Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 18
Offentligt
2980635_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-403
Den 20. februar 2025
Ministeren for Grøn Treparts besvarelse af spørgsmål 14 stillet af Søren Egge Rasmussen (EL) ifm. Be-
slutningsforslag B 18 om kommunernes bemyndigelse til at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af
husproduktion fremsat af Søren Egge Rasmussen m.fl. (EL).
Spørgsmål nr. 14
”Vil
ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de store svinebedrifter, der aktuelt ligger indenfor de
områder, der er udpeget til store husdyrbrug i kommuneplanerne? Herunder bedes ministeren også
redegøre for, i hvilken grad der er tale om en udvikling, der går i retning af, at flere store svinebedrifter
ligger indenfor (og ikke udenfor) de udpegede områder, siden områderne for store husdyrbrug blev ud-
peget i kommunalplanerne? Der henvises til ministerens svar på spørgsmål 5 til B 18, hvor ministeren
skriver ”Udviklingen er samtidig gået i retning af, at husdyrbrugene i stigende grad
etableres hensigts-
mæssigt i forhold til omgivelserne.””
Svar
Det kan på baggrund af data fra 2023 fra Styrelsen fra Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyses, at
183 af de i alt 1105 husdyrbrug, der er større end 500 dyreenheder, er placeret inden for kommunepla-
nernes udpegninger af områder til lokalisering af store husdyrbrug. Det bemærkes, at der ikke er noget
krav om, hvor mange eller hvor store arealer, der skal udpeges i kommuneplanerne.
Der henvises endvidere til svar på spørgsmål 5 til nærværende beslutningsforslag. Her fremgår det, at
intentionen med indførelsen af et totaldepositionskrav for ammoniakdeposition ved ændringen af hus-
dyrbrugloven i 2011 bl.a. var, at investeringer i nye stald- og opbevaringsanlæg skulle ske på lokaliteter
med tilstrækkelig stor afstand til ammoniakfølsom natur.
DCE ved Aarhus Universitet
udgav i 2018 den videnskabelige rapport ”Vurdering af virkninger på natur
og miljø af forskellige modeller for ændret regulering af ammoniakemission”, hvor
det analyseres, hvor-
vidt ændringerne i ammoniakreguleringen har virket efter hensigten. Undersøgelsen viser, at udvidelser
og investeringer i nye stalde primært foregår på ejendomme med større afstand til ammoniakfølsom
natur. Andelen af husdyrbrug, som udvider i områder berørt af ammoniakkravene, er mindre end ande-
len, som udvider i områder med lavere ammoniakkrav.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
B 18 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvor stor en andel af de store svinebedrifter, der aktuelt ligger indenfor de områder, der er udpeget til store husdyrbrug i kommuneplanerne
Jeppe Bruus
/
Rasmus Lunden Bertelsen
2