Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om udtrædelse af Schengensamarbejdet.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 06.11.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Dansk Folkeparti fremsætter i dag det her forslag, fordi vi mener, at Danmark skal tage kontrollen over vores egne grænser tilbage. Schengensamarbejdet har igennem årene vist sig at være en alvorlig hæmsko for vores evne til at sikre vores land og beskytte danskerne. Schengen pålægger os at begrænse grænsekontrol til midlertidige perioder og kun under ekstraordinære omstændigheder. Det betyder, at vi som nation ikke frit kan beslutte, hvornår vi ønsker grænsekontrol, eller hvordan den skal udføres. Det er i praksis Bruxelles og ikke Danmark, der bestemmer, hvordan vi beskytter vores grænser. Den her situation underminere vores suverænitet og er ganske enkelt uacceptabel.

Vi har særlig under migrantkrisen i 2015 set konsekvenserne af Schengens manglende effektivitet. EU's ydre grænser har svigtet gang på gang, og byrden er landet hos de enkelte medlemslande, herunder Danmark. Illegale migranter, kriminalitet og smugling strømmer frit over grænserne, og Schengensamarbejdet har været ude af stand til at løse problemet. Samtidig hænger Schengen uløseligt sammen med Dublinforordningen, som i praksis har gjort Danmark til nettomodtager af asylansøgere fra andre EU-lande. Mens vi sender få tilbage, modtager vi mange flere, ofte på grund af manglende registrering i første lande eller på grund af juridiske hindringer. Den her uholdbare situation viser, at Schengen og Dublin ikke beskytter Danmark, tværtimod. Lande som Tyskland, Sverige og Frankrig har gennemført en naiv og uansvarlig udlændingepolitik, som har skabt enorme problemer for hele Europa.

Det er på tide, at Danmark tager ansvar for sine egne grænser. Permanent grænsekontrol er ikke en luksus, det er en nødvendighed for at beskytte Danmark og sikre danskernes tryghed. Vi kan ikke længere lade Schengen stå i vejen for vores nationale sikkerhed, og derfor foreslår Dansk Folkeparti, at Danmark udtræder af Schengen og genvinder kontrollen over vores egne grænser. Det handler om vores suverænitet, vores sikkerhed og vores fremtid. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge og integrationsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Jamen tak til Dansk Folkeparti. Det er jo meget forskellige forslag, vi får, og det her er nok lidt i den større ende af skalaen og drejer sig om, at Danmark skal udtræde af Schengensamarbejdet. Det er ikke noget, vi fra regeringens side kan støtte, og det er der flere grunde til. Først og fremmest er Schengensamarbejdet en meget vital del af EU-samarbejdet, og det er for mig at se også en grundlæggende forudsætning for Danmarks og Europas sikkerhed. Det vil få vidtrækkende konsekvenser for danskernes sikkerhed, hvis vi udtræder af Schengensamarbejdet. Det vil betyde, at vi ikke længere vil have adgang til at trække på en række vigtige informationsudvekslingssystemer, som vores myndigheder bl.a. bruger til at forebygge og efterforske terror og alvorlig, organiseret kriminalitet. Det gælder f.eks. det såkaldte Schengen Information System, som de nationale myndigheder og EU-landene bruger til at dele oplysninger om personer og genstande, der er involveret i terroraktiviteter. Systemet bliver også brugt til at udveksle oplysninger om afgørelser om tilbagesendelse og indrejseforbud, og det indeholder p.t. indberetninger om ca. 1,4 millioner personer, herunder 600 personer med indrejseforbud til Schengenområdet. Danmarks deltagelse i Schengen er desuden en forudsætning for særaftale som deltagelse i Europol, som giver Danmark adgang til Europols databaser. En udtrædelse af Schengen vil derfor også på den måde svække politiets muligheder for at bekæmpe terror og grænseoverskridende kriminalitet.

Schengensamarbejdet er desuden en helt central del af Danmarks indsats for at bekæmpe irregulær migration. Vi har igennem de seneste årtier set en massiv indvandring til Europa, og den irregulære migration har været en medvirkende faktor hertil. De udfordringer, som Europa står over for, kræver, at vi tænker i nye løsninger. Jeg tror, at der er brug for et tæt og et stærkt samarbejde med vores europæiske naboer, hvis vi skal få kontrol med irregulær migration, og jeg mener, at en udtrædelse af Schengen i den sammenhæng vil betyde, at vi ikke længere vil kunne udveksle oplysninger med vores nabolande, bl.a. på visumområdet. Gennem Schengensamarbejdet har vi adgang til det såkaldte Visuminformationssystem, som indeholder information om over 5 millioner afslag på ansøgninger om visum i Schengenområdet. Det kan f.eks. være, at myndighederne i et EU-land har vurderet, at personer, der ønsker indrejse for at søge asyl eller for at arbejde uden arbejdstilladelse, og hvis de danske myndigheder ikke har adgang til den information, vil der være forøget risiko for, at sådanne personer tillades indrejse i Danmark.

Det er også forventningen, at Danmark snart kan nyde godt af endnu et it-system på Schengenområdet, og det drejer sig om EU's ind- og udrejsesystem, det, der hedder EES, som registrerer alle personer, der krydser de ydre grænser, og dermed får vi et præcist overblik over, hvor mange personer der f.eks. opholder sig ulovligt efter udløb af et visum. Hertil kommer på sigt et nyt system for rejsetilladelser for tredjelandes statsborgere fra visumfri lande, det er det, man kalder ETIAS, og det system vil give mulighed for forhåndskontrol, som vi kender det fra det amerikanske ESTA-system. Dermed kan vi forhindre, at personer, der rejser med stjålne rejsedokumenter og udgør migrations- og sikkerhedsrisiko, i det hele taget sætter sig på et fly imod Danmark, altså forhindre dem i at komme om bord på flyet.

Endelig vil en udtræden af Schengen indebære en betydelig forringelse af vilkårene for dansk erhvervsliv. Det skyldes, at der er en nær sammenhæng mellem EU's indre marked og Schengen. Permanent grænsekontrol ved alle lande-, luft- og søgrænser vil medføre forsinkelser og dermed forringe danske virksomheders konkurrenceevne på det indre marked. Hertil kommer, at andre Schengenlande også vil indføre permanent grænsekontrol mod Danmark, og det vil betyde, at danskerne fremover skulle kontrolleres ved grænsen, når de f.eks. krydser Øresundsbroen eller rejser på ferie til Spanien eller andre lande. Så vil en indførelse af permanent grænsekontrol i øvrigt også være uforenelig med det nordiske samarbejde, som er en vigtig prioritet for regeringen og tidligere regeringer, og det skyldes, at det vil være i strid med den nordiske pasunion, som siden 1950'erne har givet adgang til at rejse frit rundt mellem de nordiske lande uden at blive underkastet grænsekontrol.

Vi har jo diskuteret mange beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side, og nogle af dem er såmænd fornuftige nok, men her tror jeg altså, at man har søbet lidt lovlig meget i julegløggen, da man har skrevet det her. Som det nok fremgår, mener jeg, at det vil få ganske, ganske omfattende konsekvenser, ikke bare for vores økonomi som samfund, men også for tilstrømningen af migranter til Danmark. En udtræden af Schengen vil gøre det ekstremt svært for os at tilgå oplysninger, som andre EU-lande har indsamlet, og det vil gøre, at Danmark simpelt hen vil blive et smørhul, som folk, der bliver afvist i andre lande eller har været i andre lande, vil ønske at komme til, fordi man vil have nemmere ved det end i andre lande, som er i Schengen. Så jeg forstår faktisk ikke, hvorfor Dansk Folkeparti fremsætter det her forslag. Jeg synes, det er meget svært at se, at der fra Dansk Folkepartis perspektiv skulle være nogen fordele ved det. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn.

Hvis vi kunne føre en national kontrol med de mennesker, ville de personer jo ikke kunne komme hertil. Så det giver jo ingen mening.

Jeg synes egentlig, ministeren selv argumenterer for, hvorfor det her er et godt forslag, nemlig at hvis vi gennemfører det her forslag, vil det betyde, at andre europæiske lande også vil indføre indre grænsekontrol, og dermed vil der i andre europæiske lande også være en interesse, hvad jeg egentlig forudsætter der allerede vil være på forhånd, i at udveksle informationer via Schengeninformationssystemet eller et andet fælles system.

Det er jo en mærkelig logik, at vi ikke kan føre grænsekontrol internt i de europæiske lande, samtidig med at vi ikke kan udveksle information om kriminelle på tværs af landegrænser. De to ting er jo ikke logisk forbundne på nogen som helst måde. Det her er et forslag, der vil sikre, at Danmark helt selv ville kunne kontrollere dem, der kommer ind over den danske grænse, og at det ikke skal være op til nogle bureaukrater i Bruxelles at beslutte, hvornår Danmark kontrollerer dem, der kommer ind over den danske grænse. Det er selvfølgelig sund fornuft.

Ministeren.

Det kan godt være, at Dansk Folkepartis ordfører synes, det er mærkeligt, at det er sådan, at det at dele informationer om migranter, der kommer til Europa, kan man kun, hvis man er med i Schengen, men det er nu engang sådan, at Schengensystemet er. Man kan kun tilgå de oplysninger i de forskellige elektroniske systemer, hvis man er en del af Schengen, ligesom at man jo heller ikke bare kan være med i Dublinsamarbejdet, hvis man ikke er en del af Schengen. Det kræver alle mulige forudsætninger og særaftaler osv. at komme ind i det. Så det kan jo godt være, at man i Dansk Folkeparti synes, at det er mærkeligt, men det er jo virkeligheden.

Jeg kan da ikke som ansvarlig minister på det her område stå og sige, at nu melder vi os ud af Schengen, med den konsekvens, at de millioner af oplysninger om tidligere migranter, om folk, der har søgt om opholdstilladelse på forskellig vis i Tyskland, Frankrig og andre lande, som vi faktisk har tilgang til i dag, plus det efterforskningsarbejde, som Rigspolitiet og andre myndigheder tilgår som en del af Schengen, smides på gulvet, fordi man fra Dansk Folkepartis side ønsker grænsekontrol. Det er da helt uproportionalt.

Spørgeren.

Så det er en underlig cirkelslutning, for alt det efterforskningsarbejde, der er brug for, også på tværs af landegrænser, er jo konsekvensen af den åben dør-politik, som Schengen er forudsætningen for; så det giver ingen mening.

Så siger ministeren, at risikoen så kan være, at vi ryger ud af Dublin. Ja, det ville da også være dejligt. Danmark modtager netto flere migranter gennem Dublin, end vi sender hjem gennem Dublin. Så jeg ved ikke, hvorfor Socialdemokratiet er så store tilhængere af den her liberale åben dør Merkel wir schaffen das-udlændingepolitik, hvor man bare byder alt og alle, der kommer og spørger om asyl, velkommen. Det er vi ikke Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Jeg bider ikke på den der Merkelmadding, som ordføreren smider ud. Jeg vil bare sige, at Dansk Folkeparti ikke skal ønske sig, at Danmark som det eneste land ikke er med i Dublinsamarbejdet. Dansk Folkeparti skal ikke ønske sig, at alle, der bliver afvist som flygtninge i Tyskland og Sverige og Finland og Polen og Holland og Frankrig, efterfølgende har lov til at komme til Danmark. Konsekvensen af at træde ud af Dublin er jo, at man efterfølgende får en chance nr. 2 for at komme og søge asyl i Danmark uden afregning, hvor det i dag er sådan, at hvis man først søgte i et land, kan man ikke komme her. Det ville være meget omkostningsfuldt for Danmark.

Så er det fru Zenia Stampe.

Nu svarede ministeren heldigvis på det, for det, jeg ville have spurgt om, var: Vil det ikke de facto gøre Danmark til en asylmagnet eller den store plan B for alle asylansøgere, der søger mod Europa og får afslag fra et land, der er med i Dublinsamarbejdet? For hvis vi så ikke er med i Dublinsamarbejdet, er vi det oplagte sted at prøve at få asyl i stedet. Er det ikke konsekvensen af det her forslag?

Ministeren.

Jo, det er præcis konsekvensen, og det er derfor, det undrer mig helt fundamentalt, at Dansk Folkeparti kommer med det her forslag. For uanset at man ikke bryder sig om Bruxelles og ikke bryder sig om EU – og det kan der såmænd også være gode grunde til – så ændrer det jo ikke ved, at det her vil gøre, at Danmark bliver det sted: Alle, der bliver afvist i f.eks. Tyskland, vil så vide, for den slags informationer spreder sig jo også, at de kan komme til Danmark og få en chance mere.

Bare for at sige det gav vi sidste år asyl til omkring 1.000 mennesker. Altså, vi er et meget, meget overskueligt sted i den her diskussion i øjeblikket, og det vil vi ikke være, hvis Dansk Folkeparti får deres vilje med det her forslag, og man må jo mene det, når nu man kommer herned i Folketingssalen, apropos den diskussion, der var omkring kvaliteten af beslutningsforslag. Hvis man fremsætter et beslutningsforslag om, at vi skal træde ud af Schengen, må det være, fordi man mener, at vi skal træde ud af Schengen, og det vil have nogle ganske omfattende konsekvenser.

Ordføreren.

Så har jeg bare endnu et oplysende spørgsmål: Er det ikke også korrekt, at det er lidt misvisende at bruge tal fra Dublinsamarbejdet nu, altså at sammenligne med, hvor mange vi skal tage imod, og hvor mange vi kan returnere qua vores medlemskab af Dublinsamarbejdet? Det er jo noget helt andet, end hvis vi står uden for Dublinsamarbejdet, for hvis vi står uden for Dublinsamarbejdet, er det jo netop alle dem, som så er blevet afvist i Europa, der vil komme til Danmark. Det gør de jo ikke i dag. Men er det ikke rigtigt forstået, at der så vil være større incitament til at komme, og at de der tal, som vi hører fra hr. Mikkel Bjørn, jo derfor slet ikke er relevante i sådan en sammenhæng?

Ministeren.

Det er meget præcist. Og jeg må bare sige, at der kan være alle mulige grunde til at være kritisk over for den måde, Dublinsamarbejdet fungerer på, procentdelen af folk, der bliver returneret osv. Det er en helt relevant diskussion. Man skal bare vide, at Danmark, som ordføreren siger, bliver en magnet for alle, der er blevet afvist andre steder fra, og det kan jeg simpelt hen ikke forstå at Dansk Folkeparti kan gå ind for.

Tak til ministeren. Den næste på talerstolen er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at Danmark skal udtræde af Schengensamarbejdet, så det bliver muligt at indføre permanent grænsekontrol. Og ofte med de her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti er intentionen om at beskytte Danmarks ydre grænser jo en virkelig, virkelig god intention, som Socialdemokratiet deler. Selv om vi har foranstaltninger i dag, som gør en forskel, er der stadig væk for mange opioider og våben og alt muligt andet, som flyder ind og ud over grænserne internt i Europa. Sådan er det jo.

Problemet med det her beslutningsforslag er, at det vil gøre Danmark til et farligere sted, og det er jo, som ministeren var inde på, fordi det vil udelukke Danmark fra en lang række fællesskaber i EU, som vil gøre det sværere for vores politi at arbejde, for vores efterretningsmyndigheder at arbejde og opspore terrorisme, før det finder sted, og grænseoverskridende kriminalitet i det hele taget, trafficking osv.

Siden 2001 har Danmark deltaget fuldt ud i Schengensamarbejdet i EU. Det fremgår af Schengengrænsekodeksen, at der skal foretages kontrol af alle personer, der passerer medlemsstaternes ydre grænse. Det har jo været det grundlæggende problem i Schengen, at de ydre grænser har været for svage, og dermed har forudsætningen eller fundamentet for, at man internt i Schengen skulle opløse de indre grænser eller i hvert fald sørge for, at der ikke var permanent grænsekontrol, som argument stået rigtig, rigtig svagt, men det er vi jo i gang med at råde bod på. Vi er jo i gang med at styrke EU's ydre grænser.

Hvis vi gennemfører Dansk Folkepartis beslutningsforslag her, vil det betyde, at vi ikke kan være en del af Schengeninformationssystemet, hvor vi jo som land kan få information omkring mennesker, der er involveret i terroraktiviteter. Det vil få en betydning for vores særaftale i forhold til Europol, som Schengen er en del af fundamentet for. Det vil få en betydning for visuminformationssystemet, hvor vi i dag, som ministeren sagde, har adgang til over 5 millioner afslag, der er givet på asyl i Europa. Og der er nogle endnu stærkere systemer på vej i EU, som skal sikre, at man får endnu mere information om mennesker, der krydser EU's grænser, sådan at snyderi og mennesker, der prøver at vende retur, selv om de er afvist, bliver mindsket så meget som overhovedet muligt. Det betyder ikke, at vi jo ikke skal have grænser, der fungerer, og have kontrol ved grænserne. Det har vi også mekanismer der sikrer i dag. Men det her forslag vil gøre Danmark til et farligere sted.

Apropos kvalitet i vores lovbehandling har jeg kigget lidt på Dansk Folkepartis beslutningsforslag, både selve ordlyden af forslaget og bemærkningerne, og det er jo ret interessant. Der står her i beslutningsforslaget:

»Folketinget pålægger regeringen i dette folketingsår at tage initiativ til, at Danmark udtræder af Schengensamarbejdet«.

Det er jo en meget, meget stor manøvre at udtræde af Schengensamarbejdet, som jeg forstår det. Det er ikke bare lige noget, man kan gøre i morgen. Og derudover, med alle de konsekvenser, det vil have for Danmarks sikkerhed, som jeg lige har listet op, og som ministeren har listet op, må man sige, at så er det jo enormt optimistisk, naivt eller sjusket – jeg ved ikke, hvilke ord man skal bruge – at forestille sig, at regeringen kan forberede en lovgivning, som regeringen så kan fremlægge her i Folketinget i indeværende folketingsår. Og hvis man dykker ned i bemærkningerne, står der som noget af det allersidste i forhold til argumentationen for den permanente grænsekontrol, Dansk Folkeparti gerne vil have, og hvor vi jo forstår intentionen:

»Den fysiske del af grænsekontrollen vil med en permanent løsning kunne indrettes således, at det ved spidsbelastninger, f.eks. i feriesæsonen, vil være muligt at åbne op for en udvidet kapacitet, hvorved køtilstande elimineres.«

Altså, er det 15.000 tyskere, der hver dag kører ind i Danmark for at arbejde på industriarbejdspladser, Danfoss osv.? Det her handler jo ikke om folk, der kører på køreferie til Sydfrankrig og så passerer Tyskland. Det her handler om tusindvis af mennesker, som bliver brugt som arbejdskraft på industrivirksomheder i de dele af Danmark, hvor Dansk Folkeparti synes at vi bruger for lidt tid på at sikre vækst, arbejdspladser, udvikling osv. Også af den grund er det her beslutningsforslag ikke gennemtænkt.

Så erhvervspolitisk, sikkerhedspolitisk, i forhold til den nationale sikkerhed osv. er det her forslag et forslag, som går stik imod intentionen. Det vil gøre Danmark fattigere og farligere. Så Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Den første i spørgerrækken er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare gerne adressere den her bekymring: Åh nej, det her forslag vil føre til, at Danmark bliver en flygtningemagnet. Nej, for det er jo kun under den forudsætning, at man fortsætter med at føre den konventionspolitik, som jeg godt ved Radikale Venstre og Socialdemokratiet er repræsentanter for. Det er jo kun, fordi vi stadig – hvis vi udtræder af Schengen- og Dublinsamarbejdet – forbliver en del af flygtningekonventionen, at de mennesker vil have retskrav på asyl i Danmark.

Hvis vi opsiger flygtningekonventionen, så vil de mennesker jo ikke længere have retskrav på asyl i Danmark, og så vil vi selv ved grænsen kunne afvise de asylansøgere, der kommer til Danmark og beder om at komme ind, hvis vi ikke ønsker, at de opholder sig i Danmark.

Ordføreren.

Jeg kan simpelt hen ikke se, hvordan det praktisk skal kunne lade sig gøre. Altså, vil Dansk Folkeparti så have, at alle, der har forladt grundskolen, ligesom skal ind i en eller anden form for grænseværn, inden de starter på en ungdomsuddannelse, sådan at vi mandskabsmæssigt har så mange mennesker stående ved grænseovergangene, at man er helt sikker på, at der ikke er nogen, der slipper uset igennem?

Hvad med den arbejdskraft, som hver eneste morgen skal ind i landet for at tjene penge til store danske virksomheder? Hvordan skal folk komme på arbejde om morgenen? Altså, det er jo uladsiggørligt. Man kan jo komme til Danmark på mange måder. Man behøver ikke at gå over den formelle grænseovergang, der er; man kan jo smutte over hegnet et andet sted, sejle et eller andet sted hen eller blive smuglet over via en færge. Altså, der er jo mange ting, som ikke ville kunne lade sig gøre, hr. Mikkel Bjørn, hvis man gennemførte det her.

Spørgeren fra Dansk Folkeparti.

Jeg ved ikke, hvordan Socialdemokratiets ordfører tror, at folk fra Fyn kommer på arbejde i København hver eneste morgen. Der er også en bom på Storebæltsbroen, der i et eller andet omfang kontrollerer folk. Lige såvel vil man da ved den danske grænse kunne lave forskellige teknologiske løsninger for folk, der har fast arbejde i Danmark – med nummerpladescannere og meget andet – som vil gøre det meget mere smidigt end i dag, hvor det er en midlertidig grænsekontrol, og hvor vi ikke har mulighed for at lave permanente løsninger, lave langtidsansættelser af de personer, der skal stå dernede osv. Så det vil jo være en god løsning for Danmark.

Ordføreren.

Jeg tror bare, at hvis man gør Danmark til en form for nordeuropæisk eller europæisk helle for mennesker, som gerne vil blive i Europa og ikke gider rejse hjem, så skal de mennesker nok finde vej; det tror jeg nok, hr. Mikkel Bjørn. Altså, de mennesker skal nok finde en vej til at komme ind i landet, hvis det virkelig er her, man skal hen for at slippe for at blive sendt retur til det land, man først meldte sig i i Europa, eller retur til det land, man oprindelig kommer fra. Det har vi jo masser af eksempler på kan lade sig gøre.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Nu synes jeg, det blev lidt en tilståelsessag fra hr. Mikkel Bjørn herovre, nemlig at vi godt kunne risikere at blive en asylmagnet, hvis vi bliver ved med at være med i alle de der konventioner. Og så vil jeg bare spørge Socialdemokratiets ordfører, for nu fik hr. Mikkel Bjørn det jo til at lyde, som om det nærmest kun er os Radikale, der synes, at vi skal være med i konventionerne: Kender Socialdemokratiets ordfører andre partier end Dansk Folkeparti, der vil have Danmark til at forlade alle konventioner? Jeg gør ikke.

Ordføreren.

Nej, jeg har til gode at se, om hr. Lars Boje Mathiesens nye parti også placerer sig der. Det tror jeg ikke hr. Mikkel Bjørn håber. Men det har vi jo til gode at se.

Men nej, vi står på konventionernes grund. Vi ønsker at ændre dem med en konventionsambassadør, men vi står på konventionernes grund. Og jeg mener stadig væk, som jeg sagde, at det, Dansk Folkeparti går i salen med i dag, vil gøre Danmark til et farligere sted. Det vil skabe mere kriminalitet, det vil give os flere flygtninge, og det vil gøre det sværere for os at samarbejde med andre landes efterretningstjenester, politi, forsvar osv. Så det her er ikke et særlig godt forslag. Jeg er enig med fru Zenia Stampe.

Jeg kigger ned på spørgeren, og der er ikke noget ønske om den anden korte bemærkning. Så siger jeg tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er hr. Hans Andersen.

Tak for det. Danmark og Europa står over for store udfordringer på migrationsområdet, og presset på EU's ydre grænser er fortsat betydeligt. Bl.a. derfor er vi i Venstre stærke fortalere for, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes. Dansk Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag, at Danmark udtræder af Schengensamarbejdet, så vi kan opretholde en permanent grænsekontrol. Det kan måske umiddelbart lyde tillokkende. Schengensamarbejdet umuliggør permanent grænsekontrol, så lad os da udtræde af det. Men man skal ikke kigge længe på det for at se, at det faktisk slet ikke er så attraktiv en idé. Schengensamarbejdet er en vigtig del af Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet, og det vil medføre betydelige ulemper for Danmark at udtræde, som også både ministeren og tidligere ordførere har været inde på. En udtrædelse vil svække vores muligheder for at bekæmpe terror, organiseret kriminalitet og irregulær migration, og det er absolut ikke til vores fordel.

Jeg kan sådan set godt i en vis forstand forstå ønsket om en permanent grænsekontrol med det trusselsbillede, vi står over for, og med det migrationspres, som Europa oplever. Men hvis vi skal imødegå de problemer, kræver det, at vi samarbejder med vores nabolande. Migrationspresset mod Europas ydre grænser løses først og fremmest ved at sikre en langt mere effektiv kontrol netop med de ydre grænser og ved at finde nye værktøjer i den europæiske asylpolitik.

Så i Venstre mener vi derfor, at Danmarks interesser bedst varetages gennem fortsat deltagelse i Schengensamarbejdet, og dermed kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren for Venstre. Den næste i ordførerrækken er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at Danmark udtræder af Schengensamarbejdet. Jeg kan i lighed med, hvad andre har sagt, sagtens forstå ønsket om at have permanent grænsekontrol. Jeg synes, det ville være helt på sin plads, at vi havde det. Om det så er foreneligt med det forslag, der ligger på bordet her, nemlig at vi skal udtræde af Schengensamarbejdet, er jo så en anden sag, for i dag findes der jo nogle regler i EU, der gør det svært for Danmark at indføre permanent grænsekontrol, samtidig med at vi er medlem af Schengen.

På grund af Schengenreglerne er det sådan, at medlemslandene er tvunget til at udføre forskellige krumspring og jævnligt opfinder nye begrundelser for, hvorfor man skal have grænsekontrol. Der har vi selv været i Danmark. Vi er selv der, hvor der har været sådan skiftende begrundelser, siden man indførte grænsekontrollen i 2016, for fortsat at have den pågældende kontrol. Det er egentlig lidt mærkeligt, at det skal være sådan, for det er jo åbenlyst, som hr. Hans Andersen også var inde på for lidt siden, at der er brug for en god grænsekontrol mellem landene. Med hensyn til den her tro på, at den ydre grænsekontrol rundt omkring EU er holdbar, er det for de flestes vedkommende gået op for dem, at det ikke er tilfældet. Den er ikke holdbar; vi kan ikke beskytte Europa og beskytte Danmark udelukkende ved hjælp af grænsekontrol på den ydre grænse rundt omkring EU.

Så i Danmarksdemokraterne er vi enige med forslagsstillerne i målet, nemlig at der grundlæggende er brug for permanent grænsekontrol, hvis vi skal beskytte Danmark og danskerne – og det skal vi – mod terrorisme f.eks. Der er det jo oplagt, at noget af det allerførste, man tyer til, er grænsekontrol og en permanent en af slagsen, sådan at man kan imødegå terrorisme, menneskesmugling, narkotikaindsmugling og alt det, der kommer ind via vores grænser.

Som sagt må man jo så anerkende, at de nuværende regler gør det vanskeligt for Danmark at indføre permanent grænsekontrol, men blot fordi reglerne ser ud, som de gør, betyder det jo ikke, at vi ikke kan arbejde for at ændre dem. Sådan er det jo inden for alle områder, altså at der godt kan være nogle regler, der forhindrer noget, man gerne vil. Men så skal man jo bare bruge muligheden for at være med i den her klub til at kunne ændre reglerne, sådan at man går i den retning, man gerne vil. Og vi vil gerne foreslå, at man reviderer Schengenreglerne, sådan at medlemslandene fremover får mulighed for at indføre permanent grænsekontrol. Så kan landene jo selv beslutte, om de vil bruge den mulighed, men det, at man har muligheden for at lave det, vil være oplagt, og det er derfor, vi foreslår en revision af de Schengenregler, sådan at medlemslande fremover får den mulighed.

Så kan man sige: Hvorfor så ikke melde os ud af Schengen? Ja, der er jo også her fra talerstolen givet nogle gode begrundelser for, hvorfor vi ikke kan det lige nu. Der er en række fordele ved at være medlem af Schengensamarbejdet, som vi jo så ville kaste ud med badevandet, hvis vi gennemførte det her forslag, f.eks. vores medlemskab af Europol. Vores tilslutning er jo faktisk en rigtig god ting, fordi vi på fælles plan kan bekæmpe kriminalitet, udveksle oplysninger og alt det andet, som vi gør via en parallelaftale. Så på den måde er der egentlig én fornuftig vej, hvis vi gerne vil have permanent grænsekontrol, og det er, at vi går ind og arbejder for at ændre de regler, som regulerer grænsekontrollen i dag.

Det, vi gerne vil i Danmarksdemokraterne, er lidt det samme, kan man sige, som det, Socialdemokratiet jo faktisk på meget fornuftig vis fremførte i 2018 i det udspil, man kom med – der var også flere andre fornuftige ting, og nu skal ministeren lytte efter, for det er en ros til ministerens parti – der hed »Retfærdig og realistisk«. Desværre, kan man så sige, er mange af de ting, som stod i det udspil, ikke blevet gennemført, og det er jo også tilfældet her. Man har syltet mange af de ting, som man selv mente dengang; jeg ved ikke, om det er på grund af Moderaterne eller nogle andre, der har fingrene nede i den der beslutningskasse, eller om man selv ikke rigtig vil. Men jeg synes egentlig, det er for dårligt, at regeringen ikke engagerer sig mere i danskernes ve og vel ved f.eks. at gennemføre det og arbejde for, at Danmark kan have en permanent grænsekontrol. Det burde man lægge sig i selen for at gennemføre, ligesom nogle af de andre forslag, som der har været arbejdet med, en konventionsambassadør, udvisningsregler og sådan noget, som man er kommet meget sent med.

Men i Danmarksdemokraterne – her skal jeg konkludere, kan jeg se på formanden – håber vi, at regeringen vil engagere sig i at revidere de her regler og sikre, at Danmark kan indføre permanent grænsekontrol.

Tak for det. Der er en enkelt, der har indtegnet sig for en kort bemærkning. Det er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Jamen det her, hr. Peter Skaarup og Danmarksdemokraterne siger, om, at man gerne vil ændre reglerne i Schengen, lyder jo besnærende. Men det er jo en ambition, der forudsætter alle de andre medlemslandes samtykke til den ændring. Hvis det samtykke ikke er til stede, må Danmarksdemokraterne dermed også acceptere, at vi ikke kan have permanent grænsekontrol i Danmark. Jeg havde bare forstået det, som om det var Danmarksdemokraternes ambition, at man gerne ville have det. Men nu siger hr. Peter Skaarup, at man i Danmarksdemokraterne gerne vil fastholde de regler, der forhindrer os i at indføre en permanent grænsekontrol. Det synes jeg stikker lidt i to forskellige retninger. Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden, som hr. Peter Skaarup her ønsker.

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Mikkel Bjørn misforstår det lidt. Vi vil ikke bevare de regler, vi vil gerne ændre de regler, der giver os mulighed for at få permanent grænsekontrol. Indtil de er ændret, har vi jo den mulighed, og det er så den, vi benytter os af i dag som land, nemlig at søge om at få lov til at lave midlertidig grænsekontrol, og det bliver vi sådan set bare ved med. Og det er jo sådan set fint nok, at regeringen også bliver ved med det.

Men det er jo ikke den rigtige løsning, og der er vi enige, hr. Mikkel Bjørn og jeg, i forhold til at den rigtige løsning jo ville være, at vi i stedet for hele tiden at skulle ansøge om allernådigst at få lov til at have grænsekontrol, burde vi indføre det permanent; for det er det rigtige, det er fremtiden. Det er sådan, det bliver i fremtiden. Og så er spørgsmålet, hvornår det bliver. Det er ikke lige nu, men det bliver forhåbentlig sådan på et tidspunkt, at alle landene vil have permanent grænsekontrol. Tiden arbejder for det – Sverige, Tyskland, alle mulige laver det jo, sjovt nok; det må jo virke.

Apropos tiden: Spørgeren.

Jeg forstår ikke, hvorfor Danmarksdemokraterne insisterer på, at Danmark hos alle mulige bureaukrater i Bruxelles skal søge om lov til, at Danmark indfører permanent grænsekontrol. Det er jo i praksis de regler, der betyder, at vi ikke kan have den kontrol ved Øresundsbroen, hvilket i dag betyder, at bandekriminelle fosser ind over broen og begår kriminalitet her i København. Det er jo det, der er konsekvensen af den politik, som Danmarksdemokraterne åbenbart advokerer for, nemlig at vi ikke skal ud af Schengen, og at vi ikke skal ud af de regler, som forhindrer os i at have en permanent grænsekontrol.

Ordføreren.

Jeg tror egentlig godt, at hr. Mikkel Bjørn forstår det – måske vil hr. Mikkel Bjørn ikke helt forstå det. Det er jo også en ærlig sag, og så er det sådan, det er.

Men det er vel egentlig ret logisk, at hvis konsekvensen af at gennemføre et forslag solo, altså Danmark alene, om permanent grænsekontrol er, at vi ryger ud af Europol, ryger ud af det samarbejde, som giver os rigtig meget, fordi vi kan trække på oplysninger fra andre lande om østeuropæiske kriminelle, der kører hele Europa rundt og laver kriminalitet – vi vil jo gerne have de oplysninger – altså hvis vi ryger ud af det, bare fordi vi nu, bang, siger nej til det hele, så har vi jo ikke opnået det, vi gerne vil. Vi vil gerne bekæmpe kriminalitet ved grænsekontrol, mere grænsekontrol og også permanent grænsekontrol, men også ved hjælp af samarbejde med andre lande.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Mads Olsen fra SF.

Tak for ordet. Senere i dag skal vi diskutere Dansk Folkepartis forslag B 36, hvor en af mine pointer vil være, at forslaget er for snævert, eller sagt på en anden måde går det ikke langt nok. Nu kan jeg så få lejlighed til at sige det modsatte, for dette forslag smider babyen ud med badevandet.

Dansk Folkeparti vil gerne have en mere udvidet grænsekontrol, end den politiet i vidt omfang allerede er tilfreds med. For at opnå det vil de genere en hel hærskare er ganske almindelige danskere, der nyder godt af muligheden for at rejse gnidningsfrit gennem Europas lande. Der er næsten en aura af maskinstormeri over forslaget. Jeg er for ung til at kunne huske det selv, men er man blot 10-15 år ældre end mig, har man måske prøvet at sidde i en brandvarm bil med sin far i den lange kø ved grænsen og svedt, imens bilerne rykkede frem med sneglefart.

Danmark har udfordringer med grænseoverskridende kriminalitet, hjemløse gennemrejsende, smugling m.v. Og jeg ved, at vores retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, som har sit ophav og bosted nær det sønderjyske, er meget enig med mig i, at det er vigtigt, at politiet har de midler, de mener er nødvendige for at komme det her til livs. Det har de i vidt omfang i dag, og at vi skulle ophæve en af de største hverdagsforbedringer for de danskere, der krydser grænsen, for en meget minimal gevinst den anden vej, kan hverken jeg eller SF se pointen i.

Det er, selv om jeg godt kan forstå Dansk Folkepartis bekymringer. Her har SF jo bare den indstilling, at når flere parter indgår en aftale, bliver man nødt til at være villig til at acceptere kompromiset. Det gælder i et forlig på Christiansborg som i en international aftale. Jeg synes faktisk, det er selve grundlaget for demokratiet, for uden den fundamentale accept af, at aftaler er givtige, men at det også betyder, at man ikke kan få det, præcis som man vil have det, så er det meget svært at lede et land demokratisk. Den lærdom ser jeg ikke afspejlet i det her beslutningsforslag, og derfor kan SF ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for SF. Der er ingen indtegnet til korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Vores udlændinge- og integrationsordfører er desværre forhindret i at være til stede i Folketingssalen i dag, så jeg har lovet at vikariere. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af Schengensamarbejdet med det formål at opføre en permanent grænsekontrol. Vi er i Liberal Alliance tilhængere af Schengensamarbejdet, særlig af de styrkelser af Schengensamarbejdet, vi har set, og som gør, at systemet på tværs af grænser hjælper myndighederne med at udpege kriminelle. Det synes vi er fornuftigt og i den grad positivt.

Den midlertidige grænsekontrol er for nuværende et tiltag, vi i Liberal Alliance bakker op om, eftersom der ikke er styr på de ydre grænser af EU. Dem skal vi naturligvis have styr på, før vi fjerner de midlertidige grænsekontroller. Dette var bl.a. også en af årsagerne til, at vi i Liberal Alliance i EP-valgkampen foreslog at hæve antallet af medarbejdere ved Frontex fra 10.000, som er aftalt i EU i dag, til 30.000. Derudover er vi af den overbevisning, at en udmeldelse af Schengen ikke vil øge vores nations sikkerhed, tværtimod, ligesom det heller ikke vil forbedre borgernes rettigheder og mulighed for at rejse, pendle og handle i resten af EU.

Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Vi mener, at Schengensamarbejdet er nødvendigt for et sikkert Danmark og et sikkert EU. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg havde også skrevet en lang tale, men jeg synes, at der sådan set er kommet ret gode argumenter for, at det her beslutningsforslag langt hen ad vejen er ret skævt skrevet. Jeg vil også sige, at der faktisk var flere punkter, hvor jeg var enig med Danmarksdemokraterne i nogle af de ting, der blev nævnt dér. Hvis man stemmer for sådan et beslutningsforslag, stemmer man jo sådan set også for, at man gambler med danskernes sikkerhed. Man gambler med erhvervslivet derude. Og det vil vi sådan set ikke være med til på nogen som helst måde.

Schengen repræsenterer ikke bare den frie bevægelighed, men også et fundamentalt princip i vores europæiske samarbejde, og det synes jeg vi skal holde fast i på alle mulige måder. Der er også flere ting, som mine ordførerkollegaer sådan set har sagt, i forhold til at hvis man stemmer for sådan en type beslutningsforslag, så siger man jo også nej til en masse forskellige informationssystemer, der ville gøre, at vi i Danmark ville have ret svært ved at finde ud af, hvem der kommer ind og ud af landet, og det synes vi sådan set heller ikke er den rigtige vej at gå. Så i den forbindelse vil jeg tilslutte mig alle de andre ordførere og også stemme nej til det her forslag.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for ordet, formand. I Det Konservative Folkeparti er vi tilhængere af Schengensamarbejdet, herunder den frie passage mellem medlemslandene. Vi har haft midlertidig grænsekontrol i Danmark siden migrantvandringerne på motorvejene i 2015, og det viser, at når der er behov for grænsekontrol for at kunne passe på Danmark, så kan grænsekontrollen indføres.

Vi ser derfor ikke noget behov for at træde ud af Schengensamarbejdet på grund af grænsekontrollen, som der lægges op til her i beslutningsforslaget, og derfor kan vi ikke støtte det.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Enhedslisten er som udgangspunkt absolut ikke modstander af grænsekontrol. Tværtimod har vi tidligere været ude at kræve mere og bedre grænsekontrol, for som et suverænt land skal man have styr på sine grænser. Hvad er formålet med grænsekontrol? Det er jo bl.a. bekæmpelse af menneskehandel, bekæmpelse af social dumping, bekæmpelse af indsmugling af våben, forebyggelse af terrorangreb, stop for narkosmugling og veterinære sygdomme m.v.

Med grænsekontrol mener vi ikke tre toldere, der står og tjekker pant i Sønderjylland. Med det mener vi en intelligent grænsekontrol, der bruger politiets og toldvæsenets ressourcer optimalt, og det er her, at Schengen bliver relevant at diskutere, for hvad må vi, og hvad må vi ikke inden for EU-retten? Det fremstår ikke ligefrem lysende klart, og det bliver ikke mindre uklart af, at regeringen nægter at fremlægge de juridiske vurderinger, de har fået foretaget i Justitsministeriet. Jeg håber selvfølgelig, at ministeren vil gå på talerstolen og sige, at nu vil de blive fremlagt, men hidtil har man nægtet at fremlægge dem.

Lad mig give et eksempel. Danmark har haft en systematisk grænsekontrol siden den 4. januar 2016. Man kalder den ganske vist midlertidig, men den har været gældende de sidste 9 år, så helt midlertidig er den jo ikke, i hvert fald ikke hvis man tænker på noget, der er kortvarigt og forbigående. Så kan man diskutere, om det har været den rigtige form for grænsekontrol, og om man har brugt ressourcerne optimalt. Det kan bestemt diskuteres, men den har i hvert fald været systematisk.

Så længe retsstillingen er uklar i EU, vil vi gerne bruge de muligheder, der tegner sig, for at lave mere systematisk grænsekontrol, f.eks. i forhold til social dumping eller til at kontrollere import af legetøj for farlig kemi. Kontrollen dér er jo helt utilstrækkelig. Det har vist sig, at der er farlig kemi i hvert femte stykke legetøj, der sælges i EU's indre marked. Alligevel er der kun 300 ansatte til direkte toldkontrol. Vi ved, at flere toldere fører til flere beslaglæggelser, så der burde man styrke kontrollen. Men det er først og fremmest den politiske vilje, der mangler hos regeringen, og derfor er det også lidt præmaturt at diskutere Danmarks udtræden af Schengen, når det problem vi står over for, er manglende vilje hos regeringen.

Men det er klart, at skulle det på et senere tidspunkt vise sig, at Schengen og EU faktisk vil stå i vejen for en mere systematisk grænsekontrol, der vil forhindre, at vores børn bliver udsat for legetøj med farlig kemi, eller som sætter en stopper for menneskehandel og social dumping, så må vi jo tage diskussionen af, om det giver bedre mening at forlade Schengen, vel vidende at der er alle de ting – fordele og ulemper – som er nævnt her. De ting må jo så vejes op imod hinanden på det tidspunkt. Men at gøre det på nuværende tidspunkt, mener vi som sagt er forkert, for i virkeligheden ligger bolden hos regeringen. Der skal tages nogle flere initiativer. Så på det foreliggende grundlag kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Næste i talerrækken er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Man får sådan et deja-vu, hver gang man diskuterer grænsekontrol. Jeg kunne ikke lade være med til at gå ind og søge i mine egne arkiver. Sidst, jeg var retsordfører – det var på det tidspunkt, man indførte grænsekontrollen, der havde vi så haft det nogle år, det var stadig væk interessant at diskutere det i medierne, og de bragte løbende sådan nogle historier om, at nu havde man brugt 300.000 timer på grænsekontrol og nu havde man brugt 1 mio. timer på grænsekontrol – lavede jeg den sjove øvelse, at jeg satte mig ned og regnede ud, hvad man så fik ud af de der mange timers grænsekontrol. Det var baseret på kilder, altså ministeriet. Jeg spurgte, hvor mange våben man havde beslaglagt, hvor mange personer der var blevet afvist osv. osv. Det viste, at en fuldtidsmedarbejder, altså et årsværk, ved grænsen årligt afviste seks personer, men det var ikke personer, der søgte asyl. For som alle her forhåbentlig er bekendt med, er grænsekontrol jo ikke et middel til at afvise folk i at søge asyl. Tværtimod er det sådan, at hvis man kommer til grænsen og siger, at jeg er asylansøger, bliver man straks fragtet til et asylcenter, hvor man så får gennemgået sin sag. Det er klart, at hvis man så har søgt asyl i et andet land først, bliver man qua Dublinsamarbejdet, som jo også er en del af den her diskussion, returneret til det land, men ellers får man altså ophold i asylcenteret, mens ens asylsag bliver behandlet. Så det er ikke afviste personer. Dem, der bliver afvist, er typisk folk, der har glemt deres pas.

Det her regnestykke viste også, at på 1 års fuldtidsarbejde, altså for en medarbejder, blev det til seks sigtelser, rigtig ofte sigtelser for trafikforseelser – et eller andet, der er galt med bilen – og beslaglæggelse af ét våben. I den periode blev der beslaglagt, jeg tror, det var omkring 800 våben, og man så det jo for sig – det var samtidig med, at der var bandekonflikt: 800 skydevåben kørt ind over grænsen, uha uha. Men nej, de der 801 våben dækkede over 282 knive, 193 pebersprays, som Dansk Folkeparti vist gerne vil have gjort lovlige, 38 strømpistoler, 90 slagvåben, 50 slangebøsser, 106 gaspatroner, 3 økser, 2 gassignalpistoler og 1 gasampul.

Så var der en diskussion omkring skydevåben, fordi jeg jo på baggrund af de tal konkluderede, at der ikke var beslaglagt et eneste skydevåben. Så fik jeg nogle på nakken, for der var jo beslaglagt nogen. Problemet var bare, at det var attrapper. De kunne ikke bruges som skydevåben, og der var så en diskussion i politiet om, om det var et skydevåben. De havde ikke kategoriseret dem som skydevåben, fordi de jo ikke kunne skyde, men der var så nogle af dem, som rigtig godt kan lide grænsekontrol, og som syntes, det var et dejligt tal at sige, at man nu havde beslaglagt de her våben, der insisterede på, at det jo var et skydevåben, fordi man kunne reparere den her attrap, og at så kunne den principielt godt bruges som skydevåben. Men politiet kategoriserede det altså ikke som skydevåben.

Det er jo bare eksempler. Det var måske det eneste, jeg var uenig i – ej, ikke helt det eneste – da hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne var oppe at holde sin ordførertale. Jeg var lige ved at rejse mig op og rose for ordførertalen, men jeg tænkte, at det næsten ville være et dødskys. Der var selvfølgelig meget uenighed, men så grundlæggende alligevel enighed om, at man må ændre reglerne indefra, og det har jeg respekt for. I en tid som nu, hvor der er rigtig mange, der vil undergrave det hele og smide alt ud med badevandet, har jeg respekt for folk, som kan mene noget helt andet end mig, men trods alt vil ændre det indefra.

Men det, jeg så studsede over, var at kalde grænsekontrollen for det bedste middel mod terrorisme. Der må jeg bare sige, at i forhold til at være et middel mod terrorisme, bandekrig eller for den sags skyld store migrationsstrømme af asylansøgere, har grænsekontrol aldrig nogen sinde været et effektivt middel. Man ville kunne fange mange flere illegale migranter, konfiskere mange flere våben, rigtige våben, også skydevåben, og rejse mange flere sigtelser, hvis man stillede sig på Åboulevarden en dag. Det er jo det, der er realiteten, og det er jo derfor, vi også godt ved, at politiet ikke bryder sig om det her. De ved godt, at det er politikerne, der gerne vil have grænsekontrol, fordi det er symbolsk. I perioder synes de måske også, det kan være fornuftigt, hvis der er en eller anden helt skærpet aktuel situation, men vi ved jo godt, når det kommer til stykket, og jeg tror endda også, Søren Pind har været ude at sige det ærligt, efter han var trådt af som justitsminister, at politiet ikke ønsker det her, fordi politiet godt ved, at det her ikke er en effektiv måde at beskytte vores land på, hverken mod illegal indvandring, bandekonflikter eller terrorisme. Der er det altså spild af penge. Der kunne man gøre ting meget, meget mere effektivt.

Så har jeg ikke været inde på alt det med Schengen, Dublin osv., men det var vi jo inde på i forbindelse med spørgsmål og ministerens tale. Nu havde jeg bare lyst til at lægge det her til.

Derfor støtter vi ikke forslaget. Det glemte jeg at sige, men det lå nok mellem linjerne.

Det er ikke helt uvæsentligt.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Med fare for at gøre Radikale Venstre opmærksom på, at himlen er blå og vand løber nedad, må jeg bare fortælle Radikale Venstres ordfører, at grænser virker. Det virkede i Ungarn, da Ungarn byggede store hegn for at forhindre flygtninge- og migrantstrømmene, det virker i forhold til EU's aftale med Tyrkiet, og lige så vel vil det selvfølgelig virke i Danmark. Altså, da man indførte den midlertidige grænsekontrol, havde man på 3 år afvist samlet set 6.144 personer. Det er mange, mange tusinde mennesker. Der var 4.479 sigtelser om bl.a. menneskesmugling, våbenbesiddelse og narkosmugling. Det er et endegyldigt bevis på, at grænsekontrol er et effektivt redskab. Og derfor har vi selvfølgelig brug for en af slagsen til at forhindre, at Danmark bliver mere kriminelt, endda i forvejen.

Ordføreren.

Ja, grænser virker, ydre grænser. Og det er jo derfor, at vi altid, i øvrigt også regeringen, gør os til talsmænd for at styrke de ydre grænser. Altså, vi beskytter Danmark meget bedre ved at hjælpe de europæiske lande, der ligger ved de ydre grænser, med at beskytte deres grænser, vores fælles grænse til Europa, end at lave symbolsk grænsekontrol.

Så vil jeg bare sige, at de tal, som hr. Mikkel Bjørn nævner, jo er præcis de samme tal, som jeg står og nævner nu. Jeg gjorde mig bare den ulejlighed at dividere dem med det antal polititimer, der var brugt. Og det viste sig, at det var én fuldtidsmedarbejder i et helt år i forhold til at beslaglægge ét våben, herunder var rigtig mange af dem pebersprays, gasampuller og strømpistoler – og slangebøsser. Ja, det lyder jo som noget fra Anders And, men forslaget om at træde ud af Schengen er jo Anders And-politik – undskyld, jeg siger det. Det er jo lige præcis de tal: den ene fuldtidsmedarbejder, ét våben, seks sigtelser. Mon ikke, en politibetjent i København kan rejse mere end seks sigtelser på et år. Og så var der afvisning af seks personer, som ikke var asylansøgere primært, men som jo primært var folk, der havde glemt deres pas.

Spørgeren.

Der er altså tale om over 6.000 afviste personer ved grænsen og flere tusinde sigtelser for menneskesmugling og meget andet. Det er et effektivt bevis på, at grænsekontrol virker. Så siger fru Zenia Stampe det med, at ydre grænser virker, men at indre grænser ikke virker. Altså, jeg ved ikke, hvad det er, fru Zenia Stampe forestiller sig; altså om folk, når de kommer til en ydre grænse, lige spørger: Er det her en ydre grænse eller en indre grænse? Og at de, når de så får at vide, at det er en ydre grænse, siger: Okay, så virker det; så lader jeg være med at gå ind. Men at de, når de får at vide, at det er en indre grænser, siger, at så kan de bare træde ind over.

Grænser er nu engang grænser, og det handler om at forhindre mennesker i at komme fra ét sted til et andet sted, og det virker vel, uanset om det har en overskrift, der hedder ydre grænse eller indre grænse.

Ordføreren.

Jamen nu har vi jo det asylsystem, at når folk først er kommet ind over grænsen til Europa, møder de en myndighed. Og det kan jo være, at de når at rejse igennem et land, og det ønsker vi ikke; vi ønsker sådan set, at de med det samme skal møde en europæisk myndighed, og så skal deres asylsag behandles der. Der er jo så nogle, der først møder et lands myndighed, når de er kommet op igennem Europa, og derfor er der nogle, der ender med at søge asyl i Danmark. Men sagen er jo, at i det øjeblik man er kommet ind over Europas grænse, har man ret til at søge asyl, og det er derfor, den ydre grænse er den nødvendige og afgørende grænse.

Men det vil selvfølgelig betyde noget – hvis vi nu går ud af Schengen, vil den ydre grænse til Europa være vigtig, og den næste vigtige grænse vil være grænsen til Danmark, for det vil være den plan B, man så vælger, hvis plan A ikke gik. Og så kan det godt være, at man skal have grænsekontrol, hvis de ikke er med i Dublinkonventionen og Schengen, for så vil der stå rigtig mange mennesker og banke på – rigtig mange, hr. Mikkel Bjørn.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Jeg synes, hr. Mikkel Bjørn faktisk har haft nogle gode tal fremme her under debatten, og hvis man taler religion, er det jo lidt som at tale til en hedning, kan jeg godt høre på det hele, med hensyn til fru Zenia Stampe og grænsekontrol. Der bliver simpelt hen ikke sendt på samme frekvens, når det gælder det. Der er det lidt rarere at høre på hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten, som anerkender, at man da f.eks. kan bruge grænsekontrol til at kontrollere farligt legetøj, og at vi skal sætte mere ind over for det. Dertil er De Radikale slet ikke nået endnu: Nej, det går slet ikke, og det kan ikke bruges til noget, og det hjælper ikke noget, og der er ikke noget beslaglæggelse, og det er kun en enkelt strømpistol; sådan må man forstå det.

Jeg kunne alligevel godt tænke mig at høre fru Zenia Stampe, om det slet ikke gør indtryk, når man ser på f.eks. den narkotika, der bliver beslaglagt ved grænsen. Det har vi ikke været inde på tidligere under debatten, men bare i de der 2½ år, som jeg også tror fru Zenia Stampe har fokuseret på, efter at grænsekontrollen er startet, er der taget ½ ton hash; der er taget amfetamin, ecstasy, heroin, kat i store tal. Er det ligegyldigt med det? Skal vi bare lade det komme ind?

Ordføreren.

Hvis vi havde brugt 300.000 mandetimer i politiet på at søge efter narkotika i København eller på Vestegnen eller for den sags skyld ude i min egen storkreds, Sjælland, så tror jeg, vi havde talt om meget, meget større mængder. Man bliver jo altid set i lyset af, hvad man bruger af ressourcer, og det er da klart, at man fanger noget, hvis man stiller sig op. Jeg siger bare, at hvis man stillede sig op og lavede grænsekontrol ind til København, er jeg ret sikker på, at man ville fange meget, meget mere.

Men det, som politiet igen og igen har sagt, og det er ikke altid, at de tør sige det så højt, er jo, at moderne kriminalitet bekæmper man og opsporer og efterforsker man bedst ved at være målrettet og ikke ved bare at stille sig op mekanisk og gennemsøge alle de biler, der nu kommer igennem. Og hvis man endelig gør det, vil jeg anbefale, at man stiller sig op på Åboulevarden i stedet for. Det ville selvfølgelig være lidt synd for dem, der skal køre ind i bil, men det kunne så være, at de kunne tage metroen i stedet. Det ville måske aflaste nogle af trafikproblemerne her i København. Men jeg kunne godt nævne andre steder, hvor der faktisk ville være større bid med den her type indsats end lige præcis grænsen. Men nogle gange kan grænsekontrol være i orden; det er bare ikke den mest effektive måde at bruge politiets tid på, hvis det handler om at bekæmpe kriminalitet og illegal indvandring. Det er det bare ikke.

Spørgeren.

Det vil da være super, hvis fru Zenia Stampe vil være sådan en lille hjælper for politiet, som man kan rette henvendelse til, og så kan fru Zenia Stampe svare på, hvad det er for nogle gadehjørner, man særlig skal kontrollere. Det ville da være supergodt, men fremtiden må vise, om det kommer til at ske.

Men jeg kan simpelt hen bare ikke forstå logikken i det, som fru Zenia Stampe fastholder, og jeg ved ikke, om Radikale Venstre mener det samme som fru Zenia Stampe. Men prøv lige at se på, hvad de andre lande gør – altså de lande, som har været arge modstandere ligesom fru Zenia Stampe af grænsekontrol. De indfører jo grænsekontrol på stribe – stærkere grænsekontrol end Danmark. Tyskland, Sverige, Norge og alle mulige lande laver det omkring os. Hvorfor gør de så det?

Ordføreren.

Så er det nok af samme grund som Danmark, nemlig at der er politikere, som gerne vil virke slagkraftige, og så er der ganske sikkert et politi, som mener, at man kunne gøre andre ting, som ville være mere effektive. Men på den måde minder den politiske virkelighed i Danmark jo meget om den politiske virkelighed i andre lande. På det område har vi nogle gange været lidt foran i forhold til sådan populistisk politik.

Så vil jeg bare sige til det med, at jeg lige kunne være politiets lille hjælper og fortælle hvilke gadehjørner. Nej, det kan jeg jo ikke. Jeg er politiker. Det er politiet, der netop skal finde ud af, hvad det er for et gadehjørne. Det er jo det, vi har imod grænsekontrollen, og det er, at vi fjerner den saglighed fra politiet. Det er jo dem, der har fagligheden, sagligheden til at vurdere, hvor det er, de skal stå for at fange flest tons hash eller illegale indvandrere, men det er jo det, man herinde tror at vi kan gøre bedre end dem. Der har jeg dog mere respekt for politiet, end man åbenbart har i Danmarksdemokraterne og andre partier herinde.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak, og tak til Radikales ordfører for en god tale. Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren ikke synes, det bliver en lille smule, hvad skal vi sige, indsnævret at snakke om grænsekontrol som noget, der står på grænsen, altså som nogle politibetjente, der står ved grænsen. Vi ved, hvor mange pakker der bliver sendt ind i Danmark, hvor det er toldvæsenet, der som regel kontrollerer dem, og det er jo også grænsekontrol. Altså, i forhold til en pakke med giftigt legetøj, der gør, at vores børn – eller for mit vedkommende måske vores børnebørn – får kræft, eller at de ikke kan få børn på grund af hormonforstyrrende stoffer, er det jo ligegyldigt, om det bliver transporteret ind i en bil over grænsen nede ved Tyskland eller det bliver sendt ind via et postkontor.

Så det er derfor, jeg spørger, om vi ikke, når vi snakker om det her med grænsekontrol, skal se det lidt bredere. Og er det ikke rigtigt, at der er regeringen måske lidt fodslæbende i forhold til at gøre, hvad der kunne gøres?

Ordføreren.

Det kan godt være. Jeg er i hvert fald enig i, at man skal se det i et bredere perspektiv. I øvrigt vil jeg også sige, at hvis man endelig skal have grænsekontrol, også fysisk ved den fysiske grænse, så kan man jo gøre den mere eller mindre fleksibel og intelligent og eventuelt digital osv., i stedet for at det bare er en masse symbolske grænsekontroller, hvor der står en grænsevagt eller en politikadet, som det er i dag. I gamle dage var det hjemmeværnet, og i de helt gamle dage var det jo rigtige politibetjening, der så stod og vinkede. Men det er jo rigtigt med det bredere perspektiv. Jeg skulle sådan lige høre, hvad der lå under spørgsmålet. Jeg må så sige, at jeg ikke har arbejdet meget med grænsekontrol i forhold til produkter fra Kina, eller hvad det kunne være, og det kan godt være, at regeringen er fodslæbende. Det ved jeg desværre ikke nok om. Jeg synes, det er interessant, så det vil jeg da gerne være med til at kigge på. Det lyder interessant. Jeg ved ikke, om der var en eller anden undertekst i spørgsmålet, som jeg måske ikke helt forstod.

Spørgeren.

Nej, der var sådan set ikke noget andet underliggende i det, end at jeg synes, det bliver lidt forsimplet, hvis vi snakker om nogle, der står nede på grænsen, og ikke snakker om al den anden grænsekontrol, der eksisterer, og der er det i hvert fald bare min erfaring, at når vi f.eks. i Europaudvalget diskuterer kontrol med pakker, der kommer udefra, altså fra andre lande, så bliver det meget et spørgsmål om, at det er nogle regler, der skal ordnes i EU. Og jeg har ikke noget imod, at vi ordner nogle regler i EU, men indtil det er i orden, synes jeg søreme, at vi skal beskytte vores børn.

Ordføreren.

Det er jeg enig i. Jeg kan godt fornemme, at det er et eller andet EU-spørgsmål, og jeg vil da sige, at vi er meget store tilhængere af det fælleseuropæiske samarbejde. Det ved hr. Søren Søndergaard godt, og det er sikkert derfor, jeg får spørgsmålet. Men nogle gange går EU jo foran – det bliver vi også nødt til at anerkende – hvor vi ligesom kommer med, fordi man i EU er gået foran med noget lovgivning, f.eks. på vandmiljøområdet, som jeg også sidder med. Men det er rigtigt, at der også er nogle områder, hvor EU bliver sådan en forsinkelse, og hvor man har brug for at der bliver skredet til handling.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Nu er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis forslag i dag handler om noget så grundlæggende som vores selvbestemmelse og sikkerhed, nemlig at Danmark skal udtræde af Schengensamarbejdet for at kunne indføre en permanent grænsekontrol. Siden Danmark i 1996 blev en del af Schengensamarbejdet, har ordningen gradvis undermineret vores suverænitet og evne til at beskytte os selv. Schengen er i sin kerne bygget op omkring princippet om fri bevægelighed, og det lyder jo besnærende, når man sidder i Bruxelles og diskuterer det, men i virkelighedens verden, ude ved de danske grænser, har det haft alvorlige konsekvenser.

Schengen pålægger os, at grænsekontrol kun må være midlertidig og kun under alvorlige trusler mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Det betyder, at vi som nation kun kan opretholde grænsekontrol i korte perioder og altid kun på nåde fra EU. Men siden migrantkrisen i 2015 har vi gang på gang set, at grænsekontrol ikke blot er påkrævet i perioder, men er en nødvendig del af vores nationale sikkerhed. Migrantkrisen viste os, at EU's ydre grænser ikke fungerer. Når EU's ydre grænser svigter, ender byrden på de enkelte medlemslande i stedet for, og det har vi også mærket her i Danmark. Mennesker strømmede uhindret ind over grænserne, og selv i dag er vi vidne til, hvordan kriminalitet, illegale migranter og smugling krydser grænserne uden de nødvendige forhindringer. Derfor er det ikke tilstrækkeligt med en midlertidig kontrol; vi har brug for en permanent løsning. Schengen hindrer os i at tage ansvar for vores egne grænser, Schengen er uforeneligt med permanent grænsekontrol. Det er simpelt hen hele kernen i Schengensamarbejdet, at grænserne mellem medlemslandene skal være åbne. Selv med de justeringer, der foreslås til Schengengrænsekodeksen, vil vi stadig være underlagt strenge restriktioner, når det kommer til at etablere kontrol med vores egne grænser.

Dublinforordningen, som er en integreret del af Schengensamarbejdet, betyder i praksis, at Danmark er nettomodtagere af asylansøgere igennem Dublinforordning. I 2021 og 2022 modtog Danmark flere asylansøgere fra andre EU-lande via Dublin, end vi fik sendt tilbage. Problemet skyldes, at mange EU-lande, særlig ved de ydre grænser, ikke overholder reglerne og ofte udelader at registrere migranter. Samtidig forhindrer juridiske hindringer og EU-konventioner os i at sende migranter tilbage til lande som selv Italien og Grækenland, og resultatet er, at mange illegale migranter, som burde være behandlet i andre lande, ender med at blive i Danmark. Dublinforordningen er i praksis brudt sammen. Det understreger behovet for, at vi træder ud af Schengen og genvinder kontrollen med både vores egne grænser og vores egen asylpolitik. Som selvstændig nation bør det være os og kun os, der bestemmer, hvornår vi ønsker at indføre grænsekontrol, og hvordan den skal udføres i praksis. Det er ikke i Bruxelles, der skal diktere, hvordan vi bedst beskytter Danmark og danskerne. Når vi som nation er afhængig af, at EU tillader os at beskytte vores egne grænser, ja, så har vi mistet en del af vores suverænitet, og det er for os i Dansk Folkeparti helt og aldeles uacceptabelt.

Grænsekontrollen kan kun opretholdes i korte perioder, og det betyder, at vi ikke kan etablere permanente foranstaltninger ved grænsen. Vi kan ikke investere i den nødvendige infrastruktur, vi kan ikke rekruttere og oplære personale med erfaring, og vi kan ikke opretholde den kvalitet og sikkerhed, som en permanent løsning ville sikre. I dag er vi nødt til at udstationere politibetjente fra hele landet for at bemande grænsen i kortere perioder, og det betyder, at vi trækker ressourcer væk fra det øvrige politiarbejde, og det er noget, der går ud over både lokal sikkerhed og effektiviteten ved grænsen. Vil en permanent løsning kunne vi i stedet etablere en langt mere professionel, stabil og effektiv grænsekontrol, der også ville kunne håndtere spidsbelastninger som ferietrafik uden de lange køer, som vi kender i dag.

Danmarks sikkerhed bør stå over alt andet. Grænsekontrol handler ikke bare om at tjekke pas og papirer, det handler om at beskytte Danmark, det handler om at sikre, at vi ved, hvem der kommer ind i vores land, og hvem der ikke gør. Det handler om at forhindre, at kriminelle og illegale migranter frit kan bevæge sig over grænserne, og det handler om at sikre tryghed for danskerne. Den naive indvandringspolitik, som lande som Tyskland, Sverige og Frankrig har ført gennem årene, har haft alvorlige konsekvenser for hele Europa. De her lande har åbnet deres grænser og ladet store mængder af migranter strømme ind uden at tage højde for de langsigtede sociale, økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser. Resultatet er, at idéen om åbne grænser inden for Schengensamarbejdet ikke længere står mål med den virkelighed, som disse lande har påført Europa.

Når lande som Danmark er tvunget til at acceptere fri bevægelighed gennem Schengen, påtvinges vi samtidig konsekvenserne af den uansvarlige politik, som andre lande har ført. Det betyder, at problemerne for de lande, der ikke har styr på deres migrationspolitik, frit kan krydse grænserne og skabe usikkerhed og pres, også i Danmark. Den fælles grænseløsning er dermed blevet et fælles problem, og Danmark betaler prisen for andres fejltagelser. Det understreger, hvorfor vi ikke længere kan være en del af et system, der tvinger os til at dele byrden af en fejlslagen indvandringspolitik. Schengensamarbejdet har vist os ude af stand til at levere den sikkerhed, vi har brug for. Det er et samarbejde, der prioriterer fri bevægelighed over national sikkerhed, og det kan vi ikke længere acceptere. Derfor foreslår vi, at Danmark udtræder af Schengenarbejdet, så vi kan indføre en permanent grænsekontrol og tage kontrollen over vores egne grænser tilbage. Det handler for os om at passe på Danmark og på danskerne. Vi opfordrer selvfølgelig alle partier i Folketinget til at stemme for forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Den første indtegnede er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Jeg ledte bare lidt forgæves igen i bemærkningerne efter nogle flere detaljer, og det drejer sig ikke mindst om økonomiske og mandskabsmæssige konsekvenser af forslaget. Har man noget om det?

Ordføreren.

Ja, de økonomiske og mandskabsmæssige omkostninger, der er forbundet med, at vi kontrollerer vores egen grænse, er efter vores klare overbevisning penge godt givet ud, i stedet for at den kriminalitet fosser ind over grænserne, hvorved vi så skal løse de problemer på vores side af grænsen, fordi de mennesker allerede har passeret den danske grænse. Jeg synes jo i virkeligheden, at fru Zenia Stampe abonnerer lidt på sådan en kuglerammeretorik, altså hvor vi bare kan sige, at hvis bare vi flytter alle ressourcerne fra den nuværende grænsekontrol til politiopklaringsarbejde i København eller andre steder, ville det bare være meget bedre givet ud. Men det, hun ikke tager højde for, er adfærdsændringer som konsekvens af den politik, som fru Zenia Stampe selv abonnerer på, nemlig det, at hvis ikke der er en risiko for at blive fanget ved grænsen, hvis ikke der er en risiko for, at de våben, den narko eller de mennesker, man ønsker at smugle ind over grænsen, bliver fanget ved grænsen, vil det også i meget, meget større omfang fosse ind med ting, som vi ikke ønsker i Danmark.

Spørgeren.

Jeg ser det som et kompliment at blive beskyldt for at føre kuglerammepolitik, for vi går faktisk op i, at pengene skal passe. Når vi fremsætter forslag, laver vi da altid økonomiske beregninger på det, og ikke mindst også beregninger på, hvad det vil trække af mandskab, og det gælder især i en situation som nu, hvor vi mangler medarbejdere overalt, ikke mindst i politiet. Og det gælder også i kriminalforsorgen og på hospitalerne og i ældreplejen. Det mindste, man kan forvente, er da, at et parti gør sig den umage at regne på, hvad det vil koste i kroner og øre og mandskabstimer. Det er useriøst!

Ordføreren.

Vi har jo allerede beregninger på, hvad den nuværende grænsekontrol koster årligt, så fru Zenia Stampe kan selv lave den hovedregning, hvis det er meget påtrængende for hende. Jeg tror heller ikke, det er rigtigt, at der ligger store økonomiske beregninger bag alle de forslag, som Radikale Venstre nogen sinde har fremsat her i Folketingssalen, men det må stå for fru Zenia Stampes egen regning.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Jeg er lidt optaget af tempoet i Dansk Folkepartis forslag. Altså, der skal laves et forslag om at udtræde af Schengensamarbejdet i indeværende folketingsår. Men hvis man dykker lidt ned i, hvad det egentlig kræver for Danmark at komme ud af Schengensamarbejdet, så er det jo en rimelig voldsom manøvre.

Som jeg forstår det, er det sådan, at hvis man skal forlade det gældende Schengensamarbejde, skal den protokol, der ligesom definerer Danmarks stilling, ændres, og det kræver en traktatændring, og det kræver, at alle medlemsstaterne er enige om at gennemføre denne traktatændring. Det er klart, at hvis man udvider Schengensamarbejdet – udvider det – kan man sikkert gøre det på en anden måde, men hvis det er det gældende Schengensamarbejde, kræver det, at der er en fælles forståelse.

Mener Dansk Folkeparti helt seriøst, at regeringen ville kunne nå at lave et forslag om udtræden af Schengen, som er så grundigt og ordentligt kvalitativt, at det ville kunne fremsættes i indeværende folketingsår?

Ordføreren.

Nu er der jo ikke i forslaget skitseret en vej til, hvordan det her konkret skal løses. Det, jeg hører i Folketingssalen i dag, og det, der er ambitionen med Dansk Folkepartis forslag, er jo egentlig meget simpelt. Det er, at vi kan opretholde en permanent grænsekontrol ved de danske grænser. Der er der så en nervøsitet fra en lang række partier om, at det ikke kan lade sig gøre inden for Schengen, og at uha, hvis vi laver en permanent grænsekontrol, bliver vi smidt ud af Schengen osv.

Så altså, jeg forestiller mig jo egentlig måske bare, at Danmark opretter en permanent grænsekontrol, og hvis konsekvensen så er, at vi ryger ud af Schengen, så må det være en pris, vi er villige til at betale.

Spørgeren.

Nu har jeg jo i mange år haft et blødt punkt for Dansk Folkeparti, måske mere dengang, hvor det var mere kolonihave end opera. Men jeg vil bare opfordre Dansk Folkeparti til måske at vælge sine udlændingepolitiske kampe med omhu.

Altså, jeg har stor respekt for, at der er et parti i Folketingssalen, som ønsker at udtræde af konventionerne. Jeg tror faktisk, at det, at der er et parti, der ønsker det, er med til at sikre, at vi andre hele tiden er vågne, i forhold til at udlændingepolitikken ikke skal løbe af sporet. Men det her er jo ikke gennemtænkt, hr. Mikkel Bjørn, og det vil jo virke kontraproduktivt i forhold til alt det med sikkerhed osv., som Dansk Folkeparti ønsker for Danmark.

Ordføreren.

Jeg tror, at min grundlæggende analyse må være, at hvis Socialdemokratiet anbefaler Dansk Folkeparti at bruge vores ressourcer på noget andet i udlændingepolitikken, er det formentlig, fordi vi har ramt et ømt punkt, og så er det formentlig præcis der, hvor vi skal sætte kilen ind og blive ved med at arbejde for national sikkerhed og tryghed i Danmark.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.