Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
B 35
Offentligt
2971132_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
29. januar 2025
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (B 35) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Hvilke redskaber er ministeren parat til at tage i brug for at mindske eller fjerne
snyd i offentlig transport fra gruppen af asylansøgere og sikre inddragelsen af kon-
trolafgiften fra denne gruppe?
Svar:
Tillid er en af grundstenene i det danske samfund, og vi har som samfund en for-
ventning om, at personer, der benytter sig af vores offentlige transport, gør det
uden at snyde. Det står samtidig meget klart, at visse asylansøgere har en helt uac-
ceptabelt tilgang til brug af den offentlige transport.
Jeg vil anmode Udlændingestyrelsen om endnu en gang at indskærpe over for asyl-
ansøgere, at man skal have gyldig rejsehjemmel, når man rejser med offentlig trans-
port i Danmark.
I det omfang der i øvrigt er instrumenter, der kan mindske eller fjerne snyd i den
offentlige transport, eller som kan bidrage til inddragelse af gæld fra asylansøgere,
skal disse naturligvis tages i brug.
Det er imidlertid vanskeligt for myndighederne at inddrive gæld fra asylansøgere,
bl.a. fordi inddrivelse af gæld generelt ikke må stride med trangsbeneficiet. Det vil
ofte være tilfældet, dels fordi asylansøgere modtager en meget lav økonomisk
ydelse, og dels fordi udlændingemyndighederne kan beslaglægge asylansøgeres ak-
tiver med en værdi på over 10.000 kr. for at dække udgifter til underhold og nød-
vendige sundhedsydelser
den såkaldte smykkelov.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 704
3082678
Side
1/2
B 35 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke redskaber ministeren er parat til at tage i brug for at mindske eller fjerne snyd i offentlig transport fra gruppen af asylansøgere
Derudover er der en række udfordringer af mere teknisk karakter forbundet med
en entydig identificering af asylansøgeren.
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
2/2