Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
13. februar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 29
Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens ved et forbud mod
fravænning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med henblik på lavere antibioti-
kaforbrug og forbedret dyrevelfærd.
Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål 25
Mener ministeren, at grise sikres adgang til »foder, der passer til deres alder, vægt,
adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed«, når de
i den konventionelle svineproduktion fjernes fra soens mælk allerede, når de kun er 3-4
uger gamle, mens deres tarmsystem stadig er umodent, og altså længe før de er klar til
det?
Er ministeren enig i, at soens mælk er det foder, der passer til henholdsvis 3 og 4
uger gamle grises alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov, og som giver
den bedste sundhed og velfærd? Der henvises til § 16 i bekendtgørelse nr. 1742 af 30.
november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1