Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
B 35
Offentligt
2975441_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (B 35) efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på B 35
spm. 1 oplyse, hvilke internationale
forpligtelser B35 strider imod?
Svar:
I det følgende fremhæves en række af de grundlæggende internationale forpligtel-
ser, der gælder på asylområdet, og som forslaget umiddelbart strider imod.
1.
Princippet om non-refoulement, som følger af en række internationale konven-
tioner, bl.a. flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK), indebærer overordnet, at en udlænding ikke må udsendes til et
land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen
ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.
Beslutningsforslaget omhandler
afvisning
af asylansøgninger ved snyd i offentlig
transport, jf. bl.a. forslagets titel. Afvisning af en asylansøgning vil overordnet inde-
bære, at en ansøgning om asyl ikke behandles. Det vil i praksis betyde bl.a., at der
ikke vil blive taget stilling til, hvorvidt en udsendelse af asylansøgeren er i strid med
non-refoulement i henhold til flygtningekonventionen eller EMRK. Uden en stilling-
tagen til, hvorvidt en udsendelse af asylansøgeren vil være i strid med princippet
om non-refoulement, vil ingen af de efter forslaget afviste asylansøgere kunne ud-
sendes.
2.
Dertil kommer, at asylansøgere, der opfylder betingelserne i flygtningekonventi-
onen, har en række rettigheder, bl.a. i forhold til adgang til arbejde og uddannelse,
som forslaget vil kunne være i strid med.
3.
Det følger af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at udlændingemyndighe-
derne skal give asylansøgeren
afslag på asyl,
såfremt vedkommende tre gange får
Side
1/2
6. februar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 1180
3090270
B 35 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser B 35 strider imod
en afgift for at køre uden billet i offentlig transport. Som jeg nævnte i min tale til 1.
behandling af forslaget, forstår jeg dette sådan, at tre kontrolafgifter automatisk
skal føre til
udvisning
og
udelukkelse
fra asyl.
Der vil i forbindelse med vurderingen af, om en asylansøger skal udelukkes fra asyl,
altid skulle foretages en proportionalitetsvurdering, hvor udlændingemyndighe-
derne bl.a. vil skulle kigge på forbrydelsens karakter og længden af den idømte fri-
hedsstraf. Det følger bl.a. af EMRK. For udlændinge omfattet af flygtningekonven-
tionen skal denne vurdering foretages i overensstemmelse med konventionen. Det
betyder, at der alene kan ske udelukkelse, hvis den pågældende efter en endelig
dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet.
Udlændinge, der isoleret set er omfattet af reglerne om asyl, men som ikke er om-
fattet af flygtningekonventionen, vil som udgangspunkt være udelukket fra at blive
meddelt asyl, hvis vedkommende er udvist ved dom med indrejseforbud, medmin-
dre særlige grunde taler for, at udlændingen alligevel skal meddeles asyl. Det kunne
for eksempel være hensynet til udlændingens familieliv, jf. EMRK artikel 8. Også i
denne forbindelse skal der foretages en proportionalitetsafvejning med inddra-
gelse af samtlige af sagens omstændigheder.
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
2/2