Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 29
Offentligt
2974521_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-204
Den 4. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag B 29 stillet 8. januar 2025 efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1
”Vil
ministeren oplyse, om der systematisk indsamles data om forekomster af antibiotika eller
nedbrydningsprodukter fra antibiotika i henholdsvis det øvre grundvand og de almene vandværkers
indvindingsboringer? Hvis ikke, vil ministeren da arbejde for, at forekomster af antibiotika og
nedbrydningsprodukter fra antibiotika kommer til at indgå i den officielle grundvandsovervågning?”
Svar
Jeg henholder mig til nedenstående svar fra Miljøstyrelsen, som har indhentet bidrag fra Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser at:
./.
”NOVANA
grundvandsovervågningen generelt ikke omfatter antibiotika og nedbrydningsprodukter
heraf. Det gør kontrollen af drikkevandsboringerne heller ikke. Der er dog i grundvandsovervågningen
i 2024 gennemført en screening for 17 humane lægemidler (se vedhæftede), hvoraf 10 hører til i
gruppen antibiotika. Af disse 10 stoffer anvendes 7 af dem på nuværende tidspunkt også veterinært.
Resultaterne af screeningen forventes godkendt og tilgængelige i Jupiter i løbet af første kvartal 2025.
I Working Group Groundwater under Common Implementation Strategy for Vandrammedirektivet
har der været nedsat en arbejdsgruppe ”Groundwater Water List”, som har udarbejdet en frivillig
observationsliste med stoffer, som arbejdsgruppen har vurderet, at det vil være relevant for
medlemslandene at analysere for i grundvand.
For lægemidler omfatter listen lægemidlerne clopidol (cas-nummer 2971-90-6), crotamiton (cas-
nummer 483-63-6), amidotrizoic acid (cas-nummer 117-96-4), sulfadiazin (cas-nummer 68-35-9),
primidone (cas-nummer 125-33-7), sotalol (cas-nummer 3930-20-9), ibuprofen (cas-nummer 15687-
27-1), erythromycin (cas-nummer 114-07-8) og clarithromycin (cas-nummer 81103-11-9). Heraf er
clopidol, erythromycin og clarithromycin antibiotiske stoffer.
I arbejdsgruppen er der fokus på løbende opdatering af observationslisten med nye stoffer, der kan
være problematiske for grundvand, herunder også antibiotiske stoffer. Med ændringsdirektivet til
vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet foreslås det, at den frivillige
grundvandsobservationsliste erstattes af en obligatorisk liste for grundvand tilsvarende den, som
haves for overfladevand. EU-kommissionen foreslår i ændringsforslagets artikel 6a, at den
obligatoriske liste for grundvand skal indeholde “a
maximum of five substances or groups of
substances and shall indicate the monitoring matrices and the possible methods of analysis for each
substance.”
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk