Vil ministeren forklare, hvorfor fravænningsalder for pattegrise ikke er medtaget i Dyrevelfærdsaftalen »Sammen om Dyrene« af 9. februar 2024, når det betænkes, at DCA i »DCA-rapport nr. 203: Sunde grise med lavt antibiotikaforbrug - en tværfaglig forskningsindsats med fokus på at sænke antibiotikaforbruget og modvirke antibiotikaresistens i dansk svineproduktion« ( Jan Tind Sørensen, Jens Peter Nielsen og Anders Rhod Larsen, 2022) har påpeget, at en øget fravænningsalder (5 uger) vil gavne dyrenes velfærd og sundhed, samt mindske antibiotikaforbruget?
Der henvises til 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 4. februar 2025, hvor ministeren sagde: »I forhold til grisenes dyrevelfærd, som forslagsstillerne nævner i beslutningsforslaget, har regeringen også her sammen med et meget bredt flertal i Folketinget sidste år indgået en politisk aftale, som vi kalder Sammen om Dyrene, og her er der også en række konkrete indsatser fokuseret på netop grise, herunder bl.a. tiltag med henblik på at sikre større overlevelse for pattegrisene, som det også bliver omtalt her.«
Dato: 13-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
dyr og dyrevelfærd