Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
13. februar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 29
Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens ved et forbud mod
fravænning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med henblik på lavere antibioti-
kaforbrug og forbedret dyrevelfærd.
Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål 23
I en rapport fra 2019, bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet hos myndighedsberedskabet
ved DCA, Aarhus Universitet, til afdækning af svineproducenters erfaringer med og hold-
ninger til brug af zink og antibiotika, omtales det, at der er besætninger, som fravænner
grise allerede ved 16-dages alderen. Vil ministeren oplyse, hvordan ministeriet har fulgt
op på denne ulovlige praksis, der går ud over dyrenes velfærd og sundhed, samt skaber
et øget behov for antibiotikabehandling? Kan ministeren garantere, at dette ikke længere
forekommer, jf. »DCA rapport nr. 147: Hvad fremmer og hvad hindrer landmænd og
dyrlæger i at reducere brugen af antibiotika og medicinsk zink til svin?«, Inger Anneberg,
februar 2019?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1