B 25 Forslag til folketingsbeslutning om, at tildeling af indfødsret til bipersoner under 15 år først kan ske efter forelæggelse for Indfødsretsudvalget.

Af: Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Helle Bonnesen (KF), Rasmus Jarlov (KF), Mona Juul (KF), Mai Mercado (KF) og Frederik Bloch Münster (KF)

Udvalg: Indfødsretsudvalget

Samling: 2024-25

Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 25:

Forslag til folketingsbeslutning om, at tildeling af indfødsret til bipersoner under 15 år først kan ske efter forelæggelse for Indfødsretsudvalget.

Af Brigitte Klintskov Jerkel (KF) m.fl.

(Fremsættelse 01.11.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti, for at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Mange tak, formand. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at stramme op på reglerne for indfødsretsområdet. Derfor kom vi i september måned med ni forslag til stramninger, og vi ønsker fortsat en mere individuel sagsbehandling på indbrudsområdet, som vi har arbejdet for i mange år.

Med beslutningsforslaget her opfordrer vi regeringen til at tage et initiativ til at ændre de nuværende regler på området, så bipersoner under den kriminelle lavalder ikke automatisk får tildelt et dansk statsborgerskab, hvis deres forældre gør det, og bipersonen opfylder de nuværende betingelser. Som det er i dag, omfatter betingelserne bl.a.. at man som biperson hverken må være sigtet eller have begået kriminalitet før eller under ansøgningsprocessen. Udfordringen ved det er, at eventuelle lovovertrædelser ikke fremgår i de for sagsbehandlingen relevante dokumenter, hvis man er under den kriminelle lavalder, når det strafbare forhold begås. Derfor er det nemt for personer under 15 år at gå under radaren med deres kriminelle adfærd og få tildelt indfødsret på et ikke tilstrækkeligt belyst grundlag.

Den manglende individuelle sagsbehandling af bipersoner har bl.a. resulteret i en stærkt kritisabel sag, hvor en mand født i Sudan som 16-årig fik tildelt et dansk statsborgerskab som biperson, til trods for at han allerede som 10-årig udviste en seksuelt afvigende adfærd i forbindelse med voldtægt af en 6-årig pige. Og efter tildelingen af dansk indfødsret som 16-årig er han blevet dømt i forbindelse med flere grove sager, herunder voldtægt af en 14-årig pige samt drab på tre ældre beboere i et boligkompleks. Den slags sager skal vi have stoppet.

Derfor mener vi, at sager med børn og unge under 15 år selvstændigt skal forelægges Indfødsretsudvalget, som skal vurdere, om der kan gives indfødsret i den konkrete sag. På den måde får vi de bedst mulige betingelser for at opfange de personer, som befinder sig i en kriminel løbebane, og dermed bliver det muligt at træffe beslutning på et oplyst og reelt grundlag, om det er mennesker, vi som samfund ønsker at tildele et dansk statsborgerskab. Tak for ordet, og jeg ser frem til debatten.

Jeg gør lige opmærksom på, at man ikke kan stille spørgsmål under begrundelsen for forslaget, og med det siger jeg tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel som ordfører for forslagsstillerne.

Forhandlingen er åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak, formand, og tak for forslaget her fra Det Konservative Folkeparti om, at bipersoner under den kriminelle lavalder ikke automatisk kan blive statsborgere sammen med deres forældre. Som jeg forstår forslaget, vil man i stedet have, at det er Indfødsretsudvalget, der for hver enkelt biperson skal tage stilling til, om barnet skal blive statsborger sammen med barnets forældre.

Jeg vil starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Vi er sådan set enige med Det Konservative Folkeparti i, at et dansk statsborgerskab ikke er en rettighed, men at det er noget, som man skal gøre en indsats for at opnå, og det er derfor, vi løbende skærper vandelskravet, også i forhold til bipersoner, der ønsker at blive statsborgere, og som er over den kriminelle lavalder. Bl.a. i 2021 blev vi enige om, at ansøgere, som er idømt betinget eller ubetinget fængsel, er udelukket fra at blive danske statsborgere, og det gælder selvfølgelig også folk, der er bipersoner. Børn, som er under 18 år, som er ugifte, og som har bopæl her i riget, bliver danske statsborgere sammen med deres forældre, hvis de har forældremyndigheden, og det er altså som bipersoner, og det allerede i dag en betingelse, at bipersonerne skal opfylde de samme vandelskrav som deres forældre.

Men – og det er måske her, den egentlige uenighed ligger – vi har jo en kriminel lavalder, som er 15 år, og den respekterer vi jo også i den her sammenhæng. Vandelskravet for bipersoner, der når at fylde 15 år, inden de erhverver dansk statsborgerskab sammen med deres forældre, bliver tjekket i forbindelse med sagsbehandlingen, og som det også er bekendt for Folketinget, sker behandlingen af ansøgninger om naturalisation efter de gældende retningslinjer, som er fastsat i indfødsretsaftalen. Det fremgår bl.a., at hvis en ansøger om dansk statsborgerskab opfylder de almindelige betingelser for at kunne erhverve et dansk statsborgerskab ved lov, vil ansøgeren kunne optages på lov om indfødsrets meddelelse uden at blive forelagt Indfødsretsudvalget. Det gælder selvfølgelig også for vedkommendes børn, som vil fremgå som bipersoner. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nu er vi jo kommet med flere forslag til stramninger på indfødsretsområdet, og hver gang vi kommer med nogle forslag, afviser ministeren og regeringen at stramme op på det her område.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, om det simpelt hen skal forstås sådan, at man fra regeringens side ikke vil stramme på reglerne for indfødsret.

Ministeren.

Nej, vi har sådan set strammet på reglerne for indfødsret, mens den her regering har siddet, og mens De Konservative ikke har været med i aftalen. Så det kan fru Brigitte Klintskov Jerkel jo selv komme frem til ved at undersøge, hvad for nogle regelændringer der er blevet lavet, bl.a. i forhold til gebyrstørrelse og i forhold til andre ting. Så det kan jeg slet ikke genkende, og jeg vil også sige, at jeg synes, at der er en vis logisk brist i den her sagsbehandling, man ønsker at gennemføre.

Hvis man tager sidste års lovforslag, var der ca. 1.800 bipersoner på de lovforslag. Det vil så svare til, at man på en almindelig mødeuge i Folketinget, som der måske er, lad os sige 35 af i løbet af et år, skulle sagsbehandle 50 ekstra sager. Det vil altså sige, at man for hver dag, vi mødes i Folketinget, som medlem af Indfødsretsudvalget skal sidde og sagsbehandle 10-15 sager, og til hver af dem vil der være en papirmængde på i hvert fald flere hundrede sider, som det vil være relevant at læse.

Jeg har svært ved at se, hvordan man som udvalgsmedlem kan tage den opgave alvorligt, hvis man forudsætter, at man stadig som ansøger til et statsborgerskab også kan få sine børn med som statsborgere.

Spørgeren.

Ja, jeg husker, da vi blev smidt ud af indfødsretsaftalen, at der blev lavet en aftale om at hæve gebyret med 1.000 kr., hvis jeg husker rigtigt. Så det synes jeg jo ærlig talt ikke er nogen som helst stramning, da vi jo rent faktisk ønsker, at man skal betale den faktiske udgift, det koster at søge et statsborgerskab. Men lad det nu ligge.

Så nævner ministeren sagsbehandlingen. Det er jo sådan, at man vil kunne indhente oplysninger fra myndighederne, altså politiet og de sociale myndigheder osv., i forhold til at kigge på, om der er nogle af de her bipersoner, som allerede nu er registreret, og så vil det jo være dem, man ligesom kan få op i Indfødsretsudvalget.

Kan ministeren ikke se, at det er noget, som vil kunne forhindre, at kriminelle får et dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Ordføreren husker forkert, når det angår gebyret. Vi har altså hævet gebyret fra 4.000 til 6.000 kr., og vi har sat et gebyr ind for genansøgninger. Så vi har markant hævet gebyret, og det er i dag nogenlunde tilsvarende de udgifter, der er i Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med de her sager. Så det er ikke rigtigt husket, og måske er det derfor, altså fordi man netop ikke kan huske, hvad sagerne gik ud på, at man forestiller sig, at der ikke er blevet foretaget ændringer. For der er blevet foretaget ændringer, som har været stramninger på det her område.

Så vil jeg bare sige, at jeg må stille mig tvivlende over for, om også Det Konservative Folkeparti har tænkt sig at tage den opgave alvorligt, når man jo f.eks. også her i salen har lovforslag og beslutningsforslag, hvor man ikke når at møde op, og man så i stedet vil sidde og sagsbehandle eksempelvis 50 indfødsretssager hver uge, der er møde i Folketinget. Det tror jeg simpelt hen ikke kommer til at ske.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu afviser ministeren jo endnu et forslag til en stramning på indfødsretsområdet. Det, der undrer mig, er jo, at vi har set en lavere og lavere tilslutning til indfødsretsaftalerne som følge af regeringens uvillighed til at stramme op på det her område. Faktisk har der ikke været lavere tilslutning til indfødsretslovene siden det første lovforslag i 1850. Det vil sige, at i 175 år har der ikke været lavere tilslutning til indfødsretslovene. Giver det ikke anledning til en overvejelse i Socialdemokratiet og i regeringen om, hvorvidt der virkelig skal strammes markant op på det her område og ikke bare skrues lidt på nogle tandhjul med en lille smule gebyr for genansøgning og sådan noget, men altså reelle stramninger, der sikrer, at kriminelle, islamister osv. ikke får et dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Det er jo ikke i sig selv et tegn på, at tingene er stramme, at der er en stor tilslutning. Hvis man nu eksempelvis fra regeringens side havde en ambition om at lempe på reglerne, ville man nok få større tilslutning til aftalen, eksempelvis fra venstre side af Folketinget. Hvis man lempede markant på kravene til dansk til statsborgerskab, er jeg da sikker på, at eksempelvis Enhedslisten ville synes, at det var en indfødsretsaftale, de gerne ville være med i. Så det, at der er mange med i en aftale, betyder ikke, at det er stramt. Det betyder bare, at man er blevet enige om et vist niveau. For mig er det ikke et succeskriterie, at der er et bestemt antal partier med. Der bliver jo flere og flere partier, også i den borgerlige blok, så man kan sige, at der jo er større sandsynlighed for, at det på et eller andet tidspunkt lykkes at få flere med ind. Men det er ikke et succeskriterie i sig selv overhovedet, at der er flest mulige partier med. Det er selvfølgelig et succeskriterie, at hvert indfødsretslovforslag bliver stemt igennem i Folketinget efter de regler, som er fastsat i cirkulæret. Det er det, der er det væsentlige for mig.

Spørgeren.

Det er jo ikke rigtigt. Det, at der er bred opbakning til indfødsretslovene her i Folketinget, er entydigt et symbol på, at det er stramt. Det er jo lige meget, hvor meget ministeren ville kunne stramme op; så skal Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet da nok stemme for lovene hernede i Folketingssalen. Så det er jo ikke rigtigt. Det handler jo om, at regeringen ikke er villig til at stramme op på helt logiske områder, fordi vi i dag har en lov, der sikrer, at folk, der ikke abonnerer på grundlæggende danske værdier, folk der måske er kriminelle, folk der ikke er i beskæftigelse osv., i vidt omfang kan få dansk statsborgerskab.

Ministeren.

Det sidste er jeg ikke enig i. Der er en række vidtgående krav til, hvad det kræver at blive dansk statsborger, bl.a. i forhold til, om man er beskæftiget, og i forhold til at man ikke er kriminel. Men det, der blev spurgt til oprindeligt fra ordførerens side, var jo, om det er et tegn på, at det ikke er stramt, at der ikke er mange partier i en aftale. Og så siger jeg, at det er en logisk fejlslutning. Der kan sagtens være mange partier i en aftale i forhold til de ting. Vi kunne eksempelvis få flere partier i aftalen, hvis vi sagde til Enhedslisten, at nu kan vi imødekomme jeres krav på det her område. Men det ville jo ikke betyde en mere stram aftale. Det ville jo betyde en mere løs aftale.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at korrigere ministeren. Ordføreren for Dansk Folkeparti nævnte ikke noget om indfødsretsaftalen. Ordføreren for Dansk Folkeparti snakkede om afstemningen ved selve tredjebehandlingen af sidste indfødsretsmeddelelse, hvor der ikke var særlig stor tilslutning.

Det spørgsmål, jeg gerne vil stille ministeren, er egentlig af ren nysgerrighed. Nu afviser ministeren endnu engang et forslag og begrunder også hvorfor. Men jeg er egentlig nysgerrig på, om ministeren og regeringen kan være åbne for, at man skærper kravene for bipersoner, måske ikke i det omfang, som det her forslag lægger op til. Men er regeringen åben over for at se på, om man kan skærpe kravene i forhold til små grupper, altså i hvert fald for nogle bipersoner?

Ministeren.

Det er jeg. Jeg synes ikke, der er noget principielt forkert i at sige, at folk, der er under 18 år, og som får statsborgerskab sammen med deres forældre, også skal underlægges krav. Jeg tror bare specifikt, at hvis man tager indholdet af det her beslutningsforslag, vi står med i dag, så er det jo for mig at se noget, der rammer ind i det spørgsmål, der handler om, hvornår den kriminelle lavalder i Danmark er. Man kan jo f.eks. gøre det, at man sætter den kriminelle lavalder ned. Det mener jeg ikke man skal, men det er der jo folk der mener. Og så ville man på den måde jo kunne sige, at hvis du har begået noget kriminelt, før du bliver 15, så vil du kunne få det med ind.

Men i forhold til det nuværende system med ungdomssanktioner og andre forhold ville det jo i hvert fald være et meget stort nybrud at gå ind og bruge det som en eller anden form for retslig dokumentation i forhold til at søge statsborgerskab. Så jeg mener, det ville være en ret stor forandring, i forhold til hvordan vi har praktiseret det hidtil, hvor det, man støder på, i virkeligheden jo bare er, at vi har en kriminel lavalder på 15 år. Det er det, jeg også er bekymret for i forhold til det her beslutningsforslag. Og så er der hele det sagsbehandlingsmæssige, hvor jeg også mener at det ville lægge en meget stor byrde på Folketinget.

Spørgeren.

Så bliver jeg nødt til at spørge ind til det. Så ministeren er kritisk over for den del, der handler om, at Indfødsretsudvalget skal have, hvad kan man sige, mere sagsbehandling. Lad os sige, at man nu f.eks. justerer det her forslag ind til, at det kun handlede om bipersoner, der havde udvist en eller anden form for kriminel adfærd; vurderingen om, hvorvidt de skulle have statsborgerskab eller ej, ville jo være en skønsmæssig beslutning, hvilket er årsagen til, at den bliver nødt til at ligge i Folketingets Indfødsretsudvalg. Vil det være noget, som ministeren og regeringen måske ville se mere positivt på?

Ministeren.

Jeg ville være bekymret, hvis det var ministeriet, som skulle vurdere, om man har udført en eller anden form for kriminel adfærd, altså hvis det udtryk kan bruges. Der vil jeg sige, at det, vi kan i dag, er jo at sige, at har man en dom for noget kriminelt – en bøde for en trafikforseelse, eller hvad det kan være – så er det jo en konkret ting, hvor vi kan sige, at hvis man har det, så ryger man over i den her bunke. På samme måde ville man jo kunne sige det, hvis det var i forhold til en, der er under 15, og som havde en meget konkret dom for noget. Men du kan jo ikke dømmes for noget, når du er under 15, og derfor kommer man ud et sted, hvor ministeriet i højere grad skal foretage et skøn. Det er det, jeg er bekymret for. Men som sagt er jeg ikke principielt imod, at man også kigger nærmere på bipersoner. Jeg synes bare, at jeg kan se, at det her forslag bliver ekstremt svært at implementere.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har stillet spørgsmål. Vi går videre til ordførerrækken, og den første er det hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Tak til De Konservative for at fremsætte et beslutningsforslag, der skaber en debat omkring noget så væsentligt som indfødsret. Jeg vil starte et lidt utraditionelt sted i min forelæggelse, indrømmet, med et citat, og jeg citerer: Ser du, børn ved så meget nu, at de snart ikke tror på feer.

Det er fra »Peter Pan«, I ved, ham der flyver på Ønskeøen i den roman, som blev udgivet af J.M. Barrie tilbage den 27. december 1904, og hvorfor nu starte med et sådant citat? Jo, jeg synes, der er noget ædelt i, at vi voksne tror på, at børn er børn. At vi tror på, at børn skal lege, at børn skal have fantasi, at børn skal udfolde sig, at børn skal dygtiggøre sig, og at de også skal lære af deres fejl her i tilværelsen.

Som jeg læser beslutningsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, vil det betyde i sin praksis, at alle de børn under 18 år, som er børn af forældre på lovforslaget, skal til behandling i Folketingets Indfødsretsudvalg. Vi har cirka otte møder om året, hvis jeg ikke tager helt fejl, hvor vi sidder og behandler, altså har konkret sagsbehandling, hvor vi sidder og fordyber os i sager, hvor vi giver dispensation. Der er cirka de her 1.800 bipersoner om året, og lad os sige, vi skulle det. Så vil det betyde konkrete enkeltsager i størrelsesordenen 225 sager ekstra til et udvalgsmøde, hvor der vel at mærke også har været eksempler på, at vi har behandlet over 100 dispensationssager. Det vil altså sige, at vi på et møde i Indfødsretsudvalget skal sidde og helt konkret sagsbehandle over 300 sager.

Hvad skal vi se på? Skal vi ned og kigge på skolefravær? Skal vi ned og se på karakterer i syvende klasse? Skal vi se på socialforvaltningens rapporter i kommunen omkring det enkelte barn? Jeg synes, det er uvist, og jeg synes, vi har nogle ganske udmærkede regler nu i forhold til vandel, nemlig at hvis man er dømt og har man begået noget vedrørende vandel i forhold til den kriminelle lavalder, som vi i Danmark har sat til 15 år, så gælder der akkurat de samme regler, som gælder for de personer, der er over 18 år og søger et dansk statsborgerskab.

Lad os f.eks. sige, at en 16-årig har begået et bræk i den lokale kiosk i et eller andet kvarter i Danmark, er blevet fanget af politiet, og at der er blevet rejst en sag ved domstolene og vedkommende er blevet dømt. Så foreligger der akkurat de samme regler, som hvis hans far på 45 år havde gjort det samme og havde søgt dansk statsborgerskab.

Fra Socialdemokratiets side er vi naturligvis altid interesserede i at tage en dialog, dykke ned i udfordringer og blive klogere på de her emner. Men jeg synes, der er noget ædelt i, at vi også har en vision herinde fra politisk hold om, at børn skal være børn. De skal lege, de skal dygtiggøre sig, de skal have det sjovt, og de skal have nogle trygge rammer i vores daginstitutioner og på vores skoler.

Et barn kan også komme til at snuble undervejs i barndommen, og man skal bare huske på, at lægger vi en voksentilværelse ned over børn for tidligt, dræner vi dem også for energien til, at børn kan drømme om at flyve, og der synes jeg, at der er noget, vi skal passe enormt godt på. Derfor støtter Socialdemokratiet ikke det her forslag, altså af de nævnte grunde. Men vi deltager altid aktivt i en dialog omkring Indfødsretsudvalget, som man også har set at vi har gjort helt praktisk på det seneste.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak for talen til ordføreren. Nu nævnte jeg jo det her eksempel med den her mand fra Sudan, som jo allerede som 10-årig voldtog en 6-årig pige. Der er jo desværre unge mennesker, der starter deres kriminelle løbebane meget tidligt, og hvor det udvikler sig derfra, som det jo bl.a. også gjorde i det her eksempel, jeg nævnte i min tale. Det er jo desværre helt katastrofalt endt med, at vedkommende har slået tre ældre beboere ihjel på et plejecenter. Altså, mener ordføreren, at vi ikke skal forsøge at stoppe sådan en person, når vi allerede ved, at vedkommende er startet i en kriminel løbebane, inden vedkommende når op på at blive 15 og 18 år? Mener ordføreren, at vi da bare skal uddele dansk statsborgerskab til den slags personer?

Ordføreren.

Altså, jeg mener, at hvis børn helt ned på 8, 9, 10 år er på vej ind i en kriminel løbebane, så skal samfundet gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt for at få de børn på ret spor. Det kan jo helt tydeligt tyde på, at hvis et barn i en sådan alder har haft en sådan adfærd, er der også nogle ting i opvæksten, der skulle have været rettet op på. Det ændrer bare ikke på, at det, vi behandler, jo er et konkret forslag, hvor ordføreren foreslår, at alle bipersoner skal til behandling i Folketingets Indfødsretsudvalg. Det betyder, at omkring mellem 1.800 og 2.000 sager årligt skal til behandling med mange 100 siders bilag på hver enkelt sag.

Helt konkret havde vi møde i går i Indfødsretsudvalget, og der kunne jeg i hvert fald tælle, at der var tre partier, der ikke mødte op, selv om vi havde sagsbehandling i udvalget. Det siger jo noget om arbejdsmængden i Folketingets Indfødsretsudvalg. Så at pålægge udvalget en ekstra sagsbehandlingsbyrde, hvor det vel at mærke er os politikere, der skal behandle de her sager, tror jeg simpelt hen ikke praktisk kan lade sig gøre. Derfor er jeg nysgerrig på at tage en debat med ordføreren i udvalget om de konkrete problemstillinger, men ligefrem at pålægge udvalget 1.800 flere sager tror jeg ikke kan lade sig gøre.

Spørgeren.

Nej, men det kan man jo så finde mange forskellige løsninger på, bl.a. ved at stramme yderligere op, så der ikke er så mange sager.

Skal jeg forstå det sådan, at ordføreren ikke mener, at det er vigtigt, hvis man kan se, at der er unge udlændinge, som er inde i en kriminel løbebane, at det er noget, vi skal slå ned over for og stoppe. Altså, det er vel ikke sådan nogle mennesker, vi skal give dansk statsborgerskab bare automatisk. De vil jo altid kunne søge igen, når de så fylder 18 år. Men vi skal da ikke bare automatisk uddele statsborgerskab til unge mennesker, der er inde i en kriminel løbebane.

Ordføreren.

Altså, hvis man er inde i en kriminel løbebane som ganske ung og som barn, så skal samfundet jo gøre alt, hvad vi overhovedet har i vores magt, for at stoppe det og hjælpe det her barn, som stadig er et barn, til at komme ind på det rette spor, uanset hvilken etnisk baggrund man har. Det gør man jo både i skolen, i socialvæsenet og andre ting. Og ordføreren kan ikke høre mig sige, at det bare er helt i orden, at der er nogle, der gør det her, og at vi bare skal uddele statsborgerskaber i flæng. Jeg er nødt til forholde mig til ordførerens helt konkrete beslutningsforslag, og det går på, at vi i Folketingets Indfødsretsudvalg skal have en sagspukkel yderligere på omkring 1.800 sager årligt, og det er for meget.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg synes, det bliver malplaceret at høre hr. Anders Kronborg tale om, at børn skal have lov at være børn, og at det her forslag dræber børnenes evne til at få lov at flyve og sådan noget. Prøv at høre her: Hvis man har begået en voldtægt som 14-årig, stukket et ældre ægtepar ned med en kniv eller lignende, handler det ikke om børns evne til at flyve, eller at børn skal have lov at være børn. Det handler om, at selvfølgelig skal vi ikke her i Folketinget uddele gratis danske statsborgerskaber til unge mennesker, der har begået voldsom og grov personfarlig kriminalitet i deres unge år. Synes ordføreren ikke, at det er lidt malplaceret at snakke om det på den måde?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke det er, når man læser beslutningsforslagets kontekst. Jeg synes jo i virkeligheden, ordføreren for Dansk Folkeparti river enkeltelementer ud af forslaget. Jeg forholder mig, synes jeg, fuldstændig nøgternt og ordentligt til, hvad det er for et forslag, Det Konservative Folkeparti har fremsat. De har fremsat et beslutningsforslag, der handler om, at bipersoner skal behandles i Folketingets Indfødsretsudvalg, og der fortæller jeg fuldstændig nøgternt, hvad det vil betyde af yderligere sagspukler.

Hvis Det Konservative Folkeparti ønskede en debat om, at vi skulle ind at se på Kriminalregisteret alene i forhold til bipersoner, kunne man jo have haft en drøftelse omkring det. Det er bare ikke det, forslaget går på. Det går på, at alle bipersoner skal behandles i Indfødsretsudvalget her i Folketinget af politikere, og det siger jeg giver en meget, meget stor sagspukkel, som jeg synes er for voldsom.

Spørgeren.

Grunden til, at det er en meget stor sagspukkel, er jo, at regeringen insisterer på – Socialdemokratiet insisterer på – at vi skal uddele mange, mange tusinde statsborgerskaber hvert eneste år. Hvis man skar det ned og sagde, at der maks. kan gives x antal statsborgerskaber, eller lavede generelle opstramninger, der gjorde, at der var færre af de forkerte mennesker, der fik et dansk statsborgerskab, ville den sagspukkel jo være væsentlig mindre. Så det er jo Socialdemokratiets og regeringens egen politik, der er årsag til, at sagspuklen er så stor.

Ordføreren.

Vi har ikke en målsætning om, at der skal deles i tusindvis af statsborgerskaber ud i Danmark. Vi har nogle meget stramme krav til, hvordan man kan få tildelt et dansk statsborgerskab i Danmark. Det er, at man ikke skal have vandel, at man ikke skal have noget på straffeattesten, at man skal være i beskæftigelse, at man skal kunne tale det danske sprog, at man skal have været i landet et vist antal år, og at man skal have været på arbejdsmarkedet. Det er fuldstændig klare og stramme regler, i øvrigt de strammeste, der nogen sinde har været, og væsentlig strammere, end dengang Dansk Folkeparti sad ved rorpinden i dansk politik og uddelte indfødsretsordførerskaber.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Jeg vil sige, at jeg bliver en lille smule forvirret, når jeg først hører udlændinge- og integrationsministeren på talerstolen og nu hører Socialdemokratiets indfødsretsordfører på talerstolen, for man skulle næsten tro, at de to personer var i to forskellige partier. Derfor har jeg et lidt opklarende spørgsmål. Altså, ministeren var jo ikke afvisende over for, at man godt kunne kigge på at skærpe kravene til bipersoner, men i den tale, som Socialdemokratiets indfødsretsordfører lige har holdt på talerstolen, lyder det, som om Socialdemokratiet er meget afvisende over for at kigge på, at man skærper kravene til bipersoner. Så kan det være, at man er modstander af det konkrete forslag, der ligger på bordet, men jeg er lidt interesseret i at høre, om Socialdemokratiet er åbne over for, at vi kigger på at skærpe kravene for grupper af bipersoner.

Ordføreren.

Det er muligt, jeg udtrykte mig uklart, da jeg svarede den konservative ordfører for lidt siden. Der sagde jeg rent faktisk, at hvis De Konservatives forslag havde været mere specifikt, kunne man have taget en grundig drøftelse omkring det.

Det her forslag handler jo om, at vi skal sidde og behandle alle bipersoner, og jeg synes ikke, at Folketingets Indfødsretsudvalg skal sidde og behandle sager om 6-årige, 7-årige, 8-årige og 9-årige. Det er den politiske tilkendegivelse, jeg giver her. Jeg synes, det ville give en alt, alt for stor administrativ byrde for Indfødsretsudvalget. Der synes jeg, vi i øjeblikket har vigtigere dagsordener. Vi sidder bl.a. og kigger på, om vi kan holde flere samtaler med personer, og vi arbejder på en eksperthøring i Indfødsretsudvalget, hvor ordføreren for Liberal Alliance jo også er med i underudvalget, der kigger på det. Det vil jeg langt hellere bruge tid og ressourcer på. Og så siger jeg også bare stilfærdigt, at jeg med det nuværende pres i forhold til sager i Folketingets Indfødsretsudvalg kan se, at det jo kniber med, at alle partier overhovedet kan møde op til den sagsbehandling og vælger at lave en skriftlig procedure.

Der ønskes en anden kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Altså, ordføreren svarer jo slet ikke på det spørgsmål, som der bliver stillet. Jeg ønsker egentlig et klart svar på, om Socialdemokratiet er åbne over for at skærpe kravene for bipersoner: Ja eller nej? Man kunne høre, at ministeren var meget tydelig omkring, at det var man åbne over for at kigge på, men det er åbenbart svært for indfødsretsordføreren for Socialdemokratiet at sige noget om det. Så jeg ønsker et meget klart svar på, om man er åben over for at kigge på skærpelser for bipersoner: Ja eller nej?

Ordføreren.

Altså, jeg synes sådan set, jeg udtaler mig fuldstændig klokkeklart. Jeg er altid villig til at se på stramninger, og jeg er også villig til at se på forholdene for bipersoner. Det, jeg synes er afgørende, principielt og det, man skal tage meget højde for, er, at vi lever i et retssamfund, hvor der er domstole i landet, og når vi vurderer vandel, i øvrigt også for personer, der er over 18 år, kræver det jo, at man er dømt eller har fået en fysisk bøde, hvis man skal komme til Indfødsretsudvalget. Det synes jeg i hvert fald er meget, meget vigtigt, altså at der ligger en domstolsafgørelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag, at bipersoner under 15 år ikke automatisk får dansk statsborgerskab sammen med deres forældre, men at hver sag i stedet skal forelægges Indfødsretsudvalget til individuel vurdering.

Dansk statsborgerskab er noget særligt. Det er ikke en rettighed, det er noget, man skal gøre sig fortjent til, og derfor er der også strenge krav i dag for at blive dansk statsborger. Det bør der fortsat også være, men det bør også være sådan, at børn som udgangspunkt har samme statsborgerskab som deres forældre, når de opfylder de gældende krav, og de nuværende regler stiller jo allerede krav om, at både hovedansøgere og bipersoner skal opfylde vandelskravene.

Det er et naturligt udgangspunkt for statsborgerskab, at børn følger deres forældres statsborgerskab. De børn, som danske statsborgere får, er jo også danske statsborgere. Vi mener ikke, at der er behov for at ændre på det udgangspunkt, der gælder i dag, hvor mindreårige børn opnår statsborgerskab sammen med deres forældre. De skal være mindreårige, ugifte og bo i Danmark med lovligt ophold, og hvis de er over den kriminelle lavalder, skal de også opfylde vandelskravene. Indfødsret gives ikke til alle og enhver, og der er strenge krav, man skal leve op til. De krav er rimelige og bør naturligvis fastholdes. Når forældrene lever op til kravene, mener vi også, at eventuelle børn bør kunne få statsborgerskab sammen med deres forældre. Venstre støtter derfor ikke beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og først er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak, og tak for talen. Skal det forstås sådan, at Venstre mener, at vi bare automatisk skal tildele bipersoner dansk statsborgerskab? Uagtet at de er inde i en kriminel løbebane, skal vi bare alligevel se igennem fingrene med det og give dem dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Nej, for hvis de har domme, får de jo heller ikke statsborgerskab som bipersoner. Det er sådan set de regler, der gælder i dag, og dem støtter vi sådan set op om. Forslaget her fra Det Konservative Folkeparti er, at vi individuelt skal vurdere hver enkelt sag, og debatten har jo også vist, at der vil være tale om et stort antal sager, og min påstand vil være, at så vil der virkelig være tale om en udfordring og en fuldstændig ændring af den måde, vi i dag tildeler statsborgerskab på. Der tænker jeg ikke, at et beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti her og nu skal ændre på de grundlæggende regler om tildeling af statsborgerskab. Tak.

Spørgeren.

Nu skal det, at der er sager, der skal behandles, jo ikke være en undskyldning for ikke at kigge på bipersoner under den kriminelle lavalder, som er inde i en kriminel løbebane. Altså, fra konservativ side ønsker vi en mere individuel sagsbehandling og herunder netop, at vi får kigget på det, hvis man har startet en kriminel løbebane under den kriminelle lavalder. Vi ved godt, at det mange gange er noget, der eskalerer, og hvad angår eksemplet med den mand fra Sudan, er det jo ganske forfærdeligt, at vi har lukket ham ind i det store fællesskab, og at han har fået dansk statsborgerskab.

Mener Venstre, at det er i orden, at vi skal se igennem fingrene med det, og at sådan nogle personer da bare skal have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Vi ser ikke igennem fingre med noget. Det er ordførerens ord. Vi er optaget af, at vi har en aftale om indfødsret. Der er nogle stramme regler for, hvornår man kan opnå dansk statsborgerskab. Forslaget her går jo ud på en individuel behandling af alle bipersoner. Der er nævnt et tal på 1.800. I Venstre vil vi gerne drøfte i indfødsretsaftalekredsen, om personer under 15 år, som har begået en kriminel handling, skal håndteres på en anden måde end i dag.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Venstre »ser ikke igennem fingre med noget«. Jeg tror, der er nogle borgere, der tænker på minkskandalen og tænker: Arh, det er vist en sandhed med modifikationer.

Men jeg ville egentlig spørge: Det lyder jo, som om Venstre gerne vil lempe kravene i forhold til at få dansk statsborgerskab markant. Altså, ordføreren siger, at det som udgangspunkt bør være sådan, at børn altid har det samme statsborgerskab som deres forældre, men sådan er det jo ikke engang i dag. Hvis man er over 18 år, modtager man ikke automatisk statsborgerskab sammen med sine forældre, lige såvel som at man, hvis man er statsløst barn, kan få statsborgerskab, uden at ens forældre får det.

Så det lyder jo, som om Venstre efterspørger sådan markante lempelser i reglerne for dansk statsborgerskab, og det synes jeg da ville være mildest talt bekymrende. For vi ser jo ind i et, hvad skal man sige, område, hvor der slet ikke er styr på noget som helst, og hvor vi i vidt omfang ser, at mennesker, der ikke er danske i deres sindelag – folk, der er kriminelle, folk, der ikke er i beskæftigelse osv. – tildeles dansk statsborgerskab til højre og venstre.

Ordføreren.

Men det mener Venstre heller ikke, og så er svaret vel det. Det, som jeg også kort svarede den konservative ordfører her til sidst, var jo, at Venstre gerne vil drøfte, ligesom jeg også hørte at ministeren vil, hvorledes vi på en anden måde end i dag kan håndtere bipersoner, som er under 15 år, som har begået en kriminel handling, og som i dag får statsborgerskab, som følge af at de er bipersoner til forældre, som får statsborgerskab.

Det vil vi gerne drøfte om kan håndteres på anden måde, men det er jo ikke det samme som at sige ja til det her beslutningsforslag, hvor vi individuelt behandler 1.800 mennesker.

Spørgeren.

Var det ikke bedre bare helt at afskaffe konceptet bipersoner? Altså, jeg tror, at jeg ugentligt kan læse om 10-12 sager i medierne med kriminelle udlændinge, der har begået voldsomme, grove, personfarlige overfald og lignende, og når jeg så spørger ministeren, hvem de personer er, og hvordan de har fået statsborgerskab, så er det i 90 pct. af tilfældene folk, der har fået statsborgerskab her i Folketinget som bipersoner.

Tyder det ikke på, at hele bipersonskonceptet simpelt hen har slået fejl, og var det ikke bedre, at man sørgede for, at alle personer, der søger om dansk statsborgerskab, gør det som hovedpersoner?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Jeg nævner og siger, at der kan være enkelte bipersoner, hvor vi kan drøfte, om vi kan se ind i et system, der med respekt for den kriminelle lavalder på 15 år gør, at de ikke fremadrettet skal tildeles statsborgerskab, fordi de har lavet en kriminel handling, som de så ikke er dømt for, fordi vi har en kriminel lavalder på 15 år. Det vil jeg ikke afvise at vi kan kigge ind i.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg må sige, at jeg er sådan en lille smule i tvivl om, hvad Venstre egentlig mener, når det kommer til det store spørgsmål om statsborgerskab til bipersoner. For Venstres ordfører nævnte i sin tale, at Venstre helst så, at børn og unge blev tildelt statsborgerskab sammen med deres forældre, men var ikke klar på at afskaffe det krav, der lige nu er for bipersonerne, altså vandelskravet. Men omvendt åbner Venstres ordfører alligevel en lille smule op for, at man godt kan kigge på en lille gruppe bipersoner. Så kan Venstres ordfører ikke være lidt mere tydelig: Er Venstre klar på at være med til at skærpe kravene for bipersoner? Det behøver ikke nødvendigvis at være sådan, at alle bipersoner skal vurderes af Indfødsretsudvalget. Men er Venstre klar på, at man får skærpet nogle af kravene, så ikke lige så mange bipersoner får statsborgerskab sammen med deres forældre?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det ene udelukker det andet. Udgangspunktet for statsborgerskab er, at børn følger deres forældres statsborgerskab. Det er grundlæggende sådan, reglerne er. Så siger jeg, at jeg ikke vil udelukke, ikke vil afvise, at vi i aftalekredsen kan drøfte, om der er bipersoner, som har foretaget en kriminel handling, som endnu ikke er fyldt 15 år, og som fremadrettet ikke skal tildeles statsborgerskab som biperson med de nuværende regler. Det er sådan set blot det, jeg siger. Jeg vil ikke afvise det. Men det ændrer jo ikke på, at det her beslutningsforslag kan vi ikke støtte op om. Tak.

Spørgeren.

Blot for at forstå Venstres ordfører korrekt: Så Venstre er åbne over for eventuelt at se på en meget lille skærpelse, men generelt – i forhold til at se, om der er andre ting, man kunne gøre i forhold til en mere individuel sagsbehandling af bipersonerne – vil Venstres ordfører som udgangspunkt være afvisende med den begrundelse, at børn skal have samme statsborgerskab som deres forældre.

Ordføreren.

For Venstre handler det her jo også om familiepolitik. Derfor kan man undre sig over, at forslaget er fremsat af Det Konservative Folkeparti, for jeg synes sådan set, at det i udgangspunktet er således for statsborgerskab, at børn følger deres forældres statsborgerskab. Det er sådan set, synes jeg, rammen omkring familien. Så siger jeg blot, at jeg ikke vil afvise, at vi kan kigge ind i at se på, hvordan vi kan lave en justering, men det synes jeg vi skal gøre i aftalekredsen.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at mindreårige under den kriminelle lavalder ikke automatisk tildeles statsborgerskab, når en af deres forældre opnår det. Forslagsstillerne foreslår, at ansøgninger fra mindreårige i stedet skal behandles af Indfødsretsudvalget for at sikre, at unge udlændinge, der udviser en uønsket kriminel adfærd fra en tidlig alder ikke automatisk belønnes med det danske statsborgerskab.

I Danmarksdemokraterne mener vi helt grundlæggende, at det er godt, at vi stiller strenge krav til dem, der ønsker dansk statsborgerskab, for dansk statsborgerskab skal man gøre sig fortjent til. Derfor mener vi grundlæggende, at statsborgerskab ikke skal tildeles automatisk alene på baggrund af en forælders statsborgerskab. Det Konservative Folkeparti begrunder deres beslutningsforslag med, at unge udlændinge under den kriminelle lavalder kan udvise en kriminel adfærd, som vi ikke ønsker at belønne med et dansk pas, men de kan alligevel opnå det automatisk.

Det er en problemstilling, vi anerkender, men vores primære bevæggrund for at støtte dette forslag er dog, at vi mener, at der skal foretages individuelle vurderinger af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Samtidig fastholder vi princippet om, at man skal gøre sig fortjent til et dansk statsborgerskab, og derfor skal man ikke tildeles det automatisk. Derfor er vi heller ikke tilhængere af, at man kan opnå dansk statsborgerskab som biperson. Om kravet til ansøgninger for mindreårige så skal være identisk med det, der gælder for personer over 18 år, må vi vurdere, ud fra hvad der giver bedst mening. Dog fastholder vi, at der i videst muligt omfang bør være et krav om ansøgning for alle. Derudover håber vi, at dette forslag kan have en præventiv effekt på nogle af de unge, der risikerer at ende i kriminalitet, især hvis Indfødsretsudvalget skal tage stilling til kriminelle handlinger begået af mindreårige.

På den baggrund kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Det er egentlig bare en kort bemærkning. Jeg vil gerne takke Danmarksdemokraterne for at støtte forslaget, og jeg er rigtig glad for det samarbejde, vi har, men også for, at vi er enige om, at kriminelle, ligegyldigt hvor gamle de er, ikke skal tildeles dansk statsborgerskab. Sådan er det, så tak til ordføreren.

Ordføreren.

Jamen tak for det, og vi er helt enige.

Jeg ser ikke, at der er flere, der ønsker korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til næste ordfører, og det er hr. Mads Olsen fra SF.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle Det Konservative Folkepartis forslag om, at tildeling af indfødsret til personer under 15 år først kan ske efter forelæggelse for Indfødsretsudvalget. Det vil altså betyde endnu mere individuel sagsbehandling i Indfødsretsudvalget. SF's holdning på det her punkt er velkendt. Vi mener ikke, at politikerne bør agere sagsbehandlere, og vi mener, at sagsbehandling og dispensationer bør overgå til en sagkyndig styrelse. Derfor kan vi ikke støtte dette forslag. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste. Det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak. »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.« Sådan står det skrevet i grundlovens § 44, stk. 1. Indfødsret i Danmark er altså ikke en rettighed, man som menneske har, heller ikke, selv om man er født og opvokset i landet. Det er og skal heller ikke være en selvfølge at få tildelt dansk indfødsret med den begrundelse, at det tildeles ens forældre. Vores indfødsret er noget, vi som medlemmer af Folketinget skal værne om og kun tildele de mennesker, der gerne vil være en del af vores demokratiske fællesskab, for hvis vi ikke er varsomme med, hvem vi giver de privilegier, der følger med, risikerer det at undergrave demokratiet, folkestyret og alle de frihedsrettigheder, som vi har.

I Liberal Alliance ønsker vi ikke at give statsborgerskaber til mennesker, der ønsker at undergrave vores demokrati. Hvis vi skal sikre dette, er der behov for, at vi, medlemmer af Folketinget, tager et større ansvar for, hvem der skal have det privilegie at blive statsborger i Danmark. Dette gælder naturligvis ikke kun hovedpersoner på et lovforslag; det gælder i den grad også bipersoner.

Det Konservative Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag, at bipersoner under 15 år skal forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg til vurdering af, hvorvidt de skal tildeles statsborgerskab sammen med deres forældre. I Liberal Alliance deler vi intentionen bag forslaget om, at kriminelle børn og unge ikke skal tildeles statsborgerskab i Danmark, og selv om vi allerede i dag stiller krav om, at bipersoner skal opfylde det samme vandelskrav som deres forældre, mener vi, der er behov for, at vi skærper kravene til bipersoner yderligere.

En observation, jeg som medlem af Indfødsretsudvalget har gjort mig, er, at der er mange, der dømmes for kriminalitet, og som på papiret er danske statsborgere, men som har fået det tildelt som bipersoner. Jeg vil på ingen måde kriminalisere alle bipersoner, der tildeles statsborgerskab i Danmark, men der er desværre en tendens, der gør, at vi i Liberal Alliance mener, der er behov for, at vi skærper kravene til bipersoner og derved i højere grad får sorteret nogle af dem fra.

I Liberal Alliance mener vi ikke, at løsningen er, at alle bipersoner under 15 år skal vurderes af Indfødsretsudvalget, for det giver for mig ikke nogen mening, at en nyfødt skal vurderes, eller at en 12-årig, der ikke har udvist nogen former for kriminel adfærd, skal vurderes. Det vil blot øge sagsbunkerne i Indfødsretsudvalget unødvendigt. Men når det så er sagt, er vi i Liberal Alliance åbne over for at se på en model, hvor det udelukkende omhandler bipersoner, der har udvist en eller anden form for afvigende adfærd. Samtidig vil dette ikke fange alle unge med en kriminel adfærd, eftersom det kun omhandler personer under den kriminelle lavalder.

I Liberal Alliance mener vi, der er behov for, at vi stiller flere krav til bipersoner over den kriminelle lavalder. Vi har derfor i vores indfødsretsudspil foreslået, at bipersoner i alderen 15-17 år skal opfylde krav om vandel, sprog, indfødsretsprøve og bopæl for at kunne blive tildelt et dansk statsborgerskab sammen med deres forældre. Hvis vi vil beskytte vores demokrati, er det afgørende, at vi ikke tildeler statsborgerskab til hvem som helst. Vi er derfor enige med Det Konservative Folkeparti i, at der er behov for, at vi skærper kravene til bipersoner, men vi er desværre ikke enige i løsningsforslaget. Vi kan af den årsag ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en bemærkning til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak, og tak for talen. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Liberal Alliance ikke kan støtte, at vi strammer op i forhold til bipersoner. Og ordføreren nævner sagsbunkerne. Men det er jo sådan, at i takt med at vi får strammet op på de her regler for tildeling af statsborgerskab og skærpet kravene, som vi fra Konservative gerne vil, og det var også derfor, vi kom med et udspil i september måned med ni forslag til opstramninger, så vil det også reducere antallet af ansøgere, og dermed vil sagsbunkerne blive mindre. Kan Liberal Alliance ikke se, at så kan det jo være et forslag, som godt kan lade sig gøre, hvis vi ligesom alle sammen kunne blive enige om, at vi strammer op på kravene, som vi i hvert fald gerne vil?

Ordføreren.

Jeg tror, at der er behov for, at jeg korrigerer en lille smule, for vi er på ingen måde afvisende over for at skærpe kravene for bipersoner. Vi er meget åbne over for at skærpe kravene, men vi vil naturligvis gerne gøre det på den rigtige måde. Når vi afviser forslaget her, handler det om, at det her forslag handler om, at alle bipersoner under 15 år skal forelægges Indfødsretsudvalget. Og hvis det var, at man så en stor tendens til, at der var mange af dem, der havde kriminel adfærd, eller at det var kriminalitet i et meget større omfang, man så fra bipersoner i hobetal, så ville vi som udgangspunkt nok revurdere det. Men vi har svært ved at se, hvorfor en nyfødt eller en, der er 3 år, eller en, der er 12 år, men som på ingen måde har en afvigende adfærd, skal vurderes af Indfødsretsudvalget.

Så det handler ikke om antallet. Antallet kan egentlig være stort. Vi ønsker i den grad, at der skal være individuel sagsbehandling for dem, der har en kriminel adfærd, men vi ser ikke, at alle bipersoner nødvendigvis har det.

Spørgeren.

Nu nævner ordføreren så, at man godt vil være med til at kigge på skærpelse af reglerne for bipersoner, men det skal gøres på den rigtige måde. Så er jeg jo lidt nysgerrig på: Hvad er den rigtige måde?

Ordføreren.

Som jeg egentlig også nævnte i min tale, er vi bl.a. meget åbne over for, at man kigger på at afgrænse det, sådan at det ikke var alle bipersoner, der blev forelagt Indfødsretsudvalget, men så det måske var dem, der havde udvist en eller anden form for afvigende adfærd eller kriminel adfærd, der ligesom blev forelagt Indfødsretsudvalget til vurdering af, om de skulle have statsborgerskab med deres forældre eller ej. Det er vi åbne over for.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til De Konservative, også for at fremsætte et beslutningsforslag, som jeg mener vi sådan set ikke rigtig har drøftet før i salen. Det er jo sådan på udlændingeområdet, at det nogle gange er lidt de samme ting, vi drøfter igen og igen, så det er rigtig fint, at vi prøver at drøfte noget andet nu, også i forhold til indfødsret, som på mange måder er et område, som er kommet i fokus. Jeg tror også, det på mange måder er et område, som vi sådan set skal være opmærksomme på, også i fremtiden.

Jeg tilslutter mig meget af det, som mine regeringsordførerkolleger og ministeren sådan set har sagt i dag. Det er jo sådan i dag, at vi har en kriminel lavalder på 15 år, og det synes jeg sådan set er fint. Vi har i hvert fald ikke nogen intentioner om at gøre sådan, at den kriminelle lavalder skal være noget andet. Det er jo også sådan i dag, at foruden at være ugift og under 18 år skal barnet bo i Danmark og have lovligt ophold. Så der gælder jo de samme regler for bipersoner, som der gør for hovedpersoner, når der tildeles statsborgerskab.

Så handler debatten jo sådan set om: Hvad med dem under 15 år? Det spørgsmål forstår jeg godt man stiller. Jeg forstår godt, at man også har den bekymring, og jeg medgiver sådan set også så langt, at det eksempel, som Konservative kom med, jo også er noget, vi sådan set skal være opmærksomme på. Jeg syntes også, det var et uhyggeligt eksempel, der kom frem. Det er jo bare sådan i dag, at sager vedrørende dem, der havner i Ungdomskriminalitetsnævnet, altså alle under 15 år, jo sådan set ikke bliver forelagt os. Så hvis man, med al respekt, skulle have lavet et beslutningsforslag, som var mere skarpt, havde man jo lavet et beslutningsforslag, som handlede om, at man tog de sager med bipersoner, som er havnet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Så var det jo de sager, man skulle have ind i Indfødsretsudvalget. De sager ser vi jo sådan set ikke i dag, fordi vi har den kriminelle lavalder på 15 år, og det synes jeg er fint.

Jeg medgiver sådan set også alt det her med sagspuklen i Indfødsretsudvalget osv. Det er jo ikke, fordi vi ikke har noget at lave i det udvalg, for det har vi. Der sker rigtig mange ting i det udvalg. Men jeg håber da, at De Konservative også vil genoverveje på et tidspunkt at prøve at se, om de kan komme tilbage i indfødsretskredsen og være med til at præge nogle af de her ting. For jeg ved, at De Konservative for noget tid siden kom med en række forslag, og jeg synes faktisk, der var nogle af dem, der var ret fine. Jeg kan huske et af forslagene omkring danskprøve 3, og at man kunne kigge på, om man kunne stramme op på noget omkring sprog. Det synes jeg sådan set er meget relevant, og det synes jeg godt vi kunne se os selv i i hvert fald. Men nu er De Konservative jo desværre ikke med i indfødsretskredsen, fordi Liberal Alliance smed dem ud, men det er jo sådan, det er.

Vi støtter ikke det her forslag, men jeg synes, det er en vigtig debat.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak til ordføreren for talen. Nu var det jo så ikke Liberal Alliance, der smed os ud. Det var jo rent faktisk ministeren og regeringen, der gjorde det. Det var jo ministeren, der kontaktede mig og sagde, at vi ikke kunne være en del af aftalen, hvis vi stemte gult til indfødsrets meddelelse. Det gjorde vi jo, fordi vi gerne ville sørge for, at ministeren levede op til den aftale, vi ligesom havde lavet, men det gjorde så, at vi røg ud af aftalen.

Jeg er lidt nysgerrig på, om der slet ikke er nogen steder, hvor Moderaterne kunne være med på at stramme op på kravene i forhold til at få dansk statsborgerskab. Er der virkelig ingen steder, man ligesom kunne pege på, hvor man kunne være med på at stramme op?

Ordføreren.

Vi har på ingen som helst måde hverken udtalt eller sagt nogen steder, at vi ikke vil være med til at stramme op. Vi gider bare ikke symbolpolitiske stramninger. Det er sådan set bare det.

Man skal også lige huske på, at det, som indfødsretskredsen allerede har gjort, er, at vi jo har forhøjet gebyrerne. Vi har også de nordiske statsborgere, som kommer til at få lidt sværere ved at få dansk statsborgerskab. Det har vi jo også gjort noget ved.

Der, hvor jeg i hvert fald godt kunne se en ting, og hvor vi måske godt kunne kigge på noget, er omkring sprog, måske Danskprøve 3. Det vil vi da gerne være med til at kigge på. Det er jo ikke, fordi vi er totalt bange for at lave nogen former for stramninger. Vi vil bare ikke have nogen symbolske stramninger. Det giver ingen mening for os.

Spørgeren.

Nu nævner ordføreren det her med gebyret og en stramning på 2.000 kr. Det er jo altså ikke noget. Ordføreren nævner også det her med, at Konservative skulle være en del af aftalekredsen. Det kræver jo så, at regeringen og ministeren lever op til den aftale, vi ligesom har lavet for år tilbage.

Det vil også være sådan, at vi jo nu er kommet med ni forslag til stramninger, som vi godt kunne tænke os skulle gå igennem. Der kan jeg så også høre, at det åbenbart er lidt svært, fordi man ikke ønsker at stramme op på noget i forhold til kriminalitet.

Ordføreren.

Jeg kan huske, at et af de ni forslag netop også var det med gebyrer, og det har vi jo sådan set sagt ja til. Så det er jo ikke, fordi vi er totalt imod at lave nogen form for stramninger. For det med gebyrer var faktisk noget, De Konservative selv havde foreslået som en stramning, og det har vi sådan set sagt ja til.

Lige om lidt nedsætter vi også et ekspertudvalg, i forhold til hvordan vi kan komme det til livs, der var i det ønske, som Liberal Alliance havde, men nu er de så også smuttet. Det er jo, som om folk smutter, hver gang vi gør noget.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Jeg bemærkede bare, at hr. Mohammad Rona sagde, at der gælder de samme krav for bipersoner som for hovedpersoner. Jeg synes bare, at det er vigtigt, at når der bliver sagt ting fra Folketingets talerstol til dem, der sidder derude og lytter med, så er det, der bliver sagt, også rigtigt. Det her er jo bare ikke rigtigt. Der gælder væsentlig lempeligere krav for bipersoner end for hovedpersoner, både i forhold til sprogkrav, indfødsretsprøven, gebyrer, kontrakt om loyalitet over for det danske samfund, og man kunne fortsætte i et væk. Så det vil jeg bare gerne lige have at ordføreren korrigerer, så det ikke står uimodsagt, at der gælder de samme krav for bipersoner som for hovedpersoner.

Ordføreren.

Jamen der gælder de regler for de personer, som jeg også nævnte før, og som ministeren sådan set også nævnte. De er, at man skal være ugift, at man skal være under 18 år, og at man skal bo i Danmark og have lovligt ophold og have en gyldig opholdstilladelse. Det er de regler, der gælder.

Spørgeren.

Det er rigtigt i det omfang, man ikke tæller de undtagelser med, der jo altid er fra de objektive krav, som ordførere igen og igen nævner. Men man glemmer altid at nævne de utallige undtagelser, der er for de personer, der ikke skal leve op til dem på grund af diverse konventioner osv. Men de krav, ordføreren opridser her, er jo heller ikke de samme krav. Selv hvis vi bare tager dem for gode varer, er det heller ikke de samme krav som dem, hovedpersoner skal leve op til. Det er bare vigtigt at få kommunikeret, synes jeg, at hr. Mohammad Rona kommunikerer, at det altså ikke er de samme krav, der gælder for hovedpersoner som for bipersoner.

Ordføreren.

Nej, det er jo rigtigt, at der også er nogle andre krav, hvis man er statsløs osv. Men nu handler beslutningsforslaget sådan set ikke om, hvilke krav der er til nogle specifikke bipersongrupper. Det handler jo om, om vi skal behandle bipersoner i Indfødsretsudvalget. Det mener vi ikke vi skal, og derfor støtter vi heller ikke forslaget fra De Konservative.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget fra Det Konservative Folkeparti kan Enhedslisten ikke støtte. Vi mener, at den ordning, hvor tildelingen af dansk statsborgerskab til en far eller en mor giver mulighed for, at farens eller morens børn under 18 år får statsborgerskab ved samme lejlighed, er en særdeles fornuftig ordning. Vi mener faktisk også, at man burde udvide mindreåriges børns adgang til selvstændigt at søge om statsborgerskab, men det er en anden diskussion, der falder uden for debatten om det her beslutningsforslag.

Vi har en kriminel lavalder i Danmark på 15 år. Børn under 15 år, der begår kriminalitet, skal ikke straffes, men hjælpes til en tilværelse uden kriminalitet og en god og tryg opvækst. Det synes vi er et godt princip. Det vil vi gerne holde fast i, også når det gælder børn, der ikke er danske statsborgere. Kriminelle handlinger begået af børn under 15 år bør ikke have konsekvenser for deres muligheder for at kunne opnå statsborgerskab.

Forslagsstillerne lægger op til, at bipersonernes, altså børnenes sager, for fremtiden skal fremlægges i Folketingets Indfødsretsudvalg. Der sker allerede i dag forelæggelse af en lang række dispensationssager. Der er et betydeligt arbejde i udvalget med at gennemlæse hundredvis af sider med bilagsmateriale til hvert møde. Udvalget har i forvejen rigeligt at se til, hvilket skyldes flertallets ønske om at politisere stadig flere og flere enkeltsager om dansk statsborgerskab.

Vi mener grundlæggende ikke, at politikerne i Folketinget og Indfødsretsudvalget skal være sagsbehandlere. Det er de desværre allerede i dag i stort omfang. Vi ønsker ikke at øge det sagsbehandlingsarbejde i udvalget. I stedet for ønsker vi en klar arbejdsdeling mellem politikere og embedsfolk. Politikerne skal lave reglerne, og embedsfolkene skal administrere og sagsbehandle efter dem. Sådan er det i alle andre forvaltningssager i Danmark. Sådan bør det også være, når ansøgninger om dansk statsborgerskab skal behandles. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Jeg har respekt for hr. Peder Hvelplunds synspunkt, selv om vi er uenige. Jeg mener, at det er vigtigt, at der er politisk kontrol med det her udvalg. Jeg mener, det er vigtigt, at vi efterlever grundloven, og at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskaberne.

Men jeg kunne godt tænke mig at stille hr. Peder Hvelplund et spørgsmål. For jeg har det i hvert fald sådan, at man siger det, man mener, og så gør man det, man siger, og der synes jeg ikke helt, at der er konsistens i hr. Peder Hvelplunds tale og det, man rent faktisk gør, for hvis hr. Peder Hvelplund er uenig i, at politikere skal sagsbehandle, hvorfor vælger Enhedslisten så at tage sager op i Indfødsretsudvalget?

Ordføreren.

Nu har Enhedslisten i hvert fald, som jeg husker det, sådan her i nyere tid taget én sag op, som handlede om en borger, som fik afslag på grund af et lavt kognitivt funktionsniveau. Vi indhentede samtykke fra den specifikke borger og rejste efterfølgende sagen, netop fordi vi ønskede en debat om, hvorvidt det var rimeligt, at en borger ikke kunne få statsborgerskab på grund af kognitive funktionsvanskeligheder, og at det efter vores opfattelse klart var i strid med handicapkonventionen.

Så det er klart, at når der er enkelte sager, hvor man kan sige, at det her har en klar og tydelig relevans, ja, så rejser vi de sager. Når vi har sager i Indfødsretsudvalget, hvor vi mener, det er urimeligt, at borgere ikke har kunnet opnå statsborgerskab, ja, så rejser vi den dér, men det ændrer jo ikke på, at vi principielt er af den opfattelse, at vi ikke burde sidde og sagsbehandle, men det er der et flertal der har besluttet at vi skal gøre, og så bruger vi selvfølgelig de muligheder, der ligger i forhold til det.

Spørgeren.

Men det er jo netop her, jeg synes, det har en værdi, at vi kan sagsbehandle, og at vi kan tage sager op, for der har jo været flere eksempler på, at borgere, der ikke lever op til de objektive kriterier, får et afslag fra systemet, og så tager de kontakt til en politiker – det kan også være, at det er forældre, der hjælper med at tage kontakt til politikere, hvis det er en meget handicappet borger, som er blevet afvist – og så kan vi politikere bruge vores overbevisning, som der jo også står i grundloven at vi skal, tage en sag op, behandle den og f.eks. sikre, at handicapkonventionen overholdes. Synes hr. Peder Hvelplund ikke, at det faktisk er rigtig fint, at vi har den mulighed?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg hverken jeg eller Enhedslisten er fint. Jeg er klart af den opfattelse, at hvis man ønsker, at der skal være en dispensationsmulighed, og det ønsker vi jo i Enhedslisten, ja, så kan vi politisk opstille nogle kriterier for, hvad der skal til for at kunne gøre brug af en dispensationsmulighed. Det kunne f.eks. være, hvis man ikke kan tage danskprøve 3, fordi man er analfabet, eller fordi man har et lavt kognitivt funktionsniveau og man får en lægeerklæring på, at det kan man ikke, og så er det jo ikke vanskeligt for politikere at sige, at der kan dispenseres, hvis der kan fremlægges en lægeerklæring, og det kan embedsmænd så administrere efter. Problemet i dag er jo, at det er fuldstændig vilkårligt. Det er jo medlemmerne i Indfødsretsudvalgets mavefornemmelse, der er afgørende for, hvem der får dispensation, og hvem der ikke gør.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

I Dansk Folkeparti er vi glade for at indfødsret og debatten om tildeling af dansk statsborgerskab igen er blevet et vigtigt fokusområde i dansk politik. Vi har med bekymring kunnet konstatere, at reglerne i dag i praksis betyder, at både kriminelle, islamister og folk, der lever på evig offentlig forsørgelse, tildeles dansk statsborgerskab i et uansvarlig stort omfang. Forslaget i dag handler om at ændre reglerne for tildeling af indfødsret til såkaldte bipersoner under 15 år. Forslagsstillerne ønsker reglerne indrettet således, at bipersoner under 15 år fremover skal dispenseres i Indfødsretsudvalget, hvis de ønsker optagelse på et af de lovforslag, der hvert år tildeler danske statsborgerskaber til tusindvis af udlændinge.

Dansk Folkeparti stemmer som det eneste parti i Folketinget imod de årlige massetildelinger af danske statsborgerskaber. Vi anser ikke den nuværende praksis for at være ansvarlig. Dansk Folkeparti kæmper for, at statsborgerskaber alene gives til mennesker, der gennem adfærd og initiativ har gjort sig fortjente til det, og hvor vi som Folketing har en berettiget og velbegrundet formodning om, at tildeling af dansk statsborgerskab vil være en god beslutning; man kunne sige en god investering kulturelt, socialt og økonomisk for det danske samfund og de danske borgere.

I dag hedder det i stedet, at hvis du ikke har gjort noget ekstraordinært dårligt, hvis du ikke ligefrem har gjort negativ skade på samfundet, så har du nærmest gjort dig berettiget til et dansk statsborgerskab og alle de utallige privilegier, der følger med. Tildelingen af dansk statsborgerskab er en investering på vegne af det danske folk og bør derfor ikke tildeles uden kraftig dokumenteret og erfaringsbaserede formodning om, at tildelingen vil være til gavn for Danmark både socialt, kulturelt og økonomisk, nu såvel som ud i fremtiden.

Af samme grund adresserer dette forslag desværre ikke nævneværdigt den uansvarlighed, som den nuværende praksis er udtryk for. Statsborgerskab er ikke blot et papir eller en formalitet. Det er en erkendelse, en gave og en forpligtelse, der forbinder individet med Danmark, med vores værdier, vores kultur og vores samfund. Når vi som Folketing tildeler statsborgerskaber, bør det altid bero på en individuel vurdering. Det skal være noget, man gør sig fortjent til, ikke noget, der automatisk følger med som en slags familiær familiepakke.

Det er klart, at beslutningsforslaget i dag fra Det Konservative Folkeparti adresserer et vigtigt problem: At børn under den kriminelle lavalder automatisk får dansk statsborgerskab uden nogen som helst vurdering. Det er en praksis, som vi i Dansk Folkeparti længe har advaret imod. Det er ikke bare uretfærdigt over for dem, der lever op til kravene, men også potentielt farligt for vores samfund. De tragiske eksempler, som allerede er nævnt, viser tydeligt, hvorfor det er nødvendigt at stramme op. Men vi må også sige, at forslaget kun løser en meget lille del af problemet. Bipersoner over den kriminelle lavalder vil også med det her forslag stadig kunne få statsborgerskab uden om de almindelige krav og uden individuel vurdering. Ligesom hovedpersoner, der har begået kriminalitet før den kriminelle lavalder nås, heller ikke vil være omfattet. De vil derfor stadig kunne få statsborgerskab. Det kan vi ikke acceptere i Dansk Folkeparti.

Vi mener derfor, at det nødvendige skridt ville være helt at afskaffe konceptet bipersoner. Når vi i dag har en praksis, hvor en persons ansøgning om dansk statsborgerskab kan resultere i, at 10-12 mennesker automatisk får tildelt dansk statsborgerskab, uden at Folketinget har haft mulighed for at vurdere dem, så står det klart, at der er noget helt galt. Det kan ikke være rigtigt, at vi som lovgivere ikke engang ved, hvor mange mennesker vi reelt tildeler dansk statsborgerskab, eller om de lever op til de aftalte krav. Det er en praksis, der undergraver hele idéen om statsborgerskab som en individuel gave og forpligtelse, og det er desværre en praksis, der allerede har fået alvorlige konsekvenser. Vi ser, at mange af de personer, der har fået dansk statsborgerskab som bipersoner, senere begår grov kriminalitet. Problemet er, at de har fået statsborgerskab uden en individuel vurdering, og derfor kan vi heller ikke fratage dem det igen eller udvise dem, når de begår kriminalitet.

Børn og ægtefæller skal naturligvis kunne søge om statsborgerskab, men de skal vurderes individuelt og på lige vilkår som alle andre. Dansk Folkeparti støtter dog Det Konservative Folkepartis forslag, fordi det tager et skridt mod at gøre op med automatikken i tildeling af dansk statsborgerskab. Men vi opfordrer Folketinget til helt at afskaffe konceptet bipersoner. Vi mener, at enhver, der søger om dansk statsborgerskab, skal vurderes individuelt og opfylde de samme krav. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Det er igen en af de forslag, hvor man ikke ved, hvor man skal starte og slutte. For det første var jeg meget glad for at høre Socialdemokratiets ordførers tale, for jeg troede faktisk ikke, at det længere var tilladt at holde den type idealistiske taler, hvis jeg må have lov til at kalde det sådan, som jo så ikke desto mindre handler om noget, som er fuldstændig grundlæggende i Danmark, nemlig at børn er børn, og at vi har en kriminel lavalder. Og det er jo det, som det her beslutningsforslag grundlæggende bryder med.

For hvis man er under 15 år, er man ikke kriminel. Jeg ved godt, at vi har fået et Ungdomskriminalitetsnævn, men det er ikke en domstol. Folk får ikke en dom. De får en straksreaktion af genoprettende karakter eller et forbedringsforløb, men de er ikke kriminelle. Og det er jo, fordi vi i det her land, heldigvis med et bredt flertal i Folketinget og jeg håber et stykke tid endnu, er enige om, at man ikke kan stille børn til regnskab for deres handlinger på samme måde, som man kan med voksne. For der er noget med hjernen, der ikke helt er færdigudviklet. Der er noget med nogle konsekvenser, som børn ikke helt kan overskue. Og der er også et princip om, at man skal lære sine fejl, og at man på den måde bliver voksen; på den måde lærer man at tage ansvar, og på den måde bliver det også rimeligt at sige, at man skal stå til ansvar for sine handlinger.

Men det er bare lidt anderledes med børn, og det er jo netop også derfor, vi bruger det sprog, selv i Ungdomskriminalitetsnævnet, som jo flyttede de her sager fra det socialretlige område over til det retslige område. Der bibeholder man jo stadig væk noget af det socialretlige sprog med netop »forbedringsforløb« og »straksreaktioner« med en opdragende karakter. Det er jo netop, fordi hensigten er ikke hævn, men at lære børnene at holde op med at gøre det, som de måske er på vej ind i, og som kan udvikle sig til kriminalitet. Og den ekstra chance, eller det syn på børn, eller den læring, som vi gerne vil reservere barndommen til, vil man åbenbart ikke give børn med udenlandske rødder. Der har vi så også det princip i Radikale Venstre, at børn og børn, uanset hvilken etnisk herkomst de eventuelt måtte have. Det er det principielle og vigtigste argument.

Jeg bliver nødt til igen at sige, at jeg synes, at vi er i en nedadgående spiral i Folketinget i forhold til kvaliteten af de forslag, der bliver fremlagt. Jeg gik ind og læste bemærkningerne til det her beslutningsforslag for at finde ud af, hvordan man egentlig har forestillet sig, at det her skal foregå. Mange af mine kolleger har snakket om, hvordan det skal kunne foregå i Folketinget, altså med mange flere hundrede sager, vi skal sidde og diskutere på de her indfødsretsudvalgsmøder. Men det, som jeg også er nysgerrig efter at finde ud af, er, hvordan vi skal oplyses som Indfødsretsudvalg.

Hvis forslagstillerne så i det mindste havde brugt bare de 10 minutter ekstra til at konkretisere det, f.eks. ved at skrive ind, at det var, hvis man havde haft en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det ville dog være et forsøg på at konkretisere. Jeg synes sådan set også, det ville være et problematisk forsøg, fordi Ungdomskriminalitetsnævnet netop ikke er en domstol og børnene ikke nyder den samme retsstatslige beskyttelse, som sigtede og tiltalte gør i det almindelige retssystem. Det havde dog været et forsøg på en afgrænsning, selv om den også havde været problematisk. Nu er der slet ikke lagt op til nogen afgrænsning, så hvad er det, vi skal sidde og kigge på? Er det den kommunale sagsbehandler, der skal skrive ind og måske sige: Åh ja, Bryan, eller Dennis – jeg prøver at finde nogle navne, som man kunne forestille sig en udlænding kunne have, og det kunne være mange andre navne – har kastet med et bord i undervisningen. Eller er det læreren, der så skal indberette det? Jeg kan slet ikke se det for mig. Også fordi det, som jeg måske tror ordføreren tænker, er, at det er lidt, ligesom når vi behandler dispensationssager, men det er jo noget andet. Det er jo folk, der faktisk søger om at få dispensation, og derfor giver de jo selv tilladelse til at sende deres sagsakter ind. Det her er børn. Børn giver jo ikke tilladelse til, at en socialrådgiver skal sidde og skrive ind til Indfødsretsudvalget, og så skal de sidde og snakke om det. Undskyld, det her er uigennemtænkt – og langt ude. Tak.

Tak til ordføreren. Ordføreren har stadig mulighed for at sige lidt, for der er en række spørgsmål. Det første er fra hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Fru Zenia Stampe siger, at hvis man er under 15 år, så er man ikke kriminel. Men hvis man som 14-årig begår en voldtægt eller stikker et ældre ægtepar ned med en kniv, så er man kriminel. Fru Zenia Stampe nævner selv Ungdomskriminalitetsnævnet. Grunden til, at det hedder Ungdomskriminalitetsnævnet, er jo netop, at hvis man begår kriminalitet som ung, eventuelt når man er under 15 år, ja, så er man kriminel. Altså, det bliver jo simpelt hen absurd. Så står ordføreren og siger om de her kriminelle udenlandske unge, at de første navne, der falder hende ind, er Brian og Dennis – altså, hvad er det for en verden, Radikale Venstre lever i? Jeg tror, de første navne, jeg ville nævne, hvis jeg stod på talerstolen, var Ali, Ahmed og Muhammed, for vi ved jo alle sammen godt, at det er blandt den gruppe af unge mennesker, at vi har store problemer med grov personfarlig kriminalitet.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om spørgeren er bekendt med, at der er et begreb, der hedder kriminel lavalder?

Spørgeren.

Jo, det er vi i Dansk Folkeparti udmærket bekendt med. Men det ændrer jo ikke ved, at hvis man som 14-årig begår en voldtægt eller et groft overfald, hvor man, måske som en gruppe, overfalder en ung person på en togstation, ja, så er man kriminel. Er Radikale Venstre ikke enig i det?

Ordføreren.

Så er man ikke en del af det strafferetlige system. Så hører man under Ungdomskriminalitetsnævnet, som jo stadig væk er en socialretlig praksis, men som man så bare har flyttet ind under Justitsministeriet for at sende et signal. Men det ændrer ikke ved, at der stadig væk er en kriminel lavalder. Og undskyld, nu bliver lidt fræk og polemisk: Hvis en ung person gør noget – i forhold til hvis personen havde gjort noget tilsvarende som voksen – og hvis man så vil kalde vedkommende kriminel, jamen så skal man vel også kalde en partileder, der for 20 år siden rent faktisk fik en dom, for kriminel, men det gør jeg ikke.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg.

Tak for det. Jeg synes i virkeligheden, det er meget befriende, at ordføreren rent faktisk, modsat flere andre, diskuterer forslagets substans og har læst forslaget og sat sig ind i det. Og jeg må give ordføreren fuldstændig ret: Det her er et ugennemarbejdet forslag. Det er ugennemskueligt, og det har nogle store konsekvenser, og der vil formentlig også skulle skaffes hjemmel til at indhente de oplysninger, der skal til for at behandle det. For man har jo ikke i dag adgang til f.eks. Familieretshuset, familierådgivningen ude i kommunerne, skolepapirer osv.; det vil der først skulle skaffes hjemmel til. Jeg kan bare se den sagspukkel, der vil komme, hvis der kommer 500 sider, hvor der måske ligger to underretninger, som familierådgivningen ude i kommunerne har behandlet sobert og ordentligt, og hvor barnet er på ret køl; så skal vi lige pludselig sidde i Indfødsretsudvalget og vurdere børn helt ned i 5-, 6-, 7-, 8-årsalderen en gang til på baggrund af det her.

Så jeg vil bare kvittere over for ordføreren og bekræfte, at jeg er enig i, at det her er ugennemarbejdet.

Ordføreren.

Tusind tak, også for at sætte endnu flere ord på, hvorfor det er så ugennemarbejdet, men jo også et, synes jeg, brud på retsstatslige principper. Jeg ved godt, at der mange her i salen, der holder hårdt på, at retsstaten ikke gælder for ansøgere om statsborgerskab. Jeg synes, der er et eller andet principielt problematisk i, at i forhold til børn, som muligvis har haft problemer, da de var helt små, men som måske også ligefrem har været igennem, hvad kan man sige, et forbedringsforløb og er kommet på rette kurs, skulle vi sidde her i Indfødsretsudvalget og tage stilling til, om det nu så var nok. Og får vi overhovedet de oplysninger, eller får vi måske bare en oplysning om, at for 3 år siden lavede vedkommende noget graffiti? Men får vi at vide, at vedkommende senere har gjort alt muligt, som ikke er problematisk, men som tværtimod tyder på, at barnet har lært noget af det forløb? Det har vi jo ingen sikkerhed for – ingen sikkerhed.

Så må jeg også bare sige ... Nej, det når jeg ikke. Det kan jeg sige bagefter.

Spørgeren.

Så må jeg også bare nævne – det bekræfter den her debat jo også, hvilket jeg synes i virkeligheden har gjort debatten interessant – den forskel, der er i børnesynet herinde; en forskel i børnesynet set med Det Konservative Folkepartis briller og et børnesyn set med De Radikales briller.

Jeg kunne godt tænke mig bare lige at afslutte med et citat. Nu har jeg citeret Peter Pan én gang og vil gøre det en gang til og for sidste gang: I det øjeblik, du tvivler på, om du kan flyve, ophører du for evigt med at kunne gøre det. Det her er jo også mistænkeliggørelse af helt små børn.

Ordføreren.

Det er sød musik i mine ører. Tusind tak. Dagens bedste nyhed og bedste oplevelse er at høre de ord fra Socialdemokratiet. Det er også sådan, jeg kender Socialdemokratiet, og jeg er utrolig glad for, at det børnesyn også gælder børn, som ikke har et rødbedefarvet pas endnu. Det er for os fuldstændig fundamentalt. Og det handler så ikke kun om børnesyn; det handler også om menneskesyn.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak, og tak for debatten. og også tak til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne for at bakke op om og støtte stramningerne i forhold til bipersoner.

Nu er der jo flere, der sådan spørger ind til eller nævner antallet af sager, og der kan jeg jo bare sige det sådan, at Det Konservative Folkeparti grundlæggende ønsker, at vi strammer yderligere op på kriterierne for at få dansk indfødsret. Det var også derfor, vi i september måned kom med et udspil med ni forslag til opstramninger, og det vil jo alt andet lige netop betyde – hvis vi kunne komme igennem med de her opstramninger; det lyder til, at det er rigtig svært med den regering, vi har nu – at der vil være færre sager.

Så det er jo i hvert fald en af måderne til, at der ikke er så mange sager, og det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at vi fra konservativ side ønsker en mere individuel sagsbehandling i forhold til de her bipersoner. Vi mener altså, at kriminelle, og det er ligegyldigt hvor gammel man er, ikke skal belønnes med et dansk pas, og det er også derfor, vi har lavet det her beslutningsforslag. For vi ønsker simpelt hen at få strammet op og få lukket flere af de huller, der er i lovgivningen i dag.

Men jeg har jo lyttet til debatten, og jeg kan så forstå, at det kan vi ikke komme igennem med på nuværende tidspunkt, men sådan er det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning til fru Zenia Stampe.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan Det Konservative Folkeparti forestiller sig at det her helt konkret skal foregå. Hvad er det for nogle oplysninger, der skal tilgå udvalget?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at det vil være muligt at indhente oplysninger fra myndighederne, f.eks. politiet, socialforvaltningen osv., i forhold til de navne, der så måtte være, der ligesom skulle optages på lovforslaget om indfødsrets meddelelse i forhold til at være under den kriminelle lavalder.

Spørgeren.

Ja, nu får jeg måske så ikke mulighed for at stille ministeren det spørgsmål, for det ville måske i virkeligheden være ham, der mest kvalificeret kunne svare på det. Hvad vil det så koste i forhold til medarbejdere, altså hvis der skal indhentes oplysninger på alle de her børn og unge? Og i øvrigt skulle man jo køre det som et ensartet princip, for det skal man især gøre, hvis man inddrager ministeriet, fordi de jo skal leve op til forvaltningsloven. Kunne ordføreren så måske alligevel blive lidt mere konkret? Hvad er det for nogle myndigheder? Skulle det så være alle indberetninger fra kommunen? Skulle det være politiet? Kan vi blive lidt mere konkrete på det? Og kan ordføreren så ikke også lige liste de ni forslag til stramninger op?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at det er muligt at indhente oplysninger fra politiet og fra de sociale myndigheder, og ud af dem kan man jo se, om der netop er en sag. Så kan det godt være, at man er under 15 år og man på den måde ikke kan dømmes og få en dom, men det vil jo være registreret, hvis man allerede er i gang med en kriminel løbebane. Nu var der jo f.eks. også det her eksempel, som jeg nævnte med den her mand fra Sudan, som allerede som 10-årig starter med at lave en voldtægt på en 6-årig pige, og hvor det så bare eskalerer derfra. Det er jo sådan nogle eksempler, vi i Det Konservative Folkeparti ønsker at stoppe. For vi mener ikke, at sådan nogle personer skal have et dansk statsborgerskab.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg er faktisk i tvivl om, om der er hjemmel til at hente sager ude fra den kommunale socialforvaltning, men det kan vi jo få afdækket. I givet fald vil en sådan hjemmel jo skulle hentes, og der skal stilles et forslag her i salen omkring det.

Men jeg kunne godt tænke mig at følge op på fru Zenia Stampes spørgsmål i forhold til underretninger. For hvor mange år skal man i givet fald gå tilbage? Man kunne jo også forestille sig, at et af de her børn har haft en sag i Familieretshuset. Er det så også hele sagskomplekset fra Familieretshuset, vi skal sidde og tage stilling til? Det er jo i virkeligheden sager, der er blevet afgjort osv., og det kan være tvangsfjernelsessager, hvor der har været en sag i et lokalt børne- og ungeudvalg, hvor der også sidder byretsdommere med. Skal vi så til at sidde og behandle sådan nogle sager en gang til og lægge dem til grund? Eller hvor meget vil Det Konservative Folkeparti have at vi skal se af dokumenter i udvalget?

Ordføreren.

Nu er det jo os her i Folketinget, der er lovgivere. Så er der ikke hjemmel til det på nuværende tidspunkt, må vi jo lave den hjemmel; det er jo ligesom os, der er lovgivere. Fra konservativ side ønsker vi ikke bare, at vi tildeler statsborgerskab på den måde, som det foregår på i dag i forhold til bipersoner, og det ønsker vi at stramme op på, og det har jeg så lyttet mig til at man ikke er enige i i Socialdemokratiet. Der er man så enig med De Radikale om, hvordan det skal være. Det kunne jeg jo godt høre før, og det er så fair nok, men der ser vi så forskelligt på det.

Spørgeren.

Ordføreren snakker jo fuldstændig udenom. For jeg spørger jo konkret ind til, hvordan det skal udmøntes i praksis. Lad os antage, at der er elever, der har behov for specialundervisning, og det er jo også sager, der inddrager den kommunale familierådgivning i kommunerne, og de sagskomplekser kan være på mange tusind sider og med mange nuancer, og der spørger jeg helt stilfærdigt: Er det også sådanne dokumenter, som ordføreren vil have bragt ind i sagerne?

For ordføreren siger jo i sin forelæggelse af svaret til fru Zenia Stampe, og det kan vi spole tilbage og kigge på, at vi skal hente oplysninger ved socialforvaltningen. Så siger jeg jo bare, at det er mange, mange tusind sider, vi skal sidde og kigge på. Er det sådan, ordføreren forestiller sig det?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan i dag, at hvis man er barn og man laver noget kriminelt, så bliver det registreret hos politiet, og det bliver den måde også sendt videre til de sociale myndigheder. Jeg har selv siddet som sagsbehandler i en kommune, og derfor ved jeg, at man får sager ind på børn under den kriminelle lavalder, der allerede er påbegyndt en kriminel løbebane, og det er jo nogle af de oplysninger, som Indfødsretskontoret sagtens kan indhente, hvis det er det, vi kan blive enige om. Men det kan jeg så forstå at vi desværre ikke kan blive enige om.

Men vi vil bare gerne have stoppet det, hvis man allerede er i gang med en kriminel løbebane, for det er kriminalitet, vi snakker om her. Vi snakker jo ikke om, at man har haft behov for foranstaltninger i forhold til ordblindhed, eller hvad det var, ordføreren nævnte, men vi taler her om kriminalitet.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi siger mange tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 25:

Forslag til folketingsbeslutning om, at tildeling af indfødsret til bipersoner under 15 år først kan ske efter forelæggelse for Indfødsretsudvalget.

Af Brigitte Klintskov Jerkel (KF) m.fl.

(Fremsættelse 01.11.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti, for at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Jeg gør lige opmærksom på, at man ikke kan stille spørgsmål under begrundelsen for forslaget, og med det siger jeg tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel som ordfører for forslagsstillerne.

Forhandlingen er åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nu er vi jo kommet med flere forslag til stramninger på indfødsretsområdet, og hver gang vi kommer med nogle forslag, afviser ministeren og regeringen at stramme op på det her område.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, om det simpelt hen skal forstås sådan, at man fra regeringens side ikke vil stramme på reglerne for indfødsret.

Ministeren.

Spørgeren.

Kan ministeren ikke se, at det er noget, som vil kunne forhindre, at kriminelle får et dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har stillet spørgsmål. Vi går videre til ordførerrækken, og den første er det hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Ordføreren.

Spørgeren.

Nej, men det kan man jo så finde mange forskellige løsninger på, bl.a. ved at stramme yderligere op, så der ikke er så mange sager.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Ordføreren.

Der ønskes en anden kort bemærkning. Værsgo.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og først er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Ordføreren.

Spørgeren.

Mener Venstre, at det er i orden, at vi skal se igennem fingrene med det, og at sådan nogle personer da bare skal have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Venstre »ser ikke igennem fingre med noget«. Jeg tror, der er nogle borgere, der tænker på minkskandalen og tænker: Arh, det er vist en sandhed med modifikationer.

Ordføreren.

Det vil vi gerne drøfte om kan håndteres på anden måde, men det er jo ikke det samme som at sige ja til det her beslutningsforslag, hvor vi individuelt behandler 1.800 mennesker.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

På den baggrund kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Ordføreren.

Jamen tak for det, og vi er helt enige.

Jeg ser ikke, at der er flere, der ønsker korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til næste ordfører, og det er hr. Mads Olsen fra SF.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste. Det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Der er en bemærkning til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Vi støtter ikke det her forslag, men jeg synes, det er en vigtig debat.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Ordføreren.

Vi har på ingen som helst måde hverken udtalt eller sagt nogen steder, at vi ikke vil være med til at stramme op. Vi gider bare ikke symbolpolitiske stramninger. Det er sådan set bare det.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak til ordføreren. Ordføreren har stadig mulighed for at sige lidt, for der er en række spørgsmål. Det første er fra hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om spørgeren er bekendt med, at der er et begreb, der hedder kriminel lavalder?

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg.

Så jeg vil bare kvittere over for ordføreren og bekræfte, at jeg er enig i, at det her er ugennemarbejdet.

Ordføreren.

Så må jeg også bare sige ... Nej, det når jeg ikke. Det kan jeg sige bagefter.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak, og tak for debatten. og også tak til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne for at bakke op om og støtte stramningerne i forhold til bipersoner.

Men jeg har jo lyttet til debatten, og jeg kan så forstå, at det kan vi ikke komme igennem med på nuværende tidspunkt, men sådan er det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning til fru Zenia Stampe.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan Det Konservative Folkeparti forestiller sig at det her helt konkret skal foregå. Hvad er det for nogle oplysninger, der skal tilgå udvalget?

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Anders Kronborg.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi siger mange tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

På den baggrund kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Vi støtter ikke det her forslag, men jeg synes, det er en vigtig debat.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 25 Forslag til folketingsbeslutning om, at tildeling af indfødsret til bipersoner under 15 år først kan ske efter forelæggelse for Indfødsretsudvalget.

1. behandling den 09-01-2025

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling