Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
13. februar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 29
Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens ved et forbud mod
fravænning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med henblik på lavere antibioti-
kaforbrug og forbedret dyrevelfærd.
Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål 33
Vil ministeren oplyse, om der i den kommende bekendtgørelse, som fastsætter krav til
farestier i forlængelse af dyrevelfærdsaftalen, er overvejet hvilke krav, der skal stilles
til stien, hvis grise skal fravænnes ved mindst fem uger for at nedbringe behovet for
antibiotikabehandling ved fravænning?
Hvis dette hensyn ikke er medtaget, vil ministeren så kommentere på, om dette kan
betyde, at en lav fravænningsalder risikerer at blive fastholdt mange år fremover, idet
stier end ikke i nybyggerier vil have de fornødne dimensioner, jf. anbefalingerne i »DCA-
rapport nr. 203: Sunde grise med lavt antibiotikaforbrug - en tværfaglig forskningsindsats
med fokus på at sænke antibiotikaforbruget og modvirke antibiotikaresistens i dansk
svineproduktion«, Jan Tind Sørensen, Jens Peter Nielsen og Anders Rhod Larsen, 2022?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1