Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 26:

Forslag til folketingsbeslutning om en forhandling vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS).

Af Sofie Lippert (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.11.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Sofie Lippert fra SF, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak. I dag behandler vi et beslutningsforslag fra SF, der handler om at forbedre det socialpædagogiske støttesystem, også kaldet SPS, for unge med funktionsnedsættelser såsom ordblindhed, adhd eller bevægelseshandicap. Forslaget er fremsat på baggrund af, at SF ønsker at sikre lige adgang til uddannelse. Udfordringer som lange sagsbehandlingstider og unødigt bureaukrati gør, at mange studerende og elever først modtager støtte efter uddannelsesstart, hvilket kan føre til, at de kommer bagud eller risikerer at forlade deres uddannelse. I nogle tilfælde går der op til 6 måneder, før den studerende eller eleven kan tage støtten i brug.

68 pct. af de studerende på en videregående uddannelse med tildelt SPS-støtte mener, at støtten i høj grad har en indvirkning på deres trivsel. Derfor er det vigtigt, at unge skal kunne søge SPS, samtidig med at de ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse som professionsuddannelser og universitetsuddannelser, så støtten er tilgængelig fra uddannelsesstart. Rettidig støtte øger gennemførelsen af uddannelser og forbedrer trivslen og resultaterne. Vi opfordrer til politiske forhandlinger og nytænkning af systemet for at sikre bedre vilkår og mindske risikoen for, at unge med særlige behov falder fra på deres uddannelser.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak til SF for at have fremsat et beslutningsforslag om specialpædagogisk støtte, SPS. Elever og studerende med funktionsnedsættelser skal have en hurtig adgang til SPS, og støtten skal være tilgængelig for den enkelte, så kort tid efter at uddannelsen eller studiet er startet og behovet for støtten er identificeret som muligt. Allerhelst skal støtten være tilgængelig, når den enkelte møder op den allerførste dag på sin nye uddannelse. På den måde sikres det, at den enkelte har mulighed for at gennemføre sin uddannelse på lige vilkår med sine holdkammerater og medstuderende uden funktionsnedsættelse. Det er vi helt enige i fra regeringens side.

Der har i en periode været for lange sagsbehandlingstider, og det skyldes, at man fra efteråret 2023 til foråret i år har implementeret et nyt administrationssystem, og der har været bump på vejen. Men siden maj har sagsbehandlingstiden i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet været tilbage på normalen og har gennemsnitligt været på 20 dage for ansøgninger, der kræver en manuel behandling. For studerende og elever, der er testet entydigt ordblinde, godkendes ansøgninger om læse- og skriveteknologi og -hjælp og adgang til Nota automatisk uden sagsbehandlingstid i styrelsen. Siden årsskiftet har styrelsen for undervisning og kvalitet automatisk godkendt sådanne 16.000 ansøgninger om SPS.

Men selv om den nye administrationssystem nu virker efter hensigten – effektivt – er vi ikke i mål, for opgaven vokser, når antallet af elever og studerende med støttebehov vokser. I løbet af det sidste årti har vi set en meget voldsom stigning i antallet af elever og studerende, der har brug for SPS. I 2012 var der 32.000, der havde behov for støtte. I 2022 var det 59.000. Det er en stigning på 83 pct. Det udfordrer både uddannelsesinstitutionerne, som står for at ansøge, men det udfordrer også den styrelse, der behandler ansøgningerne om støtten.

Derfor er der behov for at se hele det her system efter i sømmene – hele det administrative setup. Kan det gøres smidigere? Kan det gøres mere enkelt? Konkret kan det handle om at forenkle administrationen på uddannelsesstederne, styrke fokus på overgangen i uddannelsessystemet, hvor der er udfordringer, og styrke vejledningen af skoler og elever og studerende. Det kan give kortere sagsbehandlingstid på skolerne og i den relevante styrelse. Samtidig skal vi have blik for yderligere it-understøttelse af processerne, og alle de tiltag kunne indgå i det videre politiske arbejde med udvikling af ungdomsuddannelserne på Undervisningsministeriets område og også på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Jeg ved, at de også er opmærksomme på at se på potentialerne for forbedringer i forhold til de videregående uddannelser.

Vi skal også huske på, at det som en del af den første aftale på erhvervsuddannelsesområdet om social- og sundhedsuddannelserne, som vi alle sammen er en del af, blev aftalt, at regeringen vil indkalde til yderligere forhandlinger om erhvervsuddannelserne på baggrund af et oplæg fra regeringen, og at partierne i de kommende forhandlinger ønsker at drøfte fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af uddannelserne og specialpædagogisk støtte til eleverne. Det planlægger vi også skal være en del af de næste forhandlinger på erhvervsuddannelsesområdet.

Regeringens udgangspunkt er altså det samme som forslagsstillernes: Der skal være hurtigere, der skal være smidigere adgang til SPS, og der er, er vi enige om, en række potentialer for forbedringer, som vi skal arbejde videre med. Regeringen mener, at arbejdet med SPS skal ses i sammenhæng med udviklingen af de enkelte uddannelsesområder. Som forslaget ligger nu, kan vi derfor ikke stemme ja, men vi ser frem til forhandlingerne om erhvervsuddannelserne, som vi har foran os, og vil også opfordre SF til at tage det her perspektiv med ind til det forhandlingsbord. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Sofie Lippert.

Tak for både opbakningen til forslagets intention og for fokus på behovet for at kunne få støtte fra starten af en uddannelse og ikke først langt inde i uddannelsen og på overgangene. Jeg er jo rigtig glad for, at regeringen gerne vil forhandle det her. Mit første spørgsmål er derfor, om ministeren kan sige noget om, hvornår vi kan forvente at gå ind i reelle drøftelser om, hvordan vi når i mål med det, der virker til at være en fælles intention hos SF og regeringen.

Ministeren.

Jeg har hele tiden tænkt, at det skulle være lige inden jul eller lige efter jul, at vi fremlagde vores bud på, hvad der skulle ske. Som dagene går, bliver det nok mest realistisk, at det er lige efter jul.

Spørgeren.

Tak for det. Så har jeg måske et lidt mere nørdet spørgsmål. Noget af det, der har stor betydning for kvaliteten af SPS på de forskellige uddannelsesinstitutioner og for oplevelsen af kontinuitet for de studerende, er reglerne om, at SPS skal sendes i udbud med et vist mellemrum. Er det noget af det, vi kan kigge på i kommende forhandlinger om vi kan lave, altså ikke nødvendigvis en model uden udbud, men i hvert fald en model, der sikrer lidt mere kontinuitet for de studerende?

Ministeren.

Vi vil gerne diskutere udbudsreglerne. Jeg må indrømme, at jeg ikke kender til detaljerne i reglerne, som de er i dag, men jeg er enig i det, jeg kan forstå er spørgerens tilgang, nemlig at vi nok skal holde fast i, at der er en eller anden form for udbud, både af økonomiske årsager, men også for at sikre en eller anden form for udvikling af de hjælpemidler, der er på området.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrækken. Den første er fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, formand, og tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. Til elever eller studerende, der har brug for støtte for at gennemføre sin uddannelse, har vi i mange år haft muligheden for specialpædagogisk støtte. Det er en ordning, som gør det muligt for disse unge at gennemføre deres uddannelsesforløb på lige fod med deres medstuderende. Det er afgørende, at de unge, som har behov for den her støtte, har en let adgang til at få den tilkendt. Ideelt set burde støtten være på plads allerede fra første skoledag, da den er helt fundamental for, at de her elever kan gennemføre deres skolegang på lige vilkår med deres kammerater.

I Socialdemokratiet er vi helt enige med forslagsstillerne om dette. Desværre har vi i det seneste år hørt flere beretninger om, at det ikke altid er tilfældet. I den forbindelse vil jeg gerne læse op fra en artikel med et interview med Sanne Nygaard, som er SPS-vejleder ved Techcollege :

»Vi har eksempler på, at vi søgte om en computer til en ordblind elev i oktober, som kom i marts. Og det er jo noget af det, hvor man kan sige, at vi er lidt magtesløse i forhold til systemet. Vores grundforløb er jo kun 20 uger, og nogle af vores hovedforløb er kun på seks eller tre uger, så nogle gange oplever vi, at støtten kommer så sent, at det er lige før, at det er lige meget.«

Og videre står der: »Når en elev på grundforløb 1 skal gennemføre grundfag som dansk, engelsk eller matematik, så er der behov for, at elever skriver eller læser noget. ”Og så er det jo træls”, som Sanne Nygaard formulerer det, ikke at have den nødvendige støtte.«

Fra efteråret 2023 til foråret 2024 er der indført et nyt system, SPSA, men det har ikke været uden udfordringer, og der har været usædvanlig lange sagsbehandlingstider, som har haft konsekvenser for både de studerende og de elever, som har haft brug for det. Det er noget, vi i Socialdemokratiet gerne vil beklage. Heldigvis har vi fået oplyst af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at sagsbehandlingstiden nu er kommet ned på et gennemsnit a 20 dage, og vi håber, at det kan bidrage til en forbedret situation.

I Socialdemokratiet vil vi rigtig gerne være med til at kigge nærmere på, hvordan vi kan forbedre systemet, herunder om der er behov for en mere nuanceret tilgang. Antallet af elever og studerende, der søger om SPS-støtte, er steget markant. Faktisk er det steget med hele 83 pct. de sidste 10 år. Det siger jo også noget om, at der er et behov for, at vi skaber et system, der er lettere for de studerende og for de uddannelsesinstitutioner, der skal håndtere ansøgningerne.

I den første delaftale for sosu-uddannelserne blev det aftalt, at regeringen skal indkalde til yderligere forhandlinger om erhvervsuddannelser. Det er også noteret, at partierne i aftalen ønsker at drøfte SPS-ordningen og tilrettelæggelsen heraf. Denne aftale er Socialistisk Folkeparti en del af, og vi ser frem til at deltage i de kommende forhandlinger

I Socialdemokratiet mener vi, at det fremsætte B-forslag skaber et sidespor i de her forhandlinger, og derfor kan vi ikke støtte forslaget i den form, det foreligger i i dag. Men vi er meget villige til at være med til at sætte fokus på SPS-ordningen og sikre, at den bliver en del af forhandlingerne. Hvis forslagsstillerne er åbne for at lande en beretningstekst i udvalget, er vi meget åbne for det, for vi mener, at SPS-ordningen bør forbedres på flere områder, og vi vil gerne være med til at finde løsninger. Så igen vil jeg sige mange tak til Socialistisk Folkeparti for at rejse den her vigtige debat, og tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Sofie Lippert.

Tusind tak til Socialdemokratiets ordfører for den meget positive modtagelse af det her. Jeg tror, der er mange måder at kigge på SPS-støtte på, men noget af det, som vi i SF synes er meget afgørende at vi får kigget på, er hele snakken om ventetider. For én ting er, at vi har at gøre med 20 dage. Hvis de 20 dage reelt først kan gå i gang, når man er et stykke inde i studiet, fordi man først kan søge, når man er startet, og der derfra kommer en lang række processer, så kan 20 dage pludselig blive til 40, 50 eller 60 dage eller, som i det tilfælde, ordføreren selv nævnte, et halvt år. Så jeg vil bare gerne spørge Socialdemokratiets ordfører, om Socialdemokratiet vil være med til at finde en løsning, hvor man kan få bureaukratiet af vejen, inden man starter på studiet, og derfor modtage den nødvendige støtte allerede fra første studie- eller skoledag.

Ordføreren.

Det er vi meget villige til at være med til at finde en eller anden form for løsning på. Derudover har vi for nylig haft en deputation i Børne- og Undervisningsudvalget, hvor der også kom nogle og berettede om nogle andre nuancer i det her og nogle ting, vi burde rette op på. Så jeg synes, at det viser, at der er brug for en lidt mere grundig tilgang til det og måske på nogle punkter nytænkning af det her område.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at høre. Og så er det måske værd at spørge, hvis der skal en mere grundig tilgang til, om Socialdemokratiets ordfører forestiller sig, at vi kan lande en aftale, som kan få virkning hurtigt, eller om det her skal være et langt forløb, hvor de studerende endnu en gang skal vente meget længe.

Ordføreren.

Det tror jeg bestemt ikke, men jeg synes også, at vi skal have øje for, at der er rigtig mange nuancer i det her, også i forhold til hvilken gruppe man tilhører eller hvilken uddannelsesinstitution eller retning eller linje man går på. Derfor synes jeg egentlig, at det er vigtigt, at det bliver gjort som nu, hvor det er under de enkelte, lige nu er det så erhvervsuddannelser, man ligesom kigger på, hvad det er, der passer bedst til den gruppe, vi har på den og den uddannelsesretning. Så jeg synes faktisk, det er den rigtige løsning, man har gang i, og så vil jeg gerne takke Socialistisk Folkeparti for at sætte fokus på, at vi skal huske det her, også når vi snakker om de forskellige gennemgange af uddannelserne.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Først vil jeg gerne takke SF for at sætte fokus på det her meget vigtige emne. For det, vi snakker om i Folketingssalen nu her i dag, handler grundlæggende om, at vi skal sikre bedre forudsætninger for, at unge med funktionsnedsættelser kan gennemføre en uddannelse. Vi kan se, at funktionsnedsættelser i stigende grad er med til at påvirke de unges evner til at tage fat, men også i det hele taget at gennemføre en uddannelse. En stor andel af de her 43.000 unge, som vi jo ofte taler om, som står uden job eller uddannelse, har som sagt ofte funktionsnedsættelser, og det gør jo også, at vi er nødt til at kigge ind i, om der er ting her, vi kan gøre bedre. Så det er selvfølgelig en udfordring, som vi skal have kigget på.

Specialpædagogisk støtte er utrolig afgørende for rigtig mange unge. Det er det både i den tid, de er i skole, men også for den sags skyld i den tid, hvor de er hos en virksomhed. Det skal gå hurtigere, og der skal også være en mere smidig adgang til at kunne få støtten. Godt nok har vi, som ministeren også sagde, fået indhentet de lange ventetider, men studerende med en funktionsnedsættelse kan jo også i dag synes, at 20 dage er lang tid at vente på en afgørelse. Det er rigtig godt, at vi nu kigger ind i det her område og kommer til at skulle drøfte det her politisk. I Venstre vil jeg også gerne understrege at vi rigtig gerne vil kigge på, om der er unødvendigt papirarbejde, som vi simpelt hen kan få fjernet, og dermed også sikre en mere smidig sagsgang.

Noget af det, som betyder meget for os i Venstre at vi samtidig får kigget på, er forskellen imellem, når man er i skolehverdagen, og når man er i en virksomhed, og på, om vi kan gøre noget, for at det bliver bedre. Det er sådan, at jeg også har haft møder med bl.a. SMV, og de har også været i foretræde i udvalget, og der er der i hvert fald kommet nogle ting frem, som jeg rigtig gerne vil bære med ind i forhandlingsrummet. For det er uhensigtsmæssigt, hvis der er en kæmpe forskel for de her unge mennesker, alt afhængigt af om de befinder sig på skolebænken eller i en virksomhed.

Alt i alt kan jeg sige, at vi fra Venstres side er parat til, hvis SF ønsker det, at gå med ind i et arbejde om en beretning under udvalgsbehandlingen. Som forslaget er nu, kommer vi til at stemme nej, hvis man bringer det til afstemning, men som sagt håber jeg, at SF har lyst til, at vi kunne lave en fælles beretning. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Sofie Lippert.

Tak også til Venstre for den positive modtagelse, og især tak for det meget store fokus på de særskilte udfordringer, der er på de uddannelser, hvor man er i en eller anden form for vekselvirkning mellem skole og virksomhed. Det er jo især erhvervsuddannelserne, der oplever meget store udfordringer med de mange skift, både skift mellem grundforløb et og to og hovedforløb, men også skift mellem at være henholdsvis i skole og ude på lærepladsen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Venstre også mener, at der er brug for, at vi kigger på de videregående uddannelser, altså de uddannelser, hvor der ikke er en vekselvirkning, men hvor man stadig har store udfordringer med, hvornår man kan søge, og forskelle i kvalitet på forskellige uddannelser, alt efter om man har inhouse eller eksterne udbydere af SPS osv. Er det hele systemet, der skal kigges efter i sømmene, hvis det står til Venstre?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at understrege, at jeg selvfølgelig er børne- og undervisningsordfører, og derfor er det jo primært ungdomsuddannelserne, jeg har fokus på. Men jeg ville synes, det var helt naturligt, at man på en eller anden måde sikrer overgangene, og at uanset hvor man befinder sig i uddannelsessystemet, er det let at håndtere, hvis man er et ungt menneske med særlige behov.

Spørgeren.

Det er jeg enormt glad for at høre. Der er ikke nogen tvivl om, at overgangene er noget af det, der gør det rigtig svært. Og det er måske også værd blot at nævne, at jeg tænker, at der er nogle gymnasieelever, som også ønsker sig et lidt mere smidigt system, fordi det i forvejen er noget af en overvældende oplevelse at starte i 1. g. Men jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end at Venstres ordfører vil give mig ret i, at de selvfølgelig også skal med i en forhandling.

Ordføreren.

Jeg kan sige så meget, at det her område betyder rigtig meget, både for mig personligt, men egentlig også for Venstre i det hele taget. Derfor går vi også konstruktivt ind i de her drøftelser, som vi jo inden længe formentlig mødes hos ministeren om, så vi kan komme videre med det her. For det er noget af det, som påvirker rigtig mange unge i deres hverdag, og jeg mener helt klart, at der er steder, hvor det kan gøres bedre.

Så er det fru Marlene Harpsøe.

Først tak til Venstres ordfører for en rigtig fin tale. I Danmarksdemokraterne har vi det jo sådan, at der også på det her område er en hel del bureaukrati, og derfor blev jeg så glad for, at Venstres ordfører netop kom på banen og sagde, at der også er noget unødigt bureaukrati på det her område.

Man kan prøve at forestille sig en situation, hvor man måske er et ungt menneske, der kommer fra folkeskolen og måske ikke har haft de bedste oplevelser med sig og skal tage en erhvervsuddannelse og igen støder på alt det her bureaukrati og det her system, som er så komplekst at navigere i. Det er jo ikke kun det, at man skal spare nogle penge i det offentlige og ikke bare bruge løs på bureaukrati, men også ud fra den enkeltes elevs og studerendes synspunkt er det virkelig vigtigt, at vi ikke har alt muligt kaos på det her område.

Nu blev der også spurgt ind til det her med de videregående uddannelser. Der oplever man jo i dag, at man skal søge – hver gang der er et nyt semester, skal man søge. Det er jo unødigt bureaukrati. Vil Venstre være med til at afskaffe det?

Ordføreren.

Som jeg også lige nævnte til SF's ordfører, kan jeg selvfølgelig ikke tillade mig, når jeg ikke er uddannelses- og forskningsordfører, men udelukkende børne- og undervisningsordfører, at love noget på forhånd på en anden ordførers område. Men jeg kan sige så meget, at jeg synes, det er helt naturligt, at man kigger bredt, og jeg vil sige, at uanset hvad, burde det være i alles interesse, at hvis der er unødigt bureaukrati, som både generer de unge mennesker og for den sags skyld også uddannelsesstederne, bør vi tage fat på de ting og få det fjernet.

Spørgeren.

Selv om ordføreren, kan man sige, i parentes kun står her i dag som børne- og undervisningsordfører, er jeg alligevel glad for den håndsrækning, i forhold til at man skal se bredt på det her. For et eller andet sted burde vi egentlig også have uddannelses- og forskningsministeren i salen i dag, for man er jo på tværs af ministerierne nødt til at se på det her. En studerende og en elev er jo ikke bare en, der kun er i ét ministerium. Det er jo forhåbentlig også nogen, der skal videre i systemet på et eller andet tidspunkt. Så man er nødt til at se det bredt for at finde de her løsninger, som er alle vegne. Men tak til Venstres ordfører for at nævne det her med bureaukratiet, for det skal nedbringes.

Ordføreren.

Men jeg kan så, tror jeg, uden problemer betrygge Danmarksdemokraternes ordfører i, at man også taler sammen på tværs af regeringspartierne og for den sags skyld også på tværs af ministerierne. Så jeg tror helt bestemt på, at man på den her måde er klar til at drøfte det på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste. Det er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. I Danmarksdemokraterne vil vi først starte med at sige tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er et utrolig vigtigt beslutningsforslag, for noget af det, det er rigtig vigtigt at vi tager os af her i Folketinget, er selvfølgelig at sikre, at man, hvis man er et ungt menneske og har brug for en særlig støtte for at kunne tage en uddannelse, så også får den støtte, der skal til, for at man kan gennemføre sit studieliv og sin uddannelse.

Der kan vi jo bare bl.a. på erhvervsuddannelsesområdet se, at der desværre er alt for mange, der falder fra. Der er unge mennesker, som får deres SPS-støtte tildelt alt for sent og desværre falder fra uddannelsen. Det er jo også nogle unge mennesker, der så risikerer at komme på kontanthjælp, og som vi kunne have grebet langt tidligere, hvis det var, at man havde sat ind lang tid før. Derfor giver det rigtig god mening med noget af det, der jo også er blevet sagt heroppe på talerstolen fra forslagsstillernes side, eller også var det nede fra stolen hernede i Folketingssalen, hvor man kom ind på det her med muligheden for at søge SPS-støtte, allerede når man søger om at komme ind på uddannelsen. Det er jo sådan nogle initiativer, vi skal se på og komme i gang med hurtigst muligt.

Så har vi i Danmarksdemokraterne også det helt klare princip, at SPS-støtte ikke kun skal fungere i forhold til ungdomsuddannelserne. Det skal også fungere i forhold til de videregående uddannelser, og derfor er regeringen nødt til at komme med et samlet forslag, som dækker de områder på tværs. Fordelen ved SPS-støtte, uanset om man får det, fordi man er ordblind, eller fordi man har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, er, at SPS virker. Det er noget, der får langt flere unge igennem uddannelsessystemet, og de har en meget lavere risiko for at falde fra, og det er utrolig positivt.

43.000 unge står i dag uden uddannelse eller job. Det er alt for mange, men sagen er også den, at 40 pct. af dem har en funktionsnedsættelse. Så lad os hjælpe dem i stedet for at blive ved med bare at trække tiden ud. Noget, vi i Danmarksdemokraterne også er optaget af i forhold til erhvervsuddannelserne, er, at man ikke kun skal have SPS, når det er, at man er på erhvervsskolen. Man skal også kunne tage den her SPS-støtte med ud på selve lærepladsen, hvor man jo tilbringer en stor del af sin tid under uddannelsen.

Så blev jeg jo selvfølgelig glad, da der var en ordfører heroppe, som nævnte det her med bureaukratiet, for der er jo en del bureaukrati i dag. Det oplever man på skolerne, men man oplever altså også som elev og studerende, at der er en hel del bureaukrati. Og når man bare gerne vil føle sig helt som de andre og bare er træt af hele tiden at skulle søge, vente på afgørelser og det ene og det andet – altså bare gerne vil føle sig som de andre – så er det lidt træls, at man igen og igen skal søge om den støtte, som man nu engang har været berettiget til tidligere. Måske har man det endda allerede fra folkeskolen af, hvor man har vidst, at der har været f.eks. ordblindhed, eller at der har været en psykisk funktionsnedsættelse, og så skal man igen og igen søge, i stedet for at vi sikrer et mere smidigt system, som følger den enkelte, så de ikke igen og igen skal søge.

Så man skal ikke kvæles i ansøgninger og bureaukrati. Det skal nedbringes, og i Danmarksdemokraterne kan vi støtte det her beslutningsforslag fra SF. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. SPS-støtte er utrolig vigtig for elever med funktionsnedsættelser, så de kan tage en uddannelse på lige fod med andre elever. Dele af systemet i dag fungerer godt, og så er der også dele af systemet, som vi ikke kan være tilfredse med. Vi ved, hvilke konsekvenser det har for unge mennesker i uddannelsessystemet, der er berettiget til SPS, men ikke får støtten ret hurtigt efter starten på deres uddannelse. Det koster på fagligheden og dermed kan det koste på det sociale, det kan have betydning for deres eksamener, hvis de får det sent, og i værste fald kan det betyde, at de falder fra uddannelsen.

SPS-systemet er under pres. Det er blevet alt for bureaukratisk. De seneste 10 år er der næsten kommet tre gange så mange unge, som får SPS. Systemet er oprindelig designet til en tid, hvor antallet af SPS-modtagere var betydelig lavere, og derfor bygger det på en individuel ansøgning for hver enkelt elev. I dag betyder det, er SPS-vejlederne mange steder bruger op mod 25 pct. af deres tid på at udfylde papirer og flytte papirer rundt i stedet for at hjælpe de unge mennesker, de er ansat til at støtte. Det svarer rundt regnet til ca. 40 fuldtidsstillinger eller små 75.000 timer årligt, der går til administration.

Ligesom SF mener vi også i Liberal Alliance, at unge mennesker skal have mulighed for at søge om SPS-støtte, allerede inden eller i forbindelse med at man søger optagelse på sin uddannelse.

På erhvervsskolerne er der også store udfordringer. Halvdelen af eleverne med funktionsnedsættelser falder faktisk fra deres uddannelse. På syv ud af ti erhvervsskoler er det under 40 pct. af de elever, som får SPS på grund af adhd, depression, autisme eller lignende diagnoser, der får støtten med sig, når de går i lære. Man burde måske kigge på en helt anden model for erhvervsuddannelserne – en model, der måske mere minder om fgu's. Og vi bør kigge på at kunne hjælpe virksomhederne med at blive mere oplyst om de af deres elever, der har funktionsnedsættelser. Så tak til SF for at have fremsat et rigtig godt beslutningsforslag. Det er en politisk opgave, der skal løses, og derfor stemmer vi i LA selvfølgelig også for.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for det, formand, og tak til SF for at have fremsat beslutningsforslaget om et emne, som ligger mig meget på sinde. Specialpædagogisk støtte er nemlig en afgørende del af at sikre, at unge med funktionsnedsættelser kan gennemføre deres uddannelse på lige fod med deres medstuderende. Her taler jeg både med en vis politisk indsigt og en faglig indsigt som psykolog, men jeg taler faktisk også med en personlig indsigt, da jeg selv har arbejdet en del år som SPS-støttelærer på psykologistudiet. Jeg ved derfor, hvor meget det betyder for en studerende at få den rette hjælp, og hvor ødelæggende det kan være, når hjælpen ikke gives i tide. En velfungerende SPS-ordning betyder alverden for dem, der har behovet. Ordningen er en essentiel del af vores ambition om lige muligheder for alle. Det er en mærkesag i Moderaterne.

Når det fungerer, ser vi, hvordan SPS gør en konkret forskel ikke kun for de faglige resultater, men også for den enkeltes trivsel og evne til at gennemføre sin uddannelse. Desværre ved vi også, at når systemet halter, kan det få alvorlige konsekvenser. Lange sagsbehandlingstider og unødigt bureaukrati kan være de barrierer, der får de unge til at give op, før de overhovedet er kommet i gang. Det er en problematik, som vi skal tage dybt alvorligt, og som kræver målrettet handling.

Derfor er jeg også glad for, at vi har udfærdiget en beretningstekst, der understreger vigtigheden af hurtig og smidig adgang til SPS, og som beretningen bemærker, har midlertidige forsinkelser under implementeringen af et nyt administrationssystem været en udfordring, men det er positivt, at sagsbehandlingstiden nu er normaliseret til 20 dage, og at elever med ordblindhed faktisk får automatisk tildeling med det samme i Nota uden sagsbehandlingstid.

Samtidig anerkender vi, at der er plads til forbedringer ikke mindst for at undgå det her unødige bureaukrati og for at sikre endnu bedre vilkår for elever, men også lærlinge, som det har været nævnt, og studerende med funktionsnedsættelser. Derfor støtter jeg intentionerne om at styrke SPS-ordningen, men vi kan ikke stemme for beslutningsforslaget fra SF, og vores nej skyldes jo så på ingen måde manglende vilje til at forbedre SPS-ordningen eller hjælpe studerende med behovet, men snarere at regeringen jo også allerede arbejder på området. Som nævnt i beretningen er der i aftalen om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere en klar forpligtelse til at drøfte forbedringer af SPS i kommende forhandlinger. Det arbejde skal vi give tid og rum til at bære frugt, og vi kan også sagtens kigge ind i, om vi skal udvide til andre områder i forhold til SPS-ordningen.

Jeg mener i hvert fald, vi skal fokusere på de her konkrete skridt, der kan forbedre og mindske bureaukratiet, ikke mindst dem, der kommer til at blive taget nu, og så samarbejde om at skabe de nødvendige forbedringer af SPS-ordningen, som vi kan blive enige om. For studerende med funktionsnedsættelser skal ikke falde igennem systemet, og det har vi heldigvis også fokus på at sikre. Vi stemmer derfor ikke for beslutningsforslaget, da der er et godt arbejde i gang med SPS. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Sofie Lippert. Værsgo.

Endnu en gang tak for den positive modtagelse. Jeg vil spørge til sådan en helt konkret del. Der er en del af bemærkningerne til det her beslutningsforslag, som jeg jo forstår at regeringen ikke kan stemme for, fordi arbejdet er i gang. Derfor er jeg nysgerrig på, om den konkrete ting er noget, de forskellige regeringspartier er interesseret i at kigge på, altså om vi kan lave et system, hvor man kan søge om SPS-støtte, allerede når man søger ind på et studie, og derfor har en reel mulighed for at få støtte fra den første dag, når man træder ind på studiet og ikke først – i best case-scenario – 20 dage inde i studiet. Ude i virkeligheden er det nok nærmere et par måneder inde i studiet.

Ordføreren.

Jeg er lidt i tvivl om, om de 20 dage er best case-scenario. Så vidt jeg ved, er det den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. I forhold til om man skal kunne søge det her, samtidig med at man f.eks. søger ind på en uddannelse, er jeg åben for at drøfte det. Dog har jeg så den betænkelighed, at der jo er mange, der vælger ikke at starte på en uddannelse, de faktisk søger ind på. Så det kan rent faktisk også godt komme til at give en del unødigt bureaukrati, at man tildeler en SPS-støtte til nogen, som så ender med ikke at have behovet. Men jeg er åben over for at drøfte det.

Jeg ser måske hellere, at vi gør noget for at smidiggøre selve sagsbehandlingstiden yderligere og måske også anvender nogle af de nye teknologier, der kan være i den forbindelse, sådan at det ikke nødvendigvis er mennesker, der manuelt skal sidde og kigge ansøgningerne igennem. Moderaterne har jo i den her uge som del af regeringen lanceret en strategi for kunstig intelligens, som jo bl.a. kan mindske sådan noget administration. Ja, alt administration i det offentlige kan i virkeligheden blive mindsket ret drastisk, da vi jo bl.a. kan få robotter til at læse dokumenter igennem, og jeg forestiller mig, at det kunne være noget, der kunne gøre, at det kunne gå hurtigere end 20 dage i gennemsnit.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg tror, at nogle af de forslag er vi meget åbne for. Men jeg vil lige fokusere lidt på de 20 dage. Når jeg siger, at 20 dage er best case-scenario, er det jo, fordi ingen kan have en ansøgning til at lande på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets bord, den dag man starter på studiet, når man først kan begynde at udarbejde den på det tidspunkt. For nogle er der et afklaringsbehov, for andre har der været støtte tidligere og derfor bedre mulighed for hurtigt at sende det af sted. Men selv i de bedste scenarier lander ansøgningen næppe på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets bord første dag. Så anerkender ordføreren, at de 20 dage ikke er fra studiestart?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål, præcis hvor mange dage det tager. Jeg kan bare konstatere, at sagsbehandlingstiden er nede på 20 dage. Så er det rigtigt, at der er noget med, i forhold til hvornår man så søger det i forhold til starten. Altså, hvis man ved, at man gerne vil starte på en uddannelse, tænker jeg, at vi da skal gøre, hvad vi kan,for atman hurtigst muligt kan gå i gang med at søge, og så skal vi derudover gøre, hvad vi kan,for atsagsbehandlingstiden mindskes. Men jeg er betænkelig, som jeg nævnte, ved, at man automatisk kan få tildelt støtte, bare ved at man har en form for hensigt med at søge ind på en uddannelse. For vi ved jo, at det ikke er alle, der rent faktisk starter på den uddannelse, de søger ind på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand, og mange tak til SF for et rigtig vigtigt beslutningsforslag. Det Konservative Folkeparti deler til fulde intentionen, som SF her løfter, nemlig at støtten skal være til stede ved studiestart, og vi støtter forenklingen, der også ligger i forslaget. Jeg ser meget frem til de kommende drøftelser af, hvordan vi – ud over den problematik, som SF her løfter om starten – også får set på problematikken om, at der faktisk er manglende kendskab til SPS, altså specialpædagogisk støtte generelt.

Det er så ikke kun et problem i forhold til at få den tildelt fra starten af, men også et problem, som faktisk i sidste uge, nærmere den 28. november, blev rejst ved et foretræde af SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge Med Handicap vedrørende SPS-støtten. De kunne igen, fristes man næsten til at sige, fortælle, at SPS-støtten ikke fungerer efter hensigten, og de kunne selvfølgelig også fortælle, at når den gør, gør den en kæmpestor forskel for dem, der modtager den, når de får den både rettidigt og retmæssigt.

Det er tankevækkende, at 67 pct. af landets små og mellemstore virksomheder ikke kender til SPS-ordningen. Disse virksomheder uddanner to tredjedele af lærlinge på det private arbejdsmarked. Det tal taler simpelt hen for sig selv. Så jeg vil også gerne sige tak til ministeren for villigheden til at se på forbedringspotentialer. For det må være siges at være nødvendigt, når, og jeg gentager, 67 pct. af landets små og mellemstore virksomheder overhovedet ikke kender til ordningen. Så mange tak til SF for det her vigtige beslutningsforslag, som Det Konservative Folkeparti støtter op om.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Børn og unge med særlige behov skal selvfølgelig have særlig støtte. Det ved jeg om nogen. Jeg har været lærer i over 10 år, og jeg har mødt de her børn og unge, som lige havde brug for lidt ekstra. Det kunne enten være det, man kaldte en it-rygsæk, hvis man havde problemer med dysleksi, altså ordblindhed, eller det kunne også være, at man havde brug for noget specialpædagogisk støtte eller på anden vis blive holdt lidt i hånden op igennem sit uddannelsesforløb.

Derfor er jeg egentlig også rigtig glad for, at vi står med det her forslag i dag fra SF, for selvfølgelig er det vigtigt, at når man kommer videre i uddannelsesforløbet, kan man også få den rigtige hjælp og støtte. Tit og mange gange – det ved jeg af erfaring – er det jo faktisk det, der kan gøre den helt store forskel, i forhold til om man faktisk får gennemført det, får lavet de der opgaver og faktisk kan være i uddannelsen i skolen. Så det betyder rigtig, rigtig meget.

Jeg er meget enig i det, der er blevet sagt heroppe fra talerstolen, også i forhold til bureaukrati. Hvordan sikrer vi os, at der ikke går nærmest halve og hele år, før man får den her særlige hjælp? Jeg har selv haft den oplevelsesom lærer, eksempelvis med den her it-rygsæk, som jeg også nævnte før, at man søgte og der nærmest gik et skoleår, før man overhovedet fik svar. Det samme kunne være, hvis man søgte om, om der kunne komme en skolepsykolog ned at observere et barn, for at vi netop sikrede, at det her barn fik den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt. Jeg har nogle gange også oplevet, at hjælpen kom så sent, at barnet desværre havde fremmedgjort sig fra samtlige klassekammerater, fordi barnet havde det så svært, at de andre trak sig.

Det er derfor, at det er så ekstremt vigtigt – både med den her specialpædagogiske støtte, som vi drøfter i dag, men også generelt på hele området omkring særlig hjælp til børn med udfordringer – at vi sætter ind i rette tid og med den rette hjælp. For det er altså det, der gør forskellen for de her børn og unge. Det er det, der gør, at de faktisk kan blive en ganske almindelig del af det her samfund. Det er den der nænsomme guidning, de bare skal have i løbet af det; det er en voksen, der tager dem i hånden og hjælper dem lidt på vej.

Så tak til SF for at rejse det her. Fra Dansk Folkepartis side støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det, og tusind tak til SF for at fremsætte det her forslag. For at behandle alle børn og unge lige skal vi behandle dem forskelligt, og nogle har brug for støtte. Det her er jo en af de diskussioner, jeg tror vi har haft i alle de år, hvor jeg har siddet i Folketinget.

Vi har løbende lavet aftaler, men det er, som om vi bare stadig væk ikke har gjort det ordentligt, og derfor synes jeg, at det giver så god mening at stemme for det her beslutningsforslag og lave nogle forhandlinger, hvor vi går til roden af det og finder ud af, hvad det er, der skal til, for at man får støtten fra første dag og man ikke, som vi har hørt mange eksempler på her, skal vente og vente. For det er bare dumt for den enkelte, og det er dumt for os som samfund, at vi ikke har løst det endnu.

Jeg kunne så godt tænke mig, at vi ikke bliver ved med bare at lave sådan nogle små knopskydninger, men faktisk får det løst og får lavet et system, som hænger sammen. Derfor forstod jeg heller ikke regeringens eller regeringspartiernesargument for at stemme imod det, og jeg vil gerne sige meget tydeligt, at Radikale Venstre gerne vil støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Vi behandler dag et rigtig vigtigt forslag fra SF om at give elever og studerende med funktionsnedsættelse bedre mulighed for at gennemføre en uddannelse på lige fod med deres medstuderende. Alternativet er meget enige med SF, men også i det, andre gode kollegaer har sagt på talerstolen i dag. Vi er enige i, at det er helt centralt, at vi indretter vores uddannelsessystem på en måde, der sørger for, at alle har de bedste muligheder og forudsætninger for at trives både fagligt og socialt. Den specialpædagogiske støtte er afgørende for, at unge med eksempelvis ordblindhed, adhd eller bevægelseshandicap kan få de hjælpemidler, der er nødvendige for, at de kan gennemføre deres uddannelse med samme udgangspunkt som deres medstuderende.

Når støtten i dag eksempelvis først er tilgængelig, når eleverne allerede er startet på deres uddannelse, betyder det, at der kan gå uger og nogle gange måneder, før de får den hjælp, de har brug for. Det kan have store konsekvenser for den enkelte og skaber øget risiko for frafald og forsinkelse. Derfor vil vi gerne i Alternativet støtte det her gode forslag fra SF, som vi er glade for er blevet sat på dagsordenen, og vi er også klar til forhandlinger.

Så har jeg også en lille idé til ministeriet. Jeg vil gerne opfordre til, at vi tager forhandlingerne i Folketinget. Lige nu har vi i Folketinget en diskussion omkring, hvordan vi forbedrer og styrker Folketinget som lovgivende magt, og jeg synes faktisk, at det på lige præcis det her politiske område kunne være rigtig klogt at tage det i udvalget, eksempelvis sammen med Uddannelses- og Forskningsudvalget.Der er stor politisk enighed på tværs af partierne, og hvis vi gør det i udvalget frem for ovre i ministeriet, kan vi stadig have fortrolige forhandlingsmøder, og samtidig får vi en større gennemsigtighed.

Datoerne for, hvornår vi mødes, vil være offentligt tilgængelige. Det vil betyde, at interessenter ved, hvornår de skal kontakte os, og ved, hvordan de skal påvirke os. Det vil også betyde, at vi kan have vores udvalgssekretær med på møderne og vi kan have vores rådgivere med. Det tror jeg vil kvalificere forhandlingerne. Det er bare en idé til ministeren om at tage de her SPS-forhandlinger ovre i udvalget. Derudover tak for et godt forslag til SF. Det støtter vi. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Sofie Lippert fra SF. Velkommen.

Tak. Først og fremmest tusind tak for det tætteste, man kommer på et flertal for et beslutningsforslag med den her regering. Jeg er glad for, at samtlige ordførere har modtaget vores forslag positivt. Der er ikke nogen tvivl om, at det er et samlet Folketing, der er enige om, at SPS har stor værdi. Det betyder, at flere unge mennesker får adgang til overhovedet at tage en uddannelse, og det stigende behov for SPS er blevet nævnt flere gange. Jeg ser det som et meget positivt tegn på, at langt flere unge forsøger sig med en uddannelse og tør prøve, fordi vi faktisk har skabt et system, der gør, at unge mennesker, uanset hvilken funktionsnedsættelse de måtte have, reelt kan gennemføre en uddannelse. Det er enormt positivt, men der er heller ikke nogen tvivl om, at samtlige partier også er enige om, at vi ikke er helt i mål; SPS-systemet kunne være bedre.

Et af de problemer, som betyder meget for mange studerende, og som er enormt vigtigt at finde en løsning på for SF, er et af dem, der er blevet nævnt flere gange i dag, altså den manglende mulighed for at modtage støtte fra den første dag på studiet. Studiestart eller skolestart er for rigtig mange unge mennesker, uanset om man er 16 år og starter på en erhvervsuddannelse eller på gymnasiet, eller om man er lidt ældre og starter på en videregående uddannelse eller er lidt ældre og starter på en erhvervsuddannelse, en overvældende i tid. Man skal lære meget nyt. Man skal lære, hvordan det er at gå på den nye uddannelse, og man skal lære nogle nye klassekammerater at kende, og for rigtig mange er det en meget, meget stejl læringskurve i starten af et uddannelsesforløb.

For de unge med funktionsnedsættelser er der en ekstra belastning, de skal nemlig igennem et hav af ansøgninger og afklaringsprocesser. Og selv om STUK nu kan bryste sig af en sagsbehandlingstid på 20 dage, hvilket helt klart er langt bedre end det, vi stod og talte om for et år siden, så starter de 20 dage ikke fra dag et, og der er ingen sikkerhed for, at man, når man starter på studiet, 20 dage senere kan få de hjælpemidler, man faktisk har brug for for at gennemføre det pågældende studie. For SF er et af de største problemer altså, at SPS reelt kun er et tilbud til dem, der kan klare sig igennem studiestarten uden SPS.

Et andet problem er det voldsomme behov for genansøgninger. Det er genansøgninger, når man starter på en ny type uddannelse, f.eks. går fra en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse, men på både uddannelser med semesterstruktur og på erhvervsuddannelserne er der også behov for genansøgninger løbende under studiet eller skoletiden. På erhvervsuddannelserne skyldes det, at man på papiret deltager i tre forskellige uddannelsesforløb: et grundforløb et og to og et hovedforløb. Samtidig har man her udfordringen i at skifte mellem skole og læreplads, hvor der ikke kan tilbydes de samme støttemuligheder. På flere af de videregående uddannelser oplever elever at skulle søge hvert eneste semester, og enkelte steder er det stadig et problem, at de skal søge, også selv om det er en varig funktionsnedsættelse, de har, f.eks. et fysisk bevægelseshandicap eller ordblindhed, som nu engang ikke har en tendens til bare at gå væk fra det ene semester til det andet.

Et tredje problem er, at især afklaringen kan tage lang tid. Når man starter på en ungdomsuddannelse, er man ikke nødvendigvis afklaret, i forhold til om man har ret til SPS, og man kan derfor ende med at stå i en situation, hvor man bruger det første halve år af sin uddannelse på overhovedet at blive afklaret som havende ret til SPS. Og først derefter kommer de 20 dages sagsbehandlingstid i STUK af den konkrete tildeling af SPS. Det bliver vi også nødt til at finde en bedre løsning på, hvor afklaring eventuelt kan ligge før studiestart.

Sidst, men ikke mindst, og nok i virkeligheden heller ikke sidst, for jeg er sikker på, at der er flere udfordringer, vi helst skulle kigge på, har vi en udbudsmodel, der betyder, at kvalitetsforskellene fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution er store. Vi ved, at de steder, der har SPS inhouse har en noget højere tilfredshed med den støtte, de kan udbyde. Det er selvfølgelig ikke muligt for alle uddannelsesinstitutioner at have SPS inhouse, nogle er alt for små til den slags. Men vi bliver nødt til at finde en model, hvor man ikke står over for en ny udbudsrunde hele tiden, og som institution frygter at miste sin inhouseudbyder, og som studerende står og frygter, at en ny nu skal varetage de støttesamtaler, man før endelig havde lært sin kontaktperson at kende på. Så der er masser af tage fat i.

Det vigtige for SF er, at vi løser de problemer, at vi finder en vej, og at vi faktisk har forhandlinger – og ikke, om løsningen i forhold til det her beslutningsforslag er at sende det til afstemning eller lave en fælles beretningstekst. For som jeg hører det, er der ikke stor uenighed om det konkrete i Folketinget. Uenighederne er nok nærmere på, hvordan vi gør det bedst. Det er ikke vigtigt for SF, hvilken model vi vælger her, men det er fuldstændig afgørende for SF, at vi faktisk får indkaldt til forhandlinger, at vi får kigget på hele systemet, som Radikales ordfører også påpegede. Det er ikke nok at putte et plaster på her og der; der er brug for, at vi faktisk kigger på noget grundlæggende med ansøgningsprocesser, med overgange og med muligheden for at tage en bevilling med sig fra et sted til et andet.

Tusind tak for opbakningen til et meget vigtigt emne. Jeg glæder mig rigtig meget til at forhandle. Jeg tror på, at vi i fællesskab alle sammen kan finde nogle løsninger, der gør, at langt flere studerende har en god oplevelse med at modtage støtte, når de går på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Rasmus Lund-Nielsen.

Som jeg forstår det, ønsker ordføreren, at der skal bevilges støtte allerede inden optagelse. Men det vil jo så kræve, at de her uddannelsesinstitutioner bruger administrative ressourcer på ansøgningsprocessen, inden det er afklaret, om eleven overhovedet er optaget, hvilket vi også drøftede kortvarigt i vores ordveksling, da jeg var på talerstolen. Altså, hvad nu, hvis eleven ikke bliver tildelt en plads? Det sker jo ret ofte, at man søger en uddannelse, men ikke bliver tildelt en plads, eller at eleverne af andre grunde vælger ikke at starte på den uddannelse, som vedkommende har søgt. Det vil jo så føre til en masse spildt administration. Er SF villig til at pålægge uddannelsesinstitutionerne mere administration?

Ordføreren.

Jeg hørte meget klare hensigtserklæringer fra både regeringen, men egentlig også fra samtlige andre ordførere, om, at vi skal lave et lettere administrativt apparat, så der i forhold til f.eks. funktionsnedsættelser som ordblindhed, som man typisk har papir på, inden man starter på en uddannelse, ikke behøver være lange, indviklede processer, men der egentlig er en knap, man kan trykke på, så man kan søge ind på en uddannelse og sige: Jeg søger en uddannelse, og jeg er for resten ordblind, så hvis jeg starter på den her uddannelse, kan jeg få støtten fra den dag, hvor jeg møder op, og ikke først fra efterårsferien. Det tror jeg sagtens vi kan lave en model for. Der vil være nogle enkelte type funktionsnedsættelser, måske især nogle af dem, som kan betragtes som midlertidige funktionsnedsættelser, f.eks. stress og depression, som selvfølgelig vil kræve en mere konkret vurdering. Men mange af de studerende, der søger om SPS i dag, har en diagnose, ved at de enten er ordblinde eller har adhd, eller sidder i kørestol af den ene eller den anden grund. De har brug for den støtte, og det bør ikke være et stort bureaukratisk system, der skal til, for at uddannelsesinstitutionerne kan sikre det fra dag et.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig. Når det kommer til den type af funktionsnedsættelser, som ikke har en midlertidig karakter, så skal vi gøre det så smidigt som overhovedet muligt, og så skal man også kunne tage sit støttebehov med, hvis man eksempelvis skifter uddannelse. Der er det også sådan med ordblindhed, som er det bedste eksempel dér, at der jo også er en automatisk tildeling af især studiematerialerne i Nota, hvor der faktisk ikke er nogen sagsbehandlingstid overhovedet. Men når det kommer til nogle af de her neurologiske problemstillinger såsom angst og andet, skal der jo nok, som ordføreren var inde på, være en vurdering. Men derudover er det stadig vigtigt at påpege det her med, at hvis man giver det, inden man får tildelt sin plads, så har vi en risiko for at lave meget spildt administration.

Ordføreren.

Det er måske bare en forskel, i forhold til hvor vi lægger vores bekymringer. Min største bekymring er, om der er nogle studerende, der går flere uger eller måneder på en uddannelsesinstitution med et stort støttebehov, men som ikke kan få det dækket. Jeg tror sagtens, vi kan lave en model, hvor det ikke er en stor belastning for de pågældende institutioner. Der er også flere institutioner, der bakker op på sociale medier, mens vi står her, bl.a. professionshøjskoler. Så jeg tror egentlig, at uddannelsesinstitutionerne er klar til at løfte det ansvar, der er brug for.

Fru Anni Matthiesen.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg kunne godt tænke mig lige at spørge lidt ind til noget. For jeg synes også selv, at der kan være en eller anden form for dilemma, altså at det heller ikke bare går helt automatisk. For jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at vi har de unge mennesker selv med, og nu tænker jeg bl.a. på overgangene imellem skolen og virksomhederne. Altså, der kan jo godt være unge mennesker, som faktisk selv synes, at de ikke har et ønske om, at der fra virksomhedens side skal være kendskab til, at de har en eller anden form for funktionsnedsættelse.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge SF's ordfører, om SF's ordfører har gjort sig nogle tanker om, hvordan vi så håndterer det. For jeg er helt enig i, at vi skal forsøge at få fjernet bureaukrati og administration, der er unødigt osv., men hvordan får vi det balanceret, så det unge menneske selvfølgelig også selv skal synes, at det er en god idé?

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at det skal være på den unges, altså på elevens eller den studerendes egen foranledning, man tildeles støtte. Og vurderer man, at støtten kun er nødvendig på skolen – det kan eksempelvis være, at man i tilfælde af ordblindhed siger, at man godt kan klare sin læreplads uden støtte, men at man har brug for hjælp til at få læst sine tekster højt på skolen – så kan man selvfølgelig fravælge at give den information videre til sin læreplads. Det tænker jeg – apropos bureaukrati – ikke er den store forskel. Jeg vil næsten også vove den påstand, at det er det, der vil stemme mest overens med databehandlingsreglerne, altså at ønsker man støtte, skal man meget nemt kunne få det tildelt, hvis man har dokumentation for sit støttebehov. Og der har de fleste med et permanent støttebehov jo en eller anden form for dokumentation for det.

Så selvfølgelig vil jeg give Venstres ordfører ret i, at der ikke er nogen, der skal tildeles noget, de ikke har bedt om.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at høre, men jeg kan jo også sige, at vi nu her for nylig havde SMV i foretræde i Børne- og Undervisningsudvalget, og at der helt klart er nogle problemstillinger, i forhold til at virksomhederne ej heller får oplysninger nok tidligt nok fra skolernes side. Så der er jo selvfølgelig hele tiden det der dilemma i, at vi skal have de unge mennesker med og anerkende, at det måske kunne være en god idé, at virksomhederne også får timer tildelt til at udføre den her støtte for de unge. Men jeg er glad for, at SF's ordfører på en eller anden måde godt ville være med i den her dialog. For jeg tror heller ikke bare, der findes en enkel og hurtig løsning på det her.

Ordføreren.

Nej, jeg tror heller ikke, der er noget ved det her, der er enkelt, men jeg håber faktisk, at der er noget, der er hurtigt. For der sidder jo mange elever og studerende, som skal forbi endnu et skift, endnu en studiestart, altså både her til vinter, og det når vi ikke nok ikke så meget af, men også igen til sommer, og jo før, vi kan finde nogle løsninger, jo før kan vi sikre bedre studie- og skoleforløb for dem, der har brug for det.

Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.