jo – og det tror jeg at fru Sandra Elisabeth Skalvigs partifæller, der sad med i regeringen, dengang LA sad i regering, vil kunne skrive under på – at nogle gange er der bare nogle processer i en regering, som tager noget tid, og det er jo ikke nødvendigvis, fordi man er uenig. Jeg tror, eller jeg ved, at det jo ikke er, fordi der er nogen af regeringspartierne, der er uenige i, at man skal stoppe den her type ægteskaber. Men det tager nogle gange noget tid at komme på plads med de forslag, man har.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi over til ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Inden jeg siger nogle ord om det her beslutningsforslag, vil jeg bare lige følge op på den diskussion, der var omkring beslutningsforslag som sådan. For apropos, at der i alle de beslutningsforslag, vi behandler i dag, står, at det hele er noget, der skal fremsættes fra regeringens side i indeværende folketingsår og sådan noget, vil jeg sige, at jeg synes, at vi skal være lidt grundige med de ting, som vi behandler her. Jeg har kigget en måned frem i tiden og kan se, at her om et par uger skal vi herned og behandle noget, der hedder B 62, som er et beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti om at afsøge Danmarks forhold til internationale konventioner og muligheden for at ændre dem. Men 2 dage før vi gik på juleferie, var der en forespørgselsdebat hernede, jeg selv deltog i, med udenrigsministeren og udlændingeministeren, som varede mange timer, og som handlede om præcis det samme, og så går der en måned, og så skal vi diskutere det samme igen.

Når det så er sagt, vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag, som er det bedste af de beslutningsforslag, Dansk Folkeparti har fremsat, i dag. Jeg må sige, at både som menneske og som socialdemokratisk udlændingeordfører er jeg enig i det her beslutningsforslag. Dansk Folkeparti har ret i, at vi har et hul lige nu, der handler om religiøse polygamiske ægteskaber. I kølvandet på den diskussion, som bl.a. islamforskeren Jesper Petersen startede, og som kom til syne i B.T. i foråret sidste år, var der et forslag på bordet fra den islamforskers side om, at vi skulle lave et forbud her. Det omfavnede vi i Socialdemokratiet allerede dengang som noget, vi gerne ville arbejde videre med og undersøge muligheden for. For det er jo, som ministeren også var inde på, sådan, at det i dag er forbudt at være polygamisk viet borgerligt og juridisk, men at der er et hul i forhold til religiøse vielser. Det er et problem, og det er noget, vi skal sætte ind over for, for kommer man her til landet, skal man indordne sig under danske værdier og danske forhold, og det er der eksempler på at man ikke gør mange steder.

Derudover er min oplevelse, når jeg taler med fagfolk ude i marken – jeg aflagde bl.a. Gellerupparken et besøg i vinteren sidste år – at der også er eksempler på, at det her religiøse polygami bliver brugt til at lave økonomisk bedrageri rundtomkring, altså at man eksempelvis er gift med flere kvinder, at så har man installeret dem i forskellige lejligheder, og at så kan de hæve enlig forsørgertillæg, højere boligydelse osv. Så der er også det socialt bedrageri-perspektiv i det, som jeg synes det er interessant at fremhæve.

En af grundene til, at det her er værd at undersøge, er sådan set både det, ministeren var inde på, med, at det skal gøres på en måde, så det faktisk bliver en eventuel lovgivning, som har en reel virkning, og som betyder noget. Noget andet er også, at vi på en eller anden måde skal finde ud af, hvor vi lægger grænsen, i forhold til hvor meget vi vil inkorporere, hvad skal man sige, andre religiøse praksisser i vores lovgivning. F.eks. var der en debat omkring skilsmissekontrakter, hvor der var flere, der var ude at sige: Pas nu på med at forholde jer til skilsmissekontrakter i lovgivningen og lave de her semireligiøse shariaråd, for så ender man jo bare med at erkende, at der er parallelle retspraksisser, som vi så får ind i dansk lovgivning.

Men der er et hul her i forhold til religiøs polygami, og det er relevant at kigge på det. Socialdemokratiet bakker op om, at vi prøver at lande en beretningstekst på det her område. Vi synes, det er godt, at det bliver undersøgt, og vi får en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan vi skal kunne håndtere religiøs polygami. Så jeg vil slutte af med at sige, at vi ikke kan stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men vi synes, det er et godt beslutningsforslag, og det her beslutningsforslag må forhåbentlig gerne føre til, at vi sætter ind mod det her religiøse polygami så hurtigt som muligt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak. Det bliver jo lidt rituelt, når hr. Frederik Vad står og afviser et beslutningsforslag, som han selv siger er godt, men som man altså ikke kan støtte. Hvorfor ikke? Hvis man synes, det er et godt beslutningsforslag, så skal man jo støtte det, hvis man synes, det er fornuftigt, skal man jo støtte det. Altså, når hr. Frederik Vad får så meget presse og medieopmærksomhed på den tredje erkendelse, og uha, hvor er det stort og sådan noget, skal man så ikke også drage nogle konsekvenser af den erkendelse og så støtte fornuftige beslutningsforslag, som ønsker at gøre op med de fænomener, som hr. Frederik Vad igen og igen problematiserer?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke mig, der styrer, hvad medierne skriver, og de fleste af de der interviews, som hr. Mikkel Bjørn henviser til, er ikke nogle, jeg selv har opsøgt, vil jeg sige.

Men det første beslutningsforslag, jeg var hernede i salen med i dag fra hr. Mikkel Bjørn, var et forslag, der gjorde Danmark farligere, og det næste kunne ikke gennemføres i forhold til internationale forpligtelser. Så er der det her forslag, som er rigtig godt, men problemet med det er jo bare, som jeg også har sagt i forbindelse med de to andre forslag, at der er en sjusket tekst i det, altså at der i indeværende år skal laves et lovforslag fra regeringens side.

Det vigtigste er da, at det bliver en lovgivning, som fungerer, og det er derfor, at vi synes, det skal forankres i en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan man håndterer det her, og vi er sådan set åbne over for at lande en beretningstekst, som hr. Mikkel Bjørn forhåbentlig kan se sig selv i, så vi kan få lavet noget ordentlig lovgivning i stedet for alt den sjusklovgivning, som alt for ofte kommer fra det her hus, når man gerne vil virke handlekraftig.

Spørgeren.

Men så må man jo følge den bestræbelse på ikke at lave hurtig lovgivning til dørs. Altså, regeringen laver løbende komplekse, lange lovforslag på flere hundrede sider, der berører alle dele af det danske samfund, nærmest fra den ene dag til den anden, og nu siger man: Uha, vi kan ikke nå at lave et lovforslag om et forbud mod religiøst polygami inden for det indeværende folketingsår. Så er der i hvert fald ikke meget konsistens i den måde, man fører politik på og fremsætter lovforslag på her i salen og dynger danskerne til med nye lovkomplekser. Men man kan ikke fremsætte et forslag, man selv siger er fornuftigt, inden for det indeværende folketingsår.

Ordføreren.

Det vigtigste er vel, at vi gør noget ved problemet, og det, jeg lidt synes er udfordringen med oppositionen i de her år på udlændingeområdet, er, at det hele er proceskritik, altså at alt er proceskritik, fordi der ikke er noget indholdsmæssigt, man kan angribe. Som hr. Mikkel Bjørns formand, hr. Morten Messerschmidt, sagde det for et halvt år siden, står dansk udlændingepolitik det bedste sted siden 1983, og det, der er problemet for Dansk Folkeparti, er jo, at det hele er sådan noget med, at det går for langsomt, og at der skal være et hurtigere tempo. Det er det, der er tilbage, og det er trist. Vi skal nok få sat ind over for det her, det skal bare gøres på en ordentlig måde.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Vi synes, det et godt forslag, i Danmarksdemokraterne. Det vender jeg lige tilbage til. Men jeg forstår ikke rigtig, hvorfor der, hvis man er for forslaget, så skal smides skældsord i retning af Dansk Folkeparti, der har fremsat det her forslag, om, at det er sjusket, og at det er dårligt, og at det handler om processen og sådan noget. Man ønsker af et ægte hjerte at sætte ind over for polygami. Det ønsker man, det ønsker Socialdemokratiet åbenbart også, og det gør regeringen måske også. Hvad er der så galt med, at fremsætte et forslag i den her folketingssamling? Der er da god tid til at komme med forslag. Og hvad er der galt i, at et parti, der har oplevet en regering, der jo netop har nølet med vigtige lovforslag, når det gælder udvisningsreglerne, og når det gælder en konventionsambassadør og alt muligt andet, så siger, at så er det nødvendigt, at vi gør noget nu? Det kan da ikke vente i årevis. Kan det det, hr. Frederik Vad?

Ordføreren.

Det kommer heller ikke til at vente i årevis. Det, jeg taler om er sjusket, er det her. Nu har jeg brugt de sidste timer hernede på, at der bliver talt om, at vi skal ud af Schengensamarbejdet, og at man skal kunne miste sit asylgrundlag, hvis man har fået tre bøder i et DSB-tog, og nu om det her med polygami. Alle tre beslutningsforslag er noget, som regeringen skal rykke på i år. Der er ikke noget, der er prioriteret. Det hele skal bare foregå hurtigt, og det er det, jeg mener er sjusket, for så er det jo bare for sjov. Hvis alt er lige vigtigt, er det bare for sjov.

Forbuddet mod kønsopdeling i svømmehallerne er et godt eksempel. Danmarksdemokraterne fremsatte et beslutningsforslag. Vi blev beskyldt for at være nølende og langsomme osv. Nu kommer vi faktisk til at sørge for, at de 11 kommuner, som har kønsopdeling i svømmehallerne, skal ændre på det inden den 1. januar 2026. Det samme gør sig gældende her. Vi skal bare finde den rigtige vej, for det her vedrører mange forskellige ministerier. Det er noget, som er komplekst, for det handler om at lave en lovgivning, som virker i praksis og ikke bare på papiret. Derfor giver det mening at gøre det på den her måde.

Spørgeren.

Men, hr. Frederik Vad, det er da ikke sjusket at være ambitiøs og prøve at holde regeringen, der sidder på opgaverne, i ørerne. Det er da ikke sjusket. Det er da rettidig omhu. Altså, man kan f.eks. se på udvisningsreglerne. Regeringen skriver i sit grundlag for 2022, at den vil stramme udvisningsreglerne. Så sidder man og kigger på uret og tænker: Hvornår kommer det forslag? Ja, det kommer måske her i 2025. Altså, 3 år efter skal vi måske til at kigge på det og måske få det behandlet. Det er da ikke overraskende, at et parti, som gerne vil noget på det her område, fremsætter et forslag, som man gerne vil have til at gælde inden for et halvt eller et helt år. Det er da ikke sjusket. Det er da bare rettidig omhu. Er det ikke?

Ordføreren.

Hvis vi skal have en lovgivning, der virker, og som ikke bare er kulørt og skaber nogle overskrifter i medierne, så man virker rigtig stram og der så ellers ikke sker mere ved det, og hvis vi skal igennem tre behandlinger med en høringsperiode, er det jo ikke meget tid. Det er det heller ikke, hvis vi skal lave et forslag om at træde ud af Schengensamarbejdet, og heller ikke, hvis vi skal lave et forslag om, at folk, der har fået tre bøder i et DSB-tog, skal smides ud. Det er jo summen, det handler om. På samme måde skal vi behandle et forslag fra De Konservative om 14 dage om internationale konventioner, som vi talte om for 2 uger siden, lige inden vi gik på juleferie. Det er det, jeg mener. Det er useriøst.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, det var egentlig ikke derfor, jeg trykkede mig ind, men så vil jeg starte med at tage fat i det sidste, ordføreren siger, hvor han nu for anden gang kritiserer, at vi har fremsat et beslutningsforslag om Danmarks internationale forpligtelser, som vi står til at skulle behandle om 14 dage. Jamen det har vi jo for pokker fremsat, fordi vi simpelt hen er optaget af at udfordre konventionerne. Der sker jo lige nøjagtig intet i regeringen. Jamen ordføreren kan ryste på hovedet, og ministeren kan ryste på hovedet, men der sker ikke noget. Det er bare det, jeg konstaterer.

Der er gået over 2 år nu, og nu har man så fundet ud af, lige op til at der skulle være en forespørgsel der lige op til jul, at man nu ansætter en konventionsambassadør og man sætter en ansøgningsproces i gang. Men vi kan ikke få oplyst, hvad der sker. Hvor mange har været til samtale? Hvad er der kommet ud af det? Hvornår sker der noget? Hvornår bliver der ansat en? Man kan ikke få noget som helst oplyst ovre fra ministeriet. Og der sker ikke noget. Regeringen nøler, og der foregår absolut intet på det område. Ja, nu ryster ministeren også på hovedet: Men er der ansat nogen? Nej, det er der åbenbart ikke.

Vi er optaget af det her område, fordi vi ønsker at udfordre konventionerne. Derfor synes jeg altså ikke, at det der med at kritisere, at partier fremsætter nogle beslutningsforslag, er i orden.

Tak! Ordføreren.

Vi laver et regeringsgrundlag, der siger, der skal være en konventionsambassadør – noget, som Det Konservative Folkeparti ikke har brugt 5 minutter på at få ind i noget regeringsgrundlag i de 15-20 år, de har siddet med noget ansvar siden årtusindskiftet. Så var der en forespørgselsdebat den 19. december med udenrigsministeren og udlændingeministeren, der varede flere timer, og med en vedtagelsestekst, hvor regeringspartierne siger: Vi vil gerne udfordre konventionerne. Vi har en konventionsambassadør på vej. Der har været et ansættelsesforløb i gang. Vi er langt længere på den her dagsorden, end nogen anden regering nogen sinde har været i danmarkshistorien.

Så er det bare, jeg siger: Alle os, som ikke kunne komme ud og købe julegaver, fordi vi skulle stå her og diskutere konventioner, gjorde det gerne den 19. december. Men når Det Konservative Folkeparti siger, vi skal have en ny diskussion om det samme, en måned efter at vi har brugt 3 timer hernede på at diskutere det én gang med de samme argumenter igen og igen, er det bare, jeg siger, at det er meningsløst for vælgerne og for skatteborgerne og for alles tid.

Spørgeren.

Det er da muligt, at ordføreren ikke er særlig optaget af det her, og det er jo så også det, man kan se skinner igennem i regeringen, men det er vi altså. Og så beklager jeg, at det er utilfredsstillende for ordføreren, at vi har fremsat et beslutningsforslag, som jo i øvrigt allerede er blevet fremsat i efteråret, for ordføreren ved jo godt, at der er frister for fremsættelse af beslutningsforslag. Nå, det ved ordføreren måske ikke, fordi ordføreren kun har været i Folketinget, mens man har siddet i regering, men det er der altså.

Når vi fremsætter beslutningsforslag, får vi jo ikke at vide, hvad der ellers er på programmet. Vi har jo lov til at fremsætte de beslutningsforslag om de sager, vi gerne vil arbejde med. Men jeg kan simpelt hen bare ikke forstå, at det skal tage så lang tid. Man kan netop afskaffe store bededag sådan her med et fingerknips, lynhurtigt, men kan man ikke leve op til sit regeringsgrundlag. Efter 2 år er man stadig væk ikke kommet videre. Men der er jo ikke ansat nogen endnu. Man er jo ikke kommet videre med det arbejde i forhold til konventionerne. Der bliver snakket en hel masse, men der sker intet.

Tak til spørgeren. Ordføreren.

Den her regering er den, der indtil videre har gjort mest og kommer til at gøre mest for at udfordre konventionssystemet. Jeg har ikke set fru Brigitte Klintskov Jerkel foreslå noget som helst a la det, vi gør nu, for 5-10 år siden, da hendes parti selv havde magten. Det, jeg bare siger, er, at Det Konservative Folkeparti jo kunne trække det beslutningsforslag, B 62, når vi har haft en forespørgselsdebat og ordføreren ved, at det er præcis de samme argumenter, der kommer til at være om 14 dage, som der var for 14 dage siden. Det er bare det, jeg siger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget. Polygami, herunder islamisk polygami, er en praksis, der ikke er nogen plads til i et moderne Danmark. Det er en praksis, der fastholder kvinder i afhængighed og uønskede ægteskaber, mens mænd frit kan indgå nye forhold uden konsekvenser.

I Danmark bygger vi vores samfund på ligestilling, frihed og respekt for individets rettigheder. Det er værdier, vi værner om, og som vi ikke vil gå på kompromis med. Derfor ser vi også med alvor på de parallelsamfund, hvor social kontrol stadig trives, og hvor kvinder nægtes muligheden for at leve frit og bestemme over deres eget liv.

Der findes desværre stadig væk eksempler på kvinder, som nægtes skilsmisse eller presses til at betale store summer for at frigøre sig fra et religiøst ægteskab. Disse kvinder er fanget i en praksis, der strider imod alt, hvad vi i Danmark står for. Samtidig er manden fri til at indgå nye islamiske ægteskaber, og det er en uacceptabel situation i et land, der bygger på frihed og ligeværd.

Venstre mener, at vi må tage fat om roden på problemet med, at kvinder i visse miljøer fortsat undertrykkes og fratages muligheden for at leve et frit liv. Vi har derfor et ansvar for at sikre, at disse kvinder får den støtte og de redskaber, de har brug for til at blive fri. Og der skal slås hårdt ned på dem, der udøver negativ social kontrol og fastholder kvinder i ægteskaber mod deres vilje.

Jeg er enig i forslagsstillernes intention med forslaget. Jeg er også dybt bekymret for de parallelle retsinstanser og parallelle regler om ægteskaber uden om danske myndigheder. Derfor er det også positivt, at ministeren nu har meddelt, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der bl.a. skal undersøge mulighederne for at forbyde religiøs polygami.

Vi skal beskytte kvinder mod undertrykkelse og sikre, at danske værdier om frihed og ligestilling gælder for alle, og vi skal bekæmpe negativ social kontrol. Derfor er min og Venstres holdning også, at skulle det være muligt inden for grundloven og konventionen, bl.a. i forhold til religionsfrihed, skal vi også forbyde religiøs flerkoneri.

Derfor kan Venstre ikke støtte op om det konkrete beslutningsforslag på nuværende tidspunkt, men vi ser frem til arbejdsgruppens anbefalinger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Vi siger velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at regeringen pålægges at fremsætte et forslag, der forbyder polygami i Danmark, og det her forbud skal så omfatte situationer, hvor en person indgår et islamisk eller andet religiøst ægteskab uden om de danske myndigheder. Der kan simpelt hen ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi i Danmark har store problemer med negativ social kontrol i islamistiske miljøer. Her lever flere piger og kvinder i, man kan kalde det et socialt og kulturelt fængsel. Deres omgivelser forhindrer dem i at være en del af det danske samfund. De kommer ikke ud på arbejdsmarkedet, og de nyder reelt ikke de samme rettigheder som etnisk danske kvinder og piger. Det er selvfølgelig gift for integrationen, og det er den direkte forkerte vej, der er tale om her. Derfor er det også afgørende, at vores lovgivning beskytter de kvinder – beskytter og sikrer, at de både kan træde ud af et ægteskab, og at de også kan undgå at leve i et flerkoneri, og det er jo reelt situationen, desværre, i nogle af de her miljøer.

Vi må erkende, når man ser på, hvad der er status i dag, at den nuværende lovgivning ikke er tilstrækkelig til at forhindre flerkoneri i praksis i dagens Danmark. Vi hører historier om islamiske mænd, der indgår flere religiøse ægteskaber, det ene ægteskab efter det andet, mens de kun har én ægtefælle registreret gennem en borgerlig vielse. De her kvinder lever altså i praksis i religiøse tvangsægteskaber og har ofte svært ved at frigøre sig. Selv hvis de opnår en skilsmisse efter dansk lov, kan man stadig væk ikke komme ud af det her miljø. Det er en skandale, og det er et svigt over for de piger og kvinder, der lever i indvandrermiljøerne. Og det viser tydeligt, at de her massive udfordringer, der er med integration i visse islamiske miljøer, er af en blivende karakter, og der skal noget mere til, end vi i dag kender i lovgivningen til at komme omkring ved de her udfordringer.

Det må jo også være sådan, at når man kommer til Danmark, skal man tage værdier og regler til sig, når man er en del af det danske samfund. Det er jo sådan lidt af den samfundskontrakt og den sammenhængskraft, vi har som land, at man accepterer de grundlæggende regler, der er. Og hvis man ikke vil det, hvis man ikke gør det, hvis man bedriver flerkoneri og tvangsægteskaber og lignende, så må man jo spørge sig selv, om man overhovedet hører til her i landet.

Det står i hvert fald klart for os i Danmarksdemokraterne, at vi ikke kan acceptere flerkoneri og eksistensen af det i Danmark. Derfor mener vi også, at vi skal have den her lovgivning gjort klarere og præciseret den, så den følger med tiden og sådan, at alle former for ægteskaber, også religiøse ægteskaber, omfattes af straffelovens § 208 om polygami.

Så opsummerende kan jeg sige, at vi er store tilhængere af det her, og vi er også store tilhængere af, at regeringen udviser rettidig omhu og gemmer det der væk med, at det er sjusk, og det er dårlig stil, eller hvad det er, man siger fra hr. Frederik Vads side som ordfører i dag. Altså, regeringen afskaffede store bededag i løbet af, jeg ved ikke, 1 måned eller 2, og det gik måske nærmest for langsomt for nogle. Men her kan man ikke i det her folketingsår lave lovgivning, der forbyder flerkoneri. Altså, det hænger jo ikke sammen. Det hænger jo ikke sammen for SVM-regeringen her. Kom nu i gang. Kom ind i kampen. Kom med et forslag nu, der duer.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak, og den næste ordfører i rækken er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget. Forslaget her har til formål at bekæmpe polygame ægteskaber indgået uden om de danske myndigheder, og jeg tror, min udfordring med forslaget er, at det faktisk er lidt for smalt.

Se, problemet med flerkoneri uden om danske myndigheder tror jeg er helt reelt, om end jeg nok er mindre sikker på, hvor udbredt det er. Men uanset hvor stort problemet er, er det utvivlsomt en meget lille del af et meget større problem, som er ulovlige og fordækte vielser og ægteskaber indgået uden om de danske myndigheder generelt. Derfor kunne man i et decideret fremragende interview med min partifælle hr. Serdal Benli i Jyllands-Posten i efteråret læse SF's seks forslag til at bekæmpe forkyndere, der bryder eller omgår dansk lovgivning.

Vi foreslår, at By-, Land- og Kirkeministeriet får muskler til målrettet at jage og straffe de pågældende forkyndere, at sager om religiøs tvang gives høj prioritet i straffesagskæden for en række prøvesager, at der nedsættes en særlig revisionsmyndighed til at føre kontrol med området, at forkyndere omfattes af loven om ansættelsesbeviser, at alle eksisterende trossamfund undersøges for bedrageri, og at der indføres en whistleblowerordning for trossamfund. Det var en hurtig overflyvning over seks meget grundige forslag, som efter min mening både er langt mere dybdegående og omfattende end forslaget her.

For løst at citere den religionskritiske ytringsfrihedsforkæmper Nina Palesa Bonde, der er formand for Dommerfuldmægtigforeningen, så fejler vores lovgivning på området sådan set ikke det store, men det gør vores vilje til med hård hånd og de nødvendige midler at håndhæve den lovgivning. Det er også SF's tilgang til det her forslag.

Vi deler intentionen et stykke hen ad vejen, men jeg mener ikke, at beslutningsforslaget vil have den nødvendige effekt. Den effekt skal findes ved, at kirkeministeren og By-, Land- og Kirkeministeriet laver en ordentlig opdatering af ikke bare trossamfundsloven, men også af håndhævelsen i forbindelse dermed. Derfor kan SF ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken, der får ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg tror, jeg vil starte min tale med en erkendelse – en erkendelse om, at dette beslutningsforslag ikke kun har forarget mig, men også har gjort mig fuldstændig tom for ord. Eftersom jeg ikke er udlændinge- eller integrationsordfører, men blot vikarierer for min gode kollega, var polygami, altså at en person er gift med mere end én person på samme tid, ikke noget, jeg havde den største viden om. Men min første tanke var umiddelbart, at det umuligt kunne være lovligt i Danmark i år 2025. Da jeg så nærlæste det her beslutningsforslag, der kort fortalt handler om at justere straffeloven, så den også gælder for ægteskaber indgået uden om de danske myndigheder, var min næste tanke, at Dansk Folkeparti måtte have opdaget et smuthul i lovgivningen, som hverken ministeren eller regeringen var bevidst om. For regeringen kan vel ikke acceptere, at dette foregår i Danmark, uden at de pågældende kan straffes. Men i min undersøgelse for at blive klogere skulle det vise sig, at dette blot var endnu et eksempel på noget, der minder om en handlingslammet regering. I svar på spørgsmål nr. 390 i Udlændinge- og Integrationsudvalget vedrørende polygamiske ægteskaber giver udlændinge- og integrationsministeren følgende svar, og jeg citerer: »Det er i sagens natur altid vanskeligt for myndighederne at danne sig et fuldstændigt overblik over en praksis, som kun sjældent kommer til myndighedernes kendskab, og som ikke, som reglerne er i dag, er strafbart.«

Vi taler ikke om et svar, der netop er blevet givet, nej, vi taler om et svar, der er sendt til udvalget den 16. maj 2024, altså for over 7 måneder siden. Så det er altså ikke, fordi ministeren eller regeringen ikke har været bekendt med, at dette praktiseres i Danmark, men de har været bekendt med, at de pågældende ikke kan straffes for det. Og hvad har ministeren og regeringen så gjort i den mellemliggende periode? Ingenting! Vores holdning i Liberal Alliance er, at polygami på ingen måde hører hjemme i Danmark, og det bør medføre straf at have indgået mere end ét ægteskab på samme tid, uagtet om vielserne er indgået uden om de almene, offentlige myndigheder. Det havde jeg egentlig også en forventning om var regeringen og nok i særdeleshed Socialdemokratiets holdning. Nu kan jeg så forstå på ministeren, regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, men jeg kan så være bekymret for, om dette blot bliver endnu et eksempel på noget, der minder om en syltekrukke, ligesom vi har set det med statsborgerskaber til antidemokrater og udpegning af en konventionsambassadør.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke Dansk Folkeparti og hr. Mikkel Bjørn for et yderst vigtigt beslutningsforslag – et, der er virkelig relevant, og som vi i Liberal Alliance kan bakke op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Jeg synes, det er vildt at høre Liberal Alliance, som jo bl.a. har en hr. Ole Birk Olesen, der tidligere i en debat for år tilbage mod Marie Krarup forsvarede, at man religiøst skulle kunne gifte sig med flere, for det var jo ikke noget, der havde juridiske konsekvenser – ligesom man også kunne gifte sig med et bord. Man kunne lave en religion, hvor man sagde, at man godt måtte gifte sig med et bord, og så kunne man gøre det; så ville det ikke have nogen konsekvenser. Og så at skulle stå og høre, at vi nøler!

I forhold til en konventionsambassadør, i forhold til hjemsendelser, forhold til at sørge for, at flygtningetallet er på et historisk lavt niveau, i forhold til ikke at have familiesammenføringer til flygtninge, i forhold til at få sendt folk hjem så leverer den her regering. Og ja, der bliver nedsat arbejdsgrupper. Vi har lige nu en arbejdsgruppe kørende om offentligt ansatte, der tager deres æresbegreber med på arbejde. Hvad kan vi gøre det? Vi har en arbejdsgruppe lige nu, der kigger på lærernes selvcensur og censur i uddannelsessystemet.

Selvfølgelig er vi nødt til at undersøge, hvordan vi kan lave de mest effektive lovgivninger til at lukke ned for ting, vi ikke bryder os om. Og det er jo det samme, der gør sig gældende her. Kan Liberal Alliance ikke se, at det er lidt hult at sige, at vi ikke handler, når den her regering er den, der har bedst styr på udlændingepolitikken i 40 år?

Ordføreren.

Lige præcis det her med flerkoneri, altså det, at en person kan være gift med flere på en gang, uden at det er strafbart, på trods af at det er strafbart, hvis det er registreret hos de danske myndigheder, undrer mig. Det er sådan noget, jeg synes er vigtigt. Det er sådan noget, vi i Liberal Alliance synes det er vigtigt vi tager hånd om.

Socialdemokratiet og regeringen har været bevidste om det her i en længere periode, men det er jo ikke, fordi vi har set, at de har gjort noget ved problematikken. Nu kommer der så en arbejdsgruppe, og det synes jeg virkelig er positivt – den ros vil jeg gerne give regeringen – men jeg kan også være bekymret for, at vi ikke kommer længere end dertil, hvor der bliver undersøgt nogle ting, og så vil man ikke handle på det efterfølgende.

Jeg synes, at det her er et stort problem, og jeg ser faktisk, at problemet kan løses relativt enkelt. Det er ikke, fordi vi snakker om, at der skal en kæmpestor undersøgelse til at gå ind og justere i straffelovgivningen. Selvfølgelig skal det gøres på en ordentlig måde, og det kan godt tage noget tid, men jeg synes faktisk, at man har haft rigeligt med tid.

Spørgeren.

Det, vi for 7 måneder siden blev bekendt med, var jo islamforskernes eget forslag om at forbyde det her og deres begrundelse for det. Og nu bliver der så handlet på det på et niveau, der jo så ikke er blevet handlet på det før. Og grunden til, at lige præcis den her form for polygami skal afskaffes, er, at vi har en formodning om – på grund af de der forskere – at det faktisk har nogle rigtige konsekvenser ude i virkeligheden, hvorimod det, at mennesker gifter sig med deres stol eller deres hund eller i en eller anden anden mærkværdig sammenhæng, er ren teori. Det her har nogle konsekvenser.

Tror ordføreren seriøst ikke på, at vi kommer til at handle på det her? Tror ordføreren virkelig, at vi vil acceptere, at det her finder sted, når den arbejdsgruppe er færdig?

Ordføreren.

Det er jo et eller andet sted det, jeg sætter spørgsmål ved. Det er det, der lidt har forarget mig, da jeg har undersøgt det her en lille smule nærmere. For som sagt er jeg ikke udlændinge- og integrationsordfører. Jeg har ikke haft særlig meget kendskab til det her på forhånd.

Det, der ligesom gjorde mig mundlam, var, at man ikke har handlet på det tidligere. Og det er egentlig bare det, jeg sætter spørgsmålstegn ved. Jeg har ikke kunnet se, jeg har ikke vidst, at der blev handlet på det, før udlændinge- og integrationsministeren var på talerstolen for godt en halv time siden.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare takke Liberal Alliance for opbakningen til forslaget og deler jo i lighed med fru Sandra Elisabeth Skalvig frustrationen over regeringens handlingslammelse. Og hver gang Dansk Folkeparti eller nogle andre partier her i Folketinget så udfordrer regeringen og regeringen føler, at de, uha, her faktisk er på glatis, altså at de faktisk har en dårlig sag, hvis de ikke gør et eller andet, så melder man ud: Nu vil vi i gang med at undersøge et eller andet, nu vil vi lave en kommission, nu vil vi sætte nogle folk til at kigge ind i det her.

Altså, det er jo en useriøs måde at føre politik på, hvis man har vidst i over et halvt år, at det her var et problem, og det har man. Så kunne man jo bare have gjort noget ved det. Meget andet kan man gøre fra den ene dag til den anden, men at løse et så alvorligt problem, som der er tale om her, kan man ikke engang gøre inden for det indeværende folketingsår. Det er jo ifølge hr. Frederik Vad ligefrem useriøst at forvente det.

Ordføreren.

Jeg er meget enig med ordføreren for Dansk Folkeparti.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det, formand, tak for ordet, og tak for at fremsætte et andet forslag i dag. Jeg vil måske også være så fræk at sige et lidt mere seriøst beslutningsforslag – et beslutningsforslag, som på mange måder er ret komplekst. Nu hører vi noget om et udvalgsspørgsmål og et udvalgssvar fra 16. maj 2024, men det her har jo været et problem i 30 år. Det er ikke et problem, der lige er kommet i går eller forgårs. Nu er jeg selv vokset op ude på den københavnske Vestegn på godt og ondt og har set noget af det her, er jeg synes faktisk, at det langt, langt hen ad vejen er et fint forslag, og jeg er også glad for, at regeringen og ministeren nu har taget initiativ til at prøve at gøre noget ved det her aktivt. Dengang LA selv sad i regering, skete der jo ikke særlig meget på det her område. Men jeg synes, det er vigtigt lige at pointere, det her altså ikke er et nyt fænomen. Det har været et fænomen, der har eksisteret i mange år i Danmark. Så det der med lige at sige, at det er noget, jeg lige har opdaget i maj måned, fordi der kom et svar fra ministeren, er jo simpelt hen for naivt at tro.

Det er også derfor, jeg selv måske ret offensivt tilbage i efteråret gik ud og sagde, at jeg synes, vi skulle forbyde fætter-kusine-ægteskaber, og der var jeg så lidt heldig, at flere af mine regeringsvenner fra S og V også syntes, at det var en god idé, og at regeringstoppen så også senere syntes, at det var god idé. Jeg er også glad for, at det, når vi på et tidspunkt meget snart fremlægger vores udspil om negativ social kontrol, også vil være med, og der er også flere rigtig gode elementer i det, som jeg glæder mig til. Jeg ved også, at ministeren glæder sig meget til at kunne fremlægge nogle af de her helt konkrete og skarpe tiltag, i forhold til hvordan vi i Danmark på en eller anden måde kommer det her til livs.

Det her er et komplekst område, og man kan ikke ved snuptagsløsninger løse det her, det kan man ikke. For én ting er religion, men en anden ting er kulturer, og det ligger så dybt i nogle mennesker, at det faktisk er ret vigtigt, at vi gør det her ordentligt, og vi har jo kun ét skud i bøssen, så det nytter ikke noget, at vi så om et år kommer tilbage og faktisk finder ud af, at det faktisk er lavet forkert, eller at der var et hul her alligevel osv. osv., som vi nogle gange ser på noget lovgivning på det her område.

Så selv om jeg synes, at det er et af de mere seriøse beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side – nu fremsætter Dansk Folkeparti jo ret mange, alt fra halalkød til imamer og til islamisk vielse – så synes jeg faktisk, at det her er et af de forslag, hvor man sådan set godt kan sige, at der er bred opmærksomhed på tværs af de forskellige partier på det her. SF var også ude for noget tid siden med en række forslag. Jeg synes først og fremmest, at det forslag, der handler om at registrere negativ social kontrol hos politiet, måske kunne være en ret god start, så man kunne finde ud af, hvad omfanget af det her er.

En anden spændende ting kunne sådan set også godt være, at man måske kunne lave nogle sager på nogle af de her ting. Det er ikke, fordi jeg er retsordfører, og jeg ved ikke så meget om den del af det, men der er selvfølgelig nogle greb, vi kunne bruge. Jeg glæder mig også over, at regeringen med ministeren i spidsen nu har nedsat en gruppe, som relativt hurtigt kommer med nogle forslag, som vi selvfølgelig kommer ud med. Så tak for beslutningsforslaget, men vi bakker ikke op.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for den retoriske opbakning, men jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Moderaterne så stemmer imod et forslag, som man selv siger er fornuftigt. Det er ærgerligt. Men det er rigtigt, hvad ordføreren for Moderaterne siger, nemlig at det her har været et problem i måske 30 år eller deromkring. Jeg tror også, at hvis vi kigger på nogle af de taler, der blev holdt af måske hr. Mogens Camre eller hr. Søren Krarup tilbage i 1990'erne eller tidligere, så ville de ordførere også selv have italesat i forskellige sammenhænge det her fænomen. Det kan undre, at Socialdemokratiet ikke har løst det her problem efter at siddet i regering i rigtig mange perioder. Hvorfor har man ikke, hvis man har kendt det her problem i flere årtier, foreslået at løse det her problem før nu, hvor Dansk Folkeparti tager det op i et beslutningsforslag i Folketinget, hvor man så pludselig har alle mulige idéer om gerne at ville gøre noget. Nu må vi se, om det sker, men det vil jeg gerne høre hr. Mohammad Ronas kommentarer til.

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor Socialdemokratiet ikke har løst det her, men omvendt kunne man spørge: Hvorfor har Dansk Folkeparti ikke løst det her? Dansk Folkeparti havde jo 38 mandater på et tidspunkt, hvor de var rigtig store. De fyldte hele Proviantgården, og det er der, hvor jeg sidder nu, og det er faktisk lidt spøjst. Men hvorfor har man så ikke løst det dengang? Når det kommer til sådan nogle sager her, som handler om nogle medborgere, som faktisk er undertrykt på den måde, som de er undertrykt på, tror jeg faktisk, at det vil være godt for os alle sammen herinde, uanset om vi tilhører det ene eller andet parti, at prøve at sætte os sammen og finde en fælles løsning for det her. For ja, der kunne have været gjort mange ting igennem de sidste 30 år, og det er sådan set fuldstændig rigtigt, men sandheden er også bare, at Dansk Folkeparti heller ikke har gjort noget ved det her. Men det gør den her regering nu.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er jo ganske enkelt useriøst. Hr. Mohammad Rona kender jo godt mandaternes logik og ved udmærket, at man skal have 90 mandater for at kunne vedtage lovgivning her i Folketinget. Regeringen har nu 90 mandater og kan derfor løse problemet i morgen, hvis den vil. Selv med 37, 40 eller 50 mandater kan man jo ikke løse noget i sig selv. Man kan skubbe på for at trække tingene i den rigtige retning, og det har Dansk Folkeparti gjort, siden partiet blev stiftet i 1995. Jeg vil også sige, at Danmark er et bedre sted i dag end mange andre europæiske lande, Sverige, Tyskland, Frankrig osv., og det er i høj grad Dansk Folkepartis fortjeneste. Men tak til hr. Mohammad Rona for intentionsopbakningen til forslaget.

Ordføreren.

Det sidste, der bliver sagt af hr. Mikkel Bjørn, er fuldstændig rigtigt, nemlig at Danmark er et langt bedre sted at være i forhold til mange af de lande, der bliver opridset. Ja, det er vi, og Dansk Folkeparti har jo også en stor del er æren for det. Jeg tænker ikke, at der er nogen herinde, der er i tvivl om det. Men vi skal også bare lige huske på, at dengang, hvor Dansk Folkeparti var allerstørst under VKO, der kunne man jo godt have lavet nogle af de her ting her. Det gjorde man ikke, men det gør vi nu.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten her om polygami. Jeg troede faktisk, at det allerede var forbudt i Danmark, men hvis vores lovgivning på området ikke er tydelig nok, så er vi med på at få gjort det tydeligere, mere skarpt og præcist.

Vi lever i Danmark med danske værdier og dansk kultur, og her skal vi ikke tillade den slags kvindeundertrykkende forhold og social kontrol, som der ligger i flerkoneri. Det er udansk, det er uværdigt, og det er uacceptabelt, og det skal stoppes, og hvis lovgivningen ikke er tydelig nok, skal der rettes op på det. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare takke Det Konservative Folkeparti for opbakningen til forslaget og det samme med Liberal Alliance. Så det tyder jo på, at det borgerlige samarbejde kan noget, og at vi, når de borgerlige partier står sammen, så faktisk kan løse ting, som selv den nuværende regering med den store fortælling om samarbejdsvanskeligheder og svære problemer over midten og meget andet ikke er villig til at løse, når det kommer til stykket. Så tak for opbakningen til fru Brigitte Klintskov Jerkel og Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Mange tak, og jeg er meget enig i, at vi borgerlige partier sagtens kan stå sammen om forskellige forhold. Jeg har også senest været med til at lave et skriv til Sjællandske Medier sammen med ordførere fra LA, Danmarksdemokraterne og DF. Så det er jo bare rigtig positivt.

Ønsker hr. Mikkel Bjørn et andet spørgsmål? Så går vi videre i rækken til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når nu regeringen her i modsætning til tidligere regeringer faktisk gerne tværministerielt vil undersøge muligheden for at skrue en lovgivning sammen for at komme religiøst polygami til livs, og der på et eller andet tidspunkt kommer en konklusion, et bud på, hvordan det kunne skrues sammen, hvorfor tror ordføreren så ikke, at vi skulle være villige til at forbyde det?

Tror ordføreren, at Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre på en eller anden måde vil finde en kattelem, sådan at muslimske mænd fortsat kan have tre-fire koner installeret i forskellige lejligheder i Gellerupparken, så man også kan hæve enlig forsørger-tillæg osv.? Tror ordføreren, at vi ikke vil sætte ind over for det? For det er jo det, der hele tiden ligger og simrer, når alle nævner syltekrukker, og at det her er noget med at sparke bolden længere ned ad vejen. Tror ordføreren virkelig, at vi vil lade det her fortsætte med at ske, hvis vi får det valg?

Ordføreren.

Jeg er bekymret for arbejdstempoet i regeringen. Der er flere områder, hvor der ikke rigtig sker noget som helst, og hvorfor ved jeg ikke, altså om det er, fordi man ikke kan blive enig med sig selv, eller hvad det er. Men der sker ikke rigtig noget.

Nu har vi tidligere også debatteret den her ambassadør, der skal kigge på konventionerne, hvor der jo heller ikke sker noget, og da vi var en del af indfødsretsaftalen, før ministeren smed os ud før sommerferien, var der også mange ting, som vi gerne ville drøfte, men der skete bare ikke noget. Da tog jeg også flere gange over for ministeren det her med konventionerne op, og hvornår der skal ske noget, og hvornår der skal kigges på det, og nu er der bare gået over 2 år, og der sker ikke noget. Der bliver nølet, og ja, nu svarer ministeren igen, og det er sjovt. Hver gang jeg er på talerstolen, kan han simpelt hen ikke lade være med at kommentere det, og det ved jeg ikke om man må. Jeg synes da i hvert fald, det er meget sjovt, at vi sådan – ministeren og jeg – skal have en debat. Men lad det nu ligge.

Hr. Frederik Vad for den anden korte bemærkning.

Vi har haft masser af lovgivning igennem salen her siden regeringsskiftet, som har været møntet på at få regeringsgrundlaget ud at leve. Vi er ikke i mål med det, men de ting, som ordføreren taler om, er jo i proces. Konventionsambassadøren er jo i proces, der har været et opslag, og der er nogle, der har søgt, og nu mangler vi bare at få vedkommende ansat. Før jul fremlagde vi stramninger af udvisningsreglerne, der har lige været et oplæg til en handleplan mod racisme, hvad angår social kontrol, er det på vej, arbejdskraft har vi haft igennem. Altså, vi opererer jo med en 4-årsperiode her, og det er jo i proces, ordfører.

Ordføreren.

Ja, jeg kan simpelt hen ikke lade være med at trække på smilebåndet. For mange af de der ting, som regeringen så lige pludselig sætter i gang, bliver jo sat i gang, fordi der netop er partier, der kommer med forslag, indkalder til forespørgselsdebatter. Nu nævner ordføreren selv racisme, og lige pludselig – ups – tager man fat i den der sag omkring en handleplan i forhold til racisme, fordi der nu kommer en forespørgsel, og sådan er det hele tiden.

Nu har Dansk Folkeparti fremsat det her beslutningsforslag, og uha, så må vi hellere skynde os lidt og virke handlekraftige, så nu går vi i gang med noget. Jeg synes, det er fint, at Dansk Folkeparti kommer med sådan et forslag, og jeg synes da, det er rigtig fint, hvis det kan rykke ved noget herinde, og vi støtter det her forslag, fordi vi synes, det er ganske udmærket, at der bliver gjort noget i forhold til det her. Og det kan ordføreren så være uenig i, og det kan jeg jo så se på ordførerens øjne, der vender opad mod loftet, at han er.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Den gode nyhed i dag er jo, at vi alle sammen er enige i, at det ikke skal være lovligt at bedrive flerkoneri i Danmark. Den dårlige nyhed er, at vi spilder hinandens tid, og nu vil jeg gerne tage regeringen i forsvar, for vi spilder jo ikke bare hinandens tid i Folketinget, vi spilder jo faktisk også regeringens tid.

Jeg har været her længe nok til, at jeg er træt af at høre på os selv, skulle jeg til at sige, som Folketing klynke. Altså, hvad har ministeren brugt den her uge på? Ministeren har brugt rigtig mange timer i Folketingssalen sammen med os. Ministeren har måske også været kaldt i samråd eller skal det måske. Det plejer også at være sådan i en normal uge. Dengang jeg startede i Folketinget, var samråd stadig væk så specielt, at det ikke var sådan, at man nærmest havde en fast booking af en minister om ugen. Men det er jo efterhånden blevet sådan, at man altid ved, at det er i det her tidsrum, at der bliver samråd med udlændinge- og integrationsministeren, fordi der kommer så mange, at man lige så godt kan lave en fast praksis.

Desværre er realiteten jo bare, at der er gået inflation i alt fra det her Folketing, og det er selvfølgelig, fordi vi er blevet mange, men det er også, fordi vi er holdt op med at tage os selv alvorligt som lovgivere. Hvorfor er det, der rammer et beslutningsforslag her i salen? Det er da ikke, for at vi skal bruge en eftermiddag sammen. Det er da, fordi man bare gerne vil markere, at man er lidt mere aktiv på den her dagsorden eller vil det lidt mere end nogle andre, eller at man kom til at sige til et eller andet medie for et halvt år siden, at man ville fremsætte det her beslutningsforslag.

Hvis man nu skulle begynde at tage sig selv lidt mere alvorligt som lovgiver i et samarbejde med regeringen og man havde et område, der virkelig interesserede en – som det her, som vi er mange, der interesserer os for – så ville man jo spørge regeringen løbende, hvilket jeg har gjort. Det er så ikke dén minister, jeg har spurgt. Jeg har spurgt kirkeministeren, for meget af det her hører jo også under ham. Jeg har spurgt: Kommer der noget af det her på lovprogrammet, måske når vi skal kigge på en revision af trossamfundsloven osv. osv.?

Jeg må selvfølgelig ikke sige, hvad ministeren har sagt til mig, men det synes jeg jo er den måde, man tager sit arbejde alvorligt på. Det er, at man, hvis der er noget, der optager en, i stedet for straks at fare til tasterne og lave et beslutningsforslag, for at man kan sige i medierne, at man har fremsat det, og for at man kan stå her og spilde hinandens tid, jo så går til regeringen og spørger: Har vi en fælles dagsorden her? Det er jo jer, der har embedsværket; det er jer, der kan gå i dybden med det. Er I på bolden? Sker der noget?

Det tror jeg nok regeringen er, og det har ministeren understreget i dag. Man kunne også have spurgt regeringen og ministrene og fået det svar, at ja, man er på vej med noget, og så kunne vi jo så have sparet hinandens tid. Hvornår er det så, at vi begynder at arbejde seriøst på den måde i stedet for at spilde hinandens tid?

Desværre har jeg også Dansk Folkeparti mistænkt for jo ikke at være så optaget af de piger, det handler om. Det er jo også derfor, at nogle af os egentlig ikke synes, at det her er vidtgående nok. For hvis man virkelig skal sætte ind over for det her problem, er det jo ikke bare at sige, at så ændrer vi straffeloven. Der kan være masser, der går under radaren. Så det handler netop også om, om vi skal se på trossamfundsloven; om vi skal se på, hvad der skal til for at blive et anerkendt trossamfund; om vi skal se på reglerne for religiøse vielser; og om vi skal stille krav om, at når man foretager en religiøs vielse, skal det være på baggrund af en civil vielse, og dermed også, at hvis man bliver skilt og får en civil skilsmisse, så skal det pr. automatik også føre til en religiøs skilsmisse.

Det er alle sådan nogle krav, som går ind over andre ministerområder, og som jo derfor, synes jeg, også begrunder og motiverer, hvorfor man skal have et bredere blik på det her end lige ét ressortområde. Det er i hvert fald derfor, at vi, selv om vi egentlig er enige i teksten, hellere vil lægge vores æg i regeringens kurv i dag. Det er, fordi vi tror, der kommer et bedre svar på det problem, som vi ellers alle er enige om at ønske at løse og sætte fokus på, nemlig polygami og problemet med flerkoneri, især i muslimske kredse.

Den dagsorden er vi også meget optaget af. Vi har selv lavet seks forslag. Jeg tror ikke engang rigtig, vi har solgt dem til pressen, fordi vi sådan set ligger og venter på, hvornår der netop kommer en eller anden forhandling. Jeg har mest tænkt, at det ville ligge i forbindelse med revisionen af trossamfundsloven. Det kan også godt være, det er her. Det kan også være, det er noget med straffelov, og det er så hos justitsministeren.

Men det er sådan, vi arbejder, og det er rigtigt, at det ikke har skabt store overskrifter og det kunne vi måske have fået, hvis vi havde fremsat det her forslag i Folketinget, men det er faktisk ikke det, vi er mest optaget af. Det, vi er mest optaget af, er at få sat en stopper for den her kvindeundertrykkelse, hvilket det er. Det er ikke bare at kunne stå her og hejse et flag og i øvrigt spilde hinandens tid.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Fru Brigitte Klintskov Jerkel for det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg bliver simpelt hen så træt, når jeg hele tiden skal høre fru Zenia Stampe komme med voksenskældud her i Folketingssalen. Så er der noget galt med de her beslutningsforslag, som partierne kommer med. Så er det sjusk, og så er det dårligt skrevet, og nu spilder vi også hinandens tid osv. Helt ærligt, kan vi ikke blive fri for det der voksenskældud hele tiden og så forholde os til indholdet i de forslag, som partierne kommer med. Det andet er simpelt hen træls at blive ved med at høre på.

Ordføreren.

For det første: Nej, man kan ikke slippe for voksenskældud. Og når man selv kalder det for voksenskældud, må det være, fordi man selv føler sig som et barn; det står ikke for min regning. Det må da være det. Jeg ville da aldrig sige, at andre gav mig voksenskældud, medmindre det var, fordi jeg faktisk følte mig som et barn.

Den anden ting er substansen; det er jo derfor, jeg står her. Altså, jeg kan godt sige, at hver uge, når jeg kigger i min kalender og ser, at åh, der er sådan en dag med x antal beslutningsforslag, som simpelt hen er spild af vores tid, enten fordi regeringen er på bolden og det bare er ren markering, eller også fordi det simpelt hen bare er useriøst og ikke gennemarbejdet, tænker jeg: Øv.

Men jeg bliver også vred, og det er derfor, jeg bruger min taletid, og det er derfor, jeg skælder ud – for jeg synes, det er alvorligt, for jeg synes, det handler om vores demokrati, og jeg synes, det gør vores arbejde dårligt, det gør vores lovgivning dårligt, og det er det, der gør, at regeringen også har svært ved at handle, altså fordi vi sovser dem ind i ekstraarbejde, fordi vi ikke kan finde ud af at sætte grænser for os selv. Det er også et problem, mange børn har.

Spørgeren.

Jamen jeg skal da gerne uddybe det, hvis ordføreren ikke forstår, hvad der menes med voksenskældud. Det er voksen til voksen. Men helt ærligt, fru Zenia Stampe, det er ved at være rimelig trættende at høre på; det er hver evig eneste gang, at der så kommer den der svada af skældud.

Så vil jeg sige, at det da er fint, at De Radikale bakker op om regeringens arbejde og gerne vil samarbejde med regeringen, men nu er det jo altså sådan, at partierne i oppositionens mulighed for at komme frem med nogle forslag er at lave de her beslutningsforslag. Og mange af dem skubber jo netop regeringen til så at tage action på noget, for lige pludselig sker der noget, når der er blevet fremsat et beslutningsforslag; så nedsætter man arbejdsgrupper osv. Så det hjælper jo noget at komme med de her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Men det her er jo et område, som vi har talt om i flere år. Der er mange partier, der har sat fokus på det. Jeg tror, at Danmarksdemokraterne også havde indkaldt til en forespørgselsdebat om det på et tidspunkt og havde en masse, synes jeg, rigtig fornuftige forslag, som man så er kommet med i et udspil og ikke i et beslutningsforslag, og det respekterer jeg.

Så vil jeg sige: Helt ærligt, jeg synes, vi skal tale pænt til hinanden, i den forstand at vi ikke skal kalde hinanden øgenavne og ikke skal være perfide og ramme under bæltestedet. Men jeg vil også have ret til at sige det, når jeg synes, der er noget, der er under vores værdighed, under det danske folkestyres værdighed, og det er der desværre ofte ting der er her i vores [lydudfald].

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg får måske i lighed med fru Brigitte Klintskov Jerkel en smule hovedpine af de her meget, meget lange og påtaget indignerede tirader fra fru Zenia Stampe på talerstolen igen og igen. Men det skal Radikale Venstre være velkomne til, hvis det er det, de vil føre politik på.

Jeg vil egentlig bare kommentere på den her påstand om, at det her forslag alene skulle være fremsat ud fra en eller anden ambition om at få store overskrifter i medierne eller på baggrund af en eller anden aftale med et medie for et halvt år siden om, at vi ville fremsætte det her forslag. Dansk Folkeparti har ikke lovet nogen medier – fru Zenia Stampe kan jo gå tilbage og kigge – at det her forslag ville blive fremsat. Vi har heller ikke fået nogen store overskrifter ud af at fremsætte det her forslag. Vi har fremsat det, fordi vi synes, det er fornuft. Det kan jeg så forstå, at fru Zenia Stampe også synes, det siger hun i hvert fald, men hun vil ikke stemme for det, fordi regeringen er i gang med en masse, som de siger at de først er gået i gang med, efter Dansk Folkeparti har fremsat det her forslag. Jeg ved nærmest ikke, hvad jeg skal sige.

Ordføreren.

Det kan godt være, man ikke har fået en overskrift på det her forslag, men man har fået noget, der kan udbygge ens narrativ, og jeg kan fornemme, at det er det, blå blok, undtagen Venstre og Moderaterne – jeg ved ikke, hvilken blok de tilhørere – er ved at konsolidere sig om, nemlig en fælles retorik om, at regeringen ikke er handlekraftigt nok, at de siger en masse, men at de ikke gør noget.

Jeg kender også godt det her trick. Man skal altid bare have tre konkrete eksempler, så har man et narrativ. Det er så nemt at gennemskue, og jeg ved godt, at det her jo så er det næste eksempel. Når man næste gang skal lave et interview med en eller anden avis, kan man sige: Regeringen siger en masse, de gør ikke noget; det senest eksempel er, at de har snakket en masse om polygami, men de stemte imod det her beslutningsforslag. Åh, jeg skulle til at sige, at det er verdens ældste trick. Det er i hvert fald et af de ældste trick i vores demokrati.

Så vil jeg også bare sige, at det kan godt være, man er træt af at høre mig, men jeg møder faktisk op og forholder mig til forslaget. Den respekt synes jeg vi skal kunne vise hinanden i videst mulig omfang, altså at vi møder op og siger, hvad vi mener. Men vi kan jo ikke begynde at censurere os selv af hensyn til vores politiske med- og modspillere.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nej, og derfor er der heldigvis heller ingen opfordring til, at fru Zenia Stampe skal censurere sig selv. Jeg synes bare, fru Zenia Stampe skal køre derudad med sin skingre og påtagede indignation, hvis det er det, hun synes flytter noget i dansk politik. Vi vil hellere fremsætte forslag, der reelt flytter noget, hvis de skulle blive vedtaget her i salen.

Vi hører ikke så meget fra Radikale Venstre, altså der er ikke så meget parlamentarisk arbejde i forhold til fremsættelse af beslutningsforslag fra den side af, men det er jo nok der, hvor vi arbejder forskelligt her i Folketinget, og det skal der selvfølgelig også være plads til.

Ordføreren.

Ja, det er meget sjældent, vi fremsætter beslutningsforslag. Vi gør det, men vi er nok et af de partier, der fremsætter færrest. Men til gengæld tager vi de forslag med ind i forhandlinger, for hr. Mikkel Bjørn ved jo også godt, at det er der, man får ting igennem som regel. Et beslutningsforslag går jo kun igennem, i det øjeblik det lykkes at overbevise et flertal om det. Så plejer regeringen også at komme med.

Lige nu er vi så i den lidt sjove parlamentariske situation, at jeg tror nok, at regeringen har flertal, lidt endnu, eller jeg ved ikke, om Mads Fuglede er kommet tilbage fra barselsorlov. Så der har jo så været en periode, hvor man faktisk ikke kunne lave et flertal uden om regeringen. Ellers har det jo været praksis i mange år, at hvis det lykkedes på tværs af højre og venstre fløj at danne et flertal uden om regeringen, så kunne man få vedtaget et beslutningsforslag. Men ellers er det jo en skueproces.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)