Beslutningsforslag nr.
B 172
Folketinget 2024-25
Betænkning og indstilling afgivet af Finansudvalget den 19. marts 2025
Betænkning og indstilling
vedrørende
den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret
2023
1. Udvalgsarbejdet
Statsrevisorerne afgav den 6. februar 2025 endelig be-
tænkning over statsregnskabet for 2023.
Statsregnskabet med Statsrevisorernes bemærkninger
forelægges til Folketingets beslutning i overensstemmelse
med grundlovens § 47, stk. 3.
Statsrevisorerne indstiller, at statsregnskabet for 2023
godkendes, men med bemærkning om, at Rigsrevisionen har
taget forbehold for tre ministeriers dele af statsregnskabet.
Behandlingen af Statsrevisorernes endelige betænkning over
statsregnskabet
Finansudvalget påbegyndte behandlingen af den endelige
betænkning over statsregnskabet den 20. februar 2025 og
har behandlet betænkningen i 2 møder.
Behandlingen af Statsrevisorernes beretninger
Finansudvalget har løbende behandlet Statsrevisorernes
beretninger og Rigsrevisionens beretninger, der ligger til
grund for disse, efterhånden som de har foreligget. Desuden
har de enkelte beretninger været behandlet i de relevante
fagudvalg.
Finansudvalget og Skatteudvalget afholdt den 21. novem-
ber 2024 møde med Statsrevisorerne, rigsrevisor og Rigsre-
visionen om beretning nr. 18/2023 om revisionen af stats-
regnskabet for 2023, beretning nr. 19/2023 om revisionen af
statens forvaltning i 2023 og beretning nr. 20/2023 om revi-
sionen af virksomheder uden for statsregnskabet for 2023.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget finder det tilfredsstillende, at statsregnskabet for
finansåret 2023 i alle væsentlige henseender er rigtigt, og
at der generelt er en god og sikker regnskabsforvaltning i
staten.
Udvalget finder det dog ikke tilfredsstillende, at Rigsrevi-
sionen har taget forbehold for følgende:
Erhvervsministeriets hensættelse til afvikling af olie- og
gasproduktionen i Nordsøen, som er højere end de for-
ventede udgifter.
– Social-, Bolig- og Ældreministeriets hensættelser og til-
godehavender på boligområdet, som ikke er værdiansat
korrekt.
– Justitsministeriets indtægter fra bøder, som indgår i for-
kert regnskabsår.
Udvalget noterer sig derudover, at Rigsrevisionen dels
har fremhævet, at Skatteministeriets opgørelse af værdien
af gæld til inddrivelse i statsregnskabet fortsat er forbundet
med usikkerhed, dels at der er usikkerhed forbundet med
en hensættelse i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris del af statsregnskabet, som vedrører erstatning og
kompensation til minkavlere og følgeerhverv. Endvidere har
Rigsrevisionen fundet svagheder og fejl i statsregnskabet
på Erhvervsministeriets og Transportministeriets områder
og vurderet, at Forsvarsministeriet fortsat har en svag regn-
skabsforvaltning.
Udvalget noterer sig, at ovenstående ikke har negative
statsfinansielle konsekvenser.
3. Indstilling
Udvalget
indstiller herefter følgende beslutningsforslag til
vedtagelse:
Forslag til folketingsbeslutning
i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
statsregnskabet for finansåret 2023
Statsregnskabet for finansåret 2023 godkendes.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
–
AX031103