B 29 Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens ved et forbud mod fravænning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med henblik på lavere antibiotikaforbrug og forbedret dyrevelfærd.

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Spørgsmål 27

Mener ministeren, at grise »fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov«, når de i den konventionelle svineproduktion fjernes fra soens mælk allerede, når de kun er 3-4 uger gamle, mens deres tarmsystem stadig er umodent, og altså længe før de er klar til det? Eller er ministeren enig i, at vi her netop har et eksempel på, at erhvervsøkonomiske hensyn har sat dyrevelfærdsloven ud af kraft? Der henvises til Miljø- og fødevareudvalget, B 10 - svar på spørgsmål 14, folketingsåret 2023-24, hvor ministeren har svaret, at »Dyrevelfærdsloven skal selvsagt overholdes« – også når erhvervsøkonomiske interesser trækker den vanden vej. Der henvises endvidere til § 3 i dyrevelfærdsloven (lovbekendtgørelse nr. 33 af 14. januar 2025, hvor det fremgår, at »[e]nhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.«
Dato: 13-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: dyr og dyrevelfærd

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 13-02-2025
Modtaget: 13-02-2025
Omdelt: 13-02-2025

Spm. om ministeren mener, at grise »fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov«, når de i den konventionelle svineproduktion fjernes fra soens mælk allerede, når de kun er 3-4 uger gamle

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version