B 24 Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af rapporter om indvandreres kriminelle netværk og strukturer.

Af: Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget

Samling: 2024-25

Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

60) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24:

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af rapporter om indvandreres kriminelle netværk og strukturer.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.11.2024).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at motivere? Ja. Værsgo til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn.

Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, fordi vi ser med stor alvor på konsekvenserne af årtiers uansvarlige udlændingepolitik. Det er en politik, som siden 1983 har åbnet døren for massiv indvandring uden krav om integration, endsige assimilation, og uden forståelse for, hvad det ville betyde for vores samfund.

Forslaget i dag handler ikke om et hypotetisk problem, men om en virkelighed, som er dokumenteret i vores naboland Sverige, og som med rimelighed kan antages at være på vej hertil – hvis den ikke allerede er her – hvis ikke vi handler. I Sverige er antallet af bandekriminelle eksploderet, der er skabt parallelsamfund, som svensk lovgivning ikke længere når ind til, og de kriminelle netværk infiltrerer nu hele det svenske samfund, ikke mindst arbejdspladser.

En rapport fra det svenske kriminalpræventive råd viser, hvordan disse netværk benytter sig af såkaldte muliggørere, altså personer, der misbruger deres stillinger for at hjælpe de kriminelle netværk. Det kan være ansatte i det offentlige, der deler oplysninger om sårbare borgere eller politiets arbejde, det kan være ansatte i transportsektoren, som hjælper med ulovlige varer, eller det kan være medarbejdere, der presses, bestikkes eller manipuleres til at lukke øjnene for ulovlige aktiviteter. Rapporten understreger, at disse muliggørere ofte er almindelige mennesker, som bliver udnyttet i en sårbar situation, og konsekvensen er, at kriminaliteten nu har rykket sig helt ind i samfundets maskinrum. Det underminerer tilliden til myndigheder, virksomheder og arbejdspladser, og hvordan er det kommet så vidt? Jo, svaret er simpelt: Det er resultatet af en naiv politik, der har skabt et parallelsamfund, hvor kriminalitet og alternative normer trives.

I Dansk Folkeparti siger vi det klart: Danmark må aldrig blive som Sverige. Vi ønsker at beskytte vores arbejdspladser og institutioner mod infiltration, så ingen bevidst eller ubevidst kan misbruge deres stilling til at hjælpe kriminelle netværk. Dansk Folkeparti står vagt om Danmark. Vi har set, hvad der sker i Sverige, og vi nægter at kigge væk. Vi handler, før det er for sent. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for det. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, og tak også til forslagsstillerne for at fremsætte beslutningsforslaget. I beslutningsforslaget lægges der op til at pålægge regeringen at igangsætte arbejdet med at udarbejde lignende rapporter som dem, Sverige udgav i 2024 om muliggørere for kriminelle netværk og om aktive bandekriminelle i Sverige.

Forslagsstillerne foreslår, at Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd udarbejder rapporterne. Begge rapporter handler grundlæggende om kriminelle netværk i Sverige. Den ene handler om aktive bandekriminelle, og den anden handler om, at kriminelle netværk er lykkedes med at infiltrere både den offentlige og den private sektor.

Inden jeg vender mig mod de enkelte rapporter, er det vigtigt for mig slå fast, at bekæmpelse af bandekriminalitet er en kerneprioritet for regeringen; det er en kerneprioritet for mig. Derfor har jeg også set frem til at behandle beslutningsforslaget. Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at det kan være interessant, at vi også i Danmark udarbejder en rapport om bandernes brug af muliggørere i forskellige sektorer.

I marts i år udgav det svenske Brå, altså Brottsförebyggande rådet, en rapport om kriminelle netværks brug af muliggørere i Sverige. En såkaldt muliggører er ifølge rapporten en person, som misbruger sin stilling i kommunal, statslig eller privat sektor til fordel for kriminelle netværk. Det er dybt bekymrende, at rapporten viser, at det i Sverige er lykkedes kriminelle netværk at få personer til at misbruge deres stilling, og at der er eksempler på infiltration i alle de sektorer, der er blevet undersøgt. Det gælder retsvæsenet, banksektoren og forvaltninger i kommunerne.

Det truer tilliden til et retssamfund, men også tilliden til samfundets sociale kontrakt, hvis kriminelle grupperinger lykkes med at infiltrere vigtige samfundsinstitutioner. Derfor er det også vigtigt først og fremmest, at jeg understreger, at der altså er stor forskel på kriminalitetsbilledet i Sverige og i Danmark. I Danmark har vi i mange år ført en stram og også ansvarlig udlændingepolitik, og skiftende regeringer har lagt et konstant og vedvarende pres på banderne. Senest har regeringen og et bredt flertal i Folketinget med bandepakke IV iværksat i alt 44 initiativer, der skal gøre det så svært som overhovedet muligt at være bandekriminel og bandemedlem i Danmark.

Men en stram udlændingepolitik og bekæmpelse af banderne har desværre ikke ændret på, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det er dybt foruroligende. Senest så vi i forbindelse med dokumentaren »Den sorte svane«, hvordan advokater og andre professionelle rådgivere angiveligt hjælper rockere og andre hårdkogte kriminelle med at begå alvorlig kriminalitet. Det hører til undtagelserne, men det er desværre ikke første gang, at der er brodne kar i bl.a. advokatbranchen, der hjælper de kriminelle.

Jeg er desværre ikke overrasket over det billede, der bliver tegnet i dokumentaren. Det er vores myndigheder heller ikke. Vi ved, at bandernes økonomiske kriminalitet udgør en stadig større del af deres aktiviteter, og vi ved, at banderne får hjælp af professionelle rådgivere som f.eks. advokater og revisorer.

NSK, altså National Enhed for Særlig Kriminalitet, monitorerer løbende bandeområdet. Her er der særlig fokus på personer, der hjælper organiserede kriminelle med at sløre eller begå kriminalitet. Bl.a. vurderer NSK, at truslen for, at rådgivere medvirker til hvidvask, er betydelig. NSK vurderer også, at en undersøgelse om muliggørere svarende til den svenske undersøgelse ikke vil have operativ værdi for politiet. Bl.a. derfor er det ikke hensigtsmæssigt at lade politiet udarbejde rapporten.

Jeg er dog stor tilhænger af, at vi som samfund skaffer os relevant viden, og der kan være andre sektorer, der kan have gavn af en undersøgelse af muliggørere i Danmark – sektorer, der i modsætning til politiet ikke har et indgående kendskab til bandemiljøet. Jeg har også forstået, at det i Sverige generelt ikke er hverken politiet eller kriminalforsorgen, der har haft særlig gavn af rapporten, men at den i højere grad er anvendt af andre faggrupper, der ikke har erfaring med infiltration.

Regeringen støtter derfor intentionen bag beslutningsforslaget, og regeringen er også enig i, at det kan være interessant at få undersøgt bandernes brug af muliggørere i Danmark. Regeringen vil derfor lægge op til, at det undersøges, om f.eks. Det Kriminalpræventive Råd kan udarbejde en lignende rapport om muliggørere i Danmark. Arbejdet med rapporten vil både kræve ekstern finansiering, og at politiet stiller en række oplysninger til rådighed. Det skal selvfølgelig ske uden at kompromittere politiets arbejde.

Med beslutningsforslaget bliver der også lagt op til, at der ligesom i Sverige skal laves en rapport om aktive danske bandekriminelle. Den svenske rapport indeholder bl.a. oplysninger om antallet af aktive personer i kriminelle netværk, om forskellige rolletyper og om statsborgerskab.

Men når det handler om oplysninger om de danske bandekriminelle, står vi i dag et rigtig godt sted. NSK har allerede i dag som følge af den løbende monitorering af området et velfunderet overblik over bandemiljøet. Både kvartalsvis og årligt udgiver NSK rapporter, der beskriver rocker- og bandesituationen i Danmark. Rapporterne indeholder både oplysninger om politiets strategiske indsats på rocker-bande-området og forskellige nøgletal for området. Det indebærer bl.a. oplysninger om konflikter i bandemiljøet, skudepisoder, rocker- og bandemedlemmers kriminalitet og meget andet. Alle rapporterne helt tilbage fra 2007 ligger offentligt tilgængeligt på politiets hjemmeside.

Herudover har Justitsministeriets Forskningskontor senest i juni i år oversendt en opgørelse til Folketingets Retsudvalg over registrerede bandemedlemmers herkomst. Vi har altså allerede i dag et offentliggjort overblik over bandemedlemmernes herkomst. Så samlet set indeholder den svenske opgørelse ikke væsentlige oplysninger, som ikke allerede i dag er tilgængelige, for så vidt angår danske forhold. Derfor er det altså også politiets vurdering, at en sådan rapport ikke vil have en operativ værdi for politiet, hverken til efterforskning eller til efterretning. Vi skal bruge politiets ressourcer rigtigt, og at bruge politiressourcer på at udarbejde en rapport, der i vidt omfang indeholder oplysninger, som allerede er offentligt tilgængelige, synes jeg ikke er den rigtige vej at gå, og derfor mener jeg ikke, at vi skal gå videre med udarbejdelse af denne rapport i Danmark.

Som sagt er regeringen grundlæggende enig med forslagsstillerne i, at det er relevant løbende at få undersøgt brugen af muliggørere i den offentlige og private sektor i Danmark. Jeg håber derfor, at regeringen sammen med Folketingets partier under udvalgsbehandlingen kan nå til enighed om en beretningstekst, hvorefter partierne er enige om at undersøge, om f.eks. Det Kriminalpræventive Råd kan udarbejde en lignende rapport om muliggørere i Danmark, hvilket vil kræve ekstern finansiering. Derfor ser jeg nu frem til det videre arbejde og håber, vi sammen kan lande en fornuftig løsning på beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. For det første stritter justitsministerens kommentar jo i alle mulige retninger, og jeg synes også, det er utrolig uambitiøst, at ministeren siger, at det måske kan være interessant at undersøge, om muliggørere og infiltration i offentlige myndigheder er et problem herhjemme. Nej, det kan ikke være interessant, men det er interessant. Når vi kan se, at det er et altomfattende problem lige på den anden side af Øresundsbroen, så var det måske interessant også at undersøge det i Danmark.

Så synes jeg, det er mærkeligt, at justitsministeren siger, at man ikke kan bakke op om at lave en lignende rapport i Danmark, fordi det ikke vil have nogen gavnlig effekt, men at man indstiller til, at vi laver en beretning, hvor det undersøges, om vi alligevel skal lave sådan en rapport. Hvad mener regeringen egentlig på det her område? Mener man virkelig ikke, at Danmark kunne have gavn af at vide, om offentlige myndigheder er infiltrerede af kriminelle netværk, sådan som det i stort omfang er tilfældet lige på den anden side af Øresundsbroen?

Ministeren.

Det er jo præcis det, jeg siger. Jeg siger jo præcis, at jeg mener, det er relevant at undersøge muliggørere i Danmark. Regeringen er så bare ikke enig med hr. Mikkel Bjørn i, at det er politiet, der skal udarbejde den rapport. Vi mener, at politiressourcerne er brugt bedre andetsteds, og derfor foreslår vi konkret, at vi mødes om en beretningstekst, hvor man kan blive enige om at lave en sådan rapport og undersøge, hvem der i givet fald kan udarbejde den, og regeringens forslag er Det Kriminalpræventive Råd.

Jeg ved ikke, om det er bevidst, at hr. Mikkel Bjørn ikke hører, hvad jeg siger, men jeg siger jo præcis, at ja, vi mener, det vil være interessant og vigtigt at få undersøgt brugen af muliggørere i Danmark.

Ordføreren.

Det er da dejligt, men så må regeringen jo tage initiativ til at undersøge det, i stedet for at stå på talerstolen og tale om, at vi måske kunne lave en beretning om, hvorvidt det kan være interessant engang i fremtiden måske at undersøge, om noget kunne være værd at undersøge. Altså, det bliver jo så ukonkret og uambitiøst, som det overhovedet kan blive.

Hvis regeringen reelt mener, at det her er et problem, så må man jo sætte en undersøgelse i gang, og det kan regeringen gøre i morgen. Dansk Folkeparti kan nemt finde pengene – jeg kan forstå, at hr. Frederik Vad var nervøs for finansieringen – vi kan eksempelvis finansiere dem på Mellemfolkeligt Samvirkes budget, eller vi kan finde en anden finansieringskilde, hvis justitsministeren ønsker det.

Ministeren.

Ja, eller også må hr. Mikkel Bjørn være mere præcis i sine beslutningsforslag eller bringe de ønsker, som jeg faktisk synes er fornuftige, med i alle de mange sammenhænge, hvor vi løbende mødes med Dansk Folkeparti, hvor der er mulighed for at drøfte, om der bl.a. skal udarbejdes en rapport, hvordan man skal finansiere det, og i øvrigt med hvilken metode, og hvem der skal udarbejde rapporten, i stedet for at fremsætte beslutningsforslag, som er upræcise.

Jeg prøver egentlig bare at håndtere pragmatisk, at hr. Mikkel Bjørn har fremsat et beslutningsforslag, hvor han vil beslaglægge politiressourcer til at udarbejde en rapport. Så derfor mener jeg, at vi skal mødes om en beretningstekst, så vi kan håndtere det konkrete beslutningsforslag og så arbejde sammen videre om, at der så kommer til at være en sådan rapport om muliggørere, hvilket jeg fornemmer vi begge to er enige i.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg tror, at intentionen er god hos justitsministeren, og at det nok også er et forsøg på at være imødekommende, men jeg kan faktisk godt forstå hr. Mikkel Bjørns bekymring. For det kan godt lyde, som om ministeren siger, at vi nu laver en beretning, og beretninger kan jo laves på to måder herinde. Det kan være noget, vi sætter i gang med det samme, og noget, der, som hr. Mikkel Bjørn siger, er, at vi nu snakker endnu længere om det, og vi så på et tidspunkt kommer til en eller anden erkendelse, og så kan Socialdemokratiets ordfører senere fortælle mig, hvilken erkendelse det bliver engang i fremtiden.

Så det, jeg gerne vil spørge justitsministeren om, er, om den beretning, som regeringen ønsker Folketinget kommer frem til, er en beretning med en hurtig tidsramme, altså at vi pålægger regeringen inden sommerferien at have nedsat x råd med x organisation i spidsen til at føre det igennem og få sat det her på skinner. Eller er det sådan, som det også kan lyde, når man hører den måde, ministeren siger det på, at vi egentlig bare ønsker at putte det her i en mølkuglesæk, og vi så laver en beretning, og vi så lader det være op til nogle engang i fremtiden at tage en beslutning om, om vi egentlig sætter det i værk?

Ministeren.

Vi har ikke nogen som helst interesse i, at noget skal ned i det, hr. Kim Edberg Andersen kalder en mølkuglesæk. Vi har en interesse i at håndtere det konkrete beslutningsforslag, som jeg fornemmer vi faktisk er enige om, for så vidt angår den del, der handler om en rapport om muliggørere. Der er det jo altså ikke regeringens skyld, at Dansk Folkeparti har valgt at skrive deres beslutningsforslag på en upræcis måde, hvor det, som det er skrevet, er politiet, der skal udarbejde en rapport. Det synes vi ikke er en god udnyttelse af politiets ressourcer. Derfor synes jeg, det vil være relevant, at vi sætter os sammen og drøfter, hvem der så er de rigtige til at lave den undersøgelse, og hvordan man i givet fald kan finde en finansiering til det.

Ordføreren.

Jeg hørte faktisk også, at ministeren tidligere i sin tale sagde, at vi ikke skal bruge ressourcerne på det, og at vi egentlig også skal undersøge, om muliggørere findes i politiet, så der kan være masser af gode grunde til ikke at lægge det i politiet. Det er jeg enig i.

Det, jeg så tager ned i ministerens svar nu, er, at regeringen i hvert fald ikke kommer til at modsætte sig i forhold til sine ordførere, at det her ligesom bliver sat på skinner hurtigt, og at det primære spørgsmål er, hvem der skal lave undersøgelsen. Normalvis mener jeg faktisk ikke, at vi, når vi laver beretninger, kommer med en finansiering. Der tror jeg bare, vi i beretningen plejer at sige, at »vi pålægger at ...«, og vi så håber på, at regeringen selv kan finde ud af at finde pengene.

Ministeren.

Ja, og det er jo forskellen på at være i regering og i hvert fald at være i nogle dele af oppositionen, nemlig at man ikke behøver at anvise en finansiering selv, når det kun er lidt finansiering, der er behov for i forbindelse med udarbejdelse af en forskningsrapport, eller det er alle mulige andre ting. Det er jo derfor, vi håber på, at vi i fællesskab i Folketinget kan håndtere de her spørgsmål. Vi har i hvert fald afgjort også en interesse i at tilvejebringe viden om brugen af muliggørere i både den private og offentlige sektor.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg har en fornemmelse af, at hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti ville ønske, at Socialdemokratiet var imod det her beslutningsforslag, fordi man så kunne få et eller andet facebookklip bakset sammen af de dygtigste, må jeg indrømme, sociale medier-folk, der er på Christiansborg p.t. De er jo i Dansk Folkeparti. Så kunne man få bakset et eller andet klip sammen, man kunne bruge, men altså, jeg må desværre skuffe hr. Mikkel Bjørn.

Hvor meget lidenskab kan man proppe ind i en konflikt, som ikke er eksisterende? Det synes jeg er meget ejendommeligt. Socialdemokratiet er faktisk uhyre tæt på at støtte det her beslutningsforslag og mener, som ministeren sagde på regeringens vegne, at der skal laves en beretningstekst. Hvorfor? Jo, det er, så vi kan få præciseret, hvem der skal lave en sådan vigtig undersøgelse om eventuelle muliggørere i det danske samfund – hvor udbredt det er, hvilke sektorer, både private og offentlige, der er tale om osv. – men også så vi kan finde ud af, hvad det koster, og hvordan vi skal finansiere det.

Nu sagde hr. Mikkel Bjørn lige før, at jeg var bange for at finde finansiering til forslaget. Næh, det er jeg overhovedet ikke – overhovedet ikke. Jeg siger bare, at vi måske skal have en samtale om, hvem der skal betale det: om det er på nærpolitistationen i Korsør, at vi skal finde pengene, om det er på et eller andet bureaukratiområde, eller hvor det er, regningen skal sendes hen. Det er da meget fint, at vi får en snak om det. Det er da utrolig underligt, at et parti fremsætter et beslutningsforslag her i salen og så bliver sure over, at regeringspartierne ikke bare kommer med en klar afvisning af det, men faktisk imødekommer det. Det har jeg simpelt hen aldrig oplevet før.

Nå, Socialdemokratiet synes, at vi skal lave sådan en undersøgelse her. For den rapport, vi så fra Sverige, og som vi jo har haft meget debat om i første halvår af 2024, og godt for det, var en uhyre forfærdelig rapport, som jo klart viste, at alle væsentlige sektorer i Sverige er infiltreret af kriminelle netværk. Og hvis man kigger ud over vores nabolande – Storbritannien, Sverige og Tyskland – har der jo igennem flere år været uhyre eksempler på det her.

Det er havnearbejdere, som smugler smuglervarer ind gennem nogle af de store industrihavne, vi har i Norden. Det er eksempler på sagsbehandlere, som tildeler offentlige ydelser til personer tilhørende deres egen klan eller kultur og afviser berettigede ansøgninger fra andre. Vi har også set eksempler på fængselsbetjente i Sverige, som har kontakt til bandemiljøet, og som på en eller anden måde formidler information ind og ud af fængslerne.

Der har været rigtig, rigtig meget fremme, men vi mangler et overblik i Danmark. Det er fuldstændig rigtigt. Det, vi mangler et overblik over, er den del, der handler om kriminelle aktiviteter og forbindelser ind i klan- og bandemiljøerne. Ovre i Udlændinge- og Integrationsministeriet er der nemlig en undersøgelse i gang lige nu. Det er en forundersøgelse, som handler om det andet aspekt af, hvad skal man sige, undergravningen af det danske samfund, nemlig det, der handler om offentligt ansatte, der tager æresbegreber med sig på arbejde og lader en bestemt æreskultur krybe ind under trøjen.

Det er jo bl.a. det, der gør, at vi har kvinder på kvindekrisecentre i Danmark, som bevidst undgår offentligt ansatte – det kunne være socialrådgivere, det kunne være pædagoger, og det kunne være familiebehandlere – som tilhører deres egen kultur, fordi de er bange for, at rygterne så går i deres miljø. Men det er en helt anden sag, og den ligger ovre i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og der kører et spor dér.

Det, der handler om infiltreringen, muliggørere, som gør det muligt at sikre kriminelle aktiviteter gennem væsentlige sektorer i både det private og offentlige, skal undersøges på Justitsministeriets område, og derfor er vi meget, meget enige med Dansk Folkeparti. Vi synes, vi skal lave sådan en undersøgelse. Vi synes, vi skal betale for sådan en undersøgelse. Vi skal bare lige blive enige om, hvem der skal lave den, og hvad den skal koste, og hvis vi kan lande en beretningstekst under udvalgsbehandlingen, som skaber det grundlag, så kan partierne sætte sig sammen, og så kan man få det her til at blive til virkelighed.

Så hr. Mikkel Bjørn behøver slet ikke at være så opfarende eller så lidenskabeligt involveret i en konflikt, der ikke er eksisterende. For han kan gå tilbage til sin folketingsgruppe efter dagens debat og sige, at der endelig var et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som ikke bare blev fejet af banen, men som faktisk fører til forandringer i det danske samfund, og hurra for det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu kalder vi ikke en beretningstekst på Folketingets hjemmeside for forandringer i det danske samfund. Jeg kan godt høre, at hr. Frederik Vad står og botaniserer i, at Dansk Folkeparti måske i virkeligheden håbede, at regeringen førte en forkert politik, sådan at vi kunne stå og udstille det. Men nej – og jeg ved godt, at det er en logik, der ligger fjernt fra magtpartier som Socialdemokratiet – vi ønsker faktisk, at regeringen fører den rigtige politik, fordi vi ønsker, og det er det fremmeste mål for os i Dansk Folkeparti, at få Danmark på rette kurs på det her område.

Derfor ærgrer det os også såre, at regeringen ikke kan bakke op om at lave den her undersøgelse. Det er jo det, der er essensen i justitsministerens melding, altså at når man vil lave en beretning om at undersøge, om det eventuelt kunne være aktuelt engang i fremtiden at lave en eller anden undersøgelse, ja, så vil man ikke lave den. Lige uden for muren af Folketingssalen er der et billede af en syltekrukke, og det er der præcis på grund af sådan nogle meldinger, som justitsministeren og hr. Frederik Vad kommer med her i dag. Det er, fordi det er politikersnak; der er ikke noget konkret i det; der kommer ikke noget ud af det. Hvis regeringen vil igangsætte en undersøgelse, kan den gøre det i morgen. Dansk Folkeparti har foreslået en finansieringskilde, og regeringen kan finde en anden, hvis den har lyst.

Ordføreren.

Det der er simpelt hen latterligt, hr. Mikkel Bjørn – det er det. Socialdemokratiet har sagt, at vi gerne vil lave den her undersøgelse. Lad os finde ud af, hvem der kan lave den mest effektivt, så det ikke belaster politiet, som har travlt med andre uhyre vigtige opgaver. I øvrigt vil jeg i parantes bemærket sige, at dem, der råber og skriger om, at vi skal afbureaukratisere i det offentlige og fyre kolde hænder, er dem, der går herned i Folketingssalen og gerne vil have os til at lave en masse undersøgelser, som vi skal bruge en masse kolde hænder til. Det synes jeg ofte er åndssvagt, men lige her er det rigtig, rigtig godt. Vi har brug for sådan en undersøgelse, og vi kommer til at lave den.

Og, hr. Mikkel Bjørn, det er ikke en beretningstekst, der skal sige noget om, at vi måske eventuelt engang i fremtiden vil gøre det. Meldingen fra ministeren var klar, og den er klar for mig som ordfører, altså: Vi skal lave sådan en undersøgelse, men vi vil bare gerne finde ud af sammen med partierne, hvem der skal lave den, hvordan det skal hegnes ind, hvad det koster og hvem der skal betale for det. Det er vel meget fint. Det har jo ikke noget at gøre med at være et magtparti. Det er bare noget med at betale sine regninger, og det går jeg også ud fra at man gør i Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Regeringen ved jo formentlig allerede, hvad det nogenlunde koster at igangsætte sådan en undersøgelse. Så det bliver jo bare en rituel afvisning fra Socialdemokratiet i den her situation. Altså, man vil kunne igangsætte sådan en undersøgelse i morgen. Dansk Folkeparti har anvist en finansieringskilde, så jeg forstår ikke, hvad det er, hr. Frederik Vad er så bekymret over. Vi kan igangsætte den her undersøgelse i morgen. Vi kan gå op og give håndslag på det nu. Hvis hr. Frederik Vad er klar til det, bakker Dansk Folkeparti op om at igangsætte en undersøgelse. Men regeringen vil hellere lave en beretningstekst, der bliver offentliggjort på Folketingets hjemmeside, om, at vi måske engang i fremtiden, hvis det bliver aktuelt og alt muligt andet, kan lave en undersøgelse.

Hr. Frederik Vad har selv tidligere understreget vigtigheden af sådan en undersøgelse i flere taler fra Folketingets talerstol. Nu meddeler man så fra Folketingets talerstol i dag, at man ikke kan bakke op om at lave en undersøgelse. Det synes vi i Dansk Folkeparti er både hyklerisk og skuffende.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn, vi er for, at vi skal have undersøgt det her.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg ved ikke, om det er den første erkendelse, jeg kommer til – det er nok hr. Kim Edberg Andersens første erkendelse, og det er, at vi også skal have lavet en undersøgelse på de andre områder, hr. Frederik Vad. Det mener jeg hr. Frederik Vad tidligere forsøgt at overbevise os om fra talerstolen, og nu hører jeg så ordføreren sige det der med, at kvinder på krisecentre ikke bruger folk fra deres egen religion eller etnicitet, fordi de så er bange for, at der kommer noget skidt ud af det. Men det er ikke den slags muliggørere, vi skal kigge på her. Det er kun dem med kriminalitet.

Så bliver jeg bare nødt til at spørge ordføreren om noget. Min erkendelse, Kim Edberg Andersens første erkendelse, er, at vi skal have undersøgt muliggørere i alle offentlige setups, sådan at borgerne fra alle etniciteter kan være trygge ved, at de bliver behandlet lige, ikke bedre, ikke dårligere, ikke mere sikkert og ikke mindre sikkert, i alle setups. Er det anderledes end den erkendelse, jeg har hørt hr. Frederik Vad tidligere stå på talerstolen og udtrykke? Er det kun i kriminelle områder, og hvorfor kommer man ikke med et lovforslag i stedet for at begynde at skære elefanten op i bidder og kun tage et beslutningsforslag på retsområdet?

Ordføreren.

Nu er det jo Dansk Folkeparti, der har fremsat det her beslutningsforslag, og det er derfor, vi forholder os til det. Altså, Dansk Folkeparti burde jo være glade for, at Dansk Folkeparti foreslår noget, som regeringen så gerne vil finde en måde at gøre til virkelighed på, men det er man ikke glad for. Man er meget vred, må man forstå.

Jeg sagde jo, at ovre på Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort i det, der hedder Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, er der en forundersøgelse i gang, som handler om social kontrol og æresbegreber i den offentlige sektor. Det hører til derovre. Der er nogle kloge folk derovre, der ved noget om det. Her kan vi undersøge kriminalitet. Ovre på Undervisningsministeriets område bliver det i øjeblikket undersøgt, hvordan lærere pålægger sig selvcensur eller bliver udsat for censur ved kontroversielle emner i undervisningen. Det kunne f.eks. være Muhammedtegningerne eller lignende. Så i tre ministerier kan vi nu have et undersøgelsesspor, der skal undersøge, hvad skal man sige, den enten direkte eller indirekte undergravning af de værdier, vi har i vores samfund. Det burde Danmarksdemokraterne juble over i stedet for at være mavesure. Altså, der bliver jo handlet på det her.

Værsgo til spørgeren.

Jeg tror, at den der lidt sindige nordjyde ikke er der, fordi jeg er mavesur. Det er bare, fordi jeg er forundret over, hvorfor man, når man nu allerede på tre ressortområder ved, at man skal have undersøgt de her muliggørere, så ikke bare gør det som regering på alle områder. Hvorfor er det sådan, når Socialdemokraterne er så positive over for det her?

Jeg kunne forstå på justitsministeren, at det ikke er sådan en syltekrukke eller noget, men at det skal sættes i værk med det samme; man skal lige have fundet nogle penge, og det er bestemt ikke, fordi man får ondt i maven, når der er nogen, der kommer med et beslutningsforslag, man ikke har tænkt sig at stemme igennem. Det ved vi; det har vi hørt tidligere, når beslutningsforslag kommer op, altså at det ikke er derfor, regeringen skyder dem ned.

Hvorfor er det så, at regeringen ikke bare siger: Muliggørere er da en problematik? Den udmærkede ordfører for Socialdemokraterne har jo tidligere selv bragt sig i et meget, meget intenst søgelys i medierne ved lige netop at nævne, at det er et problem i Sverige, og så anderledes er vi jo ikke end svenskerne. Så hvorfor er det, regeringen ikke bare kommer med et lovforslag, der siger, at muliggørere på alle områder i Danmark skal undersøges, eller er det bare, fordi man godt kan lide de der små syltekrukker rundtomkring på de forskellige ressortområder?

Ordføreren.

Det er jo, fordi Det Kriminalpræventive Råd eller politiet for den sags skyld ikke er de største eksperter i Danmark, når det kommer til udøvelsen af social kontrol i offentlige institutioner, hr. Kim Edberg Andersen. Det er jo derfor, sådan en undersøgelse bedst ligger ovre i Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter og ikke ligger her. Altså, vi er jo nødt til at dele tingene lidt op, så vi kommer til bunds og får de rigtige svar på de spørgsmål, vi stiller.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er lidt sjovt at følge den her debat fra sidelinjen. Man ved som radikal ikke rigtig, hvem man skal holde med: om det er dem, som – hvad kan man sige – lyder som Dansk Folkeparti, som vi er meget uenige med, eller dem, som stemmer med os. Nå nej, det er jo de samme, og det er derfor, den her debat er lidt sjov. Jeg kan jo godt fornemme, hvad det handler om fra regeringens side. Man vil gerne lyde som DF, men som så ofte før stemmer man alligevel i sidste ende anderledes. Det er jeg så glad for.

Det, jeg egentlig vil spørge hr. Frederik Vad om, er noget andet. Jeg sad for nylig i en radioudsendelse med hr. Frederik Vad, hvor vi snakkede om det her, og så spurgte studieværten: Hvad skal man så gøre ved det her problem med infiltration eller såkaldte muliggørere? Så havde hr. Frederik Vad ét bud, og det var at afsløre dem. Har hr. Frederik Vad andre bud på, hvad man skal gøre ved dem? For jeg kan forstå på justitsministeren, at vi ved, at de er der. Hvad skal man så gøre ved det?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg synes, at det der var et polemisk indslag fra fru Zenia Stampe. Altså, vi vil jo gerne have undersøgt det her, for det er et reelt problem, ligesom vi har sat en undersøgelse i gang ovre på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, og ligesom vi har sat en undersøgelse i gang på Undervisningsministeriets område, som i al sin enkelhed handler om at prøve at få styr på, hvordan det står til med værdierne i vores samfund.

Hvad kunne man gøre? Altså, vi har jo ikke fremlagt noget udspil om det her nu, men jeg kan da komme med et bud på et eksempel. Jeg mener da, at rigtig mange i mange af de her sektorer mangler et sted at gå hen, hvis de f.eks. opdager, at der er nogle, der forsøger at undergrave institutionen indefra. For det er enormt tabuiseret. Man kunne f.eks. forestille sig en whistleblowerordning – i Frankrig har man det på undervisningsområdet – hvor folk kan komme med nogle anonyme indberetninger omkring det her spørgsmål, fordi de ikke kan gå til deres fagforening eller de ikke kan gå til myndighederne eller de synes, det er stigmatiserende. Men det kommer an på, hvad vi diskuterer. Der er jo noget, der er faciliteret af kriminelle, og så er der noget, der handler om en æreskultur, og de ting skal holdes adskilt. Det var sådan set også det, der var pointen i min tale.

Spørgeren.

Jeg har bare stadig væk lidt svært ved egentlig at finde ud af, hvad Socialdemokratiets position er her. For ministeren siger meget klart, at man har den viden, man har brug for, og at den viden, der eventuelt ville ligge i sådan en rapport her, ikke ville kunne anvendes operationelt. Så bliver jeg egentlig lidt i tvivl om, hvad vi er ude i her. Er vi ude i en øvelse, der handler om, at man for alt i verden ikke vil være uenig med eller lyde anderledes end Dansk Folkeparti, men når det kommer til stykket, synes man faktisk også, at det er en lidt ringe idé, så man stemmer imod det? Jeg kan faktisk ikke helt finde ud af det. Jeg synes, justitsministeren holdt en fremragende tale, og det, jeg har skrevet ned, er, at sådan en undersøgelse ikke har en operationel værdi, og at vi har al den viden, der skal til. Hvorfor er det så alligevel, at Dansk Folkeparti – undskyld, det var en freudiansk fortalelse – nej, ikke Dansk Folkeparti, men Socialdemokratiet gerne vil lave den her undersøgelse?

Ordføreren.

Ministeren var meget klar i spyttet. Den har jo værdi for andre sektorer, andre instanser, end politiet. Det er det, der er forskellen. Politiet har de redskaber, de skal bruge, bl.a. de 44 initiativer, som ministeren listede op. Men det kan jo have en betydning for andre instanser, fru Zenia Stampe, og det tror jeg er rigtigt at det har. For hvis man kigger ned i den svenske rapport om såkaldte muliggørere, er de eksempler, der kommer til syne der, nogle eksempler, som andre instanser kan bruge til at skabe en politik, der modvirker det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget og for at sætte yderligere fokus på en vigtig problemstilling. For der er problemer i Danmark med parallelsamfund, kriminelle udlændinge, kriminelle klaner og indvandrerbander, og de problemer må ikke undervurderes.

I Danmark har vi ført en stram udlændingepolitik i årtier, og det betyder også, at vi langtfra er i samme situation som Sverige. Vores problemer med kriminelle udlændinge og indvandrerbander er helt reelle, men de er trods alt væsentlig mindre end i Sverige, hvor man har ført en naiv politik i alt for mange år. De svenske tilstande er et klart bevis på, at den kurs, vi har ført i Danmark, er den rigtige, og den skal vi fortsætte.

Så har der i løbet af året været en del debat om såkaldt infiltrering, altså om, om kriminelle netværk eller indvandrermiljøer med værdier, der ikke er forenelige med danske værdier, infiltrerer offentlige myndigheder. Og det er jo i høj grad udsprunget af rapporter om situationen i Sverige, som der også henvises til i beslutningsforslaget.

Den debat, der har været, omhandler set med mine øjne to fænomener, der minder om hinanden, men som alligevel har deres forskelligheder. Det ene er kriminelle netværks infiltrering af offentlige myndigheder gennem brug af såkaldte muliggørere, og det andet er, om der er nogle indvandrere, der så at sige tager deres værdier med på arbejde, altså om der er en socialrådgiver eller en anden ansat med indvandrerbaggrund, der håndterer en sag om mulig tvangsfjernelse forskelligt, hvis det er i en indvandrerfamilie, eksempelvis.

I forhold til det sidste har vi i Venstre ligesom en række andre partier ment, at det er på sin plads at få undersøgt, om der er bredere problemer med, at nogle offentligt ansatte eller andre tager nogle værdier med på arbejde, der er modstridende med deres arbejde. Udlændinge- og integrationsministeren har igangsat et arbejde med det formål. Lige nu pågår der et arbejde med en forundersøgelse om udøvelse af negativ social kontrol blandt offentligt ansatte. Den forundersøgelse skal være med til at pege på, hvordan et større undersøgelsesarbejde kan se ud. I Venstre er vi glade for, at den her forundersøgelse allerede er i gang, og når resultaterne foreligger, skal vi naturligvis kigge nærmere på, hvordan problematikken videre undersøges.

I forhold til de kriminelle netværks infiltrering, som beslutningsforslaget går på, er der jo ikke tvivl om, at skulle der foregå infiltrering på den ene eller på den anden måde i det offentlige, er det naturligvis dybt problematisk, på samme måde som det er dybt alvorligt, når advokater, revisorer og erhvervsfolk m.fl. samarbejder med og understøtter kriminelle netværk og deres kriminalitet.

Derfor er det også positivt, at justitsministeren oplyser, at der i National enhed for Særlig Kriminalitet er fokus på problemstillingen med kriminelle netværk, der infiltrerer myndigheder. Jeg slutter også varmt op om ministerens forslag eller opfordring til at se på, om der kunne udarbejdes en beretning under udvalgsarbejdet, hvor vi når til enighed om at undersøge fænomenet muliggørere. I Venstre er vi i hvert fald meget positive i forhold til at få udarbejdet en sådan rapport.

I forhold til en mulig rapport om aktive bandekriminelle er jeg mere skeptisk. Jeg mener sådan set, at ministeren redegjorde meget tydeligt for, hvorfor en sådan rapport ikke vil bidrage med ny viden. Men som sagt ser jeg frem til udvalgsarbejdet, hvor jeg håber, at et flertal af partier kan mødes om en beretning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det var mere, fordi ordføreren er ordfører for et af de regeringspartier, hvor man kan forstå, at man ligesom skal have noget finansiering. Så tænker jeg, om vi ikke kan få et bud fra et regeringsparti. Jeg har ikke oplevet i nogle af de beretninger, jeg har været med til at afgive, at vi skal finde finansiering i dem, men det kan jeg forstå at man skal i den her. Det er regeringen, der kender finansministeren bedst, og det er regeringens ordfører, der har nemmest adgang, og så må det jo også være en af de få hurdler, der er for regeringens ordførere, for jeg tænker, at det jo skal komme fra regeringens ordførere. Så vil Venstres ordfører ikke fortælle mig, hvor Venstre tænker at finansieringen til sådan en undersøgelse skal komme fra.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er rigtigt, at vi sætter os ned sammen og prøver at se, om vi kan blive enige om, hvad sådan en beretning skal indeholde, og at vi så også i den forbindelse får drøftet finansieringen. Vi har lige nu indgået en finanslovsaftale – desværre ikke med Danmarksdemokraterne – hvor der sådan set er sat navn på rigtig mange initiativer. Og hvis vi skal prøve at finde hinanden her, skal vi jo være enige om finansieringen. Det ser jeg frem til. Jeg vil sige det, som det er; jeg kan ikke i dag pege på en konto, hvorfra vi kan finansiere en sådan undersøgelse, men jeg er sådan set overbevist om, at når justitsministeren sådan set tilkendegiver, at han gerne vil være med til at finde løsninger her, kan vi sammen finde finansiering til det. Jeg kan ikke stå i dag og komme med kontonummeret, men jeg er sikker på, at det kan vi finde en løsning på. Tak.

Spørgeren.

Det er ganske rigtigt, at Danmarksdemokraterne ikke var med i finansloven. Det var der ingen blå partier der var. De blå partier blev jo smidt ud. Jeg ved godt, at Venstre var med, men det siger nok mere om deres farve end vores andres. Men virkeligheden er bare, at det, jeg hører ordføreren sige nu, er, at når justitsministeren er med, finder man nok et svar på finansieringen – ergo finder justitsministeren finansieringen, og så er vi tilbage ved det, som alle vi andre parlamentarikere ved, nemlig at en beretning siger, at Folketinget pålægger regeringen noget, og så har jeg ikke oplevet, at der er finansiering med endnu. Skal vi ikke lige sætte to krydser under? Det her er jo ikke noget, der kommer til at vælte statsbudgettet. Det er jo ikke milliardbeløb, vi kommer til at have i forbindelse med den her undersøgelse. Så større er problemet nok ikke. Men tak for svaret alligevel.

Ordføreren.

Jeg vil nu gerne sige til ordføreren, at jeg synes, at det sådan set er klogt, at man, hvis man laver beretninger og iværksætter ting og sager og rapporter, også kan pege på finansieringen. Det er sådan set meget fornuftigt og klogt, at sætter vi ting i værk, har vi sådan set også et sted at finansiere tiltagene. Det er sådan set sund fornuft. Og så beklager jeg stadig væk, at der ikke er flere af de blå partier i oppositionen, der er med i finanslovsaftalen, men den debat har vi haft.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for et rigtig godt beslutningsforslag. Hvad Dansk Folkeparti nok var klar over, inden de sendte det derned, var, at der nok skulle blive fundet en eller anden måde at få det skudt ned på, uanset hvor godt et beslutningsforslag man havde lavet. Jeg er tæt på at tro, at Socialdemokraterne ville skyde det ned, hvis vi kom med et beslutningsforslag om, at Mette Frederiksen skulle være statsminister uanset valgresultatet næste gang. Man ville stadig væk skyde det ned af rent principielle grunde.

Når det så er sagt, er der den her debat om muliggørere, og skal vi ikke sætte det i relief? Hr. Frederik Vad har jo tidligere faktisk her på talerstolen også haft meget, meget væsentlige indlæg – også i danske medier – om problemstillingen med, hvad svenskerne har oplevet. Selv om det selvfølgelig kan gøre ondt på en dansker at indrømme det, er vi nok ikke så forskellige fra svenskerne, når det kommer til stykket. Den eneste forskel er, at vi bliver ved med at stikke hovedet i sandet, måske på grund af en regering, der ikke ønsker at undersøge tingene. Derfor har vi ikke allerede igangsat en undersøgelse i alle offentlige stillinger om muliggørere.

Helt tilbage da jeg var dreng, og nu skal I huske, at jeg er over 50 år, snakkede man om, at de her indvandrerfamilier altid havde mindst én i familien, der var socialrådgiver, underforstået, at de ligesom blev forfordelt, når de skulle have en ny cykel eller bolig osv. Der var sådan en italesættelse. Så en undersøgelse ville jo også gøre op med eventuelle myter, der kan være på området. Så det er jo ikke alting, man behøver at se i et dårligt lys, men det har aldrig nogen sinde løst noget at stikke hovedet i busken eller lave strudsemodellen og sige: Der er ikke et problem her, for vi kan ikke se det. Nej, det kan man ikke, hvis ikke man leder.

Når man så høre om, at vi ikke skal undersøge antallet af bandemedlemmer, for de tal har vi allerede, behøves der jo ikke meget finansiering til det. Så kan man bare sende tallene over, og så er det kapitel i undersøgelsen jo færdigt. Så man søger efter problemstillinger her, der ikke nødvendigvis er der. For det er et problem. Vi er et samfund, som er blevet ramt af, at vi har fået mennesker hertil, der gør, at man lige pludselig som dansk politiker står og taler om klaner i Danmark. Klaner er et mellemøstligt begreb fra en kultur, som vi ikke er vant til. Og nu taler vi om klaner i Danmark. Og når vi taler om klaner i Danmark, har vi allerede købt ind på præmissen om, at der er nogle, der på en eller anden måde ser verden anderledes. Det er i hvert fald én præmis, der gør, at det kunne være en god idé at undersøge, om den måde, vi andre ser tingene på, stadig væk er fyldestgørende. Ser alle borgere i Danmark ens på, hvordan et offentligt system skal være, eller er der nogle, der sidder med en klanmentalitet og så siger: Hvis du er fra min klan, så sørger jeg for at kigge på reglerne på en rigtig gunstig måde for dig? Det er en muliggører på et område, som vi lige så godt kan slå sammen som Folketing og så undersøge alle muliggørere. Det er min anden erkendelse. Hr. Frederik Vad havde fat i noget af det rigtige.

Hans tredje erkendelse er, at muliggørere er noget, vi skal undersøge, fordi det kan blive problematisk, hvis ikke vi får det undersøgt. Så der er jeg fuldstændig enig med Socialdemokraterne, for de er jo også, hvis jeg skal være ærlig og sød ved Socialdemokraterne, kommet til erkendelsen. Det var ikke nemt for hr. Frederik Vad at komme dertil, og han har fået nogle smæk undervejs fra baglandet, men jeg tror faktisk, at mange af folketingskollegerne herinde er enige om, at vi har behov for at vide, om de mennesker, der sidder i stillinger, hvor vi uddeler offentlige ydelser – eller straf for den sags skyld – kan være mennesker, der gør, at der nogle, der kommer igennem systemet på en mere lempelig måde, fordi de tilhører en klan eller en religion eller en etnicitet, som er anderledes end de andres.

Det er vigtigt, det her. Beslutningsforslaget er vigtigt, og Danmarksdemokraterne kan naturligvis godt tilslutte sig beslutningsforslaget. Når det så er sagt, er vi også realistiske nok til, at vi godt ved, at det her bliver skudt ned af regeringen, og det ved Dansk Folkeparti desværre også. Altså, tænk nu, hvis Dansk Folkeparti var dem, der fik noget igennem herinde – noget, som alle danskerne ville gå ud og sige da er vigtigt både for at ødelægge eventuelle misforståelser, der gør, at vi har folk med en anden etnisk baggrund, der måske bliver misforstået eller beskyldt for at have det nemmere end andre, men også for at finde ud af, om vi har nogle, der gør det modsatte. Det får Dansk Folkeparti ikke æren for, så lang tid Socialdemokraterne sidder ved magten, så derfor vil sådan et beslutningsforslag naturligvis blive skudt ned.

På den positive side hørte jeg også, at Venstre finder finansieringen til en beretning – og beretningen skal gå ud på, at det ikke er politiet selv, der undersøger det, og så er vi jo i mål – og siger: Selv tak til Danmarksdemokraterne; vi skal nok være med til at løse problemstillingerne for jer, for de er godt nok små; det er godt nok hårene i suppen, man har fundet her. Så jeg går da ud fra, at der kommer en beretning, der underbygger Dansk Folkepartis ønske om at få undersøgt muliggørerne, og så håber jeg, at vi kan copy-paste den her beretning, kopiere og indsætte den alle andre steder på andre ressortområder, sådan at vi får undersøgt det i alle dele af det danske samfund. Så har vi også løst det for hr. Frederik Vad. Så kan det være, hr. Frederik Vad får en forside igen, hvor jeg vil sige: Hr. Frederik Vad, din tredje erkendelse var rigtig. Tak for ordet.

Tak til ordføreren, også for at rette sig selv i forhold til at bruge ikkedanske ord.

Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Man burde jo være smigret over, at der bliver talt så meget om en fra talerstolen. Jeg vil bare sige, at jeg simpelt hen ikke forstår, hvorfor ordføreren og i øvrigt også hr. Mikkel Bjørn ikke bare griber bolden og glæder sig over, er vi faktisk er enige i, at der skal laves sådan en undersøgelse.

Så har jeg taget ordet for at rette ordføreren, for ordføreren siger, at Danmark og Sverige er det samme og minder om hinanden, og at vi derfor måtte have de samme problemer her, som der er i Sverige. Det er jo ikke rigtigt. Altså, Sverige har jo ikke haft styr på deres udlændingepolitik. De er i gang med at kopiere den danske hjemrejsepolitik. De er sammen med Danmark ved i europæisk sammenhæng at presse på for at stramme op, både på de ydre grænser, men også på EU's interne regler. Hvad er der i Sverige, er det 30.000 bandemedlemmer registreret? Hvor mange er der i Danmark? 1.500 eller sådan noget. Og befolkningen er jo ikke mange, mange gange større end den danske. Så det er jo ikke rigtigt, at vi står i en sammenlignelig situation. Derfor tror jeg, at man, når vi forhåbentlig laver sådan en undersøgelse, ikke vil se det samme billede i Danmark som i Sverige, for vi har trods alt bedre styr på det, end man har i Sverige.

Ordføreren.

Der kom vi så frem til Kim Edberg Andersens tredje erkendelse. Hr. Frederik Vad hører jo ikke ordentligt efter, når Kim Edberg Andersen siger noget på talerstolen. Det, jeg sagde, er, at danskere og svenskere nok ikke er så forskellige endda. Jeg står jo heller ikke og siger, at vi skal indføre Systembolaget, bare fordi vi er i nærheden af svenskerne; det er ikke det, jeg siger. Jeg siger, at vi nok ikke er så forskellige endda.

På alle andre områder sammenligner vi os med hinanden. Hr. Frederik Vad misforstår det. Jeg tror bare, det er det der med, at jeg er nordjyde. Jeg er vældig glad for, at Socialdemokraterne har bundet sig til masten og sagt, at det her skal undersøges, og det eneste, man også skal, er at finde pengene, og jeg kunne høre, at Venstre sagde, at dem fandt de, eller også fandt justitsministeren dem.

Så jeg er sikker på, at vi kommer i mål, for det er jeg blevet lovet i dag af to af regeringens ordførere. Så det er en glad nordjyde, der står her. Men hr. Frederik Vad bliver bare nødt til, når man nu er efter Dansk Folkeparti, også lige at rose dem for, at grunden til, at vi ikke ligner svenskerne, nok i ret stor grad kan tilskrives, at Dansk Folkeparti og Venstre, dengang de stadig væk var blå, stod for en udlændingepolitik, der sikrede, at det ikke blev sådan.

Tak for det. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg tror, at en af mine første erkendelser er, at Socialdemokratiet er utrolig gode til at snakke – utrolig gode til at snakke – men det der med at handle er man desværre lige så dårlig til, som man er god til at snakke. Jeg vil egentlig bare lidt polemisk spørge ordføreren, hvor længe han tror der går, før justitsministeren og regeringen sætter den her undersøgelse i gang. Altså, hvor lang tid tror ordføreren at der kunne gå, før den her rapport bliver udarbejdet?

Ordføreren.

Som jeg har set Socialdemokraterne arbejde herinde, er der jo to muligheder. Der er muligheden for, at der kommer en undersøgelse i gang rigtig hurtigt, som tager rigtig lang tid, sådan at der går lang tid, før der kommer et resultat af den, og så forsvinder den efter et valg, eller også går der rigtig, rigtig lang tid, og så håber de på, at vi andre ordførere glemmer, at den skulle igangsættes. For det er nok rigtigt set af Dansk Folkeparti. Jeg har også en gang imellem en følelse af, at der bliver snakket rigtig meget, og det er også derfor, det er en glad nordjyde, der står her i dag – det fortalte jeg også Socialdemokraterne – for jeg har jo både Venstres ord, Socialdemokraternes ord og justitsministerens ord for, at det her bliver sat i gang med det samme.

Der er lige det aber dabei med pengene, og der kunne jeg forstå på Venstre, at det ikke var det store problem. Dansk Folkeparti er jo kommet med noget, og det er ganske rigtigt, at hvis man er kommet med et bud og man i regeringen ikke synes, det er ordentligt, kan man jo komme med et andet. Men bud er der jo. Jeg kunne også forstå på Venstres ordfører, at nu, når justitsministeren var positiv over for det, var der nok ikke de helt store problemer i at finde de penge. Så har jeg også lært i de 2 år, jeg været herinde, at råderummet bliver opskrevet; det er det blevet seks gange, tror jeg. Og det her er jo ikke noget, der kommer til at vælte hele verden, så mon ikke vi finde de par millioner eller tre, der skal til her. Men hvis Venstre skulle komme i bekneb, kan Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne komme med et finansieringsforslag hver, og så er vi da i mål.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. I Sverige har en rapport vist, at kriminelle har haft held til at infiltrere en lang række myndigheder, hvorfra de kunne tappe oplysninger, eller hvor de kunne påvirke handlinger, som kunne hjælpe dybt kriminelle med deres samfundsnedbrydende handlinger. Jeg anerkender faktisk også, at det i Sverige især er foregået fra visse grupper blandt udlændinge. Det skal vi jo for alt i verden undgå i Danmark.

Jeg synes, at vi med dokumentaren »Den sorte svane« fik et indblik. Der blev insinueret, at der faktisk var hjælpere til kriminalitet flere steder. Det var lige fra svindel med jordprøver i et privat firma til advokater, der var brodne kar, og udsagn som »Jeg har en mand i Erhvervsstyrelsen«, underforstået: »Der sidder en i Erhvervsstyrelsen og hjælper mig med den svindel, som jeg foretager«. Mit indtryk af de her muliggørere var dog også, at der var en del etnisk danske iblandt. Så ja tak til en undersøgelse, som viser, om der er et problem både i den offentlige og den private sektor.

Retsudvalget har også været i Aarhus, hvor politiet fortalte, at det er de samme store familier, som går igen i kriminalitetsstatistikkerne. Historien melder ikke rigtig noget om infiltration, men derimod om, at der er visse grupper, som er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det angår hele familier. Europol havde en lignende stor undersøgelse om klanbaseret kriminalitet i Europa. Så der er helt klart et problem, som jeg ikke synes at vi kan tillade sig at være naive omkring.

Det er et reelt problem i Sverige. Det skal det ikke være i Danmark. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes, at vi har al den viden, vi har brug for. Vi har noget viden, ja, det er rigtigt. Men i sidste uge blev der faktisk lanceret en rapport fra CBS, som viser, at vi simpelt hen mangler at få kortlagt risici og aktører inden for hvidvask. Det er f.eks. insidertrusler, som vi ikke helt har styr på. Vi har brug for mere overvågning og flere baggrundstjek af dem, der arbejder der. I forløbet omkring »Den sorte svane« fandt vi bl.a. ud af, at man i Finanstilsynet sådan set ikke er sikkerhedsgodkendt. Det burde man måske være i sådan et tilsyn. Det synes jeg jo er en brist i vores samfund. Vi ved f.eks. også, at det her med misbrug af klientkonti hos advokater er der blevet underrettet om for 5 år siden. Det er først nu med »Den sorte svane«, at vi reagerer på det.

Så jeg tror ikke, at jeg synes, at vi har al den viden, vi har brug for, om, hvordan insidere er en risiko for at blive hjælpere for kriminelle. Så jeg synes helt klart, at det her skal undersøges. Om det bliver et direkte ja til beslutningsforslaget eller et forsøg på at lave en beretning, har jeg faktisk ikke bestemt mig for endnu. Men jeg synes, at det er en relevant problemstilling, som hr. Mikkel Bjørn har rejst her. Jeg synes helt klart, vi skal lave den her undersøgelse. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for i hvert fald den retoriske opbakning til beslutningsforslaget. Jeg håber jo, at SF ender med at stemme for det her beslutningsforslag. Hvis man mener, at man synes, det her er fornuftigt, skal man jo stemme for – det er jo den logiske konsekvens af et fornuftigt beslutningsforslag, som man nærmest ikke har andet end rosende ord tilovers for fra talerstolen – i stedet for at spinde sig ind i sådan en retorik fra regeringen om, at så skriver vi en beretning, og at det kan undersøges, og at det måske engang er aktuelt at undersøge. Det bliver simpelt hen for uambitiøst og for ukonkret, og derfor vil vi selvfølgelig gerne have det her forslag til afstemning og håber selvfølgelig, at både regeringen og SF kan bakke op om det.

Ordføreren.

Altså, nu er der jo nok ikke den store sandsynlighed for, selv hvis SF stemmer for det her beslutningsforslag, at det så rent faktisk også bliver til noget, al den stund at regeringen har flertallet. Så nogle gange må man jo også tage bestik af, hvad det er for nogle muligheder, man har for at påvirke, at det her rent faktisk bliver til noget.

Men det er klart, at en beretningstekst jo ville skulle fortælle meget præcist, hvornår man tager fat på sådan en undersøgelse, og jeg kan forstå, at det har været en del af kritikken i dag, som jeg lytter mig til i debatten, og det skal vi i hvert fald have arbejdet med. Men jeg synes helt klart, der er brug for den her undersøgelse, og jeg tror, at »Den sorte svane« har åbnet manges øjne for, at der er en risiko, som vi nok ikke har taget godt nok bestik af indtil videre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til den næste ordfører, hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, fru formand. Jeg har i en del år politisk koncentreret mange kræfter om netop de kriminelle familieklaner, som hærger og hersker, særlig i ghettoer, hvor de i høj grad lever selvsegregeret fra danskerne. Realiteten omkring disse enormt kriminelle familieklaner, der koster kommuner, regioner og staten formuer – senest har vi set en opgørelse på en kvart milliard for en enkelt familie i Odense – er, at de har taget deres hierarkiske organisering med fra Mellemøsten. Det fik vi selvsyn for, da det vi i Retsudvalget var på besøg i Brabrand og Gellerup, hvor man demonstrerede et optegnet kort over en familieklan, og hvorledes den hang sammen.

De mingler og gifter sig med hinanden på tværs af klaner, de opretholder relationer og undgår i videst mulig omfang i deres både interne og eksterne opgør det danske retsvæsen, men har i stedet egne separate mæglingsråd, der hastigt lukker munden på vidner, truer og undertrykker enhver, der er gået til myndighederne, og kan idømme bøder, erstatninger og sanktioner internt i parallelsamfundet for forseelser i deres eget system.

Der er ikke nødvendigvis tale om decideret sharialov, men reelt et parallelt retssystem, som er bragt hertil fra flygtningelejrene. Det ødelægger integrationen og fuldstændiggør parallelsamfundsstrukturen. For når du ikke engang er underlagt den samme lov som din danske nabo, og når du ikke kan bruge brugt retsvæsenet til at opnå ret, er du i sandhed fanget i udenforskabet. Det må brydes op med roden. Men for at kunne gøre det må man også erkende rodnetværket, så man ved, hvor man skal slå til.

Det er formodentlig samme system, som imamer taler om, når de siger, at de bliver presset af grupper til at lave særlige klausuler i skilsmissekontrakter – igen en utålelig praksis, der skal graves op med roden. Men disse systemer er uløseligt forbundet med klanstrukturen, og deres opposition til det omkringliggende samfund er i sin fuldstændighed udenforskabet, som man kaldte det i Sverige, hvor der intet fællesskab er med det omkringliggende samfund, vi ser. Dermed bliver disse klansystemer også til storkriminelle familieklaner, hvor vi ser dem engagere sig i bandekonflikter, bekrige hinanden på tværs af landet og endda rekruttere svenske unge til at krydse ind i Danmark for at begå snigmord. De kaster håndgranater i butikker og på gader og gør generelt vores samfund usikkert.

Disse kriminelle familieklaner er selve kernen i den knude, der nærmest umuliggør integration i de belastede boligområder. De er ekstremt dyre for velfærdsstaten, og de bidrager med intet, der er positivt. Den måde, disse storfamilier opererer på, skader altså andre borgeres frihed, tryghed og tillid og fjerner muligheden for, at retfærdigheden sker fyldest, og det holder kvinder og mænd fanget i ulykkelige og ufri relationer. Det må og skal være en prioritet at bekæmpe disse storfamiliers ageren systematisk.

De parallelle mæglingssystemer må ses som en organiseret kriminalitet, og personer engageret i disse systemer må straffes for deres medvirken. Derfor støtter vi i Liberal Alliance naturligvis også forslaget fra Dansk Folkeparti om en kortlægning af disse systemer. Tak.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Og en tak til hr. Mikkel Bjørn for beslutningsforslaget skal også lyde fra mig. For så vidt angår det generelle, er det Moderaternes klare udgangspunkt, at politiske løsninger og lovgivning bør være mest muligt vidensbaseret og bør udarbejdes på oplyst grundlag. Så allerede af den grund er der grund til at udvise rettidig omhu, men her er der ovenikøbet rigtig god grund. Vi har set i f.eks. Mellemamerika gennem årtier, hvordan skruppelløse organiserede kriminelle har undergravet hele stater. Der er al mulig grund til at udvise rettidig omhu. Så Moderaterne går også gerne i dialog med hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti og resten af Folketingets partier. Og mon ikke vi så kan lande noget godt? Det tror jeg. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak, og der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand, og en stor tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, som vi behandler i dag, om at udarbejde rapporter om indvandrere og kriminelle indvandreres netværk og strukturer tilsvarende dem, som Sverige udgav i marts 2024. Resultatet fra rapporterne i Sverige er dybt bekymrende og også gruopvækkende og viser bl.a., at visse personer i etniske miljøer har infiltreret væsentlige sektorer i det svenske samfund. Det gælder både det private, det kommunale og også det statslige område. Det gælder også embedsmænd, sagsbehandlere og fængselsbetjente.

Det er et problem, at debatten i høj grad er baseret på en anekdotisk bevisførelse og mavefornemmelser her i Danmark. For jeg tror, vi alle sammen kender til beskrivelserne og historierne: om socialrådgiveren, som ikke har mulighed for at udøve den samme form for vejledende rådgivning af familierne, fordi det er en familie, hvor der er tale om en anden integrationsmæssig baggrund, og om skolelæreren, som forskelsbehandler. Vi har hørt dem alle sammen, og derfor er det også på tide nu at få en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan det faktisk forholder sig i Danmark, så vi kan komme længere end bare til anekdoterne og historierne. Det vil give os et grundlag for en bedre debat, en mere nuanceret debat og også for at kunne etablere og iværksætte politiske tiltag, som bygger på fakta.

For integration handler ikke kun om beskæftigelse, uddannelse og at holde sig ude af kriminalitet, som man troede i 1990'erne og langt op i 00'erne. Det handler især også om den værdimæssige integration, eller skulle vi måske sige assimilation. Og det er en lettelse, at vi langt om længe kan tale åbent og ærligt om, at værdier betyder noget. Det at have samme værdier betyder noget, både for at få ophold i Danmark, men også for at få statsborgerskab i Danmark. Og det er ikke noget, man bare alene kan gøre op i sådan et økonomisk regnskab.

Derfor foreslog vi i Det Konservative Folkeparti også for nylig, at det nationale integrationsbarometer skal indeholde spørgsmål af værdimæssig karakter, således at vi også kan måle, hvordan det går med den værdimæssige integration her i Danmark, og også kunne iværksætte lokale eller nationale politiske tiltag på baggrund af det. Derfor falder det her beslutningsforslag godt i tråd med det, vi selv har foreslået tidligere, og Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget, som det ligger.

Tak. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige om det her forslag, for det, jeg synes er problematisk ved nogle af de her debatter, er jo, at de egentlig ikke rigtig handler om virkeligheden. Altså, de handler ikke om at bekæmpe problemerne, men er sådan en debatboble, vi er i her, hvor det handler om, hvem der lyder mest strammeragtig, eller hvem der ikke kan stemme for noget, men stadig væk gerne vil have den samme retorik.

Så jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte. Jeg kan i hvert fald med det samme sige, at vi stemmer imod, og vi er heller ikke med på den beretningstekst, som regeringen rækker ud til forslagsstillerne om. Det skulle jeg også hilse fra Enhedslisten og sige at de heller ikke er. Men så vil jeg gerne bruge taletiden til at rejse nogle spørgsmål, for jeg forstår det ikke rigtig.

Ministeren siger: Vi har al den viden, vi skal bruge, og vi vil i øvrigt ikke bruge politiets ressourcer – det forstår jeg også; det er vi fuldstændig enige i – men vi vil alligevel gerne være med til at lave en beretning og finde finansiering til en undersøgelse. Så foreslår ministeren, at det skal være i Det Kriminalpræventive Råd – var det rigtigt forstået? – hvilket jeg jo på sin vis synes lyder fornuftigt. Jeg kan bare ikke forstå, hvordan det hænger sammen med de svar, jeg så fik fra den socialdemokratiske ordfører, som siger: Jamen det er faktisk slet ikke i den her sektor, det er relevant; det er ikke relevant på retsområdet, det er relevant på nogle andre områder.

Så bliver man jo forvirret på et lidt højere plan og tænker, at det måske ikke har så meget at gøre med virkeligheden, og hvordan vi bekæmper problemerne. For hvis ministeren på den ene side siger, at vi har den viden, vi skal have for at kunne gribe fat om problemet på retsområdet, hvorfor foreslår ministeren så på den anden side, at det netop er Det Kriminalpræventive Råd, der skal lave en undersøgelse, og hvorfor skal Det Kriminalpræventive Råd lave en undersøgelse, hvis Socialdemokratiets ordfører står og siger, at det slet ikke er på retsområdet, at problemet er relevant?

Jeg må sige, at jeg er forvirret på et, synes jeg, kvalificeret grundlag her, for jeg synes, at udtalelserne stritter i mange retninger. Jeg vil så sige, at hvis politiet har den nødvendige viden, og det tror jeg faktisk politiet har, så er jeg fuldstændig enig med regeringen i, at man skal bruge sine ressourcer på at bekæmpe kriminalitet. Så slå ned på det bagland, der måtte være for de kriminelle, som misbruger eventuelle positioner. Det kan jeg da kun og kan vi da kun bakke op om, og også om, at man netop kun søger den viden, som kan bruges operationelt. For ellers er den viden jo bare – og det er det, jeg godt lidt kan have det her forslag mistænkt for at være – et middel til debat, men ikke et middel til bekæmpelse af eventuelle problemer.

Det synes jeg er en tilbagevendende problemstilling, vi har på det her område: Handler det om at løse problemerne, eller handler det om at snakke om dem og føre politik, eller måske skulle jeg snarere sige lave politisk kommunikation omkring det? Der foretrækker vi rent faktisk at løse problemerne, og det er også på den baggrund, at vi siger nej tak til forslaget og egentlig også siger nej tak til beretningsforslaget. For vi kan egentlig ikke rigtig se, hvad det er for en operationel viden, den her eventuelle rapport skulle frembringe, når ministeren selv siger, at man har tilstrækkelig viden på politiets område, og så er der jo andre ministre, der har gang i diverse tiltag. Så ja, på den baggrund siger vi nej tak og nej tak.

Og jeg siger ja tak. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det er jo ikke overraskende, at Radikale Venstre ikke støtter. Det vil jeg sådan set ikke botanisere i. Det interessante er, at jeg jo deler Radikale Venstres undren over, at regeringens udmeldinger i det her spørgsmål – det er måske helt generelt for Socialdemokratiet i særdeleshed – stikker i alle retninger. Altså, der er ikke nogen rød tråd i, hvad det er, man siger, eller hvad det er, man vil. På den ene side mener man, at det er helt vildt vigtigt at få lavet den her rapport. På den anden side har vi allerede alle de informationer, vi skal bruge. Altså, det giver jo ingen mening.

Jeg vil så sige, at jeg ikke tror, vi skal tage det for gode varer, når regeringen siger, at man har alle de informationer, man skal bruge. Vi har jo ikke lavet den her rapport, lige såvel som de har i Sverige, og når det her er så stort et problem i Sverige, ville det være mærkeligt, hvis det ikke også er et fænomen, der, om ikke andet i et mindre omfang, eksisterer herhjemme. Hvis det er tilfældet, skal vi selvfølgelig have det undersøgt.

Jeg deler Radikale Venstre og fru Zenia Stampes frustration eller bekymring over, at regeringen siger en ting og gør noget andet, men det er måske, fordi regeringen gerne vil lyde som Dansk Folkeparti, men i politikken gerne vil være mere som Radikale Venstre.

Ordføreren.

Det vil de i hvert fald nogle gange – ikke altid, desværre. Jeg tror på sin vis, vi deler en refleksion her, selv om vi jo observerer debatten fra hvert vores ringhjørne. Vi ser dem, der står på midten, og vi kan ikke helt finde ud af, på hvilken side de befinder sig i den her debat, og måske er det netop, fordi man ikke vil være på en bestemt side eller man gerne vil stemme til den ene side, men tale til den anden side.

Jeg vil altså bare lige spole en lillebitte smule tilbage, for jeg synes måske også, det er lidt underligt, at hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti formulerer sig, som de gør i forslaget, for der står jo kriminelle indvandrernetværk, tror jeg, men nu kan jeg ikke lige finde formuleringen. Så vidt jeg forstod den svenske undersøgelse, var den jo ikke kun om kriminelle indvandrere, og hvis jeg har forstået situationen i Sverige ret, er der også mange etniske svenskere, der er med. Jeg tror såmænd, en af de fremtrædende bandemedlemmer deltog i Jimmie Åkessons bryllup. Jeg ved ikke, om han har ikkevestlig baggrund; det tror jeg vist ikke.

Så jeg kan egentlig heller ikke forstå, hvorfor man formulerer sig sådan, for hvis man endelig skulle tage den her problemstilling op, handler det jo ikke om, hvilken etnicitet man har. Så er det jo alle kriminelle og deres eventuelle netværk og bagmænd, man skal slå ned over for.

Spørgeren.

Det er klart. Forslaget lægger op til en generel undersøgelse, og det er da helt sikkert rigtigt, at der også er etnisk svenske bandemedlemmer infiltreret i de her netværk. Men fænomenet infiltration – det her fænomen med de svenske myndigheder, der i så stort omfang er infiltreret af bandekriminelle – er jo en direkte konsekvens af en fuldstændig hovedløs og uansvarlig indvandringspolitik, som Sverige har ført. Det tror jeg godt, enhver, der kan rationalisere en lille smule om, hvad der er sket i Sverige de seneste 10 år, kan konstatere.

Ordføreren.

Nu når vi jo til det, der er kernen ved det, som jeg synes er problematisk ved de her debatter. Det er, at det jo i sidste ende altid for Dansk Folkeparti ikke handler om at finde løsninger på konkrete problemstillinger, men finde belæg for en stram flygtningepolitik – fordi i virkeligheden er der kun en løsning, og det er at undgå, at de kommer ind, og sørge for, at de bliver sendt ud.

Det er der, hvor vi nok er ret uenig med Dansk Folkeparti om tilgangen, for vi vil gerne løse problemerne, når de er der, og vi vil ikke fornægte dem, når de er der. Vi vil løse dem, i stedet for at de bare bliver endnu et argument for, at vi skal have en meget, meget stram udlændingepolitik.

Ja, jeg kan godt se, at hr. Mikkel Bjørn har trykket sig ind igen, men sådan løber man ikke om hjørner med formanden. Så vi giver den korte bemærkning videre til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Det skal jo prøves, hvis man har mere på hjerte, og det er jo meget fair. Tak til fru Zenia Stampe, for det freudianske slip er jo også noget, vi andre observerer i forhold til regeringen. De vil jo rigtig gerne på stort set alle områder tale til potentielle vælgere, og når man så ser deres politik gennemført, er der nok ikke mange arbejdere, der så det med f.eks. store bededag komme. Skal vi ikke bare slå helt fast, at regeringen skal spørge Moderaterne om lov på udlændingeområdet, og derfor bliver det jo sådan lidt småradikalt, for det er vel dem, som Moderaterne går efter, altså de tidligere radikale vælgere – og så er man jo lidt i mål. Det er jo super fair. Det er jo ikke ret nemt at gennemskue for folk, der ikke gider at sidde og se folketings-tv altid.

Men er virkeligheden ikke, at beslutningsforslag sådan de facto altid bliver skudt ned? Kan ordføreren gøre mig klogere på, for ordføreren er mere erfaren end mig, hvor ofte sådan procentvis ordføreren vil tro, at et beslutningsforslag er gået rent igennem Folketingssalen under den nuværende regering, sådan at et godt forslag blev stemt igennem?

Fru Zenia Stampe.

Åh, jeg forstod ikke helt spørgsmålet. Men det sker ikke så tit, at der går et beslutningsforslag igennem imod en regering, og lige for tiden har regeringen jo også flertal, men det er vist kun et par uger endnu. Men det sker jo sjældent, at man får noget igennem, men egentlig – nu vil jeg lige skyde lidt tilbage – ville jeg da tage det som en udstrakt hånd, at regeringen gerne vil lave den her beretning. Nu er det så ikke til Danmarksdemokraterne, men til Dansk Folkeparti, men det vil jeg da sådan set se som en imødekommelse. Det er også derfor, vi ikke bare går med på det forslag om at lave en beretning, for vi synes egentlig ikke, at det er nødvendigt, og slet ikke med udgangspunkt i det, som ministeren indledte med at sige, nemlig at man har rigtig meget viden. Den viden, sådan en rapport eventuel ville tilvejebringe, ville jo ikke være en viden, som har en operationel værdi for politiet.

Spørgeren.

Jamen det er til noget andet, ordføreren sagde, nemlig det her med, at ordførerens parti ikke ville være med i beretningen, fordi man gik ind for at løse problemerne. Så kan man ideologisk sige, at ordføreren jo påpeger, at det er kriminelle indvandrere. Men SF var jo også fremme med, at det her skulle være en beretning om alle de her mulige problemstillinger uden at kigge på én etnicitet, men på alle etniciteter i det danske samfund. Hvis det er sådan en beretning, man når frem til, så man får nogle fakta til at have en debat på, så har jeg jo som danmarksdemokrat nok en forventning om, at det nok ville falde ud på en måde, som jeg også kunne bruge som argumentation for en strammere udlændingepolitik. Ville Radikale Venstre så være interesseret i at være med, hvis det ville være muligt sådan generelt at lave en beretning uden hensyntagen til etnicitet?

Ordføreren.

Måske, men helt ærligt synes jeg, at det er et kæmpeproblem for vores folkestyre, at vi alle sammen er så ivrige efter at vise handlekraft og få den gode idé. Det betyder, at vi hver eneste dag sender nye paragraffer, nye opgaver, nye strukturer ud til vores statslige medarbejdere, vores kommunale medarbejdere og vores regionale medarbejdere. Jeg ser faktisk sådan på det, at det her velfærdssamfund er ved at kollapse på grund af vores trang til hele tiden at vise handlekraft og overdynge vores medarbejdere med bureaukrati og nye regler. Så jeg ville nok tænke mig om en ekstra gang for at vurdere, om der virkelig er behov for det her. Er det endnu en ting, der bare overdynger folk med bureaukrati og spilder skatteborgernes penge? Den overvejelse ville jeg nok gøre mig.

Tak. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Vi er nu igennem den almindelige ordførerrække, og vi slutter af med at give ordet til ordfører for forslagsstillerne hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Jeg har egentlig skrevet en lang og botaniserende tale om vigtigheden af den her rapport, men jeg tror egentlig bare, at jeg vil kommentere lidt på debatten i dag. Jeg synes jo, at der er noget sjovt, morsomt, men jo også noget meget rituelt over Socialdemokratiets og ministerens konstatering af, at det både er vigtigt at få lavet sådan en rapport, men samtidig konstaterer, at vi ikke skal have lavet rapporten, fordi vi har alle de informationer, vi har brug for.

Det er jo meget klassisk for Socialdemokratiet, at man er meget nervøs for, hvis Dansk Folkeparti vil foreslå noget, der relaterer sig til udlændingepolitik. Retorisk synes man, at det er en rigtig god idé; når det så kommer til at stemme og vedtage det og gøre noget ved det hernede i salen, er man ikke med på det. Så er det i stedet Radikale Venstres linje, som man repræsenterer.

Jeg håber, at regeringen kommer til fornuft. Vi kommer ikke til bare at ville stille os tilfredse med en beretning på det her spørgsmål. Vi vil gerne have det til afstemning, for det er jo afstemninger, der afslører, hvor partierne stiller sig i forhold til forslag som det her.

Så er der alt det her med finansiering og alt mulig andet. Altså, vi har jo foreslået en finansiering i Mellemfolkeligt Samvirke. Regeringen er velkommen til at komme med et andet forslag, hvis den har et bedre forslag til, hvordan man kunne finansiere den her rapport. Det er jo formentlig ikke en rapport, der vil koste andet end en tusindedel, altså en brøkdel af et statsbudget eller endnu mindre; altså det er jo småpenge, vi taler om. Derfor synes jeg, at alt det der med, at det, uha, simpelt hen bliver så svært med pengene, er svært at tro på, når vi har et statsbudget på over 1.000 mia. kr., og når regeringen kaster om sig med penge til djøf'ere og papirnussere, lønstigninger til ministrene og ansættelse af spindoktorer i hidtil uset omfang og alt mulig andet. Mon ikke vi kan finde de få millioner, det kræver at lave sådan en undersøgelse her?

Så jeg tror egentlig ikke, jeg vil gøre andet end at sige tak for debatten, og så håber jeg da, at flest mulige partier vil stemme for forslaget, når det kommer til afstemning, for det gør det, når vi skal stemme om det i salen. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Hvad skal alt det her til for? Hvis det handlede om en rapport, der sådan kostede et par håndører, og så var det bare det, så var det jo bare, for at vi skulle have noget at debattere. Det giver vel kun mening, hvis sådan en rapport så skal føre til ny politik, nye indsatser. Hvad er det så for en ny politik og nogle nye indsatser, som hr. Mikkel Bjørn mener eller tror/håber på at sådan en rapport vil lede frem til?

Ordføreren.

Jamen forhåbningen er da – det er jo derfor, vi ønsker rapporten – at når vi ved, hvor problemet opstår, om det er i politiet, om det er hos domstolene, om det er i transportsektoren, eller hvor det er i det offentlige system, at der er problemer med infiltration af kriminelle netværk, ja, så kan vi sætte ind der; så kan vi bekæmpe der, og så kan vi lave sikkerhedsmekanismer i forhold til ansættelse og alt muligt andet, som gør, at det her problem ikke får større fodfæste, end det allerede har i dag.

Men hvis man ikke er med til overhovedet at ville undersøge, hvorvidt det her fænomen eksisterer i samme grad eller i en anden grad, end det gør lige på den anden side af Øresundsbroen, ja, så er det klart, at vi ingen vegne kommer, og så kan vi snakke om det her fra nu af og ud i den evige fremtid. Dansk Folkeparti vil gerne gøre noget ved problemet, såfremt det eksisterer. Det er vi ret overbevist om at det gør, og derfor skal vi selvfølgelig have undersøgt problemet først og fremmest.

Spørgeren.

Jamen så er det jo heller ikke bare en lille beslutning og et par håndører. Så er det jo meget store indsatser, dyre og sikkert meget arbejdskrævende, meget bureaukratiske øvelser.

Men så vil jeg bare spørge: Stoler hr. Mikkel Bjørn ikke på politiet? Nu siger jeg ikke ministeren, for det er jo en politisk modstander. Men ministeren taler jo sådan set også på vegne af ordensmagten, der siger, at de har den viden, de skal have. Den viden, sådan en rapport vil tilvejebringe, vil ikke være af en operationel karakter og ikke af en karakter, de kan bruge. Stoler hr. Mikkel Bjørn ikke på dansk politi?

Ordføreren.

Jeg stoler i høj grad på dansk politi, i særdeleshed menige danske politibetjente. Men hvis ordføreren taler om udtalelser fra Rigspolitiets ledelse, som jo i vidt omfang er udtalelser, som altid er i tråd med, hvad Justitsministeriet og regeringen mener, så nej, så mener jeg ikke, at sådan en udtalelse står til troende. Vi mener selvfølgelig, at det her skal undersøges, og jeg er ret overbevist om, at når det bliver undersøgt – og det siger justitsministeren at det gør; det har jeg min egen tvivl omkring – så vil vi også komme til en konstatering af, at det ikke er rigtigt, at vi allerede har alle de oplysninger, vi skal bruge om det her fænomen.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Nu kan man næsten forstå på Radikale Venstre, at det faktisk ikke rigtig er et problem, der findes. Der bliver jeg bare nødt til at spørge ordføreren, om det ikke er rigtigt, som SF også var inde på, at der i »Den sorte svane« var en, der henviste til manden eller kontakten i Erhvervsstyrelsen. Det er jo en muliggører, kan man sige. Det har ikke noget med etnicitet at gøre, men det er en muliggører. Så der må vi gå ud fra at problemet eksisterer.

Hvis justitsministeren siger, at han ved alting og har alle fakta på plads, hvorfor kan man så have en mand i »Den sorte svane«, der siger, at han har en mand i Erhvervsstyrelsen? Mener ordføreren så ikke også, at så har justitsministeren jo tydeligvis ikke helt styr på det hele?

Er ønsket fra Dansk Folkeparti ikke bare sådan helt simpelt: Vi har set, at der er en problemstilling; vi har haft en socialdemokratisk ordfører, der tidligere har sagt, at det er et kæmpeproblem i Sverige, så lad os da få undersøgt tingene? Og når vi har fået undersøgt tingene til bunds, så lad os tage en faktuel debat herinde: Er det noget, der skal gøres noget ved? Eller hvis Dansk Folkepartis og Danmarksdemokraternes frygt for, at der kan være tråde til en forfejlet udlændingepolitik, bliver hældt af bordet, så er det jo, hvad det er. Så må venstrefløjen jo være glade. Så slipper de jo for de her beslutningsforslag fremadrettet.

Ordføreren.

Jo, det er meget korrekt forstået af Danmarksdemokraternes ordfører. Det er klart, at vi i Dansk Folkeparti ikke ønsker, at Danmark skal være som Sverige. Vi ønsker ikke et parallelsamfund først og fremmest, men vi ønsker slet ikke infiltration af bandekriminelle i vores offentlige systemer, og vi ønsker ikke, at almindelige danskere skal leve i frygt for bandekriminelles påvirkning af offentlige myndighedsbeslutninger og lignende. Derfor skal vi selvfølgelig have undersøgt det her fænomen. Det synes jeg ikke er ufornuftigt, tværtimod. Det synes jeg er udtryk for rettidig omhu.

Spørgeren.

Det viser sig, at Radikale Venstre har sådan et meget rabiat – altså i forhold til hvor jeg står politisk rabiat – synspunkt om, hvorvidt det skal undersøges. Det er jo, hvad det er. Det er en politisk uenighed, og det lever jeg rigtig fint med. Men er det ikke påfaldende, at et parti som Socialistisk Folkeparti jo er på talerstolen i Folketingssalen og bakker op om undersøgelsen. Der kan være noget, i forhold til hvordan man lige definerer ordene, men at der skal undersøges for muliggørere, er selv Socialistisk Folkeparti enige i. Der må jeg sige fra min tid som politiker på den politiske højrefløj, at det ikke altid er godt, når man bliver bakket op af Socialistisk Folkeparti. Men i det her tilfælde er det jo et spørgsmål om, at selv SF har erkendt, at der er muliggørere i Danmark, og at vi skal have undersøgt, hvor de er henne.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Så er det ordføreren.

Jamen jeg var da glad for SF's retoriske opbakning; jeg håber også, de stemmer for hernede i salen.

Jeg må sige, at jeg undrede mig mest over, at fra den fremmeste fortaler her i Folketinget, i hvert fald retorisk og i forhold til offentligheden, om den tredje erkendelse og om infiltration, og jeg ved ikke hvad, hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet, oplever vi nu, at sådan en rapport her slet ikke er nødvendig; nu har vi allerede alle de oplysninger, vi skal bruge. Jeg synes, at udmeldingerne fra Socialdemokratiet i udlændingepolitiske spørgsmål i særdeleshed på det seneste stikker i alle retninger. Der er ikke nogen rød tråd i, hvad det er for en politik, man vil føre.

Tak. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

60) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24:

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af rapporter om indvandreres kriminelle netværk og strukturer.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.11.2024).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at motivere? Ja. Værsgo til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn.

Tak til ordføreren for det. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

Ordføreren.

Ministeren.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Ministeren.

Ordføreren.

Ministeren.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn, vi er for, at vi skal have undersøgt det her.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Værsgo til spørgeren.

Ordføreren.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren, også for at rette sig selv i forhold til at bruge ikkedanske ord.

Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Tak for det. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til den næste ordfører, hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak, og der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Og jeg siger ja tak. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Zenia Stampe.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Spørgeren.

Jamen så er det jo heller ikke bare en lille beslutning og et par håndører. Så er det jo meget store indsatser, dyre og sikkert meget arbejdskrævende, meget bureaukratiske øvelser.

Ordføreren.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Så er det ordføreren.

Jamen jeg var da glad for SF's retoriske opbakning; jeg håber også, de stemmer for hernede i salen.

Tak. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 24 Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af rapporter om indvandreres kriminelle netværk og strukturer.

1. behandling den 17-12-2024

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling